Specialklasser i Herning Kommune

Transkript

1 Specialklasser i Herning Kommune I Herning Kommune arbejder vi ud fra de to målspor om at alle børn er en del af fællesskabet og at alle børn skal blive så dygtige, de kan. Det betyder samtidig, at det er vigtigt, at alle børn får så godt et skoletilbud så muligt, som passer til den enkelte elev. I Herning Kommune har vi en ambition om, at så mange børn som muligt skal undervises i deres hjemmemiljø. Det er der flere grunde til, bl.a. at: 1) Det er afgørende for børn og unges trivsel at føle, at de er en del af et fællesskab. Studier har påvist, at det vigtigste for børns trivsel er relationerne til og venskaberne med de andre børn. 2) Inklusionsarbejdet gavner alle børn og unges trivsel. Inklusionsarbejdet er ikke en aktivitet rettet mod en særlig gruppe af børn, men et generelt menneskesyn eller et mindset i forhold til hele børnegruppens trivsel. Målet med inklusion er, at alle børn føler sig som en aktiv del af fællesskabet både fagligt og socialt. 3) Forskningen viser, at elever, der ekskluderes til et specialtilbud, har sværere ved at bestå folkeskolens afgangsprøve end elever på almenområdet, og der er efterfølgende langt færre, der påbegynder en ungdomsuddannelse. 4) Forskning har vist, at når et barn får en diagnose og ekskluderes til et specialtilbud, opstår der en tendens, hvor fagfolk og forældre automatisk sænker deres forventninger til barnet. Barnet risikerer derfor at få lave forventninger til sig selv og præstere dårligere. 5) I Danmark ekskluderes rekordmange elever sammenlignet med lande som Sverige, Norge, Schweiz, Tyskland, m.fl., som er europæiske lande, vi normalt sammenligner os med i forhold til børn og unge området. De to målspor udelukker dog ikke, at det bedste skoletilbud for nogle elever kan være at modtage undervisning i et segregeret tilbud også kaldet specialundervisning. Definitionen på specialundervisning i nærværende notat er, at eleven ekskluderes fra deres hjemme-klasse. I flere år har der været et mål om, at maksimalt 4% af kommunens elever måtte segregeres. Udviklingen er dog gået den anden vej, så der i dag er ca. 5%, der får et skoletilbud i et segregeret tilbud, og dermed modtager undervisning uden for deres hjemme-klasse. Udviklingen i antallet af elever, der modtager specialundervisning, ses i figur 1. Tabel 1 viser hvilke skoler, de elever, der modtager undervisning i et segregeret tilbud, går i. 1

2 Antal elever Inklusionseftersyn november 2017 Figur 1. Udvikling i antallet af elever, der modtager specialundervisning 472 Antal elever i et specialiseret tilbud Note: Tal pr. 5. september det pågældende år. Tabel 1. Fordelingen af elever, der modtager specialundervisning Specialklasser Huset Helius Vol Herningsholm Lundgaard Sønderager Åmoseskolen Centerklasser Andre kommuner Skærgården Marilyn Ann TOTAL Note: Alle pr. 5. september det pågældende år. Vol. 2 benyttes også af elever, fra andre kommuner, som er på ophold på Sparta. Pr er der mellem elever. 2

3 Udviklingen i antallet af elever, der modtager undervisning i et specialiseret tilbud, sker på trods af: - At der er igangsat en ny Inklusionsstrategi - At der er lagt ikke ubetydelige midler ud til skolerne - At de enkelte skoler målrettet har arbejdet med området - At der er sket en stor kompetenceudvikling af mange medarbejdere (ART, AKT m.v.) - At mange skoler er ved at implementere Herningmodel Skole - At der er et tæt samarbejde mellem institutionerne og skolerne om en hensigtsmæssig overgang fra børnehave til skole for udsatte børn - At der gennem skolebestyrelserne er sat fokus på forældrenes rolle og ansvar - At der målrettet arbejdes med anti-mobbestrategier Stigningen i antallet, der ekskluderes, har også medført, at udgiften til området har været kraftigt stigende. Selvom udskillelsesprocenten kun stiger svagt, så er der en kraftig stigning m.h.t. antallet, der udskilles til tilbud på Sønderagerskolen indenfor autismeområdet. Et tilbud der er en økonomisk stor udgift. Udviklingen i udgifterne til specialområdet over de ses fire år ses i de tre nedenstående figurer. Figur 2 viser stigningen i udgifter til Herning Kommunes specialklasser, mens Figur 3 viser udviklingen i udgifter til de takstfinansierede tilbud. Slutteligt ses den samlede udvikling i udgifterne til specialområdet i Herning Kommune fra Figur 2. Udvikling i udgifter på specialklasser på Herning Kommunes folkeskoler Specialklasser på kommuneskoler *) Note: *) Forventet forbrug i 2017 på basis af bogført forbrug Bemærk: eksklusiv befordring. Kommunale specialklasser: klasser på Gjellerupskolen, Gullestrup (2016 &2017), Hammerum Skole, Holtbjergskolen (2014 & 2015), Lind Skole ( ), Sinding-Ørre Midtpunkt, Sunds-Ilskov Skole, Sdr. Felding Skole, Vestervangskolen, Vildbjerg Skole, Munkgård. Alle beløb er omregnet til 2017 pristal. 3

4 Figur 3. Udvikling i udgifter til de takstfinansierede tilbud Note: *) Forventet forbrug i 2017 på basis af bogført forbrug Bemærk: eksklusiv befordring. Takstfinansierede tilbud: Centerklasser på Herningsholmskolen, Lundgårdskolen, Skolen på Sønderager og Åmoseskolen, tilbud der køber i andre kommuner og hos regionen. Alle beløb er omregnet til 2017 pristal. Figur 4. Samlede udgifter til specialområdet i Herning Kommune Specialskole egne, andre kommuner, region *) Udgifter til specialområdet pristal *) Specialklasser på kommuneskoler Specialskole egne, andre kommuner, region Note: *) Forventet forbrug i 2017 på basis af bogført forbrug Bemærk: eksklusiv befordring. Alle beløb er omregnet til 2017 pristal. Der er ingen tvivl om, at den incitamentsstruktur, der er på området, ikke understøtter inklusionsstrategien. Dette skal samtidig ses i lyset af, at mange lærere i dag oplever et stigende antal elever, der har svært ved at blive undervist indenfor skolens almindelige rammer. Særligt har mange elever adfærdsmæssige udfordringer, der presser skolens almindelige undervisning. Incitamentsstrukturen kan også medføre, at det bliver vanskeligere for elever at komme tilbage til normalområdet. 4

5 Ligeså kan vi konstatere, at vores psykologer i dag bruger rigtig mange ressourcer på udredning af børn i stedet for at arbejde konsultativt og vejledende. Lovmæssigt kræves der en pædagogisk psykologisk vurdering af børn og unge, før de kan blive henvist til segregerede tilbud. Opgaven Overordnet er det vigtigt, at den samlede rapportering afspejler såvel et fagligt som et økonomisk aspekt. Det er opgaven: - Lave en midtvejsevaluering af Inklusionsstrategien - At komme med bud på en ny incitamentsstruktur, der i højere grad understøtter inklusionsstrategien. Herunder. a. se på hvordan en sådan ny struktur kan indfases, så det giver skolerne mulighed for at omstille sig b. se på hvordan modellen kan rumme de store størrelsesmæssige forskelle, der er på skolerne i Herning Kommune c. se på hvordan modellen kan rumme de socioøkonomiske forskelle, der er i Herning Kommune d. se på hvordan modellen kan understøttes gennem inklusionsstrategien og forskellige pædagogiske og ledelsesmæssige tiltag e. se på hvordan man kan sammensætte en visitationsprocedure, der passer til modellen f. se på dagtilbuddenes rolle og overgange ift. inklusionsstrategien - Se på hvordan de ressourcer, der er i CBF og i CBL centralt, bedst muligt understøtter såvel Inklusionsstrategien generelt som den nye incitamentsmodel specifikt. Det handler ligeledes om at se på, hvordan PPR-funktionen bedst muligt kan understøtte inklusionsarbejdet - Se på om de segregerede tilbud, der er i Herning Kommune i dag har det rigtige indhold, samt se på ressourcemodellen på området - Opbygge et informationssystem med retvisende og relevante data Herunder også: - Undersøge hvilke erfaringer andre kommuner har gjort sig, som kan være vigtige at tage med i arbejdet - Undersøge om der er andre kommuner, som er i gang med en lignende proces, og hvor man kan udveksle erfaringer 5

6 Organisering Organiseringen fremgår af nedenstående figur Styregruppe: Børn og Unges chefgruppe er styregruppe på området med direktøren som formand. Implementeringsgruppe: - Områdeleder fra CBF - Psykolog faglig leder CBF - Repræsentanter fra skolelederne og daginstitutionslederne - Centerlederen på skoleområdet fra CBL - Centerchefen fra CBL (formand) - Konsulent fra CBL Herunder nedsættes der de nødvendige arbejdsgrupper bl.a. Gruppe A Udarbejdelse af model: Centerleder på skoleområdet (formand) Områdeleder fra CBF Psykologfaglig leder CBF Økonomikoordinator CUO Pæd. Adm. Leder CBL Konsulent CBL Når gruppen har forelagt sit arbejde for Gruppe C, nedlægges gruppen. Gruppe B Data gruppe Områdeleder CBF (formand) Økonomi medarbejder (skoleområdet) CUO Viceskoleleder Vestervang skolen 6

7 Gruppe C Økonomigruppe Økonomikoordinator CUO (formand) Områdeleder CBF Centerleder på skoleområdet Konsulent CBL Gruppe D Indsamling af data, modeller m.v. fra andre kommuner Centerleder på skoleområdet (formand) Konsulent CBL Gruppe E Dagtilbuddenes rolle og overgange mv. Centerleder på daginstitutionsområdet (formand) Konsulent i CBL Repræsentanter fra daginstitutions- og skolelederne Senere igangsættes arbejdsgrupper m.h.t. bl.a. tilbudsdelen, argumentationsdelen m.v. Følgegruppe: Den ene følgegruppe vil bestå af Q-udvalget. Derudover nedsættes en følgegruppe med deltagelse af de faglige organisationer, så de får mulighed for løbende at følge arbejdet og komme med deres bemærkninger og erfaringer. Tidsplan 2017 Sep. dec. Grundarbejdet tilrettelægges centralt i Børn og Unge forvaltningen 2017 Nov. Godkendelse i Børne- og Familieudvalget 2018 Jan. april Arbejde i de forskellige arbejdsgrupper m.v. April Fremlæggelse på budgetkonference April sep. Det egentlige arbejde igangsættes med udgangspunkt i Budget-konferencens pejlinger Inddragelse af skolenetværkene Sep. nov. Politisk behandling, høring m.v. Ultimo dec. Beslutning 7

8 Bilag 1 Oversigt over de forskellige specialtilbuds målgruppe Centerklasser Specialklasser Specialtilbud Herningsholmskolen Lundgårdskolen Skolen på Sønderager Åmoseskolen Gjellerupskolen Gullestrup Skole Sdr. Felding Centralskole Sinding-Ørre Midtpunkt (Huset) Snejbjergskole/Munkgård Sunds-Ilskov Skole, Sunds Vestervangskolen Vildbjerg Skole Hammerum Lind Målgruppe Svære generelle indlæringsvanskeligheder, Downs syndrom o.l. Cerebral parese og andre erhvervede hjerneskader Autisme Autisme, generelle indlæringsvanskeligheder, multiple funktionsnedsættelser, udadreagerende adfærd, socioemotionelle vanskeligheder, Socioemotionelle vanskeligheder, udadreagerende adfærd Socioemotionelle vanskeligheder 8