KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

Transkript

1 RAMBØLL KOMMUNE Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE 1

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Politiske visioner for skolevæsnet Arbejdet med de kommunale mål og skolernes indsatsområder Skolevæsnets struktur og omfang Bygningsmassen 6 2 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning 8 3 SAMLET REDEGØRELSE Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Særlige kommunale indsatsområder Opfølgning og dokumentation Det faglige niveau It-området Kompetenceudvikling Den specialpædagogiske indsats Nøgletal i øvrigt Konklusion 14 4 OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETS-RAPPORT 15 5 SKOLEVÆSNETS RAMMEBETINGELSER Grundlag Lovgrundlag Styrelsesvedtægt for skoleområdet Politikker på folkeskoleområdet Udviklingsplan Skolestruktur Rammer Udviklingstendenser Elevtal Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Økonomital for hele området Lærernes uddannelsesniveau Lærernes efteruddannelse Rammebetingelser elevoplysninger Personalefravær IT og undervisningsmidler Økonomi 33 2

3 6 PÆDAGOGISKE PROCESSER Sammenfatning Knæk Kurven Inklusion Målsætninger og resultatmål %-målsætningen Målsætninger og resultatmål Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen 35 7 RESULTATER Sprogvurdering Baggrund Om sprogvurderingen Den kommunale sprogindsats Resultatopgørelse Afgangsprøver Opsamling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Opgørelse af overgange Klagesager om vidtgående specialundervisning Skolernes planlagte undervisningstimer 45 8 TESTRESULTATER Indhold Resultatopgørelse 48 9 NØGLETAL FOR DE ENKELTE SKOLER Gennemførelse af planlagte timer Specialuddannede lærere Lærernes uddannelsesniveau Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Kristendom Historie Samfundsfag Idræt Musik Sløjd 64 3

4 Hjemkundskab Tysk Fransk Specialpædagogik Dansk som andetsprog Lærernes efteruddannelse 67 4

5 1 INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten beskriver det netop afsluttede skoleår og indeholder en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på: den enkelte skole for det samlede skolevæsen i Herning Kommune Vurderingen baseres på oplysninger om: rammebetingelser (antal skoler, elever, timer med videre) pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde med videre) resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser med videre) Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, Byrådet har foretaget på baggrund af den seneste kvalitetsrapport. 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet Herning Kommune vil fortsat sikre et udviklingsorienteret skolevæsen, hvor åbenhed, nærvær og demokrati er centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag. Fundamentet er intentionerne i Folkeskoleloven samt Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik, der blev vedtaget i Børne- og Ungepolitikken har fokus rettet mod udviklingen af gode og inspirerende læremiljøer, der skal udfordre den enkelte elev i forhold til aktiv udfoldelse samt i opbygningen af sunde vaner. Børne- og Ungepolitikken tager udgangspunkt i følgende målsætninger: Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skalfremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og vedovergangen mellem ungdom og voksen liv. Der skal desuden være sammenhæng i sags behandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. 1.2 Arbejdet med de kommunale mål og skolernes indsatsområder De kommunale årsmål for Center for Børn og Læring har i perioden lydt som følger: At 95 % af en årgang tilmeldes en ungdomsuddannelse At 92 % af alle børn skal være sikre læsere efter 1. klasse Baggrunden for disse årsmål er, at Herning Kommune har ligget på landsgennemsnittet af en årgang, der 5

6 gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette er under regeringens mål om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor iværksat en række indsatsområder, som den enkelte folke- og ungdomsskole skal arbejde med ét eller flere af: Antimobning Læsning i alle fag Entreprenørskab Elevers motivation for uddannelse At mentorordningen opleves som velfungerende på alle skoler Baggrunden for dette årsmål er, at søgningen til læreruddannelsen har været faldende gennem de seneste år. Der har derfor været iværksat en indsats omkring rekruttering af engagerede og kvalificerede lærere til Herning Kommunes folke- og ungdomsskoler. Imidlertid har situationen ændret sig undervejs i perioden Således har der ikke været behov for en særlig indsats omkring rekruttering. At udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder At antallet af elever i specialtilbud falder At det tværfaglige arbejde opleves som velfungerende af skolelederne Baggrunden for disse årsmål var, at børn og unge med deres forskellige forudsætninger ikke undervistes så tæt som muligt på skolernes almentilbud. Der har derfor været iværksat en række indsatser omkring udvikling af inkluderende kompetencer og fremme af det tværfaglige samarbejde. 1.3 Skolevæsnets struktur og omfang Herning Kommunes skolevæsen består af 34 skoler, der fordeler sig med 15 skoler med elever fra 0.-9.klasse, 17 skoler med elever fra klasse samt 1 skole, der blandt andet rummer kommunens 10. klasse. Hertil kommer en specialskole med elever fra klasse. På 9 af skolerne er der oprettet Skole Fritids Ordning (SFO). Desuden er der en SFO tilknyttet specialskolen Åmoseskolen. En oversigt over, hvilke skoler der har henholdsvis og klasse findes i Tabel Pr overgik Knudmoseskolen til Center for Børn og Læring. Knudmoseskolen og Ungherning er ikke en del af denne rapport. 1.4 Bygningsmassen Byggeri i 2013 Den 17. august 2012, blev Tjørring ny Skole og Børnehuset Stjernen indviet under deltagelse af Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Skolen er i god vækst, og dagtilbuddet Stjernen har god søgning. Den 19. juni 2013 tog borgmester Lars Krarup sammen med elevrådets formand, det første spadestik til Snejbjerg ny Skole og ny Hal på Nørretanderupvej i Snejbjerg. Den færdige bygning er planlagt til at kunne tages i brug i august Indvendig og udvendig vedligeholdelse Kombinationen af de udbedringer, der er foretaget i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud om forbedring af indeklima på skolerne, samt tildelingen af midler fra EGJ-puljen (Energi Gruppen Jylland) har betydet, at de 25 største skoler nu har en god indvendig vedligeholdelsesstandard. Sammenholdt med den igangværende energirenovering, er disse skoler godt med, og klar til at få påtrængende udvendige vedligeholdelsesarbejder udført. Der tænkes især på den udvendige klimaskærm. Med budgetforliget for 2013, blev det besluttet at Ungdomscenter Knudmosen overtog Kultur og Fritids bygning, Kulturama, ved Holtbjergskolen. I den forbindelse blev Holtbjergskolens samlede lokaledisponering revideret. Ungdomscenter Knudmosens lejemål på Viborgvej blev opsagt, og de har nu til huse i en elevfløj på Holtbjergskolen. Holtbjergskolens aktiviteter blev samlet i to elevfløje, med administrationen i en tredje. Udstykning og befolkningstilvækst i Lind Skoles distrikt, har sat skolen under lokalepres. En del af skolen er netop renoveret; men der mangler aktuelt hjemlokaler til 2 klasser. Udvidelsen af skolen er ønsket fremrykket 4 år til start i

7 Afhændelse af lukkede skoler Med undtagelse af Fasterholt Skole, er alle lukkede folkeskoler solgt til andet formål. Det drejer sig om Tjørring gl. Skole, Vind Skole, Haunstrup Skole og Simmelkær Skole. Folkeskolereform og lov om lærernes arbejdstid Skolernes indretning og funktion får i det kommende år høj prioritet. Derudover skal man på de enkelte skoler drøfte den nye arbejdsform, og sammen finde en god løsning for både den enkeltes lærers mulighed for fordybelse under forberedelse, men også gode muligheder for at gennemføre forberedelsen sammen med det lærerteam, man er en del af. Indledningsvis har Center for Børn og Læring foretaget en opmåling af eksisterende lokaleforhold på samtlige undervisningssteder, dernæst iværksættes en mere detaljeret planlægning af de omforandringer, der vil kunne komme på tale. 7

8 2 LÆSEVEJLEDNING Skolernes kvalitetsrapporter for kommer på skolernes egne hjemmesider. Disse rapporter skal ses i sammenhæng med nærværende dokument: Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler Rapporten er tilgængelig på Herning.dk Dette er den 5. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune, men den første rapport udviklet i systemet: Hjernen og Hjertet. Der vil således være en række forskelle på denne og tidligere rapporter. Disse forskelle kommer primært til udtryk i forhold til layout i tekst og tabeller samt ikke mindst i forhold til Kvalitetsrapportens opbygning. Ændringen af it-system betyder imidlertid også, at en række tal vil blive opgjort på en anden måde end tidligere, hvilket får betydning for opgørelsen af historik på nøgletal. Overgangen til det nye system er også årsagen til, at skolernes rapporter endnu ikke er udarbejdet og skolebestyrelserne ikke er blevet hørt. Det er kun i år, dette er tilfældet. Når skolerapporterne udarbejdes, inddrages skolebestyrelserne. De enkelte skoler har desuden udarbejdet en udviklingsplan, der skal videreudvikle de kommunale og skolens egne målsætninger. Udviklingsplanerne udgør kvalitetsrapportens fremadrettede handleplan. Disse udviklingsplaner er godkendt i 2013 og findes ligeledes på skolernes egne hjemmesider. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler er udarbejdet i perioden september - oktober I april 2009 anvendte Herning Kommune udfordringsretten til at mindske administrationen. Derfor er der siden kun blevet udarbejdet kvalitetsrapporter hvert andet år. Skolerne har udarbejdet udviklingsplaner hvert år. 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Målgruppen for skolernes kvalitetsrapporter er det politiske niveau. Hensigten er at øge politikernes kendskab til skolernes arbejde med mål og handleplaner, pædagogiske processer og rammebetingelser med mere, samt give mulighed for dialog mellem skolen og politikerne. Opfølgningen på kvalitetsrapporten i forhold til det politiske niveau vil ske via et dialogforum med deltagelse af repræsentanter fra skolebestyrelserne og skolelederne samt Børne- og Familieudvalget. Kvalitetsrapporten skal synliggøre det faglige niveau på skolerne med baggrund i skoleåret , og skal desuden sætte dagsorden for arbejdet med de kommunale indsatsområder for skoleårene 2013/14, 2014/2015 og 2015/ Rapportens datagrundlag og formkrav Kvalitetsrapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40a, der pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitets rapport, der beskriver kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten er udformet således den lever op til de krav, der stilles i bekendtgørelsen nr. 162 af 22.februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. 2.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget den 29. marts 2007, på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning - gør rede for de politiske visioner for Herning Kommunes skolevæsen, skolevæsenets struktur og omfang samt bygningsmassen fastsat i bekendtgørelsen. de indsamlede data. handleplaner på baggrund af sidste års rapport. Kapitel 5 Skolevæsenets rammebetingelser - fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og Kapitel 2 Læsevejledning - gør rede for formålet med rapporten, dens opbygning og nogle af de formkrav, der er Kapitel 3 Samlet redegørelse - giver en sammen fattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af Kapitel 4 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport - fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau med mere via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt 8

9 vedtagne mål og indsatsområder. enkelte skolers Kvalitetsrapporter. Kapitel 6 De pædagogiske processer - beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsenet i skoleåret 2011/12. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i de Kapitel 7 Resultater - opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser med mere. Kapitel 8 Resultater af læsetest - i skoleåret 2011/12. Kapitel 9 Nøgletal for de enkelte skoler - samler data for alle skolerne på en bred række af områder. Skolebestyrelsernes bemærkninger og kommentarer findes i skolernes egne kvalitetsrapporter. 9

10 3 SAMLET REDEGØRELSE Skolernes faglige niveau har 2 strenge: elevernes faglige udvikling og elevernes alsidige udvikling. Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau er i det følgende beskrevet via: Overblik over skolernes styrkesider og udviklingsbehov Faglige resultater målt ud fra Folkeskolens afgangsprøver samt læsetest i slutningen af 1. klasse. Faglige resultater målt ud fra de nationale test. Resultatet af arbejdet med de kommunale mål og skolens indsatsområder En vurdering af den specialpædagogiske bistand En vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skoleledernes vurderinger af de enkelte skolers faglige niveau ligger til grund for den kommunale vurdering af skolernes aktuelle faglige status. Der er lagt særlig vægt på opfølgningen af de kommunalt vedtagne indsatsområder. Ligeledes indgår skolernes gennemsnits karakterer ved afgangsprøverne for skoleåret 2012/13 i den samlede vurdering, samt gennemsnitlige resultater af de nationale test. Skolernes vurdering af det faglige niveau dokumenteres i meget høj grad via brug af test. Desuden er opsamlinger fra medarbejdersamtaler, teamsamtaler, forældremøder samt den generelle opfattelse af arbejdet på skolerne grundlaget for vurderingerne. Undervisningsmiljøvurderinger og Ungdommens Uddannelsesvejlednings tilbagemeldinger om elevernes studieegnethed indgår ligeledes i vurderingerne. 3.1 Sammenfattende beskrivelse Den kommunale kvalitetsrapport indeholder den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen, hvorimod vurderingen i forhold til de enkelte skoler findes i de individuelle rapporter, på skolernes egne hjemmesider Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet sker på baggrund af de kommunale målsætninger og på baggrund af lokale målsætninger Særlige kommunale indsatsområder Folkeskolerne i Herning Kommune arbejder målrettet på at sikre læremiljøer, der giver alle elever mulighed for deltagelse. I denne bestræbelse er opgaverne på de forskellige skoler meget forskellige, fordi faktorer som elevtallet, den geografiske placering og de lokale målsætninger er det. Generelt arbejder det samlede skolevæsen om at kvalitetsudvikle på en række problemstillinger såsom: Inklusion (eksempelvis uddannelse af AKT-lærere, udvikling af undervisningsdifferentiering og læsning i alle fag) 95 % målsætningen (entreprenørskab, fravær og anti-mobning) Herning Kommunes timetal ligger tæt på ministeriets vejledende timetal i alle fag. Senest med en øgning af timetallet for de ældste elever. Folkeskolernes bygninger har netop fået et større beløb til renovering Opfølgning og dokumentation Skolerne udarbejder indsatsområder på baggrund af de politiske indsatsområder, men kan endvidere opstille egne indsatsområder. Disse egne indsatsområder udarbejdes i SMTTE-modellen, og indeholder således Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering Det faglige niveau I det danske uddannelsessystem anvendes 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Princippet i denne skala er, at jo tættere elevens præstation er på det beskrevne mål, desto højere karaktergives der. Karakteren 12 repræsenterer således den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med 10

11 ingen eller få uvæsentlige mangler. Hvis der er et bestå krav, er eleven/den studerende bestået, når vedkommende opnår karakteren 02, 4, 7, 10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, hvis vedkommende opnår karakteren 00 eller -3. Karakteren 02 vil derfor være den laveste beståkarakter. I modsætning til de nationale test og læsetestene i 1. klasse (OS64), baserer flere af afgangsprøverne sig på lærer og censorernes faglige vurdering. Et korps af beskikkede censorer skal sikre ensartethed i bedømmelserne. Folkeskolen giver karakterer fra klasse, mens afgangsprøverne ligger i 9. og 10. klasse. Afgangsprøverne markerer således den sidste, afsluttende bedømmelse af elevernes faglige udbytte af deres skolegang, mens resultaterne af de nationale test muliggør og lægger op til videre tiltag. De nationale test adskiller sig fra folkeskolens afgangsprøve på flere måder: Først og fremmest spredes de nationale test ud over hele skoleforløbet, opgaverne er standardiserede og skolerne får en objektiv bedømmelse af elevernes præstationer. De nationale test består af 10 test, fordelt på forskellige fag og forskellige årgange: Dansk / læsning: 2. klasse, 4.klasse, 6. klasse og 8. klasse. Matematik: 3. klasse og 6.klasse. Engelsk: 7. klasse Geografi, biologi og fysik/kemi: 8. klasse. Hver test munder ud i en samlet score for klassen, rangerende fra 1-100, hvor 1 er det laveste. Resultaterne på 100- skalaen viser, hvordan eleverne klarer sig i forhold til eleverne på landsplan. Det vil sige, at 50 svarer til gennemsnittet, mens 90 svarer til de 10 % bedst scorende elever, og 10 indikerer et niveau blandt de 10 % lavest scorende elever. Hver prøve er inddelt i 3 profilområder, eksempelvis for biologi i: Den levende organisme, Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser samt At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder. Der beregnes en samlet score ud fra disse 3 profilområder. Ifølge folkeskolelovens 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan samt testopgaver, fortrolige. Ansatte med flere, der virker ved skoler, og som modtageroplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger underlagt tavshedspligt. Samlet vurdering af Nationale test 2012/2013 På grund af tavshedspligten er det ikke muligt at vurdere resultaterne af de nationale test i forhold til andre kommuner. For Herning Kommunes vedkommende kan siges, at Center for Børn og Læring vurderer de samlede testresultater som værende tilfredsstillende. Læsetestene i 2., 4., 6. og 8. klasse er generelt gode. Eleverne præsterer en smule bedre i 2. og 6. klasse end i 4. og 8. klasse. Matematiktestene er ligeledes gode. Resultaterne for 6. klasserne er bedre end for 3. klasserne. Engelsktesten i 7. klasse er god, men ikke så god som eksempelvis læsetestene. Biologi, fysik-kemi og geografitestene i 8. klasse er ligeledes gode. Samlet vurdering af læsetest Overordnet set er læseresultaterne i 1. klasse gode. Målet er at have 92% sikre læsere, her ligger tallet nu på 91%, hvor det ved den tidligere rapport fra 2010/2011 lå på 93%. Altså et lille fald, men her skal så tilføjes, at andelen af sikre og hurtige læsere er øget med 1%-point fra 83% til 84% It-området Indsatsen på IT-området er sket med baggrund i IT strategi for skole- dagtilbuds området for Itstrategien findes i sin helhed på Herning.dk. Der har været fokus på 6 elementer: flere computere/enheder til eleverne hurtig opstart adgang til online baserede læremidler adgang til programmer og data alle steder fra kompetenceudvikling i tilknytning fagene opgradering af infrastrukturen (Netværk) Nedenstående beskrivelse skal ses i lyset af, at vi er i en overgangsfase, hvor vi bevæger os fra lokalt baserede 11

12 programmer og data hen mod, at disse er onlinebaserede og at data er placeret på serverfarme og er tilgængelige fra alle platforme. Antallet af enheder, hovedsagelig PCere, er steget med i alt 1900 stk., så det samlede antal er godt Det er sket gennem indkøb af 1000 nye PCere og ved opgradering af 900 tidligere lærer-pcere, med SSD- harddiske, nyt batteri og Win 8. På alle eksisterende PCere (Godt 5000) forlænges levetiden med 2 år. Dette sker med skift til SSDharddiske og nyt batteriskift, samt overgang til Win 8. Denne opgradering har også medført, at opstartstiden for en normal opstart på en pc er reduceret til cirka 30 sekunder. En stor del elever har nu fået stillet deres "egen" pc til rådighed og kan anvende den både i skolen og i hjemmet. De fleste skoler har valgt at tilbyde dette til deres ældste elever. Lærerne har fået udskiftet deres PC med ny model med Win 8 og har ligeledes Direct acces. Desuden er alle tilbudt undervisning i Win 8 platformen. Der er indkøbt følgende digitale læremidler: Gyldendals fagportaler og Webprøver i fagene dansk, matematik, sprog og naturfag Lær-It med Web 2.0 værktøjerne i Skoletube Ordbogen.com Mikroværkstedets online skolepakke samt CD-ord Disse er for de flestes vedkommende tilgængelige som onlineværktøjer alle steder fra, men endnu er det nødvendigt med installerede programmer på de enkelte enheder. Der er nedsat kommunale faggrupper i dansk, matematik, naturfag, sprog, praktisk-musiske fag og i kulturfagene, der skal anbefale fælles kommunale indkøb. I sammenhæng med den øgede satsning på antallet af enheder og at flere klasser får 1-1 computing, er der givet tilbud om kompetenceudvikling for lærere. Der er således udbudt cirka 30 kurser, hvor fagene og IT er omdrejningspunktet. Det rækker fra små 2 timers introduktion til enkelte programmer, over dagskurser i fag og IT, til kurser der strækker sig hen over året. Der har været et deltagerantal på i alt cirka 450 lærere til disse kurser. Opgraderingen af Infrastrukturen er endnu ikke igangsat på skoleområdet, men forventes igangsat i 2. kvartal af 2014, hvor det tekniske udbud forventes at kunne modsvare det krav og behov, der vil være med den øgede trafik af store datamængder. Udviklingen af det fysiske læringsrum er for hovedparten lagt ud til den enkelte skole. Her har mange skoler valgt at tilkøbe interaktive projektorer/tavler til klasselokalerne. Ud over dette har de tekniske landvindinger gjort, at også den nye type enhed All in One, har fundet vej til mange klasserum og biblioteker, og her fungerer som blandt andet samarbejdsenhed. For tablets vedkommende er der iværksat to udviklingsprojekter. Det drejer sig om anvendelsen af ipads i undervisningen, hvor enheden afprøves i tre 6. klasser og omkring Win 8 tablets, hvor enheden afprøves i en almenklasse og for elever med særlige behov. Forsøgene har til formål at afklare mulighederne for anvendelse af enhederne ud fra pædagogiske-, inkluderende-, tekniske-, styrings-og økonomiske vurderinger Kompetenceudvikling Fra forvaltningens side opereres med 3 tilgange til kompetenceudvikling. Faglige/pædagogiske kurser Deltagelse i faglige netværk PD moduler Desuden vil de enkelte skoler kunne afholde kompetenceudviklende arrangementer, selv sende medarbejdere på kursus eller tilmelde dem en uddannelse. De udbudte faglige/pædagogiske kurser har indholdsmæssigt handlet om: læsning, entreprenørskab, Web 2.0 i fagene, Cooperative Learning, fagdage imatematik og engelsk og dansk som andet sprog. I alt har cirka 1000 lærere deltaget. De faglige netværk har indholdsmæssigt handlet om AKT, implementering af IT- og mediestrategi, specialpædagogik, læsning,mediepatruljer, entreprenørskab, First Lego League og Læringscentret. 12

13 I alt har cirka 250 lærere deltaget. Desuden har Center for Børn og Læring fra centralt hold finansieret (0,5%-puljen), at 38 lærere har taget et pdmodul indenfor vejledning, pædagogisk viden og forskning og mediepædagogik (et modul i skolebibliotekaruddannelsen) Den specialpædagogiske indsats Der skelnes mellem faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder. I forhold til sidstnævnte, fungerer AKT-lærerne både forebyggende såvel som i undervisningen. Specialcenteret fungerer som det naturlige omdrejningspunkt for den specialpædagogiske indsats. Her vurderes og prioriteres ressourcerne, her tilrettelægges de individuelle forløb og her koordineres med psykolog, socialrådgiver, lærere, fritidsdel, specialundervisningslærer og skolens ledelse. Nogle steder knyttes speciallærerne til de enkelte lærerteams. Der udarbejdes handleplaner mellem elev, lærer og specialundervisningslærer. Når der tilbydes støtte i klassen, sker det oftest med henblik på hjælp til selvhjælp, til anvendelse af støtteprogrammer på computeren eller som hjælp til særlige opgaver. Den tidlige indsats beskrives af ledernes som værende af stor vigtighed. Det prioriteres at eleverne modtager hjælp og støtte i klassen, frem for at blive taget ud af undervisningen. Elever, der modtager specialundervisning undervises så vidt muligt i de samme emner og temaer, som resten af klassen gør. Nogle steder afvikles specialundervisningen i særligt indrettede lokaler Nøgletal i øvrigt Folkeskolelovens 39 præciserer, at skolens leder påser, at alle elever deltager i undervisningen. Dog kan skolens leder på grundlag af en konkret vurdering give en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Fravær sker på baggrund af fraværslister, der føres dagligt af lærerne og indberettes elektronisk. I skoleåret indførtes nye retningslinjer for håndtering af fravær. Dette skete som led i kampagnen: Det er bedst, når alle er her. Tabel Ulovligt fravær Ulovligt fravær Antal skoler 2011/2012 Antal skoler i 2012/2013 Under 0,55 dage pr. elev ,55 dag til 1 dag pr. elev til 2 dage pr. elev til 3 dage pr. elev 1 4 Mere end 3 dage pr. elev 1 0 Antal skoler Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 0,53 0,85 Eksklusiv specialskoler. Ifølge Folkeskolelovens bekendtgørelse nr. 822 af , skelnes der i folkeskolen mellem tre typer fravær: Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) Ulovligt fravær Tabel 3.1 handler kun om omfanget af ulovligt fravær. Tabellen viser, at 18 skoler havde et samlet fravær på under 0,55 dage pr. elev i skoleåret 2012/2013. Dette er et lille fald i forhold til skoleåret 2011/2012. Tabellen viser også, at 4 skoler havde mere end 2-3 dages fravær pr. elev i skoleåret 2012/2013, hvilket er en stigning i forhold til skoleåret 2011/2012. Der er en stigning i det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage fra 0,53 til 0,75 dage pr. elev fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013. Denne stigning skyldes formentlig en ændret praksis omkring protokolføring. 13

14 Åmoseskolen er ikke med, da tabellen er eksklusiv specialskoler. Fraværet på de enkelte skoler uddybes i figur Konklusion Der er de seneste 4 år i Herning Kommune arbejdet mod at nå en nationale målsætning for 2015 om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Denne kvalitetsrapport dokumenterer, at der stadig er behov for at intensivere denne indsats. Der er opnået gode læseresultater i 0. årgang og 1. årgang, men antallet af elever, der har behov for en særlig indsats er større end andelen på landplan. Derfor skal sprog og læseindsatsen øges i de kommende år. Inklusion af elever i almenområdet er øget, men fokus på inklusion er også i de kommende år være et central indsatsområde. Resultatet af de nationale test må ikke offentliggøres, men center for børn og læring er meget tilfredse med resultatet. Resultaterne opnået ved afgangsprøven er alle over middel, med ganske få undtagelser og generelt bedre end sidste skoleår. Der er sket en stor indsats på it-området med flere computere til eleverne. Adgangen til on-line baserede læremidler er øget. De 25 største skoler har modtaget midler til gennemgående renovering. 14

15 4 OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETS- RAPPORT Seneste kvalitetsrapport fra beskrev Herning Kommunes skolevæsens udviklingsområder under følgende overskrifter: Fortsat udvikling af initiativer i forhold til Knæk Kurven, herunder: uddannelse Holddannelse som pædagogisk metode PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) LP-metoden (Pædagogisk analyse af læringsmiljø) AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Ændring af visitationsmodeller Omfordeling af ressourcer Differentiering af specialtilbud Fortsat udvikling af udfordrende læringsmiljøer, der inddrager eleverne og motiverer dem for læring og Fortsat udvikling af den løbende evaluering, og brug heraf til undervisningsdifferentiering Fortsat fokus på ungdomsuddannelser til alle, herunder: Entreprenørskab, der er et partnerskab mellem skoler og virksomheder, med innovative læreprocesser Desuden: Udvikling af fælles værdigrundlag for dagtilbud og skole, efter den nye strukturændring. Fortsat udbygning af IT i anvendelse, både med inddragelse af nye digitale medier og software Fortsat udvikling af de pædagogiske læringscentre. Skolerne har fulgt op på disse udviklingsområder på forskellig vis. Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%-målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven Inklusion De fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet nu i at få beskrevet, implementeret og udviklet AKT-lærernes opgaver og roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementere de pædagogiske koncepter LP og PALS. Hvor LP og PALS er implementeret, inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningen Læsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i den kommende tid at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder endvidere med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen Der er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler har været afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP og PALS, mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. Oversigt 23 skoler deltager i entreprenørskab 18 skoler er eller arbejder på at blive LP-skoler 7 skoler er eller arbejder på at blive PALS-skoler 15

16 5 SKOLEVÆSNETS RAMMEBETINGELSER Rammebetingelserne giver en detaljeret beskrivelse af kommunens skolevæsen på en lang række områder, der har betydning for undervisning og dens kvalitet. I det følgende vil der blive redegjort for elev- og klassetal, ressourcetildeling, elevfravær, brug af IT, timeforbrug, lærernes kompetencer med mere. 5.1 Grundlag I de følgende afsnit redegøres for de rammer, der fastlægger vilkårene for det Herning Kommunes skolevæsen, samt for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling. Rammebetingelserne for de enkelte skoler fremgår af skolernes egne kvalitetsrapporter Lovgrundlag Folkeskolens formål Den skolepolitiske vision udgør sammen med folkeskoleloven og styrelsesvedtægten for skoleområdet grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens formål fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og lyder: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Styrelsesvedtægt for skoleområdet Styrelsesvedtægten for Herning Kommunes folkeskoler fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring for folkeskoleområdet. Et bilag til styrelsesvedtægten redegør for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges samt andre overordnede bestemmelser. Bilaget samler desuden de politiske beslutninger, der danner rammen for skolernes virksomhed. 5.2 Politikker på folkeskoleområdet Børne- og Ungepolitikken Formålet med Børne- og Ungepolitikken er at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Børne- og Ungepolitikken er en tværgående politik og skal kunne bruges på tværs i forvaltningerne og bredt i kommunen som arbejdsgrundlag for medarbejdere og ledere ved kommunens institutioner, skoler, foreninger, skoleog forældrebestyrelser og andre med interesse for børn og unges udvikling. Politikken er udtryk for et valg, som er truffet af de mennesker, der arbejder professionelt med børn og unge i tæt samarbejde med repræsentanter fra daginstitutions- og skolebestyrelser, handicaprådet, samt de frivillige og faglige organisationer. Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud. Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og 16

17 voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og vedovergangen mellem ungdom og voksen liv. Der skal desuden være sammenhæng i sagsbehandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. 5.3 Udviklingsplan Der er tre kategorier af årsmål. Hvor Knæk Kurven og 95 %-målsætningen er politisk bestemte, beskriver Årsmål 3, hvordan den enkelte skole vil følge op på Kvalitetsrapporten Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%-målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven InklusionDe fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet i at beskrive, implementere og udvikle deres opgaver op roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementerede pædagogiske koncepter LP og PALS. De steder, hvor LP og PALS allerede er implementeret, inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningenlæsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i det følgende at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanender er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler er afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP (Læringsmiljø og Pædagogiskanalyse) og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. 5.4 Skolestruktur I skoleåret undervistes elever i folkeskolerne i Herning Kommune. Dette tal inkluderer elever på Skolen på Bjergvej, Holmen, Munkgård, Skærgård og Marilyn Anne. 17

18 5.4.1 Rammer Tabel 5.1 viser, hvordan eleverne i Herning Kommune var fordelt på de forskellige skoleformer. Det samlede elevtal i denne tabel inkluderer også elever i andre kommuners tilbud. Tabel Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2012/2013 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: antal elever i almenundervisningen antal elever i specialklasser og alternativklasser antal elever i modtagerklasser 49 - antal elever på Åmoseskolen 115 Øvrige elever, heraf: antal elever i regionernes undervisningstilbud 3 - antal elever i andre kommuner (grænsekrydsere) 89 - antal elever i specialklasser udenfor kommunen 2 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen 6 - antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 34 - antal elever på efterskole antal elever på Ungdomsskolen 23 - antal elever på privatskole Antal elever i alt Af tabel 5.1 fremgår: at der undervises elever i kommunen (eksklusive privatskoler), hvoraf er i almenundervisning, 425 er i specialklasser, 49 er i modtageklasser og 115 er på Åmoseskolen. at der derudover er elever i kommunen, som er fordelt på en række forskellige tilbud, såsom regionernes undervisningstilbud, specialskoler uden for kommunen og privatskoler. at det samlede elevgrundlag i Herning Kommune er (Bemærk, at der på Åmoseskolen går 50 elever fra andre kommuner). Tabel Henviste børn til specialpædagogisk bistand 2008/ / / /2013 Specialklasser - i egen kommune Specialskole - i egen kommune Specialklasser - i anden kommune 2 0 :0 2 Specialskole - i anden kommune Regionernes undervisningstilbud Dagbehandlingstilbud og anbringelser I alt

19 Tabel Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for kommunens folkeskoler Skole Elevtal i alt Elever i specialkl. Elever i modtagerkl. Antal klasser Antal spor Klassetrin SFO Arnborg Skole , klasse Nej Aulum Byskole , klasse Ja Brændgårdskolen , klasse Ja Engbjergskolen , klasse Nej Feldborg skole , klasse Nej Gjellerupskolen , klasse Nej Gullestrup skole , klasse Nej Haderup skole , klasse Nej Hammerum skole , klasse Nej Herningsholmskolen , klasse Nej Hodsager skole , klasse Nej Holtbjergskolen , klasse Nej Højgårdskolen , klasse Nej Ilskov skole , klasse Nej Kibæk skole , klasse Ja Kildebakkeskolen , klasse Ja Kølkær skole , klasse Nej Lind skole , klasse Nej Lundgårdskolen , klasse Ja Nøvling skole , klasse Nej Sinding-Ørre Midtpunkt , klasse Nej Skalmejeskolen , klasse Nej Skarrild skole , klasse Nej Skolen på Sønderager , klasse Nej Snejbjerg skole , klasse Nej Sunds skole , klasse Nej Sønder Felding skole , klasse Ja Timring skole , klasse Nej Tjørring skole , klasse Nej Vestervangskolen , klasse Nej Vildbjerg skole , klasse Ja Vinding skole , klasse Ja Åmoseskolen Specialskole Ja Ørnhøj skole , klasse Nej Antal spor beregnes som antal almenklasser delt med antal klassetrin Tabel viser de enkelte skolers elevtal, hvor mange elever der går i specialklasser, hvor mange elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, hvor mange klasser skolerne har, hvor mange spor skolen er inddelt i, om skolen går til enten 6. eller 9. klasse og om der er tilknyttet en SFO til skolen. Kolonnen: Elever i specialklasser indgår elevtallet for almindelige specialklasser samt elevtallet for vidtgående specialklasser (centerklasserne). Herningsholmskolen, Lundgårdskolen, Skolen på Sønderager og Åmoseskolen har centerklasser. Åmoseskolen har 115 elever, hvoraf 50 er fra andre kommuner eller betalingskommuner. 19

20 Kun Lundgårdskolen og Tjørring Skole har i skoleåret 2012/2013 haft modtageklasser. Under kolonnen Klassetrin fremgår, at flere skoler har 10. klasser. Dette er ikke tilfældet, kun Skolen på Sønderager har 10. klasse, men de øvrige skoler har 10. klasses elever, der går i ikke årgangsopdelte specialklasser. Tabel 5.12 viser elevtallet pr. klasse. Tabel Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for kommunens folkeskoler (fortsat) Skole Elever med dansk som andetsprog Arnborg Skole 3 Aulum Byskole 13 Brændgårdskolen 242 Engbjergskolen 12 Feldborg skole 3 Gjellerupskolen 7 Gullestrup skole 62 Haderup skole 2 Hammerum skole 47 Herningsholmskolen 39 Hodsager skole 0 Holtbjergskolen 61 Højgårdskolen 10 Ilskov skole 0 Kibæk skole 8 Kildebakkeskolen 2 Kølkær skole 3 Lind skole 20 Lundgårdskolen 66 Nøvling skole 0 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Skalmejeskolen 0 Skarrild skole 3 Skolen på Sønderager 34 Snejbjerg skole 20 Sunds skole 11 Sønder Felding skole 24 Timring skole 1 Tjørring skole 46 Vestervangskolen 59 Vildbjerg skole 25 Vinding skole 1 Åmoseskolen 0 Ørnhøj skole 0 Tabel viser antallet af elever med dansk som andetsprog, fordelt på de enkelte skoler. Tabel er lavet med udgangspunkt i tosprogsstatistikken. Antallet af elever med dansk som andetsprog har været svagt stigende siden 2010/2011: 20

21 2010/2011: /2012: /2013: 828 Center for Børn og Læring udarbejder hvert år en statistik for tosprogede elever, som indeholder oplysninger om forhold som tosprogede fordelt på nationer og tosprogede elevers %-vise andet af skolens samlede elevtal. Tabel SFO-andelen på skolerne 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Aulum Byskole 35 92% % 45 94% 31 76% 32 63% Brændgårdskolen 4 10% 15 38% 6 15% 11 33% 9 17% Kibæk skole % 46 98% 50 94% 33 85% 27 66% Kildebakkeskolen % % 27 96% % 15 83% Lundgårdskolen 25 53% 20 47% 23 55% 31 72% 24 52% Sønder Felding skole % 30 88% 24 92% 19 58% 11 33% Vildbjerg skole 44 96% 42 98% 39 87% 26 72% 36 77% Vinding skole 33 92% 33 87% 30 83% 25 74% 0 0% Tabel 5.3 viser SFO-andelen på skolerne. Antallet af elever, der benytter SFO er opgjort pr skoler har SFO tilknyttet. Oversigten medtager ikke SFO på Åmoseskolen, da denne kun omfatter elever i det specialpædagogiske tilbud. Åmoseskolen har elever i SFO til og med 10. klasse. Dækningsgraden varierer meget fra skole til skole, men også fra klassetrin til klassetrin Udviklingstendenser Elevtal Elevtallet har udviklet sig som følger i perioden 9/10-12/13: 9/10: /11: /12: /13: Elevtallet har således været svagt stigende i perioden, om end der er sket et lille fald fra 11/12 til 12/ Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Økonomital for hele området Antallet af planlagte undervisningstimer på skolerne i Herning Kommune udgør timer. Heraf er 99.7 procent af timerne blevet gennemført som planlagt, som det fremgår af nedenstående tabel 5.5. Der kan på de enkelte skoler have været foretaget interne ændringer af skolerne, men timerne er ikke blevet aflyst eller læst af ekstern vikar. Antallet af aflyste timer ligger på samme niveau som i Planlagte timer er en teknisk betegnelse, som ikke dækker over de aflyste timer, der var en følge af lockouten. Aflyste timer i forbindelse med lockouten er i vid udstrækning blevet genlæst, med undtagelse af eleverne i 9. klasse. Tabel 5.5 uddybes på skoleniveau i tabel

22 Tabel Antal planlagte timer i skoleåret Timer Procent Antal planlagte timer i skoleåret ,0% Gennemførte timer som planlagt ,8% Aflyste timer ,2% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. 22

23 5.5.2 Lærernes uddannelsesniveau Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag de underviser i, er opgjort i to kategorier, henholdsvis linjefagsuddannelse i faget eller andre kompetencer. Tabel 5.6 viser at de fleste klasser undervises af lærere med linjefagskompetencer. Fagene natur/teknik og samfundsfag adskiller sig herfra, da under halvdelen af undervisningen varetages af lærere med linjefag. For fagene geografi, kristendom, historie og hjemkundskabs vedkommende varetages undervisningen for omkring en tredjedels vedkommende af lærere uden linjefagskompetence. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i kommunens skolevæsen, antal Fag Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Dansk 417,2 18,8 Matematik 396,0 24,0 Engelsk 278,0 36,0 Natur/teknik 166,0 119,0 Geografi 78,0 39,0 Biologi 104,0 5,0 Fysik/kemi 112,0 0,0 Kristendom 280,0 93,0 Historie 202,0 91,0 Samfundsfag 47,0 23,0 Idræt 379,8 49,2 Musik 284,0 19,0 Sløjd 100,0 7,0 Hjemkundskab 79,0 23,0 Tysk 117,0 2,0 Fransk 5,0 0,0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Tallene er eksklusiv specialskoler 23

24 Tabel 5.7 viser samme optælling som tabel 5.6, men denne gang opgjort i procent. Kun i fysik/kemi varetages undervisningen 100 % af linjefagsuddannede lærere, mens dansk, matematik, biologi, musik, sløjd og tysk nærmer sig 100 %. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i kommunens skolevæsen, %-andel Fag Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefags- eller lignende uddannelse i faget Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Dansk 96 % 4 % Matematik 94 % 6 % Engelsk 89 % 11 % Natur/teknik 58 % 42 % Geografi 67 % 33 % Biologi 95 % 5 % Fysik/kemi 100 % 0 % Kristendom 75 % 25 % Historie 69 % 31 % Samfundsfag 67 % 33 % Idræt 89 % 11 % Musik 94 % 6 % Sløjd 93 % 7 % Hjemkundskab 77 % 23 % Tysk 98 % 2 % Fransk 71 % 29 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Tallene er eksklusiv specialskoler 24

25 Figur 5.8 Procent af klasser der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer for lærere, i udvalgte fag Dansk Matematik Engelsk 89% 96% 94% Natur/teknik 58% Geografi 67% Biologi Fysik/kemi 95% 100% Kristendom 75% Historie Samfundsfag 69% 67% Idræt Musik Sløjd 89% 94% 93% Hjemkundskab 77% Tysk 98% Fransk 71% 0% 25% 50% 75% 100% Skoleåret 2012/2013 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Tallene er eksklusiv specialskoler Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af elever med særlige behov opdeles i to kategorier: Linjefag og Andre kompetencer. 89 procent af lærerne har formelle kvalifikationer via linjefagsuddannelse, mens 11 procent har Andre kompetencer. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov Liniefag eller lignende Andre kompetencer Antal 53 2 Procent 96 % 4 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog opdeles ligeledes i to kategorier: Linjefagsuddannelse og Andre kompetencer. 56 procent af lærerne har formelle kvalifikationer via linjefagsuddannelse, mens 44 procent har Andre kompetencer. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog Liniefag eller lignende Andre kompetencer Antal Procent 60 % 40 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Lærernes efteruddannelse 25

26 Skolelederne har flere muligheder til at få efteruddannet deres medarbejdere: Forvaltningen udbyder et katalog over muligheder for at kompetenceudvikle medarbejderne på baggrund af de politiske målsætninger. Derudover kan skolens ledelse på baggrund af egne ønsker tilbyde enkelte, flere eller alle medarbejdere kurser, efteruddannelse eller faglig opkvalificering, med udgangspunkt i egne behov. Dette kunne være et fælles kursus i klasseledelse, kendskab til en særlig metode eller en særlig problematik. Endelig kan skolens ledelse bevilge PD-moduler til eksempelvis bibliotekaruddannelse, AKT-vejleder eller andet Rammebetingelser elevoplysninger I det følgende afsnit belyses elevtallene for hele kommunen, hvorefter de efterfølgende tabeller viser tallene for de enkelte skoler. Tabel 5.11 viser udviklingen i klassekvotienten fra 2010/11 til 2012/2013, det vil sige det gennemsnitlige antal elever i en klasse. Den gennemsnitlige klassekvotient er stigende, fra 17,8 % i 2010/2011 til 20,0% i 2012/2013. Tallene dækker over udsving i antal elever pr. klasse fra skole til skole. Tabel 5.11 uddybes på skoleniveau i tabel Tabel 5.11 viser også elevtal divideret med antal lærerstillinger for 2012/2013. Der er ikke historik på disse tal, da de i denne rapport er opgjort på en ny måde. Tabel 5.11 viser ligeledes det gennemsnitlige elevfravær i dage pr. elev (det vil sige både sygdom, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær). Det gennemsnitlige elevfravær er har været stigende siden 2010/2011. Dette uddybes i tabel Endelig viser tabel 5.11 det gennemsnitlige elevantal pr. nyere computer med internetopkobling. Dette uddybes i tabel Tabel Rammebetingelser for kommunens skolevæsen 2010/ / /2013 Elevtal/klasse (gennemsnitlig klassekvotient) 17,8 18,5 20,0 Gns. elevtal/lærer 12,0 Samlet elevfravær i dage pr. elev 7,8 7,3 8,9 Elevantal pr. nyere (under 6 år) pc med internetopkobling** 2,1 Elevtal/klasse beregnes eksklusiv specialklasser, modtagerklasser og specialskoler. Gennemsnitligt elevantal pr. nyere pc er beregnet som et gennemsnit over skolernes indberetninger vægtet med antal elever i kommunen. 26

27 Klassekvotient Tabel 5.12 viser de enkelte skolers elevtal pr. klasse, elevtal pr. lærer samt det samlede sygefravær i dage pr. elev. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 20,0 elever. Det gennemsnitlige elevtal varierer fra 8,4 til 23,8. På de enkelte skoler kan gennemsnittene dække over udsving. Skolen på Sønderagers lave tal skyldes, at Skolen på Sønderager rummer en specialklasserække, hvor der generelt er færre elever pr. lærer end almenskoler. Tabel Elevoplysninger for folkeskolerne i kommunen Skole Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Samlet fravær i dage pr. elev Arnborg Skole 14,0 13,3 8,7 Aulum Byskole 21,3 15,2 7,1 Brændgårdskolen 21,7 12,4 10,9 Engbjergskolen 19,8 17,0 8,4 Feldborg skole 9,7 11,3 8,6 Gjellerupskolen 22,5 12,6 7,8 Gullestrup skole 19,0 11,2 10,6 Haderup skole 18,3 13,8 8,9 Hammerum skole 21,9 13,2 6,8 Herningsholmskolen 22,5 8,1 11,1 Hodsager skole 8,7 12,4 4,8 Holtbjergskolen 13,4 6,3 13,5 Højgårdskolen 16,6 14,3 9,3 Ilskov skole 11,6 12,5 5,8 Kibæk skole 22,6 13,9 7,2 Kildebakkeskolen 23,0 16,2 6,8 Kølkær skole 8,9 14,1 6,6 Lind skole 22,8 15,0 7,8 Lundgårdskolen 23,6 11,9 8,7 Nøvling skole 9,1 11,6 6,2 Sinding-Ørre Midtpunkt 8,4 7,8 7,2 Skalmejeskolen 19,6 15,4 7,7 Skarrild skole 14,7 14,7 6,8 Skolen på Sønderager 22,9 5,0 14,7 Snejbjerg skole 20,4 13,1 8,7 Sunds skole 21,7 11,9 7,8 Sønder Felding skole 19,9 11,9 10,6 Timring skole 15,6 17,1 7,1 Tjørring skole 21,1 12,1 7,5 Vestervangskolen 22,2 9,7 11,8 Vildbjerg skole 23,8 15,0 9,0 Vinding skole 20,8 14,8 9,9 Ørnhøj skole 14,9 12,6 6,8 27

28 Elevfravær Figur 5.13 Fraværsdage pr. elev i almenskoler Arnborg Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Feldborg skole Gjellerupskolen Gullestrup skole Haderup skole Hammerum skole Herningsholmskolen Hodsager skole Holtbjergskolen Højgårdskolen Ilskov skole Kibæk skole Kildebakkeskolen Kølkær skole Lind skole Lundgårdskolen Nøvling skole Sinding-Ørre Midtpunkt Skalmejeskolen Skarrild skole Skolen på Sønderager Snejbjerg skole Sunds skole Sønder Felding skole Timring skole Tjørring skole Vestervangskolen Vildbjerg skole Vinding skole Ørnhøj skole 2,5 5,3 5,4 1,5 1,3 6,7 2,9 5,5 2,6 6,1 2,5 4,6 2,6 7,8 2,4 5,2 2,7 1,4 3,2 2,1 5,4 3,3 3,3 1,5 1,2 6,2 3,4 5,4 3,6 4,1 1,5 4,6 2,6 4,0 2,6 4,0 2,3 1,1 4,1 2,4 5,4 2,2 4,5 1,5 4,1 1,5 5,3 2,5 4,3 2,1 2,0 5,7 3,4 2,2 5,6 4,7 2,1 7,1 2,5 1,3 4,4 1,3 5,0 2,1 1,8 5,6 2,9 6,1 2,0 5,8 3,9 4,5 2, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær 28

29 Figur 5.14 Fraværsdage pr. elev i specialskoler Åmoseskolen 1,8 7,7 5, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Figur 5.13 viser en oversigten over elevfravær, fordelt på de enkelte skoler inklusive specialklasser, modtageklasser og centerklasser. Den største årsag til elevfravær skyldes sygdom, mens ulovligt fravær udgør den mindste bestanddel af det samlede fravær. Samlet set udgør det totale fravær 7,9 dage pr. elev, hvilket er en lille stigning i forhold til 2010/2011. Figur 5.14 viser fraværsdage pr. elev på Åmoseskolen. Åmoseskolens høje elevfravær skyldes, at specielt elever med multiple funktionsvanskeligheder, i kraft af deres mange syndromer og sygdomsforløb, har mange sygedage. Hertil kommer undersøgelser, behandlinger, operationer samt afprøvning/tilpasning af udstyr og hjælpemidler. Tabel 5.15 viser historik for ulovligt fravær i dage pr. elev. 29

30 Tabel Ulovligt fravær i dage pr. elev Skole 2010/ / /2013 Arnborg Skole 0,4 0,3 2,5 Aulum Byskole 0,0 0,0 0,1 Brændgårdskolen 0,7 0,7 1,3 Engbjergskolen 0,1 0,3 0,3 Feldborg skole 0,1 0,0 0,0 Gjellerupskolen 0,1 0,1 0,2 Gullestrup skole 1,2 1,3 0,3 Haderup skole 0,4 0,4 1,0 Hammerum skole 0,3 1,3 1,4 Herningsholmskolen 0,2 0,6 0,7 Hodsager skole 0,0 0,0 0,0 Holtbjergskolen 2,6 2,4 1,2 Højgårdskolen 0,1 0,1 0,3 Ilskov skole 0,1 0,0 0,1 Kibæk skole 0,3 0,3 0,1 Kildebakkeskolen 0,0 0,0 0,2 Kølkær skole 0,1 0,0 0,3 Lind skole 0,4 0,8 1,1 Lundgårdskolen 0,3 0,3 0,9 Nøvling skole 0,1 0,2 0,2 Sinding-Ørre Midtpunkt 0,2 3,2 0,8 Skalmejeskolen 0,0 0,0 0,0 Skarrild skole 0,0 0,1 0,4 Skolen på Sønderager 0,9 0,0 2,0 Snejbjerg skole 1,9 1,2 2,2 Sunds skole 0,4 0,4 0,7 Sønder Felding skole 0,4 0,6 0,6 Timring skole 0,5 0,7 1,3 Tjørring skole 0,1 0,2 0,5 Vestervangskolen 0,9 1,7 1,8 Vildbjerg skole 0,2 0,1 0,4 Vinding skole 0,1 0,1 0,2 Åmoseskolen 1,6 1,8 Ørnhøj skole 0,0 0,5 0,1 30

31 5.5.5 Personalefravær Personalefraværet har været faldende i perioden fra 4% i 2010/2011 til 3,91% i 2012/2013. Tabel Sygefravær på kommunens folkeskoler 2010/ / /2013 Kommunen 4,00% 3,95% 3,91% 31

32 5.5.6 IT og undervisningsmidler Tabel 5.18 viser oplysninger om udbredelse af nyere PCere med internetopkobling. Målet er, at forholdet mellem elev og pc er 1:1, hvilket skolerne enkelte steder er tæt på at opfylde. På over halvdelen af skolerne er der tæt på 2 elever om 1 computer. Kun på enkelte skoler er der mere end 3 elever om hver computer. Tabel Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skole Elevtal pr. nyere pc (under 6 år) med internet opkobling Arnborg Skole 3,0 Aulum Byskole 2,0 Brændgårdskolen 1,4 Engbjergskolen 2,1 Feldborg skole 1,7 Gjellerupskolen 1,8 Gullestrup skole 1,6 Haderup skole 2,5 Hammerum skole 2,5 Herningsholmskolen 2,6 Hodsager skole 2,0 Holtbjergskolen 2,0 Højgårdskolen 1,5 Ilskov skole 1,5 Kibæk skole 2,5 Kildebakkeskolen 1,8 Kølkær skole 1,7 Lind skole 2,2 Lundgårdskolen 2,1 Nøvling skole 2,0 Sinding-Ørre Midtpunkt 1,7 Skalmejeskolen 2,5 Skarrild skole 2,6 Skolen på Sønderager 2,5 Snejbjerg skole 2,1 Sunds skole 1,8 Sønder Felding skole 2,0 Timring skole 1,7 Tjørring skole 2,5 Vestervangskolen 2,3 Vildbjerg skole 1,9 Vinding skole 2,4 Åmoseskolen 2,0 Ørnhøj skole 2,0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 32

33 5.5.7 Økonomi Tabel 5.19 angiver budgetoplysningerne for de enkelte skoler, fordelt på henholdsvis almenområdet, specialklasser og modtageklasser. Almenområdet er endvidere også opgjort pr. elev. Tabel Budgetoplysninger for skolerne i kommunen Skole Almenområdet Almenomr. pr. elev Specialkl. Modtagerkl. I alt Arnborg Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Feldborg skole Gjellerupskolen Gullestrup skole Haderup skole Hammerum skole Herningsholmskolen Hodsager skole Holtbjergskolen Højgårdskolen Ilskov skole Kibæk skole Kildebakkeskolen Kølkær skole Lind skole Lundgårdskolen Nøvling skole Sinding-Ørre Midtpunkt Skalmejeskolen Skarrild skole Skolen på Sønderager Snejbjerg skole Sunds skole Sønder Felding skole Timring skole Tjørring skole Vestervangskolen Vildbjerg skole Vinding skole Ørnhøj skole

34 6 PÆDAGOGISKE PROCESSER Dette afsnit beskriver de pædagogiske tiltag, som kommunen arbejder med i forhold til at hæve kvaliteten i den leverede undervisning og i samværet børn i mellem og mellem børn og voksne. 6.1 Sammenfatning Der er tre kategorier af årsmål i Herning Kommune for perioden Disse er: Knæk Kurven 95 %-målsætningen Skolens egne planer De to førstnævnte er politisk bestemte, mens Skolens egne planer beskriver, hvordan den enkelte skole ønsker at følge op på Kvalitetsrapporten Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk kurven og 95 %-målsætningen. 6.2 Knæk Kurven Inklusion Knæk Kurven er en økonomisk indsats, der blev iværksat med det formål at give politikerne og Center for Børn og Læring en mulighed for at kunne styre budgetterne på Folkeskolens specialområde. Knæk Kurven består af 2 faser. 2007, hvor fokus var på skoleområdet 2011, hvor fokus var på dagtilbudsområdet En tredje fase er nu i 2013 under forberedelse. Til start blev almenområdet (fra 2007 til 2012) tilført ekstra tilførte midler. Fra 2013 bliver de samme midler taget fra specialområdet - idet der nu er færre elever i disse klasser Målsætninger og resultatmål Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementere de pædagogiske koncepter: LP og PALS. Hvor LP og PALS er implementeret, inddrages disse som en væsentlige del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Hertil kan bemærkes: oplever at opfylde deres respektive målsætninger for inklusion at alle skoler har udarbejdet en anti-mobbestrategi såvel som en handleplan for håndtering af mobning at alle skoler har udarbejdet en handleplan for arbejdet med sprog og læsning, men også at der fortsat skal udvikles på arbejdet med læsning i alle fag at 23 skoler deltager i entreprenørskabsprojektet at ikke alle skoler har en beskrivelse af arbejdet med tidlig indsats for elever der er umotiverede, eller fastlagte rammer for UEA-undervisningen (Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) at skolerne arbejder med at give eleverne mulighed for at deltage via undervisningsdifferentiering at alle skoler har en beskrevet mentorordning, som velfungerende eller meget velfungerende. at alle skoler har AKT-medarbejdere, der har velkendte arbejdsopgaver og arbejder målrettet, samt at skolerne at skolerne anvender nationale test og elevplanerne til planlægningen af kommende undervisning, i forbindelse med skole-hjem samarbejdet og til teamsamarbejde at forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres skole at der arbejdes med holddannelse på alle skoler De fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og -pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet nu i at beskrive, implementere og udvikle deres opgaver og roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder eller har påbegyndt uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. 34

35 %-målsætningen Det fremgår af regeringsgrundlaget, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Dette er den såkaldte 95-procent-målsætning. Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelsestiger fortsat. Flere drenge og piger samt unge af dansk og anden etnisk baggrund får en ungdomsuddannelse. 92 procent af den ungdomsårgang, der gik ud affolkeskolen i 2011, forventes ifølge Profilmodellen at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. Profilmodellen udarbejdes af Ministeriet én gang om året og bruges til at evaluere udvalgte uddannelsespolitiske målsætninger i regeringsgrundlaget, for eksempel at 95 procent af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Profilmodellen er en prognose, som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdoms årgang. I profilmodellen beregnes en gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelses status fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de enkelte årstal på deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (for eksempel fuldførelsesprocenter og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser), som er kendt i fremskrivningsåret. Profilen viser det uddannelsesmønster en given ungdomsårgang vil nå som cirka 40-årige, hvis årgangen i de næste 25 år forudsættes at have en adfærd, der svarer til den respektive årgangs adfærd i de enkelte år Målsætninger og resultatmål Læsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95 %-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og disse vejlederes opgave bliver i den følgende tid at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. 6.4 Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen Der er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egne kvalitetsrapporter. En del skoler er afsøgende i forhold til at skulle vælge mellem de pædagogiske koncepter LP og PALS, mens andre er i gang med at supplere det valgte koncept med ekstra moduler. Af skolens egne målsætninger fremgår, at der eksempelvis laves indsatser omkring: Entrerprenørskab LP PALS Læsning i alle fag Strategi og handleplan for sprog og læsning Teamsamarbejde Undervisningsdifferentiering Internationalisering Holddannelse 35

36 7 RESULTATER Dette afsnit indeholder resultater vedrørende sprogvurdering i børnehaveklassen og folkeskoles afgangsprøve. Desuden er der en opgørelse af elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Der er endvidere en tabel om antallet af klagesager over vidtgående specialundervisning. 7.1 Sprogvurdering Baggrund I 2009 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse for undervisningen i børnehaveklassen, som pålagde børnehaveklasselederne at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i starten af skoleåret. Beslutninger om indhold, organisering og opfølgning blev lagt ud til kommunerne. Herning Kommune benytter Rambøll Sprog som sprogvurderingsredskab i både dagtilbud og skole. Sprogvurderingsmaterialet fra Rambøll anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i starten af børnehaveklassen. Tabel 7.1 viser antal sprogvurderende i alt i Herning Kommune fordelt på aldersgrupper for årene Resultaterne i kapitlet baseres for skoleområdet på tal for den obligatoriske sprogtest gennemført i børnehaveklassen fra 15.august til 1. oktober. Tabel 7.1 Antal sprogvurderede i kommunen Skoleåret 2012/2013 Antal sprogvurderede i alt Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Om sprogvurderingen Det nationale sprogvurderingsmateriale tester børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner: Produktivt talesprog Receptivt talesprog Lydlige kompetencer Kommunikative kompetencer På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: Generelindsats - omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats inden for mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan havesproglige vanskeligheder. Særlig indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en særligsprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Figur 7.2 viser at 5% af landets børn falder i gruppen med behov for en særlig omfattende sproglig indsats. 10% falder i gruppen, hvor der er behov for en mindre, men dog stadig fokuseret indsats. 85% af børnene falder i gruppen, som blot har behov for en generel normal sproglig indsats. 36

37 Figur 7.2. Landsdækkende norm for indsatsgruppefordeling (i procent) Norm fordeling Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Den kommunale sprogindsats Figur 7.3 viser resultater for sprogvurderingen i børnehaveklassen for kommunen opdelt på indsats grupper for skoleårene 2013/14, 2012/13 og 2011/12. Figuren siger noget om hvor storen andel af de sprogvurderede børn i kommunen der for hvert af de angivne år falderi de tre sproglige indsatsgrupper. Hvis gruppen af børn som falder i gruppen: Særlig indsats er større end 5% betyder det at kommunen har en større andel end landsgennemsnittet med behov for en særlig sproglig indsats for at kunne klare sig. Figur 7.3. Indsatsgruppefordeling for alle børnehaveklassebørn i kommunen (i procent) Skoleåret 2012/ Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Figur 7.4 viser resultater for sprogvurderingen i børnehaveklassen for kommunen opdelt på de fire sproglige dimensioner i skoleåret 2013/2014. Figur 7.4. Indsatsgruppefordeling på de fire sproglige dimensioner for alle børnehaveklassebørn i kommunen (i procent) Produktiv talesprog Receptiv talesprog Lydlige kompetencer Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Resultatopgørelse Resultatet viser i forhold til landsnormen en større andel af elever i Herning Kommune, som falder i særlig indsats. Tallet ligger på 10%, hvor normen siger 5%. Ligeledes ligger tallet for den fokuserede indsats overgennemsnittet, idet tallet her er 13% mod 10%. Dette betyder en procentfordeling på 77 til en generel indsats, hvor normen ligger på 85. En øget sproglig indsats i førskoleområdet er derfor nødvendigt. Et tiltag er her Bogkufferten til de 2 - årige. Desuden er det vigtigt at følge vurderingen af de 3 og 5 - årige nøje i de enkelte distrikter. 37

38 7.2 Afgangsprøver Tabel og viser karaktergennemsnittet i de enkelte fag på de enkelte skoler. Udvikling i karaktererne efter 9. klasse fra 2009/2010, 2011/2012 og 2012/2013 Dansk - læsning: Karaktererne er steget i perioden fra 6,0-6,1 til 6,54. Dansk - retstavning: Karaktererne er steget i perioden fra 6,0-6,4 til 6,92. Dansk - mundtlig: Karaktererne er steget i perioden fra 7,1-7,3 til 7,72. Matematik - mundtlig: Karaktererne er steget i perioden fra 7,1-7,3 til 7,42. Matematik - færdighedsregning: Karaktererne steget i forhold til 2010/2011, men er ikke så gode som i 2009/2010: 7,6-6,8 til 7,58 Matematik - problemregning: Karaktererne steget i forhold til 2010/2011, men er ikke så gode som i 2009/2010: 6,9-6,1 til 6,45. Engelsk - mundtlig: Karaktererne steget i forhold til 2010/2011, men er ikke så gode som i 2009/2010: 6,7-7,1 til 7,52. Engelsk - skriftlig: Karaktererne er steget i perioden fra 4,6-6,6 til 6,83. Tysk mundtlig: Karaktererne er steget i forhold til 2010/2011 fra 5,0 til 6,41. Tysk skriftlig: Karaktererne er faldet svagt i forhold til 2010/2011 fra 7,5-7,44 Historie: Karaktererne steget i forhold til 2010/2011, men er ikke så gode som i 2009/2010: 3,4-7,0 til 6,81. Samfundsfag: Karaktererne steget i forhold til 2010/2011, men er ikke så gode som i 2009/2010: 3,6-7,5 til 6,92. Fysik/kemi: Karaktererne er steget i perioden fra 5,9-5,9 til 6,33. Biologi: Karaktererne er faldet i perioden fra: 8,0-7,5 til 6,84. Geografi: Karaktererne er faldet i perioden fra: 7,5-7,4 til 6,71. Kristendomskundskab: Karakterne har svinget i perioden fra: 3,6-7,7 til 7,28. Projektopgaven: Karakterner er steget i perioden fra: 7,3-7,6 til 7,6. Udvikling i karaktererne efter 10. klasse fra 2009/2010, 2011/2012 og 2012/2013 Dansk - skriftlig: Karaktererne er steget i perioden fra: 5,6-4,9 til 5,7 Dansk - mundtlig: Karaktererne er steget i perioden fra: 6,4-6,2 til 7,5. Matematik - skriftlig: Karaktererne er faldet i perioden fra: 5,0-4,2 til 4,2. Matematik - mundtlig: Karaktererne har svinget i perioden fra: 3,7-5,3 til 5,2. Engelsk - skriftlig: Karaktererne er steget i perioden fra: 4,0-5,3 til 6,3. Engelsk - mundtlig: Karaktererne er steget i perioden fra: 6,2-6,3 til 7,2. Tysk - skriftlig: Karaktererne er steget i perioden fra: 4,7-4,9 til 5,9. Tysk - mundtlig: Karaktererne er steget i perioden fra: 5,5-5,1 til 5,8. Fysik/kemi: Karaktererne er steget i perioden fra: 4,8-5,0 til 5,9. Obligatorisk selvvalgt opgave: Karaktererne er steget i perioden fra: 5,5-5,6 til 6,0. 38

39 Tabel Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skole Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk mundtlig Matematik mundtlig Matematik færdighed Matematik problem Engelsk mundtlig Engelsk skriftlig Kommunen 6,54 6,92 6,40 7,72 7,42 7,58 6,45 7,52 6,83 Aulum Byskole 7,53 7,93 6,57 8,13 8,34 7,48 9,10 3,00 Brændgårdskolen 4,36 5,92 6,22 6,85 8,40 6,46 5,20 7,00 6,10 Gjellerupskolen 6,77 8,04 7,02 8,48 7,14 8,72 6,93 7,78 7,00 Haderup skole 6,22 6,33 6,37 7,56 6,81 5,26 5,48 Hammerum skole 6,41 6,35 6,04 8,18 7,29 7,41 6,47 6,80 7,20 Herningsholmskolen 6,34 7,11 7,11 7,84 6,91 8,32 6,86 8,23 6,24 Kibæk skole 7,00 7,17 6,56 7,36 7,56 7,44 8,32 Lind skole 6,82 7,72 6,56 8,19 6,60 7,08 5,99 8,00 7,00 Lundgårdskolen 6,61 7,15 5,73 7,76 8,74 7,88 6,91 7,50 6,00 Skolen på Sønderager 7,38 7,22 6,31 7,20 7,36 7,83 6,78 6,76 10,50 Snejbjerg skole 7,19 5,85 6,78 8,44 7,00 8,26 7,41 6,59 Sunds skole 6,21 6,31 5,81 9,00 7,92 6,97 7,14 8,53 Sønder Felding skole 6,53 6,67 6,69 6,69 6,35 8,06 5,11 7,14 5,00 Vestervangskolen 6,87 6,49 6,43 6,63 8,75 6,68 4,85 7,03 Vildbjerg skole 6,81 7,11 6,35 7,08 6,30 8,27 7,19 7,92 Vinding skole 6,35 6,35 6,87 7,70 7,78 6,74 7,32 7,14 Tabel Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse (fortsat) Skole Tysk skriftlig Tysk mundtlig Historie Samfundsfag Fysik/kemi Biologi skriftlig Geografi skriftlig Kristendom Obligatorisk projekt Kommunen 7,44 6,41 6,81 6,92 6,33 6,84 6,71 7,28 7,60 Aulum Byskole 7,92 7,73 10,07 8,07 7,47 7,43 Brændgårdskolen 4,60 6,38 4,80 6,67 4,05 6,77 Gjellerupskolen 7,50 7,83 6,31 6,52 5,33 Haderup skole 6,92 7,42 6,00 5,04 Hammerum skole 7,40 5,63 5,59 6,63 5,94 7,72 Herningsholmskolen 8,05 5,91 6,39 6,28 Kibæk skole 7,44 5,24 8,20 8,76 Lind skole 6,12 6,48 4,92 6,93 7,08 6,56 8,10 Lundgårdskolen 6,00 7,21 6,72 7,96 6,65 6,78 8,15 Skolen på Sønderager 5,57 7,00 4,98 5,75 7,61 7,21 Snejbjerg skole 7,33 5,96 7,93 Sunds skole 6,83 7,64 5,94 6,73 7,35 9,04 7,80 Sønder Felding skole 5,92 6,68 6,25 6,21 7,69 Vestervangskolen 7,75 5,73 6,42 6,70 7,26 Vildbjerg skole 9,81 7,67 7,06 7,53 7,38 7,10 8,35 Vinding skole 6,09 8,30 6,43 39

40 Tabel Prøvekarakterer for afgangsprøver for 10. klasse Prøvekarakter - kommunen Dansk - skriftlig fremstilling 5,7 Dansk - mundtlig 7,5 Matematik - skriftlig 4,2 Matematik - mundtlig 5,2 Engelsk - skriftlig 6,3 Engelsk - mundtlig 7,2 Tysk - skriftlig 5,9 Tysk - mundtlig 5,8 Fysik/kemi 5,9 Obligatorisk selvvalgt opgave 6,0 Tabel Karaktergennemsnit for specialklasser og elever med dansk som andetsprog Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk mundtlig Matematik mundtlig Matematik færdighed Matematik problem Engelsk mundtlig Engelsk skriftlig Specialklasser 5,3 5,4 5,3 4,0 5,0 4,6 4,7 7,0 Elever med dansk som andet sprog 4,4 5,7 6,0 7,2 6,0 6,1 4,8 7,8 5,0 Tabel Karaktergennemsnit for specialklasser og elever med dansk som andetsprog (fortsat) Tysk skriftlig Tysk mundtlig Historie mundtlig Samfundsfag mundtlig Fysik/kemi - mundtlig Biologi Geografi mundtlig Kristendom mundtlig Specialklasser 1,3 5,4 5,6 6,0 Elever med dansk som andet sprog 4,7 3,9 6,7 4,7 6,2 3,6 7, Opsamling De samlede karakterer svinger omkring 7, altså gode præstationer. Bedst er karaktererne i matematik - færdighedsregning, engelsk - mundtlig og i projektopgaven. Alle ligger over 7,5 i snit. Dårligst er karaktererne i dansk - skriftlig, matematik - problemregning og tysk - mundtlig. Alle karakterer ligger dog over 6,4. 40

41 7.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Tabel 7.12 viser, hvilke ungdomsuddannelser eleverne valgte den 1. marts. Tallene siger således ikke noget om, hvilke uddannelser eleverne rent faktisk møder op til i august, da nogle kan have ændret deres valg siden. For Åmoseskolens vedkommende dækker Andet efter 10. klasse over en varig ydelse (pension). Tallene viser, at mange elever vælger 10. klasse, herunder også efterskoler. Erhvervsuddannelserne tegner sig for 11 %, mens de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, htx, hhx og hf) tegner sig for 29%. Tabel 7.8 viser, overgangsfrekvensen for årets 9. og 10. klasseselever. Disse tal er opgøres hvert år pr Opgørelse af overgange Figur 7.8 Overgangsfrekvenser for årets 9. og 10. klasseelever Aulum Byskole 100,0 Brændgårdskolen 99,9 Gjellerupskolen 10,9 89,2 Haderup skole 7,7 92,2 Hammerum skole 100,0 Herningsholmskolen 11,9 88,1 Kibæk skole 100,0 Lind skole 98,9 Lundgårdskolen 100,0 Skolen på Sønderager 12,7 87,3 Snejbjerg skole 100,0 Sunds skole 98,5 Sønder Felding skole 100,0 Vestervangskolen 5,0 95,0 Vildbjerg skole 8,6 91,3 Vinding skole 4,3 95,6 Åmoseskolen 91,3 8, årige i gang med anden aktivitet årige i gang med eller har fuldført uddannelse 41

42 Figur 7.9 Overgangsfrekvenser efter 5 år Almen 9. klasse Kommunens gns. (7,6) Aulum Byskole 5,9 94,1 Brændgårdskolen 4,7 95,3 Gjellerupskolen 97,6 Haderup skole 11,3 88,8 Hammerum skole 5,1 94,9 Herningsholmskolen 11,9 88,1 Kibæk skole 6,6 93,4 Lind skole 6,3 93,7 Lundgårdskolen 5,9 94,1 Skolen på Sønderager 8,9 91,1 Snejbjerg skole 7,2 92,8 Sunds skole 5,0 95,0 Sønder Felding skole 7,6 92,4 Vestervangskolen 12,3 87,7 Vildbjerg skole 11,9 89,2 Vinding skole 8,9 91, årige i gang med anden aktivitet årige i gang med eller har fuldført uddannelse 42

43 Figur 7.10 Overgangsfrekvenser efter 5 år Almen 10. klasse Skolen på Sønderager 16,0 84, årige i gang med anden aktivitet årige i gang med eller har fuldført uddannelse Figur 7.11 Overgangsfrekvenser efter 5 år Specialklasser Kommunens gns. (42,9) Gjellerupskolen 100,0 Hammerum skole 58,0 42,0 Herningsholmskolen 100,0 Lind skole 56,0 44,0 Lundgårdskolen 8,0 92,0 Skolen på Sønderager 10,0 90,0 Sunds skole 50,0 50,0 Sønder Felding skole 100,0 Vestervangskolen 8,0 92,0 Vildbjerg skole 18,0 82,0 Åmoseskolen 8,0 92, årige i gang med anden aktivitet årige i gang med eller har fuldført uddannelse 43

44 Tabel Overgangsfrekvenser fordelt på uddannelsestype Skole 10. klasse tilbud Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse STU EGU Andet Herning Kommune 55 % 11 % 29 % 1 % 0 % 4 % Aulum Byskole 62% 14% 24% 0% 0% 0% Brændgårdskolen 43% 8% 48% 0% 0% 0% Gjellerupskolen 52% 2% 35% 0% 0% 11% Haderup skole 62% 12% 19% 0% 0% 8% Hammerum skole 53% 19% 28% 0% 0% 0% Herningsholmskolen 48% 2% 24% 15% 0% 12% Kibæk skole 56% 16% 28% 0% 0% 0% Lind skole 69% 4% 25% 0% 1% 1% Lundgårdskolen 60% 7% 33% 0% 0% 0% Skolen på Sønderager 9% 25% 50% 3% 0% 13% Snejbjerg skole 81% 4% 15% 0% 0% 0% Sunds skole 63% 7% 28% 0% 0% 2% Sønder Felding skole 56% 17% 25% 3% 0% 0% Vestervangskolen 60% 18% 18% 0% 0% 5% Vildbjerg skole 64% 9% 17% 0% 2% 9% Vinding skole 61% 22% 13% 0% 0% 4% Åmoseskolen 0% 0% 0% 9% 0% 91% Tabel Overgangsfrekvenser fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse Skole 2010/ /2013 Herning Kommune 25% 39% Aulum Byskole 9% 38% Brændgårdskolen 50% 57% Gjellerupskolen 56% 37% Haderup skole 69% 31% Hammerum skole 32% 47% Herningsholmskolen 35% 25% Kibæk skole 33% 44% Lind skole 12% 29% Lundgårdskolen 49% 40% Skolen på Sønderager 35% 75% Snejbjerg skole 18% 19% Sunds skole 27% 35% Sønder Felding skole 41% 42% Vestervangskolen 31% 35% Vildbjerg skole 38% 26% Vinding skole 32% 35% Åmoseskolen 0% Tabel 7.9 viser andelen af unge årige i gang med anden aktivitet fordelt på 9. klasses afgangsskole, eksklusive specialklasser, centerklasser og modtageklasser. 44

45 Den sorte linje indikerer andelene af elever, som ikke er i gang med uddannelse, for alle skolerne med 9. klasse samlet set. Gennemsnitsværdien ligger på 7,6 %. I 2012 var gennemsnittet 6,5% og i %. Ligeledes vises, at 92,4% af de 15 til 19 årige fra folkeskolerne i Herning Kommune er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Som det ses af figuren, er der 10 skoler, der ligger under den samlede andel, hvilket betyder, at en relativ stor procentdel af eleverne går i uddannelse. 6 skoler ligger over den samlede andel, hvilket vil sige, at afgangseleverne i højere grad vælger ikke at påbegynde eller ikke fastholdes i uddannelse. Tabel 7.11 viser overgangsfrekvenser efter 5 år for specialklasser. Der findes ikke uddannelser som matcher det store flertal af Åmoseskolens elever. Det gode liv handler for de fleste af Åmoseskolens elever ikke om uddannelse med erhvervskompetence, men om uddannelse til at leve et godt liv/livsduelighed uden erhvervsevne. Tallene til tabel 7.9, 7.10 og 7.11 opgøres hvert år pr. 16. oktober af UU. 7.4 Klagesager om vidtgående specialundervisning Der er indkommet 2 klager over skoletilbud til klagenævnet. Herning Kommune fik medhold i begge klager. Der er indkommet 8 klager over skoletilbud. To klager er tilbagetrukket efter dialogmøde. Fire klager er imødekommet. I to klager er der indgået forlig. I 2010/2011: 1 klage til klagenævnet over skoletilbud og 6 klager generelt over skoletilbud Tabel 7.14 Antal klager til klagenævn eller byråd vedrørende vidtgående specialundervisning Antal klager Klager over skoletilbud til klagenævnet 2 Klager over skoletilbud Skolernes planlagte undervisningstimer Tabel 7.15 viser en oversigt over antal årlige undervisningstimer fordelt på dansk, matematik, historie og klassens tid. Ingen skoler ligger under det ministerielle minimumstimetal. Tabel 7.16 viser en oversigt over antal årlige undervisningstimer fordelt på fagblokkene: Humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag. Ingen skoler ligger under det ministerielle minimumstimetal. 45

46 Tabel Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik Dansk Matematik Historie Klassens tid kl kl kl kl kl. Minimumstimetal Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Arnborg Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Feldborg skole Gjellerupskolen Gullestrup skole Haderup skole Hammerum skole Herningsholmskolen Hodsager skole Holtbjergskolen Højgårdskolen Ilskov skole Kibæk skole Kildebakkeskolen Kølkær skole Lind skole Lundgårdskolen Nøvling skole Sinding-Ørre Midtpunkt Skalmejeskolen Skarrild skole Skolen på Sønderager Snejbjerg skole Sunds skole Sønder Felding skole Timring skole Tjørring skole Vestervangskolen Vildbjerg skole Vinding skole Ørnhøj skole

47 Tabel Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Minimumstimetal Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Arnborg Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Feldborg skole Gjellerupskolen Gullestrup skole Haderup skole Hammerum skole Herningsholmskolen Hodsager skole Holtbjergskolen Højgårdskolen Ilskov skole Kibæk skole Kildebakkeskolen Kølkær skole Lind skole Lundgårdskolen Nøvling skole Sinding-Ørre Midtpunkt Skalmejeskolen Skarrild skole Skolen på Sønderager Snejbjerg skole Sunds skole Sønder Felding skole Timring skole Tjørring skole Vestervangskolen Vildbjerg skole Vinding skole Ørnhøj skole

48 8 TESTRESULTATER 8.1 Indhold OS64 læsetesten tages i slutningen af 1. klasse, og tester elevernes sikkerhed og hastighed i læsning. Eleverne får en bedømmelse bestående af et bogstav (der angiver hastighed) samt et tal (der angiver fejl). Bedømmelsen A1 og B1 beskriver den sikre og hurtige læser, mens C1 beskriver den delvis sikre læser. De resterende kategorier (A3,B2, B3, C2 og C3) beskriver den usikre læser. Målet med læseundervisningen er, at alle elever er sikre læsere og kan læse med en vis hastighed. 8.2 Resultatopgørelse En tiendedel har efter 1. klassestadig brug for hjælp til at blive sikre og hurtige læsere. I Strategi- og Handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune (august 2011) er målsætningen, at 92 % af eleverne er sikre læsere ved slutningen af 1. klase. Her er handleplanens mål ikke helt indfriet, idet kun 91 % er sikre læsere. Skolernes resultater af læsetesten er generelt tilfredsstillende. På de fleste skoler er den størstedel af eleverne sikre og hurtige læsere efter 1. klasse. I forhold til Kvalitetarapporten 2010/2011 er andelen af hurtige og sikre læsere steget, hvilket anses som positivt. Andelen af usikre og langsomme læsere er ligeledes steget, hvilket betyder, der fortsat bør være stor fokus på læseindlæringen meget tidligt i barnets opvækst. Fordelingen var henholdsvis 83 %, 10 % og 7 % ved sidste rapport. Tabel Andel af børn i de forskellige grupper ift. læsetest for 1. klasse Sikre og hurtige læsere Sikre, men langsomme Usikre og langsomme 2012/ ,0% 7,0% 9,0% 2010/ ,0% 10,0% 7,0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 48

49 9 NØGLETAL FOR DE ENKELTE SKOLER 9.1 Gennemførelse af planlagte timer Tabel 9.1 viser, i hvilket omfang planlagte timer gennemføres på skolerne. Planlagte timer på Herning Kommunes folkeskoler gennemføres som hovedregel. Tabel Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i kommunen Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Aflyste timer Timer Timer % Timer % Arnborg Skole ,0% 0 0,0% Aulum Byskole ,9% 26 0,1% Brændgårdskolen ,8% 34 0,2% Engbjergskolen ,0% 0 0,0% Feldborg skole ,0% 0 0,0% Gjellerupskolen ,5% 107 0,5% Gullestrup skole ,8% 12 0,2% Haderup skole ,0% 0 0,0% Hammerum skole ,6% 60 0,4% Herningsholmskolen ,7% 115 0,3% Hodsager skole ,0% 0 0,0% Holtbjergskolen ,0% 2 0,0% Højgårdskolen ,0% 0 0,0% Ilskov skole ,0% 0 0,0% Kibæk skole ,8% 47 0,2% Kildebakkeskolen ,9% 5 0,1% Kølkær skole ,0% 0 0,0% Lind skole ,4% 156 0,6% Lundgårdskolen ,6% 98 0,4% Nøvling skole ,0% 0 0,0% Sinding-Ørre Midtpunkt ,7% 17 0,3% Skalmejeskolen ,9% 6 0,1% Skarrild skole ,8% 11 0,2% Skolen på Sønderager ,5% 206 0,5% Snejbjerg skole ,7% 35 0,3% Sunds skole ,0% 3 0,0% Sønder Felding skole ,8% 46 0,2% Timring skole ,8% 12 0,2% Tjørring skole ,0% 0 0,0% Vestervangskolen ,7% 77 0,3% Vildbjerg skole ,8% 54 0,2% Vinding skole ,0% 0 0,0% Ørnhøj skole ,0% 0 0,0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Omlagte timer betragtes som gennemført som planlagt. 49

50 9.2 Specialuddannede lærere Tabel Oversigt over AKT og andre specialuddannede lærere Skole Antal lærere AKT Special pædagoger Anden Læsevejledere Skolebibliotekarer Medievejledere vejlederuddannelse Arnborg Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Feldborg skole Gjellerupskolen Gullestrup skole Haderup skole Hammerum skole Herningsholmskolen Hodsager skole Holtbjergskolen Højgårdskolen Ilskov skole Kibæk skole Kildebakkeskolen Kølkær skole Lind skole Lundgårdskolen Nøvling skole Sinding-Ørre Midtpunkt Skalmejeskolen Skarrild skole Skolen på Sønderager Snejbjerg skole Sunds skole Sønder Felding skole Timring skole Tjørring skole Vestervangskolen Vildbjerg skole Vinding skole Åmoseskolen Ørnhøj skole Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 50

51 9.3 Lærernes uddannelsesniveau I dette afsnit behandles skolernes indberetning af lærernes uddannelsesniveau inden for de forskellige fagområder. Der fokuseres på de lærere, der underviser i fagene. Der skelnes mellem en formel linjefagsuddannelse i fagene og andre, uformelle kompetencer. Der er en stor forskel på lærernes uddannelsesniveau i de forskellige fag. For nogle fags vedkommende har næsten alle linjefagsuddannelse, mens andre fag ligger noget lavere. Den store variation skyldes en lang række forhold. Blandt de væsentligste forhold er fagenes varierende størrelse set i forhold til timetal. Et fag som dansk har cirka otte lektioner om ugen, mens et fag som historie kan have ned til én lektion om ugen. De timetalsmæssigt mindre fag kan således blive til "kit-fag", der læses af de lærere, som har plads hertil i skemaet. Typisk én af teamets lærere. Et andet væsentligt forhold er skolernes størrelse, set i forhold til elevtal. Jo flere elever, desto flere lærere er der, og dette giver skolelederen flere muligheder for at besætte fagene med linjefagsuddannede lærere. De timetalsmæssige mindre fag vil, alt andet lige, være sværere at besætte med linjefagsuddannede lærere. Et tredje forhold er, at et relativt nyt fag som natur/teknik vil have et efterslæb af uuddannede lærere, idet kun en lille procentdel af det samlede lærerkorps vil have haft mulighed for at vælge linjefaget på deres læreruddannelse. Mange skoler kunne givetvis hæve deres andele af linjefagsuddannede lærere i de forskellige fag. Imidlertid er der mange hensyn at tage, ikke mindst ønsket om at lærerne skal have mange timer i deres team. 51

52 9.3.1 Dansk 8 skoler har ikke 100 % linjefagskompetence i dansk. For to skolers vedkommende ligger linjefagsdækningen på to tredjedele. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 6 100,0% 0,0% Aulum Byskole ,0% 0,0% Brændgårdskolen 19 84,2% 15,8% Engbjergskolen ,0% 0,0% Feldborg skole 6 83,3% 16,7% Gjellerupskolen ,0% 0,0% Gullestrup skole 7 100,0% 0,0% Haderup skole 9 88,9% 11,1% Hammerum skole ,0% 0,0% Herningsholmskolen ,0% 0,0% Hodsager skole 6 66,7% 33,3% Holtbjergskolen 6 100,0% 0,0% Højgårdskolen ,0% 0,0% Ilskov skole 6 100,0% 0,0% Kibæk skole 18 62,1% 37,9% Kildebakkeskolen 6 100,0% 0,0% Kølkær skole 6 100,0% 0,0% Lind skole 28 89,3% 10,7% Lundgårdskolen ,0% 0,0% Nøvling skole 6 100,0% 0,0% Sinding-Ørre Midtpunkt 6 100,0% 0,0% Skalmejeskolen ,0% 0,0% Skarrild skole 6 100,0% 0,0% Skolen på Sønderager ,0% 0,0% Snejbjerg skole ,0% 0,0% Sunds skole ,0% 0,0% Sønder Felding skole ,0% 0,0% Timring skole 6 100,0% 0,0% Tjørring skole ,0% 0,0% Vestervangskolen 19 94,7% 5,3% Vildbjerg skole ,0% 0,0% Vinding skole 15 93,3% 6,7% Ørnhøj skole 6 100,0% 0,0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 52

53 9.3.2 Matematik De fleste skoler har over 90 % dækning af linjefagskompetencer i matematik. For to skolers vedkommende ligger linjefagsdækningen på to tredjedele. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 6 100,0% 0% Aulum Byskole 19 94,7% 5,3% Brændgårdskolen 19 84,2% 15,8% Engbjergskolen 11 90,9% 9,1% Feldborg skole 6 66,7% 33,3% Gjellerupskolen 21 90,5% 9,5% Gullestrup skole 7 100,0% 0% Haderup skole 9 100,0% 0% Hammerum skole ,0% 0% Herningsholmskolen ,0% 0% Hodsager skole 6 100,0% 0% Holtbjergskolen 6 100,0% 0% Højgårdskolen 12 91,7% 8,3% Ilskov skole 6 100,0% 0% Kibæk skole 17 88,2% 11,8% Kildebakkeskolen 6 100,0% 0% Kølkær skole 6 66,7% 33,3% Lind skole ,0% 0% Lundgårdskolen 22 90,9% 9,1% Nøvling skole 6 83,3% 16,7% Sinding-Ørre Midtpunkt 4 100,0% 0% Skalmejeskolen ,0% 0% Skarrild skole 6 100,0% 0% Skolen på Sønderager 6 100,0% 0% Snejbjerg skole ,0% 0% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole ,0% 0% Timring skole 6 100,0% 0% Tjørring skole ,0% 0% Vestervangskolen 19 94,7% 5,3% Vildbjerg skole 24 91,7% 8,3% Vinding skole 15 80,0% 20% Ørnhøj skole 6 83,3% 16,7% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 53

54 9.3.3 Engelsk Graden af linjefagskompetencer i engelsk varierer meget fra skole til skole. Over halvdelen af skolerne har 100 % linjefagsdækning i engelsk. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 4 100,0% 0% Aulum Byskole ,0% 0% Brændgårdskolen 13 76,9% 23,1% Engbjergskolen 8 87,5% 12,5% Feldborg skole 4 100,0% 0% Gjellerupskolen ,0% 0% Gullestrup skole 4 75,0% 25% Haderup skole 6 100,0% 0% Hammerum skole 18 72,2% 27,8% Herningsholmskolen ,0% 0% Hodsager skole 0 Holtbjergskolen 4 75,0% 25% Højgårdskolen 8 100,0% 0% Ilskov skole 4 25,0% 75% Kibæk skole 17 64,7% 35,3% Kildebakkeskolen 4 100,0% 0% Kølkær skole 4 0,0% 100% Lind skole 22 86,4% 13,6% Lundgårdskolen 18 88,9% 11,1% Nøvling skole 4 50,0% 50% Sinding-Ørre Midtpunkt 2 100,0% 0% Skalmejeskolen 3 100,0% 0% Skarrild skole 4 100,0% 0% Skolen på Sønderager ,0% 0% Snejbjerg skole 12 91,7% 8,3% Sunds skole 18 88,9% 11,1% Sønder Felding skole ,0% 0% Timring skole 3 100,0% 0% Tjørring skole 6 100,0% 0% Vestervangskolen ,0% 0% Vildbjerg skole ,0% 0% Vinding skole ,0% 0% Ørnhøj skole 4 50,0% 50% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 54

55 9.3.4 Natur/teknik 7 skoler har 100 % linjefagsdækning i natur/teknik. 12 skoler har under 50 %. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur/teknik på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 6 100,0% 0% Aulum Byskole 15 60,0% 40% Brændgårdskolen 12 0,0% 100% Engbjergskolen 11 72,7% 27,3% Feldborg skole 6 50,0% 50% Gjellerupskolen ,0% 0% Gullestrup skole 7 14,3% 85,7% Haderup skole 5 0,0% 100% Hammerum skole 13 84,6% 15,4% Herningsholmskolen 12 83,3% 16,7% Hodsager skole 0 Holtbjergskolen 6 66,7% 33,3% Højgårdskolen 12 50,0% 50% Ilskov skole 6 33,3% 66,7% Kibæk skole 12 16,7% 83,3% Kildebakkeskolen 6 33,3% 66,7% Kølkær skole 6 0,0% 100% Lind skole 17 35,3% 64,7% Lundgårdskolen 12 75,0% 25% Nøvling skole 6 66,7% 33,3% Sinding-Ørre Midtpunkt 4 100,0% 0% Skalmejeskolen 5 40,0% 60% Skarrild skole 6 100,0% 0% Skolen på Sønderager 0 Snejbjerg skole 9 88,9% 11,1% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole ,0% 0% Timring skole 2 0,0% 100% Tjørring skole ,0% 0% Vestervangskolen 13 0,0% 100% Vildbjerg skole 12 66,7% 33,3% Vinding skole 10 30,0% 70% Ørnhøj skole 6 66,7% 33,3% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 55

56 9.3.5 Geografi 11 skoler har over 2/3 dækning af linjefagsuddannede i geografi. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Aulum Byskole 6 83,3% 16,7% Brændgårdskolen 7 14,3% 85,7% Gjellerupskolen 7 100,0% 0% Haderup skole 3 100,0% 0% Hammerum skole 8 75,0% 25% Herningsholmskolen 6 0,0% 100% Kibæk skole 5 20,0% 80% Lind skole 11 63,6% 36,4% Lundgårdskolen 9 33,3% 66,7% Skolen på Sønderager 8 100,0% 0% Snejbjerg skole 6 66,7% 33,3% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole 7 100,0% 0% Vestervangskolen 6 66,7% 33,3% Vildbjerg skole 12 66,7% 33,3% Vinding skole 5 60,0% 40% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 56

57 9.3.6 Biologi Tre skoler har ikke 100 % dækning af linjefagsuddannede i biologi. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Aulum Byskole 6 100,0% 0% Brændgårdskolen 7 100,0% 0% Gjellerupskolen 7 100,0% 0% Hammerum skole 7 100,0% 0% Herningsholmskolen 6 100,0% 0% Kibæk skole 5 100,0% 0% Lind skole ,0% 0% Lundgårdskolen 9 88,9% 11,1% Skolen på Sønderager 4 100,0% 0% Snejbjerg skole 6 100,0% 0% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole 7 100,0% 0% Vestervangskolen 6 66,7% 33,3% Vildbjerg skole ,0% 0% Vinding skole 5 60,0% 40% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 57

58 9.3.7 Fysik/kemi Der er 100% linjefagsdækning i undervisningen i fysik/kemi. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Aulum Byskole 6 100,0% 0% Brændgårdskolen 5 100,0% 0% Gjellerupskolen 7 100,0% 0% Haderup skole 3 100,0% 0% Hammerum skole 9 100,0% 0% Herningsholmskolen 6 100,0% 0% Kibæk skole 5 100,0% 0% Lind skole ,0% 0% Lundgårdskolen ,0% 0% Skolen på Sønderager 3 100,0% 0% Snejbjerg skole 6 100,0% 0% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole 7 100,0% 0% Vestervangskolen 6 100,0% 0% Vildbjerg skole ,0% 0% Vinding skole 5 100,0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 58

59 9.3.8 Kristendom Kristendom er et af de fag, hvor linjefagsdækningen svinger mest. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i kristendom på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 6 100,0% 0% Aulum Byskole ,0% 0% Brændgårdskolen 17 17,6% 82,4% Engbjergskolen ,0% 0% Feldborg skole 6 100,0% 0% Gjellerupskolen 21 61,9% 38,1% Gullestrup skole 7 100,0% 0% Haderup skole 6 83,3% 16,7% Hammerum skole 18 88,9% 11,1% Herningsholmskolen 16 81,3% 18,8% Hodsager skole 6 0,0% 100% Holtbjergskolen 6 100,0% 0% Højgårdskolen 12 58,3% 41,7% Ilskov skole 6 100,0% 0% Kibæk skole 15 20,0% 80% Kildebakkeskolen 6 33,3% 66,7% Kølkær skole 6 100,0% 0% Lind skole 24 83,3% 16,7% Lundgårdskolen 17 64,7% 35,3% Nøvling skole 6 66,7% 33,3% Sinding-Ørre Midtpunkt 6 100,0% 0% Skalmejeskolen ,0% 0% Skarrild skole 7 57,1% 42,9% Snejbjerg skole 12 91,7% 8,3% Sunds skole 18 94,4% 5,6% Sønder Felding skole ,0% 0% Timring skole 3 100,0% 0% Tjørring skole ,0% 0% Vestervangskolen 17 58,8% 41,2% Vildbjerg skole 20 60,0% 40% Vinding skole 13 84,6% 15,4% Ørnhøj skole 6 33,3% 66,7% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 59

60 9.3.9 Historie I historie svinger linjefagsdækningen meget. 13 skoler har under 2/3 linjefagsdækning. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i historie på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 4 100,0% 0% Aulum Byskole 15 66,7% 33,3% Brændgårdskolen 15 46,7% 53,3% Engbjergskolen 8 25,0% 75% Feldborg skole 4 100,0% 0% Gjellerupskolen 18 83,3% 16,7% Gullestrup skole 4 25,0% 75% Haderup skole 1 0,0% 100% Hammerum skole 16 87,5% 12,5% Herningsholmskolen 13 46,2% 53,8% Holtbjergskolen 4 75,0% 25% Højgårdskolen 8 37,5% 62,5% Ilskov skole 4 100,0% 0% Kibæk skole 13 23,1% 76,9% Kildebakkeskolen 4 100,0% 0% Kølkær skole 4 100,0% 0% Lind skole ,0% 0% Lundgårdskolen 18 44,4% 55,6% Nøvling skole 4 0,0% 100% Sinding-Ørre Midtpunkt 2 100,0% 0% Skarrild skole 4 25,0% 75% Skolen på Sønderager 5 100,0% 0% Snejbjerg skole 12 41,7% 58,3% Sunds skole 18 94,4% 5,6% Sønder Felding skole ,0% 0% Timring skole 4 100,0% 0% Tjørring skole 6 50,0% 50% Vestervangskolen ,0% 0% Vildbjerg skole 20 65,0% 35% Vinding skole 11 63,6% 36,4% Ørnhøj skole 4 75,0% 25% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 60

61 Samfundsfag 7 skoler har linjefagsdækning på 100 %, mens 6 skoler har en linjefagsdækning på under 67 %. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i samfundsfag på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Aulum Byskole 4 75,0% 25% Brændgårdskolen 5 20,0% 80% Gjellerupskolen 5 60,0% 40% Hammerum skole 5 100,0% 0% Herningsholmskolen 4 100,0% 0% Kibæk skole 3 0,0% 100% Lind skole 7 28,6% 71,4% Lundgårdskolen 5 100,0% 0% Skolen på Sønderager 2 100,0% 0% Snejbjerg skole 3 66,7% 33,3% Sunds skole 7 100,0% 0% Sønder Felding skole 5 100,0% 0% Vestervangskolen 4 0,0% 100% Vildbjerg skole 8 100,0% 0% Vinding skole 3 0,0% 100% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 61

62 Idræt 3 skoler har en linjefagsdækning på 2/3, mens 17 skoler har en 100% dækning. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i idræt på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 6 100,0% 0% Aulum Byskole 19 78,9% 21,1% Brændgårdskolen 19 89,5% 10,5% Engbjergskolen 10 67,5% 32,5% Feldborg skole 6 100,0% 0% Gjellerupskolen 30 60,0% 40% Gullestrup skole 7 85,7% 14,3% Haderup skole 9 100,0% 0% Hammerum skole ,0% 0% Herningsholmskolen 18 88,9% 11,1% Hodsager skole 6 100,0% 0% Holtbjergskolen 6 100,0% 0% Højgårdskolen ,0% 0% Ilskov skole 6 66,7% 33,3% Kibæk skole 17 82,4% 17,6% Kildebakkeskolen 6 83,3% 16,7% Kølkær skole 6 100,0% 0% Lind skole 28 89,3% 10,7% Lundgårdskolen 21 76,2% 23,8% Nøvling skole 6 100,0% 0% Sinding-Ørre Midtpunkt 6 100,0% 0% Skalmejeskolen ,0% 0% Skarrild skole 6 66,7% 33,3% Skolen på Sønderager 9 100,0% 0% Snejbjerg skole 15 86,7% 13,3% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole ,0% 0% Timring skole 6 100,0% 0% Tjørring skole ,0% 0% Vestervangskolen ,0% 0% Vildbjerg skole 24 79,2% 20,8% Vinding skole 15 93,3% 6,7% Ørnhøj skole 6 83,3% 16,7% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 62

63 Musik Det meste musikundervisning varetages af linjefagsuddannede musiklærere. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i musik på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 6 100,0% 0% Aulum Byskole ,0% 0% Brændgårdskolen 12 91,7% 8,3% Engbjergskolen ,0% 0% Feldborg skole 6 100,0% 0% Gjellerupskolen ,0% 0% Gullestrup skole 7 100,0% 0% Haderup skole 8 100,0% 0% Hammerum skole ,0% 0% Herningsholmskolen ,0% 0% Hodsager skole 4 0,0% 100% Holtbjergskolen 6 66,7% 33,3% Højgårdskolen ,0% 0% Ilskov skole 6 100,0% 0% Kibæk skole ,0% 0% Kildebakkeskolen 6 100,0% 0% Kølkær skole 6 100,0% 0% Lind skole 17 94,1% 5,9% Lundgårdskolen ,0% 0% Nøvling skole 6 100,0% 0% Sinding-Ørre Midtpunkt 6 33,3% 66,7% Skalmejeskolen 6 100,0% 0% Skarrild skole 6 50,0% 50% Snejbjerg skole 9 100,0% 0% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole ,0% 0% Timring skole 6 100,0% 0% Tjørring skole 10 60,0% 40% Vestervangskolen ,0% 0% Vildbjerg skole ,0% 0% Vinding skole ,0% 0% Ørnhøj skole 6 100,0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 63

64 Sløjd 2 skoler har ikke linjefagsuddannede lærere i sløjd, mens resten af skolerne har 100 % dækning. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i sløjd på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 2 0,0% 100% Aulum Byskole 7 100,0% 0% Brændgårdskolen 4 100,0% 0% Engbjergskolen 4 100,0% 0% Feldborg skole 3 100,0% 0% Gjellerupskolen 9 100,0% 0% Gullestrup skole 1 100,0% 0% Haderup skole 5 100,0% 0% Hammerum skole 7 100,0% 0% Herningsholmskolen 6 100,0% 0% Hodsager skole 2 100,0% 0% Holtbjergskolen 2 100,0% 0% Højgårdskolen 2 100,0% 0% Ilskov skole 2 100,0% 0% Kibæk skole 4 100,0% 0% Kildebakkeskolen 3 100,0% 0% Kølkær skole 3 0,0% 100% Lind skole 3 100,0% 0% Lundgårdskolen 4 100,0% 0% Nøvling skole 1 100,0% 0% Skalmejeskolen 4 100,0% 0% Skarrild skole 3 100,0% 0% Snejbjerg skole 1 100,0% 0% Sunds skole 6 100,0% 0% Sønder Felding skole 2 100,0% 0% Timring skole 2 0,0% 100% Tjørring skole 3 100,0% 0% Vestervangskolen 2 100,0% 0% Vildbjerg skole 4 100,0% 0% Vinding skole 3 100,0% 0% Ørnhøj skole 3 100,0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 64

65 Hjemkundskab 7 skoler har 100% linjefagsdækning i hjemkundskab, mens 18 skoler udelukkende har lærere med andre kompetencer. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i hjemkundskab på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Arnborg Skole 1 0,0% 100% Aulum Byskole 2 50,0% 50% Brændgårdskolen 6 66,7% 33,3% Engbjergskolen 4 0,0% 100% Feldborg skole 3 0,0% 100% Gjellerupskolen 5 100,0% 0% Gullestrup skole 1 100,0% 0% Haderup skole 1 100,0% 0% Hammerum skole 6 50,0% 50% Herningsholmskolen 6 100,0% 0% Holtbjergskolen 1 100,0% 0% Højgårdskolen 2 100,0% 0% Ilskov skole 1 0,0% 100% Kibæk skole 2 100,0% 0% Kildebakkeskolen 1 100,0% 0% Kølkær skole 3 100,0% 0% Lind skole 3 100,0% 0% Lundgårdskolen 6 83,3% 16,7% Nøvling skole 1 0,0% 100% Sinding-Ørre Midtpunkt 2 100,0% 0% Skalmejeskolen 2 100,0% 0% Skarrild skole 3 0,0% 100% Snejbjerg skole 5 100,0% 0% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole 4 100,0% 0% Tjørring skole 3 100,0% 0% Vestervangskolen 8 100,0% 0% Vildbjerg skole 6 100,0% 0% Vinding skole 3 0,0% 100% Ørnhøj skole 1 100,0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 65

66 Tysk Hovedparten af undervisningen i tysk varetages af lærere med linjefagsuddannelse. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i tysk på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Aulum Byskole 6 100,0% 0% Brændgårdskolen 7 100,0% 0% Gjellerupskolen 7 100,0% 0% Haderup skole 3 100,0% 0% Hammerum skole 9 100,0% 0% Herningsholmskolen 6 100,0% 0% Kibæk skole 5 100,0% 0% Lind skole ,0% 0% Lundgårdskolen 10 80,0% 20% Skolen på Sønderager 8 100,0% 0% Snejbjerg skole 6 100,0% 0% Sunds skole ,0% 0% Sønder Felding skole 7 100,0% 0% Vestervangskolen 6 100,0% 0% Vildbjerg skole ,0% 0% Vinding skole 5 100,0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Fransk I udbød kun 2 skoler fransk. Alle klasser havde en linjefagsuddannet lærer. Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fransk på skolerne i kommunen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Haderup skole 3 100,0% 0% Vildbjerg skole 2 100,0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 66

67 Specialpædagogik Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i specialpædagogik på skolerne i kommunen Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Gjellerupskolen 3 100,0% 0% Hammerum skole 1 100,0% 0% Herningsholmskolen ,0% 0% Holtbjergskolen 3 100,0% 0% Lind skole 2 0,0% 100% Lundgårdskolen 3 100,0% 0% Sinding-Ørre Midtpunkt 1 100,0% 0% Skolen på Sønderager ,0% 0% Sunds skole 2 100,0% 0% Sønder Felding skole 2 100,0% 0% Vestervangskolen 7 100,0% 0% Vildbjerg skole 3 100,0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Dansk som andetsprog Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog på skolerne i kommunen Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Brændgårdskolen 21 57,1% 42,9% Gullestrup skole 6 33,3% 66,7% Herningsholmskolen 6 33,3% 66,7% Holtbjergskolen 6 100,0% 0% Lundgårdskolen 2 100,0% 0% Sønder Felding skole 2 100,0% 0% Tjørring skole 4 75,0% 25% Vestervangskolen 1 0,0% 100% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. 9.4 Lærernes efteruddannelse I forhold til lærernes uddannelsesniveau er der forskel fra skole til skole, hvilke fag der ikke varetages af linjefagsuddannede. De timetalsmæssigt mindre fag som Natur/teknik, kristendom og historie er dækket i mindre grad. Dette skyldes ikke nødvendigvis at skolerne mangler linjefagsuddannede lærere, det kan også skyldes ledelsens ønske om at prioritere arbejdsopgaverne anderledes.

68