Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
|
|
- Mette Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hånd-arm vibrationer Vejledning om hånd-arm vibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd
2 Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde, hvor der er risiko for helbredsbelastende hånd-arm vibrationer. Formålet med vejledningen er at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der er endvidere udarbejdet en vejledning om helkropsvibrationer. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er arbejdsmarkedets part i industriens fælles forum for arbejdsmiljøaktiviteter. Denne og andre publikationer, som omhandler et godt og sikkert arbejdsmiljø, findes også i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, tlf Bestillingsnr Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: Rosendahls a/s Trykt på miljøvenligt papir Oplag: ekspl. Januar 2014 ISBN Vejledningen er udarbejdet af Akustik Aps. Per Møberg Nielsen og Jan Gybel Jensen Illustrationer: Per Møberg Nielsen og arkiv.
3 Indhold 4 1. Hvad er hånd-arm vibrationer 4 2. Helbredsproblemer 6 3. Sikkerhedsforanstaltninger 3.1 Anden produktionsteknik 3.2 Ændring af produktet 3.3 Valg af maskiner 3.4 Mindre kraft til at holde maskinen 3.5 Handsker 3.6 Vedligeholdelse 3.7 Nedsat påvirkningstid 9 4. Vibrationsbelastning 4.1 Påvirkningstid 4.2 Vibrationsstyrke 4.3 Beregning af vibrationsbelastning Vibrationsstyrken vurderet ud fra leverandørens data Måling af vibrationsstyrken i virksomheden Indkøb af vibrerende maskiner 7.1 Indkøbspolitik 7.2. Vibrationsdata fra leverandøren 7.3 Andre oplysninger fra leverandøren Tjekliste til indkøb af maskiner 18 Bilag: Målinger efter ældre standarder Henvisninger 3
4 1. Hvad er hånd-arm vibrationer Hånd-arm vibrationer er rystelser, der udbreder sig i hænder og arme, når man bruger vibrerende maskiner. Dagligt eller hyppigt arbejde med vibrerende maskiner medfører udsættelse for hånd-arm vibrationer, men også kortvarigt arbejde som eksempelvis reparationsog vedligeholdelsesarbejde med især slående maskiner kan medføre kraftig hånd-arm vibrationsudsættelse. Man skelner mellem hånd-arm vibrationer og helkropsvibrationer. Helkropsvibrationer kommer normalt fra sæde eller underlag, man står på. Helkropsvibrationer behandles i vejledning om helkropsvibrationer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Inden for Industriens Branchearbejdsmiljøråds område er der især hånd-arm vibrationer inden for følgende brancher: Energi og råstoffer Metal og maskiner Plast, glas og beton Transportmidler Man udsættes for hånd-arm vibrationer ved brug af slående eller roterende håndmaskiner som mejselhamre, borehamre, slibemaskiner, møtrikspændere og stavvibratorer, eller hvis man holder et emne mod en slibeskive. Man kan også blive udsat for vibrationer, når man betjener rat og håndtag på maskiner, der styres eller føres. Vibrationsstyrken måles ved hjælp af små følere - accelerometre - der fastgøres, hvor man holder fast på maskinen, og udtrykkes i meter pr. sekund i anden (m/s 2 ). Figur 1: Eksempler på vibrerende håndværktøj 2. Helbredsproblemer Hvide fingre viser sig først ved, at spidsen af en eller et par fingre bliver hvide i koldt vejr, eller når man rører ved noget koldt. Man kan typisk opleve, at fingerspidserne bliver hvide og følelsesløse en kold vintermorgen. Når blodet vender tilbage, bliver de røde og varme - og det kan gøre ondt. Hvis man fortsætter med at arbejde med vibrerende maskiner, bliver et større område af fingrene ramt. Fingrene bliver hvide helt ned til knoerne ved håndfladen. Tommelfingeren rammes dog sjældent. Samtidig får man anfaldene hyppigere, efterhånden hele året rundt, hvis det er lidt køligt. Nu får man problemer, hvis man fx går i haven eller fisker, og det kan blive svært at knappe skjorten. Nogle har hvide fingre uden at have rørt en vibrerende maskine. Det gælder mærkeligt nok især unge kvinder. Påvirkning af nerver giver først prikken og følelsesløshed i fingre og hænder. Hvis man fortsætter i jobbet, bliver symptomerne værre, man bliver fummelfingret, og både arbejdsevnen og dagligdagen påvirkes. Figur 2: Anfald af hvide fingre. Illustration Rolf Petersen 4
5 Der er ingen effektiv behandling af skader fra vibrerende værktøj. Hvis man begynder at få symptomer, er det eneste effektive middel at holde op med at arbejde med vibrerende værktøjer. Hvis symptomerne ikke er kraftige, kan man slippe af med dem igen, især hvis man er ung. Hvis man har symptomer på vibrationsskade, skal man få det undersøgt nærmere af en læge. Lægen har pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser på mistanke om sygdom relateret til arbejde. Fagforeningen, er.qxd 04/04/06 16:55 Side 4 lægen eller den udsatte selv kan anmelde en arbejdsskade. Både hvide fingre og nerveskader anerkendes som erhvervssygdomme af Arbejdsskadestyrelsen efter nogle særlige kriterier. Omkring anmeldelser, mest fra mænd, anerkendes hvert år. Diagrammet herunder viser, hvor længe det varer før 10% af dem, der udsættes for vibrationer, får hvide fingre i forhold til, hvor kraftigt de er påvirket. Arbejde med kraftigt slående håndværktøjer som slagnøgler og nittehamre kan medføre større risiko for skader, end figuren viser. Nyere svensk forskning tyder på, at der er øget risiko for at få høreskade, når man arbejder med vibrerende håndværktøjer. Påvirkningstid Å r Figur 3: Den skrå røde linje viser risikoen for, at 10 % af de påvirkede får sygdommen hvide fingre. På diagrammets vandrette akse afsættes vibrationsbelastningen, mens det på den lodrette akse aflæses, hvor længe det varer, før 10 % af de påvirkede har symptomer. Ved 5 m/s 2 vil eksempelvis 10 % få hvide fingre i løbet af ca. 6 år m/s 2 Vibrationsbelastning Aftegnet fra DS/ISO med tilladelse fra DS 5
6 3. Sikkerhedsforanstaltninger Reglerne for hånd-arm vibrationer på arbejdspladsen gælder for alle ansatte. Selvstændige skal overholde grænseværdien. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om vibrationer indeholder en aktionsværdi og en grænseværdi for vibrationsbelastning ( 3). Begge værdier er gennemsnit over en arbejdsdag som beskrevet i afsnit 5. Dette gennemsnit kaldes vibrationsbelastning og findes ved at sammenregne vibrationernes styrke og deres varighed. Grænseværdien er på 5,0 m/s 2 Aktionsværdien er på 2,5 m/s 2 Hånd-arm vibrationer.qxd 04/04/06 16:55 Side 1 Efterfølgende tabel viser, hvor lang tid man kan udsættes for forskellige vibrationsstyrker, inden aktionsværdien på 2,5 m/s 2 overskrides. Vibrationsstyrke m/s 2 Påvirkningstid Timer : minutter 2,5 8:00 3 4:45 3,5 4:00 4 3:00 5 2:00 6 1:25 7 1: :30 Figur 4: Arbejdstilsynets bekendtgørelse og vejledning. At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.2 Hånd-arm vibrationer April 2006 Erstatter november 2002 Grænseværdien på 5 m/s 2 må under ingen omstændigheder overskrides. Aktionsværdien på 2,5 m/s 2 kan overskrides, men hvis det sker, skal arbejdsgiveren undersøge årsagen, og der skal træffes foranstaltninger, så vibrationsbelastningen begrænses mest muligt. Det kan både være tekniske foranstaltninger som fx udskiftning af værktøj, eller det kan være organisatoriske foranstaltninger, hvor arbejdet planlægges på en anden måde og for eksempel deles imellem flere personer. Ifølge vibrationsbekendtgørelsen skal: arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risiko som følge af vibrationer fjernes ved at vibrationerne begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau ( 4) arbejdspladsvurderingen indeholde en vurdering af vibrationsforholdene, hvor det er relevant. Det vil sige, at vibrationsforholdene medtages, når virksomheden tilhører en af brancherne nævnt i afsnit 1, eller der dagligt/hyppigt er arbejde med vibrerende maskiner. I det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge belastningsforholdene, udføres målinger ( 5) arbejdsgiveren sørge for instruktion og oplæring om, hvorledes arbejdet udføres forsvarligt, når man udsættes for vibrationer ( 9) der foretages en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis aktionsværdien overskrides, og arbejdstageren ønsker det ( 10) Følgende metoder anvendes blandt andre til at nedsætte risikoen for skader. Se i øvrigt vibrationsbekendtgørelsen 7 og At-vejledningen afsnit Anden produktionsteknik 2. Ændring af produktet 3. Valg af maskiner 4. Mindre kraft til at holde maskinen 5. Handsker 6. Vedligeholdelse 7. Netsat påvirkningstid 6
7 3.1 Anden produktionsteknik I nogle tilfælde kan man anvende en anden, ikke vibrerende teknik. Man skal dog sørge for, at der ikke opstår nye arbejdsmiljøpåvirkninger fx af kemisk art eller støj. I nogle tilfælde kan det også være muligt sammen med kunden at ændre produktet, så der bliver mindre vibrationsbelastende arbejde, fx kan antallet af svejsefuger, der skal slibes, måske reduceres. Til tider kan alternativerne ikke fuldstændig afløse de vibrationsbelastende metoder, men de kan ofte reducere påvirkningen væsentligt. Eksempler på alternativ produktionsteknik: Lime letmetalplader i stedet for at nitte eller skrue Grovrense støbegods med flammeskærer i stedet for at bruge mejselhammer eller slibemaskiner Brug fræsning eller drejning i stedet for håndværktøj Brug sejtrækkende eller lufthydrauliske møtrikspændere. Figur 6: Eksempler på vibrationsdæmpede maskiner. 3.3 Valg af maskiner Hvis man ikke kan undgå at bruge vibrerende maskiner, anskaffes de mindst vibrerende. En del producenter har vibrationsdæmpede modeller. Det ses på maskinens vibrationsdata i brugsanvisningen eller på fabrikantens hjemmeside. Se afsnit 7 om indkøb. Figur 5: Eksempler på sejtrækkende møtrikspændere Maskinen skal være vibrationsdæmpet fx med afvibrerede håndtag på mejselhamre eller autoafbalancerede vinkelslibere. Leverandøren kan oplyse, om maskinen er vibrationsdæmpet på en måde, der ikke umiddelbart ses. Det kunne være modsatgående stempler, der udligner kræfterne i mejselhamre. 3.2 Ændring af produktet Produkternes design er på mange måder bestemmende for arbejdsprocesserne og dermed hvilke maskiner, der anvendes. Ved at indtænke vibrationsreduktion både i design og produktionsplanlægning kan det være muligt at reducere de vibrationsbelastende processer. Man kan eksempelvis ændre produktet, så der anvendes samleprocesser, der ikke kræver efterfølgende slibning, polering og rensning, eller man kan skærpe krav til svejse- og støbeprocesser og derved begrænse det efterfølgende vibrationsbelastende arbejde med rensning og slibning. 3.4 Mindre kraft til at holde maskinen Jo kraftigere greb en maskine skal holdes med, jo kraftigere er påvirkningen af hånden. Et kraftigt greb kan være nødvendigt for at bære maskinens vægt, styre maskinen eller for at sikre tilstrækkelig kraft til bearbejdningen af emnet. 7
8 Følgende kan gøres for at opnå et let greb: 1. Balanceophæng og aflastningsstativer kan støtte eller bære maskiner som fx boremaskiner, skruetrækkere og luftnøgler. 2. Understøt emnet, når tunge emner skal slibes på en søjleslibemaskine. Så behøver man kun at holde emnet mod slibestenen og ikke bære hele emnets vægt. 3. God ergonomisk udformning af greb og en god kunststofoverflade gør det muligt at anvende en mindre gribekraft. 4. Grundig instruktion i den rette brug af maskinen kan sikre, at den vibrerer mindst muligt, og at man kun bruger den nødvendige gribekraft. Mange vibrationsdæmpede maskiner, fx mejselhamre, vibrerer kraftigt, hvis man trykker for hårdt under brug. 3.5 Handsker Vibrationsisolerende handsker har begrænset effekt og virker ikke ved frekvenser under Hz. Jo lavere frekvens man ønsker dæmpet, jo tykkere skal handskerne være. Dermed nedsættes deres anvendelighed i praksis. Forkerte handsketyper kan give falsk tryghed i forhold til vibrationsbelastningen. Handsker, der sælges som vibrationsisolerende, skal være CE-mærket i henhold til standarden EN/ISO Vedligeholdelse Ældre og slidte maskiner vibrerer normalt mere end nye. Skæve, ubalancerede eller roterende dele øger vibrationsstyrken markant. For at begrænse vibrationerne er det derfor vigtigt, at vibrerende håndmaskiner og andre vibrerende maskiner serviceres regelmæssigt, og specielt at eventuelle vibrationsdæmpende funktioner tjekkes. Håndmaskiner skal justeres og vedligeholdes efter leverandørens brugsanvisning. Leverandøren kan vejlede om vedligeholdelse. Eldrevne håndmaskiner, der benyttes jævnligt, skal regelmæssigt underkastes mekanisk og elektrisk eftersyn se vejledning om eldrevne håndmaskiner fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd, afsnit Nedsat påvirkningstid Hvis der stadig er risiko for vibrationsskader, efter at alle rimelige tekniske foranstaltninger er udført, reduceres påvirkningstiden, fx ved jobrotation. Det er vigtigt at undgå lange intensive arbejdsperioder. Ved kraftigt vibrationsbelastende arbejde indlægges mange pauser og afbrydelser. Figur 7: Eksempler på balanceophæng og aflastningsstativer 8
9 4. Vibrationsbelastning Når man skal vurdere, om der er risiko for helbredsskader eller om Arbejdstilsynets regler er overholdt, skal man vurdere vibrationsudsættelsen over en hel arbejdsdag. Dvs. hvilke maskiner der bruges, hvor meget de vibrerer, og hvor lang tid der arbejdes med hver maskine på en dag. Den gennemsnitlige påvirkning over en 8 timers arbejdsdag kaldes vibrationsbelastning og betegnes A(8). - Hvis der arbejdes med forskellige vibrerende maskiner, eller hvis samme maskine anvendes på forskellige måder, skal der foretages målinger eller vurderinger af de enkelte vibrationsstyrker. Når man skal finde vibrationsbelastningen, skal man: 1. fastlægge påvirkningstiden for hver vibrationsbelastende arbejdsopgave 2. finde vibrationsstyrken ved hver vibrationsbelastende arbejdsopgave 3. sammenregne påvirkningstider og vibrationsstyrker til vibrationsbelastning Figur 8: Vibrationsbelastning. 4.1 Påvirkningstid Påvirkningstiden er den tid, hvor hænderne udsættes for vibrationer fra værktøjet eller emnet. Den kaldes også for kontakttiden. Det er kun den tid, hænderne udsættes for vibrationer fra maskinen, der indgår i påvirkningstiden. Man skal fx ikke medregne den tid, hvor et vibrerende værktøj holdes i hånden, uden at det er i gang. Normalt er det den vibrationsudsatte, der er bedst til at vurdere, hvor lang tid han/hun udsættes for vibrationerne. Man kan eventuelt i en periode have en logbog liggende ved maskinen og skrive ned, hver gang den bruges og hvor længe den bruges. Nogle større maskiner er forsynet med en timetæller, der kan være en støtte til denne vurdering. 4.2 Vibrationsstyrke Når man skal fastlægge vibrationsstyrken, kan man enten anvende måleresultater fra maskinleverandøren (se afsnit 5) eller gennemføre målinger i virksomheden (se afsnit 6). Det er kompliceret at måle vibrationsstyrken fra en maskine - bl.a. påvirkes resultatet af, hvordan føleren er sat fast, og hvor løst man holder på håndtaget. Ligeledes har maskinens driftsbetingelser og de materialer, der arbejdes med, ofte stor betydning. Der er derfor i tidens løb udarbejdet en lang række forskellige standarder, der beskriver, hvordan målingerne kan udføres (se afsnit 6 og bilag). 9
10 4.3 Beregning af vibrationsbelastning Sammenregningen af påvirkningstider og vibrationsstyrker til vibrationsbelastning kan foretages ved hjælp af formler eller vibrationspoint som beskrevet i bilag til Arbejdstilsynets vejledning: Hånd-arm vibrationer. Men det er nemmere at gå på internettet og taste vibrationsstyrker og de tilhørende tider ind i et skema, der beregner vibrationsbelastningen. Samtidig har metoden den fordel, at man foruden den samlede vibrationsbelastning over hele dagen også kan se, hvor meget de enkelte arbejdsopgaver bidrager med til belastningen, så man kan prioritere indsatsen. Metoden med vibrationspoint forklares nærmere og vises med et eksempel i Arbejdstilsynets vejledning. Herunder vises, hvordan samme beregning kan klares ved at bruge et af de regneskemaer, der findes på nettet. En ansat på et støberi renser støbegods og anvender 3 værktøjer i løbet af en arbejdsdag: Vinkelsliber 14 m/s 2 i 2,5 timer Pudsemaskine 16 m/s 2 i 1 time Mejselhammer 12 m/s 2 i 0,5 timer Tallene i skemaet sættes ind som på skærmbilledet herunder og der trykkes på "Beräkna". Figur 9: Vibrationsbelastningen findes som Total daglig exponering til 4,3 m/s 2. Under "Exponering per dag" ses vibrationspåvirkningerne fra hvert enkelt værktøj. De viser, at mejselhammeren er den værste vibrationskilde, selv om den bruges kortest tid. Som ekstra information kan man se, hvor lang tid hvert værktøj må anvendes, før grænseværdi eller indsatsværdi (aktionsværdi) overskrides hvis kun dette ene værktøj bruges den dag. 10
11 1. udgave Vibrationsstyrken vurderet ud fra leverandørens data Vibrationsstyrken kan baseres på målinger, som andre har foretaget. Nogle gange kan man finde resultater fra videnskabelige undersøgelser, som kan anvendes, men som oftest er det målinger, som leverandøren har foretaget og viser på sin hjemmeside, man kan få fat i. Leverandøren er forpligtet til at opgive vibrationsdata i salgsmaterialet og i brugsanvisningen til alle vibrerende maskiner, der sælges i EU de såkaldte deklarationsværdier. Der er udarbejdet standarder, som præcist beskriver, hvordan leverandøren skal måle vibrationsstyrken for mange forskellige maskintyper. Når leverandøren ikke kan bruge en af de eksisterende målestandarder, skal han bruge en målemetode, der er tilpasset maskinen. De danske regler fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning mv. af maskiner. Leverandørens deklarerede værdier kan i mange tilfælde anvendes, når man skal finde vibrationsbelastningen, men man skal være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan være stor usikkerhed ved denne metode. For at leverandørens data kan anvendes, skal deklarationsmålingerne være udført under driftsforhold, der er sammenlignelige med forholdene i virksomheden. Hvis fabrikantens deklarerede data skal kunne anvendes, forudsætter det også, at maskinen i virksomheden skal være ny eller være vedligeholdt, så den ikke vibrerer mere, end da den var ny. Tidligere skulle vibrationsmålingerne for nogle maskiner ifølge standarderne kun foretages i en retning, nu skal vibrationsbelastning beregnes ud fra målinger af vibrationer i 3 retninger, der står vinkelret på hinanden. Opgiver leverandøren vibrationsstyrken som "Triaksial vibration", "Vibration vector sum" eller "Vibration total value", kan man regne med, at der er målt i alle 3 retninger. Hvis leverandørens data er baseret på målinger i en retning, bliver resultatet for lavt og skal korrigeres (se bilag). Databaser med vibrationsstyrker Der findes flere forskellige databaser på nettet, hvor vibrationsstyrken fra forskellige maskiner er samlet. Normalt bygger de på leverandørernes deklarerede værdier. Vær opmærksom på at værdierne skal stamme fra målinger på samme mærke, model og type som anvendes i virksomheden. Eksempler på databaser: På hjemmesiden for Materielsektionen under Dansk Byggeri kan man finde kortfattede brugervejledninger for et større antal maskiner. Vejledningerne indeholder bl. a. leverandørens data om vibrationer og støj. Hjemmesiden er fra universitetet i Umeå i Sverige. Ved at gå ind i Sökning i databasen under Hand- och armvibrationer kan man finde data for en lang række maskiner. Databasen indeholder både støj- og vibrationsdata. Under Hand-Arm Immissionsdaten finder man den aktuelle maskine. De anvendte data bygger også her på leverandørens deklarerede værdier, men hvis disse er målt efter en gammel standard - med kun en retning - er der i databasen kompenseret ved at resultatet i reglen er blevet ganget med 1,5. Det står anført ved de enkelte maskiner. Dansk standard DS/EN ISO udgave Dansk standard DS/EN ISO udgave Dansk standard DS/EN ISO Kraftdrevne håndmaskiner Prøvningsmetoder til evaluering af vibrationsemission Del 1: Vinkelslibere og slibemaskiner Hand-held portable power tools Test methods for evaluation of vibration emission Part 1: Angle and vertical grinders Kraftdrevne håndmaskiner Prøvningsmetoder til evaluering af vibrationsemission Del 2: Skruenøgler, møtrikspændere og skruetrækkere Hand-held portable power tools Test methods for evaluation of vibration emission Part 2: Wrenches, nutrunners and screwdrivers Kraftdrevne håndmaskiner Prøvningsmetoder til evaluering af vibrationsemission Del 6: Stampemaskiner Hand-held portable power tools Test methods for evaluation of vibration emission Part 6: Rammers Figur 10: Eksempler på målestandarder som deklarationsværdier måles efter. 11
12 Figur 11: 3-aksede vibrationsstyrker for en række værktøjer målt på arbejdspladsen. Fra EU-guiden om god praksis: Vejledende guide om god praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 2002/44/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer). 12
13 6. Måling af vibrationsstyrker i virksomheden Det er ikke altid nødvendigt at måle vibrationerne. Hvis det er åbenlyst, at maskinen vibrerer over aktionsværdien, kan man straks tage fat på at reducere vibrationsbelastningen. Det vil være tilfældet, hvis man en stor del af dagen anvender en kraftigt vibrerende maskine. Hvis man kan få data fra leverandøren eller andre kilder, vil det være nemmere og billigere end måling, selv om usikkerheden også vil være større. Der er mange faldgruber, når man skal måle vibrationer. Få derfor en professionel til at foretage målingerne. Man bør kun selv udføre målingerne, hvis man har ekspertisen til det. Arbejdstilsynet foreskriver, at måling af hånd-arm vibrationer udføres efter den internationale standard DS/EN ISO Del 2 af samme standard giver praktisk vejledning om måling. Man skal vælge arbejdsforhold og måleperiode, så resultatet er typisk for det pågældende arbejde og dækker normalt forekommende kraftige belastninger. x Føleren (accelerometeret) skal monteres stift på maskinen så tæt som muligt på det sted, hvor man holder den. DS/EN ISO giver i sit Annex A forslag til, hvor man kan anbringe føleren, mens Annex D giver eksempler på monteringsmetoder (gevind, lim, spændebånd og håndholdt adaptor). Hvis et håndtag har et overtræk af tyndt skumplast, som kun er der for komfort og ikke påvirker vibrationerne, skal man fjerne det af eller spænde føleren så hårdt fast, at skummet spændes sammen. Når værktøjet holdes med begge hænder, skal man anvende værdien fra den hånd, hvor vibrationsstyrken er størst. Arbejdstilsynet kræver, at vibrationsbelastning beregnes ud fra målinger af vibrationer i 3 retninger, der står vinkelret på hinanden. Bruger man kun en retning, bliver resultatet for lavt. y z z y z x Figur 12: Vibrationsstyrken måles i 3 retninger, vinkelret på hinanden. Tegninger: Claes Folkeson 7. Indkøb af vibrerende maskiner Det er sjældent muligt for brugeren at dæmpe vibrationer fra håndmaskiner, der allerede er anskaffet. Den billigste og mest effektive vibrationsdæmpning er derfor den, man får, når man køber en vibrationssvag maskine fra starten. Arbejdsstillinger Vægt Støj Støv Leverandøren er forpligtet til at fremstille maskiner, så vibrationerne bliver så lave som muligt. Kapacitet og pris er langtfra det eneste, man skal være opmærksom på, når man køber nye maskiner. En række arbejdsmiljøforhold skal også være i orden. Det kan ud over vibrationer være: Beskyttelsesskærme Udformning af håndtag Kulde fra håndtag eller fra luftudstødning Figur 13: Ud over vibrationer er der en række andre forhold, som skal tages i betragtning, når man køber vibrerende maskiner, fx ergonomi, støv og støj 13
14 I det følgende behandles indkøb af maskiner kun i forhold til hånd-arm vibrationer. 7.1 Indkøbspolitik Virksomheden kan med fordel have en politik vedrørende køb af vibrerende maskiner. Hvis ikke kunne en fornuftig politik være at undgå maskiner, der fører til en overskridelse af aktionsværdien på 2,5 m/s 2. Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i købet. Brugeren og personer i virksomheden med særlig maskinforstand har ofte en viden og erfaring, der med fordel kan bruges. I nogle tilfælde kan man få værktøjet på prøve. 7.3 Andre oplysninger fra leverandøren Brugsanvisningen skal, hvor det er relevant, bl.a. oplyse om: Hvordan man undgår situationer, hvor vibrationerne kan udgøre en fare Vedligehold (fx hvor ofte lejer skal kontrolleres og smøres/udskiftes for at undgå, at vibrationsstyrken øges) Nødvendig instruktion i korrekt brug af maskinen (fx hvis vibrationsstyrken i håndtagene på en vibrationsdæmpet mejselhammer afhænger af den kraft, som man trykker med under brug) valg af de rette typer værktøj til at montere på maskinen, hvis dette påvirker vibrationerne. Maskinens kapacitet er vigtig. En maskine, der er længe om at gøre arbejdet, kan give en større påvirkning end en effektiv maskine med en større vibrationsstyrke. Omvendt kan en maskine, der er alt for kraftig, udsætte en for unødvendig kraftige vibrationer. 7.2 Vibrationsdata fra leverandøren Bekendtgørelsen om indretning mv. af maskiner (Maskindirektivet) kræver, at leverandøren oplyser om vibrationer fra maskiner, hvis vibrationsstyrken er over 2,5 m/s 2. Hvis den er under, er det tilstrækkeligt, at leverandøren oplyser, at den er under 2,5 m/s 2. Oplysningerne skal gives i maskinens brugsanvisning og i teknisk salgsmateriale. Ud fra vibrationsoplysningerne kan køberen: Sammenligne maskiner af samme type Undgå de mest vibrerende og vælge den blandt de bedste, der i øvrigt opfylder køberens krav Foretage et skøn over, hvor meget maskinen vibrerer under daglig brug Vær opmærksom på den store usikkerhed, der kan være, når man beregner vibrationsbelastningen på arbejdspladsen ud fra leverandørens oplysninger - se afsnit 5 og bilag. Man skal især kontrollere, at maskinen under leverandørens måling er blevet anvendt på en måde som svarer til, hvordan den bruges hos køberen. Det værktøj, der er isat maskinen, kan betyde meget for vibrationerne. Der er leverandører, der angiver vibrationsdata for maskinen med forskellige værktøjer isat. 14
15 8. Tjekliste til brug ved indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af hånd-arm vibrationer opnås ved at anskaffe de mest vibrationssvage maskiner. Af tjeklisten fremgår, hvilke oplysninger om vibrationer, der er nødvendige inden køb af en ny maskine, samt hvilke overvejelser, der i øvrigt skal foretages. Maskine: Fabrikat: Type: Udfyldt af: Dato: Generelt 1. Indkøbspolitik Ja Nej 1.1 Har virksomheden en politik vedrørende vibrationer, som skal følges? Fx en målsætning om, at ingen ansatte må udsættes for skadelige vibrationer. 1.2 Har virksomheden en indkøbspolitik, som skal følges? Fx om involvering af kyndige personer, når der skal købes vibrerende maskiner. 2. Involvering Ja Nej 2.1 Er arbejdsmiljøorganisationen involveret i indkøbet? Hvornår involveres arbejdsmiljøgruppen? Indkøb behandles på et miljøudvalgsmøde. 2.2 Er brugerne/operatørerne involveret i indkøbet? Brugeren/operatøren har ofte en viden og erfaring, som med fordel kan inddrages i beslutningsprocessen. 15
16 3. Den gamle maskine/proces Ja Nej 3.1 Er der erfaringer fra den gamle maskine, der kan anvendes ved indkøbet? Fx en hjemmegjort vibrationsdæmpning. 3.2 Indeholder APV en oplysninger, der skal tages hensyn til? Fx forhold ved maskinen, som bør undgås, eller opgaver, som er specielt vibrationsbelastende, og som maskinen skal være velegnet til at løse. 4. Arbejdsprocessen Ja Nej 4.1 Kan arbejdet udføres med en mindre vibrationsbelastende arbejdsproces? 5. Maskinen Ja Nej 5.1 Er maskinen dæmpet, så den ikke er unødigt vibrationsbelastende? Er fx håndtagene på glittemaskinen vibrationsdæmpende? Er vinkelsliberen autobalancerende? 5.2 Kan der leveres en dæmpet model? Leverandøren har de bedste muligheder for at dæmpe vibrationerne. 5.3 Kan maskinen besigtiges eller afprøves? Ved normal anvendelse i virksomheden kan der vise sig forhold, som man vanskeligt kan forudsige. Maskinens vibrationsniveau kan stige ved slitage. 16
17 6. Deklarerede data Ja Nej 6.1 Har leverandøren opgivet vibrationsdata i brugsanvisningen? Maskinen skal efter maskindirektivet være CE-mærket, og der skal være oplysninger om vibrationer i maskinens brugsanvisning. 6.2 Er der oplysninger om, hvordan de deklarerede værdier er målt? For de fleste maskintyper findes der målestandarder, som leverandøren skal måle efter. Bed leverandøren om nærmere oplysninger om den standardiserede måling. Er der målt i 3 retninger, og afviger driftsforholdene fra normal daglig drift? Hvis der ikke er målt efter en standard, skal leverandøren oplyse nærmere om vibrationsmåling og driftsforhold. Spørg om der er driftsforhold, hvor maskinen vibrerer mere end opgivet. 7. Hånd-arm vibrationer Ja Nej 7.1 Bliver hånd-arm vibrationsbelastningen acceptabel med den nye maskine? Hvor stor vil vibrationsstyrken være, når maskinen anvendes, og hvor lang tid er den daglige udsættelse? Ændres vibrationsbelastningen i forhold til den gamle maskine/proces? 7.2 Er hånd-arm vibrationsstyrken mindre end med andre tilsvarende maskiner på markedet? Skal vurderes ved den normale anvendelse af maskinen i virksomheden. 8. Andre arbejdsmiljøforhold Ja Nej 8.1 Lever maskinen op til andre arbejdsmiljøkrav? Fx vedrørende støj og ergonomi. 17
18 Bilag Målinger efter ældre standarder skal korrigeres Ældre standarder var udarbejdet, så resultaterne især kunne bruges til at sammenligne maskiner ved køb. Standarder udsendt efter 2006 tilstræber i lige så høj grad, at resultaterne kan bruges ved beregning af vibrationsbelastningen på arbejdspladsen. Det skyldes udsendelsen af vibrationsdirektivet, der igen førte til udsendelsen af vibrationsbekendtgørelsen i Danmark. Arbejdstilsynet kræver, at vibrationsbelastning beregnes ud fra målinger af vibrationer i 3 retninger, der står vinkelret på hinanden. Formlen for sammenregning af de tre retninger findes i bilaget til Arbejdstilsynets vejledning. Derfor skal vibrationsstyrken, som leverandøren angiver, også være målt i 3 retninger. Bruger man kun en retning, bliver resultatet for lavt. Målinger, leverandøren har foretaget efter standarder, som er ældre end 2006, opfylder sjældent kravet om målinger i 3 retninger og skal derfor korrigeres. Som en tommelfingerregel skal vibrationsstyrken for el- og trykluftdrevne maskiner målt efter standarder, som er ældre end 2006, ganges med 1,5 til 2,0. På den måde opnås en tilnærmet værdi. Brændstofdrevne maskiner skal ikke korrigeres. Trykluftdrevne maskiner blev tidligere målt efter en serie af standarder, der hed EN ISO 8662 eller 28662, begge efterfulgt af en bindestreg og et tal. Standarderne er baseret på måling i kun en retning, og de deklarerede vibrationsstørrelser skal korrigeres ved, at man ganger med 1,5 til 2, hvis man skal beregne vibrationsbelastning. EN ISO serien erstatter de to nævnte serier, og resultaterne herfra skal ikke korrigeres. Elektriske maskiner blev tidligere målt efter EN eller den første udgave af EN 60745, der begge kun kræver måling i en retning. De deklarerede værdier skal ganges med 1,5 til 2. Deklarerede værdier, hvor leverandøren henviser til EN serien udgivet efter 2007, skal ikke korrigeres. De standarder, der beskriver deklarationsmåling på brændstofdrevne maskiner, kræver alle måling i 3 retninger, og der skal derfor ikke korrigeres. CEN TR har i appendix omfattende lister over maskiner og driftssituationer med angivelse af mere præcise korrektionsværdier. 18
19 Henvisninger: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejde Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning mv. af maskiner At-vejledning D.6.2 om hånd-arm vibrationer Vejledende EU-guide om god praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 2002/44/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) DS/EN ISO :2001 om mekaniske vibrationer - Måling og vurdering af hånd-arm vibrationer - Del 1: Generelle krav DS/EN ISO :2001 om mekaniske vibrationer - Måling og vurdering af hånd-arm vibrationer - Del 2: Praktisk vejledning til måling på arbejdspladser DS/EN ISO 10819:2013 om mekaniske vibrationer og chok - Hånd-arm-vibrationer - Metode til måling og vurdering af vibrationsdæmpning af handsker målt i håndfladen DS/CEN/TR 15350:2013 om mekaniske vibrationer - Retningslinjer for vurdering af hånd-arm-vibrationer baseret på tilgængelig fabrikant- eller anden information Vejledning om helkropsvibrationer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledning om eldrevne håndmaskiner fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd 19
20 Dansk Industri Tlf CO-industri Tlf
Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.
7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke
Læs mereHelkropsvibrationer Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Helkropsvibrationer Vejledning om helkropsvibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledning om helkropsvibrationer Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets
Læs mereHelkropsvibrationer. Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Helkropsvibrationer Vejledning om helkropsvibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledning om helkropsvibrationer Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Hånd-arm vibrationer
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.2-3 Hånd-arm vibrationer Oktober 2014 Erstatter April 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereHelkropsvibrationer. Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Helkropsvibrationer Vejledning om helkropsvibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledning om helkropsvibrationer Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets
Læs merer for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato
BEK nr 682 af 30/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 05-07-2005 Beskæftigelsesministeriet Accession B20050068205 ntydig dokumentidentifikation BE001318 ato for førstegangsindlæggelse 5-07-2005 ato
Læs mereHelkropsvibrationer i skovbruget
Helkropsvibrationer i skovbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................
Læs mereHåndmaskiner. Vejledning om eldrevne håndmaskiner. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien
Håndmaskiner Vejledning om eldrevne håndmaskiner Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat
Læs mereHelkropsvibrationer i anlægsgartneriet
Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering
Læs mereVinkelsliber. Vejledning om vinkelslibere. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien
Vinkelsliber Vejledning om vinkelslibere Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat
Læs mereHelkropsvibrationer i landbruget
Helkropsvibrationer i landbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................
Læs mereBranchevejledning. helkrops. vibrationer i. helikoptere. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart
Branchevejledning helkrops vibrationer i helikoptere Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer i helikoptere Forord I 2006 trådte
Læs mereBetonelementindustrien
Betonelementindustrien Vejledning om støj og vibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 847 af 29/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. 20159000058 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer på offshoreanlæg m.v. 1)
BEK nr 394 af 15/05/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 016001/16020-0006 Senere ændringer
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................
Læs mereAUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET
AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet
Læs mereSTILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Checkliste til STILLADSARBEJDE Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV
Læs mereTjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget
Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereIntroduktion, instruktion, oplæring og tilsyn
Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet
Læs mereHvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?
Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører
Læs merebranchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros har
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereTjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien
Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:
Læs mereStøjproblemer i virksomheden
Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereMURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER
Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og
Læs mereBekendtgørelse om besætningsmedlemmers eksponering for vibrationer
Bekendtgørelse nr. 617 af 23. juni 2005 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers eksponering for vibrationer (Vibrationsbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereJord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereVibroControl. Lundvej 30 DK-8800 Viborg Tlf.: Fax:
VibroControl Lundvej 30 DK-8800 Viborg Tlf.: +45 86 60 21 99 Fax: +45 86 62 82 66 www.erikjacobsen.dk office@erikjacobsen.dk Introduktion Ifølge EU direktivet 2002/44/EF samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse
Læs mereLANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens
Læs mereEL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV
Læs mereTRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED
Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereUniversiteter og forskning
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereJord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAt-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995
At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4
At-VEJLEDNING Måling af støj på arbejdspladsen At-vejledning D.7.4 April 2010 Erstatter marts 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereGODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen
GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Indhold Ansvar for maskinsikkerhed 3 Tag ansvar for maskinsikkerheden Risikovurdering og APV 4
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereBrug af personlige værnemidler
Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,
Læs mereF.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2014-2016 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades
Læs mereLovpligtige eftersyn. Indledning
Lovpligtige eftersyn Indledning Selvom maskiner og andre tekniske hjælpemidler anvendes og indrettes forsvarligt, er der behov for at gå dem igennem med jævne mellemrum for at se, om sikkerhedsforanstaltningerne
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereBekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)
Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereTobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien
Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET
BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereFrisører og anden personlig pleje
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereReparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere
Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger
At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereTransport af passagerer - taxi
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereØjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.
Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med
Læs mereSådan udfyldes de opdaterede Gule vejledninger
Sådan udfyldes de opdaterede Gule vejledninger Indhold: 1. Hvornår kan man anvende Gule vejledninger? Brug Kryds- og bolleskemaet Afsnittet beskriver hvornår det anbefales at: - bruge en Gul vejledning
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mere6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.
Læs mereGraviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Læs mereVejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme
Læs mereRENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndskubbet plæneklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndskubbet plæneklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 7 Klipning af græs på skråninger 9 Rotorplæneklipper 16 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndskubbet
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereMurer- og stukkatørvirksomheder
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Murer- og stukkatørvirksomheder Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereArbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af håndmaskiner
Arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af håndmaskiner Eksempelvis save, boremaskiner, skruemaskiner, hugge- og skæremaskiner, hækkeklippere Rekvirer brugsanvisning og læs den Det er lovpligtigt, at der
Læs merearbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger
arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereRengøring og vedligeholdelse
Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December
Læs merePlanlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen
Planlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen 10. november 2009 2 Nyt direktiv vedtaget 17. maj 2006 Træder i kraft 29. december 2009 Kun overgangsordning for boltepistoler
Læs mereTransport af gods - post - kurer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - post - kurer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereAPV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser
APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Vejledning om strategisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet ved hjælp af arbejdspladsvurderingen (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien
Læs mereAt-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde
At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereMobile arbejdspladser
Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereArbejdsmiljø i små værksteder
Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mere