DEN SPRØDE WIENERKLASSIK

Transkript

1 DEN SPRØDE WIENERKLASSIK Dirigent / Michael Francis Solist / Marianna Shirinyan, klaver Torsdag 13. oktober 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fredag 14. oktober 2011 kl. 19:30 Erikstruphallen, St. Heddinge

2 Aftenens dirigent / Michael Francis PROGRAM Dirigent / Michael Francis Solist / Marianna Shirinyan, klaver MICHAEL FRANCIS Michael Francis anses for at være et af de dygtigste unge dirigenttalenter i øjeblikket. Han er en rising star i den klassiske verden efter en række dramatiske succeser som en sidste-øjeblik podieerstatning med store orkestre ved højt profilerede koncerter. Han gjorde første gang opmærksom på sig selv i 2006, da han trådte ud af basgruppen i London Symphony Orchestra (hvor han havde spillet i tre år) og ind i generalprøven på Shostakovichs 4. symfoni, da der opstod en nødsituation, mens orkestret var på turné. Hans dirigenttalent blev slået fast, da Francis herefter trådte til i tre krisesitua-tioner: Med 12 timers varsel afløste han i 2007 Valery Gergiev ved BBC s Gubaidulina Festival i Londons Barbican Hall, en måned senere erstattede han med to timers varsel John Adams i en opførelse af hans egne værker med London Symphony Orchestra, og nytårsaften 2008 blev han med kun seks dages varsel bedt om at have to programmer klar til fire koncerter i tre byer med violinisten Anne-Sophie Mutter og Stuttgart Radio Symphony. Resultatet af koncerternes succes og anmelderroser blev, at Stuttgart Symphony straks hyrede Francis til at dirigere koncerter i 2009 og Joseph Haydn ( ) Ludwig van Beethoven ( ) Franz Schubert ( ) Symfoni nr. 88, G-dur (1787) Adagio Allegro Largo Minuet: Allegretto Finale: Allegro con spirito Klaverkoncert nr. 1, C-dur, op. 15 (1798) Allegro con brio Largo Rondo: Allegro scherzando Symfoni nr. 9, C-dur (1828) Andante Allegro ma non troppo Andante con moto Scherzo: Allegro vivace Finale: Allegro vivace I april 2010 ledte han igen en række koncerter i Tokyo og Taiwan med Anne-Sophie Mutter, og i november 2010 fik han sin debut med New York Philharmonic til verdenspremieren af Wolfgang Rihms Lichtes Spiel med Mutter som solist. Michael Francis har med succes dirigeret bl.a. Seattle Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, Münchner Symphoniker, Indianapolis Symphony Orchestra og Oregon Symphony Orchestra. Sommeren 2011 og 2012 tilbringer han med San Francisco Symphony, hvor han vil dirigere ti klassiske programmer ved hver sommerfestival. Samme orkester leder han ved en særlig New Year s Eve 2011 koncert. I 2012 debuterer han med blandt andet Cincinnati Symphony, Vancoucer Symphony og Toronto Symphony og danner igen par med Anne-Sophie Mutter ved en turne med Stuttgart Radio Symphony. 4 5

3 Programnoter / Knud Ketting HAYDN SYMFONI NR. 88 I begyndelsen af 1779 fik Haydn en ny ansættelseskontrakt hos den østrig-ungarske fyrste familie Eszterházy. Han fik nu lov til også at acceptere kompositionsbestillinger fra anden side. Det udnyttede han de følgende år, hvor han blandt andet komponerede de seks såkaldte Pariser-symfonier (nr , bestilt af en parisisk koncertarrangør), en række klavertrioer (bestilt af flere forskellige musikforlag) og orkesterværket De Syv Korsord (bestilt af domkirken i Cadiz). Symfoni nr. 88 er komponeret omkring 1787 og blev sammen med nr. 89 overgivet i violinisten Johann Tosts varetægt. Tost var i årene ansat i hofkapellet på Eszterháza, og Haydn skrev også en serie på seks strygekvartetter til ham. Tost synes at have forsøgt at afsætte de to symfonier til forlæggere i såvel Wien som Paris og London forlæggere, som også handlede indbyrdes og det blev hurtigt svært for Haydn helt at overskue, hvem der havde solgt hvad til hvem og hvornår. Blandt de allerbedste indspilninger af denne symfoni finder vi en fra 1951 med den legendariske tyske dirigent Wilhelm Furtwängler i spidsen for Berliner Filharmonikerne. Den har vist sig så slidstærk, at den stadig kan købes den dag i dag. Det er også Furtwängler, der har møntet denne rammende formulering af Haydns fortræffeligheder: I Haydns kvartetter og symfonier er livsglæden simpelthen indfanget i store bundter. Musikken er hos ham så ung, som den aldrig før eller siden har været. beethoven klaverkoncert nr. 1 Ret beset burde aftenens værk benævnes som nr. 3 i rækken af Beethovens klaverkoncerter. Beethoven begyndte sin musikalske karriere som klaverspillende vidunderbarn, og allerede som stor dreng i Bonn havde han komponeret en Es-dur koncert. Af den har vi kun overleveret klaverstemmen, der dog også indeholder antydninger af orkesterpartituret. Den klaverkoncert i B-dur, som vi i dag kender som Beethovens anden med opusnummeret 19, er også skrevet før C-dur værket og uropført ved en velgørenhedskoncert i Wiens Burgtheater den 29. marts 1795, hvor Beethoven selv spillede solostemmen. Den 18. december samme år havde Beethoven sin anden offentlige wiener-fremtræden i dobbeltrollen som komponist og pianist. Det var ved en koncert, som Haydn havde organiseret. Her spillede Beethoven mellem tre af Haydns London-symfonier en klaverkoncert, som vi formoder var C-dur koncerten. Den første sikkert identificerede opførelse af C-dur koncerten blev en koncert i Prag i slutningen af oktober 1798, hvor han spillede både den og en revideret version af B-dur koncerten. Uoverensstemmelsen mellem den officielle nummerfølge af Beethoven-klaverkoncerterne og værkkronologien skyldes altså, at komponisten dels ikke regnede teenage-koncerten med i sin værkliste, dels betragtede B-dur koncerten som mindre vellykket, hvorfor han lod C-dur koncerten udgive først. Det skete i 1801, hvor han var i gang med eller måske endog allerede havde færdigkomponeret sin næste klaverkoncert (i c-mol, nr. 3 i den officielle værkliste). I et brev til det store forlag Breitkopf & Härtel i Leipzig beskrev han B-dur koncerten som: En af mine første koncerter og derfor ikke en af mine bedste kompositioner og C-dur koncerten: Som er skrevet senere, men heller ikke hører til mine bedste værker af denne art. Det blev derfor et mindre celebert forlag i Wien, der tog sig af udgivelsen af C-dur koncerten med opusnummeret 15. Trods komponistens egen utilfredshed har koncerten stået sin prøve og fundet en fast plads i det internationale solistrepertoire. Og Beethoven slog heller ikke selv helt hånden af den, for omkring 1809 skrev han hele tre kadencer (heraf blev en dog aldrig fuldendt) til førstesatsen. schubert symfoni nr. 9 Den niende symfoni skulle både blive Schuberts sidste og største. Han fuldendte partituret i marts 1828, og umiddelbart efter blev orkesterstemmerne udskrevet, idet Gesellschaft der Musikfreunde i hans hjemby Wien var indstillet på at opføre symfonien. Efter den første prøve besluttede orkestret imidlertid at henlægge værket som værende både for langt og for svært at spille, og komponisten fik det aldrig at høre, for han døde den 19. november samme år, kun 31 år gammel. Ti år senere besøgte den tyske komponist, Robert Schumann, Schuberts bror Ferdinand i Wien, hvor han bl.a. fik forevist partituret til C-dur symfonien. Han anbefalede Ferdinand at sende sin afskrift af partituret til Gewandhausorkestret i Leipzig, og det gav pote. Orkestrets chef, komponisten Felix Mendelssohn-Bartholdy, der også hjalp andre unge talenter som eksempelvis vor egen Niels W. Gade, blev så begejstret, at han omgående lod orkesterstemmer udskrive, og det blev så i Leipzig, at offentligheden for først gang lærte dette pragtfulde værk at kende den 21. marts Det er nemt nok i vore dage at ryste lidt overbærende på hovedet ad de wienske musikere, der ikke kunne overskue at tage kampen op med så omfattende en symfoni. Men vi skal i den forbindelse lige minde os selv om, at man indtil da i Wien kun havde oplevet et eneste symfonisk værk af tilsvarende dimensioner, nemlig den niende symfoni af Beethoven, der trods alt var en hel del ældre end Schubert og havde en anderledes høj, om end ikke indiskutabel status i byens musikliv. Og det var sket kun fire år forinden. Det var som sagt Schumann, der fik etableret kontakten til Leipzig, hvor broder Ferdinands afskrevne partitur faktisk den dag i dag kan beses på det stedlige musikbibliotek. Schumann bestyrede også et musiktidsskrift, Neue Zeitschrift für Musik, og det var i sin anmeldelse af den nye symfoni i tidsskriftet, han fandt en formulering om symfoniens længde, som eftertiden har hæftet sig ved uden dog altid at citere den korrekt: Udover kompositionens mesterlige musikalske teknik er her tillige liv i hver fiber, kolorit i de fineste gradueringer, en mening med det hele, det skarpeste udtryk i detaljerne og endelig overalt den romantik, som man allerede ved andre lejligheder har stiftet bekendtskab med hos Franz Schubert. Og så denne himmelske længde, som symfonien har, ligesom en tyk roman i fire bind af Jean Paul, der heller aldrig får ende og det af de bedste grunde: Nemlig for at også læseren bagefter kan føle sig medskabende. Schumann tog også fat i sammenligningen med Beethoven: Her kan man se, hvor rigtigt og sandt Schuberts genius åbenbarer sig. I erkendelse af sine beskedne kræfter undgår han at efterligne de groteske former, de dristige forhold, vi møder i Beethovens senere værker, og skænker os et værk i den mest yndefulde form og alligevel sammenføjet på en ny måde, hvor han aldrig leder os for langt væk fra midtpunktet og hele tiden vender tilbage til det. Og så er det egentlig bare op til koncertgængeren at lytte på schumannsk! 6 7

4 Aftenens solist / Marianna Shirinyan Marianna Shirinyan Vi er meget heldige at have hende her i Danmark er både publikum, anmeldere og koncertarrangører enige om, når talen falder på armensk-fødte Marianna Shirinyan. Efter i 2006 at have vundet ikke mindre end 5 priser i den prestigefyldte ARD konkurrence, er Marianna Shirinyan godt i gang med en international karriere som koncertpianist og kammermusiker. Hun har spillet med berømtheder som Ernst Kovacic, Shmuel Ashkenasi, Ida Haendel og Midori og har medvirket på flere europæiske radio- og TV-transmissioner. Marianna optræder regelmæssigt på internationale kammermusik-festivaler som Schleswig Holstein festivalen og Esbjerg International Music Festival samt skandinaviske sommerfestivaler. Hun har ved flere lejligheder været solist med orkestre i sit fødeland samt over det meste af Europa. Foruden ARD-konkurrencen har Marianna vundet flere internationale priser og konkurrencer overalt i Europa, og i 2009 modtog hun Musikanmelderringens Kunstnerpris her i Danmark. Den 1. oktober 2010 modtog Marianna den nystiftede P2 Prisen ved en festkoncert i DR s Koncertsal. Prisen fik hun for sit passionerede musikerskab og høje professionelle niveau. Marianna Shirinyan er født i Armeniens hovedstad, Yerevan, i 1978, hvor hun som 7årig startede studierne på Tjajkovskij Music School. I 1998 flyttede hun til Tyskland for at undervise på Musikhochschule Lübeck, hvor hun var ansat indtil Siden 2004 har Marianna undervist på Jugend Musizierts kammermusiklinje i Schloss Weikersheim. I 2003 blev hun medlem af Esbjerg Ensemblet og slog sig ned i Danmark, og siden 2007 har hun undervist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. 6 9

5 Kommende koncerter Onsdag 9. november 2011 fra kl. 19:30 Skt. Nicolaj Kirke, Rønne november 2011 Koncerter i Sydsverige Tirsdag 15. november 2011 fra kl. 19:30 Grønnegades Kaserne, Næstved Onsdag 16. november 2011 fra kl. 19:30 Gribskov Kultursal, Helsinge Torsdag 17. november 2011 fra kl. 19:30 Osted Fri- og Efterskole Fredag 18. november 2011 fra kl. 19:30 Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek Solister / Dreamers Circus Komponist og arr. / Hans Ek Instruktør / Kristian Leth Orkesterleder / Frederik Øland Support / Third Ear Lounge / DJ Kristian Leth 60 minutes of dreams Torsdag 24. november 2011 kl. 19:30 VU-Hallen, Vordingborg Fredag 25. november 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Solist / Toke Møldrup Dvorak / Cellokoncert Sibelius / Symfoni nr. 2 UNGE TALENTER Én af Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phils solocellister, Toke Møldrup, præsenteres her i cellokoncerten over dem alle: Dvoraks Cellokoncert! Dirigent er Santtu-Matias Rouvali, der har en fortid som virtuos slagtøjsspiller. Med sine blot 26 år er han endnu et ungt skud på den finske dirigentstamme og i Sibelius Symfoni nr. 2 får han rig lejlighed til at vise, hvorfor hans ry som fremragende dirigent allerede når langt ud over Finlands grænser. Nyt klassisk koncertformat! Folkemusiktrioen Dreamers Circus kaster egne og andres kompositioner i hænderne på orkestermusikerne og arrangør Hans Ek. Dirigenten erstattes af instruktør og musiker Kristian Leth, der er med til at udvikle koncertform, musikvalg og det visuelle udtryk. Den musikalske instruktion af orkestret står koncertmester Frederik Øland for. Resultatet er musik, befriet fra fordomme og båret af fascinationen og ambitionen om at finde frem til det unikke. Toke Møldrup Dreamers Circus 10