8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator
|
|
|
- Sandra Lindegaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-, henholdsvis sygehusniveau. Et vigtigt spørgsmål, som der skal tages stilling til, er om der findes en ægte strukturel variabilitet i de enkelte indikatorer, eller om der simpelthen er tale om tilfældig variation som forklaring på geografiske forskelle. Dette fører til hierarkiske modeller, hvor der tillades strukturel variabilitet imellem geografiske områder. Hvis den eksisterer, kan denne variabilitet skyldes ikke observerbare kovariater, som man ikke har taget højde for. Den grundlæggende idé bag en hierarkisk model er at opdele variationen, som observeres blandt de områdespecifikke estimater, i en tilfældig variation inden for hvert enkelt område og systematisk variation imellem områderne. Det sidste er beskrevet af en normal fordeling med en standarddeviation,, som beskriver variationen af områdernes sande niveau, dvs. det niveau, som ville være observeret i en situation med et meget stort antal områder. Denne standarddeviation,, kan estimeres ud fra foreliggende data; jo højere værdi af, jo større er den systematiske variation. En værdi af tæt på 0 indikerer, at der ingen variation er områderne imellem. Der findes forskellige typer af hierarkiske modeller, afhængig af datatypen og forskellige estimationsteknikker. I denne rapport andrager indikatorerne Ia, Ib, Ic, IIa, IIb, IIc og IId ventetid til død; der anvendes en frailty model til analyse af heterogenitet i overlevelsestider. De øvrige indikatorer behandles som proportioner og analyseres med en såkaldt logistisk tilfældig effekt model til analyse af binære data. Da disse modeller har en tendens til at modellere det specifikke niveau for hvert område på en bestemt skala, så som log-odds eller log-hazard, er en direkte fortolkning af ofte kompliceret. Derfor vil sædvanligvis blive oversat til odds-ratio eller hazard-ratio, som svarer til en kontrastering af værdien for 95-percentilen ( højeste område ) med værdien for 5-percentilen ( laveste område). Derudover vil blive rapporteret p- værdier svarende til en test af =0, dvs. nul-hypotesen svarende til ingen forskel imellem områderne. Heterogeniteten imellem områder skyldes ikke nødvendigvis forskelle i behandlingsindsats og resultater, men kan simpelthen forklares ved forskelle i sammensætningen af populationer imellem områder. Der kan tages højde for dette ved at tilføje individspecifikke covariater til den hierarkiske model. I dette tilfælde beskriver heterogenitetsparameteren (og kontrasten mellem 95% højeste og 5% laveste område) den variation imellem områderne, som ikke kan forklares ud fra forskelle i populationerne mht. til de covariater, som er inkluderet i modellen. I de logistiske modeller beskrives variationen mellem områder ved hjælp af variansen. Den giver samme fortolkning af den systematiske variation som. Ud over heterogenitet imellem områder (regioner, henholdsvis afdelinger) indgår kalendertid som selvstændig studiefaktor for herved at muliggøre vurdering af indikatorudvikling over tid, når der er taget højde for de øvrige analyserede kilder til variation. For hver indikator bringes en sammenfattende statistisk-epidemiologisk kommentar til analysen. De detaljerede resultater af de statistiske analyser fremlægges i Appendiks 8.2 : Statistisk analyse af hver enkelt indikator. Detaljerede gennemgange har godtgjort, at effekten af kalendertid for de fleste indikatorer ikke kan anses for ensartet inden for den samlede observationsperiode. Dette er ellers en forudsætning for den anvendte statistiske modellering. For at reducere fejl som følge af brud på modelforudsætninger, indgår udelukkende afrapporteringsåret sammen med de 4 forudgående rapporteringsår i den statistiske analyse; for 5-års overlevelse indgår dog i indeværende rapport kun de fire mulige kalenderåret.
2 Dette bilag dokumenterer den statistiske analyse af hver af de involverede indikatorer Vigtig note: Indikatorgrupperne I og II angår overlevelse, men den statistiske analyse af indikatorerne tager udgangspunkt i observerede dødsfald og estimerede mortalitetsrater Anvendte forkortelser: HR: Hazard Ratio som kan fortolkes som relativ risiko for død efter justering for de medtagne prognostiske faktorer. Eksempel: En estimeret HR = 0,80 for kvinder versus mænd kan fortolkes således, at i den anvendte statistiske justeringsmodel er mortalitetsraten for kvinder estimeret til 0,80 (80%) af den estimerede mortalitetsrate for mænd altså en relativt bedre overlevelse for kvinder. OR:Odds Ratio som kan fortolkes som relativ risiko efter justering for de medtagne prognostiske faktorer). Eksempel: En estimeret OR = 0,47 for år 2007 versus år 2009 kan fortolkes således, at i den anvendte statistiske justeringsmodel er sandsynligheden for indfrielse af indikatormål i år 2007 estimeret til 0,47 (47%) af niveauet for år 2009 altså en relativt bedre målopnåelse i år SE: 1 Standard Error CI 95% :Sikkerhedsinterval (95% niveau)
3 Indikator Ia: Andel af patienter, som overlever 1 år fra diagnosedato Alder > 70 vs. Alder < ,1.49 Køn (Kvinde vs. Mand) ,0.90 Stadie II vs Stadie I ,2.20 Stadie IIIa vs Stadie I ,2.15 Stadie IIIb vs Stadie I ,2.87 Stadie IV vs Stadie I ,4.80 comorb 1-3 vs comorb ,1.22 comorb >3 vs comorb ,1.49 SCLC vs NSCLC ,0.93 Uoplyst vs NSCLC ,1.76 resektion ,0.28 År ,0.99 Sjælland vs Hovedstaden ,1.13 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.22 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.21 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.34 N=19036 theta = % højeste vs 5% laveste = 1.27 Test af nul-hypotesen vedr. heterogenitet (theta = 0): p-værdi =0.000 Indikator Ib: Andel af patienter, som overlever 2 år fra diagnosedato Alder > 70 vs. Alder < ,1.43 Køn (Kvinde vs. Mand) ,0.90 Stadie II vs Stadie I ,1.84 Stadie IIIa vs Stadie I ,1.91 Stadie IIIb vs Stadie I ,2.49 Stadie IV vs Stadie I ,3.75 comorb 1-3 vs comorb ,1.20 comorb >3 vs comorb ,1.49 SCLC vs NSCLC ,0.98 Uoplyst vs NSCLC ,1.56 resektion ,0.32 År ,0.98 Sjælland vs Hovedstaden ,1.14 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.24 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.22 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.32 N=17912 theta = % højeste vs 5% laveste = 1.26 Test af nul-hypotesen vedr. heterogenitet (theta = 0): p-værdi =0.000
4 Indikator Ic: Andel af patienter, som overlever 5 år fra diagnosedato Alder > 70 vs. Alder < ,1.45 Køn (Kvinde vs. Mand) ,0.88 Stadie II vs Stadie I ,1.50 Stadie IIIa vs Stadie I ,1.59 Stadie IIIb vs Stadie I ,1.97 Stadie IV vs Stadie I ,2.80 comorb 1-3 vs comorb ,1.20 comorb >3 vs comorb ,1.45 SCLC vs NSCLC ,0.97 Uoplyst vs NSCLC ,1.29 resektion ,0.39 År ,0.99 Sjælland vs Hovedstaden ,1.15 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.23 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.25 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.26 N=16357 theta = % højeste vs 5% laveste = 1.24 Test af nul-hypotesen vedr. heterogenitet (theta = 0): p-værdi =0.000 Indikator IIa: Overlevelse 30 dage efter operation Alder > 70 vs. Alder < ,3.25 Køn (Kvinde vs. Mand) ,0.79 stadie ,1.31 comorb 1-3 vs comorb ,3.65 comorb >3 vs comorb ,10.68 Lobektomi vs Kile- og segmentresektion ,3.24 Pneumonektomi vs Kile- og segmentresektion ,13.81 MatrikelSkift ,2.75 Misklassifikation ,2.55 År ,0.98 Syddanmark vs Hovedstaden ,2.90 Midtjylland vs Hovedstaden ,2.52 Nordjylland vs Hovedstaden ,2.90 N=3439 theta= % højeste vs 5% laveste=1,00 Test af null-hypotesen vedr. heterogenitet (theta=0) : p-værdi=0.847
5 Indikator IIb: Overlevelse 1 år efter operation Alder > 70 vs. Alder < ,2.16 Køn (Kvinde vs. Mand) ,0.94 stadie ,1.41 comorb 1-3 vs comorb ,1.62 comorb >3 vs comorb ,3.03 Lobektomi vs Kile- og segmentresektion ,1.02 Pneumonektomi vs Kile- og segmentresektion ,2.33 MatrikelSkift ,1.86 Misklassifikation ,2.66 År ,1.02 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.62 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.67 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.89 N=2852 theta= % højeste vs 5% laveste=1,18 Test af null-hypotesen vedr. heterogenitet (theta=0) : p-værdi=0.353 Indikator IIc: Overlevelse 2 år efter operation Alder > 70 vs. Alder < ,1.83 Køn (Kvinde vs. Mand) ,0.93 stadie ,1.36 comorb 1-3 vs comorb ,1.60 comorb >3 vs comorb ,2.68 Lobektomi vs Kile- og segmentresektion ,0.90 Pneumonektomi vs Kile- og segmentresektion ,1.87 MatrikelSkift ,1.56 Misklassifikation ,2.67 År ,1.00 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.55 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.45 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.82 N=2578 theta= % højeste vs 5% laveste=1,19 Test af null-hypotesen vedr. heterogenitet (theta=0) : p-værdi=0.238
6 Indikator IId: Overlevelse 5 år efter operation Alder > 70 vs. Alder < ,1.73 Køn (Kvinde vs. Mand) ,0.81 stadie ,1.29 comorb 1-3 vs comorb ,1.47 comorb >3 vs comorb ,2.37 Lobektomi vs Kile- og segmentresektion ,1.10 Pneumonektomi vs Kile- og segmentresektion ,1.75 MatrikelSkift ,1.07 Misklassifikation ,2.37 År ,0.94 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.36 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.55 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.65 N=1784 theta= % højeste vs 5% laveste=1,33 Test af null-hypotesen vedr. heterogenitet (theta=0) : p-værdi=0.025 Indikator IIIa1. Andel af patienter opereret senest 42 dage efter påbegyndelse af det diagnostiske forløb - efter behandlende sygehus Alder > 70 vs. Alder < ,0.95 Køn (Kvinde vs. Mand) ,1.25 comorb 1-3 vs comorb ,0.98 comorb >3 vs comorb ,0.85 Stadie II vs Stadie I ,1.09 Stadie IIIa vs Stadie I ,0.84 Stadie IIIb vs Stadie I ,0.99 Stadie IV vs Stadie I ,1.02 År ,1.20 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.69 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.81 Nordjylland vs Hovedstaden ,5.26 N=3676 sigma = % højeste vs 5% laveste = 5.45
7 Indikator IIIa2. Andel af patienter opereret senest 42 dage efter påbegyndelse af det diagnostiske forløb - efter udredende sygehus Alder > 70 vs. Alder < ,0.95 Køn (Kvinde vs. Mand) ,1.25 comorb 1-3 vs comorb ,0.97 comorb >3 vs comorb ,0.84 Stadie II vs Stadie I ,1.09 Stadie IIIa vs Stadie I ,0.85 Stadie IIIb vs Stadie I ,0.96 Stadie IV vs Stadie I ,0.99 År ,1.21 Sjælland vs Hovedstaden ,0.96 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.70 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.69 Nordjylland vs Hovedstaden ,4.84 N=3576 sigma = % højeste vs 5% laveste = 5.69 Indikator IIIb1. Andel af patienter påbegyndt onkologisk behandling senest 42 dage efter påbegyndelse af det diagnostiske forløb - efter behandlende sygehus Alder > 70 vs. Alder < ,0.88 Køn (Kvinde vs. Mand) ,1.06 comorb 1-3 vs comorb ,0.96 comorb >3 vs comorb ,0.73 SCLC vs NSCLC ,6.56 Uoplyst vs NSCLC ,1.43 Stadie II vs Stadie I ,2.69 Stadie IIIa vs Stadie I ,4.37 Stadie IIIb vs Stadie I ,7.34 Stadie IV vs Stadie I ,8.90 År ,1.29 Sjælland vs Hovedstaden ,1.14 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.85 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.14 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.12 N=11847 sigma = % højeste vs 5% laveste = 1.91
8 Indikator IIIb2. Andel af patienter påbegyndt onkologisk behandling senest 42 dage efter påbegyndelse af det diagnostiske forløb - efter udredende sygehus Alder > 70 vs. Alder < ,0.88 Sex ,1.06 comorb 1-3 vs comorb ,0.96 comorb >3 vs comorb ,0.72 SCLC vs NSCLC ,6.58 Uoplyst vs NSCLC ,1.45 Stadie II vs Stadie I ,2.67 Stadie IIIa vs Stadie I ,4.33 Stadie IIIb vs Stadie I ,7.21 Stadie IV vs Stadie I ,8.73 År ,1.30 Sjælland vs Hovedstaden ,0.91 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.80 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.07 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.01 N=11847 sigma = % højeste vs 5% laveste = 2.17 Indikator IIIc1. Andel af patienter påbegyndt kemoterapi senest 42 dage efter påbegyndelse af det diagnostiske forløb - efter behandlende sygehus Alder > 70 vs. Alder < ,0.97 Køn (Kvinde vs. Mand) ,1.16 comorb 1-3 vs comorb ,1.05 comorb >3 vs comorb ,0.67 SCLC vs NSCLC ,7.17 Uoplyst vs NSCLC ,1.73 Stadie II vs Stadie I ,2.29 Stadie IIIa vs Stadie I ,3.89 Stadie IIIb vs Stadie I ,6.65 Stadie IV vs Stadie I ,7.44 År ,1.30 Sjælland vs Hovedstaden ,0.99 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.82 Midtjylland vs Hovedstaden ,0.96 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.10 N=8281 sigma = % højeste vs 5% laveste = 2.11
9 Indikator IIIc2. Andel af patienter påbegyndt kemoterapi senest 42 dage efter påbegyndelse af det diagnostiske forløb - efter udredende sygehus Alder > 70 vs. Alder < ,0.96 Sex ,1.16 comorb 1-3 vs comorb ,1.04 comorb >3 vs comorb ,0.66 SCLC vs NSCLC ,7.19 Uoplyst vs NSCLC ,1.75 Stadie II vs Stadie I ,2.32 Stadie IIIa vs Stadie I ,3.93 Stadie IIIb vs Stadie I ,6.66 Stadie IV vs Stadie I ,7.43 År ,1.30 Sjælland vs Hovedstaden ,0.90 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.84 Midtjylland vs Hovedstaden ,0.92 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.00 N=8386 sigma = % højeste vs 5% laveste = 2.34 Indikator IIId1. Andel af patienter påbegyndt stråleterapi senest 42 dage efter påbegyndelse af det diagnostiske forløb- efter behandlende sygehus Alder > 70 vs. Alder < ,0.88 Køn (Kvinde vs. Mand) ,0.98 comorb 1-3 vs comorb ,0.94 comorb >3 vs comorb ,0.86 SCLC vs NSCLC ,6.15 Uoplyst vs NSCLC ,1.58 Stadie II vs Stadie I ,3.16 Stadie IIIa vs Stadie I ,4.61 Stadie IIIb vs Stadie I ,6.55 Stadie IV vs Stadie I ,9.81 År ,1.32 Sjælland vs Hovedstaden ,1.72 Syddanmark vs Hovedstaden ,2.27 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.48 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.35 N=5105 sigma = % højeste vs 5% laveste = 2.15
10 Indikator IIId2. Andel af patienter påbegyndt stråleterapi senest 42 dage efter påbegyndelse af det diagnostiske forløb - efter udredende sygehus Alder > 70 vs. Alder < ,0.88 Sex ,0.97 comorb 1-3 vs comorb ,0.92 comorb >3 vs comorb ,0.85 SCLC vs NSCLC ,6.12 Uoplyst vs NSCLC ,1.68 Stadie II vs Stadie I ,3.03 Stadie IIIa vs Stadie I ,4.35 Stadie IIIb vs Stadie I ,6.09 Stadie IV vs Stadie I ,9.20 År ,1.32 Sjælland vs Hovedstaden ,0.71 Syddanmark vs Hovedstaden ,2.12 Midtjylland vs Hovedstaden ,1.36 Nordjylland vs Hovedstaden ,1.19 N=5105 sigma = % højeste vs 5% laveste = 3.35 Indikator IV. Andel patienter med overensstemmelse mellem ctnm og ptnm Alder > 70 vs. Alder < ,1.18 Køn (Kvinde vs. Mand) ,1.24 comorb 1-3 vs comorb ,1.43 comorb >3 vs comorb ,1.06 Stadie II vs Stadie I ,0.65 Stadie IIIa vs Stadie I ,1.19 Stadie IIIb vs Stadie I ,14.55 Stadie IV vs Stadie I ,1.02 År ,1.39 Sjælland vs Hovedstaden ,1.10 Syddanmark vs Hovedstaden ,1.01 Midtjylland vs Hovedstaden ,0.72 Nordjylland vs Hovedstaden ,0.71 N=2995 sigma = % højeste vs 5% laveste = 2.12
11 Indikator V. Andel af patienter med ikke småcellet lungecancer, hvor der er foretaget resektion Alder > 70 vs. Alder < ,0.47 Køn (Kvinde vs. Mand) ,1.17 comorb 1-3 vs comorb ,0.70 comorb >3 vs comorb ,0.49 Stadie II vs Stadie I ,0.53 Stadie IIIa vs Stadie I ,0.07 Stadie IIIb vs Stadie I ,0.01 Stadie IV vs Stadie I ,0.01 År ,1.01 Sjælland vs Hovedstaden ,0.75 Syddanmark vs Hovedstaden ,0.64 Midtjylland vs Hovedstaden ,0.98 Nordjylland vs Hovedstaden ,0.94 N=15368 sigma = % højeste vs 5% laveste = 2.52
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Lungecancer. National auditrapport januar 2011 december 2011. Dansk Lunge Cancer Register. Dansk Lunge Cancer Gruppe
Lungecancer National auditrapport januar 2011 december 2011 Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Gruppe 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 REVISIONSPÅTEGNELSE... 3 INDIKATORGRUPPENS
MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats
MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2013.
Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 213. Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde Center for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik
Analyse af binære responsvariable
Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley
Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register
Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register ~ 50% af alle nye kræfttilfælde i DK 5 Med valide klinisk funderede danske overlevelsestal at dokumentere de seneste behandlingsresultater inden for 4 store
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2013-30. juni 2014 Rapportens analyser og
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2015/2016 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2015 30. juni 2016 OFFICIEL VERSION per
Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen
Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet
Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen. Årsrapport 2014/2015
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2014/2015 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2014-30. juni 2015 OFFICIEL VERSION per
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Eksamensopgave E05 Socialklasse og kronisk sygdom Data: Tværsnitsundersøgelse fra 1986 Datamaterialet indeholder: Køn, alder, Højest opnåede
Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011
Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk
1.0 Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2008.
1.0 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2008. Rapporten er behandlet af DLCG s styregruppe og DLCR s forretningsudvalg. DLCG
Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,
Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :
Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt
Dansk Lunge Cancer Gruppe. Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2012 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 30. april 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Kompetencecenter
DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG
DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge
Lineær og logistisk regression
Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet [email protected] Dagens program Lineær regression
Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288
Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 1.375.000,00 2.750.000,00 03-11-2005 Nordjylland 3 80287
Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2012 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2012-30. juni 2013 Rapportens analyser og epidemiologiske
Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter
Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte
OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI. kompliceret model svær at forstå og analysere
Epidemiologi og biostatistik. Uge 5, torsdag 5. september 003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. 1 Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Censurering (højre + andet) Kaplan-Meyer kurver
Note til styrkefunktionen
Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H
9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU [email protected], 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Analyse af lange forløbstider i kræftpakker. Rapport for lungecancer. Udgivelsesdato: 30. december 2011
Analyse af lange forløbstider i kræftpakker Rapport for lungecancer Udarbejdet af Anders Green, klinisk epidemiolog, professor, overlæge, dr.med. Maria Iachina, biostatistiker, cand.scient. (statistik),
FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4
FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI komplicet model svær at forstå og analysere simpel model
Epidemiologi og biostatistik. Uge 5, torsdag. marts 1 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. 1 Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Censurering (højre + andet) Kaplan-Meyer kurver Det statistiske
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: [email protected] DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2011/2012 Årsrapporten dækker perioden: 1. maj 2011-30. juni 2012 Dansk Pancreas Cancer
Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Stadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable
Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P
Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. [email protected]. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015
Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud
