2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet 1

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 1 FORORD LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Politiske visioner for skolevæsnet SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Tilliden til og trivslen i folkeskolen Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Øvrige resultater Ordlæseprøve INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Elevtal Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER

3 1 FORORD Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre at samarbejdet og dialogen mellem politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen sker på et oplyst og dokumenteret grundlag. Kvalitetsrapporten er en status pr. 1. oktober 2014 og indeholder en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede kommunale skolevæsen i Herning Kommune. Vurderingen baseres fortrinsvis på oplysninger, der beskriver resultater, kvalitetsoplysninger og skoleledernes vurdering af egen skole. Desuden indeholder kvalitetsrapporten en sammenfatning af skolebestyrelsernes vurderinger. 3

4 2 LÆSEVEJLEDNING 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Ønsket med denne kvalitetsrapport har været at sætte fokus på nogle parametre, der tilsammen kan sige noget om kvalitet i undervisningen. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger. Som led i Folkeskolereformen er der på forhånd udvalgt en række indikatorer for kvalitet, nemlig karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse, resultater af nationale test, overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, resultater af den obligatoriske trivselsmåling samt oplysninger om klager til Klagenævnet for specialundervisning. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Dette er den 6. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune, den 2. rapport som udarbejdes i systemet: Hjernen og Hjertet, og den 1. rapport som udarbejdes med udgangspunkt i den nye bekendtgørelse for kvalitetsrapporter. Som følge af Folkeskolereformen, som trådte i kraft i skoleåret , har ønsket været at forenkle kvalitetsrapporten og få styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. Kvalitetsrapporten skal på en enkel og overskuelig måde angive retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne. Hovedsigtet har været, at den nye kvalitetsrapport skal: Være et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne Have fokus på de fremadrettede tiltag Udarbejdes hvert andet år Fokusere på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal Understøttes digitalt Der vil derfor være en række forskelle på denne og tidligere rapporter. Disse forskelle kommer primært til udtryk i forhold til layout i tekst og tabeller samt ikke mindst i forhold til Kvalitetsrapportens opbygning. Ændringen af it-system betyder imidlertid også, at en række tal vil blive opgjort på en anden måde end tidligere, hvilket får betydning for opgørelsen af historik på nøgletal. 4

5 Den digitale understøttelse betyder at de fleste data er trukket fra Styrelsen for It og Læring (STIL)s datavarehus: Ledelses Informations System (LIS). Styrelsen for It og Læring påtager sig en stor del af arbejdet med at indsamle data og beslutte, hvordan nøgletallene skal beregnes. Dette øger overskueligheden, letter den administrative arbejdsbyrde hos både skolelederne og forvaltning samt giver mulighed for at vi kan tale om det samme på tværs af skoler og kommuner. Det bevirker også at en række af dataene nu opgøres på en ny måde, hvilket igen betyder, at ikke alle tal i denne rapport kan sammenlignes direkte med data for de foregående rapporter. Der udarbejdes én kommunal kvalitetsrapport. Samtidig udarbejder hver skole sin egen, lokale kvalitetsrapport med tilhørende udviklingsplan. Ideen er, at skolelederne bliver præsenteret for de nyeste data for deres respektive skoler, og vil dermed have det bedste grundlag for at beslutte, hvilke mål og tiltag, der vil være mest hensigtsmæssige i forhold til at sætte mål for næste skoleår. Dermed får skolelederne et grundlag for at diskutere kvalitet og mål i ledelsesteamet, med skolebestyrelserne, med det pædagogiske personale og med forvaltningen og det politiske niveau. Skolebestyrelserne formulerer en udtalelse til den lokale kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler er udarbejdet i perioden november til januar ( ). Kvalitetsrapporten har sin baggrund i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolens 40 a, stk. 5, jævnfør lovbekendtgørelse nummer 665 af 20. juni Folkeskolelovens 40 a pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen. 2.2 Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten for Herning Kommune er opbygget med fire kapitler: Forord, Læsevejledning, Introduktion til skoleområdet, Sammenfattende helhedsvurdering og Opfølgning på eventuelle handlingsplaner Resultater Kvalitetsoplysninger Skolebestyrelsernes sammenfattende konklusion Data til de fire kapitler er primært hentet via LIS, og skolelederne har skullet for forholde sig til deres egne data i skolerapporterne, mens nærværende rapport forholder sig til data for det samlede kommunale skolevæsen. 5

6 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Herning Kommune havde pr. 1. januar folkeskoler, heraf 18 skoler med elever til og med 6. klasse og 16 skoler med elever til og med 9. klasse. 2 skoler har ikke eget skoledistrikt, nemlig Åmoseskolen og Skolen på Sønderager. Dertil kommer ungdomsskolen UngHerning. Fra lukkes 3 skoler, nemlig Holtbjergskolen, Nøvling Skole og Feldborg Skole. I samme ombæring sker en række fusioner: Sunds Skole og Ilskov Skole slås sammen til én skole på to matrikler. Skolen har ikke fået navn endnu. Aulum Byskole og Hodsager Skole slås sammen til én skole på to matrikler. Skolen har ikke fået navn endnu. Arnborg Skole og Kølkær Skole slås sammen til én skole på to matrikler. Skolen har endnu ikke fået navn. Fra har Herning Kommune derfor 26 folkeskoler, heraf 11 skoler til og med 6. klasse og 15 skoler til og med 9. klasse samt Skolen på Sønderager, Åmoseskolen og ungherning. De tre skoler der lukkes er undtaget fra at udarbejde udviklingsplaner for det kommende skoleår. Det samme gælder for de skoler, som sammenlægges. I stedet udarbejder disse skoler planer for fusionen. 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet Herning Kommune vil fortsat sikre et udviklingsorienteret skolevæsen, hvor åbenhed, nærvær og demokrati er centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag. Fundamentet er intentionerne i Folkeskoleloven samt Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik, der blev vedtaget i Børne- og Ungepolitikken har fokus rettet mod udviklingen af gode og inspirerende læremiljøer, der skal udfordre den enkelte elev i forhold til aktiv udfoldelse samt i opbygningen af sunde vaner. Børne- og Ungepolitikken tager udgangspunkt i følgende målsætninger: Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og ved overgangen mellem ungdom og voksenliv. Der skal desuden være sammenhæng i sagsbehandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. 6

7 Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. Politiske målsætninger For Byrådsperioden er der opstillet 2 fokusområder, nemlig Flere inkluderes i almenområdet og Flere gennemfører en ungdomsuddannelse - Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Hvert af disse fokusområder indeholder flere veje til målet, som skolerne skal arbejde med i løbet af de 4 år. Flere inkluderes i almenområdet I 2012 ekskluderedes 1,9 % af børn i dagtilbud og 4,8% af folkeskoleleverne til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Der er derfor behov for en sammenhængende inklusionsstrategi for hele 0-16 års området. Andelen af ekskluderede børn i dagtilbud skal nedbringes til 1,6%, mens andelen af folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015 Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Forældresamarbejde Reflekteret praksis Forældresamarbejde: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne Vurdering af bogkuffertprojektet til alle to-årige Reflekteret praksis: Dialogisk læsning Implementering af passion for læring Implementering af sprog- og læsestrategi I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning, Sundhedsplejerske og Dagtilbud) I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de børne/elevinitierede aktiviteter Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Alle børn skal blive så dygtige, de kan I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til 95% i Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Lederskab i et børneperspektiv Kvalitetsudvikling Lederskab i et børneperspektiv: Gruppe/stue- og klasseledelse Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler og dagtilbud Teamsamarbejde Entreprenørskab i skolen 7

8 Kompetenceudvikling i forhold til lederskab af børne og elevgrupper Herning UNICEF by 2015 Kvalitetsudvikling: Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Meningsfuld dokumentation og evaluering Implementering af Strategi for Matematik og Natur Implementering af skolereformen Implementering af IT- og Mediestrategien i dagtilbud og skoler Velfærdsteknologi i dagplejen Indsats mod drop-outs Kompetenceudvikling i forhold til kompetenceplanen Deltagelse i projekt Fremtidens Dagtilbud Udarbejdelse af handeleplaner for implementeringen af elementer fra forebyggelsesplanen i relation til sundhedsfremme Centralt understøttede projekter Center for Børn og Læring understøtter en lang række projekter på skolerne som led i arbejdet med de kommunale målsætninger. Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Udbudt kursus via Kompetencehuset af 2 omgange, men har haft for få tilmeldinger. Kursus aflyst, men forventes udbudt senere. Igangsætning af projekt Bogkuffert til alle to-årige Stor procentdel af kufferterne bliver hentet på biblioteket. Sundhedsplejen tager indholdet med til barnet ved to et halvt års besøget, hvis kufferten ikke er hentet. Udleverede kufferter er optalt den Fra kan udleveres 880 kufferter. 539 er udleveret, hvilket svarer til 61%. Dialogisk læsning Der læses dialogisk med alle tosprogede børn, der er vurderet til at have behov for en målrettet sprogstøtte i andetsproget dansk. I enkelte dagtilbud arbejdes der endvidere målrettet med dialogisk læsning med alle børn. I 2014 er der fokus på dialogisk læsning i dagpleje og vuggestue med projekt Parat Skolestart, Læs og leg med børn i alderen 2-3 år, der skønnes at have behov for en systematisk sprogstøtte. I projektet indgår inddragelse af forældrene i den dialogiske læsning. Projektperiode: Materialer (boglister, boghæfter og metode) er tilgængelige for alle dagtilbud og dagplejen, dermed er der mulighed for at læringsværktøjet kan udbredes til alle børn, der har behov for det. Ovenstående skal ses i sammenhæng med Bogkufferten til alle 2 årige. Implementering af passion for læring Passion for læring har været politisk behandlet, og UngHerning står nu for driften af tilbud til elever i klasse. Sammen med Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg er vi ved at starte et Midtjysk netværk, der på kort sigt har som mål at lave en temadag for lærere og ledere. Der har været afholdt 3 møder i dette netværk. Implementering af Strategi- og handleplan for sprog- og læsning 21 daginstitutioner har udarbejdet egen Strategi- og handleplan, 8 er i gang og 3 har ikke. 24 har plan for overgangen. 8

9 3 SFO er har udarbejdet egen Strategi- og handleplan, 1 er i gang og 3 har ikke. 4 har arbejdet med overgangen. 26 skoler har udarbejdet egen Strategi- og handleplan, 5 er i gang, og 2 har ikke. 19 har plan for overgange, 12 har ikke. I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning, Sundhedsplejerske og dagtilbud) Forebyggelse: Der er afholdt 3 årlige forebyggelsesmøder med SSD/SSP. Deltagerkredsen kan tælle knap 200 mennesker samlet. Forebyggelsesorganiseringen skal evalueres i indeværende efterår. I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter Sverigesprogrammet inklusion: Der er udarbejdet projekt og distrikterne arbejder pt med afprøvning. Arbejdsgruppen står pt på stand by. Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler Pals: Sdr. Felding, Kølkær, Gullestrup Haderup, Arnborg LP- skole: Brændgård, Sunds, Lundgård, Højgård, Skarrild, Snejbjerg, Hammerum, Skalmeje, Herningsholm, Kibæk, Vinding, Timring, Lind, Ørnhøj, Gjellerup, Ilskov PALS - LP - Hvornår påbegyndte skolerne deres implementering: Arnborg Skole: PALS 14 Aulum Byskole: LP 16 Brændgårdskolen: LP 08 Engbjergskolen: Feldborg skole: PALS 11 Gjellerupskolen: LP 13 Gullestrup Skole: PALS 09 Haderup skole: PALS 10 Hammerum skole: LP 10 Herningsholmskolen: LP 11 Hodsager skole: LP 14 Holtbjergskolen: PALS 08 Højgårdskolen: LP 09 Ilskov skole: LP 13 Kibæk skole: LP 11 Kildebakkeskolen: Kølkær skole: PALS 09 Lind skole: LP 11 Lundgårdskolen: LP 09 Nøvling skole: PALS 11 Sdr. Felding skole: LP 08 Sinding skole: Skalmejeskolen: LP 10 Skarrild skole: LP 09 Snejbjerg skole: LP 09 Sunds skole: LP 08 Skolen på Sønderager: Timring skole: LP 11 Tjørring skole: Vestervangskolen: Vildbjerg skole: 9

10 Vinding skole: LP 11 Ørnhøj skole: LP 12 Entreprenørskab i skolen 37 lærere har været gennem uddannelsesforløbet i Der har været afholdt en temaeftermiddag for skoleledere og tovholdere om 10 bevægelser mod mere innovation i undervisningen med oplæg af Dorrit Sørensen. 20 skoler deltager i tovholdernetværket. 3 pionerlærere udgør udviklingsgruppen. Skolekonference er inspiration- og videndelingsplatform. 4 skoler deltager i CECI-projekt sammen med Andalucien. Samarbejde med Innovation i folkeskolen i regionen. Samarbejde med Fonden for entreprenørskab. Udviklingstendens: hele lærergruppen uddannes Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger Vi har i forbindelse med tilrettelæggelse af skabelonen for kvalitetsrapporten forberedt ny praksis vedrørende brug af trivselsmålinger. Fremover vil alle skoler foretage en trivselsmåling hvert år. UVM har nedsat en ekspertgruppe, der udarbejder spørgsmål til de obligatoriske trivselsmålinger. Disse forventes færdige i foråret 2015 og vil være en del af DCUMs termometer. Hidtil har skolerne skullet udarbejde en trivselsmåling hvert 3. år. Nogle har anvendt DCUMs termometer, mens andre har anvendt klassetrivsel.dk. Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Differentierede læreprocesser er en videreudvikling af undervisningsdifferentiering, som også tager højde for dagtilbud. Desuden kan det tænkes ind i forhold til et projekt som Industrien som karrierevej. Der har været 6 decentrale projekter, som har udmøntet sig i en skriftlig evaluering og små film, der beskriver resultatet. Begge har været forelagt BFU. Der er udviklet en rammeforståelse, som er blevet præsenteret for skoler i kommunen, og som ligger til grund for meget af arbejdet. Projektet kan anses som værende færdigt. I forbindelse med projektet er der afholdt læreprocesser for det undervisende personale på 13 skoler. Meningsfuld dokumentation og evaluering Der er udarbejdet en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet der dækker 2013 og Ligeledes er der udarbejdet en kvalitetsrapport for skolerne der dækker Fremover vil arbejdet med kvalitetsrapporterne på dagtilbuds- og skoleområde blive synkroniseret og vil derfor være klar til politisk behandling ultimo marts hvert andet år i lige år. Implementering af strategi for natur og naturfænomener CBL har udarbejdet en strategi og handleplan for matematik og natur, der skal til politisk høring. CBL modtager bistand fra UVM (Læringskonsulenterne). Strategien er blevet politisk behandlet i december Forberedelse og implementering af kvalitetselementerne i skolereformen Vi har indgået et samarbejde med Undervisningsministeriets Læringskonsulenter vedrørende implementeringen af Strategi og handleplan for matematik og natur. Fokus retter sig især på arbejdet med læringsmål. Herningsholm og Snejbjerg Skole deltager. Hammerum skole deltager i Demonstrationsskoleforsøg med IT. CBL har afholdt 2 oplæg om målstyret undervisning på kommunens skoler samt 1 oplæg for skolebestyrelsesmedlemmer og Børne- og Familieudvalget på Samrådsmøde januar Skabelonen for kvalitetsrapporten er tilrettet og udviklet i forhold til at understøtte den nye bekendtgørelse. Implementering af IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler Der er udarbejdet IT -og medieplan for Dagtilbud. Planen indeholder: IT som redskab for børns leg, læring og udvikling IT kvalitetssikring og dokumentation 10

11 Netværksdannelse og videndeling Kompetenceudvikling Udviklingsmiljøer IT-Udstyr Skoleområdet: Computing: Ca enheder til elever Indkøb af nye og levetidsforlængelse af eksisterende pc ere Etableret hjemme - pc-ordning Udskiftning af 1200 lærer pc ere Opstartstid på ca. 30 sek. med SSD og Win 8 Adgang alle steder fra med Direct Acces Indkøbt fælles kommunale læremidler: Gyldendal Portaler og Webprøver Indkøbt fælles understøttede materialer: Lær-IT,Ordbogen.com, CD-ord Web 2.0 værktøjer: Skoletube Kompetenceudvikling i tilknytning fagene: 30 kurser/studiekredse med IT som omdrejningspunkt: ca. 450 deltagere Forsøgsprojekter på ipad og Win 8 tablet Indsats mod drop-outs På grund af udefrakommende omstændigheder er projektet ikke blevet gennemført. Dog er drøftelser om indholdet i kurset og planlægningen påbegyndt. Projektet er rykket frem til Projekt industrien som karrierevej Det tre årige projekt Industrien som Karrierevej, handler om, hvordan vi får flere unge til at uddanne sig og vælge job og karriere inden for industri- og erhvervsvirksomhederne i vores lokalområde. Projektet er nu i den fase, hvor det skal overdrages til drift. Fokus er på, at oparbejde mere viden om netop karrieremulighederne hos både elever i folkeskolen primært udskoling - hos lærerne og hos forældrene. Dette med afsæt i, at billedet af, hvad en uddannelse og karriere inden for industri- og erhvervsliv er, er forældet, og at de mange muligheder, der er her er ukendte. Initiativerne er eksempelvis: Erhvervspraktik med fokus på industrivirksomheder Forældremøder på virksomheder Personalemøder på virksomheder Undervisningsforløb i samarbejde med erhvervsvirksomheder eller erhvervsskole De rullende ungdomsuddannelser Entreprenante forløb i samarbejde med virksomheder Uddannelsesmesser Skoleskills 11

12 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Det generelle niveau Dette afsnit præsenterer en sammenfattende helhedsvurdering for Herning Kommunes samlede skolevæsen. Det giver bedst mening og den største forståelse for at indgå i en dialog om kvalitet, når resultaterne ses i sammenhæng. Overordnet set har Herning Kommune nogle rigtig gode folkeskoler, som løser deres opgave godt. Eleverne klarer sig generelt godt i testene, de får gode karakterer, de gennemfører en ungdomsuddannelse samtidig med at folkeskolerne løser inklusionsopgaven. Elevernes fravær er lavt. Der indgår ikke trivselsmålinger i denne kvalitetsrapport, hvilket skyldes at data herfor ikke er tilgængelige i LIS før i foråret Data trivselsmålingerne vil fremover indgå som obligatoriske indikatorer. Den sammenfattende helhedsvurdering baserer sig på følgende indikatorer om kvalitet: De nationale test Karakterer i afgangsprøven Socioøkonomiske referencer Overgang til ungdomsuddannelser Sprogvurdering Inklusion Elevfravær Trivselsmåling I det følgende beskrives de enkelte bullits overordnet. Det vil være muligt at bladre om i kvalitetsrapporten og finde uddybende modeller og forklaringer til de enkelte indikatorer. Nationale test I skoleåret 2013/2014 opnår Herning Kommune (eksklusive specialskoler) ikke et resultat i de nationale test for dansk, læsning og matematik, hvor mindst 80 procent af eleverne opnår et resultat der kan karakteriseres som enten "godt, rigtigt godt eller fremragende" på den kriteriebaserede skala. I skoleåret 2013/2014 opnår Herning Kommune (eksklusive specialskoler) delvist et resultat i de nationale test, hvor andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik stiger år for år. For dansk, læsning indfries målsætningen for 2. og 4. klasses vedkommende, mens den ikke indfries for 6. og 8. klasses vedkommende. For matematik indfries målsætningen for 6. klasses vedkommende, men ikke for 3. klasse. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen, karakterer i de bundne prøvefag De fleste elever aflægger prøver i 9. klasse. Det kommunale gennemsnit er 95%, hvilket ikke inkluderer de elever, som af forskellige årsager går op til sygeprøve i august og heller ikke enkelt-inkluderede elever, der kun tager prøve i nogle fag. I dansk opnår eleverne et samlet gennemsnit på 7,1, hvilket er en lille forbedring i forhold til de tidligere år. Dette gennemsnit er beregnet ud fra resultaterne i disciplinenerne: læsning, mundtlig, retstavning og skriftlig. Bedst klarer eleverne sig samlet set i den mundtlige disciplin, hvor eleverne opnår et gennemsnit på 7,9. Resultatet for Herning Kommunes folkeskoler ligger i skoleåret 2013/2014 0,4 over landsgennemsnittet. 12

13 I matematik opnår eleverne et samlet gennemsnit på 6,8, hvilket er en lille forringning i forhold til tidligere år. Dette gennemsnit er beregnet ud fra resultaterne i disciplinerne: problemløsning og færdigheder. Resultatet for Herning Kommunes folkeskoler ligger 0,3 over landsgennemsnittet. I engelsk opnår eleverne et gennemsnit på 7,7, hvilket er 0,1 over landsgennemsnittet. I fysik/kemi opnår eleverne et gennemsnit på 6,9, hvilket er 0,4 over landsgennemsnittet. I forhold til køn klarer pigerne sig bedre i dansk end drengene, selvom begge grupper klarer sig bedre end landsgennemsnittet. I matematik klarer drengene sig bedre end pigerne, og begge grupper ligger bedre end landsgennemsnittet. I alle bundne prøver klarer pigerne sig markant bedre end drengene, men begge grupper ligger begge over landsgennemsnittet. Socioøkonomiske referencer Tabellen med socioøkonomiske referencer skal læses således, at "karaktergennemsnittet" angiver det opnåede karaktergennemsnit for den enkelte skole, mens den "socioøkonomiske reference" angiver det resultat, man kunne forvente af den pågældende skole. Nogle resultater er angivet med en *, hvilket betyder at resultatet er "statistisk signifikant". Alle folkeskoler i Herning Kommune opnår et højere gennemsnit end deres socioøkonomiske reference. Andel af elever med 02 eller derover i både dansk og matematik For skoleåret 2013/2014 opnår godt 90 procent af eleverne en karakter over 02 i dansk og matematik. Dette markerer et mindre fald i forhold til tidligere år, men er dog over landsgennemsnittet. Overgang til ungdomsuddannelser Elevernes uddannelsesstatus efter de går ud af folkeskolen følges ved 4 målinger: efter 3 måneder, efter 9 måneder, efter 15 måneder samt om eleverne forventes af fuldføre en ungdomsuddannelse inden 6 år. Der skelnes mellem, hvorvidt eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse, om de har afbrudt en ungdomsuddannelse eller om de ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Godt 80 procent af eleverne forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter de forlader folkeskolen. En relativ lav andel går i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter de forlader folkeskolen, men 89 procent af eleverne var i 2012 i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. For skoleåret 2013 gælder, at efter 3 måneder vælger 25 procent af eleverne en gymnasial uddannelse, mens 8 procent vælger en erhvervsfaglig uddannelse. For skoleåret 2012 gælder, at efter 15 måneder valgte 67 procent en gymnasial uddannelse, mens 20 procent valgte en erhvervsfaglig uddannelse. For skoleåret 2013 forventes 63 procent af eleverne at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse inden for 6 år, mens 17 procent forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Elevfravær Der skelnes mellem Ulovligt fravær, Sygdom og Lovligt fravær. Fraværet ligger generelt stabilt i perioden 2011/2012 til 2013/2014, og for alle 3 typers vedkommende under landsgennemsnittet. Sprogvurdering Overordnet set er læseresultaterne i Ordlæseprøve 1 i 1. klasse gode, da Herning Kommune i Strategi- handleplan for sprog og læsning har som mål at have 45 % sikre og hurtige læsere i 13

14 marts 1. klasse. Landsnormen er her på 41,4%, hvor eleverne i Herning Kommune ligger på 67,2 %, målet er derfor opnået fuldt ud. I Sprogvurderingen i 0. klasse er andelen af elever i særlig indsats fortsat for høj. Her er landsnormen på 5%, hvor Herning Kommune ligger på 9%. En række elever har derfor behov for en tidligere indsats. Gruppen af fokuserede elever ligger på 9%, hvor landsnormen ligger på 10%, her er resultaterne forbedret i forhold til tidligere. Samlet er den generelle indsatsgruppe derfor ligeledes forbedret, denne ligger nu på 82%, hvor landsnormen ligger på 85%. Inklusion Inklusionsprocenten for Herning Kommune har ligget stabilt på 95 procent i perioden 2011/2012 til 2013/2014. Dette er 1 procentpoint fra Byrådets målsætning om at 96 procent af eleverne skal inkluderes i almenområdet. Trivselsmåling Trivselsmålingen gennemføres i perioden fra den 26. januar til den 20. marts 2015 i form af en digital spørgeskemaundersøgelse. Resultater herfra forventes at være klar i LIS fra maj. Den obligatoriske trivselsmåling indgår først i kvalitetsrapporten i 2014/

15 5 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Alle skoler udarbejder udviklingsplaner på baggrund af de kommunale målsætninger for byrådsperioden Disse udviklingsplaner udarbejdes lokalt af skolelederne i forhold til de 2 målspor: Flere inkluderes i almenområdet Flere gennemfører en ungdomsuddannelse - alle børn skal blive så dygtige, de kan En eventuel lokal handleplan udarbejdet for skolens egne målsætninger 15

16 6 RESULTATER 6.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Introduktion til de nationale test De nationale test er it-baserede adaptive test, som siden 2010 årligt er blevet afholdt i folkeskolen. Der er tale om i alt 10 obligatoriske test fordelt på fagene dansk (læsning), matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Der testes i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin. Testenes funktion er først og fremmest at understøtte lærernes løbende evaluering af elevernes faglige niveau og derfor give en indikator på elevernes faglige niveau inden for hvert af de delområder, som hver test afdækker. Disse delområder kaldes profilområder. Hver af de nationale test består af tre profilområder. Eksempelvis er profilområderne i læsning sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. I matematik er de tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. Med den seneste folkeskolereform er det blevet besluttet, at resultaterne af de nationale test fremover skal gøres kriteriebaserede. Det betyder, at de nationale test ikke længere skal opgøres i forhold til landsgennemsnittet, men i forhold til fastlagte kriterier for, hvornår en elev eksempelvis er god til geometri. Fremover vil elevernes præstationer inden for hvert profilområde derfor kunne kategoriers som enten utilstrækkelig, mangelfuld, jævn, god, rigtig god eller fremragende. Den kriteriebaserede tilbagemeldinger af nationale test muliggør at testene bedre kan anvendes som et pædagogisk værktøj til understøttelsen af den faglige udvikling, ligesom resultaterne kan følges og sammenlignes over tid. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Ifølge folkeskolelovens 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner med videre, bortset fra opgørelser på landsplan samt testopgaver, fortrolige. Ansatte med flere, der virker ved skoler, og som modtageroplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger underlagt tavshedspligt. På grund af tavshedspligten har det hidtil ikke været muligt at vurdere resultaterne af de nationale test i forhold til andre kommuner. Det har derfor ikke været en let opgave at kommunikere resultaterne og forvaltningens vurdering af resultaterne hos kommunens skoler i eksempelvis kvalitetsrapporten. Resultaterne må ikke offentliggøres på en sådan måde, at de kan sammenlignes med andre skoler. Derfor er der valgt en metode, hvor de enkelte målsætninger indfries eller ej. 16

17 6.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80%,, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Kommunen, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau ift. 2012/13, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Kommunen, ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Landstal, ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau ift. 2012/13, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Kommunen, ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Landstal, ift. Nej Ja Nej Ja Nej Nej 2012/13 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 17

18 6.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel af 9. klasses elever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge fem bundne prøver samt to prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag. I det danske uddannelsessystem anvendes 7-trins-skalaen. Princippet i denne skala er, at jo tættere elevens præstation er på det beskrevne mål, desto højere karakter gives der. Karakteren 12 repræsenterer således den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Hvis der er et bestå krav, er eleven/den studerende bestået, når vedkommende opnår karakteren 02, 4, 7, 10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, hvis vedkommende opnår karakteren 00 eller -3. Karakteren 02 vil derfor være den laveste bestå-karakter. I modsætning til de nationale test baserer flere af afgangsprøverne sig på lærer og censorernes faglige vurdering. Folkeskolen giver karakterer fra 8. til 9. klasse, mens afgangsprøverne ligger i 9. og 10. klasse. Afgangsprøverne markerer således den sidste, afsluttende bedømmelse af elevernes faglige udbytte af deres skolegang, mens resultaterne af de nationale test muliggør og lægger op til videre tiltag. Tabellen viser, hvor mange elever som har aflagt alle prøver til afgangsprøverne i 9. klasse. Der kan være flere grunde til at en elev ikke går op til prøve. Dette kan skyldes sygdom på prøvedagen, fritagelse fra enkelte prøver eller manglende fremmøde. 18

19 Andel af 9. klasses elever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Tabellen viser andelen af 9. klasseelever, der har aflagt alle prøver fordelt på skoleniveau. I skolernes egne kvalitetsrapporter findes forklaringer på de enkelte skolers resultater Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, kommuneniveau Dansk Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk orden Dansk retskrivning Dansk skriftlig Kommunen, 7,1 6,8 7,9 6,8 6,9 Kommunen, 2012/13 6,9 6,6 7,8 7,0 6,4 Kommunen, 2011/12 6,8 6,7 7,2 6,4 7,0 6,7 Landstal, 6, Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Tabellen viser en oversigt over karaktergennemsnittet i faget dansk. Resultatet er desuden angivet i forhold til danskfagets discipliner Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, kommuneniveau (fortsat) Matematik Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 6,8 6,7 7,0 7,7 6,9 Kommunen, 2012/13 7,0 6,5 7,6 7,6 6,0 Kommunen, 2011/12 7,0 6,8 7,3 7,2 6,7 Landstal, 6, ,6 6,5 19

20 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Tabellen viser en oversigt over karaktergennemsnittet i fagene matematik, engelsk og fysik/kemi dansk. Resultatet for matematikfagets vedkommende desuden angivet i forhold til matematikfagets discipliner Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 6,3 7,8 7,1 6,6 6,6 7,5 Kommunen, 2012/13 6,2 7,8 7,1 6,9 6,5 7,4 Kommunen, 2011/12 6,2 7,4 7,3 6,9 6,5 7,3 Landstal, 6,0 7,4 6,7 6,3 6,4 7,1 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabellen viser en opgørelse i fagene fordelt på køn. For skoleåret 2013/2014 gælder, at både drenge og piger opnår en højere karakter end landsgennemsnittet. Pigerne klarer sig generelt noget bedre i dansk end drengene, mens drengene omvendt klarer sig lidt bedre end pigerne i matematik. For de bundne prøvefag klarer pigerne sig generelt bedre end drengene Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag Aulum Byskole 7,2 7,8 7,3 Brændgårdskolen 7,0 5,0 6,4 Gjellerupskolen 7,5 7,3 7,2 Haderup Skole 6,1 5,6 6,1 Hammerum Skole 6,5 5,8 6,4 Herningsholmskolen 7,6 7,8 7,7 Kibæk Skole 6,5 7,2 6,6 Lind Skole 7,4 7,4 7,5 Lundgårdskolen 6,3 6,6 6,7 Sdr Felding Centralskole 6,2 5,5 6,1 Skolen på Sønderager 8,1 7,8 8,1 Snejbjerg Skole 7,9 7,8 7,9 Sunds Skole 7,3 6,9 7,3 Vestervangskolen 6,9 7,0 6,8 Vildbjerg Skole 6,8 6,6 6,8 Vinding Skole 7,0 6,7 6,9 Kommunen, 7,1 6,8 7,1 Landstal, 6,7 6,5 6,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 20

21 6.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2012/ /12 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Aulum Byskole 7,3 6,7 7,8 7,1* 6,7 6,4 Brændgårdskolen 6,4 5,6* 5,8 5,4 6,5 5,8* Gjellerupskolen 7,2 6,9 7,8 7,1* 7,8 7,1* Haderup Skole 6,1 6,3 6,3 6,2 6,8 6,5 Hammerum Skole 6,4 6,2 6,7 6,0* 6,6 6,3 Herningsholmskolen 7,7 6,7* 7,2 7,0 7,0 6,6 Kibæk Skole 6,6 6,5 7,1 6,7 6,1 6,2 Lind Skole 7,5 6,9* 7,0 6,9 7,1 6,8 Lundgårdskolen 6,7 6,5 7,2 6,5* 7,3 6,9 Sdr Felding Centralskole 6,1 6,1 6,6 6,2 6,4 6,4 Skolen på Sønderager 8,1 7,3* 6,9 6,9 7,0 6,9 Snejbjerg Skole 7,9 7,1* 7,1 6,9 6,7 6,7 Sunds Skole 7,3 6,7* 7,0 6,7 7,2 6,7* Vestervangskolen 6,8 6,6 6,3 6,5 6,1 6,2 Vildbjerg Skole 6,8 6,4 7,2 6,7 7,4 6,5* Vinding Skole 6,9 6,6 6,9 6,7 7,2 6,9 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. De socioøkonomiske referencer er beregnet for samtlige grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. klasses prøvekarakterer for mindst 5 elever. Beregningen er dels sket i hvert prøve-fag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (eksklusive dansk orden). 21

22 6.2.4 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Modellen beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Modellen skal give mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik,, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

23 6.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Modellen beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Modellen kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. De nyeste tal er fra skoleåret 2011/2012. For de elever, der gik ud af 9. klasse var 82 procent af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er 1 procentpoint højere end landsgennemsnittet. Drengene tegner sig for den største andel, idet 85 procent af drengene var i gang med en ungdomsuddannelse, mens 79 procent af pigerne var i gang. For de elever, der gik ud af 10. klasse var 72 procent af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er 3 procentpoint lavere end landsgennemsnittet. Her tegner drengene sig for den laveste andel, idet kun 60 procent af drengene var i gang med en ungdomsuddannelse, men 82 procent af pigerne var i gang Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

24 Modellen angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 24

25 6.3.2 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus efter 15 måneder er ikke tilgængelig for årgang Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 25

26 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Årgang 2013 Årgang 2012 Aulum Byskole 33,3% 100,0% Brændgårdskolen 53,2% 89,8% Gjellerupskolen 35,4% 95,5% Haderup Skole 33,3% 93,8% Hammerum Skole 39,2% 85,2% Herningsholmskolen 29,4% 76,4% Kibæk Skole 36,0% 89,3% Lind Skole 20,7% 92,3% Lundgårdskolen 30,5% 90,9% 26

27 3 måneder 15 måneder Sdr Felding Centralskole 37,8% 97,3% Skolen på Sønderager 44,0% 83,7% Snejbjerg Skole 95,8% Sunds Skole 32,4% 87,2% Vestervangskolen 25,0% 87,1% Vildbjerg Skole 21,7% 93,0% Vinding Skole 31,8% 96,2% Kommunen 32,8% 89,3% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Skoler, hvor der der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser en oversigt over, hvorvidt eleverne efter henholdsvis 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. 27

28 6.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Det gennemsnitlige elevfravær i procent, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser samt 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Elevfraværet opdeles i tre årsagskategorier: Fravær på grund af sygdom Fravær med skoleledernes tilladelse (ekstraordinær frihed) Ulovligt fravær Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres Det gennemsnitlige elevfravær i procent,, skoleniveau Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Arnborg Skole 0,8% 2,1% 0,3% Aulum Byskole 0,0% 2,5% 0,9% Brændgårdskolen 0,6% 3,2% 1,3% Engbjergskolen 0,2% 2,1% 1,1% Feldborg Centralskole 0,0% 3,4% 1,2% Gjellerupskolen 0,2% 1,8% 1,7% Gullestrup Skole 0,4% 3,4% 1,0% Haderup Skole 0,8% 2,3% 1,1% Hammerum Skole 0,8% 1,5% 1,1% Herningsholmskolen 0,3% 2,7% 1,5% Hodsager Skole 0,0% 1,1% 0,8% Højgårdskolen 0,1% 1,9% 1,1% Ilskov Skole 0,1% 2,0% 0,9% Kibæk Skole 0,1% 2,0% 1,2% Kildebakkeskolen 0,0% 2,0% 1,0% Kølkær Skole 0,5% 2,1% 1,2% Lind Skole 0,5% 1,9% 1,2% Lundgårdskolen 0,4% 2,1% 0,8% Nøvling Skole 0,1% 1,1% 1,2% Sdr Felding Centralskole 0,4% 2,8% 1,3% Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen 0,1% 2,3% 1,0% 28

29 Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Skalmejeskolen 2,8% 1,4% Skarrild Skole 0,0% 1,8% 0,9% Skolen på Sønderager 1,8% 3,3% 1,9% Snejbjerg Skole 1,3% 2,7% 0,3% Sunds Skole 0,1% 2,2% 1,0% Tjørring Skole 0,5% 2,4% 1,1% Vestervangskolen 1,4% 2,4% 1,5% Vildbjerg Skole 0,2% 3,0% 1,0% Vinding Skole 0,1% 3,1% 1,6% Åmoseskolen 0,3% 3,4% 3,2% Ørnhøj Skole 0,2% 2,2% 1,3% Kommunen, 0,5% 2,4% 1,2% Landstal, 0,9% 2,9% 1,5% Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, december Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse, kommuneniveau Antal sprogvurderinger 2012/ /12 Kommunen Kilde: Rambøll Sprog Rambølls sprogvurdering er benyttet i og 2012/13. I 2011/12 deltog skoler fra kommunen i et pilotprojekt, hvilket er årsagen til det relativt beskedne antal sprogvurderinger Fordeling på indsatsgrupper i procent, kommuneniveau Kilde: Rambøll Sprog På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for elevens samlede sprogformåen. De sprogvurderede elever indplaceres i følgende tre kategorier: Generel indsats - omfatter elever som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for eleverne er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. 29

30 Fokuseret indsats - omfatter elever, som vurderes at have behov for en indsats inden for mindst ét sprogområde. Fælles for eleverne er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse elever kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats - omfatter elever, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. I forhold til 2012/13 så er andelen af elever i særlig indsats faldet fra 11 procent til 9 procent. Ligeledes er gruppen med fokuseret indsats faldet fra 13 procent til 9 procent, hvilket betyder at gruppen med generel indsats på 82 procent nærmer sig landsnormen på 85 procent. Resultatet peger på et skridt i den rigtige retning. En øget indsats i førskoleområdet er forsat nødvendigt. Her er Bogkufferten til de 2-årige et tiltag, der understøttes af forvaltningen. Desuden er det vigtigt at følge vurderingen af de 3, 4 og 5-årige børn nøje i de enkelte distrikter Fordeling på indsatsgrupper for drengene i procent, kommuneniveau Kilde: Rambøll Sprog For drengenes vedkommende ses en stor fremgang i den generelle gruppe fra 74 procent til 80 procent Fordeling på indsatsgrupper for pigerne i procent, kommuneniveau Kilde: Rambøll Sprog For pigernes vedkommende ses en stor fremgang i den generelle gruppe fra 77 procent til 83 procent. Pigerne ligger således over kommunegennemsnittet og nærmer sig landsgennemsnittet. 30

31 Opdeling på indsatsgrupper i procent,, skoleniveau 31

32 Kilde: Rambøll Sprog 6.6 Øvrige resultater Ordlæseprøve Kommunale resultater for ordlæseprøven, kommuneniveau Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Kommunen, 2013/2014 0,2% 5,3% 27,3% 39,1% 28,1% Kommunen, 2012/2013 0,1% 5,2% 28,8% 38,2% 27,2% Landsnorm 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Kommunens egen indberetning. Ordlæseprøven består af 5 faser: Automatiseringsfasen: Læsningen foregår i høj grad, uden at eleven behøver at tænke over det Beherskelsesfasen: Læsningen foregår tilsyneladende uden de store problemer, men sikkerheden og/eller hastigheden er endnu ikke så høj, at læsningen er automatiseret Stabiliseringsfasen: Eleverne ved, hvad der skal til, men sikkerhed og hastighed er ikke høj Erkendelsesfasen: Usikkerheden er høj, men eleven er sandsynligvis i færd med at opdage, hvad der skal til for at løse opgaverne Før-fasen: Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at klare opgaverne Der har de sidste to år været foretaget test i 1. klasse ved hjælp af Ordlæseprøve 1. Der er en lille fremgang i automatiseringsfasen og beherskelsesfasen i i forhold til 2012/13. Næsten en tredjedel af kommunens elever i marts 1. klasse læser uden at tænke over afkodningen. I forhold til landsnormen ligger eleverne bedre i alle faser. 32

33 7 INKLUSION Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Modellen beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Modellen følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes modellen til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager / /12 Kilde: Kommunens egen indberetning 33

34 8 KVALITETSOPLYSNINGER 8.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, antal lærere og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, kommuneniveau Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever ,9% 2012/ ,8% 2011/ ,4% Kilde: Senest tilgængelige nøgletal fra LIS, baseret på tal fra Danmarks Statistik opgjort pr. 5. september. Tallet for kommunen er beregnet inkl. specialskoler men uden kommunale ungdomsskoler, da disse data ikke er tilgængelige i LIS. Data for antal lærere stammer fra kommunens egen indberetning pr. 5. september og indeholder både lærere og børnehaveklasseledere. Modellen angiver hvor mange elever der er på de forskellige skoler, som ligger i kommunen. Elevtallet er opgjort den 5. september. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Kolonnen: Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog beskriver, hvor stor en andel af kommunens elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog gives til tosprogede elever i klasse, hvis det skønnes nødvendigt. Dansk som andetsprog rummer både en sproglig og en kulturel dimension. Som udgangspunkt gives dansk som andetsprog i tilknytning til undervisningen i folkeskolens fag, så eleverne ikke går glip af fagundervisningen, når de lærer dansk Elevtal, antal lærere og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, skoleniveau Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Arnborg Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Feldborg Centralskole 65 7 Gjellerupskolen Gullestrup Skole ,0% 16,7% Haderup Skole Hammerum Skole Herningsholmskolen Hodsager Skole 56 7 Holtbjergskolen ,4% 25,0% Højgårdskolen Ilskov Skole 85 8 Kibæk Skole Kildebakkeskolen Kølkær Skole 64 6 Lind Skole

35 Lundgårdskolen Nøvling Skole 63 6 Sdr Felding Centralskole Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen 64 9 Skalmejeskolen Skarrild Skole 89 8 Skolen på Sønderager Snejbjerg Skole Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Sunds Skole ,3% Timring Skole 95 7 Tjørring Skole Vestervangskolen ,5% 4,2% Vildbjerg Skole Vinding Skole Åmoseskolen Ørnhøj Skole 97 9 Kommunen, ,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Data for Antal lærere indeholder både lærere og børnehaveklasseledere. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Data for Antal lærere stammer fra kommunens egen indberetning 35

36 8.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. De følgende modeller omhandler kompetencedækning, det vil sige lærernes linjefag eller tilsvarende kompetence. Data stammer fra LIS, der er baseret på skolernes indberetning. Imidlertid har Styrelsen for It og Læring ændret praksis for at opgøre kompetence derved, at en lærer nu maksimalt kan have 6 kompetencer. Dette vil fremover blive indført som en hård valideringsregel, således at skolen i fremtiden slet ikke kan overføre data, hvis der er lærere med mere end 6 kompetencer. Dette har ikke stået i de ministerielle vejledninger, så skolelederne har ingen muligheder haft for at forholde sig til denne nye praksis. Undervisningsministeriet har hidtil anvendt følgende definition af undervisningskompetence i faget og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Resultatet er, at mindre skoler med færre lærere vil blive ramt relativt hårdere af denne nye måde at opgøre undervisningskompetence på, idet LIS teknisk vil fjerne reel kompetence, der overskrider 6 kompetencer. I Herning Kommune har praksis hidtil været, at lærere uddannet efter 1966 loven ( ) foruden 2 linjefag har linjefagskompetence til at varetage undervisningen i kl. på grunduddannelsesfag som dansk, matematik, kristendom samt 3 praktisk musiske fag. Lærere uddannet efter 1991 loven ( ) har foruden 2 linjefag en grunduddannelse (1.-6. kl.) i dansk, matematik, kristendom, historie, N/T og 2 praktisk musiske fag. 36

37 Kompetencedækning opdelt på fag,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Modellen viser en oversigt over lærernes undervisningskompetence fordelt på de enkelte fag. 37

38 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning, december Modellen viser en oversigt over lærernes undervisningskompetence fordelt på de enkelte skoler. 38

39 9 SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER Skolebestyrelserne tager generelt godt imod den nye kvalitetsrapport, og er optaget af at forholde sig til indholdet og resultaterne. Samtidig benytter skolebestyrelserne generelt lejligheden til udvise tilfredshed med det faglige niveau og interesse i at læse de data, som kvalitetsrapporten indeholder. Skolebestyrelserne er især interesserede i data for nationale test, de socioøkonomiske afgangsprøver samt kompetencedækningen. I samme forbindelse bemærker flere skolebestyrelser, at små skoler og små klasser er sårbare i de lokale oversigter, idet enkelte elever kan betyde store udsving. Generelt benytter skolebestyrelserne anledningen til at bakke op om linjen på skolen, for skolens kvalitet og for det pædagogiske personale og ledelsens arbejde, ikke mindst i en reformtid. 39

40 Herning Kommune 40