Bilag 4. Teknisk baggrundsrapport til Temaplan om jordbruget Kommuneplan 2013 Aarhus Kommune

Transkript

1 Bilag 4 Teknisk baggrundsrapport til Temaplan om jordbruget Kommuneplan 2013 Aarhus Kommune

2 Forord Temaplanlægningen for Jordbruget sker med baggrund i de statslige udmeldinger og de givne forhold i Aarhus Kommune. I denne baggrundsrapport beskrives den anvendte metode og de data m.v., som der er brugt til at foretage temaplanlægning. I metodeafsnittet er beskrevet, hvordan de tre hovedemner Fælles Biogasanlæg, Område til husdyrbrug større end 500 dyreenheder (DE) og særligt værdifulde landbrugsområder er grebet an. Data på jordbruget er beskrevet i kap.4 og forholder sig kommunes lokalsamfund. Med baggrund i data og Kommuneplan 2009 beskriver kapitlerne 5-7, det nærmere grundlag for temaplanen for Jordbruget og dermed indholdet i Kommuneplan 2013.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Metode og datavalg Jordbrugsanalysen Fælles biogasanlæg Lokalisering af område til husdyrbrug større end 500 DE Særligt værdifulde landbrugsområder 7 3 Planlægningsgrundlag Statslige udpegninger Kommunal planlægning Planforhold i Kommuneplan Lovbundne beskyttelsesinteresser 14 4 Jordbrugsmæssige forudsætninger Jordbruget og kommuneplanen Ejendoms- og bedriftsforhold Heltidslandbrug Deltidslandbrug Prognose Skovbruget Frilands - og væksthusgartnerier 39 5 Fælles Biogasanlæg Plangrundlaget Eksisterende biogasanlæg Biogaspotentiale i Region Midt Husdyrgrundlaget og beliggenhed Biogasanalyse mange forhold er væsentlige Biogasanalyse for Aarhus Kommune og nabokommuner Samlet vurdering af biogasanalysen 49 6 Store husdyrbrug Landbrugets udfordringer Strukturudvikling Områder til store husdyrbrug 50 7 Jordbrugsområder og særligt værdifulde landbrugsområder Indledning Statslige interesser Udpegningsgrundlag Helhedsplanlægning 58

4 7.5 Lokalsamfund med særligt værdifulde landbrugsområder Samlet vurdering af udpegningen 63 8 Offentlighed og inddragelse af interessenter Mundtlige bidrag fra workshop afholdt den 7. juni Bidrag til den offentlige debat Inddragelse af interessenter i temaplanlægningen Nabokommuner 67

5 1 Indledning Byrådet vedtog i november 2011 Planstrategi Planstrategien er afsæt for, at der i indeværende byrådsperiode skal gennemføres en revision af kommuneplanen for temaerne Jordbruget, Landskabet, Kystområdet og Kulturmiljøet. Kravene til den kommunale planlægning indenfor jordbruget omhandler 3 hovedemner, som Kommuneplan 2013 skal forholde sig til: 1. Beliggenheden af fælles biogasanlæg. 2. Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug større end 500 dyreenheder (DE). 3. Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder (SVL områder). Pkt. 1 og 2 omhandler planlægning for fælles biogasanlæg og planlægning for områder til store husdyrbrug og er implementeret i Planloven i 2011, som nye obligatoriske planopgaver via Lov om Grøn Vækst. Pkt. 3 blev indarbejdet i Planloven ved strukturreformen, men udpegningen af SVL områder 1 blev skudt til Kommuneplan 2013 pga. manglende jordbrugsanalyser. Jordbrugsanalyse Et vigtigt element i jordbrugsanalyserne er, at udpege arealer til ovennævnte formål. Planlægning indenfor jordbruget bygger derfor på den statslige jordbrugsanalyse og den hidtidige og fremadrettede kommuneplanlægning i Aarhus Kommune. Jordbrugets rolle og udviklingsmuligheder indgår dermed i en helhedsplanlægning med den øvrige planlægning. Statsforvaltningen Nordjylland 2 har i 2011 opdateret jordbrugsanalyserne fra 2009, og begge analyser ligger offentligt tilgængelig på Statsforvaltningens hjemmeside Data fra 2011 er inddraget i denne baggrundsrapport, hvor data er bearbejdet og opgjort indenfor lokalsamfund 3, så analysen er anvendelig i sammenhæng med den øvrige planlægning. Positiv udpegning Der skal være tale om en positiv udpegning af egnede placeringer til hhv. fælles biogasanlæg og driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i kommuneplanen. Det giver landbrugserhvervet og øvrige interessenter mulighed for på et tidligt tidspunkt at orientere sig om muligheden for en hensigtsmæssig placering. Fælles biogasanlæg Den tidligere regering indgik i 2010 en aftale med KL om, at der gennem den kommunale planlægning på landsplan skal planlægges for 50 fælles biogasanlæg ud over de eksisterende 20 anlæg. Der er tale om en udpegning af egnede placeringer, som bør ske ved retningslinjer, der positivt udpeger arealer til lokalisering af biogasanlæg suppleret med positiv udpegning på kort. Planlægningen skal ske på baggrund af egnede husdyroplande og god infrastruktur. 1 Kommuneplan Jordbrugsanalyserne fremgår på følgende hjemmeside: 3 Kommuneplan 2009 Aarhus Kommune er inddelt i 24 lokalsamfund, som er karakteriseret ved de lokalsamfund som omfatter city, forstæderne og de fritliggende bysamfund. 1

6 Arealer til driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug Store husdyrbrug er husdyrbrug større end 500 dyreenheder (DE) svarende til en årsproduktion af f.eks slagtesvin. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig placering af brugenes driftsbygninger i forhold til infrastruktur og især fælles biogasanlæg. Samtidigt er det gennem helhedsorienteret planlægning muligt at optimere beliggenheden af store husdyrbrug med henblik på, at sikre erhvervets udviklingsmuligheder under hensyn til byudvikling samt at inddrage beskyttelsesinteresser i det åbne land. Der er tale om en positiv udpegning. Det bør ske ved retningslinjer, der positivt udpeger arealer til lokalisering af bygninger suppleret med positiv udpegning på kort. Husdyrbrug, som ligger uden for de udpegede kan fortsat udvide deres produktion. Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL) De Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL) er en udpegning, der skal sikre jordbrugets 4 interesser og udviklingsmuligheder gennem en helhedsplanlægning. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder skal ske på baggrund af jordbrugsanalyserne. Lovgivning og planlægning i øvrigt Jordbrugsplanlægningen fra Regionplan 2005 blev i Kommuneplan 2009 indarbejdet uden væsentlige ændringer, idet jordbrugsanalyserne, der skulle danne baggrund for udpegning af særligt værdifulde landbrugsarealer, først ville være til rådighed for kommuneplanlægningen i byrådsperioden Der var i Regionplan 2005 ikke udpeget særligt værdifulde jordbrugsområder i Aarhus Kommune. Mellem vedtagelse af Kommuneplan 2009 og igangsætning af temaplanlægning er der sket følgende landspolitiske aftaler og ændring af lovgivning: Grøn Vækst aftalen blev indgået i 2009 og vedtaget i Lov om Grøn Vækst 5. Lov om Grøn Vækst har betydet ændringer i særlovgivningen herunder Planloven. Samlet betyder ovenstående, at Kommuneplan 2013 jf. Planlovens kap. 4 skal forholder sig til: 11 a nr. 5) Beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. 11 a nr. 10) Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11 a nr. 11) Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. De tre planlægningsemner er en del af den fysiske planlægning og skal gennem denne forbedre jordbrugets og husdyrbrugenes investeringssikkerhed inden for de udpegende områder. Jordbruget og de store husdyrbrug vil fortsat kunne etablere sig uden for de udpegede områder. Jordbruget vil endvidere upåagtet beliggenhed være omfattet af statslig miljøregulering, lovgivning omkring planer og enkeltsagsbehandling, der bl.a. skal sikre beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur. Det gøres endvidere opmærksom på, at den øvrige temaplanlægning, herunder især temaplanen om 4 Jordbruget omfatter landbruget, skovbruget og gartnerierhvervet 5 Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om Lov om ændring af Lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love 2

7 landskabet, har betydning for byggeri i det åbne land herunder for jordbruget. Kommuneplan 2013 Hovedstrukturteksten, som omhandler Jordbruget, erstatter teksten i Kommuneplan 2009 og er placeret i afsnittet om det åbne land. Hovedstrukturteksten, som omhandler Fælles Biogasanlæg, er ny i forhold til Kommuneplan 2009 og er placeret i afsnittet Tekniske anlæg. 3

8 2 Metode og datavalg 2.1 Jordbrugsanalysen Der er taget udgangspunkt i den jordbrugsanalyse som Statsforvaltningen Nordjylland har udarbejdet. Statsforvaltningen har udarbejdet data vedrørende arealanvendelse, husdyrproduktion, planteproduktion, ejendomsstruktur, økonomiske forhold og jordbundsforhold. Se mere på Data vises som udgangspunkt i to forskellige geografiske afgrænsninger. Der kan vælges mellem afstemningsområder og 2x2 km celler. Aarhus Kommune har valgt, at tage udgangspunkt i lokale afgrænsninger. Som statistikområder er der valgt de 24 lokalsamfund fra kommuneplanlægningen, som bedre afspejler de enkelte områders karakteristika. Aarhus Kommune har brugt firmaet ConTerra, der er rådgiver indenfor landbrugsrelaterede miljøspørgsmål. Ud fra de meget omfattende registreringskrav som landbruget er underlagt, og med udgangspunkt i gældende registerlovgivning, har ConTerra udarbejde målrettede oversigter og statistikker. 2.2 Fælles biogasanlæg Ved undersøgelse af, hvor fælles biogasanlæg kan placeres, er der anvendt et Geografisk Informations System (GIS), der i praksis er et EDB-program, der kan vise arealinformationer på et kort. I GISprogrammet kan man lægge lag på lag af informationer oven på et grundkort, hvorved man får markeret, hvilke interesser og reguleringer arealene er omfattet af. Naturstyrelsen har oprettet et Biogassekretariat, der skal hjælpe kommunerne med biogasplanlægningen. Sekretariatet har indsamlet et stort lag af kort der kan vise, hvor et biogasanlæg evt. kan placeres. De fremstillede kort viser således A) områder, der kan være velegnede til fællesbiogasanlæg, fx når områderne ligger - Centralt i forhold til et stort husdyrgrundlag - Med gode afsætningsmuligheder af energien til naturgas- eller varmeledninger - I nærheden af gode overordnede veje B) Områder, der ikke bør anvendes til fælles biogasanlæg, fordi de f.eks.: - Ligger nærmere end 500 m til beboelser til beboelse - Er i modstrid med natur- og kulturbeskyttelseszoner (fx bygge- eller beskyttelseslinjer, fredede områder, vandløbsbeskyttelse, skovbeskyttelse, strandbeskyttelse m.v.) - Ligger for tæt ved vandindvindingsboringer, sårbart grundvand, OSD-områder, geologiske interesseområder, rammebelagte områder m.v., På grundlag af det samlede billede kan man identificere arealer (helst minimum 10 ha) der kan være egnede til fremtidige fællesbiogasanlæg. 4

9 Teknologiske ændringer omkring indsamling/kørsel af biomasse til forgasning eller omkring afsætning af biogassen/energien er ikke medtaget i nærværende GIS-analyse eller planlægning. Der er i analysen lagt vægt på at egnede områder til biogasanlæg ligger tæt på overordnet vej, ligger centralt i et husdyropland, kan overholde 500 m til naboer og ikke ligger i et sårbart grundvandsområde. Der har i processen været et tæt samarbejde med nabokommuner, da husdyroplande er tværkommunale. 2.3 Lokalisering af område til husdyrbrug større end 500 DE Med udgangspunkt i, at der skal foretages en positiv udpegning af områder, er der valgt følgende metode (trin 1 5), som både kan bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til erhvervets investeringssikkerhed og samtidigt optimere placeringen i forhold til beskyttelsesinteresser. Der er gennem hele analysen anlagt en konservativ betragtning for at sikre, at områderne opnår en vis robusthed for at undgå miljøkonflikter. Der er anvendt GIS til gennemførelse af analysen. TRIN 1 Husdyrbrug skal ligge i landzone dvs. i områder der i Kommuneplan 2009 betegnes som Åbent Land (ÅL) og med god afstand til boliger og byzone. I trin 1 fravælges fra starten områder i det åbne land, som er åbenlyst ugennemførlige med nuværende kendt teknologi i forhold til de lugtgenekriterier der gælder i husdyrbugloven samt områder i det åbne land, hvor der i Kommuneplan 2009 er foretaget anden arealreservation, eller som er beskyttet gennem anden lovgivning. Lugtgeneafstand Til lokalisering af store husdyrbrug er der taget udgangspunkt i, at en slagtesvinebesætning på 500 DE svarende til en årsproduktion på slagtesvin fra 32 kg 107 kg kan placeres ud fra de lugtgeneafstande til enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone, som anvendes i Statens ITansøgningssystem ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Lugtgeneafstanden er beregnet for en tilsvarende besætning på 750 DE og DE. Der er endnu ikke godkendt en teknologi der kan reducere lugtgenerne væsentligt. De beregnede lugtgeneafstande, som et slagtesvinebrug på 500 DE skal overholde ved en miljøgodkendelse afkaster følgende bufferzoner: 385 m bufferzone omkring enkeltboliger i det åbne land, 738 m bufferzone omkring landzonelandsbyer og øvrig samlet bebyggelse og 952 m bufferzone omkring byzone, rammelagte områder til ny by, golfbane og sommerhusområder Der er ikke udlagt bufferzone omkring ejendomme med landbrugspligt. Der er til gengæld lagt bufferzone omkring perspektivarealer til ny by for at undgå fremadrettede konflikter. Områder, som ligger inden for bufferzonerne, udgår som undersøgelsesområde. 5

10 Kommuneplanen Følgende områder i det åbne land er i Kommuneplanen) udpeget til andet formål og kan ikke udpeges som muligt område til store husdyrbrug: Perspektivarealer for ny by Rammebelagte områder i det åbne land Områder til skovrejsning og skov Vådområder Mulige naturområder Kvælstoffølsom natur Kystnærhedszonen Øvrige udpegninger og arealer der er vurderet uegnede: Fredninger og kommende fredninger (Tåstrup Mose) Beskyttelseslinjer til vandløb, søer, skove, kirker Terrænhældninger større end 6 % Lavbundsarealer TRIN 2 Videnscentret for Landbrug har oplyst, at den nødvendige bygningsmasse, nødvendige anlæg (gyllebeholdere, vaskepladser og fodersiloer) interne veje og beplantning. for et slagtesvinebrug på DE fylder 200 m* 300 m svarende til 6 ha. Det er valgt at fjerne mulige undersøgelsesområder der er mindre end 6 ha for at sikre en vis rummelighed i de udpegede områder. TRIN 3 I trin 3 er der 33 tilbageværende udpegninger, som er vurderet i forhold til følgende punkter for at screene uegnede områder fra: Nærhed til god infrastruktur og fælles biogasanlæg er udmeldt som vigtige forudsætninger fra Staten. Der foruden er der set på beliggenhed i forhold til motorvej, nærhed til kommunegrænse, tekniske anlæg, landskabsudpegninger, natur indenfor mulige områder samt en nærmere vurdering af om der er samlet bebyggelse. Infrastruktur og biogasanlæg Aarhus Kommunes overordnede vejnet fremgår af kommunenplanen og der er i forhold til planlægningen taget udgangspunkt i nærhed til overordnet trafikvej og stor trafikvej samt nærhed til motorvejsforbindelse. I forhold til nærhed til biogasanlæg er der taget udgangspunkt i biogasplanlægningen og nærhed til Bånlev Biogas A/S, der ligger sydvest for Spørring og det udgangspunkt, at transport længere end 10 km ikke anses som økonomisk. TRIN 4 De mulige områders robusthed i forhold til at kunne indeholde et husdyrbrug på 750 DE eller DE er undersøgt. Placering er kontrolleret i forhold til bynære interesser så som: Det bynære landskab og 1,5 km bufferzone til friluftszone som ikke er forbudszoner, men som begge betragtes som uforlignelige med store husdyrbrug. Naturnetværket indgår ikke i vurderingen, da det ikke en forbudszone og bør indgå i en efterfølgende vurdering i enkeltsagsbehandlingen. TRIN 5 Otte resterende områder er kontrolleret, om de konflikter i forhold til tekniske anlæg, så som højspændingsanlæg samt større naturarealer, som ikke indgår i de sammenhængende natur- og vådområder. 6

11 Endelig er områderne sammenholdt med de nye landskabsudpegninger i temaplan om landskab, så der er sikret, at det endelige udpegede område ikke er omfattet af en særlig landskabsbeskyttelse. 2.4 Særligt værdifulde landbrugsområder Varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser har siden 1979 været en del af region- og kommuneplanlægningen især med henblik på sikring af arealer til jordbrugsformål i forhold til byvækst og andre arealkrævende dispositioner (kilde: Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009). Der er taget udgang i denne formulering samt i NaturErhvervs input til Planstrategi 2011:, idet halvdelen af kommunens arealer er landbrugsarealer, må det antages, at en væsentlig andel kan udpeges som særligt værdifulde jordbrugsområder. Sammentænke anden planlægning med planlægning for jordbrugserhvervet, så der ikke er tale om residualplanlægning. Jordbrugskommissionen opfordrer til, at der udpeges SVL områder for at sikre landbrugets overlevelsesmuligheder, især for husdyrbrug. Udpegningen bør ske på baggrund af en reel interesseafvejning og ikke en residualplanlægning. Jordbrugsanalysen skal bruges som redskab hertil. Aarhus Kommune har som grundlag for arbejdet brugt jordbrugsanalyserne, der fremgår som bearbejdet data i denne rapports kap Udgangspunkt for udpegning Der er lagt vægt på, at de særligt værdifulde landbrugsområder ligger inden for samlede områder, hvor følgende betingelser er til stede: Stor husdyrproduktion og stort behov for foderproduktion og afsætning af husdyrgødning på udbringningsarealer og/eller, Hvor der er tæt sammenhæng mellem primær produktion og sekundærproduktion i form af biogasanlæg og udspredningsarealer. Det er i udpegningen lagt vægt på: At finde større sammenhængende arealer, som kan indgå i en udpegning. At opnå større sikkerhed for, at arealerne ikke fremadrettet indgår i anden fysisk arealplanlægning, så anvendelsen som omdriftsarealer, så vidt muligt bevares. At sikr sammenhæng til den øvrige planlægning omkring store husdyrbrug og biogasanlæg og til den øvrige del af Kommuneplan Data fra jordbrugsanalysen Der er i udpegningen af mulige lokalsamfund hvor der kan ske en udpegning af særligt værdifulde landbrugsarealer lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af afsnit 4.3 Heltidslandbrug: Kort 4.1 som angiver hvilke lokalsamfund der har det største antal heltidsbrug og hvilke områder der vurderes at have den største andel af vinterhvede, som angiver at arealerne hovedsageligt dyrkes af heltidsbrug. Kort 4.2 som synliggør placering af erhvervsmæssige brug inden for lokalsamfund og hvor områdernes relative produktionsværdi er angivet. Kort 4.3 som angiver placering af biogasanlæg og de områder der afgiver husdyrgødning til biogasanlæg og modtager biomasse til udspredning. 7

12 Figur som bl.a. angiver andelen af dyreenheder inden for lokalsamfund. Aarhus Kommunes kendskab til miljøgodkendelse af husdyrbrug, som fremgår af figur Kommuneplanen Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder indgår i en helhedsplanlægning. Udpegningen omfatter derfor ikke rammebelagte arealer og følgende kommuneplanlagte arealer i Kommuneplanen: Ligger i perspektivareal Ligger indenfor skovplanens udpegning af arealer til skovrejsning Ligger indenfor muligt vådområde Ligger indenfor områder til mulige naturområder Natura 2000 område Kvælstoffølsom natur Øvrige forhold Følgende forhold er vurderet til at være driftsvilkår for de berørte arealer, og ikke en forhindring for jordbrugsmæssig drift. Jorde med lav dyrkningsværdi f.eks. fordi de er truet af oversvømmelse som følge af klimaforandringer. Indsatsplanlagte områder (pesticid fri drift og begrænsning på kvælstof) Statslige udpegninger af kvælstof og fosfor klasser. Der er i rapporten angivet, hvor man kan finde nærmere oplysninger om disse forhold. Områderne er afslutningsvis afgrænset i forhold til byområder, bynære landskaber og friluftszonen og en analyse af om arealerne er dyrket af heltids- eller deltidsbrug. 8

13 3 Planlægningsgrundlag 3.1 Statslige udpegninger Natura 2000-planer Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Aarhus Kommune er der fire Natura 2000-områder: Brabrand Sø med omgivelser, EF-habitatområde nr. 233, Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose, EF-habitatområde nr. 232, Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker, EF-habitatområde nr. 234 og Kysing Fjord, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 30. Natura 2000 planerne er en samlet plan for, hvordan fremgangen i Danmarks natur sikres. Alle kommuner har som opfølgning på Natura 2000-planerne udarbejdet handleplaner for Natura 2000-områderne. Naturhandleplanerne for de fire nævnte områer kan tilgås via Aarhus Kommunes hjemmeside. Vandplaner Vandplanerne er godkendt af Miljøministeren i december Vandplanerne omfatter - i modsætning til de tidligere vandmiljøplaner - hele vandkredsløbet ogopstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand.. Desuden er planerne designet til det enkelte vandopland med forslag til handlinger, så vandmiljøet vil kunne leve op til EU-standarderne. Aarhus Kommunes opfølgning på vandhandleplaner er på Aarhus Kommunes hjemmeside. Nitratklasser Staten har udlagt nitratklasser, som anvendes i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter Husdyrbrugsloven. Nitratklasserne er identificeret ud fra to forhold: Kvælstofreduktionspotentiale og oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder. Nitratklasserne skærper de generelle regler, som regulerer den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes pr. ha. Staten har udarbejdet kortmateriale, hvor områder, klassificeret som nitratklasse 1, 2 og 3 fremgår. Kortværket kan tilgås via Danmarks Miljøportal. Fosforklasse Staten har udlagt fosforklasser, som anvendes i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter Husdyrbrugsloven. Fosforklasserne er udarbejdet ud fra tre forhold: Lerjorde (JB-nr. 5-10), kortlægning af oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor og lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover. Kortværket kan tilgås via Danmarks Miljøportal. Husdyrbrugslovens krav til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. 9

14 3.2 Kommunal planlægning Planstrategi 2011 Kommuneplan 2009 blev genvedtaget ved vedtagelsen af Planstrategi 2011 med en samtidig revision af kommuneplanen inden for fire temaer. Temaplanen for jordbrug er det ene tema, og de tre andre temaer er kystområdet, kulturmiljøet og landskabet, hvilket beskrives kort i afsnittet Planforhold i Kommuneplan Det medfører, at der ikke vil ske ændringer i udlæg af byvækstområder, naturområder, områder til tekniske anlæg mm. i Kommuneplan 2013 med mindre det sker som følge af temaplanerne. Det er derfor fortsat kommuneplanrammerne vedtaget med Kommuneplan 2009, der danner baggrund for en opgørelse over arealanvendelse i Aarhus Kommune Arealanvendelse i kommuneplanen I Kommuneplan 2009 er lidt over halvdelen af kommunens areal rammebelagt til at blive anvendt til jordbrug fremadrettet, se figur Det skal holdes in mente, at kommuneplanrammer ikke nødvendigvis afspejler den faktiske anvendelse, og tallene kan derfor afvige fra de øvrige opgørelser over faktiske jordbrugsområder. Område Areal i ha Areal i pct. Jordbrugsområder Grønne Kiler Landsbyområder i landzone Bymæssig arealanvendelse Perspektivområder I alt Figur 3.2.1: Opgørelse over kommuneplanlagte arealer Jordbrugsområderne ligger som en rand uden om Aarhus og grænser fortrinsvis op til jordbrugsområder i nabokommunerne, se figur Jordbrugsområderne bliver brudt af bysamfundene rundt om Aarhus, eksempelvis Solbjerg, Harlev og Lystrup. Kommuneplanen har også rammebelagt arealer til grønne kiler mellem bysamfundene. Disse er placeret tæt på Aarhus og de større bysamfund. De grønne kiler herunder bynære landskaber udgør 12 % af kommunens areal. Arealanvendelse i de grønne kiler er for en stor dels vedkommende jordbrugsmæssig og derudover rekreativ. Ligeledes er der arealer, der forventes anvendt til byvækst på længere sigt (perspektivområder), men som på nuværende tidspunkt primært dyrkes landbrugsmæssigt. Det samlede areal, der på nuværende tidspunkt dyrkes jordbrugsmæssigt, er derfor større end de 54 %, som er angivet i figur Vådområder og natur I kommuneplanen er der udpeget områder til mulige naturområder, som Aarhus Kommune har vurderet, egner sig til at udgå af omdrift. De mulige naturområder er hovedsagelig dyrkede områder, der pløjes hvert år eller med få års mellemrum. Det kan være lavtliggende våde arealer, stejle skrænter eller arealer med ringe jordbonitet. Her kan kommunen have særlige ønsker om at øge naturindholdet eller forbedre natursammenhængene gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Kommunen vil især arbejde målrettet med ekstensivering af landbrugsdriften i ådalene. Formålet er at genskabe en række truede naturtyper i ådalene, mindske udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og marine områder samt give en bedre sammenhæng mellem de spredtliggende naturområder i landskabet. Ligeledes er der i Kommuneplanen udpeget mulige vådområder. Disse områder er potentielt egnede til genskabelse som vådområder til kvælstofreduktion. De mulige vådområder er stort set sammenfal- 10

15 dende med områder udpeget til mulige naturområder, og samlet udgør disse arealudpegninger ha. Skove Aarhus Kommune har i kommuneplanen udpeget skovrejsningsområder, som rækker frem til 2030 og som sikrer det planlægningsmæssige grundlag for at etablere ca ha ny skov. Det eksisterende skovareal er i kommuneplanen opgjort til ha, og med fuld udnyttelse af skovrejsningsarealerne vil Aarhus Kommune være oppe på et samlet areal med skov på 14 %. Aarhus Kommune er inddelt i 3 områder: skovrejsningsområder, neutrale områder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er muligt at rejse privatskov både i områder udpeget til skovrejsning og i de neutrale områder. I skovrejsningsområder er det muligt at opnå offentlig støtte, og i tilfælde af, at tilskudsmulighederne ikke er udnyttet her, kan der være mulighed for at opnå offentlig støtte til skovrejsning også i neutrale områder. Skovrejsning er ikke tilladt i områder, der er udpeget som uønsket skovrejsning. Skovrejsningsområderne er primært udpeget, hvor en tilplantning med skov kan medvirke til at beskytte grundvandsressourcen og fremme de bynære friluftsinteresser. Derudover har skovene betydning for den biologiske mangfoldighed, for klimatilpasning og for forbedring af kommunens CO 2 -regnskab. Områder til ny skov fremgår af kommuneplanen og af kortet til afsnit 4.6 i denne rapport. 3.3 Planforhold i Kommuneplan 2013 Som beskrevet ovenfor er strategien for revisionen af kommuneplanen i byrådsperioden , at der gennemføres en temaplanlægning for fire emner. Ud over revision af kommuneplanen som resultat af de fire temaplaner, sker der ændringer i kommuneplanen som følge af retningslinjerne i de statslige vandplaner og Natura 2000-planer Landskabet I Landskabsplanen skal landskabskarakteranalysen danne grundlag for en revision af de landskabelige udpegninger. Udpegning til store husdyrbrug skal ses i sammenhæng med landskabsudpegningerne, da de store husdyrbrug ikke bør placeres i områder med høj landskabsværdi Kystområdet I Kystplanen gennemgås kystområdet med henblik på at fastlægge kystområdets rekreative muligheder i samspil med byudvikling, turisme og erhverv, og dermed sikre en god balance mellem beskyttelse og benyttelse. Der forventes ikke at være interessekonflikter mellem Jordbrugsplanen og Kystplanen Kulturmiljøet I Kulturmiljøplanen samles og bearbejdes de eksisterende registreringer af kulturmiljøer i Aarhus Kommune og der vil i begrænset omfang blive foretaget nyudpegninger af kulturmiljøområder. Udpegning til særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrug skal ses i sammenhæng med udpegninger af kulturmiljøer Indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse Indsatsplanerne til drikkevandsbeskyttelse udarbejdes af kommunerne til at supplere den generelle lovgivning. Indsatsplaner skal indeholde en beskrivelse af, hvad den nødvendige indsats er og hvor 11

16 der konkret er brug for en indsats. Kommunen vurderer den nødvendige indsats ud fra kendskab til forureningskilder, geologi, grundvand og fund af forureninger i grundvandet. Indsatsplaner kan eksempelvis lægge op til krav om: At reducere brug af forurenende stoffer At skærpe tiltag overfor forurenende virksomheder og anlæg At fjerne gamle forureninger. Udarbejdelsen af indsatsplaner sker efter Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Vandforsyningsloven (LBK nr. 635 af 7. juli 2010) og Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26. juni 2010) udgør det lovmæssige grundlag for indsatsplanerne. Derudover er der en række love og planer, som er retningsgivende for indsatsplanerne. Udpegningen og retningslinjerne for beskyttelse af grundvandet er beskrevet i Statens vandplaner (Naturstyrelsen, 2011). I vandplanerne udlægges områder med særlige drikkevandsinteresser, som reserveres til den fremtidige vandindvinding. I disse områder skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Vandplanerne indeholder retningslinjer for, hvordan kommunen skal sørge for beskyttelsen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Disse retningslinjer beskriver blandt andet, hvilke særlige hensyn kommunen skal tage ved placering af arealer til byudvikling og indsatser overfor virksomheder, der kan risikere at forurene grundvandet. Vandplanen indeholder også retningslinjer for miljøgodkendelse af husdyrbrug. I kommunens indsatsplaner beskrives nærmere, hvordan kommunen sikrer drikkevandet jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner. Indsatsplanerne i Aarhus Kommune indeholder retningslinjer for administrationen af husdyrbrug. Retningslinjerne betyder, at der som hovedregel kun kan meddeles tilladelse eller godkendelse til projekter under husdyrbrugloven, såfremt udvaskningen ikke overstiger udvaskningen som følge af planteavl og så vidt muligt ikke overstiger 50 mg nitrat per l. Aarhus Kommune arbejder for, at der i indsatsplanerne udarbejdes retningslinjer om, at der skal indgås aftaler med lodsejere om, at reducere belastningen i alle sårbare områder for så vidt angår både nitrat og pesticider. Lodsejerne vil modtage kompensation for disse aftaler. I april 2012 har Byrådet sendt et forslag til indsatsplan for Beder indsatsområde i høring. I medfør af planen kan Aarhus Kommune mod fuld erstatning stille krav om pesticidfri drift og at nitratudvaskningen reduceret til indsatsplanens målsætning på 50 mg/l. Indsatsplanerne påvirker således ikke størrelsen af det areal, der kan dyrkes. Jorden kan stadig dyrkes under forudsætning af, at indsatsplanernes retningslinjer følges. Arbejdet med indsatsplanerne kan følges på Aarhus Kommunes hjemmeside om eller eventuelt gennem landbrugets repræsentanter Risikovurdering af oversvømmelser På baggrund af detaljerede og opdaterede topografiske kort er Aarhus Kommune i færd med at kortlægge de arealer, der berøres af oversvømmelser fra ekstremnedbør, store afstrømninger i vandløb og fra ekstrem højvande i havet (stormfloder). 12

17 Kortlægningerne udføres for såvel nuværende klimatiske forhold som for de forventede fremtidige klimatiske forhold. Baggrundsanalyserne er foretaget for ekstremhændelser såsom monsterregn, maksimalvandføringer i vandløb og stormfloder med gentagelsesperioder fra 20 til 100 år. Kortlægningerne af de berørte oversvømmelsesarealer viser således arealernes størrelse, beliggenhed og udstrækning i en statussituation år 2010 og i en fremtidig situation som konsekvens af de forventede klimaændringer. Kortlægningen er alene foretaget ud fra en topografisk analyse og effekten af dræn og grøfter er ikke indeholdt i analysen. Af særlig interesse for anvendelsen af jordbrugsarealerne er kortlægningen af vandfyldte lavninger i terræn, hvor såvel omfanget af de oversvømmede arealer som hyppigheden og varigheden af oversvømmelserne kan aflæses, samt kortlægningen af udbredelsen af oversvømmelse på de vandløbsnære arealer fra maksimale vandføringer i vandløbene. Oversvømmelseskortene kan således indgå i såvel en driftsmæssig planlægning af jordbrugsarealerne som i en omstillingsproces til braklægning, vådområder, naturplanlægning etc Friluftsplan Aarhus Kommune udarbejder en Friluftsplan, som skal: Fremme friluftslivet i Aarhus Kommune, Fastsætte retningslinjer for friluftslivet i de bynære landskaber, Sikre at friluftslivet sker, så det understøtter natur-, grundvands- og kulturhistoriske interesser, Oplyse om mulighederne for færdsel i det åbne land samt Fastlægge retningslinjer for det rekreative potentiale på kommunalt ejede arealer. Friluftsplanen vil kun i begrænset omfang have betydning for jordbrugets arealanvendelse, da den primært handler om offentlighedens adgang til spor, stier og veje i det åbne land. Det rekreative vejog stinet i det åbne land ønskes udviklet og udbygget under hensyn til landbrugsdriften. Offentlighedens rekreative adgang til det åbne land sker allerede i vid udstrækning. Friluftsplanen forventes at blive politisk behandlet i sidste halvdel af Klimavarmeplan Aarhus Byråd vedtog i foråret 2009 Oplæg til Klimavarmeplan. Oplægget beskrev tre scenarier til, hvordan Varmeplan Aarhus ville kunne omlægge fjernvarmeproduktionen til CO 2 -neutral fjernvarmeproduktion. En del af planen er, at Studstrupværket skal omstilles til træpillefyring. Værket har hidtil fyret med kul med tilsatsfyring af halm. Der har været forbrugt omkring tons halm om året. Aarhus Kommune planlægger parallelt hermed at opføre et halmfyret kraftvarmeværk, der max. skal bruge tons halm. Et sådant anlæg bidrager til forsyningssikkerheden ved at etablere en flerstrenget fjernvarmeproduktion og udnytter lokale halmressourcer, bl.a. det halm, der ikke længere skal brændes på Studstrupværket. 13

18 Miljøstyrelsen Aarhus har i sommeren 2012 udsendt et debatoplæg om etablering af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk ved affaldscenter Lisbjerg. Det må forventes, at anlægget skal hente en væsentlig del af halmen uden for kommunen i afstande op til km fra anlægget. De tre eksisterende halmfyrede varmeværker i Sabro, Harlev og Solbjerg bruger hver under tons om året. 3.4 Lovbundne beskyttelsesinteresser Der findes en række lovbundne beskyttelsesinteresser, som vedrører det åbne land. I det følgende er naturbeskyttelsen, artsbeskyttelsen, fredninger samt bygge- og beskyttelseslinjerne omtalt Naturbeskyttelse Naturbeskyttelsesloven sikrer en generel beskyttelse af Danmarks naturtyper, herunder enge, overdrev, moser, heder, strandenge, søer samt visse vandløb. Naturtyperne er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages indgreb, som ændrer tilstanden af de beskyttede naturtyper. Beskyttelsesordningen hindrer ikke, at arealernes hidtidige benyttelse fortsætter. De beskyttede naturtyper kan ses på Danmarks Miljøportal Beskyttede arter EF-Habitatdirektivets bilag IV opremser en række dyre- og plantearter, der kræver en streng beskyttelse. Beskyttelsen af dyre- og plantearterne er implementeret i Naturbeskyttelsesloven. De fredede dyrearter, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Beskyttelsen gælder dermed også yngle- og rasteområder, som ikke må beskadiges eller ødelægges. Naturbeskyttelseslovens bilag 3 rummer en liste over de danske bilag IV-arter. Arternes forekomst og udbredelse opdateres løbende gennem det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur Naturfredning Naturfredning er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden. En fredning betyder, at der lægges begrænsninger på et områdes fremtidige anvendelsesmuligheder. Der udbetales erstatning for de indskrænkninger i ejerens eller brugerens rådighed, som fredningen medfører. Fredninger kan gennemføres for at varetage en lang række formål, som for eksempel beskyttelse af landskab, kulturhistorie, dyr og planter samt deres levesteder. En fredning kan endvidere fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen, ligesom den kan regulere folks adgang til at færdes i naturen. Naturfredningerne kan ses på Danmarks Miljøportal Fredede fortidsminder I Danmark er der mere end fredede fortidsminder, som er beskyttet af bestemmelserne i Museumsloven. I landskabet udgør gravhøjene langt den største gruppe fredede fortidsminder. Sten- og jorddiger forekommer også hyppigt i det åbne land og kan også være fredet. 14

19 Fortidsminderne er fredet for at bevare de informationer om fortiden, som fortidsminderne gemmer på. Fremtidens arkæologer og andre videnskabsfolk vil være dygtigere og vil få mere viden ud af at undersøge fortidsminderne - endda med mindre og mindre ødelæggende metoder. En anden grund til at bevare fortidsminderne er, at de indgår i landskabet og vore omgivelser som en erindring om tider før vores egen. De fredede fortidsminder kan ses på Danmarks Miljøportal Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Beskyttelseslinjen omkring f.eks. søer, langs åer og omkring fortidsminder sikrer disse landskabselementer mod bebyggelse, tilplantning, terrænændringer mv. Skovbyggelinjen skal friholde skovbryn for bebyggelse, som hindrer ind- og udsigt til og fra skoven og som hindrer skovenes funktion som spredningskorridorer. Kirkebyggelinjen skal sikre kirkernes omgivelser mod byggeri over 8,5 m. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen gælder for alle kyster mod havet. Her må tilstanden ikke ændres. Kommunen kan træffe afgørelse om dispensation. Det er ligeledes kommunen, der påser, at reglerne overholdes. For klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjens vedkommende er det Naturstyrelsen, der kan meddele dispensation, og som påser, at reglerne overholdes. Bygge- og beskyttelseslinjerne kan ses kan ses på Danmarks Miljøportal. 15

20 4 Jordbrugsmæssige forudsætninger Statsforvaltningen har udsendt jordbrugsanalyser for henholdsvis 2009 og I 2011 er jordbrugsanalysen digitaliseret og kan for alle landets kommuner ses på Det er i analysen fravalgt at se på om landbrugsdrift udgør hovedindtægtskilden og om de enkelte bedrifter ejes eller drives af unge eller ældre landmænd. Det er i jordbrugsplanlægningen vurderet, at det er jordens og bygningers beliggenhed der er vigtig i forhold til øvrig planlægning og at både anvendelsen af jorden og bygninger afhænger af mange øvrige faktorer, som placering, konjunkturer og den øvrige landbrugsproduktion i området. Det må dog forventes at ejendomme med bynær placering gradvis vil overgå til deltidsbrug. 4.1 Jordbruget og kommuneplanen Jordbruget omfatter landbrug, gartneri og skovbrug. Landbrugsdrift er den mest udbredte arealanvendelse i det åbne land og optager ca. 54 % af kommunens areal. Dele af de jordbrugsområder, som i dag dyrkes, kan være planlagt til andet formål. Det gælder f.eks. mulige natur- og vådområder, skovrejsningsområder samt områder til byvækst på længere sigt (perspektivarealer). Der er i taget udgangspunkt i den jordbrugsanalyse, som Statsforvaltningen Nordjylland har foretaget. Statsforvaltningen har udarbejdet data vedrørende arealanvendelse, husdyrproduktion, planteproduktion, ejendomsstruktur, økonomiske forhold og jordbundsforhold. Data er bearbejdet og analyseret inden for kommuneplanens lokalsamfund, så planlægningen for jordbruget har sammenhæng med kommunens øvrige planlægning. Beskæftigelsen inden for de- primære erhverv herunder landbruget er relativ lav i Aarhus Kommune. I den regionale udviklingsplan er det vist, at der i Aarhus Kommune i 2011 var arbejdspladser, hvoraf de primære erhverv tegner sig for 902, jf nedenstående figur. Der har fra været et fald på -10,4 % fra, hvor der i resten af regionen kun har været et fald på - 4,0 %. (Region Midtjyllands Kommunestatistik, 2012) Kommuneplanens rummelighed Idet byudviklingsmodellen har sikret rummelighed til væksten mange år frem i tiden, er der ikke behov for ændringer i forbindelse med kommuneplanlægningen i den aktuelle byrådsperiode. De ubebyggede arealer i kommuneplan 2009 udgjorde ca ha. Den aktuelle samlede arealrummelighed udgjorde i 2011 ca ha. Hertil kommer de mange byomdannelsesområder og fortætningsmuligheder. Da de nye byer p.t. delvist er perspektivarealer, vil de supplere arealudlægget efterhånden, som den konkrete planlægning igangsættes Dispositionsplanlægning for nye byer Byudviklingsmodellen i Kommuneplan 2009 har et tidsmæssigt perspektiv til 2030 og indeholder således arealudpegninger, der rækker ud over den 12-års planperiode, Kommuneplan 2009 efter planloven skal dække. Der er således sikret plads til nye indbyggere bl.a. ved etablering af helt nye byområder i lighed med den nye by ved Lisbjerg, der så småt er under udbygning. Foruden arealer til den nye by ved Lisbjerg er der udpeget arealer til nye byer i tilknytning til de eksisterende byområder ved Elev, Malling og Harlev og til større byvækstarealer ved Skødstrup-Løgten, Årslev og Tilst. Byrådet har besluttet, at planlægningen af de nye byer ved Elev og Malling kan gå i gang i denne byrådsperiode. Som noget af det første skal der udarbejdes strukturplaner for de nye byer og nye større byvækstområder, f.eks. i form af konkurrencer eller konkurrencelignende tiltag, helhedsplaner, fastlæggelse af infrastruktur m.v. 16

21 4.2 Ejendoms- og bedriftsforhold I dette afsnit er landbrugsaktiviteten opgjort på henholdsvis ejendoms- og bedriftsniveau. Der er i Aarhus Kommune en stigende andel af landmænd eller selskaber, der driver eller ejer flere landbrugsejendomme, som sammenlægges i et selskab (bedrift) med et samlet CVR nummer og med et samlet gødningsregnskab. Det bliver også mere og mere udbredt, at husdyrbrugenes driftsbygninger og arealerne er adskilt i to selskaber eller driftsenheder. Bedrifter, som er hjemmehørende i Aarhus Kommune, kan også eje ejendomme og jord i nabokommuner, ligesom bedrifter i andre kommuner kan eje ejendomme i Aarhus Kommune. Ligeledes vil de følgende opgørelse især på bedriftsniveau f.eks. vise flere hektar dyrkede arealer end der er i Aarhus Kommune, da bedrifter rækker ud over kommunegrænsen. Der er i de følgende to figurer opgjort hvordan fordelingen er af ejendomme og bedrifter. FAKTABOKS Ejendom: Ved en ejendom forstås en landbrugsejendom, der er noteret som én ejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i Lov om landbrugsejendomme. FAKTABOKS Landbrugsbedrift: Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i Lov om drift af landbrugsjorder, og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt arealer uden landbrugspligt og tilforpagtede arealer Jordbrugsarealet Det samlede areal i Aarhus Kommune med landbrugspligt er ifølge Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister på ca hektar. Matrikelregistret medtager skovarealer, bygninger, veje samt jordbrug, der ikke har søgt enkeltbetalingsordning. Matrikelregistret angiver derfor det samlede landbrugspligtige areal. Til sammenligning søges der EU-støtte efter enkeltbetalingsordningen på knap ha i Aarhus Kommune, hvilket må forventes at være det areal som er i en landbrugsmæssig omdrift. FAKTABOKS Enkeltbetalingsordning: Enkeltbetalingsordningen er EU s landbrugsstøtteordning. Alle aktive landbrugere kan søge om EUstøtte, som udbetales én gang årligt. Det er en betingelse for modtagelse af støtte, at du overholder en række allerede gældende regler om miljø, folke-, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd og holder dine landbrugsarealer i god landbrugs- og miljømæssig stand. 17

22 Figur 4.2.1: Kortet viser den procentvise andel af det landbrugspligtige areal inden for kommunens lokalsamfund. (Datagrundlag: Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister). Det landbrugspligtige areal er i figur angivet for hvert lokalsamfund. Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme over 2 ha, hvis de anvendes til landbrug eller lignende. Når en ejendom er noteret med landbrugspligt, er den omfattet af Landbrugslovens regler. En landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde under hensyn til erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder, natur og miljø samt bevarelse af de landskabelige værdier. Anvendelse til naturformål anses også som forsvarlig drift Landbrugsejendomme I Aarhus kommune er der i alt enkeltejendomme med landbrugspligt (Kilde: GIS analyse på KMS digitale matrikelkort). Heraf har blot 24 ejendomme et matrikulært areal over 200 Ha. De landbrugspligtige ejendomme omfatter også gartnerier. 18

23 Landbrug i Aarhus Kommune 2-10 ha ha ha >70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes procentvise andel af det samlede antal landbrugsejendomme 59 % (40 %) 27 % (37 %) 10 % (18 %) 4 % (5 %) 100 % (100 %) Landbrugsejendommenes samlede areal i Århus Kommune ha ha ha ha ha Landbrugsejendommenes procentvise andel af det samlede 17 % 29 % 25 % 29 % (10 %) (29 %) (36 %) (25 %) landbrugsareal Figur 4.2.2: Landbrugsejendomme over 2 ha i Aarhus Kommune og i hele landet (angivet i parentes) 100 % (100 %) Fordelingen af ejet landbrugsareal i forhold til ejendommenes hektarstørrelse er vist i figur Der er ejendomme og den gennemsnitlige størrelse er på 17,2 ha. Over halvdelen af landbrugsejendommene (59 %) er mindre end 10 ha. På landsplan er dette tal 40 % og ved Odense er tallet 48 %. Kun 4 % af landbrugsejendommene er større end 70 ha, hvilket er lidt under landsgennemsnittet. Af de 69 ejendomme over 70 ha er kun 24 ejendomme større end 200 ha. Aarhus Kommune adskiller sig markant fra landsgennemsnittet ved en stor andel af de helt små brug Fordeling af landbrugsbedrifter I Aarhus Kommune er der bedrifter med et jordbrugsareal på over 2 ha. Oplysninger stammer fra enkeltbetalingsordningen, og derfor vil kun de ejendomme, som søger enkeltbetaling fremgå. Figur er opgjort på bedriftsniveau dvs., at der kan indgå flere ejendomme i opgørelsen og at ejendommens arealer kan ligge delvis uden for Aarhus Kommune. EU-støtte søges på bedriftsniveau. Det er årsagen til at det samlede areal, hvortil der er søgt EU-støtte, er på ha. sammenlignet med nedenstående figur 4.2.3, der viser omdriftsformen indenfor Aarhus Kommune ha Ha Ha > 70 Ha I alt Antal bedrifter Andel af samlet antal bedrifter, Aarhus kommune 43 % 37 % 14 % 6 % 100 % (Region Midtjylland) (27 %) (40 %) (23 %) (10 %) (100 %) Det samlede areal (ha) hvortil der er søgt EU-støtte Andel af det samlede landbrugsareal i Aarhus Kommune (Region Midtjylland) 12 % (6 %) 30 % (24 %) 27 % (35 %) 31 % (35 %) 100 % (100 %) Figur 4.2.3: Fordeling af bedriftsstørrelser for hhv. Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Statistik for Region Midtjylland er 19

24 angivet i parentes (Datagrundlag: Enkeltbetalingsordningen / CTtools). Bedrifternes størrelse og fordeling er i figur vist for hhv. Aarhus Kommune og for Region Midtjylland. Det fremgår af tabellen, at andelen af små bedrifter med jordtilliggende på 2 10 ha er høj i Aarhus Kommune sammenlignet med andelen i hele Region Midt. Af de bedrifter i kommunen er 80 % eller 926 bedrifter under 30 ha og driver 42 % af de samlede arealer, hvilket er væsentlig mere end i regionen som helhed. Andelen af større bedrifter er væsentlig mindre end i regionen som helhed. Bedrifter med husdyr Det har været et ønske fra landbruget at få vist andelen af husdyr på bedrifterne. Det er valgt ikke at vise, hvordan kvæg og svinebedrifter fordeler sig inden for bedriftsstørrelserne. Opgørelsesmetoden på bedriftsniveau betyder, at en del hobbydyrehold ikke vil fremkomme i ovenstående kategorier, da de ikke har mere end 0,1 DE pr. ha og især fordi de ofte er blandede brug med under 2/3 af samme dyreart Fordeling af afgrøde Det fremgår af figur 4.2.4, hvordan det udnyttede areal fordeler sig på 1-årige omdriftsafgrøder, flerårige afgrøder og permanente afgrøder. Fordelingen i Aarhus Kommune svarer på dette område til fordelingen i Region Midtjylland generelt. Omdriftsform Areal (ha) Andel af total (%) 1-årlig omdrift Flerårige Permanente I alt Figur 4.2.4: Opdeling af landbrugsarealer efter omdriftsform indenfor Aarhus Kommune (Datagrundlag: Enkeltbetalingsordningen/ CTtools). Omdriftsform opdelt på typerne 1-årig omdrift : Afgrøder der kun står en vækstsæson, Flerårige : Afgrøder som bliver omlagt efter 2 til 3 år, f.eks. frøgræsafgrøder eller omdriftsgræsser og endelig permanente : Afgrøder der i ordets natur er permanente. Med en stor andel af mindre brug kunne man forvente at flere arealer ligger ud med flerårige afgrøder og permanent græs. Ovenstående viser, at selv med en høj andel af små brug i Aarhus Kommune drives landbrugsarealerne ligeså intensivt som i regionen som helhed Hvem driver jorden? På kort er der som fladedækning vist andelen af vinterhvede i forhold til de registrerede arealer i enkeltbetalingsordningen. Dette er valgt for at give en indikator på hvor store dele af arealerne, der bliver drevet som heltidsbedrifter (af landmænd, som har landbruget som hovedindtægtskilde) og deltidsbedrifter. Vinterhvede er en typisk salgsafgrøde og dyrkes kun i yderst begrænset omfang af deltidsbedrifter. 20

25 Figur 4.2.5: Kortet indeholder to temaer, dels som baggrundsflade andelen af vinterhvede ud af det samlede areal i enkeltbetalingsordningen 2010, dette er efterfølgende opsummeret på de enkelte lokalområder. Vinterhvede er valgt, da det er en afgrøde som kun i yderst begrænset omfang dyrkes af fritidsbedrifter. Som lagkager vises fordelingen mellem bedriftstyperne Professionelle, Fritidsbedrifter og instituelt ejede bedrifter. Opdelingen mellem fritids og professionelle bedrifter er sket på baggrund af en opgørelse af bedriftens samlede omsætning både fra markdrift og husdyrhold. Institutionelle bedrifter ejet af offentlige enheder og private fonde og foreninger. 21

26 Det fremgår af kort 4.2.5, at det primært er i den nordligste (lokalsamfund 27, 28 og 37) og i den sydvestligste del af kommunen (lokalsamfund 33), at overvægten af arealer drives af heltidsbedrifter, mens der i områderne mod vest og i den sydøstligste del af kommunen i større udstrækning er en betydelig del af arealerne, der drives af deltidsbedrifter. Andelen af heltidsbedrifter er også stor i lokalsamfund 32, 36 og 39, men der er dog en overvægt af deltidsbedrifter. I de lokalsamfund, hvor der er udlagt perspektivarealer, er der en mindre andel af arealerne, der dyrkes af heltidsbedrifter. Denne tendens er dog ikke gældende i lokalsamfund 27 Lystrup-Elsted og lokalsamfund 39 Skødstrup-Løgten. Oversigt over fordelingen af arealer på bedriftstype fremgår af nedenstående figur.. Heraf dyrkningsaftaler Samlet Heraf Lokal Heltidsbrug (ha) brug (ha) (DE) (DE) Deltids- Kvæg Svin Navn areal Økologiske med Aarhus samfund (ha) Arealer (ha) Vand Arealer (ha) 11 Holme-Højbjerg-Skåde 130,2 35,6 94,6 2, Viby 120,3 2,2 118,1 4,3 0 1,3 0,5 14 Skejby-Christiansbjerg 173,3 34,9 138,4 83,8 0 7,8 0,2 15 Vejlby-Risskov 137,2 48,0 89,3 49, ,1 21 Tranbjerg 318,0 265,6 52,4 11,4 28, Hasselager-Kolt 642,5 301,6 340,9 83,8 90,2 57,1 91,8 23 Stavtrup-Ormslev 687,3 449,2 238,1 2,5 164,9 33,9 654,5 24 Brabrand-Gellerup 374,8 142,8 232,0 41,4 52,3 3,9 0,5 25 Tilst 1.349,8 901,0 448,8 117,4 27,2 48, Lisbjerg 663,3 263,8 399,4 122,5 37,2 182,5 27,1 27 Lystrup-Elsted 585,5 153,3 432,1 70,7 16,2 17,2 79,3 28 Skæring-Egå 692,2 308,7 383,5 42, ,3 31 Beder-Malling 2.181, , ,0 103,7 136,2 249,1 367,8 32 Mårslet 1.320,2 873,1 447,1 113,4 45, ,5 33 Solbjerg 3.579, ,6 480,8 34,2 43,4 915, ,2 34 Harlev-Framlev 1.885,6 603, ,8 59,4 98,5 718,5 246,1 35 Sabro 1.953, ,6 721,7 22,5 61,4 216,7 572,7 36 Trige-Spørring 1.713,0 603, ,2 133,3 59, ,1 37 Hårup-Mejlby 3.052, ,6 402,3 64, , ,7 38 Hjortshøj 750,6 340,8 409,7 234, ,9 345,6 39 Skødstrup-Løgten 1.501, ,2 329,6 206,8 0 3,2 693,1 Aarhus Kommune Figur 4.2.6: Fordeling af landbrug, økologiske og sprøjtefri arealer samt dyrehold inden for de enkelte lokalsamfund. Aarhus Kommune som jordbesidder Aarhus Kommune ejer ca ha landbrugsjord, som bortforpagtes til landbrugsdrift. Kommunens landbrugsjord ligger fortrinsvis bynært og i områder, der i Kommuneplan 2009 er udpeget til by, skov og ny natur eller områder, der indgår som perspektivarealer. De fleste arealer afventer derfor en eller 22

27 anden form for planlægning. Aarhus Kommune ejer dog store arealer ved Vilhelmsborg og Moesgaard, som forventes at være i fortsat landbrugsdrift. Aarhus Kommune har endvidere købt arealer til ny natur og til beskyttelse af grundvand. Her indgår Aarhus Kommune i samarbejde med kvægbrug i området om at få afgræsset og plejet arealerne. Alle arealer forpagtes ud med klausul om sprøjtefri dyrkning. Heraf dyrkes ha økologisk. De økologiske arealer fremgår ligeledes i ovenstående figur Dyrkningsaftaler Aarhus Vand og Aarhus Kommune har siden 2000 indgået aftaler om sprøjtefri dyrkning inden for grundvandsdannende oplande til Aarhus Vands indvindingsboringer i de sårbare områder og i 300 m zoner. Omfanget af arealer omfattet af aftaler med Aarhus Vand er ca. 860 ha og fremgår af ovenstående oversigt i figur Der indgår i oversigten også enkelte aftaler med private skovbrug. Aarhus Vand har et mål om at beskytte alle sårbare områder og 300 m zoner i de grundvandsdannende oplande til Aarhus Vands indvindingsboringer (yderligere ca ha). Ovenstående omfatter ikke de arealer, som ligger inden for private vandværkers oplande. 4.3 Heltidslandbrug Dette afsnit fokuserer på den primære landbrugsaktivitet på heltidslandbruget Heltidsbedrifter med husdyrhold I jordbrugsanalysen betragtes et husdyrbrug over 15 DE, som et heltidsbrug. Grænsen er fastsat ud fra Husdyrbrugslovens grænse for, hvornår der skal foretages en særlig vurdering af husdyrholdet, før det kan udvides eller etableres Husdyrhold på heltidslandbrug er koncentreret i 2 områder dels en nordlig del centreret omkring lokalsamfund 37 Hårup-Mejlby og dels i den sydlige del i lokalsamfund 33 Solbjerg. Fordelingen af dyreenheder (DE) på de enkelte typer fremgår af figur Dyreart Antal husdyrhold (over 15 DE) DE i alt. DE Gns. Svin ,4 Kvæg ,3 Mink ,3 Heste ,4 Figur 4.3.1: Fordelingen af husdyrhold i Aarhus Kommune (CTtools / Det Centrale Husdyr Register, 2011) 23

28 Kort Kortet viser placeringen af husdyrbrug over 15 DE. Data kommer fra CHR, bortset fra informationer om hestehold, der kommer fra kommunens miljødatabase. Med neutral farve er angivet placeringen af husdyrhold uden for kommunen. Disse følger samme størrelseskategorier som indenfor kommunegrænsen. Grundfarven angiver den samlede produktionsværdi af landbrugsaktiviteter i de pågældende lokalområder. Værdien er en samling af den værdi som skabes via husdyrhold og den værdi der skabes via planteavl. Hver afgrøde har en produktionsværdi og hver produceret dyr har en specifik produktionsværdi. 24

29 Miljøgodkendte husdyrbrug Af husdyrbrugene i Aarhus Kommune er 32 så store at de har en miljøgodkendelse. Heraf har 11 husdyrbrug en miljøgodkendelse, som er givet før 2007, dvs. efter Miljøbeskyttelsesloven. Husdyrbrug godkendt efter Husdyrbrugslovens regelsæt omfatter DE. Hertil kommer de DE, som er miljøgodkendt før 2007 efter Miljøbeskyttelsesloven. Af det samlede landbrugsareal i Aarhus Kommune er ha udbringningsareal i Aarhus Kommune omfattet miljøgodkendelse. Ejendomme og arealer miljøgodkendt efter Husdyrbrugsloven fremgår af figuren til venstre. Figur 4.3.3: Miljøgodkendte og ansøgte husdyrbrug efter Husdyrbrugslovens regelgrundlag samt deres udbringningsarealer. (Kilde: Natur og Miljø, Aarhus Kommune) Husdyrudviklingen Niveauet for husdyrproduktionen i Aarhus Kommune, som primært består af svin og kvæg, er i perioden faldet fra DE til DE svarende til -5,1 %. Opgørelsen af bestanden af kvæg er sikker, mens bestanden af svin kun kan opgøres med nogen usikkerhed (Kilde: CT-Zoom, 2012 baseret på CHR -indberetninger) Husdyrbrug, der har fået miljøgodkendelse inden for de sidste år indgår ikke i den opgjorte husdyrbestand, idet bestanden af husdyr først registreres når de fysisk er på stald. Husdyrbrug større end 15 DE fremgår af Kort Heltidsbedrifter med planteavl Plantebrug er defineret som bedrifter, hvor indtægten kommer fra markdrift, i praksis opgjort som landbrug med under 0,1 DE pr Ha. I nedenstående figur er der opgjort, hvor plantebrugene ligger og hvor stor en del af landbrugsarealet, der dyrkes af heltidsplantebrug. 25

30 Figur 4.3.4Andel af landbrugsarealet der dyrkes af planteavlere som heltidsbrug i henhold til enkeltbetalingsordningen Andelen af plantebedrifterne er størst i den vest-nordvestlige del af kommunen. I område 35 Sabro og område 26 Lisbjerg er over 20 % af landbrugsjorden drevet af heltidsbedrifter med plantebrug. I Aarhus Kommune er en heltidsplantebedrift typisk mellem 250 til 500 ha med arealerne fordelt over flere lokalsamfund. Plantebedrifter registreret i område 26 (Lisbjerg) har 79 % af deres arealer udenfor lokalsamfundet. Plantebedrifter er mindre sårbare i forhold til inddragelse af arealer, da en plantebedrift lettere kan finde erstatningsjord. Drift af arealer Landbrugsarealer i Aarhus Kommunes er gennemgående jord af god kvalitet, bl.a. som følge af dette, er der heller ikke muligt at vise nogle jordbundsafhængige forskelle i landbrugsstrukturen. Nr Afgrøde Århus Kommune (Ha) Andel af total Aarhus (%) Andel af total Region Midtjyl. (%) 1 Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Vinterraps Kløvergræs under 50 % kløver Permanent græs normalt udbytte Vinterrug Græs uden Kl. (omdrift) Rajgræsfrø alm Silomajs Figur 4.3.5: De 10 mest dyrkede afgrøder i kommunen, samt andel af total (Enkeltbetalingen 2010) 26

31 Den gode jord og den store andel af svinebrug medfører, at store arealer, ca. 42 %, er udlagt med kornafgrøder, primært vinterhvede. Vinterhvede giver både udbyttemæssigt og salgsmæssigt den bedste lønsomhed for svineavlere. I figur er de 10 største afgrøder i Aarhus Kommune oplistet svarende til ca ha svarende til 86 % af det totale landbrugsareal. De fleste afgrøder produceres som bulkvarer eller indgår i foderproduktion til husdyr Specialproduktion Udover de traditionelle landbrugsafgrøder er ca. 180 ha drevet med specialafgrøder og ca. 30 ha med kartofler. Specialafgrøderne kan være æbler, pære, blomsterproduktion, frilandsgrøntsager m.v. Tilsammen lægger disse afgrøder beslag på ca. 0,9 % af det samlede landbrugsareal i Aarhus Kommune. Halm som energiafgrøde Størstedelen af halm anvendes i landbruget af husdyrbrug som foder og strøelse den resterende halm afsættes til halmværker eller nedmuldes i jorden. Dong Energy har i 2011 fået udarbejdet en opgørelse over halmproduktionen og halmens anvendelse for høstårene 2008 til Fordeling Tons Kornhalm Produceret mængde Udnyttet til landbrugsformål Udnyttet til fællesoffentlige energiformål Rest Figur 4.3.6:: Produktion og forbrug af kornhalm i Aarhus Kommune, gennemsnit 2008 til 2010 (Dong Energy) Det fremgår af opgørelsen, at der udover det eksisterende forbrug af halm er en rest del på knap tons halm, som for en dels vedkommende vil være rentabelt at udnytte til energiproduktion, Det vil i Aarhus Kommune ikke forringe jordens dyrkningsværdi væsentligt, at man udnytter halm til andet formål f.eks. CO2 neutral energiproduktion Juletræer, pyntegrønt og energiafgrøder Juletræer, pyntegrønt og energiafgrøder betragtes i renkulturer som landbrugsafgrøder og er ikke omfattet af skovloven. Disse afgrøder er derfor ikke omfattet af kommuneplanens planlægning for skovrejsning, men indgår som en specialproduktion. Der er et landspolitisk ønske om, at der skal dyrkes flere energiafgrøder. Udpegning af områder til skovrejsning og negativ skovrejsning hindrer ikke dyrkning af flerårige energiafgrøder, da udpegningerne ikke har karakter af arealreservation. Visse flerårige energiafgrøder (pileslægten, poppelslægten, Rødel, Ask og Hassel), som plantes indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i uønsket skovrejsningsområde, skal høstes mindst hvert 5. år. Sker dette ikke, betragtes arealet som skovtilplantet og vil være i konflikt med udpegningen. Energiafgrøder, juletræer og pyntegrønt må ikke plantes i internationale naturbeskyttelsesområder og øvrige områder omfattet af naturbeskyttelse, fredninger og i vandløbslovens 2 m bræmme. Plantning af energiafgrøder nærmere end 300 m fra internationale naturbeskyttelsesområder skal forhåndsgod- 27

32 kendes Økologisk produktion Det fremgår af 4.3.8, i hvilke lokalsamfund de økologisk drevne arealer ligger. Hovedparten ligger enten nord for Aarhus by eller på arealer umiddelbart op til byområderne. Arealerne op til Aarhus by er hovedsagligt kommunale arealer, der afventer byudvikling, som økologiske kvægbrug og plantebrug har i forpagtning. Der er i lokalsamfund 36 og 37 to store økologiske kvægbrug, som i samarbejde med en planteavler har miljøgodkendt over 600 ha. Økologisk svineproduktion findes kun på én ejendom med en mindre slagtesvineproduktion. Den beskedne andel af økologiske svineproducenter skyldes formodentlig et økologiske krav om at søer skal være udegående. Dette harmonerer ikke med den tunge jord i Østjylland. Det må derfor også forventes, at det i områder af kommunen med stor svineproduktion bliver svært at få en høj andel af økologi. Nr Afgrøde Århus Kommune (Ha) 1 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrif) Vårhvede Vinterrug Permanent græs normalt udbytte Vinterbyg Korn/bælgsæd max. 50 % bælgsæd Andre kornarter, efterårssået Vårbyg Hestebønner Engsvingelfrø 33.7 Figur 4.3.7: De 10 største økologiske afgrøder i kommunen (Enkeltbetalingen 2010) De økologisk drevne arealer udgør i Aarhus Kommune ca ha og den nærmere fordeling fremgår af figur De ti mest dyrkede økologiske afgrøder er vist i figur og udgør ca ha, som typisk anvendes i et kvægsædskifte. Der findes derudover ca. 50 ha med økologiske grøntsager. De økologiske arealer i Aarhus Kommune udgør 6,7 % af de ha, som der er søgt hektarstøtte til. Dette svarer til landsgennemsnittet som i 2009 lå på 6,4 %. (Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik 2009) Et mål i den politiske aftale Grøn Vækst er, at der skal ske en fordobling af den økologiske produktion inden

33 Figur Andel af økologisk drevne arealer (CTtols / Enkeltbetalingen 2010) 29

34 Kort Kortet viser som lagkager hvor store dele af husdyrgødningen der bliver udnyttet til biogasproduktion og hvor store dele der bliver udbragt direkte. Lagkagens størrelse afspejler mængden af produceret husdyrgødning i lokalområdet. Baggrundsfarven angiver hvor store mængder afgasset biomasse der bliver udbragt i de forskellige lokalområder. Denne farvelægning vil i sagens natur delvis afhænge af lokalområdet størrelse. I den nordlige del af kortet er placeringen af Bånlev biogasanlæg markeret, med brune cirkler er der markeret hvor langt fra anlægget den afgassede biomasse bliver distribueret, således at 50 % af den afgassede biomasse bliver udbragt indenfor den 2. Ring svarende til 6,6 km. 30

35 4.3.6 Biogasproduktion I Aarhus Kommune ligger det fælles biogasanlæg Bånlev Biogas A/S tæt ved Spørring i lokalsamfund 36. Emnet fælles biogasanlæg vil blive gennemgået nærmere i kap. 5. I dette afsnit vurderes effekten af, at have et biogasanlæg i kommunen. Biogas Bånlev Biogasanlæg A/S i den nordlige del af kommunen og to gårdanlæg i den sydlige del af kommunen udnytter i alt ca % af den producerede husdyrgødning til biogasproduktion Især husdyrbrug inden for lokalsamfund 36, 37 og 38 leverer gødning til bioforgasning. En del husdyrbrug i nabokommunerne Favrskov og Syddjurs afleverer også husdyrgødning til bioforgasning. Ikke alle husdyrbrug modtager den samme mængde igen og den afgassede husdyrgødning formidles til især plantebrug Generelt modtager arealer i Aarhus Kommune en større kvælstofmængde i afgasset biomasse end husdyrbrug i Aarhus Kommune leverer gennem husdyrgødning til biogasanlægget. Det vil sige, at der er en nettoimport af husdyrgødning til Aarhus Kommune fra nabokommunerne via biogasanlægget. Det skyldes formodentlig, at der i sær i lokalsamfund 36 er en del plantebrug og at områderne der grænser op til Aarhus Kommune har mange store husdyrbrug På Bånlev Biogasanlæg bioforgasses ca kg N (100 kg N svarer til 1 DE) Der er i Aarhus Kommune som helhed DE svarende til kg N. Hvis der kun medtages husdyrbrug med et dyrehold > 75 DE produceres der Kg N (ConTerra, 2012) Sammenhængen mellem afstanden fra Bånlev Biogas A/S og de arealer hvor den afgassede biomasse udbringes fremgår af Kort Som det fremgår, bliver 50 % af den afgassede biomasse udbragt inden for 6,6 km fra biogasanlægget. 31

36 Kort Omstående kort viser fordelingen mellem deltids- og heltidsbedrifter dels for udnyttelse af arealerne og dels for antal husdyrhold. Opdelingen mellem fritids og professionelle bedrifter er sket på baggrund af en opgørelse af bedriftens samlede omsætning både fra markdrift og husdyrhold. Instituelle er bedrifter ejet af offentlige enheder og private fonde og foreninger. (note! instituelle udtages og lægges sammen med professionelle) 32

37 4.4 Deltidslandbrug Dette afsnit fokuserer på deltidsbrug, der i praksis er defineret som husdyrbrug med færre end 15 DE Deltidsbedrifter med husdyrhold Aarhus Kommune er præget af mange deltidsbedrifter, specielt er der mange fritidsbetonede husdyrhold. Som det fremgår af kort og kort er det kun i den nordligste del af kommunen i lokalsamfund 37, der er flere heltidshusdyrhold end deltidshusdyrhold. Dette er dog også vist i lokalsamfund 27, hvilket formodentlig skyldes lokalsamfundets størrelse og tilstedeværelsen af 3 heltidsbedrifter. Ca. 80 % husdyrbrugene i Aarhus Kommune består af deltidsbrug. Af disse er en meget stor del under 3 DE og dermed ren hobbybaseret. Der er formodentligt også et stort antal mindre hobby fjerkræhold, da disse kun sjældent bliver registreret i de officielle registre. Følgende tabel angiver på hvor mange brug følgende dyrekategorier er præsenteret. Tabellen angiver altså ikke hvor mange husdyrbrug der er i Aarhus Kommune. Et husdyrbrug kan både have heste, køer og får. Det fremgår at dyrehold med svin typisk kun findes på de store husdyrbrug, mens kvæg findes både på små og store brug. Type Alle dyrearter Heraf svin Heraf Kvæg Heraf får og Andet Heraf Heste geder Husdyr på deltidsbrug Heraf under 3 DE Husdyr på brug > 15 DE I alt Figur 4.4.2: Antal husdyrhold (CTtools / CHR 2011, Hestehold fra Aarhus kommune) Koncentrationen af hestehold er meget stor i den sydlige del af kommunen. Det fremgår af figur at over 30 % af det samlede antal hestehold er placeret i de 3 sydligste lokalområder. Følgende opgørelse viser de husdyrbrug som Aarhus Kommune fører tilsyn med. Dyreart Antal husdyrhold (over 3 DE) Antal husdyrhold (over 15 DE) DE i alt Svin Kvæg Mink Heste Figur 4.4.3: Kilde: Geoenviron database med husdyrhold Natur og Miljø, Et brug vil være kategoriseret som eks. Kvæg, hvis hovedparten af dyreholdet er kvæg. 33

38 Figur Oversigt over antal hestehold. Procentsatsen angiver hvor stor en andel af Århus Kommunes hestehold der ligger inden for lokalsamfundet. Det fremgår, at de fleste hestehold er i lokalsamfund 31, 32, 33 og delvist Prognose 2030 Følgende prognose er udarbejdet af Conterra i Der er taget udgangspunkt i de udmeldinger der er på landsplan og der er forsøgt at indpasse udviklingen i Aarhus Kommune, som vil være præget af byudvikling i samme periode. Prognosen kan derfor kun gisne om hvilken udvikling landbruget vil undergå i Aarhus Kommune. Kilder fremgår sidst i afsnittet Den generelle udvikling Scenariet for landbrugsudviklingen frem til 2030 er udarbejdet ved at fremskrive den nuværende strukturudvikling i landbruget, suppleret med de allerede foretagne planmæssige reservationer til byudvikling i Aarhus Kommune. Endvidere er der en vis selvforstærkende effekt, idet specielt svinebrug i forbindelse med deres investeringer er meget opmærksomme på specielt byudvikling og dermed den fortsatte udviklingsmulighed. Generelt bliver landbrugsbedrifter større med tiden, Denne udvikling sker ved sammenlægning og opkøb af bedrifter i mellem størrelsen ( Ha). Ved opkøb af ejendomme bliver der ofte udskilt en mindre ejendom med bygningsmassen og nogle få hektar, der sælges til fritidsformål. Denne udvikling vil formodentlig accelerere i Aarhus Kommune, hvor sådanne restejendomme er efterspurgte. Den nuværende finanskrise har for øjeblikket en stabiliserende effekt på landbrugsstrukturen, men det forventes at strukturudviklingen igen vil tage fart i løbet af 2 til 4 år Markdrift I figur er arealet med landbrugsdrift fremskrevet. Det nuværende drevne areal er reduceret med de planlagte byområder og andre udviklingsforventninger bl.a. planlagte skove og natur. Det fremgår af tabellen, at den forventede reduktion af arealet med vinterhvede er mindre end reduktionen af det 34

39 samlede landbrugsareal. Denne udvikling skyldes antagelser om højere fremtidige priser på landbrugsprodukter, hvilket vil medføre en intensivering af de arealer, der er i landbrugsdrift. Vinterhvede vil formodentlig fortsat være den mest rentable afgrøde. 2010/ Ændring Landbrugsareal (Ha) % Areal vinterhvede (ha) % Figur 4.5.5: Udvikling i landbrugsarealet, hvor de udlagte arealer til ny by er inddraget Husdyrhold på produktionssteder På nationalt niveau forventes et fald i antallet af svinebedrifter fra (2007) til i Den tilsvarende prognose for kvægbrug er (2007) og bedrifter i (Kilde Carl Aage Dahl Planteavlskongres 2009) I figur er det forsøgt at fremskrive antallet af husdyrhold i Aarhus Kommune på baggrund af den generelle udvikling. I denne prognose er der dog antaget et større antal kvæghold end hvad udviklingen generelt tilsiger, da bynær beliggenhed giver mulighed for relativt bedre indtægts muligheder for mindre kvægbrug. Her kan udviklingen i økologisk kvæghold endvidere have en støttende effekt. Husdyrproduktioner (over 15 DE) Ændring Svinebrug, Antal % Svineproduktion, DE % Kvægbrug, Antal % Kvægbrug, DE % Gennemsnitsstørrelse på landbrug (Ha) Figur 4.5.2: Prognose for husdyrhold Det er i sagens natur meget usikkert at fremskrive landbrugsstrukturen og dyreholdet, da husdyrproduktionen hurtigt kan skrues op eller ned afhængigt de økonomiske konjunkturer. Det forventes som på landsplan, at der kun bliver lidt færre dyreenheder svin, uagtet at antallet af produktionssteder falder kraftigt. Kvægprognosen påvirkes af at den enkelte malkeko bliver mere højtydende og dermed skal der færre fysiske køer til en dyreenhed. Denne udvikling gælder dog ikke for kødkvæg, hvor der forventeset stigende antal besætninger over 15 DE, der delvis modsvarer faldet i malkekvægsbesætningerne Placering og udvidelse af husdyrbrug Den intensive landbrugsdrift vil samle sig i den nordlige og sydvestlige del af kommunen. Husdyrholdet forventes dog primært udviklet i den nordlige del, hvorimod den vestlige del af kommunen, med den planlagte byvækst vil få en større andel af fritidsbedrifter. Den fremtidige udvikling af husdyrbrug i Aarhus Kommune afhænger af, om det enkelte husdyrbrug kan forvente at opnå miljøgodkendelse til udvidelse. Væsentlige barrierer for husdyrbrugenes mulighed for udvidelse og placering, er: Husdyrbrugslovens krav til husdyrtætheden (antallet af husdyr) inden for et vandopland må ikke stige set i forhold til basisåret

40 En anden faktor i Aarhus Kommune er den nødvendige afstand fra staldanlæg til enkeltboliger på landet, landsbyer og byområder for at reducere lugtgenerne. Mange større husdyrbrug ligger i dag landsbynært og har med de krævede afstandskrav til boliger ikke mulighed for at udvide produktionen med de begrænsede teknologier, som kan reducere lugten fra stalde og anlæg Initiativer på landsplan I 2011 har man ofte drøftet, hvordan Husdyrbrugsloven kunne forbedres. Drøftelserne har især gået på, hvorvidt anlægget og arealerne burde vurderes hver for sig og efter forskellige principper. Regeringen har nu nedsat Natur- og Landbrugskommissionen, som skal komme med "forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage i klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen". Der kan læses mere om kommissionen på Fødevareministeriets hjemmeside: Initiativer på kommuneniveau Aarhus Kommune har på baggrund af Statsforvaltningens jordbrugsanalyse foretaget en planlægning for jordbruget med fokus på: Særligt værdifulde jordbrugsområder, Områder til store husdyrbrug og Fælles biogasanlæg. Planlægningen medvirker til, at landbruget kan placere investeringer i områder, hvor der på lang sigt er gode rammebetingelser for erhvervet. De 3 planlægningsemner er gennemgået i de tre følgende kapitler og vil indgå i grundlaget for temaplanen om jordbrug til Kommuneplan Kilder: CTtools databasen 2000 til Danmarks Statistik, Statistikbanken Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark, KU. Fødevareøkonomiske institut. August 2010 Landbrugets strukturudvikling, Dansk Landbrug, Økonomi, statistik og analyse Hvordan ser dansk landbrug ud i 2020? Powerpoint præsentation af Carl Aage Dahl Landbrugets økonomi KU. Fødevareøkonomisk institut, København, februar 2011Seniorrådgiver. Johnny Andersen Fødevareøkonomiske Institut, Personlig meddelelse, januar

41 4.6 Skovbruget I Aarhus Kommune er der private, kommunale, og statslige skove. I kommuneplanen er det samlede skovareal opgjort til ha herunder er ca ha privatskov. Endvidere er der udpeget ca ha skovrejsningsarealer. Se figur Aarhus Kommune ejer ca ha skovareal, hvoraf knap ha er bevokset med træer. Skovene ligger bynært, og er blandt landets mest besøgte. Omkring 90 % af det bevoksede areal er løvskov, domineret af bøg. Skov- og naturområderne kan groft opdeles i to kategorier: 1) de gamle skovområder (ca ha), der primært ligger langs kysten nord og syd for byen og 2) de nye skovområder (ca. 500 ha), der hovedsageligt er tilplantet landbrugsjord nord og vest for byen siden Staten (Naturstyrelsen) ejer True Skov, Solbjerg Skov samt Bærmoseskov på tilsammen 700 ha. Aarhus Byråd vedtog i 2009 en skovrejsningsplan for perioden Målet er, at der inden udgangen af 2012 skal være anlagt 320 hektar ny skov i kommunen fordelt med 80 ha kommunal skov, 120 ha statsskov og 120 ha privat skov. Status ultimo 2011 er, at målet for ny kommunal skov ventes opfyldt. Privat skovrejsning ventes ligeledes at opfylde målet, da der de sidste par år i Aarhus Kommune er rejst små, private løvskove. Alt tyder på, at der bliver etableret privat skov på betydeligt mere end de 120 ha, kommunen havde planlagt, da de private lodsejere ønsker skov som en herlighedsværdi. Målet på 120 ha ny statsskov ventes derimod ikke opfyldt, da Naturstyrelsen har meddelt, at der ikke inden for overskuelig fremtid ventes rejst ny statsskov i Aarhus Kommune. Det fremgår af de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, at kommunerne skal sikre, at områder til skovrejsning svarer til % af det ubebyggede areal på landsplan. Aarhus Kommune har udpeget skovrejsningsområder i Kommuneplan 2009, der ved fuld udnyttelse sammen med den eksisterende skov vil udgøre 14 % af kommunens samlede areal. Dvs. at andelen af skov på det ubebyggede areal i kommunen vil være højere endnu. Regnes det ubebyggede areal, som de områder, hvor der ikke er kommuneplanrammebelagt til bymæssig anvendelse, landsbyområder eller perspektivområder, udgør positivområderne i Aarhus Kommune 22,5 %. Aarhus Kommune bidrager således til at opfylde den statslige målsætning. Der er derudover fastlagt mål i Grøn Vækst-aftalen om på landsplan at rejse ha privat skov frem til I Aarhus Kommune ligger ha af skovrejsningsområderne på privat ejendom. Som oven for beskrevet forventes der inden udgangen af 2012 at være etableret privat skov på mere end 120 ha, og Aarhus Kommune bidrager med planlægningen i Kommuneplan 2009 til at fremme opfyldelsen af målet fra Grøn Vækst. Aarhus Kommune er inddelt i 3 områder: skovrejsningsområder, uønsket skovrejsningsområder og neutrale områder. Det er muligt at rejse privatskov både i områder udpeget til skovrejsning og i de neutrale områder. I skovrejsningsområder er det muligt at opnå offentlig støtte g i de neutrale områder er det muligt at opnå støtte, hvis der er flere midler tilbage i puljen. Skovrejsning er ikke tilladt i områder, der er udpeget som uønsket skovrejsning. Ved placeringen af fremtidige skove har man tilstræbt at skovene skal bidrage til grundvandsbeskyttelse, til at mindske overfladeafstrømning til vandløb og til rekreative formål. 37

42 Figur Oversigtsigt over skovarealer samt skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. 38

43 4.7 Frilands - og væksthusgartnerier Aarhus Kommune har været præget af mange større og mindre erhvervsdrevne væksthuse, der især har været placeret bynært rundt om Aarhus By og i klynger, omkring Egå-Skæring, Lystrup, i Brabrand og Årslev-Skibby og omkring Tilst og Fårup, Harlev, Viby-Hasselager Mårslet samt Beder-Malling. Ifølge Danmarks Statistik er der på landsplan i perioden sket en halvering i væksthusgartnerier i Danmark. En tilsvarende tilbagegang har også fundet sted i Aarhus Kommune. Der har været registeret gartnerier på ca. 400 adresser i Aarhus Kommune. Ii 2012 er der 125 lokaliteter hvor der er registreret væksthusgartnerier. Kun 12 gartnerier indberetter energidata til Energistyrelsen. Væksthusgartnerisektoren 6 Ifølge Danmarks Statistiks Væksthustælling (2008) er det samlede danske væksthusareal på mill. m 2 fordelt på 403 virksomheder svarende til en gennemsnitsstørrelse på m 2. Odense Kommune har landets største koncentration af væksthuse. Antal Virksomheder Væksthusareal (1.000 m 2 ) Gennemsnitsstørrelse (m 2 ) Samlet DK Odense Kommune Aarhus Kommune Figur 4.7.1: Gennemsnitsstørrelsen på de vækstgartnerier som indleverer tal til Energistyrelsen dækker over en stor spredning fra det mindste gartneri på ca m 2 til det største gartneri med et væksthusareal på m 2. Væksthusproduktionens sammensætning Hovedparten af væksthusgartnerierne producerer potteplanter, som bliver kørt til GASA Group ved Odense, hvor der sker en ompakning og afsætning til både ind- og udland. Enkelte væksthusgartnerier producerer grøntsager, som afsættes direkte til detailleddet. Der er ingen særlig afhængighed mellem gartnerier i Aarhus området modsat Odense, hvor gartnerier ligger i klynger omkring det samme fjernvarmenet. Investeringer og udgifter For væksthusgartnerier er de tungeste udgiftsposter lønninger og energi. Dansk Gartneri har oplyst, at branchen oplever stor konkurrence fra udlandet, hvor lønninger er lavere. Det betyder, at de arbejdskrævende produktioner flyttes til udlandet. I Aarhus Kommune varierer energiforsyningen fra individuel fyring med kul og olie til tilslutning til naturgasnet og fjernvarmenet. En halv snes væksthusgartnerier, som er organiseret i Gartnernes Fjernvarmeforsyning, får fjernvarme leveret via Varmeplan Aarhus. Tilsammen aftager de ca. 100 TJ ud af den samlede produktion på ca TJ. De fire største gartnerier aftager tilsammen ca. 80 TJ. Derudover er der individuel opvarmning med kul, mens 2 gartnerier har naturgas og eget kraftvarmeanlæg. Byudvikling Der ligger eksisterende væksthusgartnerier i perspektivområde ved bl.a. Marienlystvej, Skibbyvej, Lisbjerg og ny by ved Malling. Der ligger enkelte væksthusgartnerier inden for bygrænsen. Gartnerierhvervets fremtidige udvikling Dansk Gartneri har på landsplan et mål om, at erhvervets produktionsværdi skal være fordoblet i Dansk Gartneri har udtrykt, at med tendensen til færre og større væksthusgartnerier på landsplan er det svært at se en fordobling af væksthusgartnerier i Aarhus området, da der er meromkostninger til transport til Odense. Målet er at opretholde status quo. 6 Oplysningerne i dette kapitel baserer sig i stor udstrækning på oplysninger fra Dansk Gartneri, som er brancheorganisationen for væksthusgartnere samt data fra Danmarks Statistik og Aarhus Kommunes egne arkiver. 39

44 Figur Ejendomme registreret som gartnerier og de store gartnerier registreret ved Dansk Gartneri forening. 40

45 5 Fælles Biogasanlæg 5.1 Plangrundlaget Planloven er ændret i 2011 og fastsætter at kommunerne i kommuneplan 2013 skal medtage retningsliner for placeringen af biogasanlæg, jf. 11 a, nr. 5 beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg,«biogasplanlægningen sker alene for fælles biogasanlæg, der kan betegnes som markante tekniske anlæg, hvortil og fra der transporteres gylle i store tankbiler til/fra omkringliggende husdyrbrug. Etablering af et fælles biogasanlæg er omfattet af Planlovens regler om VVM, kommuneplantillæg og lokalplanpligt samt Miljøbeskyttelseslovens regler om miljøgodkendelse. Nedenstående tabel viser nogle typiske størrelser af fælles biogasanlæg. St. Klasse Tons/døgn Dyreenheder 1000 t /år Læs tilkørt /døgn Figur : Størrelsesklasser på fælles biogasanlæg (Bånlev Biogas A/S ved Spørring er et klasse 3 anlæg. (Kilde: Biogassekretariatet, Naturstyrelsen) Planlægningen vedrører ikke gårdbiogasanlæg, der er mindre anlæg, placeret i tilknytning til et husdyrbrug, hvorved transport af gylle på offentlige veje ikke er nødvendig. Sådanne anlæg kan etableres uden kommuneplanlægning, forudsat de kan godkendes efter miljølovgivningen. Det er et statsligt mål at fremme udbygningen af biogasanlæg, så op til 50 % af gyllen fra husdyrproduktionen kan udnyttes i biogasanlæg i år Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen i 2013 anfører følgende: Kommunerne skal gennem planlægningen sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering, Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: primær beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag natur og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab kulturmiljøer og fredede fortidsminder vej- og tilkørselsforhold nabohensyn FAKTABOKS Naturstyrelsen har i 2011 udgivet pjecen APROPOS - Kommuneplanlægning for Biogasanlæg, (Link: og april 2012 ugivet pjecen Sammenhængende landbrugsplanlægning (Link: 41

46 5.2 Eksisterende biogasanlæg I Aarhus Kommune er der et fælles biogasanlæg Bånlev Biogas A/S ved Spørring, i den nordlige del af kommunen. I den sydlige del af kommunen ligger to gårdbiogasanlæg ved Tander og ved Fastrup. Bånlev Biogas A/S Bånlev Biogas A/S er placeret tæt ved motorvej E45, et par km syd for Spørring. Området ligger inden for landzonelokalplan 489. Anlægget er bygget af Aarhus Kommune og miljøgodkendt i I 2005 købte gylleleverandørerne biogasanlægget, som i dag er privatejet. Anlægget hører til blandt de større anlæg i Danmark med en miljøgodkendt kapacitet på årligt tons råvarer (425 tons pr døgn). Anlægget har de seneste år modtaget mellem tons og tons ( ), heraf udgør ca tons svinegylle og tons kvæggylle. Resten udgøres af organisk industriaffald. Bånlev Biogas A/S udnytter biogasproduktionen i gasmotorer og producerer ca. 15 GWh el til elnettet om året, hvilket ca. svarer til elforbruget i 5000 husstande eller til forbruget i Kommunens folkeskoler. Desuden forsynes Spørring, Mejlby, Hårup og Todbjerg med fjernvarme, hvilket udgør ca. 60 TJ svarende til ca. 0,5 % af varmen leveret af Varmeplan Aarhus. Bånlev Biogas A/S behandler husdyrgødning fra ca DE (én DE producerer ca. 20 tons gylle pr år). Anlægget har derfor uudnyttet kapacitet i forhold til miljøgodkendelsen, svarende til op i mod DE, hvis det organiske affald udskiftes med gylle. Oplandet til Bånlev Biogas A/S omfatter den nordlige del af Aarhus Kommune. Da Bånlev Biogas A/S ligger tæt på kommunegrænsen benytter store husdyrbrug i Favrskov og Syddjurs Kommuner også anlægget. Tander gårdbiogasanlæg Tander gårdbiogasanlæg er etableret i 2008 i forbindelse med miljøgodkendelse af en svineproduktion på 345 DE på Tandergård I/S til. Biogasanlægget leverer varme til gården og substituerer et kulforbrug på 38 tons/år og olieforbruget i stuehuset. Biogasanlægget er forberedt til at modtage husdyrgødning fra 600 DE. Fastrup gårdbiogasanlæg Fastrup gårdbiogasanlæg er etableret i Svineproduktionen er i 2009 miljøgodkendt til 123 DE. Biogasanlægget forventes af producere m 3 biogas om året. Gassen afbrændes i en kedel og producerer ca. 135 MWh varme om året. Varmen anvendes i svineproduktionen. 5.3 Biogaspotentiale i Region Midt Region Midt er medio 2012 i gang med at opgøre biomassepotentialet i regionens kommune, herunder i Aarhus Kommune, som skal udgøre en Biogasperspektivplan for Region Midtjylland. Biogas potentiale Mio. m 3 - biogas TJ GWh Husdyrgødning 3, Enggræs 0, Energiafgrøde 11, Efterafgrøder 3, I alt 18, Figur 5.3.1: Biomasseressourcer i Aarhus Kommune, Kilde: Planenergi for Region Midt,

47 Region Midt har i januar 2012 opstillet en række perspektiver for, hvordan man i Region Midtjylland i 2025 kan opnå 50 % vedvarende energi. En af metoderne er en ambitiøs satsning på biomasse og fælles biogasanlæg. Biogasperspektivplanen er et værktøj for kommuner og interessenter til at vurdere, hvor biomassen er, mens Statens Biogassekretariatet, ud fra de hensyn der skal varetages i planlægningen, kan lokalisere de bedst egnede placeringer. Det foreløbige materiale viser, at Aarhus Kommune ikke har optimale betingelser for at etablere flere fælles biogasanlæg. FAKTABOKS Energi og biogas. Energi måles i Joule (J), der ofte er foranstillet bogstaverne k(ilo), M(ega), G(iga) og T(era), der angiver tre, seks, ni og tolv nuller efter enheden. I el- sektoren bruger man ofte enheden Wh (Watt-hour), dog oftest som kwh, MWh, GWh. Da 1 Watt pr definition er 1 Joule pr sekund, er det let at omregne. 1 kwh er således 1 kj/s i 3600 sekunder (=1 time) eller 3600 kj, der mere almindeligt skrives 3,6 MJ. Tilsvarende er 1 MWh= 3,6 GJ osv. En liter fyringsolie indeholder fx 36 MJ, der er det samme som 10 kwh. En m 3 naturgas har et energiindhold på 39,6 MJ (11 kwh), og en m 3 biogas har et energiindhold på ca. 60 % af naturgassens energiindhold, dvs. 24 MJ (ca. 7 kwh). Biogas kan afbrændes direkte, hvor man kan udnytte varmen. Eller man kan anvende biogassen i en motor, der så kan producere el og varme, eller man kan opgradere biogassen til naturgas og pumpe det ind i naturgasnettet. FAKTABOKS Halmressourcerne i Aarhus Kommune er opgjort af DONG Energi i 2011 til at være tons halm i gennemsnit for Med en brændværdi på ca. 14, 5 GJ/ton halm svarer det til 900 TJ. Til sammenligning bruger hvert af halmvarmeværkerne i Solbjerg, Harlev og Sabro omkring tons halm/år. Fjernvarmeforsyningen i Aarhus Kommune leverer ca TJ i varme om året, altså mere end 10 gange det energiindhold man kan udnytte fra halmen. I mere videnskabelige sammenhænge skelner man mellem et Teoretisk potentiale, Teknisk potentiale, Økonomisk potentiale og et Bæredygtigt potentiale Ovenstående potentialer må henregnes til at være tekniske potentialer. 5.4 Husdyrgrundlaget og beliggenhed Placeringen og størrelsen af husdyrbrug er bestemmende for, hvor biogasanlæg hensigtsmæssigt placeres. Der er ca. 2,1 mio. DE i Danmark og antallet forventes at være nogenlunde konstant indtil I Aarhus Kommune er der ca DE, på husdyrbrug, som er større end 75 DE. Husdyrbrug, som er mindre end 75 DE, er ikke interessante i planlægning af fælles biogasanlæg. Biogassekretariatet har gennemført en analyse for Aarhus Kommune og nabokommunerne, hvor der er ud fra husdyrgrundlag og eksisterende biogasanlæg er tegnet egnede oplande for nye biogasanlæg, som bl.a. ikke indeholder barrierer og tager hensyn til en transportøkonomi, hvor køreafstand er 10 km. For Aarhus Kommune viser de potentielle oplande for fælles biogasanlæg, Nord: Den nordlige del af kommunen har et potentiale på DE, som ligger indenfor det eksisterende biogasanlæg Bånlev Biogas A/S og et muligt kommende anlæg i Syddjurs Kommune, samt 43

48 at der er 2 interessante undersøgelsesområder på tværs af kommunegrænserne på henholdsvis: o Vest: DE som dækker Aarhus Vest, den nordlige del af Skanderborg Kommuo ne, sydlige del af Favrskov Kommune og den vestlige del af Silkeborg Kommune. Syd-vest: DE, som dækker den sydvestlige del af Aarhus Kommune, den nordlige del af Odder Kommune og Skanderborg Kommune ind mod Skanderborg by. Figur 5.4.1: Kortet viser potentielle oplande for nye fælles biogasanlæg. De gule cirkler viser beliggenhed af eksisterende fælles biogasanlæg og gårdbiogasanlæg. Kilde Biogassekretariatet. 44

49 5.4.1 Husdyrudvikling Generelt forventes antallet af husdyr på landsplan ikke at falde. Der må dog antages at være regionale forskelle. I Aarhus Kommune betyder en kombination af byudvikling og husdyrbrugenes placering i forhold til boliger og natur generelt, at mange husdyrbrug ikke kan udvide deres nuværende produktion pga. miljøkrav. Der er foretaget en vurdering af den forventede udvikling af dyreholdet i Aarhus Kommune på ejendomme med mere end 75 DE for at vurdere om et fælles biogasanlæg vil være fremtidssikret. Område Bånlev Biogas A/S Der er i 2012 ca DE hos konventionelle landbrug og 540 DE hos økologiske bedrifter. Dette dyrehold forventes at stige til hhv DE og. 900 DE inden Disse tal er opgjort ud fra antagelser om, at der ikke lukker bedrifter og at ansøgte miljøgodkendelser udnyttes. Område Vest indenfor Aarhus Kommune Det skønnes, at husdyrholdet i den vestlige del af kommunen vil falde pga. byudvikling og pga., at der er kvægbrug, som generelt er i tilbagegang i Østjylland. Område Syd indenfor Aarhus Kommune Det skønnes, at husdyrholdet vil falde fra ca DE til omkring DE inden år Dette er i særdeleshed begrundet i, at mange af husdyrbrugene ligger bynært og ikke har udvidelsesmuligheder. 5.5 Biogasanalyse mange forhold er væsentlige Lokaliseringen af et anlæg skal foregå under en række hensyn, hvor der i den statslige udmelding er lagt vægt på at de primære hovedhensyn er beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag, hvilket vil sige, at en placering midt i et område, hvor biomasseproduktionen er stor og fremtidssikret kan minimere transportomkostninger samt gener fra lastbilkørslen. Der er i det følgende givet nogle eksempler på forhold der er vægtet højt i planlægningen. Landskab og beskyttelseszoner Fællesbiogasanlæg er markante og synlige tekniske anlæg, der ikke må placeres i eller tæt ved sårbare områder, hvad enten det er af natur- eller miljømæssige årsager. Anlæg skal som andet byggeri placeres udenfor vedtagne beskyttelseslinjer. Naturstyrelsens har i forhold til landskab sat fokus på arkitekturen og arkitektoniske eksempler på fælles biogasanlæg er vist på Naturstyrelsens hjemmeside. Nabogener Arealer til biogasanlæg skal ligge godt i forhold til vejnettet, da et biogasanlæg på størrelse med Bånlev Biogas A/S vil generere op mod 60 kørsler pr. dag med 30 tons lastbiler. Anlægget bør desuden ligge langt fra naboer for at mindske de lugtgener, der vil forekomme lejlighedsvist og får at mindske støjgener fra trafikken. Der er af den grund anbefalet en vejledende minimumsafstand på 500 m i statens udmelding. Sårbare grundvandsområder(osd-områder) Et biogasanlæg, som håndterer meget store mængder af flydende organiske produkter kan udgøre en miljømæssig risiko over for grundvandsressourcen. Derfor har Aarhus Kommune en politik om, at denne virksomhedstype ikke bør placeres i sårbare grundvandsområder.. 45

50 Andre faktorer påvirker anlæggets økonomi, hvorfor en investor vil lægge vægt på følgende: Arealtilgængelighed Biogasanlæg kræver plads til lagertanke, rådnetanke, modtagefaciliteter, maskinbygninger og en omkransende beplantning. Det eksisterende mellemstore Bånlev Biogas A/S på ca DE dækker et areal på ca. 4,5 ha. Biogassekretariatet har anbefalet et arealudlæg på 10 ha, som også sikre evt. udvidelsesmuligheder. Transportafstande Da økonomien i biogasanlæg påvirkes negativt af omkostningerne til transport af gyllen fra og til husdyrbrugene, bør et anlæg ligge centralt i forhold til husdyrgrundlaget. Der regnes med en dækningsradius på ca km, hvis gyllen ikke er afvandet. Gylle består af omkring 5 % tørstof,(der kan producere biogas) og 95 % vand, så transportomkostningerne vil kunne mindskes betydeligt ved at afvande gyllen hos gylleproducenten inden transport til biogasanlægget. Der eksperimenteres allerede i dag med mobile anlæg til opkoncentrering af gylle. Viser disse eksperimenter sig succesfulde, giver det større frihedsgrader til placering af biogasanlæggene, idet transportomkostningerne mindskes, så man kan afhente den opkoncentrerede gylle over større afstande end de km, som er økonomisk forsvarlig i dag. For at minimere transport af gylle til og fra potentielle biogasanlæg er det oplagt at biogasanlæg skal placeres, hvor husdyrtrykket er størst. Afstande til det kollektive energinet Biogasanlæg, der producerer mere energi end der kan udnyttes på produktionsstedet, skal af økonomiske årsager placeres så tæt som muligt på elnettet og fjernvarmenettet eller til naturgasledninger som muligt. Herved reduceres omkostninger til at forbinde biogasanlægget til forbrugere, der kan aftage energien. Elnettet er normalt så finmasket, at afstanden til dette ikke er et væsentligt problem. Derimod kan der være store afstande til fjernvarmenettet der oftest lægges i bymæssig bebyggelse og hyppigt også til naturgasledninger, der kan modtage biogas, hvis biogassen opgraderes til naturgaskvalitet. 5.6 Biogasanalyse for Aarhus Kommune og nabokommuner Biogassekretariatet, der er en enhed under Naturstyrelsen, har for Aarhus Kommune skitseret, hvor fremtidige biogasanlæg kunne ligge i Østjylland Den nordlige del af kommunen - Bånlev Biogas A/S Biogassekretariatets analyse viser, at hele den nordlige del af Aarhus Kommune vil kunne dækkes af det eksisterende anlæg, Bånlev Biogas A/S. Afhængigt af den endelige placering af et nyt anlæg i Syddjurs Kommune vil der muligvis frigøres kapacitet på Bånlev Biogas A/S Der er ikke et behov for at planlægge for et ekstra biogasanlæg i den nordlige del af kommunen Mulig placering af nye fælles biogasanlæg Biogassekretariatet har i april-maj 2012 med GIS-værktøj foretaget en analyse af, hvor biogasanlæg mest hensigtsmæssigt kan ligge i forhold til gyllepotentialet og naboer og vejnettet 46

51 Analysen baserer sig derudover på fx lovbestemte og vejledende afstandskrav og beskyttelseslinjer. Resultatet er et kort med angivelse af restriktive områder, hvor biogasanlæg ikke kan ligger og områder, hvor mulighederne skal afvejes i forhold til andre arealinteresser. Nedenstående er vist en overskuelig udgave af kortet. Område vest Sekretariatet har illustreret en mulighed for et biogasanlæg omkring vest for Galten med en dækningsradius ind til E45 i Aarhus Kommune. En placering er mest hensigtsmæsttig vest for Galten.Skanderborg Kommune forventer ikke at foretage en arealudpegning i forslaget til Kommuneplan 2013, men udelukkende gennem retningslinjer, at tilkendegive, at man er positivt indstillet overfor fælles biogasanlæg. Figur 5.6.1: Blå firkanter angiver mulige områder for fælles biogasanlæg vest for Aarhus. Kilde Biogassekretariatet Da anlæg bør placeres midt i områder med mange potentielle gylleleverandører, vil der ikke være perspektiv i at planlægge fælles biogasanlæg i den vestlige del af Aarhus Kommune. Hele området er i øvrigt udlagt som sårbart grundvandsområde (OSD), og husdyrgrundlaget vurderes at falde. En placering i Aarhus Kommune vil endvidere være for tæt på det eksisterende Bånlev Biogasanlæg. Der er ikke tungtvejende grunde til at planlægge for et fællesbiogasanlæg i denne del af kommunen, mens der er tungtvejende grunde til ikke at gøre det. Område sydvest Biogassekretariatet har skitseret et område, som dækker den sydvestlige del af Aarhus Kommune samt tilgrænsende arealer mod Odder og Skanderborg med et samlet husdyrgrundlag på DE eller mere afhængigt af, hvordan man placerer centrum og omkredsen. Husdyrgrundlaget i Aarhus Kommune vil skønsmæssigt være faldende i perioden frem til 2020, jf. den tidligere vurdering i afsnittet om husdyrgrundlaget.

52 Inden for dette område ligger to gårdbiogasanlæg på hhv. 345 DE og 123 DE. Hverken Odder Kommune eller Skanderborg Kommune har planer om fælles biogasanlæg i dette område. Odder Kommune fokuserer på biogasanlæg i den sydlige del af kommunen, i nærheden af naturgasledningen fra Horsens til Hou. Et anlæg placeret centralt i dette husdyrgrundlag vil have meget langt til naturgasledninger og til fjernvarmeledninger. I Aarhus Kommune kan der centralt i området findes et enkelt areal af tilstrækkelig størrelse og nærhed til god vej. Afstanden til naboer er kun 300 m til naboer. Afstanden til naturgas- og fjernvarmeledninger er henholdsvis 10 og 5-10 km. Figur : Biogassekretariatet har på grundlag af sekretariatets indsamlede data illustreret, hvor mulige fælles biogasanlæg mest hensigtsmæssigt kunne placeres i området sydvest for Solbjerg. Alle placeringer i området vil dog få lange afstande til naturgas- eller varmetransmissionsledninger (Kortkilde: Biogassekretariatet)

53 5.7 Samlet vurdering af biogasanalysen Vurderingen af mulige placeringer af biogasanlæg kan sammenfattes i følgende skema: Område i Kommunen Syd (for Solbjerg) Vest (for E45) Nord (for Djursland motorvej) Mulig oplandsstørrelse i DE Andre mulige biogasanlæg Ikke vist i kort. Ikke vist i kort BÅNLEV Mulighed for at lægge et anlæg centralt i område med stort husdyrtryk God Nej OK Nærhed til naturgasledninger 10 km Kort Ca. 5 km Nærhed til større fjernvarmeledninger 5-10 km < 5 km 1-2 km Husdyrgrundlag Falder Falder Mulig stigning Arealer med over 500 m til boliger Nej Få i.r. Mange/større arealer med over 320 m til boliger Enkelte Nogle i.r. Velegnet beliggenhed ift. grundvandsrisiko Vejnettets egnethed ift. gylletransporter (subjektivt bedømt uden for store veje) Kendt ønske fra landmænd/investorer om arealer til biogasanlæg OK Nej OSD-omr el. indvinding Nej OSD-omr. Ringe Neutral Neutral Nej Nej Økologisk linje Landskabsinteresser Ikke særlige Ikke særlige Ikke særlige Perspektivarealer, som påvirker mulighed Nej Harlev Nej Samlet bedømmelse af mulighed for nye fælles biogasanlæg i området Mulighed, men ikke egnet Figur 5.7.1: Sammenfattende vurdering af tre mulige biogasområder i Aarhus Kommune. Mulighed, men ikke egnet Ikke nødvendigt Sammenfatning Aarhus Kommune peger i temaplanen for jordbrug på, at der kan ske et øget indtag af husdyrgødning på Bånlev Biogas A/S. Husdyrbrug i Aarhus Kommune indgår i øvrigt i to tværkommunale oplande. En samlet vurdering viser således, at der planlægningsmæssigt ikke er optimale placeringsmuligheder for nye fælles biogasanlæg i Aarhus Kommune. Det er Aarhus Kommunes mål: At husdyrgødning i øget omfang skal afleveres til biogasanlæg og dermed bidrage til fossilfri energiforsyning. At det eksisterende anlæg skal sikres udvidelsesmulighed under hensyntagen til naboer, natur, miljø og landskab. Udbygning af det eksisterende fælles biogasanlæg kan ske som en del af til den samlede planlægning og samfundsmæssige afvejning og skal være baseret på husdyrgødning. Eventuelle nye fælles biogasanlæg i Aarhus Kommune skal være baseret på en analyse af det regionale husdyrgrundlag, der sandsynliggør, at den foreslåede placering er velegnet. Derudover skal anlægget være baseret på husdyrgødning og naturligvis indgå i en samlet planlægning. 49

54 6 Store husdyrbrug 6.1 Landbrugets udfordringer Landbrugets udfordringer i Aarhus Kommune er især koncentreret om husdyrbrugene og deres placering i forhold til natur, landskab, byen og boliger i det åbne land. 6.2 Strukturudvikling Landbrugsloven blev ændret i Det betyder, at grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet. Hidtil har den været på 750 dyreenheder. Der er endvidere åbnet mulighed for, at drive husdyrproduktion på ikke landbrugsnoterede ejendomme uden tilhørende jord, såkaldte jordløse husdyrproduktioner. Husdyrproduktionen vil fremadrettet kunne samles i egentlige produktionsenheder i klynger - f.eks. omkring et fælles biogasanlæg. I det åbne land vil der derfor kunne opstå meget store husdyrbrug, hvor den samlede bygningsmasse vil blive betydelig større end de traditionelle husdyrbrug og dermed få karakter af industri. Lokalt vil et husdyrbrug af en sådan størrelse medføre en større lokal belastning i form af bl.a. den landskabelige påvirkning, lugtgener, ammoniak og øget transport. Dermed kan omgivelserne blive påvirket af husdyrbrugene i langt større grad end tidligere. Planlægningspligten giver mulighed for, at foretage en positiv udpegning af velegnede områder til placering af sådanne husdyrbrug med henblik på, at placeringen indgår i kommunens samlede afvejning af arealanvendelse. 6.3 Områder til store husdyrbrug Planlægningen for de store husdyrbrug skal omfatte driftsbygninger og anlæg på husdyrbrug med mere end 500 dyreenheder (DE). Figur 6.3.1: Viser et produktionsanlæg for til årssøer med smågrise til 30 kg (knap DE) svarende til arealkrav 6 ha. 50

55 500 DE kan eksempelvis svare til en slagtesvinebesætning med en årsproduktion på slagtesvin fra 32 kg 107 kg. Et produktionsanlæg i denne størrelsesorden vil med veje og beplantning fylde op mod 3 ha. Et produktionsanlæg til et lign. husdyrbrug med et sohold på DE fylder 6 ha og er vist i figur Formål Formålet med kommuneplanlægning for store husdyrbrug er at sikre en hensigtsmæssig placering af husdyrbrugenes bygninger mv. (f.eks. stalde, gyllebeholdere og maskinhuse) i forhold til infrastrukturen, herunder især i forhold til placering af biogasanlæg, som skal aftage gylle fra husdyrbrugene. Planlægningen giver mulighed for at optimere beliggenhed af områder til placering af husdyrbrug med henblik på at sikre såvel erhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder og under hensyn til byvækst. Samtidigt vil planlægningen kunne bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser. Der er tale om en positiv udpegning af områder til store husdyrbrug, som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg og hermed få større sikkerhed for investerings- og udviklingsmuligheder. Det betyder, at husdyrbrug fortsat kan etablere sig uden for de udpegede områder til store husdyrbrug Husdyrbrug og miljøgodkendelse Aarhus Kommune har miljøgodkendt 21 husdyrbrug i perioden heraf er et kvægbrug på 501 DE. Alle øvrige husdyrbrug inkl. svinebrugene er mindre end 500 DE, hvor det største er på 455 DE. Mange af de miljøgodkendte svinebrug og øvrige husdyrbrug indgår i bedrifter på 2-4 brug, som hver især har et samlet dyrehold der er langt større end 500 DE. Tendensen er fortsat at udnytte den eksisterende anlægs- og bygningsmasse på de eksisterende brug og at opkøbe brug med en given produktionstilladelse, som udnyttes til bedriftens udvidelse. Udvidelsen sker fortrinsvis i og tæt på den eksisterende bygningsmasse. Udflytning af bygninger ses kun i de tilfælde hvor krav til øvrige miljømæssige parametre, som krav til lugt og ammoniak tvinger ansøger til at finde en anden placering. Samtidigt ses der også en tendens til at produktionsbygninger og markdriften er delt i to adskilte selskaber, hvilket reelt betyder at mange af de traditionelle husdyrbrug i dag allerede er jordløse brug. Reelt må det forventes at nogle af bedrifterne sammenlægger de enkelte husdyrbrug for at optimere driftsudgifterne. Jordbrugsanalysen og de faktuelle ansøgninger om miljøgodkendelse viser, at svinebrug udgør den største andel af større husdyrbrug og kvægbrug den øvrige del. Samtidigt viser indkomne ansøgninger, at udvidelserne primært sker i den nordlige del af Aarhus Kommune inden for lokalsamfund 36 og 37, mens at ansøgninger om udvidelse har været faldende i den sydlige del af kommunen. En del husdyrbrug har i 2011 benyttet sig af en lempelse i Husdyrbrugsloven, som betyder at der kan foretages mindre ændringer, som ikke medfører krav om godkendelse. Aarhus Kommune har i løbet af de sidste 5 år kun haft én henvendelse om etablering af et jordløst brug, hvor ejerkredsen bestod af en række husdyrbrug i området. Ejerkredsen valgte at finde en anden lokalisering at realisere husdyrbruget. 51

56 6.3.3 Prognose Aarhus Kommune har i 2011 ca DE svin fordelt på 80 husdyrbrug, som er større end 15 DE. Landbrug og Fødevarer forventer at produktionen af svin frem til 2020 fastholdes på samme niveau, men at antallet af svinebrug vil falde og dermed blive større. Den samme tendens forventes at være i Aarhus Kommune. Det er i jordbrugsanalysen skønnet, at der kan være et fald til DE i 2025 fordelt på 15 svinebrug. Holder prognosen svarer det til at husdyrbrugene vil få en gennemsnitlig størrelse på knap 600 DE pr. stk. Aarhus Kommune har i 2011 knap 40 kvægbrug med et samlet dyrehold på DE. Landbrug og Fødevarer forventer at produktionen af kvæg på landsplan frem til 2020 fastholdes på samme niveau, men at antallet af kvægbrug reduceres fra (2007) stk. til bedrifter i Det forventes at antallet af kvægbrug halveres i Aarhus Kommune til et niveau på 20 brug, men at DE fastholdes på DE. Det forventes, at antallet af store husdyrbrug med malkekvæg vil være begrænset til meget få brug. Aarhus Kommunes planlægning for store husdyrbrug er med baggrund i ovenstående primært rettet mod svinebrug. Det skyldes, at antallet af svinebrug og svin er størst, og at der er lille afhængighed mellem jorden og bygningsmassen. Lokalisering af områder til malkekvægsbesætninger er vanskelig, da der er stor afhængighed af græsnings- og foderarealer tæt på bygningsmassen Vigtige parametre i forhold til placering af store husdyrbrug Aarhus Kommune lægger sig i planlægningen op af den statslige udmelding, som angiver, at væsentlige parametre i planlægningen er god infrastruktur og nærhed til biogasanlæg og at placeringen skal ske under hensyn til byvækst og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Hvordan Aarhus Kommune har forholdt sig til det er gennemgået i det følgende. God infrastruktur I planlægningen er der lagt vægt på, at der er et godt vejnet tæt ved et område til store husdyrbrug. Store husdyrbrug har transport til og fra bygningsmassen af husdyr, foder og gylle/biomasse og ansatte. Transporten sker mellem andre husdyrbrug, marken, slagteriet, fodercentralen og biogasanlægget. De fleste transporter vil ske med lastbiler eller langsomtgående traktorer og store maskiner samt personbiler til personale og håndværkere etc. til husdyrbruget. Trafik er ofte et aspekt, som har stor fokus fra naboer i forbindelse med enkeltsagsbehandling. Trafikken kan give anledning til støj og gener for beboere langs vejnettet. Ved udpegning af et område til store husdyrbrug er det vigtigt, at udpegede områder ligger, hvor vejnettet er godt og hvor der er få ejendomme tæt på vejen. Ved gode veje forstås de veje, som i Kommuneplan 2009 er udpeget som stor trafikvej og som er forbundet til en overordnet trafikvej. De overordnede trafikveje er nødvendigvis ikke egnede som direkte tilkørselsveje fra et område til store husdyrbrug, da de omfatter motor- og motortrafikveje og de to store indfaldsveje Silkeborgvej og Viborgvej. Begge veje med høj trafikintensitet. I lyset af at trafikken til og fra et stort husdyrbrug vil være en blanding af langsomtgående traktortrafik, store lastbiler og personbiler vil en egnet placering være kørselsadgang til en god vej evt. fra en trafikvej eller mindre trafikvej, hvor der er få eller ingen naboer. Tilknytningen til det overordnede vejnet er samtidig vigtigt, da tilkørsel af foder og frakørsel af dyr til slagteriet ofte foregår i store lastbiler. 52

57 Nærhed til biogasanlæg Når husdyrbrugene bliver store og da der i Landbrugsloven ikke længere er et krav om sammenhæng mellem husdyrbrugenes størrelse og det tilknyttede areal må det forventes, at en større mængde af den producerede husdyrgødning ikke kan udnyttes af husdyrbruget selv, men skal afsættes til aftalearealer eller gennem et fælles biogasanlæg. Der kan også opstå det forhold, at der i det vandopland, hvor husdyrbruget er placeret, kommer et stigende husdyrtryk, så skal husdyrgødningen evt. eksporteres ud af oplandet. Her bliver biogasanlægget en central brik, idet biogasanlæg skal sikre, at der sker en udnyttelse af energien i husdyrgødningen. Nærhed til biogasanlæg vurderer Aarhus Kommune svarer til en kørselsafstand op til ca. 10 km, hvor det samtidigt er muligt for biogasanlæggets lastbiler, der transporterer 30 tons pr. kørsel, at foretage hovedparten af kørslen mellem husdyrbrug og biogasanlæg på en stor trafikvej. Placering af biogasanlæg i og omkring Aarhus Kommune er gennemgået i kap. 5. Aarhus Kommune har et biogasanlæg Bånlev Biogas A/S, som ligger sydvest for Spørring tæt på Randersvej. God afstand til boliger og by I et vækstområde som Aarhus Kommune vil det primært være byvæksten, der sætter husdyrbrugene under fortsat pres. For husdyrbrug, der ligger bolig- eller landsbynært, vil både investeringssikkerheden og de fremtidige udvidelsesmuligheder være lav. Aarhus Kommune har med vedtagelse af Planstrategi 2011 genvedtaget byudviklingsstrategien fra Kommuneplan 2009, hvilket også betyder, at der ikke udlægges flere perspektivområder til ny byvækst. Aarhus Kommune forventer, at de ha som er udlagt i Kommuneplan 2009, hvoraf kun 100 ha er udnyttet i 2011, rækker frem til minimum Lugtgeneafstanden er for husdyrbrugene ofte den begrænsende faktor i forbindelse med udvidelse tæt på boliger. I enkeltsagsbehandlingen af husdyrbrug beregnes lugt i forhold til tre forskellige kategorier af følsom arealanvendelse: byzone (herunder golfbaner), samlet bebyggelse og enkeltbeboelse. Beboelser på landbrugsejendomme er ikke omfattet af et beskyttelseshensyn. Byzone betegnes som den mest følsomme arealanvendelse og skal dermed beskyttes mest mod lugtgener. Der er i udpegning af områder til store husdyrbrug foretaget en konservativ beregning (mulige teknologier til reduktion af lugt er ikke indregnet) af lugtgeneafstanden fra et slagtesvinebrug, som producerer slagtesvin om året i størrelsen kg. Et sådan brug svarer til 500 DE. Slagtesvinebrug er den produktionsform der lugter mest og der er i beregningen ikke inddraget de mulige teknologier, som et husdyrbrug kan inddrage for at reducere lugten. Øvrige produktionsformer bør i forhold til lugtgeneafstand til følsom arealanvendelse kunne placeres i området. Lugtgeneafstanden er beregnet for en tilsvarende besætning på 750 DE og DE. Slagtesvinebrug Områdetype ( kg) Byzone Samlet bebyggelse Enkeltbolig i landzone 500 DE 952 m 738 m 385 m 750 DE m m 545 m DE m m 683 m Figur 6.3.2: Lugtgeneafstand fra et fiktivt slagtesvinebrug med slagtesvin i kategorien kg (Beregning Niras 2011) 53

58 Lugtgeneafstanden til et slagtesvinebrug på 500 DE er herefter brugt som bufferzoner omkring byzoner og kommende byer herunder perspektivarealer, samt samlede bebyggelser og enkeltboliger for at finde robuste områder til placering af store husdyrbrug. For at vurdere områdernes robusthed for større brug end 500 DE er områderne endvidere testet med bufferzonerne for 750 DE og DE. Her er der meget begrænsede arealmuligheder tilbage i Aarhus Kommune. Der vil for en stor dels vedkommende være overlap mellem lugtkonsekvensområderne og de områder, der i Kommuneplan 2009 er udpeget som bynært landskab eller friluftszone, men ikke fuldstændigt. Aarhus Kommune vurderer, at der inden for de bynære landskaber og friluftszonen vil være så stor fokus på de rekreative anvendelser, så de store husdyrbrug i disse områder ikke kan sikres en bedre investeringssikkerhed. Beskyttelsesinteresser Det er ikke muligt at placere store husdyrbrug i de internationale naturbeskyttelsesområder. Da der er tale om væsentlige bygningsanlæg ønsker Aarhus Kommune tillige, at naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer omkring skove, åer, søer, fortidsminder, strand og kirker respekteres, uanset at det i nogle tilfælde er muligt at undtage byggeri af driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugserhvervene. Ligeledes ønskes fredede områder friholdt for de store anlæg. Store husdyrbrug er ikke afhængig af en kystnær placering. Der udpeges derfor ikke arealer til dette formål i kystnærhedszonen. Aarhus Kommune har i Kommuneplan 2009 udpeget områder i det åbne land, der enten allerede anvendes eller fremover ønskes anvendt på en måde, der ikke er forenelig med placering af store husdyrbrug. Det gælder perspektivarealerne, der skal dække arealbehovet til ny byvækst som minimum frem til 2030, samt arealer med skov samt skovrejsningsarealer, som er udpeget i overensstemmelse med de statslige interesser på området. Derudover findes udpegninger af forskellige typer naturområder, eksempelvis mulige vådområder og lavbundsarealer, mulige naturområder og kvælstoffølsom natur, der netop har eller nemt kan få et højt naturindhold. Disse områder egner sig således heller ikke til placering af store husdyrbrug. I Kommuneplan 2009 er også udpeget områder af særlige landskabelig interesse, som i deres udstrækning også omfatter områderne af særlig geologisk interesse. Der er fra såvel Aarhus Kommune, som fra statslig side ønske om, at der som udgangspunkt ikke må ske en reduktion af de værdifulde landskaber, og landskabsområderne udpeget i Kommuneplan 2009 findes derfor ikke egnede til byggeri til store husdyrbrug. Disse udpegninger er videreført i Temaplan om Landskab til Kommuneplan 2013, hvor landskabet er delt ind i 3 områder. Der er i Kommuneplan 2009 udpeget værdifulde kulturmiljøer, og i forbindelse med revisionen af kommuneplanen udarbejdes en temaplan for kulturmiljøet, der vil supplere de eksisterende udpegninger. Selv om et område er et værdifuldt kulturmiljø, kan det stadig være muligt at udnytte til store husdyrbrug, hvis der tages hensyn til bevaringsværdierne i kulturmiljøet. I analysen af placeringsmuligheder for store husdyrbrug er der ikke fundet placeringsmuligheder inden for de værdifulde kulturmiljøer, og der har derfor heller ikke været nødvendigt at foretage interesseafvejninger i denne forbindelse. I Kommuneplan 2009 er der udpeget områder til naturnetværk, som har til formål på sigt at skabe større sammenhængende spredningskorridorer for dyrene. Naturnetværket indgår ikke som en parameter i forhold til udpegning af områder til store husdyrbrug, da det vurderes, at der i tilfælde af, der findes egnede områder i kanten af netværket, vil der være mulighed for at inddrage dette hensyn i forbindelse med udformning af beplantningsbælter mv. 54

59 Øvrige placeringshensyn Der er taget højde for at områderne ikke indeholder områder med terrænhældning større end 6 % og større sammenhængende naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, som ikke er indeholdt i ovenstående områder omfattet af Kommuneplan Områderne er ikke screenet for spredte naturområder. Der vil i forbindelse med ansøgning fortsat skulle tages de fornødne miljømæssige forholdsregler, for at beskytte den natur der er eller etableres naturligt i området. Mulige områder til store husdyrbrug er endvidere fundet uegende, hvis de gennemskæres af tekniske anlæg som højspændingsledninger, vindmølleområder eller kabellagte tracerer, der forhindrer større byggeri. Udviklingen i husdyrtæthed inden for vandoplande En vigtig forudsætning for beskyttelsen af vandoplande er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Produktionen vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Givet dette, vil der for hvert projekt, der realiseres, blive nedlagt en eller flere produktioner, svarende til projektets omfang. Med det foreliggende beskyttelsesniveau betyder det, at næringsstofbidraget fra husdyrproduktionen over tid nedbringes i takt med, at husdyrbrug godkendes, da enkeltsagsbehandlingen i Husdyrbrugsloven for store husdyrbrug indebærer, at lovgivningens beskyttelsesniveau skal overholdes. I forbindelse med den konkrete vurdering af ansøgninger er det derfor vigtigt at vurdere, om den miljøforbedring, der er forudsat realiseret gennem godkendelser af husdyrbrug, opnås eller ikke opnås i det aktuelle vandopland. Her anvendes de landsdækkende data fra det Centrale Husdyrregister (CHR), som Miljøstyrelsen vurderer, er de bedste tilgængelige data til at få et overblik over udviklingen i dyreholdet på oplandsniveau. Som hjælp til vurderingen af udviklingen i dyreholdet på oplandsniveau har Miljøstyrelsen udgivet en samlet oversigt over udviklingen i dyreholdet, hvor CHR-data er behandlet. I oversigten kan kommunerne se udviklingen i antallet af husdyrenheder i de enkelte oplande fra og med Opgørelsen opdateres årligt og fremgår af Statsforvaltningens hjemmeside. Generelt er husdyrtætheden inden for oplandene i Østjylland faldende. Arealer i Aarhus Kommune afvander til Randers Fjord, Grund Fjord, Indre Kalø Vig, Aarhus Bugt og Norsminde Fjord. Indenfor oplande under DE er der særlig fokus på udviklingen i dyrehold. I de oplande er muligheden for at etablere store husdyrbrug med de nuværende krav i administrationen af Husdyrbrugsloven begrænsede uden at der opstår krav til håndtering af husdyrgødning. Det er i planlægningen af store husdyrbrug vurderet, at disse oplande ikke skal indgå i en udpegning. Øvrige oplande er mere robuste. Hvis udviklingen af dyreenheder ændrer sig fra faldende til stigende i et opland vil det få konsekvenser for de husdyrbrug, der ønsker at etablere sig efterfølgende. 55

60 Landskab og store husdyrbrug I enkeltsagsbehandlingen af husdyrbrug skal det sikres, at husdyrbrug placeres så hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet herunder de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. Udgangspunktet er, at nyt byggeri altid skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Ved vurderingen af det landskabelige skal der foretages en afvejning af på den ene side det ønskede byggeris placering og nødvendighed for husdyrbruget over for på den anden side de landskabelige hensyn i området. Der skal være en særlig begrundelse for at placere nyt byggeri andet sted på ejendommen. Afstandskrav til anden bebyggelse kan efter omstændighederne udgøre en tilstrækkelig begrundelse. Samlet vurdering af analysen Formålet med kommuneplanlægning for husdyrbrug større end 500 DE er at sikre en hensigtsmæssig placering i forhold til infrastrukturen, herunder især i forhold til placering af fælles biogasanlæg. Samtidigt skal planlægningen bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til naboer og beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser. Der er i temaplanen for jordbrug foreslået udpeget et område nord for Mejlby til husdyrbrug større end 500 DE. Området har god infrastruktur, ligger i oplandet til et eksisterende fælles biogasanlæg og ligger inden for et særligt værdifuldt landbrugsområde. Etablering og udvidelse af husdyrbrug i området kræver fortsat en konkret vurdering i forhold til særlovgivningen herunder en vurdering af konsekvenser for naboer, natur, miljø og landskab. Der er tale om en positiv udpegning af et område til store husdyrbrug, som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg og hermed få større sikkerhed for investerings- og udviklingsmuligheder. Udpegningen betyder dog ikke ringere muligheder for, at husdyrbrug fortsat kan etablere sig uden for det udpegede område. Landbruget må påregne, at etablering af de meget store husdyrbrug forudsætter teknologier, der kan reducere bl.a. lugt og ammoniakfordampning for at finde velegnede placeringer i Aarhus Kommune. Placering af husdyrbrug større end 500 DE skal fortsat ske under hensyntagen til naboer, natur, miljø og landskabsinteresser. 56

61 7 Jordbrugsområder og særligt værdifulde landbrugsområder 7.1 Indledning Ifølge Planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder. De særligt værdifulde landbrugsområder kan f.eks. være områder med stor husdyrtæthed, mange investeringstunge ejendomme, biogasanlæg, mange ejendomme med økologisk eller anden specialiseret produktion, mange gartnerier og jorder med høj dyrkningsværdi samt gode vilkår for kunstvanding. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder er således ikke nødvendigvis tæt koblet sammen med jordens dyrkningskvalitet. Adgang til f.eks. vand og veje samt allerede foretagne investeringer er også vigtige parametre for placeringen. 7.2 Statslige interesser Jordbrugserhvervenes interesser og udviklingsmuligheder skal indgå i den samlede afvejning af interesser ved planlægningen. Der skal bevares tilstrækkelige arealer udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke jordbrugsmæssigt formål. Inddragelse af landbrugsjord må ikke være større end højst nødvendigt især indenfor SVL områder. Udpegningen skal være med til at minimere konflikter mellem husdyrbrug og naboer og dermed skabe større investeringssikkerhed. Områderne skal friholdes for andre aktiviteter der kan begrænse fremtidig udviklingsmuligheder. Det er et mål, at der skal være et bæredygtigt landbrug og at landbrugets rolle og udviklingsmulighed skal indgå i en helhedsplanlægning. Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af SVL-områder, skal baseres på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der i kommunens planlægning lægges vægt på følgende for at sikre en bæredygtig udvikling: Arealinddragelse skal fortrinsvis finde sted så de bedst egnede jorde bevares og så de fremtidige udviklingsmuligheder er synlige. Arealforbruget skal være afpasset. Hensyn til de berørte landbrug; struktur, arondering, udbringningsarealer samt bygnings- og kulturtekniske investeringer. Afstand mellem husdyrbrug og boliger. Større samlede jordbrugsområder bevares. NaturErhvervs interesser i kommuneplanlægningen i Aarhus Kommune er især koncentreret om husdyrbrugene. 7.3 Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget er de oplysninger, som ligger til grund for jordbrugsanalyserne og som er bearbejdet i kap. 4. Metoden, der er arbejdet efter, fremgår i afsnit 2.4. Der er taget afsæt i de statistikoplysninger, der opstår inden for lokalsamfund. Resultatet af den vurdering der er foretaget, er gennemgået neden for. 57

62 7.4 Helhedsplanlægning I forhold til udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder er der lagt vægt på at det er en positiv udpegning og at det sker med udgangspunkt i jordbrugets behov for investeringssikkerhed. Dernæst er der inddraget de hensyn, der er vedtaget i kommuneplanen Kommuneplan 2009 Jordbruget er beskrevet i Kommuneplan 2009, hvor der her udelukkende er gengivet den fastlagte målsætning og retningslinjer. Målsætning Der skal sikres mulighed for at drive rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug i Århus Kommune Retningslinje Jordbrugsområder skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift Ved inddragelse af jordbrugsområder til andre formål skal det sikres: o at der ikke bruges mere landbrugsjord end nødvendigt o at der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, deres beliggenhed, arealbehov og foretagne investeringer o at der bevares større, samlede jordbrugsområder. o At nødvendige arealinddragelse fortrinsvis finder sted, så de bedst egnede landbrugsjorde bevares o At der er passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebeyggelse m.v., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås. Der er i Kommuneplan 2009 ikke udpeget særligt værdifulde landbrugsområder på grund af de manglende jordbrugsanalyser fra Statsforvaltningen hensigten med den fremadrettede planlægning for jordbruget Overordnet kan jordbruget indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder forvente en større sikkerhed for, at der ikke sker fysisk planlægning, der forringer jordbrugets mulighed for at dyrke jorden. Arealkrævende planlægning og aktiviteter, der i øvrigt er i konflikt med jordbruget, placeres så vidt muligt uden for de udpegede områder. Landbrugsarealer, som ligger i særligt værdifulde landbrugsområder kan som øvrige jordbrugsområder være pålagt dyrkningsrestriktioner, som bl.a. er udmeldt gennem generelle og konkrete statslige udpegninger eller gennem kommunal indsatsplanlægning for drikkevandsbeskyttelse. Det betyder ikke, at jorden nødvendigvis skal tages ud af omdrift, men at der kan være behov for, at tage andre dyrkningsmetoder i anvendelse. Prioritering af jordbrugsinteresserne skal og kan dermed ikke udelukke hensynet til miljøet, som f.eks. beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur. Der vil fortsat inden for de særligt værdifulde landbrugsområder være særligt beskyttede områder eksempelvis de 3 beskyttede naturområder samt stier, hegn og kulturhistoriske emner, som vil være omfattet og beskyttet af anden lovgivning - ligesom udpegningen ikke medfører ændringer i enkeltsagsbehandlingen af husdyrbrug. 58

63 I helhedsplanlægningen indgår, at jordbrugsarealer, som ligger inden for bynære landskaber og til dels friluftszonerne umiddelbart ikke udpeges, da kommuneplanen peger på, at indretning af friluftslivet primært skal ske i disse zoner bl.a. gennem øget adgang fra byerne til robuste naturområder. Den endelige anvendelse af områderne er ikke endelig afklaret og afventer bl.a. friluftsplanen. 7.5 Lokalsamfund med særligt værdifulde landbrugsområder Kommuneplanen skal på den ene side synliggøre, hvilke arealer der planlægningsmæssigt inddrages til andet formål, og hvilke konsekvenser det har for jordbruget. På den anden side skal kommuneplanen sikre, at der er et fortsat passende samlet areal til at kunne have jordbrug. Mange af de vigtige produktionsområder med store husdyrbrug ligger velplaceret i forhold til naturområder og by, så de ikke kommer i umiddelbar konflikt med nye naturområder og byvækst. I forbindelse med Kommuneplan 2009 fremførte NaturErhverv, at Aarhus Kommune, som minimum bør beskrive vilkårene for de største husdyrbrug og Kommuneplanen bør omfatte konkrete tiltag. som vil beskytte erhvervets investering, så husdyrbrugene ud fra en samlet afvejning har en fremtid. Der er taget udgangspunkt i den del af jordbrugsanalysen, som omfatter heltidshusdyrbrug og de områder, hvor de udnytter arealerne til produktion af afgrøder og udbringning af husdyrgødning. Det er samtidigt vurderet, at der i helhedsplanlægningen også skal være en stærk tilknytning til fælles biogasanlæg Lokalsamfund Kommuneplanen (KP09 s. 24) er inddelt i 39 lokalsamfund og det er valgt, at jordbrugsanalysen inddeles i de samme oplande. Områderne starter fra 01 og 11-16, og dækker de bymæssige områder Aarhus City samt Holme-Højbjerg- Skåde, Viby, Åby, Hasle, Skejby-Christiansbjerg og Vejlby Risskov. Disse områder omfatter ingen eller landbrugsarealer i så begrænset omfang, at de i denne sammenhæng betragtes som rene byområder, og de indgår ikke i den videre vurdering. Områderne omfatter forstæderne: Tranbjerg, Hasselager-Kolt, Ormslev-Stavtrup, Brabrand- Gellerup, Tilst-Brabrand Nord, Lisbjerg, Lystrup-Elsted og Skærring-Egå. Det åbne land omkring forstæderne er i Kommuneplan 2009 udpeget som Bynære Landskaber. Der er ikke fastlagt retningslinjer for de bynære landskaber, men i forhold til eksempelvis friluftsliv er der fastsat retningslinjer for, at friluftslivet primært skal ske i bynære landskaber. Markerne i det åbne land dyrkes og der findes i område 22-23, og også husdyrbrug > 15 DE. Områderne 31-39, som omfatter de fritliggende bysamfund: Beder-Malling, Mårslet, Solbjerg, Harlev- Framlev, Sabro-Borum, Trige-Spørring, Hårup-Mejlby, Hjortshøj og Skødstrup-Løgten. De fritliggende bysamfund er omkranset af en 1,5 km friluftszone, som der ikke er fastlagt retningslinjer for, men lig de bynære landskaber angiver det områder, hvor friluftslivet primært bør ske. Markerne i det åbne land bliver i højere grad præget af et produktionslandskab, hvor jorden er i omdrift og der er en større andel af husdyrbrug i alle lokalsamfund. Med baggrund i den metode som er beskrevet i afsnit 3.4 er områder gennemgået nærmere. Lokalsamfund 31 Beder-Malling Der udpeges ikke SVL områder. Lokalsamfundet er på ha med et samlet landbrugsareal på ha fordelt ligeligt på heltids og deltidsbrug. Området er ikke husdyrtungt. Den samlede antal dyreenheder udgør ca. 618 DE. Den relative produktionsværdi i området er lav og der er ikke en stor andel af vinterhvede, hvilket bekræfter, at området indeholder en del fritidslandbrug. 59

64 I den vestlige del af lokalsamfundet er der et perspektivareal beskrevet i Kommuneplan 2009 og genvedtaget i Planstrategi Området er på 286 ha. Aarhus Kommune ejer ca. 1/3 af området. Det åbne land er i øvrigt beskyttet af landskabsfredninger. Lokalsamfund 32 Mårslet Der udpeges ikke SVL områder. Lokalsamfundet er på ha med et samlet landbrugsareal på ha hvor heltidsbrugene dyrker ca. 2/3. Området er husdyrtungt nord og vest for Mårslet. Den samlede antal dyreenheder udgør ca DE. Den relative produktionsværdi i området er middel og der er ikke en stor andel af vinterhvede, hvilket bekræfter, at området også indeholder en del fritidslandbrug. Mange af de store husdyrbrug, primært svinebrug, der ligger vest og nord for Mårslet, er i dag begrænset i at udvide p.g.a. nærhed til landsby, kommende og eksisterende by. Den østlige del af lokalsamfundet er beskyttet af landskabsfredninger og kystnærhedszonen. Området omkring Mårslet ligger i bynært landskab og området syd for Mårslet ligger i friluftszone. Lokalsamfund 33 Solbjerg Der udpeges SVL områder. Lokalsamfundet er på Ha med et samlet landbrugsareal på ha, hvor heltidsbrugene dyrker den markant største del af arealerne. Området er husdyrtungt primært syd og øst for Solbjerg. Det samlede antal dyreenheder udgør ca DE primært svinebrug. Der er samtidigt en del deltids husdyrbrug. Den relative produktionsværdi i området er høj og der er en stor andel af vinterhvede, hvilket bekræfter, at området indeholder en del heltidslandbrug. Store dele af området ligger inden for friluftszonerne til Solbjerg og perspektivarealet til den nye by vest for Malling. Områder som vil være i spil i forhold til den fremadrettede sammentænkning af byerne og deres adgang ud i det åbne land Lokalsamfund 34 Harlev-Framlev Der udpeges ikke SVL områder. Lokalsamfundet er på ha med et samlet landbrugsareal på ha, hvor heltidsbrugene kun dyrker ca. 604 ha. Området er ikke husdyrtungt. Det samlede antal dyreenheder udgør ca. 965 DE, hvor størstedelen er kvæg. Husdyrbrugene ligger nord for Silkeborg motorvejen. Der er en stor andel af deltidshusdyrbrug. Den relative produktionsværdi i området er lav og der er ikke en stor andel af vinterhvede, hvilket bekræfter, at området også indeholder en del fritidslandbrug. Mange af de store husdyrbrug primært svinebrug, der ligger vest og nord for Mårslet er i dag begrænset i at udvide pga. nærhed til landsby, kommende og eksisterende by. Der er 2 perspektivarealer i området. Begge beskrevet i Kommuneplan 2009 og genvedtaget i Planstrategi Området øst for Harlev er på 276 ha og området vest for Framlev er på 87 ha. Aarhus Kommune ejer ca. 1/6 af området ved Framlev. Området gennemskæres af silkeborgmotorvejen. Lokalsamfund 35 Sabro Der udpeges ikke SVL områder. Lokalsamfundet er på ha med et samlet landbrugsareal på ha, hvor heltidsbrugene dyrker ca ha. Området er ikke husdyrtungt. Den samlede antal dyreenheder udgør ca. 790 DE, hvor størstedelen er svin. Husdyrbrugene ligger syd Viborgvej. Der er en stor andel af deltidshusdyrbrug. Den relative produktionsværdi i området er middel og der er ikke en stor andel af vinterhvede, hvilket bekræfter, at området også indeholder en del deltidslandbrug. De to svinebrug i området er i dag begrænset i at udvide pga. nærhed til landsby og by. Der er 2 perspektivarealer i omkring Mundelstrup. Begge beskrevet i Kommuneplan 2009 og genvedtaget i Planstrategi Områderne er samlet på 40 ha. 60

65 Lokalsamfund 36 Trige-Spørring Der udpeges SVL områder. Lokalsamfundet er på ha med et samlet landbrugsareal på ha hvor heltidsbrugene kun dyrker ca. 604 ha. Området er ikke husdyrtungt. Den samlede antal dyreenheder udgør ca DE, næsten ligeligt fordelt mellem svin og kvæg. De fleste og største husdyrbrug ligger i den nordlige ende af lokalsamfundet. Der er en stor andel af deltidshusdyrbrug. Den relative produktionsværdi i området er lav og der er ikke en stor andel af vinterhvede, hvilket bekræfter, at området også indeholder en del deltidslandbrug. I området ligger et fælles biogasanlæg Bånlev Biogas A/S. En stor del af den afgassede biomasse fra anlægget udspredes inden for lokalsamfundet. Lokalsamfund 37 Hårup-Mejlby Der udpeges SVL områder. Lokalsamfundet er på ha med et samlet landbrugsareal på ha hvor heltidsbrugene dyrker ca ha. Området er husdyrtungt. Den samlede antal dyreenheder udgør DE, hvor langt hovedparten er svin. De fleste og største husdyrbrug ligger i den nordlige og østlige del af lokalsamfundet. Der er en lille andel af deltidshusdyrbrug. Den relative produktionsværdi i området er lav og der er en lille andel af vinterhvede, hvilket bekræfter, at området indeholder en del deltidslandbrug. En stor del af den afgassede biomasse fra Bånlev Biogas A/S udspredes inden for lokalsamfundet. Lokalsamfund 38 Hjortshøj Der udpeges SVL områder. Lokalsamfundet er på ha med et samlet landbrugsareal på 750 ha hvor heltidsbrugene dyrker ca. 341 ha. Ca. 234 ha dyrkes økologisk. Området er ikke husdyrtungt. Den samlede antal dyreenheder udgør ca. 489 DE, hvor hovedparten er svin. De fleste og største husdyrbrug ligger i den nordlige ende af lokalsamfundet. Der er en stor andel af deltidshusdyrbrug. Den relative produktionsværdi i området er lav og der er ikke en stor andel af vinterhvede, hvilket bekræfter, at området også indeholder en del deltidslandbrug. I området ligger et fælles biogasanlæg Bånlev Biogas A/S. En stor del af den afgassede biomasse fra anlægget udspredes inden for lokalsamfundet. Lokalsamfund 39 Skødstrup-Løgten Der udpeges ikke SVL områder. Lokalsamfundet er på ha med et samlet landbrugsareal på ha hvor heltidsbrugene dyrker ca ha. Ca. 206 ha dyrkes økologisk. Området er ikke husdyrtungt. Den samlede antal dyreenheder udgør ca. 693 DE, fordelt på 4 svinebrug. De fleste og største husdyrbrug ligger i den nordlige ende af lokalsamfundet. Der er en lille andel af deltidshusdyrbrug. Den relative produktionsværdi i området er høj og der er en middel andel af vinterhvede. To af husdyrbrugene ligger i et perspektivområde vest for Løgten. De er allerede i dag begrænsede af udvidelse pga. nærhed til byen. Det 3. husdyrbrug ligger i udkanten af en landsby og i et landskabeligt område. Det 4. husdyrbrug ligger i god afstand fra by og inden for kystbeskyttelselinjen, der er fredede arealer, kulturmiljø og landskabsinteresser Detaljeret udpegning Ovenstående giver en bruttoudpegning inden for fire lokalsamfund: 33 Solbjerg, 36 Trige-Spørring, 37 Hårup-Mejlby og 38 Hjortshøj. 61

66 Der er arbejdet videre med en detaljeret udpegning inden for de fire lokalsamfund, hvor følgende områder ikke indgår i udpegningen: Byzone, Perspektivareal, Bynære landskaber, Landsbyer, Mulige skovrejsningsområder, Mulige vådområder og fosforådale, Mulige naturområder, Natura 2000 områder, Kvælstoffølsom natur, Landzonelokalplaner. Omkring byerne og i forhold til 1,5 km friluftszone er der foretaget en konkret vurdering, som er en kombination af naturlige afgrænsninger i landskabet og fordelingen af, om det er deltids- eller heltidsbrug, der dyrker jorden. De endeligt udpegede områder fremgår af Temaplanen for jordbrug. Skove Skov er også jordbrug og dermed kan det også udpeges som særligt værdifuldt landbrugsområde. Det er dog valgt, at udtage områder med mulighed for skovrejsning, fordi områderne er beskyttede landbrugsarealer, da den eneste mulighed er skov eller jordbrug. Visse af de eksisterende skove er omfattet af udpegningen. 62

67 Mulige naturområder Områderne udlagt til muligt natur anvendes i dag af jordbruget og vil også fortsat kunne det. Udpegningen betyder, at jorden udtages af omdrift og udlægges som naturområde. Landbruget vil forsat være en medspiller i pasning af områderne og der vil være behov for især kvægbrug, som kan afgræsse områderne eller bruge arealerne til høslet. 7.6 Samlet vurdering af udpegningen Der er ved udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder lagt vægt på følgende: Stor husdyrproduktion og stort behov for foderproduktion og afsætning af husdyrgødning på udbringningsarealer og/eller, Tæt sammenhæng mellem primær produktion og sekundærproduktion fx i form af biogasanlæg og udspredningsarealer. Udpegning af større sammenhængende arealer Sammenhæng med den øvrige kommuneplanlægning. Der udpeges efter en samlet vurdering særligt værdifulde landbrugsområder i den nordlige og sydlige del af Aarhus Kommune, hvor der er stor koncentration af husdyrproduktion og for den nordlige dels vedkommende nærhed til det eksisterende biogasanlæg. Den endelige afgrænsning af de særligt værdifulde landbrugsområder er foretaget efter en konkret vurdering, hvor blandt andet naturlige afgrænsninger i landskabet og oplysinnger om heltidsbrugenes anvendelse af arealerne er inddraget. De særligt værdifulde landbrugsområder kan ligesom alle øvrige jordbrugsområder være underlagt dyrkningsrestriktioner. Udpegningen hverken kan eller skal tilsidesætte hensynet til natur- og miljøbeskyttelsen. Arealer er og kan fortsat blive omfattet af statslig miljøregulering, generel regulering og planlægning med henblik på at sikre arealer til oversvømmelse samt beskytte vandressourcer og omkringliggende natur uanset, om de er beliggende i områder udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder eller i jordbrugsområder. Det er Aarhus Kommunes mål: o At sikre mulighed for at drive et både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt landbrug. o At jordbrugsområder, som ikke er omfattet af anden planlægning, så vidt muligt skal forblive i jordbrugsdrift o At jordbruget inden for et udpeget område skal sikres større investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder. o At husdyrgødning fra husdyrbrug inden for område udpeget til husdyrbrug større end 500 DE skal behandles på et fælles biogasanlæg. o At skabe rammer for partnerskaber mellem landbruget og byen. o At landbruget bidrager til naturpleje af kommunale arealer Ved inddragelse af jordbrugsområder til andre formål skal det sikres: o At der ikke bruges mere landbrugsjord end nødvendigt, o At der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte ejendomme, deres beliggenhed, arealbehov og foretagne investeringer, o At der bevares større, samlede jordbrugsområder, o At nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted, så de bedst egnede landbrugsjorder bevares, 63

68 o At der er tilstrækkelig afstand mellem især husdyrbrug og ny bebyggelse m.v., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås. Særligt værdifulde landbrugsområder o Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder vægtes udviklings- og investeringsinteresser i landbruget højt. o Forureningsfølsom eller arealkrævende anvendelse, der ikke kan relateres til jordbrugserhvervet, skal så vidt muligt undgås. 64

69 8 Offentlighed og inddragelse af interessenter 8.1 Mundtlige bidrag fra workshop afholdt den 7. juni 2011 Bemærkning fra salen: Jens Thomsen Det er godt at få udpeget arealer til store husdyrbrug. Det vigtigste er afstanden til byen, som er det mest begrænsende. Det er også nødvendigt at udpege arealer i Aarhus Kommune. Det kan ikke være rigtigt at alt landbrug skal placeres i Syd og Vestjylland langt fra græs etc. Der skal også være plads til landbrug i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune skal være opmærksom på, at der kun er muligheder der, hvor der i forvejen er store enheder. Det er ikke realistisk at oprette helt nye brug. Svar Bemærkningen er indgået i arbejdet med udpegning. Det fremgår af afsnit 3.3, hvordan område til store husdyrbrug er udpeget og af kap. 7, hvordan det udpegede område skal opfattes. Bemærkning fra Østjysk Familiebrug Ønsker, at der sker udpegning af arealer til brug, som er mindre end 500 dyreenheder. Der er generel dårlig investeringssikkerhed. Mener, at det vil blive praksis, at der siges nej til udvidelse udenfor udpegede områder. Svar Der er tale om en positiv udpegning, hvilket betyder, at der ikke med planlægningen kan siges nej til udvidelse af husdyrbrug uden for det udpegede område. Spørgsmål 1 fra salen Lysgener fra drivhuse vil det indgå i planlægningen? Svar Lysgener kommer umiddelbart ikke til at indgå i planlægningen for jordbrug, men det er et parameter der indgår i udpegning af nye byområder og vurderes i forbindelse med lokalplanlægning. Det er også et punkt som Dansk Gartneri har peget på, hvilket fremgår af afsnit 5.7. Spørgsmål 2 fra salen Indgår de gamle jordbrugsanalyser fra amtet samt data om sårbare naturinteresser i temaplanlægningen? Svar Der er tale om en helhedsplanlægning, hvor der er taget udgangspunkt i de nyeste jordbrugsanalyser fra Statsforvaltningen og den nyeste viden, som findes om sårbar natur. Spørgsmål 3 fra salen Kan Aarhus Kommune planlægge sig ud af at bræmmer langs vandløb kan anvendes til energipil? Har omlægningen til økologiske brug betydning for biogasplanlægningen? Svar Plantning af energipil langs vandløb er beskrevet i særlovgivningen, og det vil ikke være omfattet af f.eks. negativ skovrejsningsområder. 65

70 8.2 Bidrag til den offentlige debat Indsendte bidrag til det offentlige debatoplæg om temaplaner og planstrategi Der er i debatperioden indkommet 14 høringsbidrag, hvoraf 2 forholder sig til Temaplanen for Jordbruget. Disse 2 høringsbidrag er i det efterfølgende gengivet i en afkortet udgave NaturErhverv - suppleret med Jordbrugskommissionen for Region Midtjylland af 27. juni 2011 (Høringsbidrag af 27. juni 2011 fremgår af sag POB/10/03472 bilag 022) Det primære formål med jordbrugsanalyserne er, at udpege særligt værdifulde jordbrugsområder, og idet halvdelen af kommunens areal er landbrugsarealer, må det antages, at en væsentlig andel kan udpeges som særligt værdifulde jordbrugsområder. Det fremgår, at Aarhus Kommune ønsker at fokusere på flere boliger, rekreative områder, erhvervsinteresser og naturhensyn. Vi gør kommunen opmærksom på, at den med fordel kan sammentænke disse planer med jordbrugserhvervets interesser gennem en aktiv planlægning frem for at foretage en eller anden form for residualplanlægning for jordbrugserhvervet. Vi har bemærket at Aarhus Kommune umiddelbart ikke har planer om at etablere flere biogasanlæg. Det finder vi uheldigt, da biogasanlæg er en væsentlig forudsætning for at bibeholde en økonomisk rentabel animalsk fødevareproduktion, gøre husdyrbrug uafhængige af arealer til produktion af foder og afsætning af gødning i nærområdet, skabe et renere miljø og kombinere fødevare produktionen med en miljøvenlig energiproduktion. Jordbrugskommissionen for Region Midtjylland Det er positivt at Aarhus Kommune sætter fokus på det åbne land herunder jordbrugserhvervet. Da Aarhus Kommune vokser betydeligt i fremtiden og der pågår planlægning af nye byer opfordrer jordbrugskommissionen til, at der udpeges særligt værdifulde landbrugsområder for at sikre landbrugets overlevelsesmuligheder, især for husdyrbrug. Udpegningen bør ske på baggrund af en reel interesseafvejning og ikke en residualplanlægning. Jordbrugsanalysen skal brugs som et redskab hertil. Svar Aarhus Kommune har i udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder taget udgangspunkt i Statsforvaltningens jordbrugsanalyse og bearbejdet materialet efter statistikområder, der er sammenfaldende med kommuneplanens Lokalsamfund. Der er i udpegningen taget udgangspunkt i, hvor husdyrbrugene er, og der er i planlægningen lagt vægt på, at der er sammenfald mellem de 3 plantemaer Særlig værdifulde landbrugsområder, Store Husdyrbrug og Fælles biogasanlæg. Aarhus Kommune har sammen med nabokommuner undersøgt grundlaget for biogasanlæg inden for fælles husdyroplande. Det er Aarhus Kommunes vurdering, at der ikke er planlægningsmæssigt grundlag for at udpege et nyt område i Aarhus Kommune. Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup (Høringsbidrag af 29. juni 2011 fremgår af sag POB/10/03472 bilag 032) Der er indsendt en samlet kommentar til alle 4 temaplaner og planstrategien. Nederst er gengivet bemærk til jordbruget i sin fulde ordlyd. 66

71 Jordbruget Der vil fortsat være store åbne landskaber i den sydlige del af kommunen, og dermed basis for landbrug. Det finder vi er en væsentlig aktivitet. Arbejdet med vådområder og håndtering af forventede øgede vandmængder kan dog giver problemer, da hævningen af vandstanden ofte har virkning på store områder. Vi må også som tidligere pointeret i forhold til gældende kommuneplan og forskellige lokalplanforslag understrege, at der skal tages gensidige hensyn mellem byvækstområder og eksisterende landbrugsaktiviteter. Kort sagt: et område kan ikke bruges til både et stort dyrehold og til byudvikling. Svar I lokalsamfund 31 Beder Malling drives jorden af både heltidsbrug og fritidsbrug. Der er i området kun 6 husdyrbrug, som er større end 15 dyreenheder (DE). Aarhus Kommune er enige i, at et område ikke både kan bruges til byudvikling og store husdyrbrug. Der er i lokalsamfund 31 ikke udpeget områder til store husdyrbrug, og der er ikke udpeget særligt værdifulde landbrugsområder. 8.3 Inddragelse af interessenter i temaplanlægningen Der har i opstartsfasen været holdt særskilte møder med: Dansk Gartneri, Videncentret for Landbrug, De lokale Landboforeninger repræsenteret ved Odder-Skanderborg Landboforening, Kronjyllands Landboforening og Djursland Landboforening, Økologisk Landsforening og Bånlev Biogas A/S. Aarhus Kommune har brugt møderne til at drøfte jordbrugets udfordringer med interesseorganisationerne, og få uddybet hvilke parameter organisationerne mener, er vigtige at inddrage i planlægningen. 8.4 Nabokommuner Der har været holdt orienteringsmøde med Odder, Skanderborg, Favrskov og Syddjurs Kommuner om planlægning for jordbruget i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune har endvidere deltaget i erfa- og orienteringsmøder afholdt af Skanderborg, Syddjurs og Favrskov Kommuner. I møderne har også deltaget andre kommuner samt Det statslige Biogassekretariat i forhold til planlægning for biogasanlæg. 67