tjajkovskijs skæbnesymfoni?

Transkript

1 tjajkovskijs skæbnesymfoni? Dirigent / Lan Shui Solister / Jan Vogler, cello Eva Katrine Dalsgaard, bratsch Koncertmester / Jon Gjesme Torsdag 20. februar kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød Fredag 21. februar kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

2 Aftenens dirigent / Lan Shui w PROGRAM Dirigent / Lan Shui Solister / Jan Vogler, cello / Eva Katrine Dalsgaard, bratsch Koncertmester / Jon Gjesme Lan Shui Lan Shui har været kunstnerisk leder og chefdirigent ved Singapore Symphony Orchestra siden 1997 og tiltrådte i 2007 derudover stillingen som chefdirigent for Copenhagen Phil. Under Lan Shuis ledelse har Singapore Symphony Orchestra udviklet sig til et orkester i verdensklasse, og han har sammen med orkestret eksklusivaftale med pladeselskabet BIS. Han har dirigeret orkestret på flere meget roste turnéer i Tyskland, Schweiz, Japan, Kina, Hong Kong, Taiwan, Frankrig, Spanien og USA. Som gæstedirigent har Lan Shui stået i spidsen for en lang række orkestre både i USA, Canada og Europa bl.a. Baltimore Symphony, Detroit Symphony, Houston Symphony, Minnesota Orchestra, Deutsches Symphonie-Orchester (Berlin), Göteborg Symfoniorkester samt Radioorkestrene i Frankfurt og Stuttgart. Han har optrådt på festivaler som Tanglewood, Aspen, Round Top, Eastern Music og Casals Festivalen. Lan Shui er født i Hangzhou i Kina. Han har studeret komposition på konservatoriet i Shanghai og taget eksamen i direktion fra konservatoriet i Beijing. I 1986 fortsatte Lan Shui sine studier ved Boston University og deltog i Tanglewood Festivalen, hvor han arbejdede tæt sammen med Leonard Bernstein. Fra 1992 til 1994 var han assistent for dirigenten David Zinman ved Baltimore Symphony Orchestra. Fra 1994 til 1997 var han Neeme Järvis assistent ved Detroit Symphony og Kurt Masurs assistent ved New York Philharmonic samtidig med, at han deltog i Boulez og Cleveland Orchestras Young Conductors' Project i Paris. Siden 1998 har Lan Shui indspillet over 16 cd'er på pladeselskabet BIS. Cd en Seascape, som han indspillede med Singapore Symphony Orchestra, blev valgt som én af de bedste udgivelser i 2007 af International Music Web. Han har modtaget flere internationale priser bl.a. fra Beijing Arts Festival, New York Tcherepnin Society, Besancon dirigentkonkurrencen og Boston University (Distinguished Alumni Award). 2 RICHARD STRAUSS ( ) PJOTR ILJITJ TJAJKOVSKIJ ( ) DON QUIXOTE, OP. 35 (1897) 39 I. Introduktion II. Variation 1: Das Abenteur mit den Windmuhlen III. Variation 2: Der Kampf gegen die Hammelherde IV. Variation 3: Gesprache zwischen Ritter und Knappe V. Variation 4: Das Abenteur mit der Prozession von Bussern VI. Variation 5: Don Quixotes Wacht in der Sommernacht VII. Variation 6: Die verzauberte Dulzinea VIII. Variation 7: Der Ritt durch die Luft IX. Variation 8: Die Fahrt auf dem verzauberten Nachen X. Variation 9: Der Kampf gegen die vermeintlichen Zauberer: der Angriff auf die Monche XI. Variation 10: Zweikampf mit dem Ritter vom blanken Monde; Heimkehr des geschlagenen Don Quixote XII. Finale: Don Quixotes Tod PAUSE SYMFONI NR. 5, OP. 64, E-MOL (1888) 45 I. Andante Allegro con anima II. Andante cantabile con alcuna licenza III. Valse: Allegro moderato IV. Finale: Andante maestoso Allegro vivace 3

3 Programnoter / Thomas Stolting Strauss don quixote Richard Strauss var på alle måder en musikalsk kamæleon, som mestrede alle stilarter og komponerede i meget forskellige tonesprog. På opera-fronten ses for eksempel det hidsige og eksperimenterende repræsenteret i værker som Salome og Elektra og det sødmefulde, elegante og humoristiske i Rosenkavaleren. Både komponistens mange operaer og tonedigte, som for eksempel Also sprach Zarathustra, Ein Heldenleden og Don Quixote, stiller enorme krav til den enkelte orkestermusiker. Don Quixote er nok ét af de mindst spillede af Strauss tonedigte. Værket blev førsteopført ti år efter Tjajkovskijs femte symfoni og er fuldstændig anderledes i sit tonesprog. Det har langt mere kant, og Strauss farver musikken mere alsidigt end sin russiske kollega. Inspirationen til værket har Strauss hentet fra Cervantes berømte roman af samme navn. Bogen begynder som en komedie og som satire over tidens populære ridderhistorier, men bliver løbende også en filosofisk bog. Strauss vælger at bygge sit værk op som tema med variationer. Det vil sige, at der er nogle grundlæggende melodier, som undervejs forvandler sig og skaber en række afgrænsede episoder. Alligevel forløber hele værket uden pauser, og det bliver en ordentlig musikalsk mundfuld på ca. tre kvarter. Man kan næsten kalde tonedigtet for en hel spillefilm for orkester og to solister; cello og bratsch. Celloen er Don Quixote og bratschen hans væbner, Sancho Panza. Variationerne i Don Quixote svarer til en række episoder fra bogens handling. Don Quixote er en midaldrende, hensygnet adelsmand, der bruger al sin tid på at læse ridderromaner. Det har fået ham til at miste jordforbindelsen, og på en indbildt ridderfærd vil han nu prøve at skabe mening med tilværelsen. Værket begynder næsten som var det en opera: Med et Der var engang, træder vi indenfor hos Don Quixote. I en smuk obo-solo hører vi Don Quixotes drømmesyn af den smukke Dulcinea. Hun er en lokal bondepige, der i Don Quixotes fantasi bliver ophøjet til noget ædelt og uopnåeligt smukt. Hun er hans livsmål, og jo længere omveje han kommer på, desto mere eftertragtet og guddommelig bliver Dulcinea. Følelser og impulser hvirvler pludselig rundt i Don Quixotes hoved. Efter signaler fra messingblæserne beslutter han sig for at tage af sted på ryggen af sin besindige hest, Rosinante. Nu præsenteres de to andre hovedtemaer: Først det stolte Don Quixote-tema, der spilles af celloen, og derefter Sancho Panzas tema, en kortsynet og jovial melodi, der præsenteres af tenor-tubaen med kommentarer fra solobratschen. Derpå følger i alt ti variationer, inspireret af handlingen i Cervantes roman. TJAJKOVSKIJ symfoni nr. 5 Tjajkovskij hører til blandt de største romantiske symfonikere. Han komponerede foruden sine seks symfonier også et omfangsrigt symfonisk digt med titlen Manfred Symfonien. Det er især hans sidste tre symfonier, der spilles, og de udgør grundstammen i et hvert symfoniorkesters repertoire. Tjajkovskij komponerede sin femte symfoni på godt tre måneder i sommeren 1888, men det var ikke en glad og optimistisk komponist, der gik i gang. Tjajkovskij var nervøs for, at han var drænet for musikalsk fantasi, hvilket han fortæller sin bror, Modest, i et brev i maj måned samme år. Indledningen på brevet er dyster og selvudslettende, men hen mod slutningen er det som om, Tjajkovskij pludselig finder en anelse positivitet. Han slutter nemlig brevet med følgende ord: Lidt optimistisk er jeg dog. Jeg håber og tror på, at det materiale, som jeg er ved at indsamle, er af en sådan kvalitet, at værket vil blive en tålelig oplevelse for publikum. Et par måneder senere skriver Tjajkovskij til sin mæcen, Nadesja von Meck, om arbejdet med symfonien, og her fornemmer man, at komponisten er kommet ved bedre mod. Han skriver blandt andet: Jeg arbejder hårdt og er yderst ivrig efter at bevise over for mig selv og andre, at jeg ikke er udbrændt som komponist. Har jeg fortalt Dem, at jeg er i gang med en ny symfoni? Begyndelsen var vanskelig, men nu lader det til, at jeg er inspireret. Vi får se I november 1888 blev værket førsteopført i Skt. Petersborg. Tjajkovskij stod selv på dirigentpodiet, og det var ikke optimalt. Flere anmeldere var enige om, at komponisten/ dirigenten med fordel kunne have arbejdet meget mere med orkestret rent klangligt og ikke mindst være gået i dybden med partiturets mange detaljer. Med andre ord var opførelsen i anmeldernes ører ikke en succes, selvom de dog var enige om, at det musikalske materiale var i særklasse. Deres kollegaer i Prag kom frem til samme resultat få dage efter, da symfonien blev spillet dér ligeledes med Tjajkovskij i rollen som dirigent. Publikum i både Skt. Petersborg og Prag var dog yderst begejstret, men det var ikke nok til at overbevise Tjajkovskij. For ham betød det virkelig noget, hvad anmelderne mente. Efter koncerterne skrev Tjajkovskij endnu en gang til Nadesja von Meck: Efter tre opførelser af min femte symfoni er jeg kommet til den konklusion, at værket er en fiasko, der er simpelthen noget frastødende og uærligt over det. I tre af symfoniens fire satser høres det såkaldte skæbnemotiv. Et begreb, som vi kender fra Beethovens femte symfoni, Skæbnesymfonien. Motivet introduceres lige fra starten af klarinetterne og de dybe strygere og udtrykker den mørke og dystre side af komponistens væsen tvivlen og angsten. Den gennemgående stemning i symfonien er på mange måder melankolsk og modløs, men i første sats åbnes også op for lidenskabelige udbrud i form af ekspressive temaer, der udtrykker en form for håb og længsel. I slutningen af anden sats bryder skæbnemotivet voldsomt ind, inden satsen får lov til at falde til ro. I tredje sats høres en graciøs, lidt vemodig vals og hen mod slutningen høres motivet svagt som en fjern trussel. Sidste sats indledes med skæbnemotivet, men nu i dur. Derefter følger et robust og lidenskabeligt finaleafsnit, som munder ud i motivet, denne gang som en næsten pompøs march. En anmelder udtalte efter at have hørt symfonien for første gang: Hvis Beethovens femte er skæbnen, der banker på døren, så er Tjajkovskijs femte skæbnen, der forsøger at komme ud. 4 5

4 Solist / Jan Vogler Jan vogler Tyskfødte Jan Vogler er berømt for sin brillante og artikulerede spillestil, og hans særprægede karriere har budt på samarbejder med en lang række internationalt anerkendte orkestre, heriblandt New York Philharmonic, Symfoniorkestrene i Chicago, Boston, Pittsburgh, Montreal og Cincinnati, Dresden Statskapel, det Bayerske Radiosymfoniorkester, Wiener Symfonikerne samt Mariinsky Teater Orkester. Ligeledes har Vogler gennem sin karriere arbejdet med berømte dirigenter som Valery Gergiev, Lorin Maazel og Fabio Luisi. I de seneste sæsoner har Vogler blandt andet fremført Bachs Seks suiter for uakkompagneret cello på MDR Musiksommer og Festspiele Mecklenburg-Vorpommern, og han har for nylig genbesøgt New York Philharmonics for at opføre Blochs Schelomo under ledelse af Alan Gilbert. Som profileret og prisvindende kunstner indspiller Jan Vogler eksklusivt for SONY Classical. Her tæller nye udgivelser blandt andet Schumann albummet Dichterliebe med Hélène Grimaud samt den anmelderroste og prisvindende udgivelse af Bachs Seks suiter for uakkompagneret cello i Vogler har desuden for nylig indspillet Bachs Gambensonaten med pianist Martin Stadtfeld samt to CD er med The Knights og Eric Jacobsen: New Worlds, hvor Vogler opfører Dvoraks Klid (2010) samt Experience: Live from New York (2009). Jan Vogler er flere gange blevet belønnet med den prestigefulde tyske ECHO Klassik pris og modtog i 2006 European Cultural Award. Han er desuden festivaldirektør ved Dresden Musikfestspiele samt kunstnerisk leder og grundlægger af Moritzburg kammermusikfestival. Jan Vogler spiller på en Stradivarius Ex Castelbarco/Fau fra

5 Kommende koncerter / Fredag 28. februar kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Dirigent / Toshiyuki Kamioka Solist / Tobias Berndt, baryton Mahler / Blumine Mahler / Kindertotenlieder Hindemith / Mathis der Maler Poulenc / Sekstet for klaver og blæsere mahler, hindemith og Poulenc Vilhelm Lauritzens smukke koncertsal danner rammen om en koncert fra den ærkeklassiske skuffe, når Copenhagen Phil præsenterer Mahler, Hindemith og Polenc 28. februar under ledelse af den japanske dirigent, Toshiyuki Kamioka. Ét af aftenens hovedværker er Mahlers Kindertotenlieder Sangene til de døde børn der bygger på en samling af 428 gribende digte skrevet af den fortvivlede digter Rückert, hvis børn døde af skarlagensfeber. Sorg, trøst, fortvivlelse og resignation er utvivlsomt nogle af de følelser, man finder i Mahlers symfoniske fortolkning fra Fire år efter slog skæbnen til, da Mahlers egen datter døde af skarlagensfeber. Torsdag 6. marts kl. 19:30 VU-Hallen, Vordingborg Fredag 7. marts kl. 19:30 Dronningesalen, Den Sorte Diamant Lørdag 8. marts kl. 16:00 Høje Gladsaxe Skoles Festsal Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Solist / Baiba Skride, violin Sjostakovitj / Violinkoncert nr. 2 Stravinskij / Feens Kys Tjajkovskij / Svanesøen (uddrag) russisk drama Tag med på et musikalsk eventyr, når Copenhagen Phil præsenterer dramatiske værker under ledelse af ét af den klassiske verdens største dirigenttalenter, Santtu-Matias Rouvali. Den internationalt anerkendte og eftertragtede violinist, Baiba Skride, er aftenens solist. Den unge tyske talentfulde baryton, Tobias Berndt, er aftenens solist. Baiba Skride 8