Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Transkript

1 Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen,

2 Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser øge kvaliteten? Hvis dette er tilfældet: Hvad er mekanismen bag? Hvad kræves der?

3 Dansk Lunge Cancer Register Landsdækkende godkendt og støttet klinisk kvalitetsdatabase for udredning og behandling af lungecancer under Dansk Lungecancer Gruppe Startede 2000 Hjemmehørende på Odense Universitetshospital Tilknyttet Kompetencecenter Syd, Region Syddanmark og RKKP Dækker alle udredende afdelinger, kirurgiske og onkologiske afdelinger der beskæftiger sig med lungekræft.

4

5 Dansk Lunge Cancer Register (): Opbygning Afd. CSC Afd. NETVÆRK Netværk Afd. Afd. Afd. Firewall Database

6 Dansk Lunge Cancer Register : Online skema

7 System CPR register Afdelinger Patologi Register Cancer Register

8 : Fra produktion af data til analyse og rapportering of resultater DATA PRODUKTION Inddata fra: Udredning Kirurgi Onkologi CENTRAL DATAMANAGEMENT Samkørsel med eksterne data Validering af data Forberedelse til analyse ANALYSE og RAPPPORTERING FORSKNING CSC TOPICA (Software) Transmission Data management (SQL database) Transmission til åben system Analyse (Stata; Excel) Rapportering: Online rapporter Samkørsel med eksterne centrale registre: CPR Patobank LPR og CR Rapportering: Årsrapporter Kvartalsrapporter Ad hoc rapporter Online rapporter

9 Rapporter i On line rapporter Offentlige kvartals- og årsrapporter Data til ledelsesinformationssystemerne Audit

10 Dansk Lunge Cancer Register Første patient inkluderet 1. januar 2000 > patienter inkluderet 2000 d.d. Stigende datakomplethed > 95 % af alle med lungecancer > 95 % af alle der udredes for lungecancer > 95 % af alle der opereres for lungekræft > 85 % af alle primære onkologiske behandlinger

11 Deltagere Udredende afdelinger: 14 (100 %) Kirurgiske afdelinger: 4 (100 %) Onkologiske afdelinger: 10 (100 %) Totalt: 28 afdelinger (1994: ca.100 ; 2000:ca. 55)

12 Eksempler fra

13 1 års overlevelse

14 1 års overlevelse - variation

15 2 års overlevelse

16 1-2 og 5-års overlevelse før og nu 1 year survival 36,6 40,1 % 2 year survival 19,8 23,0 % 5 year survival 9,8 10,5 % from (2009 / 2006)

17 30 dages overlevelse efter kirurgi

18 30 dages dødelighed efter kirurgi - variation

19 1 års overlevelse efter kirurgi

20 1 års overlevelse efter kirurgi - variation

21 5 yr mortality after surgery- DK 2000: 34,8 %!

22 Procesindikatorer i Overensstemmelse mellem ctnm og ptnm

23 Procesindikatorer i Overensstemmelse mellem ctnm og ptnm - variation

24 Procesindikatorer i

25 Strukturindikatorer i Tid fra henvisning til operation

26 Strukturindikatorer i Tid fra henvisning til kemoterapi

27 Strukturindikatorer i Tid fra henvisning til kemoterapi - variation

28 indeholder alle elementer I kvalitetscirklen og medvirker positivt til implementering af standard og ny viden Forskning Formidling Implementering

29 Videnskabelig og teoretisk ramme for Identificer problemerne Prioriter Definer indikatorer og standarder Måle Kvalitetsvurdering Feedback Analyser og udfør audit Implementer kvalitetsforbedringer Gentag 1. Donabedian A. Evaluation the quality of medical care. Milbank Mem Fund Q 1966; 44: Palmer RH, Donabedian A, Povar GJ. Striving for Quality in Health Care. Ann Arbor, MI: Health Administration Press, 1991.

30 Kvalitetsforbedringer i Forskning Kommunikation Internationale guidelines Nationale guidelines Database Rapporter Audit Aktion

31 et multidisciplinært register Behandling af lungecancer foregår multidisciplinært Forbedring af kvaliteten kræver at man ser på hele patientens forløb fra henvisning til diagnose til behandling, follow-up, rehabilitering og palliation. Forbedring af resultaterne kræver viden om diagnostik og behandling

32 Konklusioner I er det opfattelsen at et opdateret referenceprogram, en velfungerende klinisk database, veldefinerede standarder og indikatorer, offentlig afrapportering, systematiske audits og organisatorisk fokus er en god metode til at sikre god kvalitet.