Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune

Transkript

1 Indhold 1. Baggrund. s Præsentation af de tre modeller...s Økonomiske konsekvenser..s Beskrivelse af modellerne...s Model 3.s Model 7... s Model s Sammenligning af modellerne.. s Høringsprocessen..s. 16 Side 1

2 Høring vedrørende ny ressourcetildelingsmodel pa skoleomra det i Herning Kommune 1. Baggrund I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform og som følge af Byrådets beslutning om en ny skolestruktur er der behov for en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet i Herning Kommune. De ændrede rammevilkår og strukturer for folkeskolen betyder, at fordelingen af de økonomiske ressourcer skal tilpasses hertil. Fra skoleåret trådte skolereformen i kraft, hvilket indebar en skoleuge på 30 timer for indskolingen (0.-3. klasse), 33 timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 timer for overbygningen (7.-9. klasse). Skoledagen er blevet længere med understøttende undervisning og lektiecafé, mens tiden i SFO/fritidshjem er blevet tilsvarende kortere. Byrådet indgik den 18. september 2013 et forlig om implementering af skolereformen i Herning Kommune, hvori reformens finansiering beskrives. Herning Kommune får med virkning fra den 1. august 2015 en ny skolestruktur, og der arbejdes med økonomisk omfordeling af ressourcerne til specialundervisning, sådan at disse ressourcer kan komme ud på skolerne og understøtte, at endnu flere elever inkluderes i almenområdet. Dette tema behandles af en anden arbejdsgruppe. Større gennemskuelighed i forhold til ressourcetildelingen og muligheden for at optimere økonomistyringen på skolerne understøtter også behovet for en ny ressourcetildelingsmodel. For at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed på folkeskolerne i Herning Kommune må ressourcetildelingen tilpasses således, at der på de enkelte skoler er mulighed for at arbejde med mere langsigtede faglige og pædagogiske udviklingsstrategier samt ressourcemæssig robusthed til at reagere på kravene fra omverdenen. Det er politisk besluttet, at der i Herning Kommune er folkeskoler af forskellig størrelse. Derfor skal der i arbejdet med en ny ressourcetildeling tages hensyn til, at skolerne skal have tilført et budget, så det nuværende serviceniveau på skoleområdet kan opretholdes. Side 2

3 Arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel er funderet på tidligere politiske beslutninger herunder Byrådets beslutninger om implementering af folkeskolereformen i Herning Kommune og den nye skolestruktur. Det medfører, at ressourcer som i disse forlig er øremærkede til forskellige tiltag ikke indgår i den nye ressourcemodel. I forliget om den nye skolestruktur drejer det sig om 1,8 millioner kroner pr. år fra 1. august 2015, som skal afsættes til indsatsen dansk som andetsprog og 2 millioner kroner til inklusionsprojekter samt yderligere kr. pr. år som skal afsættes til erhvervsklasser. Centralt afsatte ressourcer, som understøtter det fælles skoleområde, indgår heller ikke i de forskellige scenarier for den fremtidige ressourcetildeling. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra forvaltningen, skoleledergruppen, de faglige organisationer og forældrerepræsentanter som har haft til opgave at komme med forslag til en ny tildelingsmodel. På baggrund af arbejdsgruppens indledende arbejde vedtog Børne- og Familieudvalget på sit møde den 17. september 2014, at den nye ressourcetildeling på skoleområdet skal bygge på følgende overordnede målsætninger: Den nye model omfatter lønsummen til lærere og børnehaveklasseledere på skolerne. Lønsum til ledere indgår ikke i den nye model Ressourcetildelingen til 10. klasserne indgår ikke i den nye model Rammen for udarbejdelsen af den nye ressourcemodel er det nuværende samlede budget til lønsum til lærere og børnehaveklasseledere i skoleåret 2014/15 fratrukket ressourcer til det fælles skoleområde (feks. specialklasser, modtagelsesklasser, fællekommunale udvalg, frikøb til organisationer m.m.) Den nye model skal tilgodese såvel store som små skoler, så alle skoler fortsat kan løse opgaven inden for de rammer som folkeskoleloven udstikker Den nye ressourcemodel skal ses i sammenhæng med økonomisk omfordeling - decentralisering af specialundervisningsmidler Modellen omfatter i første omgang lønsummen til lærere og børnehaveklasseledere på skolerne men udformes således, at der er mulighed for at tilkoble ressourcetildelingen til andre driftsbudgetter inden for skoleområdet I forbindelse med en ny ressourcemodel skal der udarbejdes et nyt administrationsgrundlag til skoleområdet, hvoraf det tydeligt fremgår, hvordan den enkelte skole tildeles ressourcer Den nye model tildeler skolerne ressourcer for et budgetår De konklusioner, som tidligere nedsatte arbejdsgrupper kom frem til herunder gruppen som analyserede og evaluerede lønsumsstyringen på skoleområdet indgår i arbejdet med en ny ressourcemodel. Tildelingsmodellen vedrører lønsummen til skolernes lærere og børnehaveklasseledere på almenområdet - i såvel den fagopdelte som den understøttende undervisning - og til supplerende undervisning. Undtaget er lønsum til pædagogerne i den understøttende undervisning. Det takstfinasierede Side 3

4 område centerklasserækkerne på Herningsholmskolen, Lundgårdskolen og Skolen på Sønderager samt specialskolen Åmoseskolen er også undtaget, da dette område behandles særskilt af en tredje arbejdsgruppe. Den øvrige ressourcetildeling på skoleområdet som fx budgetterne til skolesekretærer, tekniske servicemedarbejdere og bygningsudgifter - er heller ikke en del af den nye ressourcetildelingsmodel. Børne- og Familieudvalget iværksætter hermed en høring vedrørende en ny ressourcetildelingsmodel, og intensionen om at ressourcetildelingen på skoleområdet skal følge budgetåret frem for skoleåret. Dette høringsmateriale præsenterer tre nye bud på en ressourcetildelingsmodel for skoleområdet. 2. Præsentation af de tre modeller Den nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet bygger på disse målsætninger: - At tildelingen af lønsum til det pædagogiske personale på skolerne bygger på enkelhed - At det hidtidige princip om høj grad af decentralisering af økonomien styrkes yderligere, så den største del af ressourcerne ligger så tæt på opgaveløsningen som muligt - At tildelingsmodellen tilgodeser såvel store som små skoler, så alle skoler fortsat kan løse opgaven - At tildelingsmodellen understøtter økonomisk omfordeling - At tildelingsmodellen udformes således, at der på et senere tidspunkt er mulighed for at tilkoble ressourcetildelingen til fx vedligeholdelse og skolesekretærer - At skoleområdet skal have et administrationsgrundlag, hvoraf det tydeligt fremgår, hvordan den enkelte skole tildeles ressourcer. Målsætningerne understøttes af følgende principper: - At modellen giver den enkelte skole råderet over størstedelen af budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gennemskuelighed - At muligheden for at tildele ressourcer for et helt budgetår uden efterreguleringer afdækkes i forhold til demografireguleringerne - At modellen omfatter både almen og specialområdet (undtagen de takstfinansierede skole- og undervisningstilbud) - At modellen medtænker skolereformens krav om en længere skoledag på henholdsvis 30, 33 og 35 timer Side 4

5 - At modelen er så gennemskuelig og administrativ håndterbar, at skoleledelsen blot skal taste elevtal i de respektive klasser/årgange ind, hvorefter skolens samlede budget fremkommer - At der centralt afsættes midler til at neutralisere udsving, så der sikres mulighed for overførselsadgang mellem budgetårene (kollegiemodellen). Høringen vedrørende en ny ressourcetildeling omfatter først og fremmest de parametre, som skal ligge til grund for den fremtidlige fordeling af ressourcer til den enkelte skole. Det understreges hermed, at de tre modeller som sendes i høring for sammenlignelighedens skyld bygger på planlægningstal og ressourceudmeldingen til skoleåret 2014/15. De viste resultater i de tre modeller er ikke et udtryk for den ressource, skolerne vil få tildelt i skoleåret 2015/16. De viste resultater er et udtryk for, hvordan skoleåret 2014/15 vil se ud, hvis man lægger hver af de tre modeller ned over skoleåret 2014/15. Man vil altså ikke kunne se resultaterne i modellerne i den ressourceudmelding, man vil få i skoleåret 2015/16. For at kunne sammenligne tallene for skoleåret 2014/15 med tallene i de tre modeller, er der således ikke taget hensyn til de budgetmæssige konsekvenser, som den nye skolestruktur vil få pr. 1. august Disse konsekvenser indarbejdes efterfølgende. De tre modeller som sendes til høring benævnes henholdsvis model 3, 7 og 11 i henhold til Børne- og Familieudvalgets beslutning fra den 17. september I modellernes beregninger indgår følgende: - Ressource for årgang - Ressource til supplerende undervisning (specialundervisning) - Ressourcer til vikar under 14. dage - Ressource til 3 stk. 6 - Ressource til holddeling årgang (knæk kurven) - Ressource til aldersreduktion Der vil til ovenstående blive udarbejdet et administrationsgrundlag til håndtering af dette. Side 5

6 3. Økonomiske konsekvenser Forslagene til de tre nye tildelingsmodeller på skoleområdet er lavet med udgangspunkt i planlægningstallene for skoleåret 2014/15. I det samlede budget til lønsum til lærere og børnehaveklasseledere er fratrukket de ressourcer, som understøtter det fælleskommunale skoleområde. Beregningsgrundlaget i forbindelse med de tre modeller er fremkommet på følgende måde: Budget til lønsum til lærere og børnehaveklasseledere er fratrukket: o Dansk som andetsprog o Specialklasser o Modtagelsesklasser o Enkeltinkluderede elever o Fælleskommunale udvalg o Pulje til mindre udsving o Frikøb fx til organisationsarbejde, Center for Undervisningsmidler m.v. o 0,3 % reduktion jf. budgetforlig for 2015 = Sammenligneligt budget til fordeling på skolerne De beløb, der er lagt ind i modellerne 3, 7 og 11, viser det resultat, der samlet for skolerne kommer tættest på den ressource, der findes i den nuværende tildelingsmodel. Det betyder, at procentfravigelsen fra nuværende model (vist i de tre modellers yderste kolonne) samlet er mindst. Side 6

7 4. Beskrivelse af modellerne I dette afsnit præsenteres de tre modeller hver for sig. Præsentationerne er bygget op på følgende måde: En kort introduktion til modellernes principper som følges af en tabel som sammenholder hver skoles budget i skoleåret 2014/15 med den budgettildeling, som den beskrevne model vil tildele skolerne. Model 3 er den mest enkle model med færrest parametre i forhold til skolernes ressourcetildeling, mens model 7 og 11 medtager flere parametre og derfor bliver mere komplekse. Forklaring til tabelkolonnernes indhold: Skole = skolens navn Lønsum lærere og børnehaveklasseledere total = skolens samlede lønsum i kr. i skoleåret 2014/15 lærere og børnehaveklasseledere Fradrag beløb der holdes udenfor modellerne = den andel af skolens nuværende budget i kr. som understøtter det fælles skoleområde Ny lønsum til fordeling efter fradrag = den andel af skolens lønsum i kr. der er til fordeling efter at ressourcerne til det fælles skoleområde er fratrukket Model 3 rent elevtal og skolebeløb = parametre for ressourcetildeling i model 3 Model 7 klasser og elevtal = parametre for ressourcetildeling i model 7 Model 11 rent elevtal med 30/33/35, klassebeløb og gradueret skolebeløb = parametre for ressourcetildeling i model 11 Model 11 skolebeløb gradueret efter skolestørrelse = det skolebeløb der indgår i model 11 Model forskel = forskellen i kr. mellem den lønsum, som skolen er tildelt i skoleåret 2014/15 og den lønsum, som den beskrevne model vil tildele skolen Model forskel procent = forskellen i procent mellem den lønsum, som skolen er tildelt i skoleåret 2014/15 og den lønsum, som den beskrevne model vil tildele skolen Side 7

8 4.1 Model 3 Modellen er kendetegnet ved følgende tildelingskriterier: Modellen bygger på en grundtildeling pr. skole (skolebeløb). Efter fradrag af grundtildelingen fordeles resten i en elevtalsafhængig model (elevbeløb). I Model 3 forskel viser blå/røde tal en forskel på +/ kr. I Model 3 forskel procent viser blå/røde tal en forskel på +/- 3 %. Skolebeløb + Elevbeløb * elevtal = Skolens budget I beregningen af model 3, koster elev nr. 29, som udløser en klasse mere, kr. Side 8

9 Model 3 Lønsum læ- Fradrag. Ny lønsum Model 3 Model 3 Model 3 Skole rere og bør- Beløb, der til fordeling Rent elevtal forskel forskel nehavekl.led holdes uden- efter fradrag og skolebe- procent total for model- løb lerne Arnborg skole ,1% Elevbeløb: Aulum Byskole ,7% Brændgårdskolen ,3% Engbjergskolen ,3% Skolebeløb: Feldborg skole ,8% Gjellerupskolen ,7% Gullestrup skole ,6% Haderup skole ,2% Hammerum skole ,8% Herningsholmskolen ,9% Hodsager skole ,0% Holtbjergskolen ,6% Højgårdskolen ,8% Ilskov skole ,8% Kibæk skole ,5% Kildebakkeskolen ,9% Kølkær skole ,4% Lind skole ,6% Lundgårdskolen ,7% Nøvling skole ,0% Sinding skole ,3% Skalmejeskolen ,1% Skarrild skole ,5% Snejbjerg skole ,9% Sunds skole ,0% Skolen på Sønderager ,6% Sønder Felding skole ,1% Timring skole ,0% Tjørring skole ,4% Vestervangskolen ,8% Vildbjerg skole ,2% Vinding skole ,5% Ørnhøj skole ,5% I ALT Side 9

10 4.2 Model 7 Modellen er kendetegnet ved følgende tildelingskriterier: Modellen bygger på en grundtildeling pr. klasse (klassebeløb). Efter fradrag af grundtildelingen fordeles resten i en elevtalsafhængig model (elevbeløb). I Model 7 forskel viser blå/røde tal en forskel på +/ kr. I Model 7 forskel procent viser blå/røde tal en forskel på +/- 3 %. Klassebeløb * antal klasser + Elevbeløb * elevtal = Skolens budget I beregningen af model 7, koster elev nr. 29, som udløser en klasse mere: o årgang: kr. pr. elev og kr. pr. klasse = kr. Side 10

11 Model 7 Lønsum læ- Fradrag. Ny lønsum Model 7 Model 7 Model 7 Skole rere og bør- Beløb, der til fordeling Klasser og forskel forskel nehavekl.led holdes uden- efter fradrag elevtal procent total for modellerne Arnborg skole ,3% Elevbeløb Aulum Byskole ,5% Brændgårdskolen ,3% Engbjergskolen ,0% Klassebeløb Feldborg skole ,8% Gjellerupskolen ,7% Gullestrup skole ,5% Haderup skole ,3% Hammerum skole ,3% Herningsholmskolen ,0% Hodsager skole ,7% Holtbjergskolen ,9% Højgårdskolen ,3% Ilskov skole ,7% Kibæk skole ,7% Kildebakkeskolen ,6% Kølkær skole ,5% Lind skole ,3% Lundgårdskolen ,4% Nøvling skole ,7% Sinding skole ,6% Skalmejeskolen ,4% Skarrild skole ,0% Snejbjerg skole ,7% Sunds skole ,4% Skolen på Sønderager ,4% Sønder Felding skole ,6% Timring skole ,6% Tjørring skole ,1% Vestervangskolen ,1% Vildbjerg skole ,0% Vinding skole ,3% Ørnhøj skole ,0% I ALT Side 11

12 4.3 Model 11 Modellen er kendetegnet ved følgende tildelingskriterier: Modellen bygger på en grundtildeling pr. skole gradueret efter skolestørrelse, således at skoler med få elever får et højt beløb og skoler med mange elever et mindre beløb. Modellen giver 0 kr. i grundtildeling til skolen med flest elever i årgang (skolebeløb). I dette tilfælde Lind skole med 724 elever. Derefter fordeles et grundbeløb pr. klasse (klassebeløb). Efter fradrag af de to grundbeløb fordels resten i en elevtalsafhængig model, hvor der fordeles et beløb til elever i klasse, et beløb, der er 10 % højere til elever i klasse og et beløb, der er 15 % højere til elever i klasse. Årsagen til dette er, at eleverne på mellemtrinet og i udskolingen får flere fag og dermed også flere timer på skoleskemaet (elevbeløb). I Model 11 forskel viser blå/røde tal en forskel på +/ kr. I Model 11 forskel procent viser blå/røde tal en forskel på +/- 3 %. Skolebeløb efter skolestørrelse + Klassebeløb * antal klasser + Elevbeløb ift. indskoling, mellemtrin, udskoling * elevtal = Skolens budget I beregningen af model 11, koster elev nr. 29, som udløser en klasse mere, for en elev i: o årgang: kr. pr. elev kr. pr. klasse = kr. o årgang: kr. pr. elev kr. pr. klasse = kr. o årgang: kr. pr. elev kr. pr. klasse = kr. Side 12

13 Model 11 Lønsum læ- Fradrag. Ny lønsum Model 11 Model 11 Model 11 Model 11 Skole rere og bør- Beløb, der til fordeling Rent elevtal Skolebeløb forskel forskel nehavekl.led holdes uden- efter fradrag med gradueret procent total for model- 30/33/35, efter skolelerne klassebeløb størrelse og gradueret skolebeløb Arnborg skole ,0% Elevbeløb Aulum Byskole ,6% 30 timer Brændgårdskolen ,3% Engbjergskolen ,4% 33 timer Feldborg skole ,3% Gjellerupskolen ,7% 35 timer Gullestrup skole ,6% Haderup skole ,2% Hammerum skole ,7% Elevtal v/0 Herningsholmskolen ,4% 724 Hodsager skole ,0% Holtbjergskolen ,5% Klassebeløb Højgårdskolen ,5% Ilskov skole ,4% Kibæk skole ,2% Kildebakkeskolen ,1% Kølkær skole ,0% Lind skole ,5% Lundgårdskolen ,4% Nøvling skole ,0% Sinding skole ,7% Skalmejeskolen ,0% Skarrild skole ,0% Snejbjerg skole ,5% Sunds skole ,9% Skolen på Sønderager ,3% Sønder Felding skole ,0% Timring skole ,4% Tjørring skole ,6% Vestervangskolen ,1% Vildbjerg skole ,0% Vinding skole ,3% Ørnhøj skole ,2% I ALT Side 13

14 5. Sammenligning af de tre modeller I denne tabel gives der et overblik over den lønsum, som skolerne er tildelt i skoleåret 2014/15. Resultaterne i kolonnerne model 3, model 7 og model 11 er udtryk for hvor meget skolerne ville have fået i skoleåret 2014/15, hvis de nye modeller var brugt. Der er altså ikke tale om det resultat som den fremtidige ressourceudmelding vil give. Side 14

15 Ny lønsum Model 3 Model 3 Model 7 Model 7 Model 11 Model 11 Skole til fordeling forskel forskel forskel forskel forskel forskel efter fradrag procent procent procent Arnborg skole ,1% ,3% 149 0,0% Aulum Byskole ,7% ,5% ,6% Brændgårdskolen ,3% ,3% ,3% Engbjergskolen ,3% ,0% ,4% Feldborg skole ,8% ,8% ,3% Gjellerupskolen ,7% ,7% ,7% Gullestrup skole ,6% ,5% ,6% Haderup skole ,2% ,3% ,2% Hammerum skole ,8% ,3% ,7% Herningsholmskolen ,9% ,0% ,4% Hodsager skole ,0% ,7% ,0% Holtbjergskolen ,6% ,9% ,5% Højgårdskolen ,8% ,3% ,5% Ilskov skole ,8% ,7% ,4% Kibæk skole ,5% ,7% ,2% Kildebakkeskolen ,9% ,6% ,1% Kølkær skole ,4% ,5% ,0% Lind skole ,6% ,3% ,5% Lundgårdskolen ,7% ,4% ,4% Nøvling skole ,0% ,7% ,0% Sinding skole ,3% ,6% ,7% Skalmejeskolen ,1% ,4% ,0% Skarrild skole ,5% -39 0,0% ,0% Snejbjerg skole ,9% ,7% ,5% Sunds skole ,0% ,4% ,9% Skolen på Sønderager ,6% ,4% ,3% Sønder Felding skole ,1% ,6% ,0% Timring skole ,0% ,6% ,4% Tjørring skole ,4% ,1% ,6% Vestervangskolen ,8% ,1% ,1% Vildbjerg skole ,2% ,0% ,0% Vinding skole ,5% ,3% ,3% Ørnhøj skole ,5% ,0% ,2% Side 15

16 6. Høringsprocessen Høringsperioden løber fra torsdag den 30. oktober 2014 til torsdag den 13. november 2014 kl Høringssvarene mailes til Hanne Sandberg: Side 16