Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

Transkript

1 Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

2 Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik Forfatter: CDA Styrelsen for IT og Læring, maj 2016

3 Indhold Forord Resumé af udvalgte resultater Udviklingen i nøgletal De seneste tendenser på praktikpladsområdet Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden Erhvervsuddannelsernes indgange De faglige udvalg Aftaletyper Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor Skolepraktik Søgekøen Uddannelser uden praktik Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale Bilag 1: Anvendte metoder Månedsstatistikken Årsstatistikken Datakilder Bilag 2: Nøglebegreber Bilag 3: Supplerende tabeller Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 3

4

5 Forord Årsstatistikken beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet i Statistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelserne veksler mellem ophold på skole og i virksomhed. Hovedparten af uddannelsen foregår typisk i en praktikvirksomhed, hvor eleven søger og indgår en uddannelsesaftale det vil sige en praktikplads. Elever, der ikke kan finde en praktikplads eller uforskyldt mister sin praktikplads, har mulighed for at blive optaget i skolepraktik på en af de uddannelser, der bliver udbudt med skolepraktik. Praktikpladsstatistikken medvirker til at belyse, hvordan vekseluddannelsesprincippet fungerer set ud fra forskellige parametre. Opgørelsen af praktikpladssøgende ændret Opgørelsen af praktikpladssøgende blev per ultimo 2014 ændret. Ved en gennemgang af praktikpladssøgende elever i slutningen af 2014 viste det sig, at den hidtidige opgørelsesmetode ikke hidtil har været retvisende, idet elever, der er i gang med et grundforløb, har indgået i statistikken. Opgørelsen af praktikpladssøgende elever er derfor revideret og opdateret tilbage i tid, og omfatter nu følgende kategorier: - Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, der har gennemført et grundforløb og ikke er i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i nyt grundforløb, uddannelsesaftale, skolepraktik eller uddannelser uden virksomhedspraktik. Derudover har de søgende med afsluttet grundforløb bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. - Praktikpladssøgende i gang med et grundforløb, der har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder og ikke har kvalifikation til hovedforløb og/eller er i gang med et grundforløb. - Praktikpladssøgende i alt er ikke i uddannelsesaftale eller skolepraktik og har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. Tallene for praktikpladssøgende i årsstatistikken for 2014 og tidligere adskiller sig derfor fra tidligere årsstatistiker. Social- og sundhedsuddannelsen og den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på social- og sundhedsskolerne, indgår i statistikken fra Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår endnu ikke i praktikpladsstatistikken i fuldt omfang. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. På baggrund af det skelnes der i nogle opgørelser mellem SOSU og PAU, der omfatter social- Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 5

6 og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse og Uddannelser ekskl. SOSU og PAU, der omfatter alle øvrige erhvervsuddanneler. Rapporten er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 indeholder resumé af udvalgte resultater fra de efterfølgende kapitler. Kapitel 2 beskriver tendenser på praktikpladsområdet i perioden med udgangspunkt i de 3 centrale nøgletal: Elever i gang med et hovedforløb, praktikpladssøgende og indgåede uddannelsesaftaler. I kapitel 3 tegnes profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse, for eksempel ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Kapitlet beskriver også hvor stor en andel af eleverne, der har anden erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse inden start på en uddannelsesaftale. De anvendte analyser og metoder beskrives i bilag 1. Begreber og definitioner er gengivet i bilag 2. 6 Styrelsen for It og Læring, 2016

7 1 Resumé af udvalgte resultater Denne årsstatistik beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet. I dette resumé opsummeres alene udvalgte resultater. De seneste tendenser på praktikpladsområdet er følgende: Elever i hovedforløb: Ved udgangen af 2014 var elever i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Det er et fald på to procent i forhold til Af eleverne i gang med et hovedforløb var hovedparten (69.858) i gang med en uddannelsesaftale, mens var i skolepraktik. Antallet af elever, der var i gang med et hovedforløb steg knap tre procent fra 2011 til 2012, men er faldet knap fire procent fra 2012 til 2014, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Elever i gang med et hovedforløb på EUD, ultimo Igangværende elever i skolepraktik Igangværende elever i uddannelser uden virksomhedspraktik Iganværende aftaler Indgået uddannelsesaftaler: I 2014 blev der indgået uddannelsesaftaler. Det er et fald på en procent i forhold til af uddannelsesaftalerne blev indgået på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse, mens blev indgået på de øvrige erhvervsuddannelser. Indgået uddannelsesaftaler fordelt på sektor: Der blev indgået uddannelsesaftaler i den private sektor i 2014, hvilket er et fald på én procent i forhold til Dette svarer til 60 pct. af alle uddannelsesaftaler. I den offentlige sektor blev der indgået uddannelsesaftaler, hvilket er et fald på to procent i forhold til Dette svarer til 39 pct. af alle uddannelsesaftaler. Styrelsen for It og Læring,

8 Tilgang til skolepraktik: I løbet af 2014 blev elever optaget i skolepraktik. Det er fem procent flere end året før. Der var otte elever i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik i Skolepraktik blev hyppigst benyttet inden for indgangene Bil, fly og andre transportmidler samt Medieproduktion. Gennemførelse af uddannelse i hhv. uddannelsesaftale og skolepraktik: Flest gennemfører deres erhvervsuddannelse i en virksomhed. 89 procent af de , der fuldførte i 2014, var ikke i skolepraktik under deres uddannelse, men udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed. To procent var i skolepraktik under hele forløbet, mens ni procent gennemførte uddannelsen ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler. Praktikpladssøgende: elever var praktikpladssøgende 1 med afsluttet grundforløb ved udgangen af 2014, hvilket er en stigning på syv procent i forhold til året før. I 2014 var der praktikpladssøgende elever i alt, hvilket er en stigning på 25 procent i forhold til året før. Praktikpladssøgende efter 6 måneder: 22 procent af de elever, der var praktikpladssøgende i juni 2014, havde fået en uddannelsesaftale efter seks måneder, mens 17 procent var kommet i skolepraktik. Ni procent var stadig søgende og 52 procent var trådt ud af søgekøen. Fordeling af elever på indgange: 58 procent af eleverne fulgte uddannelser inden for tre ud af de 12 indgange til erhvervsuddannelserne. Det var Sundhed, omsorg og pædagogik (24 procent), Merkantil (21 procent) samt Bygge og anlæg (13 procent). Aftaletyper: Hovedparten af alle uddannelsesaftaler var ordinære aftaler i 2014, men inden for indgangen Bygge og anlæg var over hver tredje aftale en kort uddannelsesaftale. Den gennemsnitslige varighed af en ordinær uddannelsesaftale var 26 måneder mod 11 måneder for en kort aftale. Udviklingen i perioden viser: Indgået og igangværende uddannelsesaftaler fra : Fra 2008 til 2009 faldt antallet af indgåede aftaler. Derefter steg antallet af indgåede aftaler igen i både 2010 og 2012, men i 2013 og 2014 vendte tendensen og antallet af indgåede aftaler faldt i forhold til året før. Antallet af igangværende aftaler har i perioden fulgt samme mønster som antallet af indgåede aftaler med en forsinkelse på et til to år. Profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse viser: Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale: I overgangen fra grund- til hovedforløb fortsætter færrest elever indenfor merkantil med en uddannelsesaftale. 52 procent af dem, der afsluttede dette grundforløb, var ikke i uddannelsesaftale eller i skolepraktik efter seks måneder. 1 På Social- og sundhedsuddannelsen registreres der kun praktikpladssøgende i meget begrænset omfang. 8 Styrelsen for It og Læring, 2016

9 Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale: Over 40 procent af de elever, som indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2014, havde fuldført en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse forinden. På finansuddannelsen havde hovedparten (85 procent) af eleverne gået i gymnasiet, før de begyndte på erhvervsuddannelsen. På redderuddannelsen var det tilfældet for lidt over halvdelen. En del af de opgørelser, der indgår i årsstatistikken, er tilgængelige i detailstatistikkerne i databanken på Undervisningsministeriets hjemmeside: er der mulighed for at danne mere detaljerede statistikker fordelt på for eksempel uddannelser, faglige udvalg, skoler, geografi, brancher, køn, alder og herkomst. Styrelsen for It og Læring,

10

11 2 Udviklingen i nøgletal Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden bliver beskrevet i det følgende på baggrund af de tre centrale nøgletal: Elever i gang med et hovedforløb, praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb og indgåede uddannelsesaftaler. Elever i gang med et hovedforløb er elever med uddannelsesaftaler, elever på uddannelser uden virksomhedspraktik og elever i skolepraktik. Elever i gang med hovedforløb og praktikpladssøgende er bestandsopgørelser ultimo året, mens indgåede aftaler er opgjort som alle aftaler indgået i valgte år. 2 Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) samt den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør med lidt over 20 procent en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i nogle af de følgende opgørelser mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og uddannelser ekskl. SOSU og PAU, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på SOSU og PAU. Derfor skelnes der ikke mellem SOSU og PAU og de øvrige uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. 2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet Elever i hovedforløb Ultimo 2014 var elever i gang med et hovedforløb på erhvervsuddannelserne. Det er et fald på to procent i forhold til 2013, hvor elever var i gang med et hovedforløb, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Uddannelsesaftaler, erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik (bestand), ultimo året Antal Antal Antal Antal Elever med uddannelsesaftale Elever i EUD uden virksomhedspraktik Elever i skolepraktik Elever i gang med hovedforløb Ved flere korte aftaler tælles alene den første aftale for én elev på én uddannelse. Det samme princip anvendes for kombinationsaftaler. Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 11

12 Antallet af elever i skolepraktik steg med 11 procent fra 2013 til Ultimo 2014 var elever i skolepraktik, mens det var tilfældet for elever i elever var i gang med en uddannelse, der gennemføres uden virksomhedspraktik (dvs. byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær eller web-integrator) ved udgangen af Det er en stigning på godt to procent i forhold til året før. Ved udgangen af 2014 var elever i gang med en uddannelsesaftale, hvilket er et fald på tre procent i forhold til året før. Af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale i 2014, var omkring hver fjerde, svarende til elever, i gang med en uddannelse på SOSU eller PAU. Det er på niveau med året før. På de øvrige erhvervsuddannelser ses et fald på fire procent i samme periode. Der var elever på erhvervsuddannelser ekskl. SOSU og PAU i 2014, mod i 2013, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Igangværende uddannelsesaftaler på SOSU og PAU samt øvrige erhvervsuddannelser, antal ultimo Uddannelser ekskl. SOSU og PAU SOSU og PAU Tilgang af elever til erhvervsuddannelserne I 2014 blev der indgået nye uddannelsesaftaler mellem elever på erhvervsuddannelserne og virksomheder. Det er et fald på en procent i forhold til 2013, hvor uddannelsesaftaler blev indgået blev indgået på SOSU og PAU, mens blev indgået på de øvrige erhvervsuddannelser, jf. tabel elever blev optaget i skolepraktik i løbet af Det er fem procent flere end året før, hvor kom i skolepraktik elever blev optaget i uddannelser, der gennemføres uden virksomhedspraktik. 12 Styrelsen for It og Læring, 2016

13 Tabel 2.2 Indgåede uddannelsesaftaler, tilgang til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik, ultimo året Indgåede uddannelsesaftaler Antal Antal Antal Antal heraf SOSU og PAU heraf øvrige erhvervsuddannelser Elever optaget i EUD uden virksomhedspraktik Elever optaget i skolepraktik 1) Note 1: Karensperioden blev afskaffet 1. januar 2013, hvilket betød at eleverne kunne starte direkte i skolepraktik efter endt grundforløb. Tidligere skulle eleverne søge praktikplads i to måneder før skolepraktikken kunne påbegyndes Praktikpladssøgende Opgørelsen af praktikpladssøgende blev per ultimo 2014 ændret. Ved en gennemgang af praktikpladssøgende elever i slutningen af 2014 viste det sig, at den hidtidige opgørelsesmetode ikke hidtil har været retvisende, idet elever, der er i gang med et grundforløb, har indgået i statistikken. Opgørelsen af praktikpladssøgende elever er derfor revideret og opdateret tilbage i tid, og omfatter nu følgende kategorier: - Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, der har gennemført et grundforløb og ikke er i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i nyt grundforløb, uddannelsesaftale, skolepraktik eller uddannelser uden virksomhedspraktik. Derudover har de søgende med afsluttet grundforløb bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. - Praktikpladssøgende i gang med et grundforløb, som har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder og ikke har kvalifikation til hovedforløb og/eller er i gang med et grundforløb. - Praktikpladssøgende i alt, er ikke i uddannelsesaftale eller skolepraktik og har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder elever var praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb ved udgangen af I 2014 er antallet af søgende mere end fordoblet siden 2008, hvor elever søgte en praktikplads efter at have afsluttet deres grundforløb. jf. tabel 2.3. Nogenlunde samme tendens ses for praktikpladssøgende elever i alt, hvor der med undtagelse af 2013 ses en stigning hvert år. Styrelsen for It og Læring,

14 Tabel 2.3 Antal praktikpladssøgende elever (bestand), ultimo året Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb Praktikpladssøgende elever i gang med et grundforløb Praktikpladssøgende elever i alt Figur 2.2. viser fordelingen af praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb ved udgangen af hvert kvartal. De seneste fire år har antallet af søgende, været størst ved udgangen af 2. kvartal. I 1. og 4. kvartal 2014 ses en stigning i antallet af praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb i forhold til året før, mens der i 2. og 3. kvartal, ses et fald på hhv. tre og en procent i forhold til året før. Figur 2.2 Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, antal ultimo kvartalerne kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden I perioden var 2014 det år, hvor der var færrest igangværende uddannelsesaftaler (54.097), jf. figur 2.3 og tabel 1, bilag 3. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har effekt på bestanden af igangværende aftaler, der typisk reagerer med en forsinkelse på 1-2 år. Som en konsekvens af det lave 14 Styrelsen for It og Læring, 2016

15 antal indgåede uddannelsesaftaler i 2009, ses det laveste niveau for antal igangværende aftaler i Figur 2.3 Indgåede aftaler, praktikpladssøgende, igangværende elever i skolepraktik og uddannelsesaftaler. Alle uddannelser og uddannelser ekskl. SOSU og PAU, Igangværende aftaler ultimo året, i alt Igangværende aftaler ultimo året, ekskl. SOSU og PAU Indgåede aftaler, i alt Indgåede aftaler, ekskl. SOSU og PAU Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb ultimo året Praktikpladssøgende ultimo året, i alt Note: Tallene bag figuren kan ses i bilagstabel 1. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af indgåede aftaler med 20 procent fra godt aftaler i 2008 til knap i Denne faldende tendens var dog kortvarig. Fra 2009 til 2010 steg antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 22 procent. Fra 2013 til 2014 ses igen en nedadgående tendens, med et fald i antal indgåede aftaler på 1 procent. Antallet af igangværende aftaler faldt med henholdsvis 10 procent fra 2008 til 2009 og 3 procent fra 2009 til I 2011 var antallet af igangværende aftaler på niveau med 2010 (57.000), hvorefter der ses en stigning på 3 procent i 2012 til aftaler. I 2014 er antallet af igangværende aftaler (54.100) faldet med 8 procent siden Den negative udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden siden 2012 havde en afsmittende effekt på antallet af praktikpladssøgende og antallet af elever i skolepraktik, jf. figur 2.4. Styrelsen for It og Læring,

16 Figur 2.4 Praktikpladssøgende og elever i skolepraktik, Igangværende elever i skolepraktik ultimo året Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb ultimo året Praktikpladssøgende ultimo året, i alt Niveauet for igangværende elever i skolepraktik steg med 123 procent fra 2008 til 2009 og var nogenlunde konstant de to efterfølgende år, for derefter at stige med omkring 25 procent fra 2011 til 2012 og igen året efter. Fra 2013 til 2014 er stigningen med 11 procent lidt mindre end året før. Antal praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb steg med 44 procent fra 2008 til Niveauet for praktikpladssøgende var nogenlunde konstant fra 2009 til 2010 for derefter at stige med 20 procent i 2010 til I årene 2012 til 2014 ses en årlig stigning på 5 7 procent. Antal praktikpladssøgende i alt steg i alle år i perioden med 2 56 procent, men faldt otte procent fra 2012 til Erhvervsuddannelsernes indgange I 2014 var der 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne. 58 procent af de elever, der var i aftale ultimo 2014, gik på en uddannelse inden for tre af indgangene. Der er tale om følgende indgange: Sundhed, omsorg og pædagogik (24 procent), Merkantil (21 procent) og Bygge og anlæg (13 procent), jf. figur 2.5. Indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Dyr, planter og natur, Mad til mennesker, Produktion og udvikling samt Strøm, styring og it tegnede sig hver for 6-8 procent af eleverne i aftale. 16 Styrelsen for It og Læring, 2016

17 Figur 2.5 Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på indgange, procent 3% 6% Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg 24% 13% 1% Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil 8% 6% 8% 2% Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling 7% Strøm, styring og it 21% 1% Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Kønsfordeling på indgangene I 2014 var der stor forskel på kønsfordelingen inden for de forskellige indgange. På uddannelserne under Bil, fly og andre transportmidler, Strøm, styring og It, Bygge og anlæg, Transport og logistik samt Produktion og udvikling var omkring 90 procent eller derover mænd. I modsætning til det var omkring 90 procent af eleverne kvinder på indgangene Krop og stil samt Sundhed, omsorg og pædagogik, jf. figur 2.6. Styrelsen for It og Læring,

18 Figur 2.6 Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på indgange og køn, procent Bil, fly og andre transportmidler Strøm, styring og it Bygge og anlæg Transport og logistik Produktion og udvikling Dyr, planter og natur Bygnings- og brugerservice Medieproduktion Mad til mennesker Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mænd Kvinder Igangværende aftaler fordelt efter indgang og herkomst 10 procent af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale i 2014 var af udenlandsk herkomst. Sundhed, omsorg og pædagogik var den indgang, hvor den største andel af eleverne var af anden herkomst end dansk. Hver femte elev inden for denne indgang var af udenlandsk herkomst, jf. figur Styrelsen for It og Læring, 2016

19 Figur 2.7 Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på indgange og herkomst, procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udenlandsk herkomst Dansk herkomst Forholdet mellem aftaler og skolepraktik fordelt på indgange I 2014 var otte elever i gang med en uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik på alle uddannelser ekskl. SOSU og PAU. I 2013 var ni elever i aftale for hver elev i skolepraktik, jf. tabel 2.4. Skolepraktikken udgør en varierende andel af de forskellige indganges praktikaktivitet. I 2014 var syv elever eller derunder i uddannelsesaftale, for hver elev i skolepraktik på Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Medieproduktion, Produktion og udvikling og Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU), hvilket indikerer hyppig benyttelse af skolepraktik. Inden for indgangene Krop og stil samt Transport og logistik blev skolepraktik benyttet langt sjældnere, hvor elever var i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik. Styrelsen for It og Læring,

20 Tabel 2.4 Forholdet mellem igangværende aftaler i alt og aktivitet i skolepraktik fordelt på indgange, SKP andel af Igangværende elever i Igangværende samtlige aftaler, SKP ult. perioden aftaler i alt procent Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU) Sundhed, omsorg og pædagogik (SOSU og PAU) Transport og logistik I alt, uddannelser ekskl. SOSU og PAU I alt Styrelsen for It og Læring, 2016

21 2.4 De faglige udvalg De faglige udvalg er et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. De fastlægger mål for erhvervsuddannelserne og rammerne for undervisningens indhold og har ansvaret for, at de danske erhvervsuddannelser lever op til erhvervslivets og samfundets behov. Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-og sundhedsuddannelsen (PAU og SOSU) dækker 23 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne 3, mens Metalindustriens uddannelsesudvalg repræsenterer omkring 14 procent. For hvert faglige udvalg viser figur 2.8 andelen af elever, som ved udgangen af 2014 var i gang med en uddannelsesaftale, i skolepraktik eller var praktikpladssøgende. 3 Kun en meget lille andel af eleverne var i skolepraktik og næsten ingen var praktikpladssøgende på uddannelser under SOSU og PAU. Årsagen til det er, at der kun registreres få praktikpladssøgende på SOSU og PAU, og at de to uddannelser ikke udbydes med skolepraktik. Styrelsen for It og Læring,

22 Figur 2.8 Andel i uddannelsesaftale, skolepraktik og praktikpladssøgende ultimo 2014 fordelt på fagligt udvalg Anlægsgartneri Bager og Konditor Beklædning og detind. Billedmedier Bolig og Ortopædi Detailhandelsuddannelser Digital Media Ejendomsservice El- og VVS-branchen Ernæringsnass.udd. Finanssektoren Frisørfaget Gastronomuddannelsen Glarmesterfaget Grafisk Uddannelsesudvalg Handelsuddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Industriens Fællesudvalg Isoleringsfaget Jordbrug Kontoruddannelserne Landbrugsuddannelser Malerfaget Mejerifaget Metalindustriens Uddannelsesudvalg Murer- og Stenhugger- og Stukkatørfaget Oplevelsesområdet PAU og SOSU Receptionistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skorstensfejerfaget Slagterfaget Snedkerfaget Struktør, Brolægger og Tagdækker Tandklinikassistent Tandteknikerfaget Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen Teknisk designer Tjeneruddannelsen Transporterhvervet Træets Uddannelser Træfagenes Byggeuddannelse Urmagerne Vagt- og Sikkerhedsservice Veterinærsygeplejeuddannelsen % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Igangv. aftaler Igangv. elever i skolepraktik Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb Mere end 60 procent af eleverne var i skolepraktik på uddannelser under De faglige udvalg for Beklædning, Tandtekniker og Urmager. Fællesudvalget for landbrugsuddannelser og Træfagenes Byggeuddannelse repræsenterer uddannelser, hvor omkring halv- 22 Styrelsen for It og Læring, 2016

23 delen af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale ved udgangen af 2014, var mellem 15 og 19 år, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på faglige udvalg og alder. Anlægsgartneri Bager og Konditor Beklædning og detind. Billedmedier Bolig og Ortopædi Detailhandelsuddannelser Digital Media Ejendomsservice El- og VVS-branchen Ernæringsnass.udd. Finanssektoren Frisørfaget Gastronomuddannelsen Glarmesterfaget Grafisk Uddannelsesudvalg Handelsuddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Industriens Fællesudvalg Isoleringsfaget Jordbrug Kontoruddannelserne Landbrugsuddannelser Malerfaget Mejerifaget Metalindustriens Uddannelsesudvalg Murer- og Stenhugger- og Stukkatørfaget Oplevelsesområdet PAU og SOSU Receptionistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skorstensfejerfaget Slagterfaget Snedkerfaget Struktør, Brolægger og Tagdækker Tandklinikassistent Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen Teknisk designer Tjeneruddannelsen Transporterhvervet Træets Uddannelser Træfagenes Byggeuddannelse Urmagerne Vagt- og Sikkerhedsservice Veterinærsygeplejeuddannelsen Note: Figuren omfatter ikke Tandteknikerfagets Faglige Udvalg, grundet manglende aldersoplysninger % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% år år år procent af eleverne på uddannelser under Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-og sundhedsuddannelsen var 30 år eller derover, mens Styrelsen for It og Læring,

24 det var tilfældet for mere end 50 procent på uddannelser under de faglige udvalg for Serviceassistent, Ejendomsservice, Hospitalsteknisk assistentuddannelse og Industriens Fællesudvalg. 2.5 Aftaletyper Hovedparten af de aftaler, der blev indgået på erhvervsuddannelserne ekskl. SOSU og PAU i perioden 2003 til 2014, var ordinære uddannelsesaftaler, jf. tabel 2.5. I perioden fra 2003 til 2007 steg antallet af indgåede ordinære aftaler med 33 procent, mens der fra 2007 til 2013 var et fald på 34 procent. Fra 2013 til 2014 faldt antallet yderligere med fem procent. Tabel 2.5 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype, Uddannelser ekskl. SOSU og PAU SOSU/ PAU Alle uddannelser Antal Ændring i pct. Antal Antal Ordinære aftaler Ordinære kombinationsaftaler Restudd. aft. (eft. ord. prakt./prakt. i udlandet) Restudd. aft. (efter skolepraktik) Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Hovedtotal Note: Af diskretionshensyn er celler med færre end fem individer blændet, men disse indgår dog i totalerne. Note: Korte uddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler blev indført i hhv og I tabellen indgår ikke delaftaler. 24 Styrelsen for It og Læring, 2016

25 Tabel 2.6 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype og indgange, 2014 procent Indgang Ordinære uddannelsesaftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftale efter praktik Bil, fly og andre transportmidler 42% 0% 10% 20% 19% 9% 100% Bygge og anlæg 39% 0% 12% 8% 38% 3% 100% Bygnings- og brugerservice 96% 0% 2% 2% 0% 0% 100% 639 Dyr, planter og natur 48% 0% 25% 5% 19% 4% 100% Krop og stil 27% 0% 11% 11% 16% 36% 100% 691 Mad til mennesker 53% 0% 14% 10% 2% 21% 100% Medieproduktion 52% 0% 10% 19% 9% 10% 100% 417 Merkantil 89% 0% 2% 4% 0% 4% 100% Produktion og udvikling 66% 0% 6% 11% 11% 6% 100% Strøm, styring og it 54% 1% 10% 11% 23% 1% 100% Sundhed, omsorg og pædagogik 96% 0% 2% 0% 1% 0% 100% Transport og logistik 82% 0% 3% 8% 1% 6% 100% I alt, procent 74% 0% 7% 6% 9% 5% 100% I alt, antal Note: I tabellen indgår ikke delaftaler. Aftaletyperne er ikke lige fordelt over de forskellige uddannelser og indgange. Korte aftaler anvendes primært på indgangene Bygge og anlæg, Strøm, styring og it, Dyr, planter og natur samt Bil, fly og andre transportmidler. Inden for Bygge og anlæg var godt hver tredje aftale kort i 2014, mens det var omkring hver femte inden for de tre øvrige indgange. Ny mesterlæreaftaler bliver især anvendt på indgangene Krop og stil samt Mad til mennesker, henholdsvis 36 og 21 procent var af denne type i 2014, jf. tabel 2.6. Restaftaler efter skolepraktik anvendes i højere grad på indgange med få igangværende aftaler i forhold til skolepraktikelever (se tabel 2.4), mens restaftaler efter praktik oftere benyttes inden for de indgange, hvor en høj andel elever er i korte aftaler eller ny mesterlære. Eksempelvis er knap en femtedel af alle aftaler inden for Dyr, planter og natur korte aftaler i Som afledt effekt heraf ses også en høj andel af elever i restaftale efter praktik (25 procent). Restaftale efter skolepraktik Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler I alt, procent I alt, antal Styrelsen for It og Læring,

26 I 2014 var 12 elever i ordinær aftale for hver elev i kort aftale 4, mens det var 15 elever i 2012 og 2013, jf. figur Figur 2.10 Forholdet mellem igangværende ordinære og korte uddannelsesaftaler fordelt på indgange, Der er forskel på, hvor stor en andel korte uddannelsesaftaler udgør af de enkelte indganges praktikaktivitet. Korte aftaler anvendes hyppigt inden for Dyr, planter og natur samt Bygge- og anlæg, mens disse sjældent anvendes på Merkantil og Sundhed, omsorg og pædagogik. I 2014 var fire elever i ordinær aftale for hver elev i kort aftale inden for indgangen Dyr, planter og natur. I både 2012 og 2013 var to og fire elever på denne ind- 4 Indgåede aftaler i en periode, typisk kalenderår, omfatter alle ordinære aftaler indgået i perioden, men kun det første aftaleforløb, når der er tale om korte aftaler. 26 Styrelsen for It og Læring, 2016

27 gang i ordinær aftale for hver elev i kort aftale. På Bygge og anlæg var forholdet mellem ordinære og korte uddannelsesaftaler en til to i 2014 mod en til fire i Figur 2.11 viser de uddannelser, hvor andelen af korte uddannelsesaftaler var størst. Fordelingen af aftaletyper på samtlige uddannelser kan ses i tabel 2, bilag 3. Omkring hver tredje elev var ved udgangen af 2014 i en kort aftale på Snedkeruddannelsen, Træfagenes byggeuddannelse og Boligmonteringsuddannelsen, mens det samme var tilfældet for omkring hver femte elev på Bygningsmaler, Dyrepasser, Murer og Autolakerer. Figur 2.11 Igangværende aftaler fordelt på aftaletyper på uddannelser med størst andel af korte aftaler, ultimo 2014 procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 6% 5% 5% 13% 11% 27% 0% 42% 48% 37% 34% 31% 27% 4% 10% 9% 16% 2% 10% 8% 13% 10% 0% 15% 48% 57% 51% 38% 23% 23% 22% 19% Korte uddannelsesaftaler Ordinære uddannelsesaftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftale efter aftale Restaftale efter SKP Ny mesterlæreaftaler Note: Figuren omfatter ikke uddannelser med få elever. Andelen af aftaler på alle uddannelser kan ses i tabel 2, bilag 3. I tabellen indgår ikke delaftaler. Styrelsen for It og Læring,

28 2.5.1 Varighed af uddannelsesaftaler Gennemsnitslig varighed af indgåede ordinære uddannelsesaftaler har siden 2009 ligget stabilt på måneder i gennemsnit, jf. tabel 2.7. Gennemsnitslige varighed af korte aftaler er omkring et år. I 2009 var den gennemsnitslige varighed 13 måneder, men har siden 2013 ligget på 11 måneder. Tabel 2.7 Gennemsnitslig varighed i måneder for indgåede uddannelsesaftaler, Ordinær Restaftale efter aftale Restaftale efter skolepraktik Kort aftale Mesterlære Kombinationsaftale Note: Gennemsnitslig varighed er beregnet ud fra oprindelig slutdato. Opgørelsen af varigheden af korte aftaler er alene baseret på den første aftale, såfremt en elev har flere korte aftaler. I tabellen indgår ikke delaftaler. Der er stor forskel på gennemsnitslig varighed af indgåede aftaler på de forskellige indgange. I 2014 var varigheden af en ordinær aftale 39 måneder på Medieproduktion mod 18 måneder på Bygnings- og brugerservice, jf. tabel Styrelsen for It og Læring, 2016

29 Tabel 2.8 Gennemsnitslig varighed i måneder for indgåede uddannelsesaftaler fordelt på indgange, 2014 Indgang Ordinære aftaler Restaftaler efter aftale Restaftaler efter skolepraktik Korte aftaler Mesterlære Kombinationsaftaler Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Gennemsnit alle aftaler Note: I tabellen indgår ikke delaftaler. På Bygnings- og brugerservice varede en kort aftale i gennemsnit 4 måneder, mod 15 måneder på Dyr, planter og natur. 2.6 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor Omkring tre ud af fem uddannelsesaftaler bliver indgået i den private sektor. Fra 2011 til 2012 steg antallet af uddannelsesaftaler indgået mellem elever og private virksomheder med aftaler, men faldt herefter med aftaler i er med indgåede aftaler i den private sektor på niveau med Hovedparten af de uddannelsesaftaler, der indgås i den offentlige sektor bliver indgået i kommunerne. I 2014 blev der indgået færre aftaler i kommunerne end i 2011, jf. tabel 2.9. Styrelsen for It og Læring,

30 Tabel 2.9 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kommune Region Stat Offentlig sektor i alt Privat sektor i alt Uoplyst I alt Andelen af aftaler indgået i enten den private- eller offentlige sektor varierer en del mellem de forskellige indgange. Inden for indgangene Sundhed, omsorg og pædagogik samt Bygnings- og brugerservice blev hovedparten af alle aftaler indgået i den offentlige sektor i 2014, mens stort set alle aftaler på uddannelserne under Bygge- og anlæg samt Krop- og stil blev indgået i den private sektor, jf. figur Figur 2.12 Andel af indgåede aftaler i privat og offentlig sektor fordelt på indgange, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Offentlig sektor Privat sektor Knap to tredjedele af de uddannelsesaftaler, der blev indgået i den private sektor i 2014 var ordinære uddannelsesaftaler, mens dette var tilfældet for stort set alle aftaler i den offentlige sektor, jf. tabel Styrelsen for It og Læring, 2016

31 Tabel 2.10 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor og aftaletype, 2014 procent Aftaletype Offentlig sektor Privat sektor Ordinære uddannelsesaftaler 96,0% 59,9% Ordinære kombinationsaftaler 0,0% 0,2% Restaftale efter aftale 2,0% 9,6% Restaftale efter skolepraktik 1,3% 8,3% Korte uddannelsesaftaler 0,4% 14,4% Ny mesterlæreaftaler 0,2% 7,7% Hovedtotal 100,0% 100,0% Note: Tabellen omfatter ikke elever med uoplyst sektor. I tabellen indgår ikke delaftaler. Figur 2.13 viser andelen af aftaler i den private sektor efter elevens bopælskommune. De største andele, over 70 procent, ses for elever, som boede i kommunerne Lemvig, Tønder og Vesthimmerland. De mindste andele, ca. 55 procent er for hhv. elever i i kommunerne omkring København samt Bornholm, Guldborgsund, Lolland, Ærø, Langeland og Odsherred. Styrelsen for It og Læring,

32 Figur 2.13 Andel af indgåede uddannelsesaftaler i den private sektor fordelt på elevens bopælskommune, ultimo 2014 procent 2.7 Skolepraktik Skolepraktik er et tilbud til elever på erhvervsuddannelserne, der enten ikke kan finde en praktikplads efter endt grundforløb, uforskyldt har mistet en praktikplads i en virksomhed eller som ikke har fået en ny uddannelsesaftale efter udløbet af en kort uddannelsesaftale. Ordningen giver mulighed for, at denne gruppe af elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse, selvom de ikke har en uddannelsesaftale. Skolepraktikordningen indgår som en del af uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelserne på den måde, at der inden for hver fællesindgang findes mindst én uddannelse, som kan gennemføres 32 Styrelsen for It og Læring, 2016

33 i skolepraktik 5. Den 1. september 2013 åbnede 50 praktikcentre i hele landet. Praktikcentrene er for de elever, der ikke har en ordinær praktikplads hos en arbejdsgiver. I stedet kan eleven kombinere skolepraktik med kortere eller længere praktikforløb hos en arbejdsgiver med henblik på at indgå en ordinær uddannelsesaftale. Andelen af skolepraktikforløb er ulige fordelt mellem indgangene, jf. tabel Er der mange elever på en indgang, vil det ofte også afspejle sig i antallet af elever i skolepraktik. Forholdet mellem igangværende aftaler og aktiviteten i skolepraktik fordelt på indgange kan ses i tabel 2.4. Tabel 2.11 Elever optaget i skolepraktik , fordelt på indgange, procent Indgang Bil, fly og andre transportmidler 8% 5% 10% 12% 15% 12% 11% Bygge og anlæg 21% 31% 30% 30% 27% 25% 22% Bygnings- og brugerservice 0% 0% 1% 1% 0% 1% 1% Dyr, planter og natur 5% 13% 5% 6% 6% 5% 5% Krop og stil 0% 0% 4% 3% 2% 2% 2% Mad til mennesker 8% 6% 6% 7% 8% 10% 11% Medieproduktion 4% 6% 5% 4% 3% 4% 3% Merkantil 16% 16% 14% 16% 16% 18% 21% Produktion og udvikling 12% 12% 13% 10% 9% 10% 9% Strøm, styring og it 22% 4% 9% 8% 9% 8% 9% Sundhed, omsorg og pædagogik 2% 6% 2% 1% 2% 2% 2% Transport og logistik 3% 2% 4% 3% 3% 3% 3% I alt, procent 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% I alt, antal Note: Vær opmærksom på, at der er elever, som har korte forløb i skolepraktik. I 2003 var optaget af elever i skolepraktik størst på uddannelser inden for Strøm, styring og it (22 procent), efterfulgt af Bygge og anlæg (21 procent) og Merkantil (16 procent). Siden 2007 var optaget i skolepraktik størst på Bygge og anlæg (22-31 procent) fulgt af Merkantil (14-21 procent) Varighed af skolepraktik En ud af fire elever, der startede i skolepraktik i perioden , var i skolepraktik i under tre måneder. En tilsvarende andel var i skolepraktik over et år i den samme periode jf. figur Negativliste over uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik kan ses i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, bilag 6. Styrelsen for It og Læring,

34 De seneste tre år, har varigheden af skolepraktik været stort set konstant. 6 Figur 2.14 Varighed af skolepraktik med start i 2012, 2013 og 2014, procent Afsluttet skolepraktik I gang med skolepraktik Note: For skolepraktikforløb der ikke var afsluttet på opgørelsestidspunktet, er varigheden beregnet ud fra den forventede slutdato, som er indtastet i EASY. Dette påvirker særligt de længstvarende skolepraktikforløb i 2013, hvor eleverne fortsat er i gang med skolepraktik på udtrækstidspunktet. Da der ikke foreligger en faktisk afslutningsdato på udtrækstidspunktet, er afslutningsdatoen beregnet ud fra den forventede slutdato Få er i skolepraktik under hele uddannelsen Langt de fleste elever gennemfører deres uddannelse i en virksomhed elever fuldførte en erhvervsuddannelse i Heraf gennemførte 89 procent (26.516) udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed, to procent (696) var i skolepraktik under hele uddannelsesforløbet, mens ni procent (2.658) fik deres uddannelse ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler dvs. delaftaler eller restaftale efter skolepraktik, jf. figur For elever der stadig er i gang med deres skolepraktik er varigheden beregnet ud fra den forventede slutdato. Får en elev efterfølgende fx en restaftale efter skolepraktik vil den faktiske slutdato ligge før den forventede slutdato, og varigheden af skolepraktikken vil således blive kortere. 34 Styrelsen for It og Læring, 2016

35 Figur 2.15 Fuldførte elever fordelt efter om erhvervsuddannelsen er gennemført i aftale i virksomhed, skolepraktik eller kombination, , procent fuldførte % 9% 2% fuldførte % 9% 2% fuldførte % 7% 2% fuldførte % 5% 1% Aftale Kombination skolepraktik og aftale Skolepraktik De seneste tre år er andelen af elever, der har været i skolepraktik under hele eller dele af deres uddannelsesforløb steget. Seks procent af de, som fuldførte i 2011, havde været i skolepraktik mod 11 procent i For en overvejende del blev skolepraktikken kombineret med en aftale i en virksomhed Tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning Der var adgangsbegrænsning på 12 af de uddannelser, der blev udbudt med skolepraktik i Kvoterne på disse uddannelser blev fastsat som en procentdel, beregnet for hver skole, af antallet af indgåede uddannelsesaftaler to år forinden. 7 Tabel 2.12 viser udmeldte kvoter for perioden Korte uddannelsesaftaler, restuddannelsesaftaler og delaftaler under skolepraktik indgår ikke i beregningsgrundlaget. Styrelsen for It og Læring,

36 Tabel 2.12 Kvoter for uddannelser med adgangsbegrænsninger til skolepraktik, Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Kontoruddannelse med specialer Mekaniker Snedkeruddannelsen Teknisk designer Træfagenes byggeuddannelse I alt Note: Dyrepasser har 0-kvote. Note 2 : Kvoten omfatter personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker. Tabel 2.13 viser optag inden for kvoten og den samlede tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning. I 2014 blev lidt over to tredjedele af kvotepladserne udnyttet. På data- og kommunikationsuddannelsen, elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, snedker og teknisk designer blev kvoterne næsten udnyttet fuldt ud. Tabel 2.13 Elever optaget i skolepraktik inden for kvoten og elever optaget i alt på adgangsbegrænsede uddannelser, 2014 Optaget inden for kvoten Tilgang til skolepraktik i alt Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Kontoruddannelse med specialer Lastvognsmekaniker Personvognsmekaniker Snedkeruddannelsen Teknisk designer Træfagenes byggeuddannelse Optag i alt Udtræk fra EASY-P december Styrelsen for It og Læring, 2016

37 2.7.4 Mulighed for at starte trin 2 i skolepraktik Elever, der afslutter trin 1 i skolepraktik har mulighed for at fortsætte trin 2 og eventuelle efterfølgende trin i skolepraktik. 8 Elever, der i kalenderårene 2013 og 2014 afsluttede trin 1 af en uddannelse, er fulgt med henblik på at konstatere, om de efterfølgende er begyndt trin 2 i skolepraktik, har opnået en uddannelsesaftale i trin 2 eller er stoppet efter trin 1. Eleverne er fulgt indtil udgangen af I 2013 og 2014 afsluttede elever trin 1 i skolepraktik. Heraf blev 66 procent efterfølgende optaget til skolepraktik på trin 2, mens fire procent indgik en uddannelsesaftale på trin procent stoppede efter trin 1, jf. tabel For elever, der afslutter trin 1 i uddannelsesaftale var billedet anderledes. I perioden blev elever udlært på trin 1. Af disse indgik 10 procent efterfølgende en uddannelsesaftale på trin 2 og en procent blev optaget i skolepraktik. 89 procent fortsatte ikke i trin 2 af uddannelsen. Tabel 2.14 Overgang til trin 2 for elever, der afsluttede trin 1 i henholdsvis skolepraktik og uddannelsesaftale, Påbegyndt trin 2 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i uddannelsesaftale Stoppet efter trin 1 Afsluttet trin 1 i alt Afsluttet trin 1 i uddannelsesaftale Afsluttet trin 1 i skolepraktik Procent Procent Procent Procent Antal I alt, procent I alt, antal Note: Der er taget udgangspunkt i det først afsluttede trin1-skolepraktikforløb eller trin1-uddannelsesaftale på den pågældende uddannelse. Herefter er eleven fulgt med hensyn til senere skolepraktikforløb og uddannelsesaftaler. Overgang til virksomhedsforlagt undervisning og delaftale er opgjort som Påbegyndt trin 2 i skolepraktik. Udtræk fra EASY-P 18. december Elever der uforskyldt har mistet uddannelsesaftale Elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale, og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne skal, såfremt eleven ønsker dette, optages i skolepraktik. 9 Med aftale om Flere unge i uddannelse og job (fra 5. november 2009) blev det også muligt for erhvervsskolerne at optage elever, der uforskyldt havde mistet deres uddannelsesaftale 8 1. januar 2013 blev den midlertidige ordning om at elever kunne starte i trin to i skolepraktik gjort permanent. 9 Jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk. 2. Styrelsen for It og Læring,

38 inden for en uddannelse, der ikke blev udbudt med skolepraktik, i uddannelsens skoledele. I perioden fra 1. januar til 31. december 2014 mistede 798 elever en uddannelsesaftale uforskyldt, mod året før. Hovedparten af dem (758) gik på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik, jf. tabel Tabel 2.15 Elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. januar til 31. december 2013 og ) 2014 Elever med mistet aftale på uddannelser uden skolepraktik 1 33 Elever med mistet aftale på uddannelser med skolepraktik Mistede aftaler på ukendte uddannelser 10 7 Elever med uforskyldt mistet aftale Note 1) : 2013 er opgjort på baggrund af data trukket medio maj Udtræk fra EASY-P 21. december elever mistede deres uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2013 til 30. juni Elevernes videre forløb er fulgt indtil udgangen af 2014 for at se om eleverne har fået en uddannelsesaftale, er optaget i skolepraktik eller optaget i skoledelen som næste forløb, jf. tabel Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et øjebliksbillede ultimo Tabel 2.16 Status ved udgangen af 2014 for elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014 Antal Procent Elever registreret med uforskyldt mistet aftale Elever med mistede aftaler på uddannelser uden skolepraktik Elever med mistede aftaler på uddannelser med skolepraktik, heraf som på opgørelsestidspunktet har fået ny uddannelsesaftale som næste forløb er optaget i skolepraktik som næste forløb ikke har fået uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik Antal mistede aftaler ukendt uddannelse Udtræk fra EASY-P 21. december Styrelsen for It og Læring, 2016

39 Hovedparten af eleverne (878), mistede en aftale på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik, 42 elever mistede en aftale på en uddannelse uden skolepraktik, mens 11 elever ikke kunne placeres på en uddannelse. På uddannelser med skolepraktik fik 16 procent (142 elever) efterfølgende en uddannelsesaftale, mens 65 procent (568 elever) blev optaget i skolepraktik. 19 procent (168 elever) kom hverken i uddannelsesaftale eller skolepraktik. 2.8 Søgekøen At være praktikpladssøgende er ikke en statisk tilstand. Elever der på et tidspunkt er søgende vil senere bevæge sig til andre tilstande, mens nye elever vil træde ind i søgekøen. I dette afsnit belyses gennemstrømningen i søgekøen, ved at se på hvordan en population af elever, som havde afsluttet grundforløb og var søgende i juni 2014 bevægede sig til andre tilstande måned for måned. Styrelsen for It og Læring,

40 En måde at illustrere manglen på praktikpladser er andelen af søgende i forhold antallet af igangværende aftaler. Dette ses i figur 2.16 fordelt på elevernes bopælskommen. Ved udgangen af juni måned 2014 var manglen på praktikpladser størst i Guldborgsund, Lolland, Vordingborg, Slagelse, og i de jyske kommuner Hjørring, Aalborg, Randers og Jammerbugt. Her var der over ti praktikpladssøgende for hver 100 elever i uddannelsesaftale. Figur 2.16 Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb i forhold til igangværende aftaler fordelt på elevernes bopælskommune, ultimo juni 2014, procent elever var praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb i juni I december 2014 var ni procent af dem stadig praktikpladssøgende, 22 procent havde fået en uddannelsesaftale og 17 procent var i skolepraktik, jf. tabel Styrelsen for It og Læring, 2016

41 Tabel 2.17 Bestand af praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb i juni Andele overgået til andre tilstande i de efterfølgende 6 måneder Juni 2014 Juli 2014 August 2014 September 2014 Oktober 2014 November 2014 December 2014 Udlært I aftale I skolepraktik Praktikpladssøgende Tilstand ukendt I alt, procent I alt, antal Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Antal i alt afviger fra opgørelsen i figur 2.2, hvilket skyldes forskellige opgørelsestidspunkter. Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb opnåede i juni 2015 en uddannelsesaftale i samme måned som de blev praktikpladssøgende. Udtrækstidspunkt medio juli procent af de elever, der registrerede sig som søgende i juni 2014, og dermed trådte ind i søgekøen, var praktikpladssøgende i tre måneder eller derunder. Knap halvdelen forlod allerede søgekøen efter en måned, mens en procent søgte praktikplads i 10 måneder eller mere, jf. figur Figur 2.17 Varighed af søgeperiode for elever der trådte ind i søgekøen i juni % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 45% 26% 17% 3% 3% 1% 1% 1% 1% 1% Måneder i søgekøen Udtrækstidspunkt medio juli Note: En elev kan træde ind og ud af søgekøen. I opgørelsen er talt måneder i søgekøen uanset afbrud. Styrelsen for It og Læring,

42 Afhængig af indgang var der forskel på, hvor lang tid eleverne var praktikpladssøgende. Figur 2.18 viser fordelingen af antal måneder i søgekøen i løbet af seneste 11 måneder fordelt på indgange. Eleverne der søgte uddannelser under alle indgange på nær Sundhed, omsorg og pædagogik befandt sig i gennemsnit 2 måneder i søgekøen, mens eleverne på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik i gennemsnit var søgende i 3 måneder. Figur 2.18 Antal måneder i søgekøen i løbet af seneste 11 måneder, for elever der trådte ind i søgekøen i juni 2014, fordelt på indgange Transport og logistik Sundhed, omsorg og pædagogik Strøm, styring og it Produktion og udvikling Merkantil Medieproduktion Mad til mennesker Krop og stil Dyr, planter og natur Bygnings- og brugerservice Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidler % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udtrækstidspunkt medio juli Note: En elev kan træde ind og ud af søgekøen. I opgørelsen er talt måneder i søgekøen uanset afbrud. Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik omfatter ikke SOSU, da der ikke registreres praktikpladssøgende på uddannelsen. 2.9 Uddannelser uden praktik Siden 1. januar 2005 har det inden for erhvervsuddannelsesområdet været muligt at påbegynde en hovedforløbsuddannelse uden virksomhedspraktik. Denne mulighed eksisterede i 2014 for de tre uddannelser byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær 10 og web-integrator. I modsætning til de øvrige erhvervsuddannelser er de tre uddannelser ikke vekseluddannelser, hvor eleverne er i praktik i en virksomhed. Trods dette indgår de tre uddannelser i praktikpladsstatistikken for at tegne et fuldt billede af erhvervsuddannelserne. I 2014 var tilgangen til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik lige omkring elever. Et niveau, der siden 2009 har ligget nogenlunde stabilt, jf. tabel Sundhedsservice sekretær er nedlagt fra august Styrelsen for It og Læring, 2016

43 I perioden var tilgangen af elever størst på sundhedsservicesekretær, men fra andet halvår af 2008 blev der indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Siden 2010 har loftet for optag på uddannelsen været sat til 500 elever. Tabel 2.18 Tilgang til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik fordelt på uddannelser, Byggemontagetekniker Sundhedsservicesekretær Web-integrator I alt Tidligere var flest elever på uddannelsen til sundhedsservicesekretær, men siden 2010 har tilgangen til web-integrator været den største af de tre uddannelser. Fra 2007 til 2011 er tilgangen til denne uddannelse vokset årligt var på det højeste niveau med et optag på mere end 700 elever på uddannelsen. Ultimo 2014 var elever i gang med de tre uddannelser, og de seneste seks år har niveauet ligget stabilt, jf. tabel Tabel 2.19 Bestand af elever på erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik fordelt på uddannelser, Byggemontagetekniker Sundhedsservicesekretær Web-integrator I alt Styrelsen for It og Læring,

44 3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Dette kapitel handler om elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse. I det første afsnit beskrives overgangen fra grund- til hovedforløbet for elever, der har afsluttet et grundforløb i Elevernes status betragtes henholdsvis to og seks måneder efter endt grundforløb og fordeles på indgange, alder og køn. Derefter er der i afsnit 3.2 fokus på uddannelser, hvor en stor del af eleverne har anden erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse inden de indgik en ordinær aftale på erhvervsuddannelsens hovedforløb. 3.1 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale 39 procent af de elever, der afsluttede et grundforløb i 2014, havde ikke indgået en uddannelsesaftale efter seks måneder. Otte procent havde ingen aftale, men havde haft en uddannelsesaftale efter endt grundforløb, som enten var opsagt af arbejdsgiveren og/eller eleven. 44 procent havde indgået en uddannelsesaftale, det vil sige enten en ordinær uddannelsesaftale, en restaftale efter en anden aftale, en kort aftale eller en kombinationsaftale, jf. tabel 3.1. Andelen af elever, der havde indgået en uddannelsesaftale efter seks måneder var med 69 procent størst for elever, der havde afsluttet grundforløbet Krop og stil. Derefter fulgte Produktion og udvikling, Bygge og anlæg samt Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor lidt over halvdelen havde indgået en uddannelsesaftale efter seks måneder. 44 Styrelsen for It og Læring, 2016

45 Det er især indenfor det merkantile område, at eleverne har svært ved at få en uddannelsesaftale efter endt grundforløb. 52 procent af de elever, der havde afsluttet dette grundforløb i 2014, var ikke i uddannelsesaftale eller skolepraktik efter seks måneder. Tabel 3.1 Status efter seks måneder for elever med afsluttet grundforløb i 2014, fordelt på indgange Indgang Status efter 6 måneder Ingen aftale Ingen aftale men har haft Aftale Skolepraktik Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt Udtrækstidspunkt primo oktober Status efter to og seks måneder fordelt på køn En større andel mænd end kvinder indgik uddannelsesaftaler. To måneder efter endt grundforløb i 2014 havde 43 procent af mændene indgået en uddannelsesaftale mod 29 procent af kvinderne, jf. figur procent af alle mænd havde indgået en uddannelsesaftale seks måneder efter endt grundforløb, mens det er tilfældet for 37 procent af kvinderne, jf. figur 3.2. Styrelsen for It og Læring,

46 Figur 3.1 Status to måneder efter endt grundforløb i 2014, fordelt på køn Kvinder Mænd Ingen aftale Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Alm. aftale 29% 13% Ingen aftale, men har haft Alm. aftale55% 43% 15% 40% Skolepraktik Skolepraktik 3% 2% Udtrækstidspunkt primo oktober Figur 3.2 Status seks måneder efter endt grundforløb i 2014, fordelt på køn Kvinder Mænd Ingen aftale Ingen aftale Ingen aftale, men har haft 9% Ingen aftale, men har haft 46% 10% 34% Alm. aftale Skolepraktik 37% Alm. aftale Skolepraktik 8% 49% 7% Udtrækstidspunkt primo oktober Andelen af mænd og kvinder, der indgik en uddannelsesaftale, varierede mellem de 12 indgange. Inden for de traditionelle kvindefag opnår en større andel af kvinder uddannelsesaftaler, mens en større andel af mænd indgår uddannelsesaftaler inden for de traditionelle mandefag. 46 Styrelsen for It og Læring, 2016

47 Figur 3.3 Opnået aftale seks måneder efter endt grundforløb i 2014, fordelt på indgang og køn, procent Krop og stil Bygge og anlæg Dyr, planter og natur Produktion og udvikling Medieproduktion Hovedtotal Strøm, styring og it Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Bil, fly og andre transportmidler Bygnings- og brugerservice Merkantil Mand, efter 6 mdr. Kvinde, efter 6 mdr. Udtrækstidspunkt primo oktober I 2014 var hovedparten af eleverne på indgangene Bil, fly og andre transportmidler og Bygge og anlæg mænd. Efter 6 måneder havde ni procent kvinder med et afsluttet grundforløb inden for Bil, fly og andre transportmidler, indgået en uddannelsesaftale, mens det var tilfældet for 41 procent af mændene. 22 procent af de kvinder, der havde afsluttet grundforløbet på Bygge og anlæg, indgik en uddannelsesaftale efter seks måneder. For mænd var det 60 procent, jf. figur procent af de mænd, der i 2014 afsluttede et grundforløb inden for Sundhed, omsorg og pædagogik, havde en uddannelsesaftale efter 6 måneder. 53 procent af kvinderne havde en uddannelsesaftale på samme tidspunkt. På det merkantile grundforløb var andelen af mænd og kvinder med en uddannelsesaftale efter 6 måneder stort set den samme henholdsvis 37 og 32 procent Aldersprofil af elever med og uden uddannelsesaftale To måneder efter afsluttet grundforløb i 2014 havde 44 procent af de unge på 17 år og derunder indgået en uddannelsesaftale. I de øvrige aldersgrupper havde omkring 35 procent indgået uddannelsesaftaler på samme tidspunkt. Seks måneder efter endt grundforløb var tendensen endnu mere markant - en større andel af de helt unge havde indgået uddannelsesaftaler. 51 procent under 18 år havde indgået en uddannelsesaftale mod 41 procent af dem på 25 år eller derover, jf. tabel 3.2. Styrelsen for It og Læring,

48 Tabel 3.2 Status to og seks måneder efter endt grundforløb i 2014 fordelt på alder, procent Ingen aftale Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Ingen aftale, men har haft Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Alm. Aftale Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Skolepraktik Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. -17 år år år år Udtrækstidspunkt primo oktober Omkring otte procent af eleverne på 18 år og derover havde ingen uddannelsesaftale, men havde været i aftale inden for de seneste seks måneder. For de 17-årige var det tilfældet for seks procent. Blandt de forskellige indgange var der stor forskel på andelen af under 18-årige, der havde indgået en uddannelsesaftale 6 måneder efter afsluttet grundforløb i Over 60 procent havde en aftale inden for indgangene Krop og stil, Dyr, planter og natur, Produktion og Udvikling samt Bygge og anlæg, jf. figur Styrelsen for It og Læring, 2016

49 Figur 3.4 Andel, der har indgået uddannelsesaftaler 6 mdr. efter endt grundforløb i 2014 på udvalgte indgange, procent Bygnings- og brugerservice Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Mad til mennesker Medieproduk tion Transport og logistik Merkantil Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidl er Strøm, styring og it Produktion og udvikling Dyr, planter og natur 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år Styrelsen for It og Læring,

50 3.2 Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale I dette afsnit undersøges det, om der inden for nogle uddannelser ses en tendens til, at en stor andel af eleverne havde en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, inden de påbegyndte en ordinær aftale på erhvervsuddannelsens hovedforløb. Lige under halvdelen havde fuldført en anden kompetencegivende uddannelse inden de indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2013 og procent havde fuldført en anden erhvervsuddannelse, mens 16 procent havde en gymnasial baggrund i 2014, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3 Højeste fuldførte uddannelse for elever, der har indgået ordinære uddannelsesaftaler, Grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Kort, mellemlange eller lange videregående uddannelser Procent Procent Procent Procent Note: Oplysninger om højeste fuldførte uddannelse er uoplyst for 4 procent af de elever, der indgik uddannelsesaftaler i 2013 og Andel af elever, der forinden har gennemført en kompetencegivende uddannelse var langt højere på finansuddannelsen, kontoruddannelse med specialer, redderuddannelsen, mejeristuddannelsen, handelsuddannelse med specialer, industrioperatør og teknisk designeruddannelsen end på de øvrige erhvervsuddannelser. 11 På finansuddannelsen havde stort set alle en kompetencegivende uddannelse inden de indgik en uddannelsesaftale i 2014 (96 procent), jf. tabel Der er alene taget udgangspunkt i erhvervsuddannelser, hvor der er indgået mere end 100 ordinære aftaler om året. 50 Styrelsen for It og Læring, 2016

51 Tabel 3.4 Andel med enten gymnasiale-, erhvervsfaglige-, korte-, mellemlangeeller lange videregående uddannelser, Procent Procent Finansuddannelsen Kontoruddannelse med specialer Redderuddannelsen Mejeristuddannelsen Handelsuddannelse med specialer Industrioperatør Teknisk designer Landbrugsuddannelsen Personvognsmekaniker Smedeuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 5 7 Note: Markeringen dækker over de resterende uddannelser. På landbrugsuddannelsen, personvognsmekaniker, smedeuddannelsen og entreprenørog landbrugsmaskinuddannelsen havde 16 procent eller derunder en anden komptancegivendeuddannelse. En stor andel af eleverne havde gennemført en gymnasial uddannelse inden start på finansuddannelsen, redderuddannelsen samt handelsuddannelse og kontoruddannelse med specialer procent af de elever, der indgik en ordinær uddannelsesaftale på finansuddannelsen i 2013 og 2014 havde en gymnasial baggrund, jf. figur 3.5. Styrelsen for It og Læring,

52 Figur 3.5 Andel der har gennemført gymnasial uddannelse, , procent Omkring 50 procent havde afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, inden de indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2014 på industrioperatør, personfordringsuddannelsen og mejeristuddannelsen, jf. figur Styrelsen for It og Læring, 2016

53 Figur 3.6 Andel der har gennemført anden erhvervsfaglig uddannelse, , procent På de uddannelser, hvor eleverne ikke havde anden kompetencegivende uddannelse, var en overvejende del af eleverne under 20 år, jf. tabel 3.5. Eleverne var mellem 20 og 24 år på de erhvervsuddannelser, hvor en stor andel af eleverne har taget en gymnasial uddannelse inden. I 2014 var procent af eleverne på disse uddannelser mellem 20 og 24 år. Eleverne er ældre på de uddannelser, hvor eleverne forinden har gennemført en anden erhvervsuddannelse. Omkring 89 procent af eleverne på personbefordringsuddannelsen var 35 år eller derover i Styrelsen for It og Læring,

54 Tabel 3.5 Aldersfordeling på elever, der har indgået ordinære uddannelsesaftaler på udvalgte uddannelser i år år år år 35 år og derover Procent Procent Procent Procent Procent Detailhandelsuddannelsen med specialer Ejendomsservicetekniker Finansuddannelsen Handelsuddannelse med specialer Industrioperatør Kontoruddannelse med specialer Mejeristuddannelsen Personbefordringsuddannelsen Redderuddannelsen Serviceassistent Social- og sundhedsuddannelsen Tandklinikassistent Teknisk designeruddannelsen Landbrugsuddannelsen Personvognsmekaniker Smedeuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Markeringen dækker over de resterende uddannelser. 54 Styrelsen for It og Læring, 2016

55 Styrelsen for It og Læring,

56

57 Bilag 1: Anvendte metoder Metodeafsnittet redegør dels for månedsstatikken på praktikpladsområdet, og dels for baggrunden for årsstatistikken samt den metodik og de datakilder, der ligger bag denne. For definitionerne af de anvendte centrale begreber henvises til bilag 2. Månedsstatistikken Praktikpladssituationen for erhvervsuddannelsesområdet beskrives månedligt i et notat. I Databanken er det muligt, som supplement hertil, at se udviklingen måned for måned for udvalgte nøgletal for eksempel indgåede aftaler, igangværende aftaler, igangværende antal elever i skolepraktik og praktikpladssøgende. Udviklingen kan følges tilbage til Der er databrud for praktikpladssøgende i Der findes opgørelser af praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb tilbage til 2008 og praktikpladssøgende i alt tilbage til Begge nøgletal kan fordeles efter, om der søges praktikplads på uddannelser, der bliver udbudt med eller uden skolepraktik. Det nuværende dynamiske koncept muliggør underinddelinger på uddannelsesgrupperinger i form af indgange, faglige udvalg, uddannelser og specialer. For den geografiske dimension kan opgørelserne differentieres alt efter erhvervsskolens beliggenhedsregion og -kommune, elevens bopælsregion og -kommune, og endelig lærestedets region. For lærestedet kan der endvidere differentieres ud fra den branche, som lærestedets overordnede virksomhed har registeret som sin hovedbranche. Lærestedets branche og virksomhedsformen danner grundlag for den såkaldte funktionskode, som opdeler lærestederne i en privat sektor og en offentlig sektor. Den offentlige sektor kan yderligere underopdeles ved hjælp af funktionskoden. For eleverne kan der differentieres efter blandt andet køn, alder, bopæl og herkomst. Sidstnævnte opgjort som gruppen af indvandrere og efterkommere samt gruppen af elever med dansk herkomst. Den praktiske undervisning, som eleven i sit vekseluddannelsesforløb er underlagt, kan differentieres efter uddannelsesaftalernes type (f.eks. i form af ordinære aftaler over for korte aftaler eller ny mesterlæreaftaler). For skolepraktikelevernes vedkommende kan der differentieres efter om eleven er i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) eller i delaftale under skolepraktik, hvor både VFU og delaftaler forudsætter, at eleven er optaget i skolepraktik. Månedsstatistikken kan findes på: Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 57

58 Årsstatistikken Årsstatistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Kapitel 2 I kapitel 2 ses på de overordnede tendenser inden for praktikpladsområdet i perioden Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse. Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår dog endnu ikke i fuldt omfang i praktikpladsstatistikken. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i kapitlet mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og øvrige uddannelser, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, og der registreres ikke praktikpladssøgende på de to uddannelser. Derfor skelnes der ikke mellem øvrige uddannelser og alle uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. Elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale Elever, der mister uddannelsesaftaler uforskyldt, skal registreres af uddannelsesinstitutionen, så snart erhvervsskolen er vidende om, at eleven har mistet sin aftale uforskyldt. Desuden skal skolen registrere den nye, supplerende aftaletype på elevens nye aftale, hvis eleven har en afsluttet, uforskyldt mistet aftale. Ved at kombinere oplysningen om, at eleven uforskyldt har mistet en aftale og datoen for bekræftelse af dette med oplysninger om aftalerne samt oplysninger om skoleperioder, er det i de fleste tilfælde muligt at følge eleven fra den mistede aftale til eventuelle efterfølgende uddannelsesaftaler, skolepraktikforløb eller skoleforløb. Kapitel 3 Med henblik på at følge elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse er der i årsstatistikken set på forskellige populationer/profiler af elever. Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale Afsnittet er baseret på forløbsstatistikken. Dokumentation af metoder og datagrundlag findes på: 58 Styrelsen for It og Læring, 2016

59 BU/Statistik/Overgang%20fra%20grundforloeb%20til%20uddannelsesaftale.pdf Forudgående uddannelse I kapitlet er der taget udgangspunkt i elever der har indgået ordinære uddannelsesaftaler i 2013 og Oplysninger om højeste fuldførte uddannelse er kun opdateret frem til oktober Det betyder at elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i 4. kvartal 2014 og efterfølgende har indgået en ordinær uddannelsesaftale, ikke er omfattet af analysen. Det er vurderet, at der er tale om så få elever, at det ikke ændrer på konklusionerne. Datakilder Årsstatistikken er udarbejdet på baggrund af opgørelser anvendt til den månedlige praktikpladsstatistik. Databasen bliver opdateret månedligt på basis af inddateringer i det centrale statistikregister (EASY-S), hvori skolernes uddannelsesoplysninger i EASY-A sammenkøres med de centrale aftaleoplysninger i EASY-P. Hvis ikke andet står angivet, er årsstatistikken 2014 udarbejdet på baggrund af et udtræk foretaget medio november Et eventuelt efterslæb af inddateringer for 2014 har ikke nævneværdig effekt på konklusionerne i årsstatistikken. Til brug for fordeling på herkomst er data fra EASY-systemerne sammenkørt med personbaggrundsoplysninger på Styrelsen for It og Læring statistikberedskab hos Danmarks Statistik. Styrelsen for It og Læring,

60

61 Bilag 2: Nøglebegreber Nøglebegreber anvendt i rapporten beskrives kort i tabel 1. Begreberne er de samme som anvendes i den almindelige månedsstatistik om praktikpladssituationen på uvm.dk. I Databanken på uvm.dk findes en mere udførlig dokumentation. Tabel 1. Nøglebegreber anvendt i Årsstatistikken for praktikpladsområdet Begreb Elever med fuldført grundforløb Elever med igangværende uddannelsesaftale Igangværende elever i skolepraktik Praktikpladssøgende Definition Elever med kvalifikation til at påbegynde hovedforløb (grundforløbsbevis) samt elever afgangsmeldt som fuldførte uden grundforløbsbevis. Elever med igangværende uddannelsesaftale målt på et givent tidspunkt. I bestandsopgørelser tælles hver elev kun en gang. Elever i delaftale under skolepraktik eller i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) tælles ikke med. Disse tælles i stedet med som igangværende under skolepraktik. Begreberne aftale og uddannelsesaftale anvendes publikationen igennem synonymt. Elever i skolepraktik målt på et givent tidspunkt, inkl. elever i delaftale under skolepraktik samt elever i virksomhedsforlagt undervisning. Opgørelsen af praktikpladssøgende er i årsstatistikken for 2014 ændret i forhold til tidligere publikationer. Ved en gennemgang af praktikpladssøgende elever har det vist sig, at den hidtidige opgørelsesmetode ikke har været retvisende, idet elever, der er i gang med et grundforløb, har indgået i statistikken. Opgørelsen af praktikpladssøgende elever er derfor revideret og omfatter: - Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, der har gennemført et grundforløb og er ikke i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i nyt grundforløb, uddannelsesaftale, skolepraktik eller uddannelser uden virksomhedspraktik. Derudover har de søgende med afsluttet grundforløb bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. - Praktikpladssøgende i gang med et grundforløb, der har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder og har ikke kvalifikation til hovedforløb og/eller er i gang med et grundforløb. - Praktikpladssøgende i alt: er ikke i uddannelsesaftale eller skolepraktik og har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 61

62 Tallene for praktikpladssøgende i årsstatistikken for 2014 adskiller sig derfor fra tidligere årsstatistiker. Læs mere om metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken på: /media/uvm/filer/stat/pdf15/150409_metode_praktikplads.ashx?la=da Antal indgåede aftaler Antal indgåede aftaler i en given periode, typisk kalenderåret. Der medregnes ordinære aftaler, herunder den første aftale i aftaleforløb (kombinationsaftaler, korte uddannelsesaftaler). Også restuddannelsesaftaler medtælles. Både restaftaler der følger efter et afbrudt uddannelsesforløb med praktik i en virksomhed og afbrudt skolepraktik. Delaftaler under skolepraktik samt virksomhedsforlagt undervisning medtælles ikke. Muligheden for at indgå flexkombiaftaler ophørte ved udgangen af Fra 2007 og frem er disse aftaler talt med under korte aftaler. I opgørelserne accepteres det, at én og samme elev kan indgå mere end én aftale også inden for det enkelte år. Elever optaget i skolepraktik Delaftale i skolepraktik Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Etnisk herkomst Nytilgang til skolepraktik i en given periode. Hvis en elev har flere skoleparktik forløb, er det kun første forløb der tælles. Elever i delaftale under skolepraktik er samtidig i skolepraktik, men modtager altså typisk i en kort periode en del af sin praktiske oplæring i en virksomhed. Forskellen til virksomhedsforlagt undervisning er, at virksomheden ved en delaftale udbetaler eleven løn, og at eleven kan deltage i virksomhedens produktion (samtidig med oplæringen). Elever i virksomhedsforlagt undervisning er samtidig i skolepraktik, men modtager typisk i en kort periode en del af sin praktiske oplæring i en virksomhed. Der benyttes Danmarks Statistiks almindelige definitioner: Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere personer af anden etnisk herkomst. Resten af befolkningen er af dansk oprindelse. 62 Styrelsen for It og Læring, 2016

63 Bilag 3: Supplerende tabeller Tabel 1. Indgåede og igangværende aftaler, elever i skolepraktik og praktikpladssøgende. SOSU og PAU, uddannelser ekskl. SOSU og PAU samt i alt Igangværende aftaler, ekskl. SOSU og PAU Igangværende aftaler, i alt Igangv. elever i SKP Indgåede aftaler, ekskl. SOSU og PAU Indgåede aftaler, i alt Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb Praktikpladssøgende i alt Styrelsen for It og Læring,

64 Tabel 2. Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på uddannelser og aftaletype, procent Uddannelse Anlægsgartner 61% 0% 8% 14% 9% 7% Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 73% 0% 7% 4% 9% 6% Autolakerer 38% 0% 15% 20% 19% 9% Automatik- og procesuddannelsen 76% 0% 4% 11% 4% 4% Bager og konditoruddannelsen 56% 0% 8% 0% 0% 36% Beklædningshåndværker 65% 0% 0% 22% 0% 0% Beslagsmed 41% 0% 0% 0% 0% 53% Boligmonteringsuddannelsen 37% 0% 0% 0% 27% 27% Bygningsmaler 48% 0% 10% 16% 23% 4% Bådmekaniker 0% 0% 0% 0% 0% 56% Cnc-teknikeruddannelsen 71% 0% 0% 0% 0% 0% Cykel-og motorcykeluddannelsen 40% 0% 3% 11% 4% 41% Data- og kommunikationsuddannelsen 73% 0% 7% 12% 5% 3% Den pædagogiske assistentuddannelse 100% 0% 0% 0% 0% 0% Detailhandel med specialer 85% 0% 1% 3% 0% 10% Detailslagter 42% 0% 5% 4% 1% 48% Digital media 64% 0% 0% 0% 0% 30% Dyrepasser 57% 0% 8% 2% 23% 10% Ejendomsservicetekniker 97% 0% 2% 0% 0% 0% Elektriker 64% 1% 10% 7% 18% 0% Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 87% 0% 3% 4% 0% 2% Elektronikoperatør 100% 0% 0% 0% 0% 0% Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 77% 0% 4% 10% 1% 8% Ernæringsassistent 77% 0% 5% 15% 0% 3% Eventkoordinatoruddannelsen 87% 0% 5% 0% 0% 6% Film- og tv-produktionsuddannelsen 91% 0% 8% 0% 0% 0% Finansuddannelsen 100% 0% 0% 0% 0% 0% Finmekanikeruddannelsen 63% 0% 0% 6% 0% 25% Fitnessinstruktør 61% 0% 0% 0% 0% 32% Flymekaniker 100% 0% 0% 0% 0% 0% Ordinære aftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftaler efter aftaler Restaftaler efter skolepraktik Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler 64 Styrelsen for It og Læring, 2016

65 Forsyningsoperatør 87% 0% 0% 0% 0% 0% Fotograf 74% 0% 15% 0% 5% 6% Frisør 29% 0% 10% 9% 9% 42% Gastronom 53% 0% 15% 11% 1% 19% Glarmester 73% 0% 11% 0% 11% 0% Grafisk tekniker 79% 0% 0% 0% 0% 17% Greenkeeper 95% 0% 0% 0% 0% 0% Guld- og sølvsmedeuddannelsen 85% 0% 0% 0% 0% 0% Handelsuddannelse med specialer 90% 0% 0% 2% 0% 7% Havne- og terminaluddannelsen 100% 0% 0% 0% 0% 0% Hospitalsteknisk assistent 96% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, bygnings- og brugerservice 100% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, merkantil 100% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, produktion og udvikling 100% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, strøm, styring og it 100% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, sundhed, omsorg og pædagogik 100% 0% 0% 0% 0% 0% Industrioperatør 97% 0% 0% 0% 0% 3% Industrislagter 90% 0% 10% 0% 0% 0% Industriteknikeruddannelsen 74% 0% 4% 10% 4% 7% Karrosseriuddannelsen 56% 0% 4% 13% 11% 16% Kontoruddannelse med specialer 95% 0% 1% 2% 0% 2% Kontoruddannelse, generel 0% 0% 0% 63% 0% 0% Kosmetiker 59% 0% 17% 0% 0% 24% Køletekniker 75% 0% 5% 0% 0% 17% Laboratorietandtekniker 0% 0% 0% 0% 0% 0% Lager- og terminaluddannelsen 69% 0% 1% 17% 0% 13% Landbrugsuddannelsen 52% 0% 31% 0% 15% 2% Lastvognsmekaniker 70% 0% 5% 8% 7% 10% Lufthavnsuddannelsen 100% 0% 0% 0% 0% 0% Maritime håndværksfag 73% 0% 0% 0% 0% 14% Maskinsnedker 81% 0% 8% 6% 4% 0% Mediegrafiker 47% 0% 7% 28% 4% 13% Mejerist 100% 0% 0% 0% 0% 0% Mekaniker 42% 0% 0% 0% 0% 32% Murer 51% 0% 13% 10% 22% 4% Overfladebehandler 91% 0% 0% 0% 0% 0% Personbefordringsuddannelsen 100% 0% 0% 0% 0% 0% Personvognsmekaniker 59% 0% 7% 17% 11% 7% Plastmager 93% 0% 0% 5% 0% 0% Procesoperatør 99% 0% 0% 0% 0% 0% Produktionsgartner 51% 0% 13% 22% 9% 0% Produktør 95% 0% 0% 0% 0% 0% Styrelsen for It og Læring,

66 Receptionist 70% 0% 0% 0% 0% 28% Redderuddannelsen 100% 0% 0% 0% 0% 0% Serviceassistent 96% 0% 0% 3% 0% 0% Sikkerhedsvagt 100% 0% 0% 0% 0% 0% Skibsmontør 63% 0% 6% 11% 18% 0% Skibstekniker 100% 0% 0% 0% 0% 0% Skiltetekniker 41% 0% 8% 33% 12% 6% Skorstensfejer 96% 0% 0% 0% 0% 0% Skov- og naturtekniker 41% 0% 7% 36% 12% 5% Smedeuddannelsen 63% 0% 6% 12% 9% 9% Snedkeruddannelsen 42% 0% 13% 6% 34% 5% Social- og sundhedsuddannelsen 99% 0% 1% 0% 0% 0% Stenhugger 0% 0% 0% 0% 0% 63% Støberitekniker 100% 0% 0% 0% 0% 0% Tagdækker 82% 0% 5% 0% 11% 0% Tandklinikassistent 59% 0% 9% 10% 12% 10% Tarmrenser 0% 0% 0% 0% 0% 100% Teater-, udstillings- og eventtekniker 79% 0% 13% 0% 8% 0% Teknisk designer 85% 0% 0% 11% 0% 0% Teknisk isolatør 83% 0% 0% 0% 0% 0% Tjener 50% 0% 12% 0% 0% 38% Træfagenes byggeuddannelse 48% 0% 11% 5% 31% 5% Urmager 43% 0% 0% 35% 0% 0% Vejgodstransportuddannelsen 84% 0% 5% 3% 0% 9% Veterinærsygeplejerske 99% 0% 0% 0% 0% 0% Vindmølleoperatør 100% 0% 0% 0% 0% 0% VVS-energiuddannelsen 70% 1% 9% 6% 14% 0% Væksthusgartner 88% 0% 5% 3% 0% 0% Værktøjsuddannelsen 79% 0% 0% 4% 0% 14% 66 Styrelsen for It og Læring, 2016