LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012

Transkript

1 LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder, der har født Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne 1

2 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder, der har født Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har udarbejdet temaet Udskrivningstidspunkt klar til at komme hjem? til rapporten Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, Maj 2013 ISBN: Elektronisk version: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012, København Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på følgende hjemmeside: Enheden for Brugerundersøgelser, Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Evalueringskonsulent Karen Stage Fritsen Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg efb@regionh.dk Design og grafisk produktion: Identitet & Design A/S Fotografer: Klaus Sletting, Bjarke Ørsted 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé Introduktion til undersøgelsen Overordnede resultater Tema: Udskrivningstidspunkt klar til at komme hjem? Tema: Samtale om fødslen Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP Fødende resultater Referencer Bilag

4 Forord [Vi mangler at få det endelige forord fra Danske Regioner, dvs. her kommer tilrettet tekst senere!] Jeg er glad for at kunne præsentere resultaterne af den første samlede landsdækkende undersøgelse af kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læger, på landets fødesteder og i overgangen til den kommunale sundhedspleje. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) er en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker resultater på både lands- og regionsplan samt for sygehusenes fødesteder. Årligt er der ca kvinder, som føder på et af landets sygehuse. Kvinder er i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel gennem et langt og intensivt forløb, hvor de har mange kontakter med sundhedsvæsenet. Mange af kontakterne er inden for sygehuset, der har forskellige tilbud til kvinderne herunder ultralydsscanninger, lægeundersøgelser, jordemoderkonsultationer, fødsels- og forældreforberedelse, fødsel og ophold på sygehuset efter fødslen. Kvinder har derudover kontakt til deres praktiserende læge og til den kommunale sundhedspleje. Jeg er glad for, at der i denne undersøgelse også bliver fokuseret på kvinders oplevelser hos praktiserende læge i graviditeten og ved overgangen til sundhedsplejen. På denne måde kommer vi med undersøgelsen hele vejen rundt om forløbet, og kvinderne har mulighed for at bidrage med vigtig viden om, hvordan de oplever forløbet, og i hvilke sammenhænge de oplever kvalitetsproblemer. Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at 93 % af kvindernes samlede fødselsoplevelse er positiv. Yderligere viser det sig, at størstedelen af spørgsmålene i undersøgelsen overvejende bliver vurderet positivt af kvinderne. Der er imidlertid plads til forbedring og områder, hvor kvaliteten kan løftes. Det gælder eksempelvis i forhold til at sikre sig, at kvinderne i graviditeten bliver godt forberedt på fødslen og på at blive forældre, at der bliver fulgt godt op på fødslen, hvis kvinderne har behov for det, og at de ikke er i tvivl om amning/ernæring af barnet, efter de kommer hjem. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på i en tid, hvor kvinderne i større udstrækning end tidligere kommer hurtigt hjem efter fødslen. Undersøgelsen vil blive gennemført hvert år. På den måde bliver det muligt at følge udviklingen i kvinders oplevelser over tid og løbende at kunne give vigtige input til arbejdet med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Jeg forventer, at resultaterne af undersøgelsen vil blive betragtet som en ressource til at arbejde for at udvikle og sikre de bedst mulige forløb. Jeg vil gerne takke de mange kvinder, der har valgt at deltage i undersøgelsen, og som dermed har givet et vigtigt bidrag til arbejdet med at forbedre den brugeroplevede kvalitet i sundhedsvæsenet. Underskriver Bent Hansen Formand for Danske Regioner 4

5 Resumé Fakta om undersøgelsen Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) 2012 er den første landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i Danmark, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læger, på landets fødesteder og i overgangen til sundhedsplejen. LUP Fødende er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der gennemføres på vegne af de fem regioner. Kvinder, der har født i perioden august til oktober 2012 har modtaget et brev med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login kvinder har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 56 %. Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder og kan ses i bilagstabellerne 1. Denne rapport præsenterer de overordnede resultater. Mange har positive oplevelser Generelt har kvinderne i undersøgelsen positive oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet før, under og efter deres fødsel. Nogle områder skiller sig særligt ud, som områder, hvor mange kvinder har positive oplevelser. Kvindernes møde med praktiserende læge under graviditeten samt mødet med den kommunale sundhedspleje efter fødslen, er et område, hvor størstedelen af kvinderne har positive oplevelser. Kvindernes kontakt med sygehuset er særligt positivt i forhold til sygehuspersonalets formidling af nakkefoldsscanningen samt den støtte, kvinderne har fået fra jordemoderen under fødslen. I forlængelse heraf vurderer 93 % af kvinderne, at deres samlede fødselsoplevelse er positiv. Resultaterne af undersøgelsen indikerer, at kvindernes oplevelser i høj grad afhænger af forskellige bagvedliggende forhold. Ofte har de kvinder, der er flergangsfødende, de som har født til tiden, og de der føder vaginalt, flere positive oplevelser end de kvinder, der er førstegangsfødende, de der føder før tid, og de der føder ved akut kejsersnit. Potentiale for forbedring Ud over sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse er det særligt forhold efter fødslen, som kvinderne har mindre positive oplevelser omkring, og hvor der er størst forbedringspotentiale. Hver tredje kvinde oplever, at hun er i tvivl om amning/ernæring af barnet efter udskrivelse fra sygehuset. Næsten hver femte kvinde angiver, at hun ikke har fået den hjælp til amning på sygehuset, hun havde behov for, og i forlængelse heraf svarer en tredjedel, at de i nogen eller høj grad er i tvivl om amning/ernæring efter udskrivelsen. I forhold til hvor mange kvinder der har haft en samtale om fødslens forløb, er det er tydeligt, at praksis er forskellig på sygehusene. 40 % af kvinderne har ikke haft en samtale om fødslens forløb, og en næsten lige så stor andel af de kvinder, der bliver sendt hjem inden for 24 timer, er ikke blevet kontaktet af sygehuset efter udskrivelsen. I alt oplever 31 % af kvinderne fejl på et eller flere tidspunkter i deres forløb. De typer af fejl, som kvinderne beskriver, handler fx om manglende information/kommunikation, manglende personalekontakt og personalekontinuitet, fejlvurdering og uopdagede skader og ikke at blive taget alvorligt/lyttet til. Regionernes placering i forhold til landsresultatet Der er forskel på de enkelte regioners placeringer i forhold til landsresultatet. Resultaterne for størstedelen af spørgsmålene for Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Midtjylland adskiller sig ikke fra landsresultatet. Region Syddanmark har imidlertid en stor del spørgsmål, hvor resultaterne ligger over landsresultatet. Region Hovedstadens resultater ligger for en stor del af spørgsmålene under landsresultatet. 1 Bilagstabeller findes her: 5

6 Temaafsnit i rapporten Rapporten indeholder udover en gennemgang af de overordnede resultater to temaafsnit: Temaafsnittet Udskrivelsestidspunktet klar til at komme hjem? handler om, hvilke faktorer der har betydning for kvindernes vurdering af længden af perioden fra de føder, til de kommer hjem og for deres tryghed ved at skulle hjem fra sygehuset. Temaafsnittet Samtale om fødslen, beskriver, hvilken betydning en samtale om fødslen har for kvindernes oplevelse af fødslen. Temaafsnittet indeholder blandt andet to cases med afdelinger, der arbejder med forskellige tilgange til det at tilbyde en samtale efter fødslen. 6

7 [Til inderside af omslag i rapporten] Figur 1 Landsresultat LUP Fødende 2012 Figur 1 viser svarfordelingerne for de af undersøgelsens spørgsmål, der kan kategoriseres i positive og negative svarkategorier. Spørgsmålene i oversigtsfiguren er sorteret med spørgsmål med størst andel positive svar øverst. Teksten angiver spørgsmålene i afkortet form. Antal besvarelser er angivet i parentes. I spørgeskemaet, kan du se de fulde spørgsmålsformuleringer og svarkategorier (se bilag 1). 7

8 1 Introduktion til undersøgelsen 1.1 Baggrund og formål Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) 2012 er den første landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i Danmark, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læger, på landets fødesteder og i overgangen til sundhedsplejen. LUP Fødende er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der gennemføres på vegne af de fem regioner. Kvinders forløb i sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel adskiller sig fra patienter, der er i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af sygdom. Kvinder, der har født, indgår ikke i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), der er blevet gennemført gennem en længere årrække, da spørgsmålene i LUP ikke er målrettet gruppen af fødende kvinder. I 2010 blev der gennemført de første regionale undersøgelser af kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel i henholdsvis Region Hovedstaden (1), Region Midtjylland (2) og Region Nordjylland (3). Erfaringer fra disse undersøgelser har indgået i arbejdet med at udvikle LUP Fødende. I 2012 blev der født i alt levendefødte børn i Danmark (4). Kvinder, der føder, udgør en stor gruppe brugere, som har mange kontakter med sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Kvinden er i forløbet i kontakt med praktiserende læge, jordemoder, sundhedsplejerske og måske også andre fagpersoner i sundhedsvæsenet på forskellige tidspunkter i forløbet. Fagpersoner som ikke nødvendigvis kommunikerer på tværs eller følger tæt med i, hvad kvinden gennemgår hos de øvrige fagpersoner. Kvinden er den eneste, der følger hele forløbet tæt, og som dermed har særlige forudsætninger for at udpege kvalitetsproblemer i forløbet, eksempelvis hvis hun oplever manglende overensstemmelse mellem informationer fra forskellige fagpersoner. Formålet med LUP Fødende er at få en samlet evaluering af fødende kvinders oplevelser gennem deres forløb fra graviditet til barsel, hvor de er i kontakt med flere sektorer og faggrupper. Undersøgelsen skal belyse og sammenligne kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel med det formål: At identificere forskelle i kvinders oplevelser inden for udvalgte temaer At give input til at arbejde med forbedring af kvaliteten på landets fødesteder, hos praktiserende læger og i overgangen til sundhedsplejen At kunne sammenligne fødestedernes resultater og regionsresultater med landsresultaterne At kunne følge udviklingen i fødende kvinders oplevelser og vurderinger systematisk over tid Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder. Regioner, fødesteder og primær sektor kan dermed bruge LUP Fødende til at få et overblik over kvinders oplevelser og udpege, hvilke indsatsområder der er behov for at arbejde videre med for at forbedre den oplevede kvalitet. Da LUP Fødende 2012 er den første landsdækkende undersøgelse, vil det først være muligt at tidssammenligne med resultaterne fra næste undersøgelse i De enkelte fødesteder får deres egne resultater af undersøgelsen sammen med de kommentarer, som kvinderne tilknyttet deres fødested har skrevet i de syv åbne svarfelter i spørgeskemaet. 8

9 Denne rapport præsenterer de overordnede resultater for spørgsmålene i LUP Fødende. Derudover indgår to temaafsnit i rapporten: Udskrivningstidspunkt klar til at komme hjem? og Samtale om fødslen. I temaafsnittene belyses udvalgte spørgsmål fra forskellige vinkler, og der indgår cases fra landets fødesteder med henblik på at give inspiration til det videre kvalitetsarbejde. I bilagstabellerne 2 findes resultaterne for alle undersøgelsens spørgsmål både på lands- og regionsplan samt for de enkelte fødesteder. Udvikling af spørgeskema til LUP Fødende Spørgsmålene i spørgeskemaet til LUP Fødende er fælles for hele landet. Der er en kerne af spørgsmål, som vil gå igen fra år til år, så der er mulighed for at følge udviklingen over tid. Andre spørgsmål vil være forskellige fra år til år, så det bliver muligt at belyse forskellige temaer. LUP Fødende er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Dvs. kvinderne modtager et brev per post med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login. Udviklingen af spørgeskemaet til LUP Fødende er sket ud fra: Erfaringer fra regionale undersøgelser på området (1,2,3) Involvering af den faglige følgegruppe for undersøgelsen Input fra landets fødesteder, som har haft spørgeskemaet til kommentering Validering af spørgeskemaet. Spørgeskemaet er testet blandt 55 kvinder, der har født. Alle fem regioner er repræsenteret, og der er bred repræsentation i forhold til kvindernes alder, fødselserfaring (førstegangs- eller flergangsfødende), fødselstype (vaginal fødsel, planlagt eller akut kejsersnit) og fødested. Styregruppen for LUP har kommenteret og endelig godkendt spørgeskemaet Organisering af LUP Fødende Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) varetager projektledelsen for LUP Fødende og danner, sammen med CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland, sekretariatet for undersøgelsen. Styregruppen for LUP fungerer også som styregruppe for LUP Fødende. Styregruppen består af en kvalitetschef eller tilsvarende fra hver region, en repræsentant fra hhv. Statens Serum Institut, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed og Danske Regioner. Styregruppen drøfter og godkender undersøgelsesdesign, spørgeskema, rapporteringsform og den endelige nationale rapport. Der er tilknyttet en faglig følgegruppe til LUP Fødende, der består af fagfolk inden for svangreområdet (jordemødre, obstetrikere og sygeplejersker repræsenteret fra de fem regioner, sundhedsplejersker, heriblandt en repræsentant udpeget af Kommunernes Landsforening (KL) og almen praksis er repræsenteret via Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Desuden er der repræsentation fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og foreningen Forældre og Fødsel, og en forsker inden for svangreområdet indgår også i gruppen. Den faglige følgegruppe indgår årligt i kvalificeringen af spørgeskemaet. Vil du vide mere I publikationen Fakta, baggrund og metode LUP Fødende er det muligt at finde uddybende information om undersøgelsen og metoderne bag LUP Fødende. Herunder findes mere information om udvikling og validering af spørgeskema, udsendelsespraksis, kvindernes karakteristika og repræsentativitet, omkodning af variable mv. LUP Fødende og Den Danske Kvalitetsmodel Et af formålene med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Akkrediteringsstandarderne er blevet revideret med ikrafttrædelse 1. januar Her indgår en ny 2 Bilagstabeller findes her: 3 Publikationen Fakta, baggrund og metode LUP Fødende 2012 findes her: 9

10 organisatorisk akkrediteringsstandard vedrørende inddragelse af patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer. I denne standard er der krav om, at sygehusene deltager i de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (herunder LUP Fødende). Sygehusene skal analysere og vurdere data indsamlet ved de landsdækkende undersøgelser og anvende resultaterne til at fastsætte mål og prioriteringer for sygehusets kvalitetsudviklende aktiviteter (5). Resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser, herunder LUP Fødende, indgår i grundlaget for akkrediteringen af det enkelte sygehus med det formål at fremme gode patientforløb, så patienterne oplever en forbedret kvalitet. Resultaterne fra LUP Fødende kan konkret blive inddraget i surveyprocessen, ved at surveyorne sikrer sig, at sygehusene blandt andet bruger resultaterne fra LUP Fødende som udgangspunkt for kvalitetsforbedring. Surveyorne har adgang til at se resultaterne fra LUP Fødende og kan bruge dem til at målrette deres gennemgang af sygehuset. For eksempel kan surveyorne vælge at gå mere i dybden, der hvor patienterne har udtrykt mindre tilfredshed, ved at spørge særligt ind til, hvad afdelinger har gjort eller vil gøre for at forbedre kvaliteten. 1.2 Fakta om kvinderne i undersøgelsen Kvinder i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på et udtræk fra Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsen omfatter alle kvinder i LPR, der har født et levendefødt barn, på et af landets offentlige sygehuse i inklusionsperioden (august, september og oktober 2012) med mindre: de også har et eller flere dødfødte børn (ved flerfoldsfødsler) de ikke er koblet sammen med et nyfødt barn i det Centrale Personregister (CPR) (fx bortadoption/tvangsfjernelse) de ikke har et dansk cpr-nummer de står opført med adresse- og forskerbeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) 4 I perioden august, september og oktober var der registret fødsler i LPR, heraf havde 26 % af kvinderne, der havde født, forsker/adressebeskyttelse. Ved CPR-opdateringer lige inden udsendelse af brevene blev 6 sorteret fra, da enten mor eller barn var registreret døde. 58 breve kom retur med ukendt modtager på adressen. I alt kvinder har modtaget et brev per post med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login. Svarprocent kvinder har besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 56 %. 4 Læs mere om adresse- og forskerbeskyttelse her: 10

11 [Alle figurerne under figur 1.1 skal samles på én side, ligesom det plejer i LUP] Figur 1.1 Fordeling af karakteristika for de kvinder, der har besvaret spørgeskemaet Fordeling på alder Under 26 år 12% år år 34% 36% Over 35 år 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Fordeling på fødselserfaring 51% 49% Førstegangsfødende Flergangsfødende Fordeling på graviditetslængde 10% 90% 37. uge eller før 38. uge eller efter Fordeling på enfolds- eller flerfoldsfødsel 2% Enfoldsfødsel 98% Flerfoldsfødsel 11

12 Fordeling på fødselstype Ved planlagt kejsersnit Ved akut kejsersnit 9% 11% Vaginalt 80% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Fordeling på indlæggelsestid Mindre end 24 timer 24 timer -2 dage Mere end 2 dage 34% 32% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Fordeling på regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 10% 8% 20% 26% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 12

13 2 Overordnede resultater I følgende afsnit bliver de overordnede resultater af undersøgelsen gennemgået og beskrevet. Nogle spørgsmål og emner bliver uddybet mere end andre, og ikke alle spørgsmål bliver beskrevet i rapporten. Svarfordelingen for alle spørgsmål i undersøgelsen fremgår i bilagstabellerne 5. I oversigtsfiguren i omslaget af rapporten (figur 1) vises svarfordelingerne for de spørgsmål, der kan opdeles i positive og negative kategorier. I afsnit 2.2 til 2.4 er oversigtsfigurer opdelt med de spørgsmål, der vedrører henholdsvis graviditeten, fødslen og tiden efter fødslen. Resultaterne i afsnittet knytter sig til disse oversigtsfigurer, hvor intet andet er angivet. Citaterne i afsnittet er kommentarer fra kvinder, der har skrevet i de åbne svarfelter i spørgeskemaet. 2.1 Positive resultater og forbedringsområder Størstedelen af kvinderne i undersøgelsen har positive oplevelser i forbindelse med deres graviditet, fødsel og barsel. På tre ud af fire spørgsmål har over 90 % svaret positivt og figur 1 er tydeligt domineret af grønne områder, der indikerer andelen af positive vurderinger. Der er ikke nogen entydig grænse for, hvordan svarfordelingen skal se ud for de enkelte spørgsmål for at være udtryk for, om spørgsmålet klarer sig godt i undersøgelsen eller ej. Afhængigt af hvor barren sættes, er der et større eller mindre forbedringspotentiale. Resultatafsnittet tager udgangspunkt i, hvad der ligger i toppen og bunden, når der ses på svarfordelingerne for de forskellige spørgsmål (figur 1). Størstedelen af spørgsmålene i undersøgelsen vedrører kvinders oplevelser i forbindelse med kontakten med sygehuset under graviditet, fødsel og barsel. Når der udelukkende ses på resultaterne af undersøgelsen vedrørende kontakten med sygehuset, opnår nedenstående områder de højeste andele svar. Bedst vurderede områder for sygehusene: 96 % får den information under planlagt kejsersnit, som de har behov for 96 % får den information forud for planlagt kejsersnit, som de har behov for 95 % får den smertelindring efter kejsersnit, som de har behov for 95 % oplever at sygehuspersonalet forklarer resultatet af nakkefoldsscanning godt 95 % får den støtte fra jordemoder under fødslen, som de har behov for Områder, hvor sygehusene opnår de laveste andele positive svar, ses nedenfor. Forbedringsområder for sygehusene: 60 % har haft en samtale om fødslens forløb 63 % bliver kontaktet af sygehuset efter udskrivelse, hvis udskrevet inden for 24 timer 67 % er ikke i tvivl om amning/ernæring af barn efter udskrivelse 69 % oplever ikke fejl under graviditeten, fødslen eller efter fødslen 78 % vurderer, at sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse er godt Kvindernes oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og i tiden efter fødslen er forskellige afhængig af kvindernes alder, fødselserfaring, graviditetslængde, fødselsmåde, indlæggelsestid, og om de føder ét eller flere børn ved fødslen. Disse forskelle er beskrevet og eksemplificeret i en faktarapport 6. Tendenserne ser således ud: Flergangsfødende svarer ofte mere positivt sammenlignet med førstegangsfødende 5 Bilagstabeller findes her: 6 Publikationen Fakta, baggrund og metode LUP Fødende 2012 findes her: 13

14 Kvinder, der føder til tiden (38. graviditetsuge eller senere) svarer overordnet set mere positivt end kvinder, der føder for tidligt Kvinder, der føder vaginalt, svarer ofte mere positivt end kvinder, der føder ved kejsersnit. Kvinder, der føder ved akut kejsersnit, svarer ofte mere negativt end kvinder, der føder vaginalt eller ved planlagt kejsersnit Indlæggelsestid har betydning for kvindernes oplevelser, men retningen er ikke entydig. Kvindens alder og om kvinden har en enfolds- eller flerfoldsfødsel ser kun i enkelte af spørgsmålene ud til at have en betydning for deres oplevelser, og i de tilfælde er retningen ikke entydig. I de følgende afsnit er resultaterne beskrevet opdelt i forhold til graviditet, fødsel og efter fødsel, efterfulgt af et afsnit, der ser på kvindernes oplevelse af fejl. 2.2 Graviditet Kvinder er i løbet af deres graviditet i kontakt med flere forskellige sundhedspersoner fra forskellige sektorer. Basistilbuddet før fødslen for en rask kvinde med en ukompliceret graviditet omfatter jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger: 3 konsultationer hos den praktiserende læge 2 ultralydsscanninger 4-7 jordemoderkonsultationer Evt. graviditetsbesøg af sundhedsplejersken Nogle gravide har endvidere kontakt med en fødselslæge på sygehuset i løbet af graviditeten eller deltager i forskellige interventioner eller samtaler vedrørende eksempelvis rygeafvænning, overvægt, fødselsangst eller tidligere svære graviditets- eller fødselsforløb (6). Figur 2.1 viser svarfordelingen på spørgsmål, der omhandler kvindernes oplevelser i graviditeten. Figur 2.1 Landsresultat - graviditet Hovedparten af kvinderne oplever, at deres praktiserende læger informerer dem godt om formålet med fosterundersøgelserne (nakkefolds- og misdannelsesscanning), og ligeledes oplever de, at sygehuspersonalet forklarer dem resultatet af scanningerne godt. 14

15 De spørgsmål vedrørende graviditeten, der har fået de største andele meget positive vurderinger, handler om, at kvinderne i høj grad oplever henholdsvis, at deres praktiserende læge giver sig tid til at besvare spørgsmål om graviditet, og at jordemoderen er lydhør over for deres behov under graviditeten. Der er imidlertid 13 %, der svarer, at der er dårlig eller virkelig dårlig mulighed for at få kontakt til en jordemoder under graviditeten, når de har behov for det. Noget af det, der træder frem i undersøgelsen som et område med forbedringspotentiale, handler om sygehusenes tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Det er forskelligt, hvad sygehusene tilbyder af fødselsog forældreforberedelse. Nogle steder foregår det primært i mindre grupper, mens det andre steder bliver afholdt som større forelæsninger i auditorier. Sundhedsstyrelsen skitserer fire hovedtemaer, som de anbefaler indgår i sygehusenes tilbud om fødsels- og forældreforberedelse (6): 1. Den gravides/parrets udvikling hen imod forældreskab 2. Amning og tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og i barselsperioden 3. Forberedelse til fødslen 4. Konkret vejledning i pasning og pleje af barnet i barselsperioden I undersøgelsen bliver kvinderne bedt om at vurdere sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Det er imidlertid kun halvdelen af kvinderne i undersøgelsen, der har deltaget i sygehusets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. 35 % af kvinderne svarer, at de ikke har deltaget i sygehusets tilbud, og 13 % svarer, at sygehuset ikke har noget tilbud om fødsels- og forældreforberedelse 7. Blandt de, der har deltaget i fødsels- og forældreforberedelse, vurderer tre ud af fire det positivt. Sygehusets forberedelse af den gravide kvinde på fødsel, amning og den første tid med barnet sker dels ved tilbud om fødsels- og forældreforberedelse, men også ved almindelige jordemoderkonsultationer, hvor jordemødrene forsøger at tilpasse informationer og forberedelse til den enkelte gravides behov. Der er forskel på, hvilke forhold kvinderne under graviditeten oplever at blive informeret om og forberedt på (figur 2.2). Lidt under halvdelen af kvinderne oplever, at de under graviditeten ikke bliver forberedt på den første tid med barnet. De kvinder, der oplever at blive informeret/forberedt under graviditeten på disse forhold, oplever til gengæld overvejende at blive godt informeret/forberedt (Spørgsmål 13a-d i Figur 2.1). 7 Disse svarfordelinger fra missing-kategorier indgår ikke i bilagsmaterialet, men er udelukkende omtalt her i rapporten som ekstra baggrundsviden, da det er fundet relevant. 15

16 Figur 2.2 Information og forberedelse i graviditeten Spørgsmål 12. Blev du under graviditeten: Ja Nej a. Informeret om praktiske forhold på sygehuset ved fødsel og barsel b. Forberedt på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.) c. Informeret om amning d. Forberedt på den første tid med barnet % 20% 40% 60% 80% 100% En femtedel af kvinderne oplever, at de ikke bliver forberedt på fødslen under graviditeten. Figur 2.3 viser, at de kvinder, der bliver forberedt på fødslen under graviditeten i større udstrækning har en positiv samlet fødselsoplevelse i forhold til kvinder, der ikke bliver forberedt på fødslen under graviditeten. Figur 2.3 Forberedt på fødslen under graviditeten og samlet fødselsoplevelse 28. Hvad er din samlede oplevelse af fødslen/kejsersnittet? Virkelig god God Dårlig Virkelig dårlig 12b. Blev du under graviditeten forberedt på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.)? Ja Nej % 20% 40% 60% 80% 100% Kvinderne har i undersøgelsen mulighed for at skrive kommentarer til sygehuset tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Flere kvinder har forslag til forbedringer og kommenterer, hvad de har manglet i tilbuddet. Eksempelvis efterspørger kvinderne at blive bedre forberedt på, hvad der sker efter fødslen både i forhold til barnet og kvindens egen krop, information om, hvordan de kan håndtere fødslen helt konkret med vejrtrækningsøvelser mv., og information om forskellige fødselsscenarier udover det normale forløb. 16

17 [Citater i citatbobler samles på én side] Det var rart, at fødselsforberedelsen var en snak om bordet sammen med andre gravide + mænd. Det var godt, at det ikke var et foredrag, hvor jordemoderen bare taler. Vi fik aflivet en masse fordomme og fik mange nyttige oplysninger. Min mand var også glad for forløbet. Jeg synes godt, at man kunne lave lidt mere fødselsforberedelse, hvor man også lærer at trække vejret og lave nogle afspændingsøvelser. Der manglede information om, hvordan man håndterer fødslen helt konkret. Der manglede information om vejrtrækning, og hvordan man skal kommunikere med jordemoderen, hvis hun ikke selv siger noget. Hvordan kan man for eksempel håndtere den autoritetstro, som man står med og måske derfor ikke stiller spørgsmålstegn ved forløbet. Til fødselsforberedelse på hospitalet kunne de godt (set i bakspejlet) have gjort mere ud af at fortælle om andet end den normale fødsel. Jeg ved godt, at man ikke skal skræmme folk væk, men jeg var igennem både igangsættelse, klip og en slem bristning, og det havde jeg ikke hørt om. Men det kan forekomme, og det havde været rart at vide noget om, idet jeg troede, at min fødsel ville starte derhjemme og tage de 24 timer den normalt gør, men sådan var det slet ikke for mig. Jeg synes personligt, at der mangler fokus på, hvad der sker efter fødslen. Der er måske nogen, som ingen mén har efter fødslen, men de fleste fødende har i en eller anden grad fysiske og/eller psykiske mén efter fødslen. Vi fik også lidt at vide vedrørende ens psykiske tilstand, sexlivet eller mangel på samme. Dog er der ingen, der informerer om f.eks. hvor ondt det kan gøre, når mælken løber til, og hvordan man takler det. Hvor ondt det kan gøre, hvis man ikke kommer i behandling, når ens baby får trøske på tungen. Hvor besværligt det kan være at komme på toilet, og hvordan man takler det osv. Nogle af disse ting er ting, som kan være pinligt at snakke om, men det er stadig ekstremt vigtigt. Jeg savnede noget mere basal viden om bleer, modermælkserstatning når man ikke kan amme, hvad man skal være opmærksom på i den første tid, hvis barnet græder, problemer med maven kan skyldes umodne tarme. Hvor ofte de skal have mad, og hvad man skal være opmærksom på. 17

18 2.3 Fødsel En del af formålet med sundhedsvæsenets indsats under fødslen er ifølge Sundhedsstyrelsen at bidrage til en god fødselsoplevelse for kvinden og hendes partner (6). Spørgsmålene vedrørende fødslen bliver overvejende vurderet positivt af kvinderne, og der er ikke den store variation i svarfordelingerne mellem de enkelte spørgsmål (Figur 2.4). Figur 2.4 Landsresultat - fødsel 93 % af kvinderne i denne undersøgelse vurderer deres samlede fødselsoplevelse positivt. "Jeg havde en virkelig god jordemoder, som var til stede under hele forløbet, og hun var god til at forklare de forskellige ting samt lade os tage beslutninger selv. Lod manden deltage og gav plads til dette. Ydermere blev hun en time over hendes arbejdstid, da hun kunne se, at jeg ville føde ret hurtigt efter, i stedet for at jeg skulle lære en ny jordemoder at kende, som blot ville tage imod barnet. Som hun sagde: "Nu vil jeg da gerne have det sidste med også". Det var virkelig stort for os forældre, at en jordemoder tænker sådan, så føler man sig privilegeret." Noget af det, en stor andel af kvinderne vurderer positivt i forbindelse med fødslen, er støtte fra jordemoderen, at jordemoderen informerer godt om, hvad der sker og er til stede i passende omfang på fødestuen. Kvinder, der får planlagt kejsersnit, har generelt positive vurderinger af de forhold, der vedrører kejsersnittet. Hovedparten får den information, som de har behov for både forud for og under det planlagte kejsersnit. De fleste bliver ligeledes inddraget i passende omfang i de beslutninger, der skal træffes omkring det planlagte kejsersnit. "Mit planlagte kejsersnit var en rigtig god oplevelse. Alle der var involveret på sygehuset, virkede meget dygtige og tog hånd om alle de spørgsmål, som vi havde. Jeg havde frygtet, at det ville være svært at forholde sig til at føde et barn på den måde, men hele forløbet gjorde, at det føltes som en fødsel mere end en operation." Nogle af de områder med størst forbedringspotentiale vedrørende fødslen handler om kvindernes tryghed ved telefonrådgivningen fra sygehuset, når fødslen går i gang og om modtagelse på sygehuset, når de skal føde. "Jeg føder hurtigt og havde fået at vide af en jordemoder, at jeg skulle ringe til fødegangen, når der var syv minutter mellem hver ve. Da mine veer kom, var der kun mellem 2-4 minutter imellem dem. Da jeg ringer, tror jordemoderen ikke på mig, og ville i starten ikke tage mig ind. Jeg protesterer meget og til sidst, tager hun mig ind. ( ) Jeg synes godt, at der kunne være skrevet en note ind under mine oplysninger om, at jeg føder hurtigt, så man ikke bliver afvist i telefonen." 12 % af kvinderne svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke får den hjælp til at lindre smerter under fødslen, som de har behov for. 30 % oplever det i nogen grad. Mere end en tredjedel af kvinderne i undersøgelsen har 18

19 ikke vurderet spørgsmålet, idet 25 % angiver, at de ikke havde behov for smertelindring, mens 10 % svarer, at det 8 ikke var muligt. 2.4 Efter fødslen Barselsperiodens væsentligste elementer er ifølge Sundhedsstyrelsen familiedannelse, moderens fysiske og 9 psykiske restitution, etablering af amning eller anden ernæring samt spædbarnspleje (6). Figur 2.5 viser resultaterne for de spørgsmål, der handler om kvindernes oplevelser efter fødslen. Figur 2.5 Landsresultat efter fødsel Nogle af de områder i undersøgelsen med de største andele negative svar vedrører perioden efter fødslen. 40 % af kvinderne har ikke haft en samtale om fødslens forløb (læs mere om samtale om fødslen i afsnit 4). Spørgsmål vedrørende amning er også et område med plads til forbedringer. 17 % af kvinderne oplever kun i mindre grad eller slet ikke at få den hjælp, de har brug for til at kunne amme eller give modermælkserstatning, mens de er på sygehuset. Endvidere er mere end en tredjedel af kvinderne i nogen eller høj grad i tvivl om noget vedrørende amning eller ernæring af deres barn, efter de kommer hjem fra sygehuset. "Der var ikke nok hjælp på barselshotellet til amningen. Én ting er at læse om det, en anden ting er at skulle føre det ud i praksis. Det eneste jeg fik at vide var, at han tog godt fat, og at der var mælk. Jeg blev ikke ordentligt informeret om, hvor ofte han skulle lægge til, og at han rent faktisk skulle vækkes for at blive ammet. Min søn sov næsten ikke om natten den første uge, fordi han ikke fik nok næring. Jeg var træt og ked af det, og mælken løb aldrig rigtigt til. Det har resulteret i, at han fra han var ca. 14 dage gammel kun har fået erstatningsmælk. Jeg synes, der skal sættes mere fokus på amning efter fødslen." Kvinder, der bliver informeret om amning under deres graviditet, er i mindre grad i tvivl om amning eller ernæring af deres barn, efter de kommer hjem fra sygehuset sammenlignet med kvinder, der ikke bliver informeret om amning under graviditeten (Figur 2.6). 8 Disse svarfordelinger fra missing-kategorier indgår ikke i bilagsmaterialet, men er udelukkende omtalt her i rapporten som ekstra baggrundsviden, da det er fundet relevant. 9 Sundhedsstyrelsens har revideret anbefalingerne for barselsperioden i et høringsudkast, som endnu ikke er forhandlet på plads. Link til høringsudkastet fremgår i reference 8 i afsnit 6 i rapporten. 19

20 Figur 2.6 Informeret om amning under graviditet og tvivl om amning/ernæring af barn efter udskrivelse 43. Var du i tvivl om noget vedrørende amning elle ernæring af dit barn, efter du kom hjem? Nej, slet ikke Nej, kun i mindre grad Ja, i nogen grad Ja, i høj grad 12c. Blev du under graviditeten informeret om amning Ja Nej % 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. Fire ud af fem kvinder vurderer perioden, fra de har født, til de udskrives, som passende. 11 % af kvinderne mener, at de bliver udskrevet for tidligt, mens 9 % synes, at de bliver udskrevet for sent (læs mere om "Udskrivningstidspunkt - klar til at komme hjem?" i afsnit 4). Overgangen fra sygehuset til sundhedsplejen kan for nogle kvinder være en kritisk periode. Det er derfor vigtigt, at kvinderne ved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål i perioden, frem til de har kontakt med sundhedsplejersken. Ni ud af ti kvinder har fået denne information fra sygehuset. Blandt de kvinder, der henvender sig til en sundhedsperson i perioden fra udskrivelse, til de har kontakt med sundhedsplejersken, oplever størstedelen at få svar på de spørgsmål, de henvender sig med. For kvinder, der føder ambulant og dermed er meget hurtigt hjemme fra sygehuset (under 24 timer), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de tilbydes to besøg af jordemoderen, hvoraf det ene besøg bør finde sted i hjemmet 1-2 dage efter fødslen. Sundhedsstyrelsen erfarer i et statusnotat fra marts 2011, at ingen regioner tilbyder rutinemæssigt hjemmebesøg efter ambulant fødsel. De opfordrer derfor til, at sundhedsaftalerne mellem fødestederne og kommunerne som minimum bør inkludere en opringning fra fødestedet til ambulant fødende dagen efter fødslen (7). De enkelte fødesteder har forskellige kriterier for, hvad de kalder en ambulant fødsel. I undersøgelsen bliver kvinder, der er indlagt mellem 0-24 timer efter fødslen, spurgt om, hvorvidt de er blevet kontaktet (per telefon eller ved hjemmebesøg) af sygehuset, efter deres udskrivelse. 37 % af kvinderne indlagt mellem 0-24 timer svarer nej til dette. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan regionerne placerer sig på dette spørgsmål, og om det primært er per telefon eller ved hjemmebesøg, at kvinderne bliver kontaktet. Region Hovedstaden placerer sig over landsresultatet og har den største andel kvinder, der har haft hjemmebesøg fra sygehuset, mens kvinder, der bliver kontaktet af sygehuset i de øvrige regioner, hovedsagligt bliver kontaktet per telefon 10. Blandt de kvinder, der bliver kontaktet af sygehuset, vurderer langt hovedparten, at længden af perioden, fra udskrivelse til sygehuset kontakter dem, er passende. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhedsplejersken aflægger besøg på 3. og 5. dagen efter ambulant fødsel. Endvidere er det vigtigt specielt ved tidlig udskrivning fra føde- eller barselsgang, at sundhedsplejersken aflægger besøg i hjemmet så tidligt som muligt og senest 7 dage efter hjemkomsten (6). 99 % af kvinderne i denne undersøgelse bliver kontaktet af sundhedsplejersken, efter de har født. Figur 2.7 viser fordelingen af, hvor mange dage der går, fra kvinderne er udskrevet, til de bliver kontaktet af sundhedsplejersken. Hovedparten af kvinderne vurderer, at længden af perioden fra udskrivelse, til de har kontakt med sundhedsplejersken, er passende. 8 % mener, at perioden er for lang, mens 3 % synes, at perioden er for kort Fremgår af bilagstabellerne ved spørgsmål 46, som findes her: 11 De fulde svarfordelinger/tallene fremgår i bilagstabellerne ved spørgsmål 53, som findes her: 20

21 Svarfordelingen er næsten identisk på spørgsmålet om kvindernes vurdering af perioden fra udskrivelse til de får besøg af sundhedsplejersken. Et væsentligt fund i undersøgelsen er, at størstedelen af kvinderne oplever at få den rådgivning af sundhedsplejersken, de har brug for. Figur 2.7 Antal dage fra udskrivelse til kontakt af sundhedsplejersken (spørgsmål 52) Mere end 4 dage 18% 0-1 dag 25% 3-4 dage 29% 2 dage 28% 2.5 Oplevelse af fejl Sygehusenes registrering af utilsigtede hændelser eller nærhændelser afdækker ikke nødvendigvis, hvad kvinderne oplever som fejl i forbindelse med deres forløb. I undersøgelsen indgår derfor et spørgsmål, som tager udgangspunkt i kvindens egen oplevelse af, om der sker fejl fra sundhedsvæsenets side under graviditeten, fødslen eller efter fødslen. I alt 31 % af kvinderne angiver, at de oplever fejl på et eller flere tidspunkter i deres forløb. I Tabel 2.1 fremgår det, at flere kvinder oplever fejl under graviditeten eller efter fødslen, end under fødslen. Tabel 2.1 Oplevelse af fejl fra sundhedsvæsenets side Fejl under graviditeten Fejl under fødslen Fejl efter fødslen 15 % 10 % 15 % Generelt viser det sig, at de kvinder, der oplever fejl, også svarer mere negativt på flere af undersøgelsens spørgsmål i forhold til de kvinder, der ikke oplever fejl. Eksempelvis viser det sig, at kvinder, der ikke oplever fejl under graviditeten, i større udstrækning oplever overensstemmelse mellem informationer fra forskellige sundhedspersoner under graviditeten, end kvinder der oplever fejl under graviditeten (Figur 2.8). 21

22 Figur 2.8 Overensstemmelse mellem informationer i graviditeten og oplevelse af fejl under graviditet 16. Oplevede du, at de informationer du fik fra forskellige sundhedspersoner under din graviditet stemte overens? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 56a. Oplevede du, at der skete fejl fra sundhedsvæsenets side under graviditeten? Ja Nej % 20% 40% 60% 80% 100% I forlængelse heraf ser vi, at kvinder, der ikke oplever fejl fra sundhedsvæsenets side under fødslen, i højere grad svarer, at de bliver godt eller virkelig godt informeret af jordemoderen under fødslen sammenlignet med kvinder, der oplever fejl under fødslen (Figur 2.9). Figur 2.9 Information fra jordemoder under fødslen og oplevelse af fejl under fødslen 24. Hvordan informerede jordemoderen dig om, hvad der skete under fødslen? (Omfatter kun kvinder, der har født vaginalt eller ved akut kejsersnit) Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 56b. Oplevede du, at der skete fejl fra sundhedsvæsenets side under fødslen? Ja Nej % 20% 40% 60% 80% 100% De kvinder, der svarer, at de oplever fejl, bliver bedt om at beskrive fejl(ene) i et åbent kommentarfelt. Vi har i rapporten kigget lidt nærmere på, hvad det er for typer fejl, som kvinderne beskriver. Det handler særligt om følgende: Fejl i forbindelse med information/kommunikation Manglende personalekontakt Manglende personalekontinuitet Administrative fejl Fejl ved smertelindring Manglende eller mangelfuld undersøgelse Fejlvurdering og uopdagede skader Ikke blevet taget alvorligt/lyttet til Mangelfuld eller fejlagtig ammevejledning Som det fremgår af kvindernes beskrivelser af deres oplevede fejl, er fejlene meget forskelligartede. Ens for dem er dog, at de har haft stor betydning for den fødende kvinde. Når vi ser på resultaterne af undersøgelsen, kan vi ligeledes se, at det at opleve fejl influerer negativt på kvindernes besvarelser. Fejl i forbindelse med information/kommunikation 22

23 Nogle kvinder beskriver situationer både i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsophold, hvor de har fået mangelfuld eller slet ingen information i forhold til, hvad kvinderne selv mener, de burde have fået. Andre oplever, at der internt på sygehuset var dårlig kommunikation mellem personalet, som har medført, at de har fået modstridende oplysninger. På barselsgangen fik vi ikke noget information omkring pleje af nyfødt barn, restriktioner efter kejsersnittet og fik kun ved et tilfælde udleveret standard pjecer den sidste aften på sygehuset. Vi fik hjælp, når vi bad om det, men havde lidt oplevelsen af, at vi var blevet glemt, og at der var en lang række standardinformationer, som vi ikke blev præsenteret for. Manglende kommunikation i forbindelse med hjemmebesøgene, så vi blev glemt og selv måtte tage kontakt flere gange. Det gav os en følelse af at være helt alene i verden med 1000 spørgsmål. Det gjorde os utrygge over at være gået hjem ambulant på trods af, at vi ellers følte, at vi havde styr på situationen. Manglende personalekontakt Nogle fejl handler om situationer, hvor kvinderne har oplevet, at de har manglet kontakt fra personale. Eksempelvis er der beskrevet situationer under fødslen eller fra opholdet på barselsgang efter fødslen. Der var ikke personale til stede på fødestuen fra vi blev modtaget sidst på natten (hvor der var pressetrang) til dagvagten mødte ind. I forvejen var fødslen forløbet ualmindelig hurtigt, og det er derfor ikke tilfredsstillende, at jeg ikke blev tilbudt smertelindring eller anden vejledning. Der blev målt hjertelydskurve fra start til slut og jeg blev først informeret om, at det kun skulle vare ca. 10 minutter, men da der var gået halvanden time med dette uden kontakt fra jordemoderen (og med smerter og pressetrang) begynder man at savne noget hjælp. Der var ikke tid til mig og mine spørgsmål. Når jeg ringede efter hjælp på barselsgangen, fik jeg bare at vide, at jeg bare skulle amme, eller at de ikke lige havde tid. Jeg manglede virkelig, at personalet så mig, også selvom mit barn var raskt. Det var mig, der kontaktede dem hele tiden og spurgte om de havde tid til at kigge ind. Da jeg var klar til at give mit barn væk (i frustration), var der heller ingen hjælp at hente, så vi besluttede, at jeg lige så godt kunne tage hjem og sejle mig egen sø. Det har gjort, at jeg ikke har nydt den første tid overhovedet. Manglende personalekontinuitet Nogle kvinder beskriver det som fejl, at de ikke bliver fulgt af det samme personale i forskellige situationer, eller at der er mange skift i, hvem og hvor mange personaler de møder i deres forløb. Det er særligt ved jordemoderkonsultationerne i graviditeten, men også i forbindelse med kvinders ophold på sygehuset efter fødslen. Jeg havde skiftende jordemoder fra hver konsultation. Det skabte meget utryghed. Efter jeg havde født, nåede jeg at se otte forskellige sygeplejersker/jordemødre på de syv dage, jeg var indlagt efter fødslen - med otte forskellige meninger og holdninger. Det var virkelig dårligt, og der var ikke nogen, som vidste, hvad de andre havde sagt eller gjort. Administrative fejl Administrative fejl er nogle af de fejl, der også bliver beskrevet i kommentarfeltet. Eksempelvis opleves der fejl i forbindelse med bookede tider til jordemoderkonsultationer eller scanninger i graviditeten, at der er registreret forkerte oplysninger i journaler, eller at oplysninger ikke er blevet skrevet ind i journalen. Der opstod en del forvirring omkring min medicin - hvorvidt vores barn kunne være påvirket af dette. Neonatalafdelingen havde ikke oplysninger omkring min medicin, selvom dette blev oplyst allerede under graviditeten. 23

24 Sundhedsplejersken havde fået oplyst et forkert telefonnummer fra fødeafdelingen og kunne derfor ikke komme i telefonisk kontakt med mig. Hun mødte derfor personligt op på min adresse otte dage efter min hjemkomst fra sygehuset. Fejl ved smertelindring Nogle kvinder oplever fejl i forbindelse med smertelindring under fødslen eller efter fødslen. Ved anlæggelse af epiduralkateter til smertestillende blev der første gang stukket for langt ind. Dette bevirkede, at jeg på andendagen efter fødslen fik spinalhovedpine. Da morfin ikke virkede, fik jeg enormt mange smerter, og man havde derfor meget svært ved at smertedække mig, så jeg kunne komme ud af sengen samt sidde med min nyfødte søn. Manglende eller mangelfuld undersøgelse Manglende eller mangelfulde undersøgelser i graviditeten eller efter fødslen er også noget af det, som kvinder beskriver som fejl. Ca. syv uger efter fødslen blødte jeg stadigvæk og fik pludselig høj feber og meget ondt i den nederste del af maven. Det viste sig, at det var en rest af moderkagen i livmoderen, og at der var infektion. Jeg blev indlagt på sygehus i tre dage. Jeg blev behandlet med antibiotika og fik lavet en udskrabning. Ved fødslen var moderkagen meget flosset. Ved fem ugers undersøgelsen af min datter, spurgte jeg egen læge, hvor længe det var normalt at bløde. Hun sagde fire til seks uger, og at vi kunne se på det ved min undersøgelse otte uger efter fødslen. Jeg undrer mig over, at man ikke tjekker op på en flosset moderkage fx ved scanning af livmoderen efter for eksempel fire uger efter fødslen. Jeg mistede en del blod under fødslen, og efterfølgende var jeg slet ikke ok, var bleg og dårlig, men der gik to dage, før de fik ideen med at tjekke min blodprocent, som viste sig at være alt for lav. Som følge af den lave blodprocent havde min baby ikke fået nok at spise, men det fandt vi først ud af, da han havde tabt over 10 %, da han var tre dage gammel. Det vil være en god ide at tjekke den slags, så der bliver sat ind noget før, da det har medført megen bekymring hos os oveni alt det fysiske ubehag hos moren. Det var virkelig en stressende start som forælder. Fejlvurdering og uopdagede skader Kvindernes fejlbeskrivelser handler også om, at der sker fejlvurderinger, eller at skader hos kvinden selv eller hos barnet ikke bliver opdaget. To jordemødre fejlvurderede barnets stilling. Begge uafhængigt af hinanden vurderede skråsikkert, at barnet lå korrekt, selv da jeg henvendte mig til et ekstra tjek af barnets stilling. Det resulterede i en meget turbulent fødsel, da barnet lå i sædestilling, og dette blev først opdaget, da fødslen var i gang. Forløbet blev meget anderledes end forventet, og det kunne være undgået, ved at jordemødrene var lidt mere grundige og ikke så skråsikre. Ved misdannelsesscanningen var det meget forvirrende, da første del blev lavet af en praktikant, som havde meget svært ved at se detaljerne på fosteret. Hun blev afbrudt af en anden, som kom og færdiggjorde scanningen, for os i et meget hurtigt tempo. Senere (da vores søn var 6 uger gammel) blev vores søn diagnosticeret med mellemgulvsbrok, hvor børnekirurgen og lægerne fra neonatalklinikken var meget forundrede over, at dette ikke blev set ved misdannelsesscanningen. Yderligere efter kejsersnittet havde vores søn en mislyd fra lungerne, og den vagthavende børnelæge kom og lyttede på ham, for derefter at ville vende tilbage og lytte igen senere. Dette skete desværre aldrig. Måske kunne man her have opdaget mellemgulvsbrokken, da den ene af lungerne var komprimeret pga. af brokken. Desuden har der været en indlæggelse på fem dage på sygehuset pga. af dette problem. Her blev der aldrig lavet et røntgenbillede eller en scanning, noget som igen ville kunne have vist det virkelige problem, mellemgulvsbrok. 24

25 Bliver ikke taget alvorligt/lyttet til Nogle oplever, at personalet ikke tager dem alvorligt eller lytter til, hvad kvinderne har af fornemmelser eller bekymringer undervejs i deres forløb. For nogle er det i situationen, hvor de ringer ind til fødestedet med spørgsmål i graviditeten eller op til fødslen, men nogle beskriver situationer efter fødslen. Flere kommentarer handler om bekymring ved at skulle føde et stort barn. Jordemoderen var meget insisterende på, at jeg kunne føde naturligt uanset mine bekymringer. Jeg følte, at jeg blev irettesat, og at det var forbudt at tale om planlagt kejsersnit, selvom det var min fornemmelse, at jeg ikke kunne føde vaginalt denne gang. Jeg fik scanning i 38. uge for at vurdere fosterstørrelse med henblik på at vurdere, om jeg skulle have planlagt kejsersnit. Men scanningen var helt skæv, da fosteret blev vurderet til 4,1 kg, men vejede ved fødslen 5,3 kg. Jordemoderen belærte mig konstant om, at jeg som tredjegangsfødende snildt kunne føde et stort barn, nu var kroppen jo vant til det. Men hun burde have lyttet til min erfarne krop, der altså sendte nogle helt andre signaler. Efter mit kejsersnit gik der betændelse i såret. Var ved egen læge, vagtlæge og på sygehuset. Ingen lyttede til, at jeg sagde, at noget var galt. Hver gang blev jeg sendt hjem, på trods af, at jeg var meget syg af det. Der gik 11 dage før en læge bankede i bordet, og jeg endelig blev grundig undersøgt, hvilket resulterede i, at jeg blev akut indlagt, fik åbnet kejsersnittet igen og først lukket fire dage efter igen. Det var en forfærdelig oplevelse at blive overhørt, og det har taget frygtelig hårdt på både jeg og resten af min familie med sygdomsforløbet. Havde fagfolkene bare lyttet til mig første gang, jeg søgte vagtlæge. Mangelfuld eller fejlagtig ammevejledning Flere oplever, at der er sket fejl i forhold til vejledning omkring amning, eller at de ikke har modtaget nogen vejledning. Amningen fylder rigtig meget, og jeg kan efterfølgende se, at jeg aldrig skulle være begyndt med suttebrik. Der er også uenighed mellem personalet på sygehuset og sundhedsplejersken om brugen af suttebrikker. Det virkede lidt som om, at personalet på barselsgangen bare skulle have amningen i gang og ikke bekymrede sig om, hvorvidt det kom til at holde, når vi kom hjem. Jeg mener, at det er en fejl, at jeg ikke fik barnet op til mig, efter han var født, så jeg kunne komme hurtigt i gang med amningen. Derfor er det ikke lykkedes mig at få amningen til at fungere, fordi vi ikke fik skabt den helt tidlige kontakt, hvor de søger brystet. Der gik over 24 timer, fra hun var født, til der var nogen, der overhovedet spurgte ind til, om jeg havde lyst til at amme. Når jeg forsøgte at amme, fik hun mad i sonden med det samme, så hun blev mæt med det samme og var så ikke helt interesseret. Jeg fik forskellige forklaringer på, hvor længe man skulle malke ud, og forskellige forklaringer på, hvor meget mad hun skulle have i flaske. Så de to første dage hjemme, fik hun alt for lidt at spise. 25

26 2.6 Regionernes placering i forhold til landsresultatet I bilagstabellerne 12 fremgår det, hvordan de fem regioner og hvert enkelt fødested placerer sig på hvert enkelt spørgsmål i forhold til landsresultatet for spørgsmålene i LUP Fødende. Figur 2.10 viser en optælling af spørgsmål, som de enkelte regioner ligger statistisk signifikant over (O) eller under (U) landsresultatet samt antal af spørgsmål, hvor de ikke adskiller sig statistisk signifikant fra landsresultatet. Det er væsentligt at holde sig for øje, at placeringerne for den enkelte region er set i forhold til landsresultatet. Placeringerne O, U, G er altså ikke udtryk for en direkte sammenligning mellem de enkelte regioner. Som det fremgår i Figur 2.10 er der forskel på regionernes placeringer. Resultaterne for størstedelen af spørgsmålene for Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Midtjylland adskiller sig ikke fra landsresultatet. Region Syddanmark har imidlertid en stor del spørgsmål, hvor resultaterne ligger over landsresultatet. Region Hovedstadens resultater ligger for en stor del af spørgsmålene under landsresultatet. Figur 2.10 Placeringer O, U eller G for regionerne* Region Syddanmark Region Nordjylland Region Sjælland Region Midtjylland Region Hovedstaden Total antal O Total antal G Total antal U * Det har ikke været muligt at indplacere samtlige resultater for hver region i forhold til OUG. Derfor er antallet af resultater, der er indplaceret forskelligt fra region til region. Når det ikke er muligt at indplacere et resultat, så skyldes det, at for få respondenter har besvaret det pågældende spørgsmål, der ligger til grund for resultatet. 12 Bilagstabellerne findes her: 26

27 3 Tema: Udskrivningstidspunkt klar til at komme hjem? Udskrivelsespraksis efter fødslen har de seneste år ændret sig. Sammenlignet med tidligere bliver flere kvinder udskrevet kort tid efter de har født (8). I LUP Fødende stiller vi kvinderne to spørgsmål, der relaterer sig til om kvinderne bliver udskrevet på et tidspunkt, hvor de selv mener, at de er klar til det. De to spørgsmål er: Hvordan vurderer du længden af perioden, fra du havde født, til du kom hjem? Hvor tryg eller utryg var du ved at skulle hjem fra sygehuset? 3.1 Fire ud af fem er tilfredse med udskrivelsestidspunktet På landsplan oplever 80 % af kvinderne, at perioden, fra de føder til de bliver udskrevet, er passende. 11 % af kvinderne vurderer, at de bliver udskrevet for tidligt, mens 9 % vurderer, at indlæggelsesperioden er for lang. På regionalt plan er der flere kvinder i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der vurderer at indlæggelsesperioden er for kort sammenlignet med landsresultatet (Figur 3.1). Figur 3.1 Regionale forskelle i vurdering af indlæggelsestid 38. Hvordan vurderer du længden af perioden, fra du havde født, til du kom hjem? For kort Passende For lang Landsresultat Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland U O O G G 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultaterne viser, at kvindernes indlæggelsestid har en betydning for, hvor mange kvinder, der oplever, at indlæggelsestiden enten er for kort eller for lang. Således oplever flere kvinder med kort indlæggelse (indlagt op til 2 dage), at indlæggelsestiden er for kort, og flere kvinder med lang indlæggelse (indlagt mere end 2 dage) oplever indlæggelsesperioden for lang (Figur 3.2). Figur 3.2 Indlæggelsestid og vurdering af indlæggelsestid 38. Hvordan vurderer du længden af perioden, fra du havde født, til du kom hjem? For kort Passende For lang Mindre end 24 timer Indlæggelsestid 24 timer - 2 dage Mere end 2 dage % 20% 40% 60% 80% 100% 99 % af de kvinder, der bliver udskrevet mindre end 24 timer efter fødslen, har født vaginalt, mens meget få, der føder ved akut eller planlagt kejsersnit, bliver udskrevet mindre end 24 timer efter fødslen. Endvidere er to 27

28 tredjedele af de kvinder, der er indlagt mere end to dage, førstegangsfødende, mens størstedelen af de kvinder, der bliver udskrevet mindre end 24 timer efter fødslen, har født tidligere. Det er nærliggende at forvente, at flere forhold samtidig influerer på kvindernes vurdering af udskrivelsestidspunktet, samt at nogle faktorers betydning skyldes bagvedliggende forhold. Ved hjælp af analysemetoden logistisk regression 13, har vi derfor undersøgt, hvilke faktorer der har betydning for kvindernes vurdering. Udover indlæggelsestiden finder vi, at oplevelse af fejl (før, under og efter fødslen), manglende hjælp til amning/modermælkserstatning, og manglende hjælp til pleje af barnet har betydning for kvindernes vurdering. Kvindens alder, fødselserfaring og fødselstypen har derimod ikke betydning i denne sammenhæng (Figur 3.3). Figur 3.3 Faktorer, der har betydning for kvindens oplevelse af indlæggelsestid Kvinden oplever at få hjælp til amning/modermælkserstatning Kvinden oplever at få hjælp til pleje af det nyfødte barn Kvinden oplever ikke fejl før, under og efter fødslen Kvinden er indlagt i mere end 24 timer Kvindens oplevelse af passende udskrivelsestidspunkt Ser vi nærmere på de kvinder, der oplever at få den hjælp, de har behov for til amning/modermælkserstatning, vurderer 84 % af kvinderne, at perioden, fra de føder til de kommer hjem, er passende. Til sammenligning svarer kun 59 % af kvinderne, der ikke oplever at få den hjælp, de har brug for, at tidspunktet for udskrivelsen er passende (Figur 3.4). Et lignende mønster tegner sig for kvinder, som får og ikke får hjælp til at pleje barnet på sygehuset, hvor henholdsvis flere kvinder, der får hjælp, svarer passende sammenlignet med kvinder, der ikke får hjælp. 13 Læs mere om analysen logistisk regression i publikationen Fakta, baggrund og metode LUP Fødende 2012, som findes her: 28

29 Figur 3.4 Hjælp til amning/modermælkserstatning på sygehuset og vurdering af indlæggelsestid 38. Hvordan vurderer du længden af perioden, fra du havde født, til du kom hjem? For kort Passende For lang 30. Fik du den hjælp, du havde brug for til at kunne amme eller give modermælkserstatning til dit barn, mens du var på sygehuset? Positiv Negativ % 20% 40% 60% % 100% 3.2 Flest kvinder føler sig trygge 92 % af kvinderne svarer samlet set, at de er trygge eller meget trygge ved at skulle hjem fra sygehuset på landsplan. I forhold til landsresultatet er der flere kvinder, som svarer, at de er meget trygge ved at skulle hjem i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland (Figur 3.5). Figur 3.5 Regionale forskelle i tryghed Fødselserfaring er et af de forhold, der har stor betydning for, hvor trygge kvinderne føler sig, når de skal hjem fra sygehuset. Dobbelt så mange flergangsfødende som førstegangsfødende svarer, at de er meget trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Samtidig svarer dobbelt så mange kvinder uden tidligere fødselserfaring, at de er utrygge eller meget utrygge ved at skulle hjem, sammenlignet med flergangsfødende (Figur 3.6). 29

30 Figur 3.6 Fødselserfaring og tryghed 39. Hvor tryg eller utryg var du ved at skulle hjem fra sygehuset? Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg Førstegangsfødende Fødselserfaring Flergangsfødende % 20% 40% 60% 80% 100% Andre faktorer kan tænkes at have betydning for, hvor trygge kvinderne er ved at skulle hjem fra sygehuset, og samtidig kan bagvedliggende faktorer have betydning for de mønstre, vi finder. Derfor undersøger vi ved hjælp af logistisk regression, hvilke forhold, der har betydning for kvindernes tryghed ved udskrivelse. Udover sammenhængen mellem fødselserfaring og tryghed ved at skulle hjem finder vi, at oplevet fejl under forløbet (før, under og efter fødslen), manglende hjælp til amning/modermælkserstatning og manglende hjælp til pleje af det nyfødte barn har betydning for, hvordan kvinderne svarer. Kvindens alder, indlæggelsestid og fødselstype har derimod ikke betydning i denne sammenhæng (Figur 3.7). Figur 3.7 Faktorer, der har betydning for tryghed Kvinden oplever at få hjælp til amning/modermælkserstatning Kvinden oplever at få hjælp til pleje af det nyfødte barn Kvinden oplever ikke fejl før, under eller efter fødslen Kvinden er flergangsfødende Kvindens oplevelse af at være tryg ved at skulle hjem fra sygehuset Ser vi på kvinder, der ikke får den hjælp, de har brug for til at pleje deres nyfødte barn, svarer seks gange så mange kvinder, at de føler sig utrygge eller meget utrygge ved at skulle hjem fra sygehuset, sammenlignet med kvinder, der får den hjælp, de har brug for (Figur 3.8). Det samme mønster viser sig for hjælp til amning og modermælkserstatning, da flere kvinder, der får den hjælp, de har behov for, svarer, at de er trygge ved at skulle hjem end kvinder, der ikke får hjælp. 30

31 Figur 3.8 Tryghed og hjælp til pleje af barn 39. Hvor tryg eller utryg var du ved at skulle hjem fra sygehuset? Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg 31. Fik du den hjælp, du havde brug for til at kunne pleje dit nyfødte barn, mens du var på sygehuset? Positiv Negativ % 20% 40% 60% 80% 100% 3.2 Hjælp til amning og pleje, og ingen fejl forbedrer kvindens tryghed Når vi tager højde for en række forhold, der kan tænkes at have betydning for kvindernes oplevelse af at være klar til at komme hjem, gælder det således for både udskrivelsestidspunktet og tryghed, at kvindernes vurdering er mere positiv, hvis de oplever at få hjælp til amning/modermælkserstatning, hjælp til pleje af det nyfødte barn og ikke oplever fejl før, under og efter fødslen. I undersøgelsen har kvinderne haft mulighed for at uddybe, hvad der kunne gøre dem mere trygge. I alt har 1514 skrevet kommentarer og forslag til, hvad der kan gøre dem mere trygge ved at skulle udskrives. Kvindernes kommentarer er kategoriseret, og de emner, som hyppigst fremhæves, er vist i Figur 3.9, og indholdet af de overordnede kategorier uddybes i det efterfølgende. 31

32 Figur 3.9 Kategorisering af kvindernes svar på, hvad der kan gøre dem mere trygge ved udskrivelse* Faktorer som kan gøre kvinderne mere trygge Amning Kommuikation Hospitalspersonale Vejledning og støtte Helbred (mor/ barn) Indlæggelsestid Fysiske rammer Information ved kejsersnit Manglende mælk der løber til Blive længere på patienthotel Mere tilgænge-ligt personale Bedre vejledning og information om pleje af barn Barnets helbred Bedre kommunikation Få ro/hvile Bedre information ved akut kejsersnit Usikkerhed ifm. amning Længere tid på barselsafsnit Mere opmærksom hed ved udskrivelse Bedre forberedelse under graviditet på, hvordan den første tid med barnet bliver Eget helbred Partner må overnatte Bedre informa-tion ved planlagt kejsersnit Bedre opstart på amme-forløb Mere tid Mere støtte og omsorg under indlæggelse ift. bearbejdning af fødselsoplevelsen Transport fx ved hælblodprøve eller hjemsendelse om natten Mere støtte ift. ansvaret som mor efter udskrivelsen * De lyseblå kasser viser de overordnede kategorier, mens de grå kasser er uddybninger af, hvad den overordnede kategori indeholder. Amning er det emne, som kvinderne hyppigst fremhæver i deres kommentarer og forslag. Kvinderne nævner i den forbindelse, at de kunne bruge mere hjælp i forbindelse med mælken, der ikke er løbet til, og anden usikkerhed om amningen, samt det at få amningen godt i gang. Det var først, da vi kom hjem, at mælken løb ordentligt til, og min søn havde meget svært ved at få fat på brystet, da de var så spændte. Det ville have hjulpet mig med en ekstra dag på hospitalet, så jeg kunne få hjælp til, hvordan jeg fik det til at fungere. Jeg synes, det er under al kritik, at man sender folk hjem uden at vide om amning m.m. fungerer. Jeg ved godt, at man har prøvet det før, men det er bare så vigtigt, at specielt amningen fungerer. Vi havde kontakt til barselsgangen flere gange efterfølgende, og det var frustrerende at have så mange spørgsmål, da vores barn havde ondt og var mega sulten. Udover amning omhandler mange af kommentarerne indlæggelsestid, hvor kvinderne efterspørger længere tid på barselsafsnit eller patienthotel, inden de udskrives. 32

33 Man bliver fra starten informeret om, at man hjemsendes 4 timer efter fødslen, hvis alt går, som det skal og uden problemer. Det er nok mest tanken om, at man sendes hurtigt hjem snarere end et spørgsmål om, hvorvidt man kan "klare" det eller ej. Bornholms Sygehus, Sygehus Thy Mors og Roskilde Sygehus adskiller fra de øvrige sygehuse, idet der på disse sygehuse er meget få, som skriver i kommentarerne, at længere indlæggelsestid ville have gjort dem mere trygge. I forhold til kvindernes vurdering af udskrivelsestidspunktet, er de tre sygehuse ligeledes blandt de sygehuse, hvor færrest svarer for kort. Ledende chefjordemoder Charlotte Kamp Bjerre på Roskilde Sygehus mener, at grunden til, at Roskilde Sygehus er et af hospitalerne, der adskiller sig, kan være, at de på sygehuset ikke har tvungne ambulante fødsler. Tillige bliver de fødende kvinder, der vælger at føde ambulant, ikke fortalt, at de skal udskrives efter et bestemt antal timer, hverken i det forudgående informationsmateriale eller efter fødslen. På den måde er der bedre mulighed for at tage individuelle hensyn. En kvinde fra Roskilde Sygehus skriver eksempelvis: Jeg havde komplikationer efter fødslen (...), hvilket var årsagen til, at jeg var mindre tryg end ellers, men jeg blev tilbudt at blive på hospitalet, hvis jeg ikke var tryg ved at tage hjem, så det var meget positivt! Det var min egen beslutning at tage hjem, og jeg har også haft ringet til barselsambulatoriet efterfølgende med spørgsmål, som jeg fik svar på, så det hjalp på trygheden. Kvinder fra andre fødesteder skriver, at de havde behov for at være indlagt længere tid: Jeg ville gerne være blevet 1-2 dage mere, nu hvor det var første gang, og rollen som mor er ny og skræmmende. Udslusningssamtalen gjorde mig dog mere tryg, end jeg var inden samtalen. Det var som om, at der blev stillet et ur - så nu har du 4 til 6 timer, og så skal du være ude. Det stresser unødvendigt og gør, at man ikke er helt tryg ved situationen. Udover amning og indlæggelsestid handler kommentarerne om sygehuspersonalets tilgængelighed. Det er vigtigt, at de er der og har tid til at tale med kvinden. Herudover pointerer kvinderne også, at det er vigtigt, at sygehuspersonalet giver god vejledning og information om generel pleje af barnet og dets fysiske udvikling, mens kvinden er indlagt. Støtte, omsorg samt opmærksomhed, eksempelvis i forbindelse med samtaler under indlæggelse eller lige efter hjemkomst, nævnes ligeledes gentagne gange. Det kan eksempelvis være, hvis kvinden har været igennem en svær eller traumatiserende fødsel, eller når hun er kommet hjem og oplever, at hun har et stort ansvar i forhold til at stå alene med barnet. At barnets og moderens helbred er godt ved hjemsendelse nævnes også af nogle kvinder som betydningsfuldt i forhold til at forbedre trygheden ved at skulle hjem. Nogle kvinder oplever at få modsatrettede informationer fra personalet, og at der ikke bliver videregivet eller modtaget korrekte beskeder, hvilket har betydning for kvindens tryghed ved udskrivelse. Det er i denne forbindelse væsentligt for flere, at de føler sig hørt af personalet. De fysiske rammer vedrører især ønsker til, at partner må overnatte, og generelt at der skabes mulighed for mere ro og hvile for kvinden. Opsummerende har tre forhold betydning for både vurderingen af udskrivelsestidspunkt og tryghedsoplevelsen: kvindens behov for hjælp til amning/modermælkserstatning, kvindens behov for hjælp til at pleje det nyfødte barn, samt om hun har oplevet fejl. Derudover har indlæggelsestid en betydning for, hvorvidt udskrivelsestidspunktet opleves som passende, mens tryghedsoplevelsen øges blandt flergangsfødende. De kvalitative udsagn, som over 1500 kvinder har afgivet, understøtter særligt amme-problematikken og behov for hjælp, støtte og vejledning til pleje af barnet, samt ønsket om længere indlæggelsestid. 33

34 4 Tema: Samtale om fødslen En fødsel er en stor begivenhed for den fødende, og efter fødslen kan nogle kvinder have behov for at tale med en jordemoder eller læge om fødselsforløbet. Det var rart, at få snakket fødslen igennem og få det afsluttet. At finde ud af, om jeg har hørt det hele, hun har sagt og være sikker på, at jeg faktisk havde fået det hele med, og få spurgt om nogle ting, jeg kom til at tænke på bagefter. Hvad nu hvis man skulle have flere børn? Få afklaret nogle ting, så man ikke behøver at gå og spekulere på det. Dette tema sætter fokus på samtale om fødslen. Spørgeskemaundersøgelsen giver svar på, hvor mange kvinder, der efter fødslen har haft en samtale med en jordemoder r eller læge om fødslens forløb. Derudover viser undersøgelsen, hvordan kvindernes udbytte af samtalen er. I temaet supplerer vi kvindernes besvarelser fra spørgeskemaet med kvalitative interview med otte kvinder, om deres oplevelser med at have deltaget i en samtale om fødslen. Praksis på landets fødesteder er forskellig, hvad angår tilbud om samtaler om fødslen til de fødende. Til sidst i temaet beskriver vi praksis på to fødesteder, hvor henholdsvis størstedelen og en mindre del af de fødende deltager i en samtale om fødslen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle familier tilbydes en samtale om fødslen som afrunding på graviditetsforløbet og som mulighed for at få rådgivning om en eventuel kommende graviditet og fødsel (6). I 2012 har styrelsen sendt nye anbefalinger for barselsomsorgen i høring. Heri lyder anbefalingen, at der to til tre dage efter fødslen gennemføres en samtale med kvinden og hendes partner, hvor bl.a. fødslens forløb og parrets oplevelser drøftes. Ved behov arrangeres en uddybende samtale om fødslen (8). 4.1 Mere end hver anden kvinde deltager i en samtale om fødslen På landsplan svarer hver fjerde kvinde, at hun ikke har behov for en samtale om fødslens forløb 14. Af de resterende svarer halvdelen, at de har haft en samtale på det tidspunkt, de besvarer spørgeskemaet, mens hver tiende har planlagt en samtale på et senere tidspunkt (Figur 4.1). Figur 4.1 Deltagelse i en samtale om fødslens forløb Der er flere, der svarer, at deres samlede oplevelse af fødslen er virkelig god blandt de kvinder, der har haft en samtale om fødslen, sammenlignet med de kvinder, der ikke er blevet tilbudt en samtale, og de der har planlagt en samtale på et senere tidspunkt. Ser vi på kvindernes oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen, viser kvindernes besvarelser, at der blandt kvinder, som har deltaget i en samtale om fødslen, er en større andel, der har en virkelig god oplevelse af opholdet på sygehuset, end blandt kvinder, der ikke har haft en samtale (Figur 4.2). 14 De følgende resultater i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 omfatter ikke kvinder der svarer, at de ikke har behov for en samtale om fødslens forløb. 34

35 Figur 4.2 Samtale om fødslen og oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen 34 Hvad er din samlede oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen/kejsersnittet? 41(2) Har du, efter du har født, haft en samtale med en jordemoder eller læge fra sygehuset om fødslens forløb? Virkelig god God Dårlig Virkelig dårlig Ja Nej % 20% 40% 60% 80% 100% 4.2 Regionernes tilbud er forskellige Andelen af kvinder, der enten har deltaget i eller senere skal deltage i en samtale om fødslen varierer mellem de fem regioner. I Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland gør det sig gældende for mere end to ud af tre kvinder (Figur 4.3) 15. Figur 4.3 Regional fordeling af deltagelsen i en samtale om fødslen 41(2) Har du, efter du har født haft, en samtale med en jordemoder eller læge fra sygehuset om fødslens forløb? Ja Nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt Nej, jeg er ikke blevet tilbudt en samtale Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland % 20% 40% 60% 80% 100% 4.3 Fødselstype og indlæggelsestid har betydning for tilbud om en samtale Den måde kvinderne føder på, har betydning for, hvor stor en andel af kvinderne, der bliver tilbudt en samtale om fødslen. Knapt to tredjedele af de kvinder, der føder ved planlagt kejsersnit, bliver ikke tilbudt en samtale om fødslen. Til sammenligning tilbydes en større andel af kvinder, der føder enten vaginalt eller ved akut kejsersnit, en samtale. Den største andel, der tilbydes en samtale om fødslen, ser vi blandt kvinder, der føder ved akut kejsersnit, hvor mere end to tredjedele af kvinderne tilbydes en samtale (Figur 4.4). Blandt kvinder, der har fået akut kejsersnit, finder vi ligeledes den mindste andel, der svarer, at de ikke har behov for en samtale om fødslens forløb (se afsnit 4.4). 15 Både kvinder der svarer ja, og kvinder der svarer nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt er blevet tilbudt en samtale om fødslens forløb. Kvindens besvarelse afhænger af, hvor længe efter fødslen fødestedet tilbyder samtalen, og hvornår kvinden har besvaret spørgeskemaet. 35

36 Figur 4.4 Fødselstype og deltagelse i en samtale om fødslen [I figur 4.4 skal I&D ændre følgende: - Kommaer i forklaring på akse 41(2) skal stå som følgende: Har du, efter du har født, haft en samtale - Ordet Fødselstype skal slettes.] I forhold til kvindernes indlæggelsestid er der også forskel på, hvor mange kvinder der bliver tilbudt en samtale om fødslen. Her tilbydes en mindre andel af kvinder, der er indlagt mellem 24 timer og to dage en samtale sammenlignet med kvinder, der er indlagt henholdsvis kortere eller længere tid. Særligt de kvinder, der udskrives tidligst, har haft en samtale om fødslens forløb på det tidspunkt, de besvarer spørgeskemaet (Figur 4.5). Figur 4.5 Indlæggelsestid og deltagelse i en samtale om fødslen 41(2) Har du, efter du har født, haft en samtale med en jordemoder eller læge fra sygehuset om fødslens forløb? Ja Nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt Nej, jeg er ikke blevet tilbudt en samtale 35 Hvor lang tid gik der, fra du havde født, til du kom hjem? Mindre end 24 timer 24 timer - 2 dage Mere end 2 dage % 20% 40% 60% 80% 100% Resultaterne viser desuden, at der er en lige stor andel blandt førstegangsfødende og flergangsfødende, der ikke bliver tilbudt en samtale, mens førstegangsfødende oftere end flergangsfødende svarer, at samtalen er planlagt på et senere tidspunkt. 4.4 Forskelligt behov for en samtale om fødslen Kvindernes besvarelser giver et indblik i, hvilke kvinder der i mindre grad har behov for en samtale om fødslen 16. I forhold til kvindernes oplevelse af fejl har kvinder, der ikke oplever fejl under eller efter fødslen, i mindre grad behov for en samtale. 13 % af de kvinder, der oplever fejl under fødslen har ikke behov for en samtale, mens 16 Blandt den gruppe kvinder, der har haft en samtale om fødslens forløb, kan der både være kvinder, der har behov for en samtale og kvinder, der ikke har behov for en samtale. Den samlede andel kvinder, der svarer enten ja, nej, men det er planlagt på et senere tidspunkt eller nej, jeg er ikke blevet tilbudt en samtale udtrykker derfor ikke ke entydigt, den andel kvinder, der har behov for en samtale om fødslen. 36

37 dette gør sig gældende for hver fjerde kvinde, der ikke oplever fejl under fødslen. For fejl efter fødslen er tendensen den samme. Kvinderne fortæller i de kvalitative interview, at det er vigtigt for dem, at samtalen om fødslen er en mulighed for at gennemgå fødselsforløbet sammen med jordemoderen og stille spørgsmål til fødslen. Det handler bl.a. om at få en afklaring af, hvad der er sket under fødslen, og hvad der er normalt under en fødsel: Var det her normalt, eller var det ikke normalt? Alle de ting, hvor jeg havde været lidt i tvivl. Hvis nu det havde været helt ukompliceret, om det så også havde været sådan? Der fik jeg bekræftet, at de steder, hvor jeg synes, det havde været hårdt, der var det heller ikke normalt. Så det var dejligt for mig, at få sat nogle ord på, at det ikke var fordi, jeg var pylret. For mig betød det meget at finde ud af, hvorfor jeg reagerede, som jeg reagerede, nogle steder hvor jeg ikke havde forventet det. Blandt de kvinder, der har en positiv samlet oplevelse af fødslens forløb, er der flere (26 %), der ikke har behov for en samtale om fødslen sammenlignet med kvinder, der har en negativ oplevelse (8 %). Det samme gør sig gældende for oplevelsen af opholdet på sygehuset efter fødslen. Derudover har flere kvinder, der føder vaginalt eller ved planlagt kejsersnit, ikke behov for en samtale om fødslen sammenlignet med kvinder, der føder ved akut kejsersnit. Også en større andel flergangsfødende og kvinder, der føder til tiden, svarer, at de ikke har behov for samtalen, sammenlignet med henholdsvis førstegangsfødende og kvinder, der føder for tidligt. 4.5 Udbyttet af samtalen om fødslen er godt De fleste kvinder, der deltager i en samtale om fødslen, har et godt eller virkelig godt udbytte af samtalen (Figur 4.6). Figur 4.6 Udbytte af samtalen om fødslens forløb 42. Hvordan var dit udbytte af samtalen om fødslens forløb? Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt % 20% 40% 60% 80% 100% Kvindernes besvarelser viser, at der ikke er forskel på udbyttet af samtalen i forhold til kvindernes alder, tidligere fødselserfaring og længde på graviditeten. I de kvalitative interview giver kvinderne udtryk for, at det er vigtigt, at der er afsat god tid til samtalen om fødslen. Derudover fortæller både kvinder, der har haft en samtale med fødselsjordemoderen, og kvinder der har haft en samtale med en anden jordemoder, at det kan være betydningsfuldt, at det er fødselsjordemoderen, der varetager samtalen. Det skyldes bl.a., at fødselsjordemoderen har indsigt i kvindens forløb. Jeg synes ikke, der er nogen ting, vi skal genfortælle, fordi hun var der jo, hun så. Hun har lidt mere kompetence på den måde, synes jeg. [ ] Det er lidt mere personligt at snakke med én, der har været med til fødslen. 37

38 Enkelte af kvinderne fremhæver desuden, at samtalen har gjort det muligt for dem at tilkendegive overfor jordemoderen, at de satte pris på jordemoderens behandling og støtte under fødslen. Kvinderne fortæller, at det er betydningsfuldt, at samtalen giver mulighed for at drøfte en eventuel næste graviditet og fødsel med jordemoderen. For kvinderne er det desuden rart efter fødslen at få sat ord på sine oplevelser og få svar på spørgsmål om fødslen. Samtalen om fødslen kan også være en afrunding af graviditeten og fødselsforløbet for kvinden. Jeg har helt klart fået det ud af det, at nu er det afsluttet og afrundet. Nu behøver jeg overhovedet ikke bruge tid på at spekulere på alle mulige mystiske ting, fordi nu ved jeg, hvad der er foregået, og jeg ved, hvad der formodentlig vil ske en anden gang, hvis det skulle være. 4.6 Samtaler om fødslen gribes forskelligt an Der er forskel på praksis for samtaler om fødslen på landets fødesteder. Dette afsnit giver indblik i, hvordan to fødesteder griber samtalen om fødslen an. Sygehus Sønderjylland og Aarhus Universitetshospital er udvalgt til at beskrive henholdsvis et fødested, hvor en stor del af de fødende deltager i en samtale om fødslens forløb og et fødested, hvor en mindre del deltager i en samtale. Derudover er fødestederne forskellige ved, om samtalen foregår med fødselsjordemoderen eller ej. På begge fødesteder har de fødende generelt et godt udbytte af samtalerne om fødslen. Fødeafdelingen på Sygehus Sønderjylland Fødeafdelingen på Sygehus Sønderjylland gennemfører samtaler om fødslen med størstedelen af de fødende. Sygehuset indkalder alle kvinder til et besøg på sygehuset efter fødslen, hvor der foretages hælblodprøve og hørescreening på barnet. Her er der samtidig sat tid af til en samtale om fødslens forløb. Region Syddanmark anbefaler i deres fødeplan, at alle fødende tilbydes en samtale om fødslen (9). Jordemoderleder Kirsten Salk fortæller, at fødeafdelingen på Sygehus Sønderjylland ser samtalerne om fødslen som en væsentlig opgave. Hun fortæller videre, hvorfor fødeafdelingen prioriterer at indkalde alle fødende til en samtale om fødslens forløb. Det har vi altid ønsket at give kvinderne. I tidligere tider, der kørte vi jo oven i købet hjem tre uger efter fødslen og aflagde et besøg. Vi har altid godt kendt, at behovet er der. Jordemoderleder Kirsten Salk. På Sygehus Sønderjylland informeres kvinderne allerede ved jordemoderbesøg og fødselsforberedelse under graviditeten om, at de efter fødslen inviteres til en samtale om fødslen. Kirsten Salk understreger betydningen af, at der skabes en god ramme omkring samtalen om fødslen. Hun fremhæver, hvordan det er simple ting, som fx at samtalen foregår uforstyrret, at kvinden, hendes partner og jordemoderen sidder sammen omkring et bord, og at den deltagende jordemoder ikke forstyrres af andre opgaver mens samtalen foregår, der har betydning for at parret føler, at der er tid til dem. Så prøver vi på at fortælle dem, at vi har de store ører med, og vi vil gerne høre, hvordan deres forløb har været. Det er egentlig starten. Vi vil gerne have dem til at fortælle os, hvordan det har været. De starter næsten altid derfra, hvor det for dem var vigtigst. Så vil det hurtigt vise sig, hvad der har givet et stort indtryk på dem. Hvad der har været godt men også det, der har fyldt hos dem. Jordemoderleder Kirsten Salk. I nogle tilfælde kan jordemoderen, ifølge Kirsten Salk, fornemme under samtalen, at parret er særligt påvirkede af fødslens forløb. Her tilbyder Sygehus Sønderjylland yderligere opfølgning og giver mulighed for, at fx en jordemoder eller læge, som var til stede under fødslen, deltager i en opfølgende samtale. På Sygehus Sønderjylland bliver samtalerne om fødslen ikke nødvendigvis gennemført med den jordemoder, der var med under fødslen. 38

39 Jeg tror bestemt, at kvaliteten af samtalen kan være mindst ligeså god, selv om det ikke nødvendigvis er en fødejordemoder. Det er ikke det væsentlige for, om der kommer en god samtale ud af det. Det væsentlige er, at der er ro og rammer og interesse for at møde parret og et ægte ønske om at få at vide, hvordan de har haft det. De skal selvfølgelig også vide, at vi er glade for, at de kommer med tilbagemeldinger, og at vi bruger deres tilbagemeldinger. Jordemoderleder Kirsten Salk. Hun fortæller videre, hvordan sygehuset med samtalerne om fødslen bl.a. ønsker at forebygge, at parrets oplevelser under fødslen kan få konsekvenser for deres liv videre frem. Vi vil gerne opnå, at der ikke er nogen kvinder eller par, der er fyldt med nogle traumatiserende oplevelser, som har en indflydelse på deres fortsatte liv sammen og med barnet. Også i forhold til fremtiden og flere børn. Vi vil også gerne undgå, at de ved en ny graviditet kommer og siger; vi vil gerne have planlagt kejsersnit, og vi vil under ingen omstændigheder føde, selv om de har født helt normalt første gang. Men primært handler det selvfølgelig om, at hvis der er noget, der tynger - at de så kommer af med det, og at de kommer af med det, dér hvor det virker. At det er os, der skal høre det, og det er os, der skal forstå, at det har virket sådan på dem. Jordemoderleder Kirsten Salk. Fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital Fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital har indtil 1. januar 2013 tilbudt alle fødende at kontakte hospitalet, hvis de har behov for en samtale om fødslen. På Aarhus Universitetshospital er det en mindre del af de fødende, der deltager i en samtale om fødslens forløb. Nogle kvinder ville nok synes, at det var unødvendigt. [ ] Der er vi jo også dér i sundhedsvæsnet, hvor vi er nødt til hele tiden at se, hvem det er, vi skal bruge ressourcerne på. Og der tænker jeg, at det måske er fair nok at bruge ressourcerne på dem, der har behovet. Kunsten er jo så at finde dem, der har behovet. Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer Pr. 1. januar 2013 er der på Aarhus Universitetshospital oprettet en efterfødselsklinik, hvor kvinden og hendes partner kommer til en konsultation hos en jordemoder to til tre dage efter fødslen. Her gennemføres bl.a. hælblodprøve på barnet. Derudover indeholder konsultationen en kort snak om, hvordan parret har oplevet fødslen. Her er det muligt for jordemoderen at screene, om parret kan have behov for en samtale med den jordemoder, der var til stede under fødslen. Misan A. C. Stehouwer vurderer, at det nye tilbud i efterfødselsklinikken højst sandsynligt vil gøre det lettere at identificere, hvilke kvinder der har behov for en samtale efter fødslen, og samtidig at det nye tilbud måske også vil betyde, at flere deltager i en samtale. Vi oplever, at der er nogle, der er meget ressourcestærke og meget gode til at give udtryk for, hvad de gerne vil have. Og så er der nogle, der måske er mere forsigtige, eller har større respekt for systemet og måske ikke pipper lige så højt. Men de kan jo have nøjagtigt det samme behov eller måske endnu større. Ved at alle kommer ind og får talt med en jordemoder to til tre dage efter fødslen, vil hun måske også kunne føle sig frem til og spørge ind til, hvad der kunne være af behov. Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehower. På Aarhus Universitetshospital foregår samtalen to til fire uger efter fødslen med den jordemoder, der var til stede under fødslen. Misan A. C. Stehouwer understreger dog, at fødeafdelingen også gennemfører samtaler med kvinder, som henvender sig på et senere tidspunkt. Det er ikke sådan, at vi lukker for samtalen, når der er gået et vist antal måneder. Fordi vi tager det perspektiv, at hvis de henvender sig, så er det fordi, det er relevant for dem. Og ofte så er der nogen ting: Hvad betyder det for min næste graviditet? Hvad betyder det, hvis jeg skal føde næste gang? Kan jeg føde næste gang? Sådan nogle spørgsmål er så utroligt vigtige at få givet fornuftige svar på, så familien ligesom kan gå videre med deres familieplanlægning og ønsker. Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer 39

40 De kvinder der tager imod tilbuddet om en samtale om fødslen har et godt udbytte af samtalen på Aarhus Universitetshospital. 50 % af de kvinder, der har deltaget i en samtale, svarer, at deres udbytte af samtalen er virkelig godt, mens 48 % svarer, at deres udbytte er godt. Under samtalen tager jordemoderen udgangspunkt i parrets oplevelser og behov. Vi er meget åbne i forhold til, at de skal have svar på deres spørgsmål. Det er deres samtale, hvor vi stiller os til rådighed, og vi kan selvfølgelig støtte os til, hvad der står i journalen. Men i udgangspunktet er det oplevelsen af fødslen, deres oplevelse af fødslen, som er det centrale i samtalen. Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer På Aarhus Universitetshospital gennemføres samtalen om fødslens forløb bl.a. for at skabe en afrunding på forløbet. Både for den fødende og for jordemoderen. Det giver ifølge Misan A. C. Stehouwer også jordemoderen feedback på det daglige arbejde. Den fælles oplevelse, man har omkring fødslen ( ) Man når måske ikke helt at runde det af, før man skal videre til det næste eller skal hjem fra arbejde. Det med at få rundet tingene ordentligt af og få talt det i gennem, og mødes når man har privat tøj på og snakke om det. Det får taget noget af den dramatik, som kan være på en fødegang, ud af det. Det gør det nemmere at leve med både for parret og også for jordemoderen. Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer Man får en fornemmelse af, at man har gjort, det man skulle. Og hvis man ikke har gjort, det man skulle, er der også nogle, der er gode til at sige det til os. Det har vi jo også brug for. Så bliver man klogere. Så jordemødrene får også noget ud af de her efterfødselssamtaler, det er helt sikkert, og det er selvfølgelig ikke kun ros det hele. Det er rart at få ros, men det er ikke derfor, vi gør det. Afdelingsjordemoder Misan A. C. Stehouwer. 40

41 5 Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP Fødende resultater LUP Fødende 2012 er den første landsdækkende undersøgelse, der afdækker kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Resultaterne af undersøgelsen giver input til at arbejde med den patientoplevede kvalitet for kvinders forløb i sundhedsvæsenet i forbindelse graviditet, fødsel og barsel. LUP Fødende er en årlig undersøgelse, hvor mange spørgsmål vil gå igen fra år til år. Herved bliver det muligt at følge udviklingen over tid på en række forskellige områder og få systematiske input til arbejdet med at udvikle kvaliteten. Hvis kvaliteten skal udvikles, skal målingerne imidlertid følges op af handling. Målinger gør alene ingen forskel. Figur 5.1 illustrerer den løbende proces, hvormed resultaterne af LUP Fødende kan bidrage til at arbejde med at forbedre den brugeroplevede kvalitet for kvinders forløb i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Kvalitetscirklen nedenfor tager udgangspunkt i arbejdet på afdelingsniveau, men samme proces gør sig gældende på regionsniveau. 5.1 Værktøjer til vurdering af resultater Der er ikke nogen fast opskrift eller retningslinje for, hvordan de enkelte regioner eller de enkelte fødesteder skal vurdere resultaterne af LUP Fødende. Hvornår et område klarer sig tilfredsstillende, eller hvornår et område ikke klarer sig godt nok og bør prioriteres som et indsatsområde, må være op til den enkelte region eller det enkelte fødested at vurdere. Mange forskellige lokale forhold og omstændigheder kan gøre sig gældende i forhold til at udvælge fokusområder. I dette afsnit er der beskrevet en række værktøjer, der kan anvendes til at vurdere, hvordan det står til med kvindernes oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel på det enkelte fødested. Sammenligning med landsresultatet Hvert enkelt fødested har fået deres egne resultater, hvor det for hvert enkelt spørgsmål er angivet, om afdelingens resultat placerer sig statistisk signifikant over, under eller ikke forskelligt fra landsresultatet (O, U, G). På den måde kan fødestedet vurdere, om der er flere eller færre positive tilbagemeldinger fra kvinder, der har 41

42 været tilknyttet det aktuelle fødested set i forhold landsresultatet. Det kan give en pejling på, hvilke områder, der kan udgøre indsatsområder for det enkelte fødested. Resultaterne fra de enkelte fødesteder kan ses i bilagsmaterialet på Fødestederne kan også søge inspiration hos hinanden i forhold til forskellige indsatsområder. Et fødested, der klarer sig godt på et område, har måske gjort en særlig indsats, som andre fødesteder kan lade sig inspirere af. Se på andelen af positive og negative besvarelser I materialet til de enkelte fødesteder indgår en oversigtsfigur tilsvarende figur 1 her i rapporten, hvor alle spørgsmål for det enkelte fødested er sorteret efter andelen af henholdsvis positive og negative besvarelser markeret med grønne og røde farver. Der er ikke nogen entydig grænse for, hvordan svarfordelingen skal se ud for de enkelte spørgsmål for at være udtryk for, om det er et område, hvor fødestedet klarer sig godt eller dårligt i undersøgelsen. Afhængigt af hvor barren sættes, er der et større eller mindre forbedringspotentiale. Figuren giver imidlertid det enkelte fødested mulighed for at få et indtryk af, hvilke områder flest kvinder vurderer henholdsvis positivt og negativt. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at en positiv og negativ vurdering for flertallet af spørgsmålene i undersøgelsen, dækker over en svarskala med fire svarmuligheder. Eksempelvis kan positiv dække over meget godt og godt. Tidligere undersøgelser har vist, at respondenter skelner mellem de to positive svarkategorier, og at der selv bag de positive besvarelser også ligger nogle negative oplevelser (10, 11). Derfor er der oftest også nyttig information at hente inden for de positive og negative kategorier. Endvidere er der et forbedringspotentiale i forhold til, ikke kun at flytte kvindernes svar fra negative til positive vurderinger, men også inden for de positive og negative vurderinger. Godt kan altså gøres endnu bedre, hvilket kan være med til at forbedre resultatet. Fremadrettet mulighed for sammenligning over tid LUP Fødende vil ligesom LUP blive gennemført som en årlig undersøgelse, hvor en stor del af spørgsmålene vil gå igen fra år til år. Herved bliver det muligt for det enkelte fødested at følge udviklingen i kvinders oplevelser og vurderinger systematisk over tid og at se på, om der sker ændringer kvindernes vurdering af forskellige områder. Gå i dybden med kvindernes kommentarer I LUP Fødende spørgeskemaet er der en række åbne svarfelter, hvor kvinderne har mulighed for at uddybe deres svar og skrive kommentarer til forskellige dele af deres forløb. I kommentarfelterne ligger værdifuld viden, som de enkelte fødesteder kan lære af og handle på. Her er både positive og negative oplevelser beskrevet, og der kan også være givet begrundelser for, hvorfor noget blev oplevet positivt eller negativt, ligesom der også kan være beskrevet forslag til forbedringer og anvisninger til, hvad der kunne have gjort oplevelsen bedre. Fødestederne har herved en unik mulighed for at få nogle uddybninger og nuancer i kvindernes svar, samt at få inspiration til eventuelle indsatsområder. Følg op lokalt LUP Fødende resultaterne kan med fordel kvalificeres lokalt gennem drøftelser i personalegruppen eller ved at inddrage gravide eller kvinder, der har født, yderligere gennem undersøgelser med brug af eksempelvis interview for at komme mere i dybden med forskellige områder. Anvend følgende spørgsmål i overvejelserne omkring, hvordan det lokalt kan give mening at anvende resultaterne af LUP Fødende i kvalitetsudviklingsarbejdet. Hvilke LUP Fødende resultater er du/i tilfredse med? Hvilke LUP Fødende resultater vil du/i gerne forbedre? Hvilke forandringer vil du/i gerne have, at kvinderne oplever? 42

43 6 Referencer 1 Enheden for Brugerundersøgelser: Kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden 2010, København CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Hvad siger de fødende kvinder? Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel, Region Midtjylland CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Hvad siger de fødende kvinder? Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel, Region Nordjylland Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 67, 12. februar 2013: 5 Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2. Version. August Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen: Statusnotat om svangreomsorgen marts 2011: sorg/status_svangreoms_0311_notat_ism.ashx 8 Sundhedsstyrelsen: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen - revideret kapitel 15 (om barselsperioden). Høringsudkast, Maj 2012: 9 Region Syddanmark: Fødeplan i Region Syddanmark. Version 1, februar Collins K & O Cathain A. The continuum of patient satisfaction from satisfied to very satisfied. Social Science & Medicine 2003 (57): Riiskjær E, Ammentorp J, Kofoed P. Er otte ud af ti patienter tilfredse? Om forståelse af patientkritik og anvendelse af åbne spørgsmål. Nordisk sygeplejeforskning 2011 (02). Idunn.no 43

44 7 Bilag Bilag 1 Spørgeskema 44

45 45

46 46

47 47

48 48

49 49