Særlig Arbejdsbeskrivelse - Styring og Samarbejde (SAB-TL-SOS) oktober 2013

Transkript

1 Særlig Arbejdsbeskrivelse - Styring og Samarbejde (SAB-TL-SOS) DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER oktober 2013

2 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 2 af 45 SAB-STYRING OG SAMARBEJDE (SAB-TL-SOS) DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER OKTOBER 2013 Niels Juels Gade København K [email protected] EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

3 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 3 af 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ALMENT ORGANISATION Hovedroller og niveauer Vejdirektoratets organisation Driftsherren Entreprenøren Vejmandstilsyn Beredskab Andre entreprenører Fremmede entreprenører på statsvejene SPECIALENTREPRENØRER T.I.C. Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter Stedlig vejmyndighed Politi og redningstjeneste Trafikanter Naboer Presse Forsyningsselskaber mv Ledningsejere Lejere/forpagtere på sideanlæg SAMARBEJDETS GRUNDLAG Kommunikationen mellem parterne Orienteringspligt Sprog Mest muligt initiativ til entreprenøren Anvendelse af Vejdirektoratets IT-systemer SAMARBEJDETS GENNEMFØRELSE Dialog- og tillidsbaseret samarbejde Løbende sikring af det gode samarbejde driftsmøder Styregruppe Forbedringer og procesoptimeringer Løsning af uenigheder UDDANNELSE Generelt Niels Juels Gade København K [email protected] EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

4 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 4 af Vejkurser Krav til entreprisespecifikke IT-kurser JobManager Ajourføring af uddannelse Viden overføring ARBEJDSPLAN Udarbejdelse af arbejdsplaner Opfølgning på og koordinering af arbejdsplaner KVALITET Kvalitetsledelse Kvalitetskontrol Kvalitetsdokumentation MANGLER OG BOD Generelt Manglende overholdelse af stillede krav i rådighedstilladelser Arbejder på udførelseskrav Tidsfrister og responstider MILJØ Miljøledelse Krav til miljøforhold Håndtering af affald Miljøregistreringer SIKKERHED OG SUNDHED Alment Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Beredskabsplan Entreprenørens medarbejdere i marken ARBEJDER VED ELLER PÅ VEJE I DRIFT Alment Aftaler om benyttelse af private veje og arealer Trafik og arbejder på vejanlægget Drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger Udførelse af arbejdet Spærretider og andre restriktioner Afmærkningsplaner Niels Juels Gade København K [email protected] EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

5 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 5 af Arbejder i og ved vandløb og søer og regnvandsbassiner Arbejder ved jernbaner LEDNINGSEJERE SKADEVOLDERSAGER BILAG 1 FORKORTELSER OG BETEGNELSER I UDBUDSMATERIALET BILAGENE 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 foreligger i særskilte dokumenter, mens BILAG 1 er placeret i dette dokument. Bilag nr. 2 JobManager 3 GPS 4 Instruks for råden over vejareal 5 Vejman.dk 6 Sikring af det gode samarbejde 7 Spærretider 8 Skadevoldersager Niels Juels Gade København K [email protected] EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

6 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 6 af ALMENT Denne SAB-TL-SOS gælder for de entrepriser, der rekvireres iht. rammeaftaler i Øst hhv. Syddanmark. SAB-TL-SOS er i opbygning og indhold tilsvarende SAB-SOS fra Samlet Driftsudbud SAB-TL-SOS har til formål at fastlægge rammer og vilkår for samarbejdet ved entreprisens gennemførelse for både driftsherren og entreprenøren. Det er tilstræbt, at alle relevante forhold i forbindelse med entreprisens styring og samarbejde er medtaget i SAB-TL-SOS, mens de tekniske kvalitetskrav, mv. findes i SAB-TL-Teknik. Det samlede kontraktgrundlag for den konkrete entreprise består af følgende hoveddokumenter. JURA TEKNIK ØKONOMI Almindelige betingelser (AB 92) SAB-Styring og samarbejde (SAB-TL-SOS) Tilbud afregnings og bodsgrundlag (TABG-TL) Særlige betingelser (SB-TL) Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-TL-Teknik) Tilbudslister (TBL-RAM og TBL-E) Rammeaftale (RAM) Paradigme til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Rekvisition (REK) Udbudsbekendtgørelse (UBK) og Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) omhandler grundlaget for udbuddet frem til kontraktindgåelse. Disse dokumenter indgår ikke i kontrakten. Dokumenterne oven for kan kortfattet karakteriseres således: Særlige Betingelser (SB-TL) indeholder tilføjelser og ændringer til AB 92. Særlige betingelser har grænseflader til SAB-TL-SOS. Disse er markerede ved henvisninger i teksten i begge dokumenter. Rammeaftale (RAM) indeholder bestemmelser for rammeaftalen Rekvisition (REK) indeholder bestemmelser der er specifikke for den enkelte entreprise Særlig arbejdsbeskrivelse for styring og samarbejde (SAB-TL-SOS) beskriver krav og oplysninger til samarbejdet mellem entreprenør, driftsherre og myndigheder m.fl., samt krav til de systemer som entreprenøren skal benytte sig af. Særlige Arbejdsbeskrivelse Teknik (SAB-TL-Teknik) indeholder ydelsesforudsætninger og entreprenørens ydelser Tilbuds-, afregnings- og bodsgrundlag (TABG-TL) beskriver grundlaget for tilbudsgivningen, afregning af tilbudslistens poster samt satser for bod.

7 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 7 af 45 Tilbudslisten (TBL-RAM) indeholder entreprenørens tilbudspriser på de enkelte poster og underposter i rammeaftalen. Tilbudslisten (TBL-E) er den TBL, der gælder for entreprisen. TBL-E er baseret på TBL-RAMs poster og med de aktuelle (stipulerede) mængder for den konkrete entreprise.

8 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 8 af ORGANISATION 2.1 HOVEDROLLER OG NIVEAUER Skemaet neden for viser betegnelser på samme organisatoriske niveauer i ledelsen af entreprisen. Antal niveauer hos entreprenøren afhænger af dennes organisering, fx kan kontraktholder og entrepriseansvarlig være repræsenteret ved samme medarbejder. Vejdirektoratet Entreprenøren Kontraktholder Vejdirektoratet repræsenteret ved Driftsdirektøren Kontraktholder Den kontraherende juridiske enhed repræsenteret ved en direktør Entrepriseansvarlig = Driftsherren Den entrepriseansvarlige organisatoriske enhed, jf. neden for Entrepriseansvarlig Den relevante organisatoriske enhed repræsenteret ved fx en områdeansvarlig leder Entrepriseledelse Entrepriselederen fra den entrepriseansvarlige organisatoriske enhed Entrepriseleder Entrepriseleder og evt. assisterende entrepriseledere Entreprisestyrere Den entrepriseansvarlige organisatoriske enhed, som er driftsherre på entreprisen er Trafik og Beredskabsafdelingen. Entreprenørens organisation på den konkrete entreprise fastlægges i forbindelse med opstartsworkshoppen, jf., bilag SAB-TL-SOS VEJDIREKTORATETS ORGANISATION Vejdirektoratet, Driftsdivisionens organisation er vist neden for.

9 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 9 af 45 Driftsdirektør Sekretariat Vedligeholdsområdet Driftsområdet Trafik og beredskab T.I.C. Belægninger Driftskoordinering Bygværker Driftafdeling Aalborg (DRI-VDAA) Driftafdeling Middelfart (DRI-VDM) Driftafdeling Næstved (DRI-VDN) 2.3 DRIFTSHERREN Ved driftsherren forstås Vejdirektoratet i den entrepriseretlige rolle. Driftsherrens entrepriseorganisation forelægges på opstartsworkshoppen, jf. Bilag SAB-TL-SOS-6. Driftsherrens eksterne entreprisestyrer Driftsherren kan have tilknyttet en ekstern entreprisestyrer. Entreprenørens kommunikation til og fra driftsherren varetages i så fald af entreprisestyreren. Når der i det efterfølgende anføres, at noget skal afleveres og godkendes af driftsherren, sker dette således til/af driftsherrens entreprisestyrer. 2.4 ENTREPRENØREN Entreprenørens organisation og bemanding skal forelægges driftsherren inden afholdelse af opstartsworkshop. Opstartsworkshoppen afholdes efter indgåelse af kontrakt og rekvisition, jf. Bilag SAB-TL- SOS-6. Medarbejdere skal opfylde de kvalifikationskrav som er anført i SAB-TL-Teknik.

10 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 10 af 45 Af entreprenørens organisationsplan skal det fremgå, hvilke medarbejdere, der varetager de kategorier, der er anført i SAB-TL-Teknik. Endvidere skal det anføres, hvem der har til opgave at sikre, at kvalitetsog miljøplaner for den aktuelle entreprise udarbejdes, implementeres og løbende vedligeholdes. Det skal anføres, hvem der har ansvar for afmærkninger og afspærringer, jf. Bilag SAB-TL-SOS-4, samt for arbejdsmiljøkoordinering, jf. afsnit 10. Entreprenøren skal før entreprisens start redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold. Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af entreprenørens kvalitets- og miljøplan. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Entreprenøren har ansvaret for, og skal sikre styring af underentreprenører og eventuelle leverandører, så alle krav til entreprisen opfyldes, herunder at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav. Entreprenørens anvendelse af underentreprenører er under alle forhold underlagt samme krav til personaleforhold, levering af ydelser, kvalitet af ydelser etc., som ydelser, der leveres af entreprenøren selv. 2.5 VEJMANDSTILSYN Vejmandstilsyn er en funktion, der er indeholdt i vejdriftsentrepriserne. Vejmandstilsynet registrerer og indberetter uregelmæssigheder, som kan vedrøre alle entrepriser. Vejmandstilsynet udfører i hovedtræk: strækningstilsyn ved gennemkørsel af motorveje og andre veje observerer, registrerer og indrapporterer uregelmæssigheder på vejen, herunder evt. trafikfarlige forhold, skader på vejen og dens udstyr observerer, registrerer og indrapporterer umiddelbare og synlige overtrædelser af lovgivning, manglende overholdelse af tilladelser i nærmere aftalt omfang, mv. funktionen som driftsherrens forlængede arm, der kan indgå i en række andre opgaver i forbindelse med den daglige drift af vejene. For trafikledelsessystemer indrapporterer vejmandstilsynet skader, mv. i henhold til Bilag SAB-TL-Teknik- G.

11 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 11 af BEREDSKAB Beredskab er en funktion, der er i en selvstændig entreprise. Beredskabsentrepriserne omfatter på kørebaner og nødspor arbejdsopgaverne: fjernelse af tabte genstande flytning af trafikfarligt henstillede køretøjer afhjælpning af trafikfarlige forhold i forbindelse med akut opståede skader på vej og vejudstyr, herunder afmærkning oprydning og afmærkning i forbindelse med uheld indfangning af løsgående dyr på vejarealet samt håndtering af trafikskadede eller trafikdræbte dyr. Beredskabsentreprenøren tilkaldes via T.I.C., når indmeldinger om trafikfarlige situationer opstår. Beredskabsentreprenøren udfører oprydning og midlertidig afspærring og i muligt omfang afværgelse af konsekvenser af situationen. 2.7 ANDRE ENTREPRENØRER Entreprenøren skal samarbejde med andre entreprenører, som arbejder for Vejdirektoratet. 2.8 FREMMEDE ENTREPRENØRER PÅ STATSVEJENE Fremmede entreprenører er entreprenører, som ikke arbejder for Vejdirektoratet, men som fx kan arbejde for forsyningsselskaber, lodsejere, kommuner, mv. 2.9 SPECIALENTREPRENØRER Driftsherren kan indgå aftaler med specialentreprenører om særlig specialist bistand i entrepriserne. Omfang af specialentreprenører og deres specialistemne fremgår af bilag I (Entreprisekarakteristik) T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER Det er T.I.C.s opgave at have et nationalt overblik over situationen på vejene 24/7 året rundt, og understøtte at trafikken afvikles så gnidningsfrit som muligt. Det gør T.I.C. bl.a. ved: at stå for den overordnede overvågning af først og fremmest Vejdirektoratets eget vejnet med diverse installationer samt af trafiksituationen at udsende aktuel trafikinformation til trafikkanterne vedrørende afspærringsetablering, -opretholdelse og -fjernelse i forbindelse med entreprenørens udførelse af sine aktiviteter

12 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 12 af 45 at støtte og bistå andre beredskabsmyndigheder i forbindelse med hændelser på vejene. Entreprenøren skal altid orientere T.I.C., når der udføres arbejder af betydning for trafiksikkerheden og trafikafviklingen. Ved opstart og afslutning af hvert konkret arbejde, skal entreprenøren sørge for, at dette kommunikeres direkte til T.I.C. Akutte arbejder, der skal udbedres øjeblikkeligt, indmeldes pr. telefon til T.I.C. Planlagte vejarbejder indmeldes skriftligt i ROV (Råden over vejareal), jf. afsnit 3.5.4, og på baggrund af dette udarbejder T.I.C. trafikinformation om de enkelte vejarbejder. I forbindelse med arbejder, der har betydning for fremkommeligheden af særtransporter udarbejder T.I.C. en udvidet trafikinformation, som særtransporterne har en forpligtelse til at indhente viden om forud for deres kørsel. Entreprenørens pligter i relation til T.I.C. er beskrevet i Afmærkning af vejarbejder på statsveje instruks, Bilag SAB-TL-SOS STEDLIG VEJMYNDIGHED Vejdirektoratets 3 driftsafdelinger er vejmyndighed på statsvejene inden for hvert sit geografiske driftsområde, og varetager i den forbindelse blandt andet funktion "Trafikal Drift". Kommunen er vejmyndighed på de kommuneveje i entreprisen: hvor Vejdirektoratet udfører arbejder på bygværker inden for entreprisens geografiske område hvor Vejdirektoratet udfører vejdrift for kommunen hvor Vejdirektoratet har udstyr placeret. Vejmyndigheden behandler rådighedsansøgninger og giver tilladelser og påbud herunder om koordinering af vejarbejder med andre entreprenører i forbindelse med vejarbejder POLITI OG REDNINGSTJENESTE Entreprenøren skal følge politi og redningsmandskabs anvisninger TRAFIKANTER Entreprenørens medarbejdere skal optræde hensynsfuldt overfor trafikanter NABOER Entreprenøren må ikke på Vejdirektoratets vegne indgå aftaler med naboer. Jf. dog afsnit 11.2.

13 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 13 af PRESSE Entreprenøren skal videregive alle henvendelser fra pressen om entreprisen til driftsherren. Entreprenøren må kun efter forudgående skriftlig aftale udtale sig til pressen om forhold vedrørende entreprisen, jf. SB-TL, ad 5, stk FORSYNINGSSELSKABER MV. Forsyningsselskaber er fx leverandører af strøm til vejudstyr, af telekommunikation, modtagere af spildevand og affald, o. lign LEDNINGSEJERE Forhold til ledningsejere er beskrevet i afsnit LEJERE/FORPAGTERE PÅ SIDEANLÆG Langs statsvejnettet findes 40 bemandede sideanlæg. Hvert af disse sideanlæg drives af koncessionshavere, som har en kontrakt med Vejdirektoratet. Hvis entreprenøren i en periode begrænser/afbryder adgangen til sideanlægget skal Vejdirektoratet og koncessionshaveren adviseres mindst 6 uger før hændelsen. Begrænsningen/afbrydelsen kan kun ske når det er absolut nødvendigt, og da i den kortest mulige periode.

14 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 14 af SAMARBEJDETS GRUNDLAG 3.1 KOMMUNIKATIONEN MELLEM PARTERNE Kommunikation, som indeholder pligtig orientering og/eller aftaler, skal være skriftlig som hovedregel pr. eller via Vejdirektoratets systemer. 3.2 ORIENTERINGSPLIGT Entreprenøren har en generel orienteringspligt til driftsherren om ekstraordinære forhold og hændelser. Entreprenøren skal særligt underrette driftsherren, såfremt der opstår ekstraordinære eller kritiske situationer relateret til: arbejdsulykker eller nærved-ulykkessituationer trafikkritiske situationer eller trafikulykker eller nærved-ulykkessituationer relateret til entreprisens arbejder/aktiviteter hvor der fx i spørgsmål om afspærringsforhold konstateres væsentlige uoverensstemmelser imellem grundlaget for arbejdet og tingenes faktiske tilstand systematiske fejl. Entreprenørens orientering skal i relevant omfang indeholde forslag til at rette op på forholdene og til at forebygge lignende hændelser fremover. 3.3 SPROG Entreprenørens arbejdsledelse (entrepriseleder, formænd, mv.) skal kunne kommunikere på dansk dvs. forstå, tale, skrive og læse dansk. Ved driftsmøder accepteres at deltagerne kommunikerer på "nordisk", dvs. dansk, svensk eller norsk (bokmål). Driftsmødereferater udfærdiges på dansk. Entreprenørens entrepriseleder, ledende servicemontør og servicemontører skal kunne læse og forstå instruktionsmateriale, systembeskrivelser, mv. på engelsk. 3.4 MEST MULIGT INITIATIV TIL ENTREPRENØREN Planlægning og udførelse af entrepriserne skal i videst muligt omfang baseres på entreprenørernes initiativ, kompetencer og ressourcer. En række opgaver, som traditionelt har ligget hos driftsherren, er overført til entreprenøren. Det drejer sig fx om:

15 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 15 af 45 arbejdsplan, jf. afsnit 6 håndtering af indrapporteringer til en række jobs i JobManager, jf. Bilag SAB-TL-SOS-2.1. prioritering og igangsætning af jobs inden for rammerne i arbejdsplanen igangsætning af jobs til afhjælpning af trafikfarlige fejl, som anført i Elementbeskrivelserne og SAB- TL-Teknik periodiske afrapporteringer opfølgning på økonomi Idégenerering til og planlægning af procesoptimeringer vil primært være baseret på entreprenørens initiativer. 3.5 ANVENDELSE AF VEJDIREKTORATETS IT-SYSTEMER Entreprisespecifikke IT systemer Entreprisespecifikke IT systemer er beskrevet i SAB-TL-Teknik JobManager Entreprenøren skal benytte Vejdirektoratets internetbaserede entreprisestyringssystem, JobManager, til administration af de arbejder der skal gennemføres i forbindelse med entreprisen. JobManager er nærmere beskrevet i Bilag SAB-TL-SOS-2.1. Generelt skal entreprenøren anvende JobManager til at udføre følgende: indrapportering af observationer og uregelmæssigheder oprette Job (Kladde) i JobManager, til igangsætning af dels VD og dels Entreprenøren. igangsættelse (Igangsat / igangsætning godkendt) til og med afslutning (Udført) af et job på grundlag af Bilag SAB-TL-SOS-2.2. styring og opfølgning, løbende justering af igangværende jobs, vedhæfte dokumentation på jobs opgøre mængder (Mængder opgjort) og endeligt afregne (Slutafregnet) arbejdsopgaverne. Ord anført i parentes henviser til statustrin i JobManager. Entreprenøren skal anvende JobManager til administration af samtlige arbejder i entreprisen, jf. SB, ad 22, stk. 1. Arbejdsopgaverne omfatter såvel planlagte arbejder som uplanlagte arbejder, herunder af-

16 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 16 af 45 hjælpning af akut opståede skader og herunder afhjælpning af akut opståede skader, hvor afhjælpning rekvireres af Vejdirektoratet, jf. Bilag SAB-TL-SOS-2.1. Arbejder udført på bestilling fra andre aktører end Vejdirektoratet, er denne entreprise uvedkommende. De enkelte arbejdsopgaver igangsættes: gennem JobManager på baggrund af indrapporteringer fra entreprenøren gennem JobManager på baggrund af indrapporteringer fra driftsherren, evt. ved entreprisestyrer. Opgaver indrapporteres løbende. Entreprenøren skal, på hverdage, tjekke JobManager for nye job og indrapporteringer, minimum en gang ved arbejdstids begyndelse om morgenen. Derefter skal alle indrapporteringer og jobs være behandlet (dvs. ændret statustrin). Ved planlagte opgaver på udførelseskrav anfører driftsherren ved ordringen tidsramme for opgavens start og afslutning. Derefter opretter entreprenøren jobbet i JobManager (Kladde) og detailplanlægger arbejdets gennemførelse, hvorefter driftsherren skal igangsætte jobbet (Igangsættes af VD). Jobbet godkendes derefter af driftsherren, der godkender jobbet (igangsætning godkendt) Ved uplanlagte opgaver på udførelseskrav og regningsarbejder, der ordres i JobManager af driftsherren, anfører driftsherren tidsramme for opgavens start og afslutning. Ved uplanlagte opgaver på udførelseskrav og regningsarbejder (fx afhjælpning af skader), der efter bestemmelser i SAB-TL-Teknik igangsættes uden ordring i JobManager fra driftsherren, gælder responstider/tidsfrister, som anført i SAB-TL-Teknik. JobManager har forbindelse til Vejdirektoratets økonomisystem, hvorved alle opgaver disponeres økonomisk på Vejdirektoratets konti, og betalingen foregår ligeledes automatisk til entreprenørens konti, når der er dannet en faktura i JobManager, som er godkendt af driftsherren. Frekvens på faktureringer for de enkelte typer af arbejder fremgår af TABG. Entreprenøren vil ved entreprisestart få udleveret bruger-id og password til JobManager. Entreprenøren skal forestå egne edb-opkoblinger hard- og software til JobManager via internettet. Arbejdspladser til brug af JobManager skal opfylde it-krav som anført i Bilag SAB-TL-SOS-2. Entreprenørens medarbejdere skal i fornødent omfang deltage i introduktionskursus i indrapportering og jobstyring i JobManager.

17 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 17 af vejman.dk Der henvises til Bilag SAB-TL-SOS GPS-logning af materiel/køretøjer Vejdirektoratet stiller krav om GPS-logning for følgende formål: at T.I.C. i real-tid/online kan følge, hvor entreprenørens materiel (jf. neden for) befinder sig anvendelse af GPS-data som dokumentation af Vejdirektoratets vedligeholdelsespligt overfor politi og skadelidte samt vejdriftens udførelse at driftsherren ligeledes med henblik på borgerhenvendelser, dokumentation af gennemkørt strækningstilsyn, koordinering af arbejder mv. kan følge udførelsen. Entreprenørens rullende materiel skal have GPS installeret i det omfang det fremgår af skemaet neden for. Køretøj Servicevogn, Lastbil Materiel Tavlevogn, TMA Teknisk specifikation fremgår af Bilag SAB-TL-SOS-3. Bilaget indeholder blandt andet generelle krav til GPS-udstyret, krav til logningsfrekvenskrav samt grænsefladespecifikation i form af beskrivelser for dataformat og dataaflevering til Vejdirektoratets system vejman.dk. Betjeningsanvisninger fremgår af punkterne herunder. Der gøres opmærksom på, at der kan gælde yderligere krav som så fremgår af pågældende fagområdes SAB-TL-Teknik. Føreren af køretøj med tilknyttet materiel (se næste punkt) skal aktivere GPS-logning ved påbegyndelse af job. Føreren skal deaktivere GPS-logning ved afslutning af job. Der må ikke finde GPS-logning sted mod Vejdirektoratet uden at det sker i sammenhæng med arbejde for Vejdirektoratet. Føreren skal ved anvendelse af materiel registrere pågældende materiel ved korrekt materieltype. Aktiverbart materiel skal være tilknyttet GPS-logningen med sensor, der registrerer materiellets aktuelle aktiveringsstatus. Således skal fx aktiveringsstatus for gult blink og værktøjer som fejekost, græsklipper osv. registreres. Hvor det er muligt registreres detaljeret om materiellets aktiveringsstatus fx tavlevogns visning for pils retning. Samtidig med aktivering af GPS-logning skal det aktuelle JobManager-nummer og jobtypen registreres; hvis JobManager-nummer ikke haves på tidspunktet, som det fx kunne være tilfældet ved et akut udkald, registreres kun jobtype. Føreren skal registrere sin aktuelle aktivitet i forhold til følgende valide muligheder: aktiv eller passiv. Det er muligt at præcisere passiv aktivitet yderligere ved følgende valide muligheder: passiv: transitkørsel eller passiv: pause.

18 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 18 af ROV (Råden over vejareal) ROV anvendes for alle vejarbejder, jf. Bilag SAB-TL-SOS VaV (Visning af vejarbejder) VaV benyttes i Vejdirektoratet til at skabe overblik over planlagte og igangværende arbejder på statsvejnettet. Entreprenøren skal levere oplysninger om vejarbejder til brug for "Visning af Vejarbejder". Oplysningerne ajourføres ved hjælp af en simpel formular, jf. Bilag SAB-TL-SOS-5.

19 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 19 af SAMARBEJDETS GENNEMFØRELSE 4.1 DIALOG- OG TILLIDSBASERET SAMARBEJDE Entreprisen skal gennemføres i et samarbejde baseret på dialog og gensidig tillid i hele entrepriseperioden. Formålet med dialog og tillidsbaseret samarbejde er: at sikre fælles forståelse af grundlaget for entreprisens gennemførelse at sikre fælles forventninger og opfattelser af de konkrete kvalitetskrav, der skal opfyldes at der et konstant fokus på forbedringer og optimeringer at spild og spildtid minimeres at misforståelser undgås at uenigheder ikke udvikler sig til ressourcekrævende tvister. Det dialog- og tillidsbaserede samarbejde understøttes af en række gennemprøvede samarbejdselementer og værktøjer. Disse er: Sikring af den gode opstart på entreprisen, herunder projektgennemgang, se Bilag SAB-TL-SOS-6 Løbende sikring af det gode samarbejde driftsmøder (4.2) Styregruppe (4.3) Forbedringer og procesoptimeringer (4.4) Løsning af uenigheder (4.5) 4.2 LØBENDE SIKRING AF DET GODE SAMARBEJDE DRIFTSMØDER Entreprenøren skal deltage i driftsmøder med driftsherren. Møderne afholdes på det respektive tjenestested i Vejdirektoratet. Entreprenøren skal deltage med de relevante medarbejdere, herunder entrepriselederen og medarbejdere, som dækker entreprisens faglige områder. Frekvenser på driftsmøder er 8-10 møder pa. Ud over driftsmøder skal entreprenøren deltage i ad hoc møder om entreprisens gennemførelse. Afholdelse af driftsmøder fastlægges nærmere på opstartsworkshoppen, jf. Bilag SAB-TL-SOS-6.

20 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 20 af 45 På driftsmøder udfyldes ved mødets begyndelse et skema, og markeringer lavere end 3 drøftes på mødet, således at ingen problemer får lov at forblive ubehandlede. Skemaet er et værktøj og det er vigtigt, at parterne har en fælles opfattelse af indhold i punkterne og i givet fald ændrer formuleringen af disse. Emne 1. Meget dårligt 1 Samarbejdsklimaet 2. Dårligt 3. Middel 4. Godt 5. Meget godt 6. Bemærkninger 7. Aktion forslag til forbedringer 2 Tilliden til hinanden 3 Åbenhed, bl.a. om økonomi 4 Adm. ressourceforbrug bruges tiden prioriteret 5 Kommunikation, klart og i tide 6 Overholdelse af tidsmæssige aftaler 7 Fremsendelse/foreligger materiale som aftalt 8 Udføres arbejdet rigtigt første gang (er spildtid undgået) 9 Er afvigelser og fejl undgået 10 Er de nødvendige kompetencer tilstede 11 Håndtering af uenigheder hurtigt og hensigtsmæssigt 12 Deltagelse af de relevante personer i møderne 13 Åbenhed generelt 14 Opbakning i egen organisation I relevant omfang afholdes sikkerhedsmøder i forbindelse med driftsmøderne.

21 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 21 af STYREGRUPPE Styregruppen består af en overordnet ledelsesrepræsentant hos driftsherren og entreprenøren og entrepriseledelserne. Styregruppen følger samarbejdet i entreprisen. Styregruppen forholder sig til eventuelle uoverensstemmelser, som ikke er løst i den daglige drift. Der afholdes et årligt møde i styregruppen og i øvrigt efter behov. Driftsherren og entreprenøren kan hver for sig indkalde til et styregruppemøde. 4.4 FORBEDRINGER OG PROCESOPTIMERINGER I en mangeårig driftsentreprise vil begge parter søge at gøre det bedre end sidste år. Forbedringer og optimeringer sker hos begge parter både uden og med involvering af den anden part. Forudsætningen for at gennemføre forbedringer og optimeringer er, at kvalitetsniveau/serviceniveau øges eller som minimum opretholdes uden meromkostninger for nogen af parterne. Gennemførelse af procesoptimeringer forudsætter en fælles aftale om ændringer i arbejdsgrundlaget; dvs. i fx entreprenørens logistikforudsætninger og evt. i tydeliggørelse og tilpasning til nye ydre krav af kvalitetsformuleringer i SAB-TL-Teknik. Endvidere medfører fx den IT-teknologiske udvikling løbende muligheder for at gøre tingene smartere (bedre og billigere). Mulighederne for procesoptimeringer afdækkes i samarbejdet, og kan ikke defineres på forhånd. Bestemmelser om procesoptimeringer er forskellige ved faste priser og ved åbne regnskaber, og disse 2 former er beskrevet i hvert sit afsnit neden for Procesoptimeringer ved faste priser En konkret procesoptimering er en fælles aftale mellem driftsherren og entreprenøren om at gennemføre en ændring i grundlaget for arbejdets udførelse med henblik på at opnå en besparelse og/eller en kvalitetsøgning (fx øget fremkommelighed og dermed reducerede trafikant-geneomkostninger ifm. et vejarbejde). Vejdirektoratet skal godkende iværksættelse af en konkret procesoptimering på grundlag af entreprenørens forkalkulation, som skal vise, at procesoptimeringen vil indebære gevinster. Entreprenøren skal i forbindelse med forkalkulationen fremlægge alle økonomiske data, som er nødvendige for at bedømme procesoptimeringen. Samtidig skal der inden en procesoptimering iværksættes være enighed om, hvorledes de udførte arbejder skulle være opgjort i henhold til tilbudslistens faste priser. Dette gælder både poster, der afregnes på udførelseskrav og på tilstandskrav.

22 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 22 af 45 En procesoptimering udføres første gang som regningsarbejde iht. enhedstimepriser i tilbudslisten. Hvis den faktiske omkostning efter gennemførelsen overstiger afregning efter tilbudslistens poster, afregnes iht. tilbudslistens poster og procesoptimeringen opgives. Besparelsen ved at gennemføre procesoptimeringen indgår i en incitamentspulje, som opgøres og afregnes hvert kalenderår. Hvis en procesoptimering indeholder en eller flere af foreliggende enhedsydelser i tilbudslisten, kan der defineres en ny enhedsydelse. Hvis den nye enhedsydelse skal gentages fx året efter kan der aftales en ny enhedspris for kommende udførelser. Den nye enhedspris fastsættes ud fra de konstaterede omkostninger ved gennemførelsen første gang. Den opnåede besparelse deles således, at den nye enhedspris indeholder 50 % af besparelsen. Gentagelse af den procesoptimerede, nye enhedsydelse påvirker herefter ikke incitamentspuljen. I dokumentationsskemaet nedenfor vises et eksempel på beregning af en ny enhedspris. Såfremt en procesoptimering er et enkeltstående arbejde (som ikke forventes gentaget i entrepriseperioden) aftales ikke nye enhedspriser. Incitamentspuljen Incitamentspuljen består af summen af besparelserne fra de gennemførte procesoptimeringer. Incitamentspuljen gøres op kvartalsvis, og ultimo året gøres den endeligt op. Vejdirektoratets andel kan anvendes til merarbejder inden for entrepriserne. Incitamentspuljen deles med 50 % til entreprenøren og 50 % til driftsherren. Det kan aftales, at hver part indskyder 5 %-point i en pulje, som går til aktiviteter for medarbejderne. Dokumentation af procesoptimeringer Procesoptimeringer dokumenteres i et skema, som dels anvendes ved entreprenørens forkalkulation og dermed den fælles beslutning om at procesoptimeringen skal afprøves, og dels ved dokumentation af den gennemførte procesoptimering. I skemaet opgør entreprenøren dels de direkte omkostninger, som hidrører fra de berørte poster i TBL dels de konstaterede faktiske omkostninger i regning hos entreprenøren til at gennemføre procesoptimeringen. Dernæst beskrives i fællesskab de indirekte økonomiske effekter (fx fremkommelighed for trafikanterne, bedre arbejdssikkerhed for vejarbejderne og andre vigtige forhold af betydning for vejenes brugere).

23 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 23 af 45 Procesoptimering forslag til dokumentationsskema Entreprise Emne: Procesoptimering nr. Effekter af procesoptimeringen: Forbedringer af fremkommelighed, arbejdssikkerhed, mv. Beskrivelse af effekter kvalitativt og kvantitativt Økonomi: Poster, som er omfattet i TBL Post Nr. Mæn g der i TBL Betegnelse Enheds pris i TBL Pris Omkostning, efter poster i TBL Omkostning, efter regning Incitaments beløb A-B Hvis der aftales ny enhedspris i stedet for post 1, 2 og 3, defineres en ny enhedsydelse som baseres på den relevante enhed og mængde. Den nye enhedspris beregnes som: Enhedspris ny x mængde ny = [B + 0,5 x (A-B)] Eksempel med tal i kursiv: Enhedspris ny x 200 = [ ,5 x ] Enhedspris ny = LØSNING AF UENIGHEDER Uenigheder skal altid søges løst hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes beslutningstrappen med følgende trin: En uenighed som opstår mellem driftsherrens entreprisestyrere og entreprenørens formænd, og som ikke løses umiddelbart (så vidt muligt samme dag) forelægges entrepriseledelserne.

24 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 24 af 45 Kan uenigheden ikke løses af entrepriseledelserne inden for få dage eller opstår der en uenighed i entrepriseledelserne, som ikke kan løses her, forelægges denne styregruppen. Kan eller ønsker styregruppen ikke at løse uenigheden, beslutter styregruppen det videre forløb. Styregruppen kan vælge mellem en række muligheder, fx: Brug af mediation i henhold til reglerne fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Brug af opmand (mægling eller foregreben tvisteløsning) i henhold til reglerne fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Forelæggelse for virksomhedsledelserne; dvs. entreprenørens direktør og Vejdirektoratets driftsdirektør (kontraktholderne). Kan uenigheder ikke løses af styregruppen, eller ønsker en af parterne ikke at anvende en af ovennævnte muligheder, afgøres uenigheder i henhold til AB

25 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 25 af UDDANNELSE 5.1 GENERELT Oplæring af medarbejdere, der er nødvendig for entreprisens gennemførelse, skal foretages inden entreprisens påbegyndelse. Entreprenøren skal sørge for, at lovpligtige kurser fx ifm. arbejdsmiljø er taget af relevante medarbejdere. Entreprenøren skal til stadighed kunne fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/ kursusbeviser for at obligatoriske kurser er bestået og gyldige. Entreprenøren skal kunne dokumentere planlagt og afholdt uddannelse og træning for medarbejderne. 5.2 VEJKURSER Dette afsnit indeholder fælles bestemmelser til de kurser, der er obligatoriske for entreprenørens medarbejdere i forbindelse med entreprisens udførelse i marken. Entreprenøren skal sørge for at medarbejderne har gennemført og bestået kurserne "Vejen som arbejdsplads", i et omfang som beskrevet i underbilag 1 til Bilag SAB-TL-SOS-4 ("Instruks for Råden over Vejareal".) Der vil kunne opnås merit for tilsvarende udenlandske kurser, idet der skal gennemgås et suppleringskursus i danske forhold, afholdt af Vejdirektoratet. I særlige tilfælde f.eks. ved enkeltstående og kortvarigt arbejde med specialmaskiner kan der gives dispensation fra kravet om kursus. Ansøgning om dispensation skal i god tid inden arbejdets opstart sendes til driftsherren, som fastlægger vilkår for dispensationen. 5.3 KRAV TIL ENTREPRISESPECIFIKKE IT-KURSER Kurser i entreprisespecifikke IT-systemer, mv. i TL entrepriser fremgår af SAB-TL-Teknik-F. 5.4 JOBMANAGER Vejdirektoratet stiller instruktion/kurser i brug af JobManager til rådighed i perioden for projektgennemgang.

26 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 26 af AJOURFØRING AF UDDANNELSE Entreprenøren skal selv sørge for, at medarbejdernes viden holdes ved lige og ajourføres løbende i takt med diverse ændringer, fx i sikkerhedsforhold, mv. Ved ændringer i entreprenørens medarbejderstab skal entreprenøren sørge for, at nye medarbejdere bliver uddannet på samme niveau, som de medarbejdere, der erstattes. 5.6 VIDEN OVERFØRING I sidste kvartal inden entrepriseperiodens udløb, skal entreprenøren deltage i viden overføring til den nye entreprenør. Aktiviteten vil bestå i: Introduktion af den nye driftsentreprenør til de forskellige typer elementer og anlæg ved besigtigelse af udvalgte anlæg. Introduktion af den nye driftsentreprenør til anlægs- og driftsdokumentationen via gennemgang af denne. Entreprenøren skal stille med medarbejdere med indgående kendskab til vejene, anlæggene og arbejdsopgaverne.

27 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 27 af ARBEJDSPLAN 6.1 UDARBEJDELSE AF ARBEJDSPLANER Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsplan iht. SB-TL, ad 9. stk. 1. Til brug for entreprenørens planlægning af et driftsår oplyser driftsherren ultimo året før om de økonomiske budgetrammer og driftsherrens prioriteringer for det kommende års arbejder. Samtidigt ordrer driftsherren i videst muligt omfang planlagte jobs på udførelseskrav og jobs på tilstandskrav. Bestemmelser om arbejdsplanen kan være suppleret i SAB-TL-Teknik. Arbejdsplanen skal på overskuelig vis redegøre for den tidsmæssige gennemførelse af arbejderne og de forventede ressourcer, som planlægges anvendt. Oplysningerne afleveres enten manuelt eller via excel skabelonimport, jf. Bilag SAB-TL-SOS-5. Arbejder, der skal lægges i vejman.dk er: arbejder, hvor der er restriktioner for trafikken arbejder af længere varighed. 6.2 OPFØLGNING PÅ OG KOORDINERING AF ARBEJDSPLANER Vejdirektoratet etablerer et system til løbende at vise planlagte arbejder på vejene. Oversigten kan anvendes både af driftsherren, T.I.C. og entreprenørerne. Sigtet er at øge fremkommeligheden ved koordinering af vejarbejdernes tidsmæssige gennemførelse. Det overblik, der herved løbende skabes over planlagte vejarbejder, kan indebære ændringer i entreprenørens arbejdsplan. Entreprenøren kan løbende holde sig orienteret om og tage hensyn til planlagte arbejder på vejnettet fra andre entreprenører og evt. andre aktiviteter, som hindrer og/eller kræver tilpasning af vejarbejderne. Entreprenøren er forpligtet til i samarbejde med vejmyndigheden at koordinere og ændre arbejdsplaner i forhold til andre entrepriser, driftsherrens aktiviteter på andre hovedområder mv. samt at deltage i koordineringsmøder med andre entreprenører, leverandører og driftsherren. Entreprenøren kan selv tage initiativ til koordineringer og i givet fald kan ændringer gennemføres som procesoptimeringer.

28 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 28 af KVALITET 7.1 KVALITETSLEDELSE Kvalitetsledelsens formål er, at entreprenøren til stadighed sikrer, at entreprisen udføres under overholdelse af kvalitetskravene og at den fornødne dokumentation foreligger. Krav til kvalitetsledelse gælder for entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsforhold. Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde en kvalitetsplan. Kvalitetsplanen skal bygge på ISO 9001 og omfatte alle de ydelser, der indgår i entreprisen. Kvalitetsplanen skal forelægges driftsherren til orientering senest 3 uger efter udstedelse af rekvisition. Ved ajourføring af planen og tilhørende bilag, skal driftsherren orienteres herom. 7.2 KVALITETSKONTROL Det fælles formål med kvalitetskontrol er at sikre, at arbejderne udføres i henhold til aftalegrundlaget. Endvidere er det formålet, at årsager til mangler identificeres og opsamles for at indgå i en fælles fremadrettet indsats for at undgå gentagelser. Hvorledes entreprenøren i detaljer planlægger og udfører sin egen kvalitetskontrol er indeholdt i entreprenørens metodefrihed. Entreprenørens detaljerede arbejdsprocedurer, kontrolplaner og kontrolskemaer skal foreligge i god tid inden et arbejdets udførelse. Entreprenøren skal på driftsherrens anmodning dokumentere dette. For arbejder af betydning for sikkerhed og sundhed kan der i SAB-TL-Teknik for fagområderne være detaljerede arbejdsprocedurer, kontrolplaner og kontrolskemaer. Uafhængigt af entreprenørens egenkontrol vil driftsherren udføre uvarslet kontrol af arbejdet. Der udføres fælleskontroller flere gange om året efter anmodning fra driftsherren. Eventuelle procedurer for udførelse af fælleskontrol er indeholdt i Bilag SAB-TL-Teknik-C. Driftsherrens kontrol fritager ikke entreprenøren for ansvar for, at arbejdet udføres i henhold til de stillede krav. 7.3 KVALITETSDOKUMENTATION Driftsherrens krav til dokumentation af entreprenørens kvalitetskontrol sigter på:

29 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 29 af 45 at entreprenøren i forbindelse med mangler og andre afvigelser i givet fald overfor driftsherren kan påvise, at kvalitetskontrollen er gennemført fagmæssigt korrekt og med de nødvendige korrigerende handlinger. (Driftsherren kan have behov for oplysninger, fx ved henvendelser fra borgere og til brug for skadevoldersager.) at få dokumenteret, at en konstateret mangel er afhjulpet inden for deltidsfrister og responstider at få dokumenteret, om der foreligger en mangel, som i givet fald kan være bodsbelagt. Entreprenøren skal sikre, at der foreligger dokumentation for udførelse af egenkontrol på de enkelte arbejdsopgaver. Entreprenørens dokumentation skal sikres løbende i henhold til arbejdets fremdrift og i takt med, at data og registreringer foreligger. Dokumentation skal foreligge på struktureret form (digitalt), således at den let kan genfindes. Hver måned skal entreprenøren tilsende driftsherren en status på arbejdets kvalitet i perioden. Denne skal bekræfte, at kvalitetskrav er overholdt. Hvor der har været mangler eller andre afvigelser, skal afhjælpning og evt. andre korrigerende handlinger beskrives. Driftsherren skal have fuld adgang til al KS-dokumentation og til at gennemføre audit på entreprenørens system. Entreprenøren skal i den periode, hvor der er afhjælpningsret og -pligt, opbevare og på forlangende udlevere øvrig dokumentation, der er væsentlig for vurdering af arbejdets kvalitet, jf. SAB-TL-Teknik, afsnit 3.13.

30 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 30 af MANGLER OG BOD 8.1 GENERELT En mangel er en mindre-ydelse eller en fagmæssigt ukorrekt ydelse fra entreprenøren. Mangelbegrebet uddybet i SAB-TL-Teknik. Der kan være fejl, som er så bagatelagtige, at disse ikke rubriceres som en mangel, og derfor ikke pålægges bod. Ved bagatelagtige fejl forstås fejl, som ikke har nogen konsekvens for opfyldelsen af det formål/den funktion, som ligger bag ved det detaljerede kvalitetskrav i SAB og endvidere fejl, som ikke pålægger VD et ressourceforbrug på mere end et kvarter ifm. berigtigelsen. Bagatelfejl skal bringes i orden. Bagatelfejl dokumenteres af VDs entreprisetilsyn. Gentagne, samme slags bagatelagtige fejl rubriceres som en mangel. De mangler, som i henhold til Kvalitetsnormen (Bilag SAB-TL-Teknik-B) er bodsbelagte ikke bagatelfejl. 8.2 MANGLENDE OVERHOLDELSE AF STILLEDE KRAV I RÅDIGHEDSTILLADELSER Såfremt driftsherren konstaterer blot én af følgende mangler ved de færdselsregulerende foranstaltninger: at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning at spærretiderne ikke overholdes at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af driftsherren, politiet, vejmyndigheden eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning af de fejl, der er omfattet af påtalen, ifalder entreprenøren en bod pr. påtale pr. arbejdssted, som anført i TABG-TL. 8.3 ARBEJDER PÅ UDFØRELSESKRAV For arbejder, som driftsherren har rekvireret til udførelseskrav, herunder som regningsarbejder gælder følgende: Såfremt arbejdet efter at entreprenøren har meldt arbejdet færdigt i JobManager ikke opfylder kvalitetskravene, som disse er anført i SAB-TL-Teknik og elementbeskrivelserne, og driftsherren ved sin kontrol af arbejdet har konstateret dette, pålægges entreprenøren bod uden nogen responstid som anført i TABG-TL.

31 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 31 af TIDSFRISTER OG RESPONSTIDER Tidsfrister for arbejder til udførelseskrav og regningsarbejder samt responstider fremgår af SAB-TL- Teknik. For overskridelse af tidsfrister og responstider skal entreprenøren betale bod som anført i TABG-TL.

32 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 32 af MILJØ 9.1 MILJØLEDELSE Formål med miljøledelse er, at entreprisens gennemførelse sker med overholdelse af gældende miljøkrav og i øvrigt planlægges og gennemføres med henblik på at undgå unødig belastning af miljøet. Krav til miljøledelse gælder for entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens miljøforhold. Såfremt entreprenøren anvender et miljøledelsessystem, der er certificeret i henhold til ISO14001, og som omfatter de ydelser, der indgår i entreprisen, kan entreprenøren i relevant omfang henvise til det pågældende miljøledelsessystem. Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde en miljøledelsesplan. Planen skal omfatte alle ydelser, der indgår i entreprisen. 9.2 KRAV TIL MILJØFORHOLD Entreprenøren skal begrænse påvirkningerne af det omgivende miljø ved entreprisens gennemførelse, herunder begrænse: ressourceforbrug udslip til atmosfæren, jorden og vandmiljøet støj forbrug af miljøskadelige stoffer og materialer. Hvor der er betydelig risiko for påvirkning af miljøet, skal entreprenøren udarbejde miljøprocedurer. 9.3 HÅNDTERING AF AFFALD Alt affald, der fremkommer ved arbejdets udførelse, skal entreprenøren bortskaffe efter gældende lokale retningslinjer/regulativer. Såfremt deponi (herunder mellemdeponi) kræver miljøgodkendelse, varetages dette af entreprenøren. Entreprenøren skal opgøre mængder af opsamlet materiale samt metode for anvendelse og/eller deponering.

33 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 33 af 45 Deponering/mellemdeponi/behandling skal finde sted på godkendt deponi/anlæg iht. kommunale affaldsplaner. Entreprenøren skal bortskaffe alle udskiftede anlægsdele. Ved bortskaffelsen skal der tages hensyn til miljøet, og de udskiftede dele skal i videst mulig udstrækning sorteres til genbrug. På forlangende skal driftsherren have dokumentation herfor. Omkostninger og eventuelle indtægter ved bortskaffelse og genanvendelse skal være indeholdt i entreprisen. 9.4 MILJØREGISTRERINGER Entreprenøren skal udarbejde en procedure for indsamling og aflevering af miljøregistreringer til driftsherren. Driftsherren fastlægger proceduren, som skal indgå i Beredskabsplanen. Entreprenøren skal ud over lovpligtige opgørelser (fx brug af sprøjtegifte) hvert kvartal afrapportere forbrug af fremkommet affald, samt personskader og nærved-uheld. Afrapportering skal finde sted senest 20 arbejdsdage efter kvartalets afslutning.

34 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 34 af SIKKERHED OG SUNDHED 10.1 ALMENT Iht. Lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser mv. vil driftsherrens/bygherrens afgrænsningsog samordningspligt, samt pligten til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) blive overdraget til entreprenøren. Denne pligt omfatter såvel afgrænsning og samordning i forhold til egne underentreprenører som til Vejdirektoratets andre entreprenører. Den af Vejdirektoratets entreprenører der etablerer hhv. har etableret arbejdsområdet/afspærringen skal opfylde driftsherrens/bygherrens pligter. Entreprenøren skal udpege en arbejdsmiljøkoordinator som skal opfylde kvalifikationskravene i BEK vedrørende bygherrens pligter, herunder krav om gennemført arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer. Entreprenøren skal lede samarbejdet med driftsherren samt eventuelt andre entreprenører og leverandører om sikkerhed og sundhed, herunder lede koordinerende arbejdsmiljømøder (hvis relevant) og samarbejdet om afgrænsning, koordinering og planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter (BEK nr om bygherrens pligter) i gældende udgave samt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af byggepladser mv. i gældende udgave. Driftsherren skal orienteres om og have adgang til koordinerende arbejdsmiljømøder samt arbejdsmiljømøder hos de enkelte entreprenører. Referater af disse møder skal tilgå driftsherren. Entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører er forpligtede til at orientere arbejdsmiljøkoordinator og driftsherre om ulykker, nærved-ulykker samt anmeldelser af ulykker. Entreprenøren skal ved entreprisens start gennemgå (kortlægge) alle aktiviteter i entreprisen med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. Denne gennemgang forelægges ved projektgennemgangen. Der afholdes arbejdsmiljøkoordineringsmøder i forbindelse med arbejdsulykker, nærved-ulykkessituationer, større ændringer af arbejdsprocessen, samt når driftsherren eller entreprenøren indkalder ORGANISERING AF SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSARBEJDET I FÆLLESOMRÅDER Arbejdsmiljøkoordinator varetager koordinering for sikkerhed og sundhed under udførelsen i henhold til BEK vedrørende Bygherrens pligter. Entreprenøren skal i hele arbejdsperioden afholde enhver udgift til etablering, overvågning, vedligeholdelse, håndhævelse samt nedtagning og bortskaffelse af enhver foranstaltning til etablering af sikkerhed og sundhed inden for arbejdsområdet, som er foreskrevet af driftsherren og/eller offentlige myndigheder. For afspærringer iht. rådighedstilladelser, gælder det i rådighedstilladelsen anførte.

35 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 35 af PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for entreprisen. Planen skal udarbejdes iht. vejregel PSS-P af 1. februar Vejreglen er udarbejdet med henblik på et anlægsarbejde med fast arbejdsplads, og tilpasses i relevant omfang til det aktuelle drifts- eller vedligeholdsarbejde. Planen kan i relevant omfang henvise til entreprenørens generelle Sikkerheds- og sundhedspolitik. Entreprenørens arbejdsmiljøkoordinator skal ajourføre planen, såfremt andre af Vejdirektoratets entreprenører skal arbejde i arbejdsområdet. Entreprenørerne samt deres underentreprenører og leverandører er forpligtede til at samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren om ajourføring af PSS, herunder at levere nødvendige bidrag og oplysninger. Entreprenøren ajourfører løbende Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) på basis af: kravene i BEK vedrørende bygherrens pligter kortlægning af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed Den ajourførte PSS skal gennemgås og være tilgængelig for samtlige medarbejdere hos entreprenørerne inkl. deres underentreprenører og leverandører BEREDSKABSPLAN Entreprenøren skal udarbejde en generel beredskabsplan. Beredskabsplanen skal udarbejdes som et selvstændigt dokument, der vedlægges Plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Beredskabsplanen skal med tilføjelse af forhold, som er særlige for dette arbejde foreligge senest ved arbejdets opstart. Beredskabsplanen skal være tilgængelig og kendt for samtlige beskæftigede på arbejdspladsen. Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold: personskade og tingskade trafikuheld og trafikafvikling nedfald af materialer spild af brændstof og kemikalier brand brud på forsyningsledninger støv, støj og vibrationer særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding m.v.) tabte emner på veje i drift.

36 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 36 af 45 I det omfang oplysningerne ikke fremgår af PSS, skal entreprenøren for forhold ved uheld og hændelser af betydning for miljø og arbejdsmiljø beskrive: beredskabsorganisation, opgaver og beføjelser indsatsprocedure, herunder evakuering forholdsregler, der skal tages i anvendelse for at begrænse konsekvenser af uheld og hændelser af betydning for miljø og arbejdsmiljø førstehjælpsudstyr, værnemidler samt andet beredskabsudstyr og -materialer, der til stadighed skal være til rådighed på stedet alarminstrukser og meldeprocedurer til driftsherre og relevante myndigheder ENTREPRENØRENS MEDARBEJDERE I MARKEN Entreprenøren skal løbende sikre, at hans medarbejdere har og forstår indhold i Plan for sikkerhed og sundhed samt Beredskabsplanen. De forhold, som skal iagttages ved hændelser i marken skal udmøntes i klare instrukser, som medarbejderne skal medbringe på papir eller digitalt. Generelt gælder at entreprenørens medarbejdere: i arbejdstiden ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer lovligt kan føre de til opgaven hørende køretøjer.

37 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 37 af ARBEJDER VED ELLER PÅ VEJE I DRIFT 11.1 ALMENT Gennemførelse af arbejder ved eller på veje skal ske i overensstemmelse med Instruks for Råden over Vejarealet, Bilag SAB-TL-SOS-4. Entreprenøren skal i givet fald redegøre for, hvorledes og af hvem afmærkning og afspærring vedligeholdes både inden for og uden for arbejdstid, herunder hvorledes hans medarbejdere kan tilkaldes. Indgreb i tværprofilers elementer, herunder afspærring af kørebaner, cykelstier mv. kan kun ske i det omfang, det fremgår af godkendte afmærkningsplaner. Entreprenøren må ikke opsætte reklame- og informationsskilte uden driftsherrens godkendelse. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejdet tilgodese trafiksikkerhed, trafikafvikling og fremkommelighed, således: at gener for trafikanter med hensyn til varighed og omfang begrænses mest muligt at sikkerheden for trafikanter af alle typer tilgodeses i alle faser af arbejdet at sikkerhed og arbejdsmiljø for entreprenørens medarbejdere tilgodeses i alle faser af arbejdet at gener i forhold til naboer begrænses mest muligt AFTALER OM BENYTTELSE AF PRIVATE VEJE OG AREALER Aftaler mellem entreprenør og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje skal straks meddeles driftsherren. Sådanne aftaler skal foreligge skriftligt, og det skal fremgå af aftalerne, at de er vejdirektoratet uvedkommende. Entreprenøren må ikke på Vejdirektoratets vegne indgå aftaler med naboer, jf. afsnit TRAFIK OG ARBEJDER PÅ VEJANLÆGGET Hensyn til trafikken Trafikken skal normalt opretholdes under arbejdets udførelse. Entreprenøren er ansvarlig for, at færdslen på veje under trafik kan afvikles farefrit og uden væsentlige gener fra udførelse af arbejder i entreprisen. Entreprenøren skal efter driftsherrens anvisninger inden for sit ansøgte/godkendte arbejdsområde koordinere sit arbejde med andre entreprenører på berørte vejstrækninger eller sideanlæg, således at trafikken udsættes for færrest mulige gener.

38 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 38 af 45 Entreprenøren skal kunne arbejde bag anden entreprenørs afmærkning og tillade anden entreprenør at arbejde bag sin afmærkning. Entreprenøren skal ved udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed tage højde for dette. Entreprenørens køretøjer Alle køretøjer, som anvendes af entreprenøren og dennes underentreprenører, skal være afmærket i henhold til gældende vejregler DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF FÆRDSELSREGULERENDE FORANSTALTNINGER Entreprenøren skal sikre, at færdselsregulerende foranstaltninger er opstillet og virker efter hensigten. Entreprenøren skal straks reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. Dette gælder også for de trafikrestriktioner, som er opsat af andre, som arbejder under entreprenørens sikkerhedskoordinering. Entreprenøren har ansvar for og skal sørge for drift og vedligehold af de etablerede færdselsregulerende foranstaltninger inkl. skiltning, belysning mv. Dette gælder både i og uden for arbejdstiden herunder på lørdage, søn- og helligdage samt i øvrige arbejdsfrie perioder. Entreprenøren skal ved afspærringer efterse alt færdselsregulerende materiel mindst 2 gange dagligt på alle dage. Konstaterede mangler skal omgående udbedres. Entreprenøren skal dagligt føre logbog for vedligehold af afmærkningen, herunder dokumentere, hvem der har udført kontrol- og vedligeholdelsesarbejdet. Logbogen skal indeholde: Tidspunkt for kontrol Observationer/afvigelser Afhjælpende foranstaltninger. Logbogen skal på forlangende fremsendes til driftsherren, og den skal være tilgængelig på driftsmøder UDFØRELSE AF ARBEJDET Entreprenøren skal gennemføre sit arbejde således, at der ikke sker skader på andre elementer på vejanlægget. Arbejdets udførelse, herunder fremføringshastigheden af maskiner, skal tilpasses de aktuelle forhold, herunder vejrlig og temperatur. Entreprenøren skal udføre arbejdet i et sådan tempo, at arbejdet udføres korrekt, samtidig med at belægninger, underlag, udstyr mv. ikke tager skade. Ved standsning af materiel skal entreprenøren sikre, at materiellet ikke forårsager skader på belægninger, underlag, udstyr mv. Entreprenøren skal endvidere sikre, at der ikke sker spild fra materiel ved standsning.

39 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 39 af 45 Berørte arealer skal løbende renholdes for spild mv. og skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Udstyr, der nedtages i forbindelse med arbejdet, skal være retableret senest samme dag ved arbejdstids ophør. Fundamenter for kantpæle, skilte og andet vejudstyr, der er blevet trykket eller fyldt, skal rettes op og renses. Før gensætning af vejudstyr skal alle præfabrikerede fundamenter være oprensede. Ved genopsætning af vejudstyr skal entreprenøren sikre, at vejudstyret står i lod. Målepunkter (MV-punkter) må ikke uden aftale med driftsherren flyttes eller beskadiges, heller ikke ved midlertidigflytning. Såfremt disse punkter i forbindelse med gennemførelse af et arbejde forventes at blive berørt, skal de sikres ved mål til kontrolpunkter i form af markante terrængenstande, og i øvrigt gensættes af landinspektør SPÆRRETIDER OG ANDRE RESTRIKTIONER Spærretider gælder for arbejder i kørebanespor og ikke for arbejder i nødspor og sidearealer. De gældende spærretider er til enhver tid anført på følgende link: For udbudsproceduren gælder spærretiderne i Bilag SAB-TL-SOS-7. Inden for spærretiderne må der ikke foregå arbejde eller arbejdskørsel under de nævnte forudsætninger, med mindre det er påkrævet af hensyn til reetablering af beskadigede installationer, som forvolder væsentlige gener eller fare for trafikken, eller der forinden er truffet aftale med driftsherren herom. Arbejder, som påvirker omgivelserne med støj, støv eller vibrationer, skal udføres efter kl og før kl på hverdage med mindre driftsherrens skriftlige tilladelse er indhentet. Der må ikke udføres arbejde på kørebaner og rabatter i usigtbart vejr med undtagelse af arbejder, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Ved arbejde uden dagslys, skal entreprenøren sikre den for arbejdets gennemførelse nødvendige kunstige belysning. Arbejdet skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når vejrliget (sne, slud, regn, tåge, mørke) gør, at der ikke er fri oversigt svarende til standselængder. Standselængder for biltrafik fremgår af Bilag SAB-TL-SOS-4.

40 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 40 af AFMÆRKNINGSPLANER Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde afmærkningsplaner iht. Instruks for Råden over Vejareal". Entreprenøren skal i sin planlægning indregne tid til vejmyndighedens godkendelse af afmærkningsplaner ARBEJDER I OG VED VANDLØB OG SØER OG REGNVANDSBASSINER Udførelse af arbejderne må ikke medføre forurening af vandløb og søer. Ved arbejde i eller ved vandløb skal entreprenøren give ejer eller bruger af dambrug underretning om, hvornår arbejdet påbegyndes. Underretningspligten gælder for arbejder, som foregår under 6 km opstrøms fra dambruget. Underretningen skal ske mindst en uge før arbejdets igangsættelse ARBEJDER VED JERNBANER Planlægning og gennemførelse af arbejder ved spor i drift skal ske i henhold til anvisninger fra den pågældende infrastrukturejer. Entreprenøren må ikke igangsætte arbejde ved jernbanespor uden at have indhentet tilladelse fra Banedanmark eller den pågældende privatbane. Banedanmarks hhv. privatbanens eventuelle krav til entreprenøren om udarbejdelse af jernbanesikkerhedsplan samt personalets deltagelse i jernbanesikkerhedskursus skal efterkommes af entreprenøren iht. gældende regler fra Banedanmark. Ved krav om banevagt betales denne af Vejdirektoratet. Banevagtens anvisninger skal omgående efterkommes.

41 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 41 af LEDNINGSEJERE Entreprenøren skal forvente, at der er ledninger i vejarealet, herunder på bro, under belægning og i rabatter og grøfter mv. Før eventuelt gravearbejde eller andet arbejde påbegyndes skal entreprenøren søge oplysning i ledningsejerregistret ( samt kontakte driftsherre og alle relevante ledningsejere for påvisning af ledninger og kabler mv. i arbejdsområdet. Det påhviler entreprenøren at træffe de nødvendige aftaler med ledningsejere angående midlertidig flytning eller omlægning af ledninger. Alle aftaler skal fremsendes til orientering til driftsherren. Driftsherren skal have kopi af al relevant korrespondance med ledningsejere af betydning for entreprisens gennemførelse. Driftsherren skal adviseres om og have mulighed for at deltage i møder med ledningsejere. Entreprenøren skal indhente de fornødne tilladelser og godkendelser ledningsejere. På anmodning fra driftsherren skal entreprenøren udarbejde en plan for myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere, der redegør for: hvad, der skal behandles, godkendes, indhentes tilladelse til hvilken lovgivning/bestemmelse, der er tale om hvem der har ansvaret for myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere tidsplan for myndighedsbehandling og kontakter til ledningsejere med angivelse af møder mv. Hvis det er relevant indkalder entreprenøren ved et arbejdes igangsætning til et møde, hvor der foruden entreprenør og driftsherre deltager ledningsejere og vejmyndigheder. På mødet gennemgås arbejdet på grundlag af blandt andet entreprenørens arbejdsplan, afmærkningsplaner mv., og der træffes aftaler vedrørende kommunikation mellem parterne.

42 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer Side 42 af SKADEVOLDERSAGER Ved skadevoldersager er entreprenøren indenfor entreprisens område forpligtet til at registrere og dokumentere samtlige skader på vejens udstyr mv. samt information om skadevolder som beskrevet i instruks for registrering ved skadevoldersager, Bilag SAB-TL-SOS-8. Er skadevolderen ikke kendt, registreres og dokumenteres de informationer, det er mulige at indsamle på skadestedet. Entreprenøren skal i forbindelse med alle skadevoldersager tage fotos, der viser skadens omfang, samt indsamle anden nødvendig dokumentation, som er relevant for sagen, iht. Bilag SAB-TL-SOS-8. Ved afhjælpning af skadevoldersager skal entreprenøren samle egne omkostninger samt eventuelle fakturaer fra underentreprenører under det samme jobnummer i JobManager. Fakturaer skal specificeres således, at det tydeligt fremgår hvad ydelsen indeholder samt tilhørende timeforbrug og materialer mv. Jobnummeret skal fremgå af fakturaen og samtlige bilag hertil. Fakturering skal ske separat for hver enkelt skadevoldersag. Inden fakturering skal entreprenøren sammen med driftsherrens skadevolderbehandler have sikret at alle oplysninger der skal ligge til grund for den videre sagsbehandling er til stede. Driftsherren sørger for den videre sagsbehandling mht. erstatningskravet overfor evt. kendt skadevolder eller dennes forsikringsselskab.

43 Vejdirektoratet September 2013 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer på M60 Side 43 af 45 BILAG 1 FORKORTELSER OG BETEGNELSER I UDBUDSMATERIALET Forkortelser - Generelt D&V Drift og vedligehold ROV Råden over vej VaV Visning af vejarbejder Organisation VD Vejdirektoratet DRI Driftsdivisionen i vejdirektoratet VEDL Vedligeholdsområdet i Driftsdivisionen DRIO Driftsområdet i Driftsdivisionen TRB Trafik og Beredskabsafdelingen ANL Anlægsdivisionen i Vejdirektoratet P&T Plan & Trafik T.I.C. Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter SD Område Syddanmark OD Område Østdanmark ND Område Norddanmark VDK Vejdirektoratet, København Hovedområder BEL Belægninger BYG Bygværker LVD Løbende vejdrift BER Beredskab VIN Vintertjeneste ME Mekaniske og elektriske installationer Fagområder ME BY Bygværkstekniske installationer og systemer TL Trafikledelsessystemer YS Ydre Signaludstyr NT Nødtelefoner VB Vejbelysning FV Fartvisere PU Pumper KB Klapbroer Fagområder LVD DRI Vejdrift AUTO Vedligehold af autoværn Fagområder BEL KA Kørebaneafmærkning AR Asfaltreparationer

44 Vejdirektoratet September 2013 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer på M60 Side 44 af 45 Fagområder BER ABR 24T Fagområder VIN VKØR VSTI VHÅN VRAS VSP Udbudsmaterialet AB 92 UBK BUT SB-TL EK SAB-TL-Teknik SAB-TL-SOS TBL-RAM TBL-E TABG-TL PSS Tekniske termer GPS ITV SRO DS ISO ITS LER TL TMA SRO Akutberedskab 24 timers biler Vintertjeneste på kørebaner Vintertjeneste på stier Vintertjeneste Håndarbejde Vintertjeneste på Rastepladser Vintertjeneste specialmaskiner Almindelige betingelser for arbejder og leverancer Udbudsbekendtgørelse Bestemmelser om udbud og tilbud Særlige betingelser Entreprisekontrakt Særlig arbejdsbeskrivelse Styring og samarbejde Tilbudsliste Rammeaftale Tilbudsliste Entreprisen Tilbuds-, afregnings- og bodsgrundlag Plan for sikkerhed og sundhed Ground Positioning System Internt TV Styring, regulering og overvågning Dansk Standard International Standard Organisation Intelligente Trafiksystemer Ledningsregistret Trafikledelse Truck-Mounted Attenuator Styring, Regulering og Overvågning Betegnelser - Generelt Vejnettet Arbejdsområde Fællesområde Organisatoriske betegnelser Driftsherren Driftsherrens entreprisestyrer Det samlede vejanlæg, som er indeholdt i en entreprises geografi. I vejnettet indgår sideanlæg og ramper. Det område, hvor en konkret drift og vedligeholdsaktivitet udføres. Arbejdsområdet kan være hele eller en del af en vejstrækning, et sideanlæg, et bygværk, et teknisk anlæg, mv. En vejstrækning eller et bygværk, mv. hvor både entreprenøren og andre entreprenører arbejder samtidigt. Den entrepriseansvarlige organisatoriske enhed i Vejdirektoratet. En VD medarbejder eller en ekstern rådgiver, som varetager driftsher-

45 Vejdirektoratet September 2013 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer på M60 Side 45 af 45 Driftsherrens vejdriftsansvarlige Vejmandstilsyn Specialentreprenør Beredskab Andre entreprenører Fremmede entreprenører Trafik manager KS betegnelser Fejl Fejlklasser (ME) Mangel Svigt Skade Egenkontrol Fælleskontrol Uvarslet kontrol Stikprøvekontrol Audit Udførelseskrav Tilstandskrav Regningsarbejde Planlagt arbejde Uplanlagt arbejde Responstid rens daglige opfølgning af entreprisens udførelse. Vejmandstilsyn er en ydelse i vejdriftsentreprisen. En specialentreprenør yder specialiseret bistand til de systemer og komponenter, som er indeholdt i entreprisen. Andre entreprenører der arbejder på vejnettet for Vejdirektoratet. Fremmede entreprenører der arbejder på vejnettet for andre drifts/bygherrer. Central funktion i Vejdirektoratet der ved styring af vejarbejder mv. skal fremme trafikafviklingen En fejl er en tilstand, som kan medføre eller har medført et svigt. I ME hovedområdet opdeles fejl i 6 klasser, hvortil der er knyttet forskellige responstider og tidsfrister, mv. (jf. SAB-TL-Teknik, afsnit 3.8.5) En mangel er en fejl, hvor årsagen til fejlen er en i forhold til krav i aftalegrundlaget manglende ydelse, mindre ydelse eller en fagmæssigt ukorrekt ydelse fra entreprenøren Et svigt er en fejl, som har medført reduceret eller manglende funktion i et teknisk system. En skade er begivenhed, hvor et eller flere af entreprisens elementer eller systemer påvirkes af 3. mand (fx hærværk) på en sådan måde, at der skal ske en afhjælpning, som afhænger af skadens art, omfang og alvorlighed i forhold til sikkerhed. Entreprenørens kontrol af eget arbejde En varslet kontrol med deltagelse af både driftsherre og entreprenør. Driftsherrens kontrol af entreprenørens arbejde. Betegnelsen anvendes ved fx tekniske systemer, hvor der er krav om kontroller i et defineret begrænset omfang i forhold til hele entreprisen. Kontrol af, at entreprenøren anvender det KS - og Miljøledelsessystem, der gælder for udførelse og dokumentation. Job der udføres iht. kvalitetskrav, der skal være opfyldt ved udførelsen, og afregnes efter en fast enhedspris (som indeholder udgifter til både løn, materiel og evt. materialer) Job der udføres iht. kvalitetskrav, der som udgangspunkt skal være opfyldte hele tiden, og som afregnes efter en samlet fast pris. Job der udføres og afregnes efter faste enhedspriser på mandskab og materiel pr. tidsenhed. Job der indgår i arbejdsplanen med fastlagte tidsrammer. Job der opstår løbende (fx afhjælpning af fejl (ME) og/eller af skader) Responstiden defineres fra det tidspunkt, hvor entreprenøren (ved ME fagområde: vagtordningen) har modtaget indmelding om et fejlforhold til det tidspunkt, hvor den rette medarbejder er til stede på anlægget og har påbegyndt fejlafhjælpning.

46 Vejdirektoratet September 2013 Drift og vedligehold af trafikledelsessystemer på M60 Side 46 af 45 Tidsfrist Tidsfrister defineres fra det tidspunkt, entreprenøren har fået kendskab til en fejl eller mangel til fejlen eller manglen er afhjulpet.

47 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk