Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Transkript

1 Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund

2 Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der mange af. Computer,TV og Fritteren m.m. trækker. Undersøgelser viser, at op mod 75% af alle skolebørn i dag dyrker en eller anden form for idræt i en idrætsforening. Hvis vi gerne vil fastholde børnene i idrætten og fortsat tiltrække nye, kræver det, at vi har kvalitet i vores foreningsliv. Ikke alene for vores egen skyld, men også for børnenes skyld. Idrætsklubben er det optimale sted at udvikle sig, her kan det sociale udvikles hånd i hånd med holdningen til krop og fysisk udfoldelse: Sundt for både sjæl og legeme. Børnene har brug for os, og vi har brug for dem. Også i fremtidens forening. Deres holdning til det at dyrke idræt som en livsform formes i de helt unge år. Derfor er det utrolig vigtigt at give dem kvalitetsoplevelser lige fra første dag. Men vi får intet forærende Hvis udviklingen skal vendes, må vi tage et ansvar, og yde en indsats, der kan kvalificere os til at være et førstevalg for børnene. Kvalitet bygger først og fremmest på interesse, engagement og viden.vi må investere i børnenes verden; instruktører, trænere og lederes engagement skal anerkendes og værdsættes, forældre skal smittes af lysten til at engagere sig og tage et medansvar for et godt idrætsmiljø for børn, og børnene selv må føle deres egne behov og ønsker opfyldt. Derfor opfordrer DIF nu de klubber, der er interesserede i at tage dette medansvar, til at gå forrest i arbejdet med at skabe de bedste idrætsmiljøer for børn.

3 Kvalitet DIFs Kvalitetsmærke De foreninger, som engagerer sig i kvalitetsprocessen vil, når målene er nået, modtage et synligt bevis på, at klubben lever op til de kvalitetskrav som er beskrevet af Danmarks Idræts-Forbund. Som et signal til alle i og omkring klubben om, at her har man arbejdet målbevidst på at skabe et godt idrætsmiljø for børn. Det er et stærkt budskab over for klubbens egne medlemmer, men det vil også have en kraftig signalværdi over for klubbens omverden: Lokalsamfund, forældre, sponsorer, myndigheder m.m. Et samarbejde Danmarks Idræts-Forbund er klar til at indgå som fødselshjælper og sparringspartner. Sandsynligvis vil ingen klubber kunne opfylde alle kvalitetskrav i dag, men det er vores mål at være med til at udvikle hver enkelt klub frem mod det krævede niveau. Kravene er således ikke en sorteringsmaskine, men skal ses som en ledestjerne i arbejdet med at opnå kvalitet i klubbens idrætsmiljø for børn. Hjælp til selvhjælp Idéen er, at din klub i samarbejde med jeres forbund skal opstille en række maksimalkrav til sig selv. En tidsramme for opnåelse af målene skal også fastsættes, idet klubben selv skal være lokomotiv for gennemførelsen af kvalitetstiltagene. Sammen med jeres forbund kan vi hjælpe med f.eks. udarbejdelse af handlingsplaner, inspirationsmateriale m.m. Men altså ud fra idéen om hjælp til selvhjælp. Når målet er nået! Når kravene er opfyldt, får de godkendte klubber overrakt det synlige bevis på kvalitetsmærkningen: Et guldrandet certifikat i glas og ramme! Foreningen får endvidere ret til at markedsføre sig i op til ét år fra udstedelsesdato som en DIF-kvalitetsstemplet klub og til at anvende logoet.

4 Prioritering Kvalitet på 6 områder Her er de 6 fokusområder, som vi stiller krav til. De er ikke formuleret i detaljer. Det sker i samarbejde med jeres forbund og jer. Holdninger og prioritering, samarbejde og opkvalificering er nøgleord i processen med at højne kvaliteten. Alle grupper i klubben skal inddrages i arbejdet. Klubbens ledelse, trænere, forældrene, de øvrige medlemmer og ikke mindst børnene. Kun ved at høre alle, vil man kunne skabe det optimale idrætsmiljø, hvor alle får oplevelsen af kvalitet. Børnepolitik I skal formulere en målsætning for børneidrætten i jeres klub. Og bakke den op med konkret økonomi og ressourcer til arbejdet med børneidrætten. Målsætningen skal fungere som rettesnor og ledestjerne for alle, der er i kontakt med børnene. Formålet er, at I får diskuteret og afklaret netop jeres holdninger og visioner således, at der i klubben er enighed om børneidrættens indhold og mål. Ud over at beskrive holdninger til sport og fysiske udfoldelser skal målsætningen afspejle jeres syn på fællesskabet og det sociale miljø. Klubbens miljø har stor betydning for børnenes lyst til at deltage i klublivet og i idrætten generelt. Ligesom I har et medansvar for børnenes sociale opdragelse. Hvad vil vi med børneidrætten? Hvordan skal den være tilrettelagt? Hvad er vores holdning til konkurrencer? Er der tænkt på alsidighed, hensyntagen til alle børn, varieret træning/leg, tværidrætslige aktiviteter? Er der taget hensyn til det sociale element i aktiviteterne? Har man tænkt på kvalitet og kvantitet i idrætstilbudene til børn?

5 Samarbejde Organisering I skal nedsætte et børneudvalg samt en anden form for synligt talerør for børnene. Jeres forening skal nedsætte et børneudvalg, som kan varetage børnenes interesser over for omverdenen, f.eks. bestyrelsen, kommunen eller andre. Og I skal selvfølgelig sikre jer, at det er børnenes egne krav og behov det handler om. Børn udtrykker sjældent deres interesser og behov via de gængse kanaler i foreningen, og det er derfor vigtigt, at man løbende har fingeren på pulsen, og at man jævnligt evaluerer børneaktiviteterne grundigt og tilpasser dem til eventuelle nye forhold eller ønsker. Derfor skal der også i klubben være et børnenes talerør. Formen i sig selv er ikke afgørende. Det vigtige er, at der bliver lyttet til børnene. F.eks. kan der fastlægges regelmæssige møder mellem instruktører og ledere på alle børneholdene, så man indbyrdes kan give konstruktiv feedback på aktiviteterne. Klubben kan også nedsætte et børneråd - bestående af børn, forældre og ledere. Alternativt kan man have et månedligt summemøde for alle på børneholdene. Eller man kan oprette et børneråd af børn og trænere. Eller... Aktivt forældresamarbejde Forældrene skal inddrages i små og store opgaver i foreningsarbejdet. Det er nødvendigt, at børnene får opbakning hjemmefra. Det fremmer motivationen og er med til at støbe fundamentet for en livslang tilknytning til idrætten. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvordan forældrene opfører sig. Klubben skal være afklaret om, hvordan og hvornår forældrene kan være en støtte for børnene i deres idrætsaktivitet og i hvilke sammenhænge, de ikke er det. Engagerede forældre er desuden en styrke for afviklingen af det daglige klubarbejde og er ofte en ekstra hjælpende hånd for instruktører m.m. Derfor skal der være en god kontakt og et højt informationsniveau til forældregruppen. Ligesom der skal planlægges aktiviteter, der involverer forældrene.

6 Opkvalificering Den gode voksne Børn har ret til kvalificerede voksne som trænere, instruktører og ledere. Den voksne er både en autoritet og et forbillede. Derfor skal klub og forbund være klar til at støtte og uddanne de personer, der er tæt på børnene. Kvalifikationer hos nuværende trænere og ledere skal fremmes - og nye skal leve op til kvalitetskrav, der bedst tjener børnenes tarv. F.eks.: Faglige kvalifikationer: Kendskab til børns fysiologi og motorik;viden om metodik og pædagogik; evt. grunduddannelse/kurser inden for specialforbundet eller tværidrætsligt grundkursus. Personlige kvaliteter: Engagement og lyst til opgaven; skal kunne lide børn og have pædagogisk fornemmelse; skal kunne motivere og vejlede om det idrætsmæssige; nærværende og stabil. Aktivitetsniveau Alle børn skal have tilbud om træning og skal have mulighed for at deltage i stævner, turneringer og lignende. Uanset alderstrin eller færdighedsniveau skal børn have mulighed for at være med til stævner, turneringer og lign.tilbudene skal helst finde sted i lokalområdet eller inden for en rimelig geografisk afstand. Det er vigtigt for barnets selvopfattelse, at det deltager aktivt i fællesskabet og opnår højdepunktsoplevelser - også gerne succesoplevelser. Det fysiske miljø Krav skal formuleres til alle dele af det fysiske miljø. Fra faciliteter, rekvisitter - over indretning i børnehøjde. Klubben skal opstille rimelige krav om hensyn til børnenes sikkerhed og velbefindende. Specifikke krav inden for jeres idrætsgren udarbejdes sammen med jeres forbund. F.eks. omkring rekvisitter, mål på baner, fysisk indretning af børneområder, sikkerhedsudstyr, udlånsmaterialer m.m.

7

8 Er jeres klub på vej? DIF og dit forbund sætter fokus på børneidrætten i din klub. For at blive godkendt og opnå kvalitetsmærket Et Godt Idrætsmiljø for Børn skal din klub arbejde målrettet med børneidrætten på 6 områder: Foreningens børnepolitik, børneudvalg, forældresamarbejde, den gode voksne, aktivitetsniveau, det fysiske miljø. ProGrafica as