Temaplan Lavbundsarealer og vådområder i Langeland kommune Kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan

Transkript

1 Temaplan Lavbundsarealer og vådområder i Langeland kommune Kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan FORSLAG Fremlagt i høring fra 29. november 2011 til 24. januar 2012

2 Høringsperiode Forslag til Kommuneplantillæg 4 Lavbundsarealer og vådområder i Langeland Kommune er vedtaget af Langeland Kommunalbestyrelse den til offentlig høring i perioden fra den til den Kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Infrastruktur og Udviklingsafdelingen Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon Ikrafttrædelsesdato: xx.xxxx.xxxx Forsidefoto: Nørreballe Nor 2 Kommentarer og bemærkninger Under høringsperioden kan du få supplerende oplysninger ved at ringe til Helle Madsen, Infrastruktur og Udvikling på telefon , hgm@langelandkommune.dk eller biolog Astrid Ejlersen på telefon , ae@langelandkommune.dk Inden høringsperiodens udløb kan du skriftligt komme med dine bemærkninger og kommentarer til forslag til kommuneplantillæg 4, og de kan sendes til: Langeland Kommune Fredensvej Rudkøbing eller es til post@langelandkommune.dk Alle rettidigt modtagne bemærkninger til forslaget vil indgå i kommunalbestyrelsens behandling i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune

3 Resume Forslag til kommuneplantillæg 4 skal sikre arealudlæg til gennemførelse af vådområdeindsatsen som aftalt under Grøn Vækst, som beskrevet i de statslige vandplaner. Temaplanen skal sikre arealer til gennemførsel af fremtidige naturgenopretningsprojekter jf. aftalegrundlaget om Grøn Vækst. Ydermere skal de udpegede lavbundsarealer ses som bufferkapacitet ved kraftige regnskyl og i øvrigt bidrage til at højne kommunens klimasikring. Der foretages en miljøvurdering af planen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Indholdsfortegnelse Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune Planens indhold 3 Indledning 4 Vandplanerne 4 Målsætning 6 Formål 6 Arealudpegning 7 Lov om miljøvurdering 9 Forudgående høring 9 Forhold til anden planlægning og lovgivning 10 Miljøvurdering: Ikke-teknisk resumé 12 Midlertidige retsvirkninger 13 Retningslinjer 14 Vedtagelsespåtegning 15 Miljøvurdering af temaplan Kortbilag 3

4 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Indledning Aftale om Grøn Vækst betyder at der skal gennemføres en række indsatser på lavereliggende arealer og i ådale. Formålet er at gennemføre vådområdeprojekter der skal medvirke til at opnå god kvalitet i vandmiljøet. Nye vådområdeprojekter skal ligge indenfor kommuneplanens udpegning af mulige lavbunds- og potentielle vådområder. Hvis et projekt lokaliseres helt eller delvist uden for udpegningen, kan projektet ikke realiseres, før der foreligger et kommuneplantillæg eller en revideret kommuneplan. Gennemførelse af de statslige vandplaner medfører derfor at Langeland Kommune skal udpege lavbundsarealer i kommunen. Udpegningen skal sikrer arealer til mulige vådområder projekter. Langeland Kommune har valgt samtidig at udpege lavbundsarealer med det formål at bevare muligheden for gennemførsel af naturgenopretningsprojekter samt medvirke til at øge klimasikringen i kommunen. Vandplanerne Med de kommende statslige vandplaner er det statens mål at reducere mængden af udvasket kvælstof langs den danske kyst med ton. Der er desuden krav om indsats overfor fosfor belastning til ferske vande, hovedsagelig søer. 4 Fig. 1 Opland til Det sydfynske Langeland Kommune har opland til 2 vandplaner. 1) Vandplan for Hovedopland 1.15 Det Sydfynske Øhav. Dette vandopland deles med kommunerne: Ærø, Svendborg, Fåborg Midtfyn og Nyborg Kommuner og 2) Vandplan for hovedvandopland 1.14 Storebælt, sammen med kommunerne: Svendborg, Nyborg, Assens, Fåborg-Midtfyn, Kerteminde, Odense og Nordfyn. I vandplan for Det Sydfynske Øhav er der krav om etablering af vådområder, som kan omsætte i størrelsesordenen 50 tons kvælstof. Indsatsen er specificeret ud til delvandoplande. For Langeland Kommune betyder det at der skal etableres vådområder i opland til Lindelse Nor, Langelandssund og den åbne del af Det Sydfynske Øhav. Vådområde indsatsen for de to sidstnævnte områder skal fordeles imellem de kommuner som har oplande til kystvandene. I Oplandet til Storebælt er der i første planperiode udelukkende indsatskrav til Holckenhavn Fjord i Nyborg Kommune. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune

5 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer I senere planperioder kan der blive tale om indsatskrav som vil betyde gennemførsel af vådområdeprojekter i Langeland Kommune. Dette kan betyde at arealerne hyppigere oversvømmes, bliver sværere at afvande og efterhånden er uegnede til anvendelse i landbrugsdriften. I perioder med store nedbørshændelser, som f.eks. i august 2011 bliver det aktuelle i overnævnte problemstilling meget synligt. En løsning på dette kan være at opgive afvandingen af disse arealer. Lavere liggende arealer vil på den måde bidrage til at øge natur indholdet i kommunen væsentligt, samtidig med at det kan medvirke til at forbedrer kommunens klimasikring og løse opgaver i forhold til vådområdeprojekter under Grøn Vækst. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune Fig.2 Opland til Storebælt Centrale problemstillinger Udvaskning af kvælstof til havmiljøet sker hovedsagelig via vandløb. Kvælstoftilførslen til vandløbene fra omkringliggende arealer varierer betydeligt. Det Sydfynske Øhav er stærkt påvirket af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Store dele af det dyrkede areal på Langeland er arealer som i dag afvandes kunstigt, ved hjælp af vandløb, gravede grøfter og kanaler. Flere steder er der etableret pumpeanlæg, som betyder at arealer under kote 0 kan anvendes til agerjord. Mange af disse lavere liggende arealer har et højt humusindhold. Når arealerne drænes og jorden iltes nedbrydes denne, hvilket betyder at arealerne overtid sætter sig (synker). Fig. 3 Regionplan udpegninger samt heraf gennemførte vådområder: Der er på nuværende tidspunkt gennemført 3. Botofte Skovmose ved Tranekær, Nørreballe Nor på Sydlangeland og Snaremose Sø i oplandet til Lindelse Nor. 5

6 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Målsætning Det er kommunalbestyrelsens mål: At forøge naturværdierne i det åbne land og at forebygge forringelser af naturen. Det er endvidere målet at begrænse udvaskningen af kvælstof til vandløb, søer og nor og at afbøde virkninger af ændrede klimaforhold i tiden fremover. Desuden er det kommunalbestyrelsen mål at sikre arealer til opfyldelse af indsatskrav i de statslige vandplaner og Natura 2000 planer. Herunder krav om opnåelse af eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus. Lavbundsarealer er områder, med høj grundvandsstand, eller områder der tidligere har været vådområder, herunder kunstigt afvandede og drænede fjorde, søer og nor. Potentielle vådområder er arealer der kan danne grundlag for genopretning af vådområder med henblik på bl.a. at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. De gives i kommuneplantillægget en planlægningsmæssig status, der gør det muligt at genoprette både vådområder og lavbundsarealer. Der må således ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Formål Formålet med udpegning af lavbundsarealer er at friholde arealerne for anlæg som senere kan forhindre at der gennemføres naturgenopretningsprojekter på arealet, samt at sikre arealet der kan indgå i forbedring af kommunens klimasikring. Ved genopretning af lavbundsarealer til vådområder er fjernelse af næringsstoffer det primære formål. Genopretning af vådområder skal således bidrage til opfyldelse af kvalitetsmål for vandkvalitet i ferske og marine områder. Herudover kan genopretning af vådområder være med til at forøge de biologiske værdier i landskabet - herunder forbedring af spredningsmuligheder for planter og dyr - samt være med til at forbedre muligheder for rekreative oplevelser i landskabet. 6 Udsigt over Søgård Sø fra Fakkebjerg Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune

7 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Arealudpegning Som konsekvens af tidligere statslige vandplaner udpegede Fyns Amt, i Regionplan 2005, arealer, hvor det var/er muligt at etablere vådområder. Imidlertid er udpegningerne langt fra tilstrækkelige til at opfylde indsatskravene for etablering af vådområder under Grøn Vækst. Ligesom der i amtets udpegning ikke var taget højde for udpegning af lavbundsarealer til natur- og klimasikring. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune Udpegning I denne temaplan er udpeget lavbundsarealer med henblik på at sikre muligheden for naturgenopretning samt øge kommunens klimasikring og sikre arealer til potentielle vådområder, hvilket er en del af kommunens opgave i forhold til at opfylde indsatskravene i Grøn Vækst. For begge udpegninger gælder at arealerne er indtegnet udefra kendt viden. Der er således endnu ikke gennemført konkrete undersøgelser af de enkelte areal. Sådanne undersøgelser vil først blive gennemført ved en forundersøgelse ved et ønske om projektgennemførsel. Af denne årsag er der ved arealudpegningerne taget så meget med, at ikke alle de udpegede arealer vil kunne etableres som vådområde, men på dette vidensniveau er det ikke muligt at gøre det mere nøjagtigt. Forundersøgelse vil afsløre hvor stort et areal et evt. vådområde vil påvirke. Det er et krav til projektgennemførsel under Grøn Vækst at der kan indgås frivillige aftaler med lodsejerne. Modne kornmarker står under vand. August 2011 Vandoplandsplan og omkostningseffektivitet Da vådområde indsatsen skal gennemføres i samarbejde imellem de kommuner som er en del af hovedvandoplandet, er der for de enkelte vandplaner nedsat en Vandplan styregruppe.(vos). Denne styregruppe udarbejder i fællesskab en såkaldt Vandoplandsplan (VOP) som løbende skal opdateres, hvis der sker ændringer i projektplaner. Planen indsendes til Staten som har det overordnede ansvar for at vådområdeindsatsen under Grøn Vækst gennemføres. For at sikre at de enkelte projekter bidrager mest muligt til løsning af opgaven med at begrænse udledning af kvælstof til kystvande, er der i de statslige vandplaner et mindstekrav på omdannelse af 113 kg N/hektar som gennemsnit for de vådområder der bliver etableret under den nuværende ordning. Omsætning af 50 tons kvælstof til Det Sydfynske Øhav vil derfor kræve i omegnen af 450 hektar vådområde. På tilsvarende vis er der rammer for økonomien i projekterne. 7

8 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Det indsatte kort viser højdeforhold i Langeland Kommune. Mørkeblå arealer ligger enten omkring kote 0, eller lavere. Kortet viser også at potentialet for at etablere vådområder, eller gennemfører naturgenopretning på lavereliggende arealer er stort, da der er en relativ stor andel af landarealerne på Langeland hvor der ikke i øjeblikket er naturlig hydrologi. Udpegningerne skal sikre 8 Mulighed for gennemførsel af naturgenopretningsprojekter. Plangrundlag for vådområde- eller naturgenopretnings projekter i fremtiden. Redskab til at sikre at der ikke gennemføres byggeprojekter på arealer som er uegnede til formålet. Arealer med buffer kapacitet i ekstreme vejrsituationer. At der ved tiltag som går imod hensigten med udpegningen, ved en evt. dispensation, sker en vurdering af det enkelte anlæg. Opfyldelse af indsatskrav i første planperiode til Det Sydfynske Øhav. Der er udpeget væsentligt flere arealer end indsatskravet, fordi: * vådområdeindsatsen bygger på frivillige lodsejer aftaler * de udpegede arealer angiveligt ikke alle kan opfylde kravene om omkostningseffektivitet i Grøn Vækst * der er i udpeget mere end der vil kunne indgå i et evt. projektarealet for at sikre tilstrækkelige arealer. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune

9 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Lov om miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009), har Langeland Kommune screenet kommuneplantillægget for de miljømæssige forhold. Kommuneplantillæg 4 giver mulighed for anlæg, der omfattet af loven, og det kan ikke udelukkes, at planen vil medføre væsentlige indvirkninger på miljøet. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at der skal gennemføres en yderligere miljøvurdering af planen. Miljøvurderingen foreligger som bilag til nærværende tillæg. Forudgående høring Der har været gennemført en forudgående høring, hvor det har været muligt at komme med ideer og forslag til temaplanen. Den offentlige annoncering har været gennemført i perioden fra d. 18. maj til den 1. juni I perioden er der indkommet forslag fra 5 privat personer og fra 2 interesseorganisation. I alt er der peget på ca. 35 områder. Forslagene og ideerne til områder er blevet gennemgået og har indgået i den udarbejdelse af temaplanen. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune Til den endelige godkendte plan skal miljøvurderingen foreligge samt en sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen. Desuden skal der foreligge et endeligt overvågningsprogram. Nørreballe Nor 9

10 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Forhold til anden planlægning og lovgivning Planloven Ved konkrete projekter skal der i henhold til bilag 2 til Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning skal der ved anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb, og for dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand udarbejdes en screening til vurdering af det konkrete projekts indvirkninger på miljø. Hvis screeningen viser, at projektet må antages at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, skal der udarbejdes, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. Naturbeskyttelsesloven Lovens formål er bl.a. at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr, planter, deres levesteder og de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Se evt. mere i Lov om naturbeskyttelse. Museumsloven Lovens formål er bl.a. sikre Danmarks kultur- og naturarv. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder, sten- og jorddiger. Se mere i Museumsloven. 10 Habitatdirektiv Habitatdirektivets formål er at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EUs vigtigste bidrag til målrettet beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administration af Natura områderne består af: Krav om foreløbig vurdering af planer og projekter med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Krav om konsekvensvurdering, hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller projekt kan have en væsentlig påvirkning. Planer og projekter, der ikke kan afvises at ville skade et Natura område, kan ikke vedtages. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der dog mulighed for at fravige beskyttelsen. Fraviges beskyttelsen kræves der kompenserende foranstaltninger. Habitatbekendtgørelsen fastsætter krav om foreløbig vurdering af planer og projekter, jf. 6 og 7. De planer og projekter, der skal gennemgå en foreløbig vurdering efter Habitatbekendtgørelsen, fremgår af 6 og 8-9. Den foreløbige vurdering udføres for at vurdere, om en plan eller et projekt kan have en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område. Hvis myndigheden på baggrund af en foreløbig vurdering kan afvise, at en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura område væsentligt, er der ikke efter Habitatbekendtgørelsen pligt til at udarbejde en konsekvensvurdering. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune

11 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Der henvises til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Kommuneplanen I maj 2010 blev Kommuneplan for Langeland Kommune vedtaget. Af kommuneplanen fremgår, at: i en efterfølgende temaplan vil bl.a. mulige vådområder og lavbundsarealer blive fastlagt og udpeget. Den regionale udviklingsplan Den regionale udviklingsplan for Syddanmark fokuserer på 5 central områder til at styrke udviklingen i Syddanmark: ådale, herunder genoprettelse af lavbundsarealer. Det er et mål, at kommunerne arbejder på at skabe et sammenhæng mellem Natura 2000-områder, nationalparker og andre store naturområder ved udlæg af nye naturområder eller med økologiske forbindelser. De sætter samtidig en række krav til den kommunale planlægning. Der henvises til Oversigt over statslige interesser i kommueplanlægningen 2013, Naturstyrelsen Bo og leve Viden og læring Vækst og velstand Oplevelse og fritid Sammenhæng og tilgængelighed Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune Statslige interesser 2013 I henhold til Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er det et statsligt mål, som led i realiseringen af aftale om Grøn Vækst, at der skal ske en række indsatser i lavbundsarealer ved bl.a. genopretning af vådområder og ådale mv. med henblik på at opnå et vandmiljø af god kvalitet. Det er et mål, at mulighederne for opfyldelse af såvel de nuværende mål, der bygger på de tidligere amtslige regionplaner, samt de kommende mål i De Statslige Vandplaner, ikke forringes. Sikring af sammenhængende naturområder med øget biodiversitet skal forbedres ved omlægning og ekstensivering og pleje af Kamgræs 11

12 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Miljøvurdering: Ikke-teknisk resumé Miljøvurderingen beskriver de sandsynlige og væsentligste effekter på miljøet ved planens gennemførelse. Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 936 af 24. september 2009). En stor del af retningslinjerne har også været gældende regionplanen for Fyns Amt. Temaplanens miljøpåvirkninger vurderes samlet set som en gunstig påvirkning også for andre forhold end selve vandmiljøet. Vurderingen er lavet på baggrund af en scoping proces, heri er der foretaget en afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold der kan forventes påvirket af planen; de biologisk mangfoldighed, menneskers sundhed, vand, flora og fauna, landskab, kulturarv, arkæologisk arv og klimatiske faktorer. 0-alternativet beskriver status hvis planen ikke vedtages. Vandplanen vil overordnet set forbedre vandmiljøet og have en positiv indvirkning på naturen og dermed den biologiske mangfoldighed. Der kan dog være risici, som kræver opmærksomhed ved gennemførelse af konkrete projekter. Habitatdirektivet indebærer en forpligtelse til at gennemføre konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan ske skader på Natura 2000 områder eller arter, der er beskyttet efter direktivets bilag IV. Planen vil have en gunstig indvirkning på 12 Tryggelev Nor klimaet idet CO2 udledningen vil blive nedbragt som følge af flere vådområder. Genopretning af fysiske forhold og vådområder kan give landskabet større visuelle oplevelses værdier og et mere naturligt og varieret udtryk. Ligeledes styrkes de rekreative værdier. Dele af kulturarven kan blive påvirket, såvel positiv som negativt. Positivt da vandstandshævning kan medvirke til at bevare arkæologiske værdier, omvendt kan den sløre historiske og arkæologiske værdier. I forbindelse med at der udarbejdes forprojekter for konkrete områder, skal der fortages væsentlig mere konkret og omfattende vurderinger end nærværende miljøvurdering. Miljøvurderingen i er i sin helhed vedlagt som bilag. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune

13 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Midlertidige retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal ifølge Planlovens 12 stk. 2 og 3 arbejde for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Kommunalbestyrelsen skal således virke for, at retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur efterleves. Udover at kommuneplanen fastsætter rammerne for lokalplanlægningen, fungerer kommuneplanen som administrationsgrundlag for en række områder indenfor naturbeskyttelse, veje mm. Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune 13

14 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer Retningslinjer 2.0 Udpegede lavbundsarealer Natur og Klimasikring 1.0 Overordnede retningslinjer 1.1 Ved konkrete projekter skal der foretages en samlet afvejning i forhold til andre hensyn, såsom hensyn til skove, eksisterende anlæg og arealer med væsentlige natur- og kulturhistoriske interesser i områderne. 1.2 Inden for internationale naturbeskyttelses områder kan projekter kun gennemføres, såfremt projektet ikke vurderes at indebære forringelse, el ler hindrer genoprettelse af områdets naturtyper eller levestederne for de arter, som området er udpeget for. Projektet må heller ikke indebære forstyrrelser med betydelige konsekvenser for de pågældende arter. 1.3 Der kan ikke foretages hævning af terrænet inden for sø-, å og strandbeskyttelseslinjerne. 1.4 Planlægningsmuligheder, som i øvrigt frem går af den gældende kommuneplan, kan dog realiseres Lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, herunder også skovrejsning der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde naturområder. 2.2 Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udfor mes, så muligheden for naturgenopretning med genskabelse af det naturlige vandstandsniveau på lavbundsarealet i øvrigt ikke går tabt. Køer kan tilsyneladende godt lide vand. Tryggelev Nor Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune

15 Temaplan for vådområder og lavbundsarealer 3.0 Udpegede potentielle vådområder Vedtagelsespåtegninger 3.1 De udpegede potentielle vådområder udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af de statslige vandplaner og kommunale handleplaner i medfør af Miljømålsloven. Forslag til tillæg 4 til Kommuneplan er på mødet den 14. november 2011 af Langeland Kommunalbestyrelse vedtaget til offentliggørelse fra den 29. november 2011 til den 24. januar Inden for de udpegede potentielle vådområder kan der ikke meddelelse tilladelse efter Planlovens 35 til for hold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Bjarne Nielsen borgmester Jørgen Christiansen kommunaldirektør Tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune Ålemosen, større areal med korn kom under vand. August

16

17 Miljøvurdering af temaplan Lavbundsarealer og vådområder i Langeland kommune Tillæg 4 til Kommuneplan

18 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer Indledning Når en offentlig myndighed tilvejebringer planer og programmer, der kan påvirke miljøet væsentligt, skal de vurderes i forhold til de sandsynlige indvirkninger på miljøet. Formålet er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, bidrage til at integrere miljøhensyn i planerne og dermed fremme en bæredygtig udvikling. Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastsætter krav til proceduren for udarbejdelse af miljøvurderingen og dens indhold, herunder hvilke miljøfaktorer, der skal tages i betragtning. Lovens procedurekrav sikrer offentlig inddragelse og information, høring af relevante myndigheder og udarbejdelse af en egentlig miljørapport. Temaplanen for vådområder og lavbundsarealer er omfattet af lovens krav om en miljøvurdering (jf. 3). Dette skyldes, at de tilvejebringes inden for vandforvaltning og arealanvendelse, at de kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, og samtidig fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser omfattet af miljøvurderingslovens bilag 3 og 4. Overordnet mål Med de kommende statslige vandplaner er det Statens mål at reducere mængden af udvasket kvælstof langs den danske kyst med ton. Langeland Kommune er beliggende i oplandene til Det Sydfynske Øhav og til Storebælt. For at muliggøre gennemførsel af vådområdeprojekter til opfyldelse af indsatskravene skal der udpeget areal til potentielle vådområder. Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune 2

19 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer vandmiljøplaner, hvor naturgenopretningsprojekter af vådområder egner sig bedst til at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet jf. miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli Udpegningen er gældende for kommuneplanlægningen. Centrale problemstillinger Udvaskning af kvælstof til havmiljøet sker hovedsagelig via vandløb. Kvælstoftilførslen til vandløbene fra omkringliggende arealer varierer betydeligt. Det Sydfynske Øhav er stærkt påvirket af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Størstedelen af kvælstoffet kommer fra det åbne land. Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune Fig. 1 Opland til Det Sydfynske Øhav Langeland Kommune vil samtidig udpege lavbundsarealer med det formål at sikre at muligheden for at gennemføre naturgenopretningsprojekter på arealerne bevares. De udpegede arealer er lavere liggende arealer, områder der tidligere i større eller mindre grad har været karakteriseret ved en relativ høj vandstand. F.eks. enge og moser, søer og kystlaguner, som har rummet naturværdier, inden de blev afvandet og opdyrket landbrugsmæssigt. Lavbundsarealerne er udpeget for at sikre muligheden for, at arealerne kan genetableres som naturområder i fremtiden, mens Potentielle vådområder er udpeget med det formål at have lavbundsarealer til statslige Grundlaget for udpegningen til potentielle vådområder har været at finde de områder, som vil have størst mulig effekt i form af reduktion af kvælstofudvaskning, hvis de omdannes til vådområder. Fig. 2 Opland til Storebælt 3

20 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer Som udgangspunkt er der krav om, at genetablerede våd-områder permanent skal henligge som vådområder og ikke senere må omlægges. Arealerne må dog gerne anvendes til høslet og afgræsses. Forudgående høring Der har været gennemført en forudgående høring hvor det har været muligt at komme med ideer og forslag til nye områder. Den offentlige annoncering har været gennemført i perioden fra d. 18. maj til den 1. juni I perioden er der indkommet forslag fra 5 privat personer og fra 2 interesseorganisation. I alt er der peget på ca. 35 områder. Forslagene og ideerne til områder er blevet gennemgået og har indgået i den videre behandling af temaplanen. Statslige interesser Det er statens mål, at der som en del af vandmiljøplan II og III genoprettes ha vådområder. Desuden er det i statens vandplaner et krav at der reduceres for kvælstof til kystvandene. Realiseringen anbefales gennemført ved bla. etablering af nye vådområder. For Langeland Kommunes vedkommende drejer det sig om reduktion til det Sydfynske Øhav og til Storebælt. For at sikre, at potentielle vådområder på et tidspunkt kan genoprettes, skal de friholdes for veje bebyggelser og andre anlæg. For de lavbundsarealer, der ikke er udpegede som potentielle vådområder, anbefaler staten at retningslinjerne sikre, at an- FAKTABOX Ved vandplanernes vedtagelse vil deres miljømål erstatter kvalitetsmålsætningerne i regionplanerne. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer har vandplanen bindende mål og bindende tidsfrister for målopfyldelse. Dermed er der skabt en ensartethed i klassifikationen baseret på udvalgte kvalitetselementer. Der arbejdes på EU-niveau på at udvikle vurderingsredskaber på de resterende kvalitetselementer til næste planperiode. læg og byggeri så vidt muligt undgås for at sikre, at der kan genskabes de oprindelige naturtyper på arealerne. Indhold i miljøvurderingen Planens sandsynlige og væsentlige indvirkning på miljøet er vurderet i forhold til den biologiske mangfoldighed, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, landskab og kulturarv, herunder arkitektonisk og arkæologisk arv, samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, i henhold til bilag 1 i miljøvurderingsloven. Miljøvurderingens indhold er holdt på et niveau, der modsvarer planens detaljeringsgrad, under hensyntagen til planens placering i planhierarkiet. Det er således forudsat, at konkrete miljøpåvirkninger vurderes og håndteres i takt med, at projektområderafgræsning og udformning m.v. fastlægges i det videre forløb, fx med hensyn til konkrete Natura 2000-områder, kulturmiljøer og landskaber. Miljøvurderingsprocessen består i hovedtræk af 5 faser: I første fase er der udarbejdet en afgrænsning (scoping) af miljøvurderingens indhold. Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune 4

21 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune I fase 2 udarbejdes nærværende miljørapport som beskriver planens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. I fase 3 skal både offentligheden og berørte myndigheder have mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen i en 8 ugers høringsperiode. Fase 4 vil bestå af planenes endelige godkendelse eller vedtagelse og planmyndighedens sammenfattende redegørelse, der offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af den endelige vedtagne plan. Afslutningsvis i fase 5 vil der ske en miljømæssig overvågning af de konsekvenser som er fastlagt i miljøvurderingens overvågningsprogram. Fase 1 - Scopingprocessen Langeland Kommune har foretaget en scoping af Temaplanen. Dette er gjort med henblik på fastlægge hvilke miljøforhold der skal vurderes. Scopingen er foretaget ved inddragelse af de brede bæredygtighedsbegreb iht. lovens 1 stk. 2: Den biologiske mangfoldighed Flora og fauna Befolkningen Materielle goder Menneskers sundhed Jordbund Vand (grund- og overfladevand) Luft og klimatiske faktorer Landskab Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser Arkitektonisk og arkæologisk arv På baggrund af scopingen har Langeland Kommune afgrænset miljøvurderingen til at skulle indeholde følgende parametre: - Den biologiske mangfoldighed Menneskers sundhed Vand Flora og fauna Landskab Kulturarv, arkæologisk arv Klimatiske faktorer I perioden fra den 16. juni til 20. august 2010 har scopings indholdet været sendt i høring ved berørte myndighed. Der indkom 1 høringssvar, omhandlende varetagelse af habitatdirektivet Der er derudover taget hensyn til lovens bilag 2. De forhold i lovens 1, stk. 2, der ikke er medtaget i vurderingen, er forhold, som vurderes ikke at blive væsentligt berørt af planforslaget. Fase 2 -Miljøvurderingen I fase 2 er nærværende miljørapport udarbejdet. Miljøvurdering og planforslag er udarbejdet sideløbende. Miljøvurderingen omfatter vurdering af areal udlægget og retningslinjer. Retningslinjer har helt eller delvis været gældende i regionplanen På den baggrund må der primært regnes med nye miljøpåvirkninger hvis der indføres nye retningslinjer eller ændres væsentligt på indholdet Miljøvurderingen er afpasset detaljeringsni- 5

22 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer veauet i kommuneplanniveau og omfatter derfor ikke detaljerede beregninger af de forventede påvirkninger. Jævnfør Lov om miljøvurdering af planer og programmer 7, stk. 2 er l miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang være fastlagt ud fra, hvad der med rimelighed kan forlanges ud fra den aktuelle viden, detaljeringsgraden og omfanget af de allerede eksisterende oplysninger i forvaltningen og brug af gængse metoder samt ud fra planens detaljeringsniveau. FAKTABOX Amternes Regionplan 2005, fik med kommunalreformen retsvirkning som landsplandirektiv overfor kommunernes planlægning og administration. Regionplanernes retningslinjer om kvaliteten af vandløb, søer og kystvande samt anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne gælder indtil vandplanen træder i kraft. Herefter bortfalder de automatisk. De øvrige retningslinjer i regionplanen bortfalder med vedtagelsen af de nye kommuneplaner og råstofplaner. I forbindelse med konkrete projekter vil der ske en detaljerede analyser og vurderinger i af virkninger på miljøet i forbindelse med udarbejdelse af forundersøgelserne. Parametre fra scopingsfasen I det følgende vil de udvalgte paramenterne fra scopingen blive gennemgået i en generel betragtning. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Biologisk mangfoldighed, flora og fauna omfatter både beskyttede naturområder og arter samt de økologiske sammenhænge i landskabet, som har betydning for naturværdierne. Natura 2000-områderne er en del af de beskyttede områder. Arter omfattet af habitatdirektivets artikel 12 og listet på direktivets bilag IV er beskyttet, uanset hvor de forekommer, også uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Det er arterne samt deres yngle- og rasteområder, der er beskyttet. Udover bilag IV-arter er der forskellige fredede dyre- og plantearter, samt fugle opført på fuglebeskyttelsesdirektivet, der skal tages hensyn. Dertil kommer de rødlistede Fig. 3 Natura 2000 områder Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune 6

23 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune arter i Danmark. Natur og biologisk mangfoldighed generelt er kortlagt af amterne frem til slutningen af 2006, og dette har ført til udpegningen af 3-beskyttede områder. Langelands placering med Det Sydfynske Øhav på den ene side og Storebælt på den anden side og en god jordbund præget af intensivt udnyttet kulturlandskab og rummer ikke større uberørte naturområder. Men den vandnære natur er i særklasse både nationalt og internationalt. Til kysterne, der er relativt beskyttede, knytter sig en række nor og strandenge, strandrørsumpe samt store arealer, der især på Sydlangeland er blevet inddæmmet gennem de sidste 150 år. Natura 2000-udpegningerne er næsten alle knyttet til kysten og den kystnære våde natur. Ved genskabelse af vådområder eller lignende, vil det som udgangspunkt være positivt for Natura 2000-arter og naturtyper. For udvalgte naturtyper kan en vandstandshævning rumme problemstillinger, eksempelvis hvis der føres næringsrigt vand til næringsfattige naturtyper. Habitatdirektivet indebærer i disse tilfælde en forpligtelse til at gennemføre en konsekvensvurdering af de konkrete tiltag, idet det skal sikres, at der ikke sker skade på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder eller på arter, der er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Sundhed Rekreative aktiviteter, der berører arealanvendelse og landskab, bl.a. ferie-/ fritidsanlæg, skovbesøg samt cykel- og vandrestier hører til de miljøforhold, som kan blive berørt af planen. Vand Temaplanens hovedformål er at sikre area- ler til gennemførelse af projekter til forbedring af vandmiljøet. Landskab Langt det meste af Langeland Kommune er kystzone, og store dele af Langeland og kommunens øvrige småøer, er betinget af deres størrelse, terræn og langstrakte former, kystlandskaber. Landskabet er præget af intensiv landbrugsdrift, hegn bevoksede diger samt større og mindre skovområder, småbyer herregårdslandskaber, ved fx ved Tranekær Slot, samt naturområder. Den største naturfredninger er Tryggelev Nor. På Langeland er Ristinge Klint og det sydfynske Øhav udpeget til at have international geologisk betydning. Klima Planen vil har gunstig indvirkning på klimaet, idet CO2 udledningen til atmosfæren vil blive nedbragt som følge af flere vådområder. Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv Ændringer i nuværende vandmiljø, kan få indflydelse på den historiske og arkæologiske kulturarv. Tilsvarende vil menneskeskabte landskaber af historisk interesse kunne blive påvirket af planen. Langeland er meget rig på kulturarv. Rundt om i landskabet vidner gravhøje, jættestuer og langdysser om menneskenes færden og aktivitet. Der findes en række andre fortidsminder og er gjort flere arkæologiske fund. I alt er der 177 fredede fortidsminder i Langeland Kommune. En del fund er 7

24 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer gjort i de lavvandede kystområder ved småøerne, hvor der er store forekomster af oversømmede stenalderlandskaber. Hovedgårdene har sat deres præg på landskabet. Bevaringsinteresserne knytter sig i vidt omfang til de store åbne markarealer, alléer mv. Tranekær Slot og det tilhørende hovedgårdsejerlav er udpeget til at indeholder særlige kulturhistoriske værdier. Men andre hovedgårde indeholder også kulturhistoriske og særlige kulturhistoriske værdier. Strynø By og Tranekær er udpeget til bevaringsværdige landsbyer og Strynø er desuden bevaringsværdigt landsbyejerlav. Kirkerne i kommunen er beliggende i udpegede kirkebeskyttelseszoner. Desuden er der udpeget 4 særlige kystkulturmiljøer: Rudkøbing Søkøbstad, Grevebroen og Strynø By, Spodsbjerg og Bagenkop. Gennemførelsen af vådområdeprojekter vil kunne påvirke dele af kulturarven. Påvirkningerne kan både være af positiv og negativ art. Oversvømmelse i forbindelse med etablering af nye vådområder kan ændre eller sløre historiske og arkæologiske værdier og medføre sløjfning af diger, kanaler, pumpestationer mm. Omvendt kan genskabelse af en mere naturlig hydrologi på drænede arealer medvirke til, at bevare arkæologiske værdier. Omkring tørlagte voldsteder kan en vandstandshævning være med til at formidle oplevelsen af kulturhistorien. En hævet vandstand kan derimod true fortidsminder, som er skabt på tør jord. Lovgivningen indeholder bestemmelser der sikrer, at der tages hensyn til kulturarven i forbindelse med konkrete projekter. Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune 8

25 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer Vurdering af de enkelte parametre Temaplanens miljøpåvirkninger, som gennemgået i de foregående afsnit, vurderes samlet set som en gunstig påvirkning. De risici og negative miljøpåvirkninger, som er påpeget, er samlet set begrænsede og spredte. I det følgende gives en samlet vurdering af de væsentligste indvirkninger på miljøet, grupperet efter miljøpåvirkning i forhold til de punkter der udvalgt i scopings fasen. Heriblandt naturtyperne 7230, 7220 og 6410, der omfatter serien af lysåbne artsrige enge og moser, der er afhængige af kalk og følsomme over for næringsstoffer. Vådområder kan styrke den vilde flora og fauna, herunder specielt fuglelivet, og bidrage til at styrke de økologiske forbindelser for vilde dyr og planter i området. Enge og moser kan påvirkes negativt, ved tilførsel af flere næringsstoffer, permanent stagnerede vandstand og kan vanskeliggøre plejemetoder som græsning eller høslæt. Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Tiltag i medfør af planen vil have en betydelig indvirkning på naturen og dermed den biologiske mangfoldighed. Det vil i overvejende grad være en styrkelse af naturgrundlaget. Dog vil der være konkrete risici som kræver opmærksomhed ved gennemførelsen. Særlig fokus skal der være på Natura 2000-områderne. Hvor et tiltag fører til genskabelse af vådområder eller lignende, vil den planlagte næringsstoftilbageholdelse som udgangspunkt være positiv for Natura 2000-arter og naturtyper, ligesom vådområder eller lignende kan fungere som økologiske forbindelser m.m., men for udvalgte arter og naturtyper kan en vandstandshævning være problematisk, hvis der herved føres næringsrigt vand til naturtyper og levesteder, der er sårbare over for næringspåvirkning og/eller for hurtig øgning af vandstand i fx ådale som led i vådområdeprojekter. Naturtyper som eksempelvis rigkær, væld og næringsfattige moser kan ikke tåle øget næringsstof tilførsel via fx næringsrigt åvand, og en stagnerende høj vandstand vil også true disse naturtypers bevaringsstatus. Sundhed Vådområder kan have en stor rekreativ værdi, især hvis de anlægges bynært og med adgang ad stier. Vand Med genopretning af lavbundsarealer til vådområder er fjernelse af næringsstoffer det primære formål. Genopretning af vådområder forventes således primært at bidrage til opfyldelse af kvalitetsmål for vandkvalitet i ferske og marine områder. Klima Planen har gunstig indvirkning på klimaet, idet CO2 udledningen til atmosfæren vil blive nedbragt som følge af flere vådområder. I lavtliggende områder nedstrøms for byområder kan vådområder udjævne afstrømningen og mindske risikoen for oversvømmelser med materielle skader nedstrøms vådområdet. Ligeledes kan vådområder opstrøms bebyggelse mindske risikoen for oversvømmelser her. 9

26 Miljøvurdering af temaplan for vådområder og lavbundsarealer Landskab Planens kan have en positiv indvirkning på landskabet. Genopretning af de fysiske forhold i vådområder kan give landskabet herlighedsværdi i form af større visuelle oplevelsesmuligheder og et mere naturligt og varieret udtryk som har betydning for landskabsoplevelsen. Visse steder kan der knyttes en kulturhistorisk sammenhæng, der kan styrke landskabskarakterens intakthed og/eller fortælleværdi. Kulturarv og arkæologisk arv Etablering af vådområder kan sløre kulturhistoriske mønstre og anlæg. Lovgivningen sikrer, at der skal tages hensyn til kulturarven i konkrete projekter. Der er også muligheder for gennem et vådområdeprojekt at styrke formidling af kulturarven i et område. Oversvømmelse i forbindelse med etablering af nye vådområder, genopretning eller ændret vandløbsvedligeholdelse kan ændre eller sløre arkæologiske værdier, hvis der ikke indarbejdes afhjælpende foranstaltninger i projekterne Alternativer 0-alternativet dvs. hvis planen ikke vedtages, er identisk med de eksisterende udpegninger. Langeland Kommune vil ikke kunne leve op til statens krav om reduktion af kvælstof til Det Sydfynske Øhav og til Storebælt som primært vil skulle gennemføres via etablering af vådområder i oplandene hertil. Afhjælpende foranstaltninger Konkrete lokaliteter kan have risiko for at skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder eller arter beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Hvorvidt dette er tilfældet, kan først klarlægges gennem den videre udmøntning konkrete projektudarbejdelser. Denne risiko skal afhjælpes, eksempelvis gennem tilpasning af de konkrete tiltag, eventuelt fravalg af lokaliteter, idet projekter kun kan iværksættes, hvis man har sikret sig, at projektet ikke skader Natura 2000-området eller beskyttede arter. Den væsentligste begrænsning for vurdering af planens miljøpåvirkninger er, at de fleste konkrete påvirkninger og dermed behov for foranstaltninger m.v. afhænger meget af lokale forhold, som først afklares ved projektet gennemgang af de konkrete lokaliteter. Overvågning Natur- og vandmiljø bliver løbende overvåget i nationale overvågningsprogrammer. De miljøpåvirkninger og risici der vil blive afdækket i forbindelse med forundersøgelser ved konkrete projekter, vil indgå i overvågningsprogrammer på det aktuelle stadie. Miljøvurdering af tillæg 4 til Kommuneplan for Langeland Kommune 10

27

28

29 1: m Signaturforklaring Udpeget lavbund Potentielle vådområder Hovedkort Udpeget lavbund og potentielle vådområder Rådhuset Fredensvej Rudkøbing Tlf