koncert for én og koncert for mange

Transkript

1 koncert for én og koncert for mange Dirigent / Osmo Vänskä Solist / Dejan Lazic, klaver Torsdag 8. november kl. 19:30 Fredag 9. november kl. 19:30 Holbæk Seminarium

2 Aftenens dirigent / Osmo Vänskä PROGRAM Dirigent / Osmo Vänskä Solist / Dejan Lazic, klaver osmo vänskä Det hører til sjældenhederne, at den verdenskendte finske topdirigent, Osmo Vänskä (f. 1953), gæster Danmark. Vänskä har siden 2003 været chefdirigent for Minnesota Symphony Orchestra, hvor han har opnået ekstraordinært flotte anmeldelser. Hans kontrakt er nu forlænget til Vänskä dirgerer jævnligt orkestret i New Yorks Carnegie Hall og Lincoln Center og turnerer i både USA og Europa bl.a. (som det eneste amerikanske orkester) BBC Proms i Vänskä har modtaget mange fornemme udmærkelser og optræder jævnligt med alle de største europæiske og amerikanske orkestre som San Francisco Symphony, Chicago Symphony, New York Philharmonic, Berliner Filharmonikerne, Royal Concertgebouw, Czech Philhar monic Orchestra, London Philharmonic Orchestra og Orchestre de Paris. I oktober 2010 dirigerede han Sjællands Symfoniorkes ter og hjalp sin niece, Inkeri Vänskä, godt på vej ved hendes debutkoncert fra Det Kgl. Danske Musikkonserva torium. Politiken anmeldte koncerten med ordene: Et af mandens varemærker er at formidle musikken så dyna misk og smidig som nyopslået bolledej. Barbers musik fra 1939 kom helt op på beatet, helt ned i vemodigt patos og helt rundt på farvepaletten. Han startede karrieren som klarinettist i Turku Symfoniorkester ( ). Fra var han 1. klarinettist ved Helsinki Symfoniorkester. I denne periode fulgte han diri gentstudierne på Sibelius Akademiet, og i 1982 vandt han Besançon Young Conductor s Competition. I 1985 blev han 1. gæstedirigent for Lahti Symphony Orchestra tre år senere chefdirigent for samme orkester. Med Lahti udgav han alle Sibelius symfonier på plade selskabet BIS og transformerede orkestret fra et være et regionalt ensemble til et af Finlands førende orkestre. Antonín Dvorák ( ) ludwig van beethoven ( ) Béla bartók ( ) blæserserenade, op. 44, d-mol 24 (1878) Moderato quasi marcia Menuetto - Trio: Presto Andante con moto Finale: Allegro molto klaverkoncert nr. 3, op. 37, c-mol 34 (1803) Allegro con brio Largo Rondo: Allegro koncert for orkester 36 (1943) Introduzione: Andante non troppo - Allegro vivace Giuoco delle coppie: Allegretto scherzando Elegia: Andante non troppo Intermezzo interrotto: Allegretto Finale: Pesante - Presto Osmo Vänskä var chefdirigent for Islands Symfoniorkester fra 1993 til Fra 1996 til 2002 var han chefdiri gent for BBC Scottish Symphony Orchestra, hvor han bl.a. udgav samtlige Carl Nielsens symfonier på BIS. Med Minnesota Symphony Orchestra startede Vänskä i 2004 et fem-årigt projekt med at indspille og udgive alle Beethovens symfonier på BIS udgivelser der er blevet taget særdeles vel imod. Ved koncerten den 8. november uddeles Sydbanks Musikpris 2012 Osmo Vänskä medvirker som klarinettist i Dvoráks Blæserserenade. Vänskä bor i dag i Minneapolis og en af hans hobbyer er at køre på motorcykel. 4 5

3 Programnoter / Mikael Garnæs dvorák blæserserenade I efteråret 1877 var Dvorák på besøg i Wien, hvor han bl. a. hørte en opførelse af en af Mozarts blæserserenader ved en koncert med Wienerfilharmonikerne. Kort tid efter, mellem 4. og 18. januar 1878, skrev han sin egen blæserserenade, et glad og muntert klassicistisk værk i fire satser, der lige som Mozart anslår dybere strenge i den langsomme sats. Det er skrevet for tolv musikere: To oboer, to klarinetter, to fagotter, en kontrafagot, tre horn, en cello og en kontrabas. Første sats er en march som citeres i finalen og anden sats en klassisk menuet med et anstrøg af den tjekkiske dans soudedska. Derefter følger serenadens hjertestykke, en lang og romantisk langsom sats, inden der rundes af med en munter finale. Serenaden blev udgivet sammen med søsterværket Strygerserenade i E-Dur hos forlæggeren Simrock i Berlin, som Brahms havde anbefalet sin unge bøhmiske kollega. Brahms, der sjældent havde noget godt at sige om andre komponister, havde en forkærlighed grænsende til forelskelse i Dvoráks musik, og han skrev til Dvorák, at han ikke kunne få nok af Serenadens smukke og opkvikkende indtryk. beethoven klaverkoncert nr. 3 Beethovens c-mol-klaverkoncert er lige som de tidligere skrevet til egen brug, og den var, typisk for Beethoven, længe undervejs. De første skitser er dateret 1796, og uropførelsen var annonceret ved en koncert i april 1800, hvor den imidlertid ikke var færdig og måtte erstattes af en af de to første klaverkoncerter. Ved premieren i april 1803 var det kun orkesterstemmerne, der var renskrevne. Beethovens bladvender har berettet, at komponisten spillede solostemmen efter næsten tomme nodeblade. Til sin forlægger skrev Beethoven: Måske er det eneste geni-agtige ved mig, at mine sager ikke altid befinder sig i den bedste orden, og der ikke er andre end mig selv, der er i stand til at ændre det. Således var klaverstemmen efter min sædvane ikke skrevet ind i partituret til koncerten, og jeg skriver den først ind nu. Året efter dirigerede Beethoven en opførelse, hvor hans elev, Ferdinand Riess, spillede solostemmen. Ved denne lejlighed udskrev han en separat klaverstemme, som til ærgrelse for vor tids udgivere er gået tabt. For der er stadig usikkerhed om mange detaljer i partituret og ikke mindst solostemmen. Når det er sagt, er der tale om en klaverkoncert, der har sat spor i musikhistorien. Forbilledet er tydeligvis Mozarts klaverkoncert i c-mol KV 491, der begynder med et lignende tema, og som i sin perfektion har været en vældig udfordring for den unge Beethoven. Han lever op til den ved at skabe en ægte symfonisk koncert, hvor solist og orkester arbejder sammen om bearbejdelsen af det musikalske stof. Hans eget hovedtema i første sats er delt i tre motiver, en opadstigende c-mol-treklang, et nedadgående motiv og et bankemotiv, som alle tre bliver selvstændigt behandlede i satsens løb (bankemotivet kommer således til sin ret mod slutningen, hvor det overtages af paukerne), og ikke mindst gennemføringen er et mesterværk af tematisk udvikling. Kadencen har Beethoven selv skrevet. Andensatsen, der står i den fjerntstående toneart E-Dur, er en henført og dybt poetisk meditation, som brat afbrydes af finalens hovedtema. Det er en rondo, der henimod slutningen skifter både tempo, taktart og toneart til C-Dur. bartók koncert for orkester I 1940 forlod Bartók sit hjemland Ungarn i protest mod den stigende nazificering og fik asyl i USA. I tre år skrev han næsten intet; han gav koncerter og arbejdede som musikforsker på et projekt om østeuropæisk folkemusik. I 1943 slap forskningsmidlerne op. På dette lavpunkt af Bartóks tilværelse fik han en bestilling fra dirigenten Serge Koussevitzky (der var blevet gjort opmærksom på hans situation af to af hans venner) på et stort orkesterværk til Boston Symphony Orchestra en gestus, der i høj grad hjalp Bartók til at få sine kreative kræfter igen. Han skrev Koncert for orkester på godt halvanden måned, og premieren i Boston den 1. december 1944 blev den største offentlige succes i Bartóks liv. Året efter døde han af leukæmi. Koncert for orkester er på mange måder typisk for Bartók i sin brug af rytmer og melodiske vendinger inspireret af østeuropæisk folkemusik der er ingen direkte citater, men forskere har påvist, at stort set alle værkets temaer typemæssigt svarer til folkemelodier fra forskellige lande samt i sin forening af klassiske formprincipper og det tyvende århundredes tonesprog. Nyt er den stedvise ret muntre tone og betoningen af den orkestrale virtuositet, som man har tydet som en inspiration fra den amerikanske orkesterkultur. Betegnelsen Koncert for orkester er blevet anvendt inden Bartók af bl.a. Hindemith i 1935, og på et tidspunkt, hvor mange komponister havde forladt den klassiske symfoniform, var den barokke concerto grosso-form en af de mulige formforbilleder, som også Bartóks forlægger i de magre år i begyndelsen af 1940erne havde anbefalet ham at forsøge sig i. I sin programnote til uropførelsen skriver Bartók: Værkets generelle stemning bortset fra den spøgefulde andensats en gradvis overgang fra førstesatsens alvor og tredjesatsens dystre dødsvisioner til den livsbekræftende sidstesats. Denne stemningsprogression minder jo unægtelig mere om en 1800tals symfoni end en barok concerto grosso. Førstesatsen, Introduzione, er i virkeligheden en sonatesats med langsom introduktion. Her møder vi en række motiver, hvoraf flere har forbindelse med satsens hovedtema. Sidetemaet præsenteres i oboen, og satsen er fyldt med kanons og andre kontrapunktiske kunstgreb, uden at dens robuste og energiske karakter går tabt. Den berømte anden sats highlighter orkestrets solister, der fører sig frem i par afbrudt af messingblæsernes højtidelige koraler. I den dybtfølte Elegia vender motiver fra første satsen tilbage i en glitrende, impressionistisk orkesterlyd, der gør satsen til en af Bartóks fineste natmusikker. Fjerde sats bruger to yndefulde folkemelodier og tager stedvist skridtet helt ud i det farceagtige med parodien på et tema fra Sjostakovitjs Leningradsymfoni (et af tidens mest yndede orkesterværker), som igen var hentet fra Lehars Den glade enke. En kort hornfanfare fører over i finalen, som er en brillant perpetuum mobile, igen med tematiske relationer til førstesats. En melodi, først spillet af trompeten, udvikles hen imod slutningen til en majestætisk koral. 6 7

4 Aftenens solist / Dejan Lazic dejan lazic Dejan Lazic er født ind i en musikalsk familie i Zagreb, Kroatien, i 1977, men voksede op og studerede på Mozarteum i Salzburg. Han fik hurtigt etableret et ry verden over som en glimrende pianist og en begavet musiker fuld af idéer, der er i stand til at projicere dem overbevisende (Gramophone). New York Times har kaldt hans optræden for fuld af poetiske, velformede fraseringer og levende dynamiske effekter, der gjorde musikkens lyd frisk, spontan og lidenskabelig. Lazic har optrådt som solist på nogle af de største koncertsteder i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien og Australien, og han er blevet inviteret til adskillige festivaler inklusiv BBC Proms i sommeren I foråret 2008 havde han sin debut i New Yorks Lincoln Center med Budapest Festival Orchestra og Ivan Fischer samt i Londons Royal Festival Hall med London Philhar monic Orchestra under ledelse af Kirill Petrenko. Derudover har han haft succesfulde debuter i Amsterdam Concertgebouw, Londons Queen Elizabeth Hall, Munich Prinzregententheater, Washington Kennedy Center, i Montreal, Tokyo, Beijing og i Istanbul. I sommeren 2008 optrådte han med Beethovens 3. klaverkoncert i Beijing Great Hall of People ved en tv-transmitteret pre-olympisk gallakoncert foran 7000 publikummer. På listen over orkestre står bl.a. BBC Symphony, BBC Philharmonic, Royal Scottish National Orchestra, SWR Symphony, Residentie Orkest in The Hague, Helsinki Philharmonic, Amsterdam Sinfonietta, Orquesta Ciudad de Barcelona og Orquestra Sinfonica do Estado de Sao Paulo. Ved siden af en omfattende solokarriere er Dejan Lazic også en passioneret kammermusiker. Siden 2008 / 2009 har han været husartist hos Netherlands Chamber Orche stra, og han har turneret i Australien med Australian Chamber Orchestra med optrædener i bl.a. Sydneys Operahus. Derudover er han en aktiv komponist, og han har udgivet flere kritikerroste albums for Channel Classics. 9

5 Kommende koncerter Fredag 14. december fra kl. 19:30 Fredag 16. november kl. 19:30 Vallekilde Højskole Lørdag 17. november kl. 16:00 Dirigent / Lan Shui Solist / Noriko Ogawa, klaver Franz Schmidt / Koncertante Variationer over et tema af Beethoven Beethoven / Symfoni nr. 3, Eroica krig, fred og beethoven Vi tilbyder: Et uhyre sjældent værk i de danske kon certsale. Skrevet af den senromantiske østri ger, Franz Schmidt, til en pianist, som havde mistet sin højre arm i Første Verdens krig. Men der bliver ikke taget hensyn til solisten, som i en lille halv time får lov at variere et tema af Beethoven til glæde for os. Schmidts smukke Koncertante Variationer er på repertoiret hos kun ganske få pianister i verden, heriblandt Noriko Ogawa. Dirigent / André de Ridder Solister / Bryce og Aaron Dessner (The National) Bryce Dessner / St Carolyn By The Sea Steve Reich / Variations for Winds, Strings and Keyboards Jonny Greenwood / Popcorn Superhet Receiver Support / Aaron Dessner med et ensemble fra orkestret Lounge / 60 minutes of the dessners 60 minutes of the Dessners viser ikke kun højde punkter af Dessner- brødrenes kompositoriske evner uden for deres band, The National. Brødrene frem hæves også som solister i Bryce Dessners dobbelt guitarkoncert med orkester, St Carolyn By The Sea, fra 2011 baseret på Jack Kerou acs roman Big Sur. På programmet er også en anden guitarhero fra den alternative rockscene: Jonny Greenwood fra det engelske band Radiohead. Værket er bestilt af BBC s Radio 3, og han brugte det også i soundtracket til den Oscarvind ende film There Will Be Blood. Noriko Ogawa Aaron og Bryce Dessner 10