Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb
|
|
|
- Hedvig Nygaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Om denne undersøgelse UNI-C har i samarbejde med Undervisningsministeriets Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser gennemført en undersøgelse af det ugentlige antal undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb i Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelsen. I første omgang blev det forsøgt at indhente oplysninger om undervisningstimer via det studieadministrative system EASY. Men disse data var ikke dækkende. Data om undervisningstimer er derfor indsamlet ved hjælp af et spørgeskema, hvor skolerne blev bedt om at besvare følgende spørgsmål: Hvor mange klokketimers planlagt undervisning blev en typisk grundforløbselev tilbudt på en gennemsnitlig uge fordelt på skolens indgange i 2012? Efterfølgende blev skolerne kontaktet pr. telefon for at verificere besvarelsen. Telefonkontakten blev fulgt op af en mail, således at skolerne havde mulighed for at korrigere det timetal, som var angivet. For uddybende beskrivelse af metoden henvises til bilag 1. I forbindelse med besvarelsen, blev erhvervsskolerne gjort opmærksom på, at fokus i undersøgelsen var at kortlægge den del af læringsaktiviteterne, som lærerstyret undervisning udgjorde, og dermed ikke elevernes samlede arbejde som led i fuldtidsundervisningen, herunder hjemmearbejde mv. Resultatet af undersøgelsen skal derfor ses som et skøn af timetallet, da det i forbindelse med besvarelsen var op til den enkelte erhvervsskole selv at definere en typisk grundforløbselev, en gennemsnitslig uge og hvad lærerstyret undervisning præcist omfatter. Alle 89 erhvervsskoler, der udbød grundforløb i 2012, har besvaret undersøgelsen. Hovedresultater Undersøgelsen viser, at eleverne i gennemsnit modtog lærestyret undervisning 22,8 timer om ugen på grundforløb i Det ugentlige antal undervisningstimer varierer dog fra 19,5 til 27,8 timer. Merkantil var det grundforløb, hvor en typisk elev fik færrest undervisningstimer. Der blev i gennemsnit undervist 21,8 timer om ugen mod 23,8 timer på Bygge og anlæg, som var det grundforløb med flest gennemsnitlige undervisningstimer.
2 Side 2 af 6 Desuden viser undersøgelsen, at elevene i gennemsnit har pauser i 5,1 timer om ugen, hvilket svarer til omkring én time dagligt. Der er dog stor variation mellem de forskellige skoler og uddannelser - pauser varierer mellem 2,5 og 11,7 timer om ugen. Resultater fordelt på indgange Eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb modtog lærerstyret undervisning (uden pauser) mellem 19,5 og 27,8 timer om ugen i Eleverne fik i gennemsnit 22,8 timers undervisning, jf. tabel 1. Tabel 1 Antal erhvervsskoler der har udbudt grundforløb samt undervisning i klokketimer pr. uge i 2012, herunder minimum, maksimum, median og gennemsnit fordelt på indgange Indgange Skoler der Undervisningstimer pr. uge har udbudt grundforløb Antal Minimum Maksimum Median Gennemsnit 1 Bil, fly og andre transportmidler 29 21,0 27,8 24,0 23,3 Bygge og anlæg 29 21,0 27,8 24,0 23,8 Bygnings- og brugerservice 14 21,0 27,8 24,0 23,3 Dyr, planter og natur 18 21,0 27,5 24,0 23,5 Krop og stil 10 21,0 27,8 22,9 22,8 Mad til mennesker 23 21,0 27,5 23,3 22,7 Medieproduktion 11 21,0 24,2 22,5 22,1 Merkantil 42 19,5 27,5 22,3 21,8 Produktion og udvikling 33 21,0 27,8 24,0 23,2 Strøm, styring og it 32 21,0 27,8 24,0 23,4 Sundhed, omsorg og pædagogik 28 19,5 27,8 22,5 22,4 Transport og logistik 18 21,0 27,8 24,0 23,3 Alle grundforløb ,5 27,8 23,3 22,8 Note 1 : Gennemsnit er vægtet i forhold til tilgangen på de enkelte grundforløb på hver skole i 2012, opgjort på baggrund af Forløbsstatistikken pr. 3. april Der er angivet svar for fem grundforløb, Bygge og anlæg og et på Mad til mennesker) disse indgår ikke i de vægtede gennemsnit. Merkantil var det grundforløb, hvor en typisk elev i gennemsnit fik færrest undervisningstimer. En elev på dette grundforløb blev i gennemsnit undervist 21,8 timer om ugen. Derefter følger Medieproduktion med 22,1 timer om ugen, jf. tabel 1 og figur 1. Figur 1 Gennemsnitsligt timetal pr. indgang, 2012
3 Merkantil Medieproduktion Sundhed, omsorg og Mad til mennesker Krop og stil Produktion og udvikling Bygnings- og brugerservice Transport og logistik Bil, fly og andre Strøm, styring og it Dyr, planter og natur Bygge og anlæg Undervisnings timer pr. uge Side 3 af , ,5 22 Gns. 22,8 21,8 22,1 22,4 22,7 22,8 23,2 23,3 23,3 23,3 23,4 23,5 23,8 21, ,5 Note: Gennemsnit er vægtet i forhold til tilgangen på de enkelte grundforløb på hver skole i 2012, opgjort på baggrund af Forløbsstatistikken pr. 3. april Der er angivet svar for seks grundforløb, Bygge og anlæg, et på Merkantil og et på Mad til mennesker) disse indgår ikke i de vægtede gennemsnit. Antallet af undervisningstimer pr. uge var højest på Bygge og anlæg samt Dyr, planter og natur, hvor eleverne i gennemsnit modtog undervisning henholdsvis 23,8 og 23,5 timer om ugen. Pauser Undersøgelsen viser, at der i gennemsnit afholdes pauser i 5,1 timer om ugen, hvilket svarer til omkring én time dagligt. Der er dog stor variation mellem de forskellige skoler og uddannelser - pauser variere mellem 2,5 og 11,7 timer om ugen, jf. tabel 2 og figur 2. Tabel 2 Pauser pr. uge i timer, herunder minimum, maksimum, median og gennemsnit fordelt på indgange
4 Bygnings- og brugerservice Medieproduktion Strøm, styring og it Transport og logistik Bil, fly og andre Krop og stil Mad til mennesker Merkantil Bygge og anlæg Produktion og udvikling Sundhed, omsorg og Dyr, planter og natur Pauser pr. uge i timer Side 4 af 6 Indgange Pauser i timer Minimum Maksimum Median Gennemsnit 1 Bil, fly og andre transportmidler 2,9 8 4,8 4,7 Bygge og anlæg 3, ,1 Bygnings- og brugerservice 3,4 6,7 5 4,6 Dyr, planter og natur 3,3 11,7 7,8 7,1 Krop og stil 3,8 8 4,5 4,8 Mad til mennesker 2,9 8 4,8 4,8 Medieproduktion 3,5 7,5 4,5 4,6 Merkantil 2,5 7 4,6 5 Produktion og udvikling 2,9 8 5,0 5,2 Strøm, styring og it 2,9 8 4,9 4,6 Sundhed, omsorg og pædagogik 3,9 9,2 5,4 5,3 Transport og logistik 3 8 4,6 4,6 Alle grundforløb 2,5 11,7 5,0 5,1 Note 1 : Gennemsnit er vægtet i forhold til tilgangen på de enkelte grundforløb på hver skole i 2012, opgjort på baggrund af Forløbsstatistikken pr. 3. april Der er angivet svar for seks grundforløb, Bygge og anlæg, et på Merkantil og et på Mad til mennesker) disse indgår ikke i de vægtede gennemsnit. På grundforløbet Dyr, planter og natur er varigheden af pauser mellem 3,3 og 11,7 timer om ugen. Med et ugentligt gennemsnit på 7,1 timer er Dyr, planter og natur det grundforløb, hvor der holdes pauser i flest timer om ugen. På de øvrige grundforløb afholdes der i gennemsnit pauser mellem 4,6 og 5,3 timer om ugen. Figur 2 Pauser i timer pr. indgang, Gns. 5,1 4,6 4,6 4,6 4,6 4,7 4,8 4,8 5 5,1 5,2 5,3 7,1
5 Side 5 af 6 UVMs Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser, telefoninterview gennemført i august Note: Gennemsnit er vægtet i forhold til tilgangen på de enkelte grundforløb på hver skole i 2012, opgjort på baggrund af Forløbsstatistikken pr. 3. april Der er angivet svar for seks grundforløb, Bygge og anlæg, et på Merkantil og et på Mad til mennesker) disse indgår ikke i de vægtede gennemsnit.
6 Side 6 af 6 Bilag 1 - Metode Undersøgelsen blev gennemført på de 89 erhvervsskoler, der udbød grundforløb i Alle skoler besvarede undersøgelsen i perioden 13. til 26. juni Først blev erhvervsskolerne bedt om at besvare et spørgeskema. Efterfølgende blev skolerne kontaktet pr. telefon for at verificere besvarelsen. Spørgeskema For hver juridisk institution blev skolerne bedt om at besvare følgende spørgsmål: Hvor mange klokketimers planlagt undervisning blev en typisk grundforløbselev tilbudt på en gennemsnitlig uge fordelt på skolens indgange i 2012? I det materiale, der blev udsendt i forbindelse med undersøgelsen, blev erhvervsskolerne gjort opmærksom på, at fokus i undersøgelsen var at kortlægge den del af læringsaktiviteterne, som lærerstyret undervisning (inkl. pauser) udgjorde, og dermed ikke elevernes samlede arbejde som led i fuldtidsundervisningen, herunder hjemmearbejde mv. Der skulle desuden ikke svares på, om elevernes samlede arbejde var af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet, jf. 56 stk. 2 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. I forbindelse med udformningen af spørgsmålet har UVM været i dialog med Danske Erhvervsskoler Lederne og Danske SOSU-skoler for at kvalificere spørgsmålet, inden skolerne blev bedt om at besvare undersøgelsen. Opfølgning på skolernes besvarelse via telefon Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viste stor variation i besvarelsen af antal klokketimer blandt erhvervsskoler, som udbød samme grundforløb. En stikprøve blandt de skoler, som havde angivet de laveste timetal i deres besvarelse viste imidlertid, at nogle skoler havde angivet undervisning i klokketimer uden pauser. På den baggrund blev samtlige skoler efterfølgende kontaktet pr. telefon. Erhvervsskolerne blev bedt om at bekræfte deres svar på spørgeskemaundersøgelsen samt angive antallet af lektioner uden pauser, således at omfanget af pauser også kunne vurderes. Alle erhvervsskoler modtog efterfølgende en mail, med deres angivelse af timetal og pauser. Skolerne havde herefter mulighed for at komme med korrektioner til deres besvarelse. Resultatet af undersøgelsen skal ses som et skøn af timetallet, da det i forbindelse med besvarelsen var op til den enkelte erhvervsskole selv at definere en typisk grundforløbselev, en gennemsnitslig uge og hvad lærerstyret undervisning præcist omfatter. Undersøgelsen må således tages med ovenstående forbehold samt et generelt forbehold, som altid må tages for selvrapporterede data baseret på skøn.
Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet
Bilag 2 Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet De følgende figurer viser en fordeling af elever efter deres første prioriterede søgeønske (indgang) med tilgang til søgekøen 2008-2013
Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015
Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske
Statistik og dokumentation
Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen
TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen den 12.06.2012 TEC tilbyder Erhvervsuddannelser, HTx, samt en mangfoldighed af kursusaktiviteter. 650 ansatte og ca. 4000 årselever, heraf ca. 2500 på eud
Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup
Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
8. klasse - UEA Uddannelsesveje
8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.
Workshop om registrering af lærerstyret undervisning til brug for statistik september 2018
Workshop om registrering af lærerstyret undervisning til brug for statistik 11.-12. september 2018 Side 1 Program Opgørelser af timetal for lærerstyret undervisning i datavarehuset (v. Laura Girotti, Styrelsen
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du
Grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik Grundforløbet SOP er en uddannelse som eleverne kan starte på efter 9. eller 10. klasse.
Baggrund for ansøgning om etablering af grundforløb Sundhed, Omsorg og Pædagogik (SOP) i Haslev. SOSU Sjælland har indsendt en ansøgning for at oprette SOP, Grundforløb Sundhed Omsorg og Pædagogik i Haslev.
Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse
Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om elev- og uddannelsesplanen Fra 8. klasse indeholder elev- og uddannelsesplanen
Vejledning om opgørelse af timetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet: Hvad siger reglerne?
Vejledning om opgørelse af timetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet: Hvad siger reglerne? September 2018 Vejledning om opgørelse af timetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet: Hvad
Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,
Forældremøde Rønde Efterskole November 2013
Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Fra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere
Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune
Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg
For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.
Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?
Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme
8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk
8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk Arbejdsark 1 Opgave 1 Jacob leder efter en erhvervsuddannelse. Han vil gerne arbejde med dyr og planter og vil gerne se på mulighederne. 1. Hvor mange erhvervsuddannelser
Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation
Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX
Praktikmål i Danmark
Praktikmål i Danmark Hvad, hvorfor & hvordan Arena for kvalitet i fagopplæringen Tromsø, 11. sept. 2014 Regina Lamscheck-Nielsen 11-09-2014 1 Agenda 1. Hvad: Udformning & anvendelse af praktikmål 2. Hvorfor:
Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse
Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse
Bilag: Erhvervsuddannelserne
Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel
Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.
Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger
Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Slagelse Kommune
2011 Fælles Tilmelding til Ungdoms (FTU) Slagelse Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland 14-04-2011 Indledning... 3 Kapitel 1. Slagelse Kommune 1. Elevers søgning i Slagelse Kommune pr.
UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning
Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25
Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng
Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der
MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?
MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke
Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid
Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske
Virksomheds- trivselsundersøgelse
Virksomheds- trivselsundersøgelse EUC Syd 2014 Indhold Rapportens opbygning... 2 EUC Syd samlet vurdering... 3 Bil, fly og andre transportmidler... 4 Personvognsmekanikeruddannelsen... 4 Transport og logistik...
Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?
Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker
Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse
Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse
Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen
Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 0.1.009.008/version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen
Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018
Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018 Ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder adgangskravene om mindst 02 i dansk og matematik, skal til en centralt stillet optagelsesprøve og en
Bilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011
Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt
Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU)
2012 Fælles Tilmelding til Ungdoms (FTU) Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland 04-04-2012 Indledning... 3 Kapitel 1. UU Vestsjælland og kommuner på overordnet niveau 1. Elevers søgning i UU Vestsjælland
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
