Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
|
|
|
- Randi Kjærgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
2 I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den enkelte lærers professionelle udvikling og dermed også bidrage til skolens fælles udvikling. Når der skal udvikles læringsmålstyret undervisning i fagene, er det vigtigt at give rum til faglig videndeling og refleksion i fagteam med skolens faglige vejledere som bidragsydere. Lokalt på skolerne kan faglige vejledere i fagene forankres som en del af skolens pædagogiske læringscentre (PLC). Målet med vejledning er dobbelt. De faglige vejledere skal dels støtte lærere i at udvikle undervisning på bestemte faglige områder inden for et enkelt fag og på tværs af fag. De faglige vejledere skal også støtte lærere i at udvikle fagprofessionalisme generelt ved at øge og professionalisere arbejdet med målsætning, evaluering, udvikling af analytiske kompetencer og professionelt fagsprog. Alt sammen med sigte på at øge elevernes læringsudbytte. De nye bindende Fælles Mål består af kompetencemål, færdighedsog vidensmål, som den enkelte lærer skal omsætte til læringsmål for undervisningen i en periode. Det har nogle lærere behov for vejledning i. Skolens vejledere kan støtte læreres individuelle og fælles arbejde med at formulere konkrete læringsmål, så de bliver styrende for undervisningen. Vejledning kan gives til en enkelt lærer og til et helt fagteam. På næste side er skitseret en række spørgsmål vedrørende planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning, som vejledning i arbejdet med læringsmålstyret undervisning i et fagteam kan tage udgangspunkt i. 2 Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
3 Generel drøftelse af Fælles Mål: 1) Sæt fokus på et eller to kompetenceområder og kompetencemålene. Hvad dækker de faglige begreber, der er anvendt, over? Hvordan kan man opfatte sammenhængen mellem kompetencemålene og de målpar, der hører til? 2) Sæt fokus på de færdigheds- og vidensområder, der skal underbygge kompetencemålene i undervisningsforløbet. Hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter gør det muligt at nå disse færdigheds- og vidensmål? 3) Sæt fokus på faser inden for færdigheds- og vidensområderne. Hvordan kan man beskrive en progression op gennem klassetrin ud fra en søjle med færdigheds- og vidensmål på et bestemt område? Planlægning af undervisning i en bestemt klasse: 4) Hvilke læringsmål for klassen kan formuleres med fokus på de valgte færdigheds- og vidensmål? 5) Hvilke undervisningsaktiviteter gør det muligt at opnå de beskrevne læringsmål? 6) Beskriv målbare tegn på læring for de valgte læringsmål på flere niveauer for klassen. Beskriv tegnene for læring, så de viser en synlig læringsprogression. Der skal være tydelig sammenhæng mellem fastsatte tegn på læring og det formulerede læringsmål. 7) Hvordan vil du sikre, at eleverne kan arbejde med grundlæggende de samme mål på forskellige måder og forskellige faglige niveauer og samtidig blive tilpas udfordret? 8) Hvordan vil du evaluere? Hvilke evalueringsmetoder er egnede til at indfange de tegn på læring, som du har formuleret, og til at vise dig, om læringsmålet er nået og på hvilket niveau? 9) Hvilke evalueringsresultater har du indhentet? Hvordan kan du analysere på evalueringsresultaterne? Hvilken betydning har dine analyseresultater for din planlægning af undervisningen fremadrettet for klassen og evt. grupper af elever? Generelt om omstillingen til målstyret undervisning: 10) Hvad er det svære i arbejdet med målstyret undervisning? 11) Hvad gør I allerede nu, som, I har erfaring med, virker i den forstand, at jeres planlægning, gennemførelse og evaluering er styret af tydelige læringsmål og i den forstand, at eleverne kender og forstår læringsmålene og er i stand til at styre efter dem? 12) Hvad kan I gøre yderligere? Nogle vejledere gennemfører klasseobservationer. I nogle fagteam observerer lærerne hinandens undervisning og giver hinanden sparring på gennemført undervisning. Nedenfor er skitseret en række spørgsmål, som samtaler om observation og refleksion over læringsstyret undervisning kan tage udgangspunkt i: a) Indeholder undervisningen tydelige læringsmål for perioden? b) Er læringsmålene tydelige og forståelige for eleverne? c) Indeholder undervisningen muligheder for at finde ud af, om målet med læringen er opnået? d) Er der formuleret en tydelig sammenhæng mellem tegn på læring og læringsmål? e) Kender eleverne til de fastsatte tegn for, hvornår og på hvilket niveau læring er opnået? Guide til netværk i fagene med faglige vejledere 3
4 Vejledernetværk og roller knyttet til disse netværk At være i netværk giver mulighed for læring, støtte og erfaringsudvikling. At benytte netværk kan udvikle kvaliteten af opgaveløsningen. Netværk kan etableres på forskellige niveauer på den enkelte institution, lokalt, regionalt og nationalt. Nedenfor er skitseret forskellige niveauer, hvor vejlederne kan fungere dels i netværk og dels som frontfigurer på centrale steder i skolens organisation. Kommunalt niveau Skoleniveau ledelsen Skoleniveau pædagogisk læringscenter Skoleniveau fagteam 4 Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
5 Kommunalt niveau Vejlederne deltager i kommunale netværk med henblik på at: Formulere og operationalisere nationale og kommunale mål og strategier. Understøtte kommunale indsatsområder. Dele viden og sparre på tværs af skoler. Dele vejledere mellem skoler. Indgå i et fællesskab om samme opgave. Skoleniveau ledelsen Vejlederne kan have en rolle som sparringspartnere for ledelsen og som udøvere af distribueret ledelse i arbejdet med læringsmålstyret undervisning. Dette kan ske ved at: Vejlederne holder ledelsen informeret om praksis på skolen og om den læringsmæssige progression i fagprofessionelle fællesskaber. Vejlederne bibringer lederne ny viden om forskning på deres fagområde med henblik på, at dette kan afspejles i lokale mål og strategier. Ledelsen bruger de faglige vejledere som løftestang for udvikling af den faglige kvalitet = distribueret faglig ledelse dels i form af vejledning til team og enkelte lærere, dels i form af oplæg for hele lærergruppen. Det forudsætter, at ledelsen har skabt legitimitet omkring vejlederrollen bl.a. gennem tydelige skriftlige retningslinjer for vejledernes arbejde og for dialog mellem vejledere og medarbejdere. Skoleniveau pædagogisk læringscenter Vejlederne er centrale i det pædagogiske læringscenter med henblik på reducering af kompleksitet bl.a. ved hjælp af formidling af ny viden, metoder og teknologier til ledelse og kolleger. Vejlederne skal: Understøtte skolens indsatser. Være opmærksomme på, hvor der er brug for nye indsatser. Sætte pædagogik og didaktik til debat. Inspirere og understøtte. Skoleniveau fagteam Den tværfaglige gruppe af vejledere i det pædagogiske læringscenter har en rolle som sparringspartner for ledelsen i forbindelse med det strategiske udviklingsarbejde. Vejlederne skal: Medvirke til at styrke fagteamene og lærernes samarbejde om at udvikle undervisning inden for fagene. Medvirke til udvikling af fagteamene ved at initiere nye former for samtaler, der handler om fag, didaktik og undervisning og ved at formidle ny viden, metoder og teknologier. Give det pædagogiske personale praksisnær supervision og sparring. Medvirke som facilitatorer af fælles faglig udvikling og læring med fokus på elevernes læringsbehov og læringsudbytte. Guide til netværk i fagene med faglige vejledere 5
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Et fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Uddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Kompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Håndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Høng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
TEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC
TEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC APRIL 2015 INDHOLD Indledning... Folkeskoleloven... Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre... Styrelsesvedtægten
FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev. 06.07.17 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Grundfagligheden giver de studerende
Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Opbygning af en vejlederkultur
Opbygning af en vejlederkultur Centrale opmærksomhedspunkter i relation til ledelse og organisering af vejlederne på skolen Vejlednings- og netværksdag Program for elevløft Februar 2019 Centrale opmærksomhedspunkter
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens
DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS
UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at
Målene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
