Tema. Indhold. Forord 3 xx Resumé 4. 1 Introduktion til undersøgelsen 6. 2 Overordnede resultater 10

Transkript

1 Indhold Forord 3 xx Resumé 4 Introduktion til undersøgelsen 6 2 Overordnede resultater 0 3 Udskrivningstidspunkt klar til at komme hjem? 27 4 Samtale om fødslen 36 Tema 5 Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP-resultater 46 6 Referencer 48 7 Bilag 49 Bilag - Spørgeskema 49 Bilag 2 - Her finder du øvrigt materiale 56

2 Forord Regionerne er glade for at kunne præsentere resultaterne af den første landsdækkende undersøgelse af kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel på landets fødesteder, hos praktiserende læger og i overgangen til sundhedsplejen. Det er med stor tilfredshed, at regionerne kan konstatere, at 93 % af kvinderne har en positiv samlet fødselsoplevelse. Yderligere viser det sig, at størstedelen af ene i undersøgelsen overvejende bliver vurderet positivt af kvinderne. Der er imidlertid plads til forbedring og områder, hvor kvaliteten kan løftes. Det gælder eksempelvis i forhold til at sikre sig, at kvinderne i graviditeten bliver godt forberedt på fødslen og på at blive forældre, at der bliver fulgt godt op på fødslen, og at kvinderne ikke er i tvivl om amning/ernæring af barnet, efter de kommer hjem. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på i en tid, hvor kvinderne i større udstrækning end tidligere kommer hurtigt hjem efter fødslen. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) er en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker resultater på både lands- og regionsplan samt for sygehusenes fødesteder. Årligt er der ca kvinder, som føder på et af landets sygehuse. Kvinder er i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel gennem et langt og intensivt forløb, hvor de har mange kontakter med sundhedsvæsenet. Mange af kontakterne er inden for sygehuset, der har forskellige tilbud til kvinderne herunder ultralydsscanninger, lægeundersøgelser, jordemoderkonsultationer, fødsels- og forældreforberedelse, fødsel og ophold på sygehuset efter fødslen. Kvinder har derudover kontakt til deres praktiserende læge og til sundhedsplejen. Regionerne er glade for, at denne undersøgelse også fokuserer på kvinders oplevelser hos praktiserende læge i graviditeten og ved overgangen til sundhedsplejen. På denne måde kommer vi med undersøgelsen hele vejen rundt om forløbet, og kvinderne har mulighed for at bidrage med vigtig viden om, hvordan de oplever forløbet, og i hvilke sammenhænge de oplever kvalitetsproblemer. Undersøgelsen vil blive gennemført hvert år. På den måde bliver det muligt at følge udviklingen i kvinders oplevelser over tid og løbende at kunne give vigtige input til arbejdet med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Regionerne forventer, at resultaterne af undersøgelsen vil blive betragtet som en ressource til at arbejde for at udvikle og sikre de bedst mulige forløb. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange kvinder, der har valgt at deltage i undersøgelsen, og som dermed har givet et vigtigt bidrag til arbejdet med at forbedre den brugeroplevede kvalitet i sundhedsvæsenet. Bent Hansen Formand for Danske Regioner 2 3

3 Resumé Resumé Regionernes placering i forhold til landsresultatet Der er forskel på de enkelte regioners placeringer i forhold til landsresultatet. Resultaterne for størstedelen af ene for Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Midtjylland adskiller sig ikke fra landsresultatet. Region Syddanmark har imidlertid en stor del, hvor resultaterne ligger over landsresultatet. Region Hovedstadens resultater ligger for en stor del af ene under landsresultatet. Temaafsnit i rapporten Rapporten indeholder udover en gennemgang af de overordnede resultater to temaafsnit: Temaafsnittet Udskrivelsestidspunktet klar til at komme hjem? handler om, hvilke faktorer der har betydning for kvindernes vurdering af længden af perioden fra de føder, til de kommer hjem og for deres tryghed ved at skulle hjem fra sygehuset. Temaafsnittet Samtale om fødslen, beskriver, hvilken betydning en samtale om fødslen har for kvindernes oplevelse af fødslen. Temaafsnittet indeholder blandt andet to cases med afdelinger, der arbejder med forskellige tilgange til det at tilbyde en samtale efter fødslen. Fakta om undersøgelsen Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) 202 er den første landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i Danmark, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læger, på landets fødesteder og i overgangen til sundhedsplejen. LUP Fødende er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der gennemføres på vegne af de fem regioner. Kvinder, der har født i perioden august til oktober 202 har modtaget et brev med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login kvinder har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 56 %. Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder og kan ses i bilagstabellerne. Denne rapport præsenterer de overordnede resultater. Mange har positive oplevelser Generelt har kvinderne i undersøgelsen positive oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet før, under og efter deres fødsel. Nogle områder skiller sig særligt ud, som områder, hvor mange kvinder har positive oplevelser. Kvindernes møde med praktiserende læge under graviditeten samt mødet med den kommunale sundhedspleje efter fødslen, er et område, hvor størstedelen af kvinderne har positive oplevelser. Kvindernes kontakt med sygehuset er særligt positivt i forhold til sygehuspersonalets formidling af nakkefoldsscanningen samt den støtte, kvinderne har fået fra jordemoderen under fødslen. I forlængelse heraf vurderer 93 % af kvinderne, at deres samlede fødselsoplevelse er positiv. Resultaterne af undersøgelsen indikerer, at kvindernes oplevelser i afhænger af forskellige bagvedliggende forhold. Ofte har de kvinder, der er flergangsfødende, de som har født til tiden, og de der føder vaginalt, flere positive oplevelser end de kvinder, der er førstegangsfødende, de der føder før tid, og de der føder ved akut kejsersnit. Potentiale for forbedring Ud over sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse er det særligt forhold efter fødslen, som kvinderne har mindre positive oplevelser omkring, og hvor der er størst forbedringspotentiale. Næsten hver femte kvinde angiver, at hun ikke har fået den hjælp til amning på sygehuset, hun havde behov for, og i forlængelse heraf svarer en tredjedel, at de i nogen eller er i tvivl om amning/ernæring efter udskrivelsen. I forhold til hvor mange kvinder der har haft en samtale om fødslens forløb, er det er tydeligt, at praksis er forskellig på sygehusene. 40 % af kvinderne har ikke haft en samtale om fødslens forløb, og en næsten lige så stor andel af de kvinder, der bliver sendt hjem inden for 24 timer, er ikke blevet kontaktet af sygehuset efter udskrivelsen. I alt oplever 3 % af kvinderne fejl på et eller flere tidspunkter i deres forløb. De typer af fejl, som kvinderne beskriver, handler fx om manglende information/kommunikation, manglende personalekontakt og personalekontinuitet, fejlvurdering og uopdagede skader og ikke at blive taget alvorligt/ lyttet til. 4 Bilagstabeller findes her: 5

4 Introduktion til undersøgelsen Introduktion til undersøgelsen. Baggrund og formål Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) 202 er den første landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i Danmark, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læger, på landets fødesteder og i overgangen til sundhedsplejen. LUP Fødende er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der gennemføres på vegne af de fem regioner. Kvinders forløb i sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel adskiller sig fra patienter, der er i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af sygdom. Kvinder, der har født, indgår ikke i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), der er blevet gennemført gennem en længere årrække, da ene i LUP ikke er målrettet gruppen af fødende kvinder. I 200 blev der gennemført de første regionale undersøgelser af kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel i henholdsvis Region Hovedstaden (), Region Midtjylland (2) og Region Nordjylland (3). Erfaringer fra disse undersøgelser har indgået i arbejdet med at udvikle LUP Fødende. I 202 blev der født i alt levendefødte børn i Danmark (4). Kvinder, der føder, udgør en stor gruppe brugere, som har mange kontakter med sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Kvinden er i forløbet i kontakt med praktiserende læge, jordemoder, sundhedsplejerske og måske også andre fagpersoner i sundhedsvæsenet på forskellige tidspunkter i forløbet. Fagpersoner som ikke nødvendigvis kommunikerer på tværs eller følger tæt med i, hvad kvinden gennemgår hos de øvrige fagpersoner. Kvinden er den eneste, der følger hele forløbet tæt, og som dermed har særlige forudsætninger for at udpege kvalitetsproblemer i forløbet, eksempelvis hvis hun oplever manglende overensstemmelse mellem informationer fra forskellige fagpersoner. Formålet med LUP Fødende Formålet med LUP Fødende er at få en samlet evaluering af fødende kvinders oplevelser gennem deres forløb fra graviditet til barsel, hvor de er i kontakt med flere sektorer og faggrupper. Undersøgelsen skal belyse og sammenligne kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel med det formål: At identificere forskelle i kvinders oplevelser inden for udvalgte temaer At give input til at arbejde med forbedring af kvaliteten på landets fødesteder, hos praktiserende læger og i overgangen til sundhedsplejen At kunne sammenligne fødestedernes resultater og regionsresultater med landsresultaterne At kunne følge udviklingen i fødende kvinders oplevelser og vurderinger systematisk over tid Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder. Regioner, fødesteder og primær sektor kan dermed bruge LUP Fødende til at få et overblik over kvinders oplevelser og udpege, hvilke indsatsområder der er behov for at arbejde videre med for at forbedre den oplevede kvalitet. Da LUP Fødende 202 er den første landsdækkende undersøgelse, vil det først være muligt at tidssammenligne med resultaterne fra næste undersøgelse i 203. De enkelte fødesteder får deres egne resultater af undersøgelsen sammen med de kommentarer, som kvinderne tilknyttet deres fødested har skrevet i de syv åbne svarfelter i spørgeskemaet. Denne rapport præsenterer de overordnede resultater for ene i LUP Fødende. Derudover indgår to temaafsnit i rapporten: Udskrivningstidspunkt klar til at komme hjem? og Samtale om fødslen. I temaafsnittene belyses udvalgte fra forskellige vinkler, og der indgår cases fra landets fødesteder med henblik på at give inspiration til det videre kvalitetsarbejde. I bilagstabellerne 2 findes resultaterne for alle undersøgelsens både på lands- og regionsplan samt for de enkelte fødesteder. Udvikling af spørgeskema til LUP Fødende Spørgsmålene i spørgeskemaet til LUP Fødende er fælles for hele landet. Der er en kerne af, som vil gå igen fra år til år, så der er mulighed for at følge udviklingen over tid. Andre vil være forskellige fra år til år, så det bliver muligt at belyse forskellige temaer. LUP Fødende er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Dvs. kvinderne modtager et brev per post med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login. Udviklingen af spørgeskemaet til LUP Fødende er sket ud fra: Erfaringer fra regionale undersøgelser på området (,2,3) Involvering af den faglige følgegruppe for undersøgelsen Input fra landets fødesteder, som har haft spørgeskemaet til kommentering Validering af spørgeskemaet. Spørgeskemaet er testet blandt 55 kvinder, der har født. Alle fem regioner er repræsenteret, og der er bred repræsentation i forhold til kvindernes alder, fødselserfaring (førstegangs- eller flergangsfødende), fødselstype (vaginal fødsel, planlagt eller akut kejsersnit) og fødested. Styregruppen for LUP har kommenteret og endelig godkendt spørgeskemaet Organisering af LUP Fødende Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) varetager projektledelsen for LUP Fødende og danner, sammen med CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland, sekretariatet for undersøgelsen. Styregruppen for LUP fungerer også som styregruppe for LUP Fødende. Styregruppen består af en kvalitetschef eller tilsvarende fra hver region, en repræsentant fra hhv. Statens Serum Institut, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed og Danske Regioner. Styregruppen drøfter og godkender undersøgelsesdesign, spørgeskema, rapporteringsform og den endelige nationale rapport. Der er tilknyttet en faglig følgegruppe til LUP Fødende, der består af fagfolk inden for svangreområdet (jordemødre, obstetrikere og sygeplejersker repræsenteret fra de fem regioner, sundhedsplejersker, heriblandt en repræsentant udpeget af Kommunernes Landsforening (KL) og almen praksis er repræsenteret via Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Desuden er der repræsentation fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og foreningen Forældre og Fødsel, og en forsker inden for svangreområdet indgår også i gruppen. Den faglige følgegruppe indgår årligt i kvalificeringen af spørgeskemaet. Vil du vide mere I publikationen Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende er det muligt at finde uddybende information om undersøgelsen og metoderne bag LUP Fødende. Herunder findes mere information om udvikling og validering af spørgeskema, udsendelsespraksis, kvindernes karakteristika og repræsentativitet, omkodning af variable mv Bilagstabeller findes her: 3 Publikationen Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 202 findes her:

5 Introduktion til undersøgelsen LUP Fødende og Den Danske Kvalitetsmodel Et af formålene med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Akkrediteringsstandarderne er blevet revideret med ikrafttrædelse. januar 203. Her indgår en ny organisatorisk akkrediteringsstandard.2. vedrørende inddragelse af patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer. I denne standard er der krav om, at sygehusene deltager i de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (herunder LUP Fødende). Sygehusene skal analysere og vurdere data indsamlet ved de landsdækkende undersøgelser og anvende resultaterne til at fastsætte mål og prioriteringer for sygehusets kvalitetsudviklende aktiviteter (5). Resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser, herunder LUP Fødende, indgår i grundlaget for akkrediteringen af det enkelte sygehus med det formål at fremme gode patientforløb, så patienterne oplever en forbedret kvalitet. Resultaterne fra LUP Fødende kan konkret blive inddraget i surveyprocessen, ved at surveyorne sikrer sig, at sygehusene blandt andet bruger resultaterne fra LUP Fødende som udgangspunkt for kvalitetsforbedring. Surveyorne har adgang til at se resultaterne fra LUP Fødende og kan bruge dem til at målrette deres gennemgang af sygehuset. For eksempel kan surveyorne vælge at gå mere i dybden, der hvor patienterne har udtrykt mindre tilfredshed, ved at spørge særligt ind til, hvad afdelinger har gjort eller vil gøre for at forbedre kvaliteten. Figur. Fordeling af karakteristika for de kvinder, der har besvaret spørgeskemaet Fordeling på alder Under 26 år år 3-35 år Over 35 år 2% 8% 34% 36% Fordeling på indlæggelsestid Mindre end 24 timer 24 timer - 2 dage Mere end 2 dage 43,4 0% 0% 20% 30% 40% 50% 34% 32% 34% 0% 0% 20% 30% 40% 50% Fordeling på fødselstype Ved planlagt kejsersnit Ved akut kejsersnit Vaginalt 9% % Fordeling på regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 80% 0% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 0% 8% 20% 26% 36% 0% 0% 20% 30% 40% 50%.2 Fakta om kvinderne i undersøgelsen Kvinder i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på et udtræk fra Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsen omfatter alle kvinder i LPR, der har født et levendefødt barn, på et af landets offentlige sygehuse i inklusionsperioden (august, september og oktober 202) med mindre: af brevene blev 6 sorteret fra, da enten mor eller barn var registreret døde. 58 breve kom retur med ukendt modtager på adressen. I alt 0.36 kvinder har modtaget et brev per post med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login. Svarprocent kvinder har besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 56 %. Fordeling på fødselserfaring Flergangsfødende Førstegangsfødende 5% 49% Fordeling på graviditetslængde 38. uge eller efter 37. uge eller før 0% de har også et eller flere dødfødte børn (ved flerfoldsfødsler) de ikke er koblet sammen med et nyfødt barn i det Centrale Personregister (CPR) (fx bortadoption/tvangsfjernelse) de ikke har et dansk cpr-nummer de står opført med adresse- og forskerbeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) 4 Fordeling på enfolds- eller flerfoldsfødsel Enfoldsfødsel Flerfoldsfødsel 2% 90% I perioden august, september og oktober var der registret fødsler i LPR, heraf havde 26 % af kvinderne, der havde født, forsker/adressebeskyttelse. Ved CPR-opdateringer lige inden udsendelse 98% Læs mere om adresse- og forskerbeskyttelse her:

6 Overordnede resultater Områder, hvor sygehusene opnår de laveste andele positive svar, ses nedenfor. I de følgende afsnit er resultaterne beskrevet opdelt i forhold til graviditet, fødsel og efter fødsel, efterfulgt af et afsnit, der ser på kvindernes oplevelse af fejl. Forbedringsområder for sygehusene: 2 Overordnede resultater I følgende afsnit bliver de overordnede resultater af undersøgelsen gennemgået og beskrevet. Nogle og emner bliver uddybet mere end andre, og ikke alle bliver beskrevet i rapporten. Svarfordelingen for alle i undersøgelsen fremgår i bilagstabellerne 5. I oversigtsfiguren i omslaget af rapporten (figur ) vises svarfordelingerne for de, der kan opdeles i positive og negative kategorier. I afsnit 2.2 til 2.4 er oversigtsfigurer opdelt med de, der vedrører henholdsvis graviditeten, fødslen og tiden efter fødslen. Resultaterne i afsnittet knytter sig til disse oversigtsfigurer, hvor intet andet er angivet. Citaterne i afsnittet er kommentarer fra kvinder, der har skrevet i de åbne svarfelter i spørgeskemaet. 2. Positive resultater og forbedringsområder Størstedelen af kvinderne i undersøgelsen har positive oplevelser i forbindelse med deres graviditet, fødsel og barsel. På tre ud af fire har over 90 % svaret positivt og figur er tydeligt domineret af grønne områder, der indikerer andelen af positive vurderinger. Der er ikke nogen entydig grænse for, hvordan svarfordelingen skal se ud for de enkelte for at være udtryk for, om et klarer sig godt i undersøgelsen eller ej. Afhængigt af hvor barren sættes, er der et større eller mindre forbedringspotentiale. Resultatafsnittet tager udgangspunkt i, hvad der ligger i toppen og bunden, når der ses på svarfordelingerne for de forskellige (figur ). Størstedelen af ene i undersøgelsen vedrører kvinders oplevelser i forbindelse med kontakten med sygehuset under graviditet, fødsel og barsel. Når der udelukkende ses på resultaterne af undersøgelsen vedrørende kontakten med sygehuset, opnår nedenstående områder de højeste andele svar. Bedst vurderede områder for sygehusene: 96 % får den information under planlagt kejsersnit, som de har behov for 96 % får den information forud for planlagt kejsersnit, som de har behov for 95 % får den smertelindring efter kejsersnit, som de har behov for 95 % oplever at sygehuspersonalet forklarer resultatet af nakkefoldsscanning godt 95 % får den støtte fra jordemoder under fødslen, som de har behov for 60 % har haft en samtale om fødslens forløb 63 % bliver kontaktet af sygehuset efter udskrivelse, hvis udskrevet inden for 24 timer 67 % er ikke i tvivl om amning/ernæring af barn efter udskrivelse 69 % oplever ikke fejl under graviditeten, fødslen eller efter fødslen 78 % vurderer, at sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse er godt Kvindernes oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og i tiden efter fødslen er forskellige afhængig af kvindernes alder, fødselserfaring, graviditetslængde, fødselsmåde, indlæggelsestid, og om de føder ét eller flere børn ved fødslen. Disse forskelle er beskrevet og eksemplificeret i en faktarapport 6. Tendenserne ser således ud: Flergangsfødende svarer ofte mere positivt sammenlignet med førstegangsfødende Kvinder, der føder til tiden (38. graviditetsuge eller senere) svarer overordnet set mere positivt end kvinder, der føder for tidligt Kvinder, der føder vaginalt, svarer ofte mere positivt end kvinder, der føder ved kejsersnit. Kvinder, der føder ved akut kejsersnit, svarer ofte mere negativt end kvinder, der føder vaginalt eller ved planlagt kejsersnit Indlæggelsestid har betydning for kvindernes oplevelser, men retningen er ikke entydig. Kvindens alder og om kvinden har en enfoldseller flerfoldsfødsel ser kun i enkelte af ene ud til at have en betydning for deres oplevelser, og i de tilfælde er retningen ikke entydig Bilagstabeller findes her: Publikationen Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 202 findes her:

7 Overordnede resultater 2.2 Graviditet Kvinder er i løbet af deres graviditet i kontakt med flere forskellige sundhedspersoner fra forskellige sektorer. Figur 2. viser svarfordelingen på, der omhandler kvindernes oplevelser i graviditeten. Basistilbuddet før fødslen for en rask kvinde med en ukompliceret graviditet omfatter jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger: 3 konsultationer hos den praktiserende læge 2 ultralydsscanninger 4-7 jordemoderkonsultationer Evt. graviditetsbesøg af sundhedsplejersken Nogle gravide har endvidere kontakt med en fødselslæge på sygehuset i løbet af graviditeten eller deltager i forskellige interventioner eller samtaler vedrørende eksempelvis rygeafvænning, overvægt, fødselsangst eller tidligere svære graviditets- eller fødselsforløb (6). Hovedparten af kvinderne oplever, at deres praktiserende læger informerer dem godt om formålet med fosterundersøgelserne (nakkefolds- og misdannelsesscanning), og ligeledes oplever de, at sygehuspersonalet forklarer dem resultatet af scanningerne godt. De vedrørende graviditeten, der har fået de største andele meget positive vurderinger, handler om, at kvinderne i oplever henholdsvis, at deres praktiserende læge giver sig tid til at besvare om graviditet, og at jordemoderen er lydhør over for deres behov under graviditeten. Der er imidlertid 3 %, der svarer, at der er dårlig eller virkelig dårlig mulighed for at få kontakt til en jordemoder under graviditeten, når de har behov for det. Figur 2. Landsresultat graviditet 3. Praktiserende læge informerer godt om formålet med fosterundersøgelser (2702) 6a. Sygehuspersonalet forklarer resultatet af nakkefoldsscanningen godt (5538) 6b. Sygehuspersonalet forklarer resultatet af misdannelsesscanningen godt (563) 3b. Forberedelse på fødslen under graviditeten er god (3723). Praktiserende læge giver sig tid til at besvare om graviditet (5375) 5. Får information om livsstils betydning for graviditet og fødsel (4626) 3a. Information om praktiske forhold på sygehus ved fødsel og barsel er god (367) 3d. Under graviditeten forberedes kvinden godt på den første tid med barnet (2286) 7. Jordemoderen er lydhør over for behov under graviditeten (5524) 9. Samlet oplevelse af forløbet hos jordemoderen under graviditeten er god (5658) 4. Den samlede oplevelse af forløbet hos praktiserende læge er god (572) 3c. Information om amning under gravididteten er god (330) 5. Læge på sygehus giver god information under graviditeten (335) 6. Informationer fra sundhedspersoner under graviditeten stemmer overens (5636) 8. Mulighed for at få kontakt til en jordemoder under graviditeten er god (3489) 0(2). Sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse er godt (2987) Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ Noget af det, der træder frem i undersøgelsen som et område med forbedringspotentiale, handler om sygehusenes tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Det er forskelligt, hvad sygehusene tilbyder af fødsels- og forældreforberedelse. Nogle steder foregår det primært i mindre grupper, mens det andre steder bliver afholdt som større forelæsninger i auditorier. Sundhedsstyrelsen skitserer fire hoved-temaer, som de anbefaler indgår i syge-husenes tilbud om fødsels- og forældreforberedelse (6):. Den gravides/parrets udvikling hen imod forældreskab 2. Amning og tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og i barselsperioden 3. Forberedelse til fødslen 4. Konkret vejledning i pasning og pleje af barnet i barselsperioden I undersøgelsen bliver kvinderne bedt om at vurdere sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Det er imidlertid kun halvdelen af kvinderne i undersøgelsen, der har deltaget i sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. 35 % af kvinderne svarer, at de ikke har deltaget i sygehusets tilbud, og 3 % svarer, at sygehuset ikke har noget tilbud om fødsels- og forældreforberedelse 7. Blandt de, der har deltaget i fødsels- og forældreforberedelse, vurderer tre ud af fire det positivt. Sygehusets forberedelse af den gravide kvinde på fødsel, amning og den første tid med barnet sker dels ved tilbud om fødsels- og forældreforberedelse, men også ved almindelige jordemoderkonsultationer, hvor jordemødrene forsøger at tilpasse informationer og forberedelse til den enkelte gravides behov. Der er forskel på, hvilke forhold kvinderne under graviditeten oplever at blive informeret om og forberedt på (figur 2.2). Lidt under halvdelen af kvinderne oplever, at de under graviditeten ikke bliver forberedt på den første tid med barnet. De kvinder, der oplever at blive informeret/ forberedt under graviditeten på disse forhold, oplever til gengæld overvejende at blive godt informeret/forberedt (Spørgsmål 3a-d i figur 2.) Disse svarfordelinger fra missing-kategorier indgår ikke i bilagsmaterialet, men er udelukkende omtalt her i rapporten som 3 ekstra baggrundsviden, da det er fundet relevant.

8 Overordnede resultater Figur 2.2 Information og forberedelse i graviditeten Spørgsmål 2. Blev du under graviditeten: Ja Nej a. Informeret om praktiske forhold på sygehuset ved fødsel og barsel b. Forberedt på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.) c. Informering om amning d. Forberedt på den første tid med barnet En femtedel af kvinderne oplever, at de ikke bliver forberedt på fødslen under graviditeten. Figur 2.3 viser, at de kvinder, der bliver forberedt på fødslen under graviditeten i større udstrækning har en positiv samlet fødselsoplevelse i forhold til kvinder, der ikke bliver forberedt på fødslen under graviditeten. Kvinderne har i undersøgelsen mulighed for at skrive kommentarer til sygehuset tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Flere kvinder har forslag til forbedringer og kommenterer, hvad de har manglet i tilbuddet. Eksempelvis efterspørger kvinderne at blive bedre forberedt på, hvad der sker efter fødslen både i forhold til barnet og kvindens egen krop, information om, hvordan de kan håndtere fødslen helt konkret med vejrtrækningsøvelser mv., og information om forskellige fødselsscenarier udover det normale forløb Figur 2.3 Forberedt på fødslen under graviditeten og samlet fødselsoplevelse 28. Hvad er din samlede oplevelse af fødslen/kejsersnittet? 2b. Blev du under graviditeten forberedt på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.)? Ja Nej god God Dårlig dårlig Det var rart, at fødselsforberedelsen var en snak om bordet sammen med andre gravide + mænd. Det var godt, at det ikke var et foredrag, hvor jordemoderen bare taler. Vi fik aflivet en masse fordomme og fik mange nyttige oplysninger. Min mand var også glad for forløbet. Til fødselsforberedelse på hospitalet kunne de godt (set i bakspejlet) have gjort mere ud af at fortælle om andet end den normale fødsel. Jeg ved godt, at man ikke skal skræmme folk væk, men jeg var igennem både igangsættelse, klip og en slem bristning, og det havde jeg ikke hørt om. Men det kan forekomme, og det havde været rart at vide noget om, idet jeg troede, at min fødsel ville starte derhjemme og tage de 24 timer den normalt gør, men sådan var det slet ikke for mig. Jeg synes personligt, at der mangler fokus på, hvad der sker efter fødslen. Der er måske nogen, som ingen mén har efter fødslen, men de fleste fødende har i en eller anden grad fysiske og/eller psykiske mén efter fødslen. Vi fik også lidt at vide vedrørende ens psykiske tilstand, sexlivet eller mangel på samme. Dog er der ingen, der informerer om f.eks., hvor ondt det kan gøre, når mælken løber til, og hvordan man takler det. Hvor ondt det kan gøre, hvis man ikke kommer i behandling, når ens baby får trøske på tungen. Hvor besværligt det kan være at komme på toilet, og hvordan man takler det osv. Nogle af disse ting er ting, som kan være pinligt at snakke om, men det er stadig ekstremt vigtigt. Der manglede information om, hvordan man håndterer fødslen helt konkret. Der manglede information om vejrtrækning, og hvordan man skal kommunikere med jordemoderen, hvis hun ikke selv siger noget. Hvordan kan man for eksempel håndtere den autoritetstro, som man står med og måske derfor ikke stiller stegn ved forløbet. Jeg savnede noget mere basal viden om bleer, modermælkserstatning når man ikke kan amme, hvad man skal være opmærksom på i den første tid, hvis barnet græder, problemer med maven kan skyldes umodne tarme. Hvor ofte de skal have mad, og hvad man skal være opmærksom på. Jeg synes godt, at man kunne lave lidt mere fødselsforberedelse, hvor man også lærer at trække vejret og lave nogle afspændingsøvelser. 4 5

9 Overordnede resultater 2.3 Fødsel En del af formålet med sundhedsvæsenets indsats under fødslen er ifølge Sundhedsstyrelsen at bidrage til en god fødselsoplevelse for kvinden og hendes partner (6). Spørgsmålene vedrørende fødslen bliver overvejende vurderet positivt af kvinderne, og der er ikke den store variation i svarfordelingerne mellem de enkelte (figur 2.4). Figur 2.4 Landsresultat fødsel 27. Får information under planlagt kejsersnit (506) 9. Får information forud for planlagt kejsersnit (50) 26. Får støtte fra jordemoder under fødslen (5034) 23. Jordemoder er til stede på fødestuen i passende omfang (5040) 24. Jordemoder informerer godt om, hvad der sker under fødslen (4893) 28. Den samlede oplevelse af fødslen er god (563) 20. Inddrages passende i beslutninger omkring planlagt kejsersnit (5) 22. Modtagelse på sygehus ved fødslen er god (5373) Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ Noget af det, en stor andel af kvinderne vurderer positivt i forbindelse med fødslen, er støtte fra jordemoderen, at jordemoderen informerer godt om, hvad der sker og er til stede i passende omfang på fødestuen. Kvinder, der får planlagt kejsersnit, har generelt positive vurderinger af de forhold, der vedrører kejsersnittet. Hovedparten får den information, som de har behov for både forud for og under det planlagte kejsersnit. De fleste bliver ligeledes inddraget i passende omfang i de beslutninger, der skal træffes omkring det planlagte kejsersnit. Mit planlagte kejsersnit var en rigtig god oplevelse. Alle der var involveret på sygehuset, virkede meget dygtige og tog hånd om alle de, som vi havde. Jeg havde frygtet, at det ville være svært at forholde sig til at føde et barn på den måde, men hele forløbet gjorde, at det føltes som en fødsel mere end en operation. Nogle af de områder med størst forbedringspotentiale vedrørende fødslen handler om kvindernes tryghed ved telefonrådgivningen fra sygehuset, når fødslen går i gang og om modtagelse på sygehuset, når de skal føde. Jeg føder hurtigt og havde fået at vide af en jordemoder, at jeg skulle ringe til fødegangen, når der var syv minutter mellem hver ve. Da mine veer kom, var der kun mellem 2-4 minutter imellem dem. Da jeg ringer, tror jordemoderen ikke på mig, og ville i starten ikke tage mig ind. Jeg protesterer meget og til sidst, tager hun mig ind. ( ) Jeg synes godt, at der kunne være skrevet en note ind under mine oplysninger om, at jeg føder hurtigt, så man ikke bliver afvist i telefonen. 2 % af kvinderne svarer, at de kun i eller får den hjælp til at lindre smerter under fødslen, som de har behov for. 30 % oplever det i. Mere end en tredjedel af kvinderne i undersøgelsen har ikke vurderet et, idet 25 % angiver, at de ikke havde behov for smertelindring, mens 0 % svarer, at det ikke var muligt Tryg ved telefonrådgivning fra fødeafdeling, da fødslen går i gang (4329) Får hjælp til at lindre smerter under fødslen (3367) % af kvinderne i denne undersøgelse vurderer deres samlede fødselsoplevelse positivt. Jeg havde en virkelig god jordemoder, som var til stede under hele forløbet, og hun var god til at forklare de forskellige ting samt lade os tage beslutninger selv. Lod manden deltage og gav plads til dette. Ydermere blev hun en time over hendes arbejdstid, da hun kunne se, at jeg ville føde ret hurtigt efter, i stedet for at jeg skulle lære en ny jordemoder at kende, som blot ville tage imod barnet. Som hun sagde: Nu vil jeg da gerne have det sidste med også. Det var virkelig stort for os forældre, at en jordemoder tænker sådan, så føler man sig privilegeret. 8 Disse svarfordelinger fra missing-kategorier indgår ikke i bilagsmaterialet, men er udelukkende omtalt her i rapporten som ekstra baggrundsviden, da det er fundet relevant. 6 7

10 Overordnede resultater Figur 2.5 viser resultaterne for de, der handler om kvindernes oplevelser efter fødslen. Figur 2.5 Landsresultat efter fødslen 5. Bliver kontaktet af sundhedsplejerske efter udskrivelse (5067) 55. Får rådgivning af sundhedsplejerske (558) 33. Får smertelindring efter kejsersnit på sygehuset (0) 49. Får svar på stillede inden kontakt med sundhedsplejerske (244) 47. Perioden, fra udskrivelse til sygehuset kontakter kvinden, er passende (222) 42. Udbytte af samtale om fødslens forløb er godt (2085) 39. Tryg ved at skulle hjem fra sygehus (5595) 32. Sygehuspersonalet svarer på kvindens efter fødslen (5032) 45. Informeret om henvendelsesmulighder ved efter udskrivelse (5564) 44. Ved hvad man skal være opmærksom på ift. barns trivsel efter udskrivelse (5565) 34. Den samlede oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen er god (5584) 53. Perioden, fra udskrivelse til kontakt fra sundhedsplejerske, er passende (4527) 54. Perioden, fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejerske, er passende (5496) 3. Får hjælp til at pleje barnet på sygehuset (4227) 30. Får hjælp til at amme på sygehuset (4546) 2.4 Efter fødslen Barselsperiodens væsentligste elementer er ifølge Sundhedsstyrelsen familiedannelse, moderens fysiske og psykiske restitution, etablering af amning eller anden ernæring samt spædbarnspleje (6) 9. Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ Nogle af de områder i undersøgelsen med de største andele negative svar vedrører perioden efter fødslen. 40 % af kvinderne har ikke haft en samtale om fødslens forløb (læs mere om samtale om fødslen i afsnit 4). Spørgsmål vedrørende amning er også et område med plads til forbedringer. 7 % af kvinderne oplever kun i eller at få den hjælp, de har brug for til at kunne amme eller give modermælkserstatning, mens de er på sygehuset. Endvidere er mere end en tredjedel af kvinderne i nogen eller i tvivl om noget vedrørende amning eller ernæring af deres barn, efter de kommer hjem fra sygehuset. Der var ikke nok hjælp på barselshotellet til amningen. Én ting er at læse om det, en anden ting er at skulle føre det ud i praksis. Det eneste jeg fik at vide var, at han tog godt fat, og at der var mælk. Jeg blev ikke ordentligt informeret om, hvor ofte han skulle lægge til, og at han rent faktisk skulle vækkes for at blive ammet. Min søn sov næsten ikke om natten den første uge, fordi han ikke fik nok næring. Jeg var træt og ked af det, og mælken løb aldrig rigtigt til. Det har resulteret i, at han fra han var ca. 4 dage gammel kun har fået erstatningsmælk. Jeg synes, der skal sættes mere fokus på amning efter fødslen. Kvinder, der bliver informeret om amning under deres graviditet, er i i tvivl om amning eller ernæring af deres barn, efter de kommer hjem fra sygehuset sammenlignet med kvinder, der ikke bliver informeret om amning under graviditeten (figur 2.6). Fire ud af fem kvinder vurderer perioden, fra de har født, til de udskrives, som passende. % af kvinderne mener, at de bliver udskrevet for tidligt, mens 9 % synes, at de bliver udskrevet for sent (læs mere om Udskrivningstidspunkt - klar til at komme hjem? i afsnit 4). Overgangen fra sygehuset til sundhedsplejen kan for nogle kvinder være en kritisk periode. Det er derfor vigtigt, at kvinderne ved, hvor de kan henvende sig med i perioden, frem til de har kontakt med sundhedsplejersken. Ni ud af ti kvinder har fået denne information fra sygehuset. Blandt de kvinder, der henvender sig til en sundhedsperson i perioden fra udskrivelse, til de har kontakt med sundhedsplejersken, oplever størstedelen at få svar på de, de henvender sig med. 38. Perioden, fra kvinden har født til udskrivelse, er passende (5587) 43. Ikke i tvivl om amning/ernæring af barn efter udskrivelse (5582) 46. Er blevet kontaktet af sygehuset efter udskrivelse (960) 4(2). Har haft samtale med jordemoder/læge fra sygehuset om fødslens forløb (422) Figur 2.6 Informeret om amning under graviditet og tvivl om amning/ernæring af barn efter udskrivelse 43. Var du i tvivl om noget vedrørende amning eller ernæring af dit barn, efter du kom hjem? 2c. Blev du under graviditeten informeret om amning Ja Nej Sundhedsstyrelsens har revideret anbefalingerne for barselsperioden i et høringsudkast, som endnu ikke er forhandlet på plads. Link til høringsudkastet fremgår i reference 8 i afsnit 6 i rapporten. 8 9

11 Overordnede resultater For kvinder, der føder ambulant og dermed er meget hurtigt hjemme fra sygehuset (under 24 timer), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de tilbydes to besøg af jordemoderen, hvoraf det ene besøg bør finde sted i hjemmet -2 dage efter fødslen. Sundhedsstyrelsen erfarer i et statusnotat fra marts 20, at ingen regioner tilbyder rutinemæssigt hjemmebesøg efter ambulant fødsel. De opfordrer derfor til, at sundhedsaftalerne mellem fødestederne og kommunerne som minimum bør inkludere en opringning fra fødestedet til ambulant fødende dagen efter fødslen (7). De enkelte fødesteder har forskellige kriterier for, hvad de kalder en ambulant fødsel. I undersøgelsen bliver kvinder, der er indlagt mellem 0-24 timer efter fødslen, spurgt om, hvorvidt de er blevet kontaktet (per telefon eller ved hjemmebesøg) af sygehuset, efter deres udskrivelse. 37 % af kvinderne indlagt mellem 0-24 timer svarer nej til dette. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan regionerne placerer sig på dette, og om det primært er per telefon eller ved hjemmebesøg, at kvinderne bliver kontaktet. Region Hovedstaden placerer sig over landsresultatet og har den største andel kvinder, der har haft hjemmebesøg fra sygehuset, mens kvinder, der bliver kontaktet af sygehuset i de øvrige regioner, hovedsagligt bliver kontaktet per telefon 0. Blandt de kvinder, der bliver kontaktet af sygehuset, vurderer langt hovedparten, at længden af perioden, fra udskrivelse til sygehuset kontakter dem, er passende. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhedsplejersken aflægger besøg på 3. og 5. dagen efter ambulant fødsel. Endvidere er det vigtigt specielt ved tidlig udskrivning fra føde- eller barselsgang, at sundhedsplejersken aflægger besøg i hjemmet så tidligt som muligt og senest 7 dage efter hjemkomsten (6). 99 % af kvinderne i denne undersøgelse bliver kontaktet af sundhedsplejersken, efter de har født. Figur 2.7 viser fordelingen af, hvor mange dage der går, fra kvinderne er udskrevet, til de bliver kontaktet af sundhedsplejersken. Hovedparten af kvinderne vurderer, at længden af perioden fra udskrivelse, til de har kontakt med sundhedsplejersken, er passende. 8 % mener, at perioden er for lang, mens 3 % synes, at perioden er for kort. Svarfordelingen er næsten identisk på et om kvindernes vurdering af perioden fra udskrivelse, til de får besøg af sundhedsplejersken. Et væsentligt fund i undersøgelsen er, at størstedelen af kvinderne oplever at få den rådgivning af sundhedsplejersken, de har brug for. Figur 2.7 Antal dage fra udskrivelse til kontakt af sundhedsplejersken ( 52) 3-4 dage 29% Mere end 4 dage 8% 0- dag 25% 2 dage 28% 2.5 Oplevelse af fejl Sygehusenes registrering af utilsigtede hændelser eller nærhændelser afdækker ikke nødvendigvis, hvad kvinderne oplever som fejl i forbindelse med deres forløb. I undersøgelsen indgår derfor et, som tager udgangspunkt i kvindens egen oplevelse af, om der sker fejl fra sundhedsvæsenets side under graviditeten, fødslen eller efter fødslen. I alt 3 % af kvinderne angiver, at de oplever fejl på et eller flere tidspunkter i deres forløb. I tabel 2. fremgår det, at flere kvinder oplever fejl under graviditeten eller efter fødslen, end under fødslen. Tabel 2. Oplevelse af fejl fra sundhedsvæsenets side Fejl under graviditeten 5 % Fejl under fødslen 0 % Fejl efter fødslen 5 % Generelt viser det sig, at de kvinder, der oplever fejl, også svarer mere negativt på flere af undersøgelsens i forhold til de kvinder, der ikke oplever fejl. Eksempelvis viser det sig, at kvinder, der ikke oplever fejl under graviditeten, i større udstrækning oplever overensstemmelse mellem informationer fra forskellige sundhedspersoner under graviditeten end kvinder, der oplever fejl under graviditeten (figur 2.8). Figur 2.8 Overensstemmelse mellem informationer i graviditeten og oplevelse af fejl under graviditeten 6. Oplevede du, at de informationer du fik fra forskellige sundhedspersoner under din graviditet stemte overens? 56a. Oplevede du, at der skete fejl fra sundhedsvæsenets side under graviditeten? Ja Nej Fremgår af bilagstabellerne ved 46, som findes her: 2 De fulde svarfordelinger/tallene fremgår i bilagstabellerne ved 53, som findes her:

12 Overordnede resultater I forlængelse heraf ser vi, at kvinder, der ikke oplever fejl fra sundhedsvæsenets side under fødslen, i højere grad svarer, at de bliver godt eller virkelig godt informeret af jordemoderen under fødslen sammenlignet med kvinder, der oplever fejl under fødslen (figur 2.9). Figur 2.9 Information fra jordemoder under fødslen og oplevelse af fejl under fødslen 24. Hvordan informerede jordemoderen dig om, hvad der skete under fødslen? (Omfatter kun kvinder, der har født vaginalt eller ved akut kejsersnit) 56b. Oplevede du, at der skete fejl fra sundhedsvæsenets side under fødslen? Ja Nej godt Godt Dårligt dårligt De kvinder, der svarer, at de oplever fejl, bliver bedt om at beskrive fejl(ene) i et åbent kommentarfelt. Vi har i rapporten kigget lidt nærmere på, hvad det er for typer fejl, som kvinderne beskriver. Det handler særligt om følgende: Fejl i forbindelse med information/ kommunikation Manglende personalekontakt Manglende personalekontinuitet Administrative fejl Fejl ved smertelindring Manglende eller mangelfuld undersøgelse Fejlvurdering og uopdagede skader Ikke blevet taget alvorligt/lyttet til Mangelfuld eller fejlagtig ammevejledning Som det fremgår af kvindernes beskrivelser af deres oplevede fejl, er fejlene meget forskelligartede. Ens for dem er dog, at de har haft stor betydning for den fødende kvinde. Når vi ser på resultaterne af undersøgelsen, kan vi ligeledes se, at det at opleve fejl influerer negativt på kvindernes besvarelser Fejl i forbindelse med information/ kommunikation Nogle kvinder beskriver situationer både i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsophold, hvor de har fået mangelfuld eller slet ingen information i forhold til, hvad kvinderne selv mener, de burde have fået. Andre oplever, at der internt på sygehuset var dårlig kommunikation mellem personalet, som har medført, at de har fået modstridende oplysninger. På barselsgangen fik vi ikke noget information omkring pleje af nyfødt barn, restriktioner efter kejsersnittet og fik kun ved et tilfælde udleveret standard pjecer den sidste aften på sygehuset. Vi fik hjælp, når vi bad om det, men havde lidt oplevelsen af, at vi var blevet glemt, og at der var en lang række standardinformationer, som vi ikke blev præsenteret for. Manglende kommunikation i forbindelse med hjemmebesøgene, så vi blev glemt og selv måtte tage kontakt flere gange. Det gav os en følelse af at være helt alene i verden med 000. Det gjorde os utrygge over at være gået hjem ambulant på trods af, at vi ellers følte, at vi havde styr på situationen. Manglende personalekontinuitet Nogle kvinder beskriver det som fejl, at de ikke bliver fulgt af det samme personale i forskellige situationer, eller at der er mange skift i, hvem og hvor mange personaler de møder i deres forløb. Det er særligt ved jordemoderkonsultationerne i graviditeten, men også i forbindelse med kvinders ophold på sygehuset efter fødslen. Manglende personalekontakt Nogle fejl handler om situationer, hvor kvinderne har oplevet, at de har manglet kontakt fra personale. Eksempelvis er der beskrevet situationer under fødslen eller fra opholdet på barselsgang efter fødslen. Der var ikke personale til stede på fødestuen, fra vi blev modtaget sidst på natten (hvor der var pressetrang), til dagvagten mødte ind. I forvejen var fødslen forløbet ualmindelig hurtigt, og det er derfor ikke tilfredsstillende, at jeg ikke blev tilbudt smertelindring eller anden vejledning. Der blev målt hjertelydskurve fra start til slut, og jeg blev først informeret om, at det kun skulle vare ca. 0 minutter, men da der var gået halvanden time med dette uden kontakt fra jordemoderen (og med smerter og pressetrang), begynder man at savne noget hjælp. Der var ikke tid til mig og mine. Når jeg ringede efter hjælp på barselsgangen, fik jeg bare at vide, at jeg bare skulle amme, eller at de ikke lige havde tid. Jeg manglede virkelig, at personalet så mig, også selvom mit barn var raskt. Det var mig, der kontaktede dem hele tiden og spurgte, om de havde tid til at kigge ind. Da jeg var klar til at give mit barn væk (i frustration), var der heller ingen hjælp at hente, så vi besluttede, at jeg lige så godt kunne tage hjem og sejle mig egen sø. Det har gjort, at jeg ikke har nydt den første tid overhovedet. Jeg havde skiftende jordemoder fra hver konsultation. Det skabte meget utryghed. Efter jeg havde født, nåede jeg at se otte forskellige sygeplejersker/jordemødre på de syv dage, jeg var indlagt efter fødslen - med otte forskellige meninger og holdninger. Det var virkelig dårligt, og der var ikke nogen, som vidste, hvad de andre havde sagt eller gjort

13 Overordnede resultater Administrative fejl Administrative fejl er nogle af de fejl, der også bliver beskrevet i kommentarfeltet. Eksempelvis opleves der fejl i forbindelse med bookede tider til jordemoderkonsultationer eller scanninger i graviditeten, at der er registreret forkerte oplysninger i journaler, eller at oplysninger ikke er blevet skrevet ind i journalen. Manglende eller mangelfuld undersøgelse Manglende eller mangelfulde undersøgelser i graviditeten eller efter fødslen er også noget af det, som kvinder beskriver som fejl. Ca. syv uger efter fødslen blødte jeg stadigvæk og fik pludselig høj feber og meget ondt i den nederste del af maven. Det viste sig, at det var en rest af moderkagen i livmoderen, og at der var infektion. Jeg blev indlagt på sygehus i tre dage. Jeg blev behandlet med antibiotika og fik lavet en udskrabning. Ved fødslen var moderkagen meget flosset. Ved fem ugers undersøgelsen af min datter, spurgte jeg egen læge, hvor længe det var normalt at bløde. Hun sagde fire til seks uger, og at vi kunne se på det ved min undersøgelse otte uger efter fødslen. Jeg undrer mig over, at man ikke tjekker op på en flosset moderkage fx ved scanning af livmoderen efter for eksempel fire uger efter fødslen. Jeg mistede en del blod under fødslen, og efterfølgende var jeg ok, var bleg og dårlig, men der gik to dage, før de fik ideen med at tjekke min blodprocent, som viste sig at være alt for lav. Som følge af den lave blodprocent havde min baby ikke fået nok at spise, men det fandt vi først ud af, da han havde tabt over 0 %, da han var tre dage gammel. Det vil være en god ide at tjekke den slags, så der bliver sat ind noget før, da det har medført megen bekymring hos os oveni alt det fysiske ubehag hos moren. Det var virkelig en stressende start som forælder. Der opstod en del forvirring omkring min medicin - hvorvidt vores barn kunne være påvirket af dette. Neonatalafdelingen havde ikke oplysninger omkring min medicin, selvom dette blev oplyst allerede under graviditeten. Sundhedsplejersken havde fået oplyst et forkert telefonnummer fra fødeafdelingen og kunne derfor ikke komme i telefonisk kontakt med mig. Hun mødte derfor personligt op på min adresse otte dage efter min hjemkomst fra sygehuset. Fejl ved smertelindring Nogle kvinder oplever fejl i forbindelse med smertelindring under fødslen eller efter fødslen. Ved anlæggelse af epiduralkateter til smertestillende blev der første gang stukket for langt ind. Dette bevirkede, at jeg på andendagen efter fødslen fik spinalhovedpine. Da morfin ikke virkede, fik jeg enormt mange smerter, og man havde derfor meget svært ved at smertedække mig, så jeg kunne komme ud af sengen samt sidde med min nyfødte søn. Fejlvurdering og uopdagede skader Kvindernes fejlbeskrivelser handler også om, at der sker fejlvurderinger, eller at skader hos kvinden selv eller hos barnet ikke bliver opdaget. To jordemødre fejlvurderede barnets stilling. Begge uafhængigt af hinanden vurderede skråsikkert, at barnet lå korrekt, selv da jeg henvendte mig til et ekstra tjek af barnets stilling. Det resulterede i en meget turbulent fødsel, da barnet lå i sædestilling, og dette blev først opdaget, da fødslen var i gang. Forløbet blev meget anderledes end forventet, og det kunne være undgået, ved at jordemødrene var lidt mere grundige og ikke så skråsikre. Ved misdannelsesscanningen var det meget forvirrende, da første del blev lavet af en praktikant, som havde meget svært ved at se detaljerne på fosteret. Hun blev afbrudt af en anden, som kom og færdiggjorde scanningen, for os i et meget hurtigt tempo. Senere (da vores søn var 6 uger gammel) blev vores søn diagnosticeret med mellemgulvsbrok, hvor børnekirurgen og lægerne fra neonatalklinikken var meget forundrede over, at dette ikke blev set ved misdannelsesscanningen. Yderligere efter kejsersnittet havde vores søn en mislyd fra lungerne, og den vagthavende børnelæge kom og lyttede på ham, for derefter at ville vende tilbage og lytte igen senere. Dette skete desværre aldrig. Måske kunne man her have opdaget mellemgulvsbrokken, da den ene af lungerne var komprimeret pga. af brokken. Desuden har der været en indlæggelse på fem dage på sygehuset pga. af dette problem. Her blev der aldrig lavet et røntgenbillede eller en scanning, noget som igen ville kunne have vist det virkelige problem, mellemgulvsbrok. Bliver ikke taget alvorligt/lyttet til Nogle oplever, at personalet ikke tager dem alvorligt eller lytter til, hvad kvinderne har af fornemmelser eller bekymringer undervejs i deres forløb. For nogle er det i situationen, hvor de ringer ind til fødestedet med i graviditeten eller op til fødslen, men nogle beskriver situationer efter fødslen. Flere kommentarer handler om bekymring ved at skulle føde et stort barn. Jordemoderen var meget insisterende på, at jeg kunne føde naturligt uanset mine bekymringer. Jeg følte, at jeg blev irettesat, og at det var forbudt at tale om planlagt kejsersnit, selvom det var min fornemmelse, at jeg ikke kunne føde vaginalt denne gang. Jeg fik scanning i 38. uge for at vurdere fosterstørrelse med henblik på at vurdere, om jeg skulle have planlagt kejsersnit. Men scanningen var helt skæv, da fosteret blev vurderet til 4, kg, men vejede ved fødslen 5,3 kg. Jordemoderen belærte mig konstant om, at jeg som tredjegangsfødende snildt kunne føde et stort barn, nu var kroppen jo vant til det. Men hun burde have lyttet til min erfarne krop, der altså sendte nogle helt andre signaler. Efter mit kejsersnit gik der betændelse i såret. Var ved egen læge, vagtlæge og på sygehuset. Ingen lyttede til, at jeg sagde, at noget var galt. Hver gang blev jeg sendt hjem, på trods af, at jeg var meget syg af det. Der gik dage før en læge bankede i bordet, og jeg endelig blev grundig undersøgt, hvilket resulterede i, at jeg blev akut indlagt, fik åbnet kejsersnittet igen og først lukket fire dage efter igen. Det var en forfærdelig oplevelse at blive overhørt, og det har taget frygtelig hårdt på både jeg og resten af min familie med sygdomsforløbet. Havde fagfolkene bare lyttet til mig første gang, jeg søgte vagtlæge