FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015

Transkript

1 Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2015: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 1 19

2 Indhold Forord... 3 Undersøgelsens gennemførelse... 4 Virksomhedernes karakteristika... 5 Den uorganiserede del af branchen... 7 Virksomhedernes arbejde som underleverandører... 8 Branchens største udfordringer... 9 Kunderne vægter Hvordan fastholdes kunderne De største barrierer virksomhederne møder Forventninger til fremtiden Organisationsforhold sammenholdt med forventninger Sammenfatning D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 2 19

3 Forord Danske Service har for anden gang gennemført en brancheanalyse blandt de små og mellemstore virksomheder i servicebranchen. Det er de virksomheder Danske Service repræsenterer. Formålet med analysen er at få indsigt i det, som optager branchen samt den retning den bevæger sig i. Danske Service er branche- og arbejdsgiverforeningen for små og mellemstore virksomheder, inden for bl.a. rengøring, vinduespudsning, ejendomsservice og hjemmeservice- og pleje. Det er de virksomheder, som også kan kaldes for Service SMV erne. Service SMV erne udgør en central del af dansk erhvervsliv. Danske Service arbejder målrettet for at sikre forhold, der tilgodeser de mange mindre og lokalt forankrede virksomheder, der leverer kvalitetsservice til deres kunder. Vi kender udfordringerne i små og mellemstore servicevirksomheder, derfor kan vi skræddersy ydelser til netop deres behov. Det sker blandt andet med udgangspunkt i viden fra brancheanalysen. I Danske Service hjælper vi vores medlemmer med rådgivning, vejledning og opbakning på et højt professionelt niveau. Med udgangspunkt i vores medlemmers behov leverer vi en hurtig, professionel og personlig rådgivning. Medlemskab af Danske Service giver endvidere adgang til nyeste viden på området, orientering om udbud, relevante kurser (fx om sygedagpenge og refusion), forhandlinger med fagforeningerne samt rabataftaler. Danske Service er med udgangspunkt i et ønske om at levere bedre rådgivning og service samt billigere medlemskab, flyttet til Børsen som led i udvidelsen af samarbejdet med Dansk Erhverv. Dette styrker vores arbejde for at sikre vores medlemmers erhvervspolitiske, arbejdsgiver- og servicemæssige interesser. Danske Service er og vil også i fremtiden være det naturlige ståsted for små og mellemstore servicevirksomheder i Danmark. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 3 19

4 Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i foråret Spørgeskemaet og udformningen heraf var en del af et praktikforløb for en markedsøkonomstuderende. Analysen af det indsamlede materiale er foretaget af Dansk Erhverv på vegne af Danske Service. Spørgeskemaet er besvaret af 114 virksomheder. Ifølge Danmarks Statistik 1 var der i 2013 ca virksomheder i servicebranchen, som beskæftigede ca fuldtids. Modtagerne af spørgeskemaet har fået mulighed for at tilmelde sig Danske Services branchepanel. Branchepanelet adskiller sig fra andre paneler ved at bestå af såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Branchepanelet vil løbende søges udvidet med flere virksomheder, således at det kan give et endnu stærkere datagrundlag at foretage analysen på. Branchepanelet bliver en gang årligt bedt om at deltage i en større brancheanalyse. En analyse, der giver alle panelets medlemmer en bredere indsigt i de udfordringer og muligheder som servicebranchen står overfor. I besvarelserne har virksomhederne angivet hvilke ydelser, de leverer. Besvarelserne har altså den fordel, at de giver et mere nuanceret billede af, hvad virksomhederne i branchen leverer til deres kunder, end den officielle statistik gør. Desværre medfører det, at billedet ikke er helt sammenlignelig med officiel statistik. Man kan altså ikke forstørre analysens resultater til et landsdækkende billede. De 114 svar giver et robust billede af virksomhedernes behov og vurderinger, selvom det ville være ideelt med flere besvarelser. 1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken GF2 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 4 19

5 Virksomhedernes karakteristika Hvor mange virksomheder, der i virkeligheden er, er svært at bedømme. Det er blandt andet et definitionsspørgsmål: hvad skal der egentlig til for at udgøre et firma. Der findes eksempelvis CVR-numre, der ikke har nogen eller kun få aktiviteter. De er ikke nødvendigvis interessante at medregne i alle sammenhæng. Figur 1 viser antallet af virksomheder, som er blevet tilsendt spørgeskemaet, fordelt på fem forskellige ydelser. Det skal nævnes, at en virksomhed kan dække over flere ydelser. Det fremgår af figuren, at ca. 88 pct. beskæftiger sig med rengøring, ca. 62 pct. levere vinduespoleringsydelser og ca. 41 pct. arbejder inden for ejendomsservice. 18 pct., svarende til 21 virksomheder, beskæftiger sig med desinfektion og skadedyrsbekæmpelse, mens hjemmehjælp er den mindste repræsenterede branche i undersøgelsen, idet kun 16 pct. af virksomhederne befinder sig på hjemmehjælps- og frit valgmarkedet. Når 88 pct. af virksomhederne er i rengøringsbranchen, betyder det, at rengøring er den klart domminerende ydelse. Men det er ikke ualmindeligt, at virksomhederne leverer flere typer ydelser, hvilket også fremgå af, at besvarelserne i figur 1 sumerer til mere end 114 (antal respondenter). Figur 2 giver et indblik i virksomheders størrelse målt på antallet af. Virksomheder med 5-9 er domminerende i besvarelserne. Der er 37 virksomheder med 5-9, hvilket svarer til 32 pct. af alle virksomhederne i undersøgelsen. Derudover fremgår det af figur 2, at 84 pct. af virksomhederne har under 20. Den mindste hyppige virksomhedsstørrelse er virksomheder med flere end 100, hvor kun to virksomheder er repræsenteret i undersøgelsen. Rengøring Figur 1: Virksomheder fordelt på branche 21 Vinduespolering Desinfektion og skadedyrsbekæmpelse Figur 2: Virksomheder fordelt på størrelse Ingen svar 1 ansat Mere end Ejendomsservice Hjemmehjælp/ frit valg 4 19 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 5 19

6 Tabel 1 viser, hvilke ydelser, som virksomhederne i undersøgelsen leverer, og hvor mange der er i de forskellige brancher. Tabel 1 Virksomheder fordelt på antal og leverede ydelser Rengøring Vinduespolering Desinfektion og skadedyrsbekæmpelse Hjemmehjælp/ frit valg Ejendomsservice Ingen svar ansat Mere end I alt Betragter man de enkelte ydelser fremgår det, at det generelle billede, med flest virksomhederne med 5-9, også er afspejlet i de enkelte ydelsesgrupper. Af virksomhederne inden for rengøring har en tredjedel 5-9, mens 28 pct. af virksomheder inden for vinduespolering har 5-9. Andelen af virksomheder med samme størrelse inden for desinfektion og skadedyrsbekæmpelse, hjemmehjælp og ejendomsservice er hhv. 29 pct., 38 pct. og 34 pct. Derudover ses det også, at rengøring og vinduespolering er de domminerende ydelser blandt virksomheder med flere end 20. Det kan ses af tabel 1, at antallet af ydelser som virksomhederne leverer summer til 255. Idet der kun er 114 virksomheder, som har udfyldt spørgeskemaet, betyder det altså, at en stor del af de i alt 114 virksomheder leverer mere end én ydelse. Det ses endvidere, at rengøring er den mest udbredte ydelse blandt virksomhederne i analysen. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 6 19

7 Den uorganiserede del af branchen Ud af de i alt 114 virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, er der 26 virksomheder, som ikke følger en overenskomst. 14 ud af disse virksomheder har svaret på spørgsmålet om, hvilke timelønninger de betaler deres. Svarene fremgår af figur 3. Ca. 26% af de adspurgte har svaret, at de betaler pension. Det ser ud til, at der er flere blandt dem, der betaler en timeløn på mindst 140 kr., som også betaler pension, end de virksomheder, der betaler mindre end 140 kr. i timen. Af de virksomheder i brancheanalysen, der ikke følger en overenskomst og har, angiver den overvejende del 9 ud af de 26 at grunden er, at de selv vil kunne bestemme retningslinjerne for, hvordan virksomheden skal styres. At overenskomst opleves som en overgivelse af kontrollen, er der ingen tvivl om. Ledelsesrummet indskrænkes og risikoen for bod, der ødelægger virksomheden, er for stor for en lille virksomheden. Boden bør være proportional med virksomhedens omsætning. Figur 3: Timeløn uden overenskomst 4% 12% 4% 38% Det er kun to virksomheder, der angiver frygt for øgede lønkrav og pension som årsag til, at de ikke følger overenskomst. Derudover er der 15, der angiver andre grunde. Endvidere er det almindeligt antaget, at den overvejende del af medarbejderne i servicebranchen har kortere arbejdstid end 37 timer om ugen. Det understreges af, at der i serviceoverenskomsten mellem Danske Service og 3F står, at arbejdstiden kan lægges med varierende ugentligarbejdstider på mindst 15 timer og højest 37 timer i gennemsnit i en periode på mindst to uger fra et aftalt tidspunkt. Ca 100 kr/time eller mindre Ca. 130 kr/time Ønsker ikke at svare 42% Ca. 120 kr/time Ca. 140 kr/time eller mere D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 7 19

8 Virksomhedernes arbejde som underleverandører Figur 4 viser antallet af virksomheder og i hvilken grad de arbejder som underleverandører. Overordnet betragtet, er de fleste af virksomhederne i undersøgelsen ikke underleverandører. Faktisk fungerer ingen af de adspurgte udelukkende som underleverandør, hvilket vil sige, at alle virksomhederne i en eller anden grad har deres egne kunder Figur 4: Arbejder som underleverandør Af figuren bemærkes det, at andelen af virksomhederne som ikke arbejder som underleverandør, stiger med størrelsen af virksomheden, på nær dem med én ansat. Således er 73 pct. af alle virksomheder med 2-4 ikke underleverandører, mens det er tilfældet for 91 pct. af virksomhederne af størrelsen Dog findes der også virksomheder i undersøgelsen, om end kun en lille andel, som i mindre grad fungerer som underleverandører, mens der er en endnu mindre andel, der i høj grad fungerer som underleverandør. Således arbejder 10 pct. af virksomhederne med 2-4 i høj grad som underleverandør, mens kun 3 pct. af virksomhederne med 5-9 i høj grad er underleverandører Ingen svar 1 ansat Mere end 100 Ved ikke Nej I mindre grad I høj grad Udelukkende D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 8 19

9 Branchens største udfordringer Virksomhederne er blevet bedt om at angive, hvad de ser som service branchens største udfordringer. Svarene fremgår af tabel 2. Tabel 2 Branchens største udfordring Forbedring af branchens image Uddannelse- og kompetenceudvikling af medarbejdere Fastholdes af gode medarbejder Finde nye koncepter og løsninger Uddannelseog kompetence udvikling af ledere Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Opdyrkning af nye markeder i Danmark Øget professionalisering Andet EU-regler Ingen svar ansat Mere end I alt En tredje del af virksomhederne mener, at forbedring af branchens image er den største udfordring for branchen. Således udtrykker størstedelen af virksomhederne, uanfægtet virksomhedsstørrelsen, dette problem som det største. Fastholdelse af gode medarbejdere og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fremhæves begge af 12 pct. som branchens største udfordring. Dermed er de på en delt anden plads, over det som virksomhederne anser som værende branchens største udfordring. Ikke overraskkende ses det, at gruppen med én ansat eller med angivelsen intet svar ser fastholdelse af medarbejdere som et mindre problem end de mellemstore og store virksomheder gør. Især de mellemstore virksomheder med 5-9 ser problemet med fastholdelse af medarbejdere som en stor udfordring. Dette kan eventuelt skyldes, at personalehåndtering er en opgave som kræver tid og erfaring at håndtere, og som skal læres for at kunne vokse. Det kan også være et udtryk for, at der ikke er nok opgaver til fuldtidsansættelser, hvorfor nogle medarbejder søger videre. Bemærkelsesværdigt er det endvidere, at virksomhederne med og 20-49, som næsten de eneste, peger på en øget professionalisering som en stor udfordring. Dette kan eventuelt være et udtryk for, at professionalisering generelt optager denne gruppe af virksomhederne. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 9 19

10 Kunderne vægter For enhver, der driver virksomhed, er det vigtigt at have en fornemmelse af, hvad kunderne efterspørger. Dette er en forudsætning for at kunne imødekomme deres behov. Tabel 3 afspejler, hvad virksomhederne mener kunderne vægter. Tabel 3 Hvad kunderne lægger vægt på Ingen svar 1 ansat Mere end 100 I alt Pris Certificering (fx. kvalitet og miljø) Erfaring fra lignende opgaver Fleksibilitet Kvalitet Leverandørens image Arbejdsmiljø hos leverandøren Leveringssikkerhed Eksisterende kunderelationer Andet Det synes at være antaget i branchen, at kunderne ensidigt fokuserer på prisen, som den afgørende faktor for, hvor de placerer deres ordrer. Det fremgår tydeligt af tabelen, at pris er et væsentlig parameter for kunderne idet 80 virksomheder fremhæver pris som vigtigt for deres kunder. I undersøgelsen angiver ca. 70 pct. af virksomhederne således prisen som en variabel, kunderne lægger særlig vægt på. Dette er fx afspejlet i kommunernes udbudsmateriale, hvor en undersøgelse lavet af Fagbladet 3F viste, at 48 ud af 52 kommuner har vægtet pris højst, når de har udbudt rengøringsopgaven. Det er dog interessant, at kvaliteten af et større antal virksomheder opfattes, som en vigtigere faktor for kunderne. Således er det hele 85 pct. der mener, at kunderne særligt vægter kvalitet. Leveringssikkerhed kan anskues som et aspekt af kvalitet og derfor er det ikke overraskende, at halvdelen fremhæver dette som vigtigt for kunderne. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 10 19

11 Mange mener, at servicebranchens ydelser er usynlige i den forstand, at man først lægger mærke til dem, når der er noget galt. Man ser ikke, om der bliver gjort rent, før der er beskidt. Derfor er kvalitet vigtig, for man må ikke gå under den standard, som kunderne forventer, og disse forventninger bygger i høj grad på fornemmelser, for kvaliteten af serviceydelser er svære at måle. Det er endvidere vigtigt at huske på, at der er en unægtelig sammenhæng mellem den pris man betaler, og den kvalitet der leveres. Faktummet at kun få mener, at certificering er vigtigt, ca. 7 pct. mener dette, står lidt i modstrid med, at der er mange, der mener, at kvalitet er vigtigt. Det kan måske skyldes, at mange ikke er klar over, at høj kvalitet bedst kommunikeres til (potentielle) kunder gennem certificeringer. Det skyldes at, certificering er en kontrol af, hvad virksomheden gør for at leve op til sine egne kvalitetsmål, og denne kontrol ikke udføres af virksomheden selv, men af en ekstern kontrollant. For små virksomheder kan certificering være en administrativ belastning i højere grad end for større virksomheder. Certificering er således ikke altid den optimale måde at sikre kvalitet i leverancerne. Ses der mere specifikt på virksomhedsstørrelsen ses det, at der er færre virksomheder blandt dem med en ansat, som mener, at kunderne særligt vægter prisen højt, mens virksomhederne med 5-9 finder prisen særligt vigtig. Det er ligeledes også virksomhederne med 5-9, som mener at kvaliteten er vigtigst for kunderne. Derudover kan det også ses af tabel 3, at virksomhederne, som ikke har givet svar på antallet af, mener at kvaliteten og leveringssikkerheden er vigtigst. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 11 19

12 Hvordan fastholdes kunderne Virksomhederne blev også spurgt, hvad de gør for at imødekomme kundernes krav. Resultatet heraf fremgår af tabel 4. Tabel 4 Hvad gør virksomhederne for at holde på kunderne Ingen svar 1 ansat Mere end 100 I alt Tilbyder tillægsydelser Garanti for udført arbejde Rabatter og loyalitetsprogrammer Fleksible arbejdstider Lave priser Andet Det er påfaldende, at der kun er få virksomheder, der imødekommer kundernes krav ved at sænke prisen eller ved at give rabatter, trods de langt de fleste virksomheder mener, at prisen er en af en vigtig faktor for kunderne. Det er nærliggende, at se det som en konsekvens af, at prisen allerede er presset helt i bund. Hvis den bliver lavere, er det ikke muligt, at betale lønningerne og få virksomheden til at køre rundt. Over halvdelen af virksomhederne tilbyder fleksible arbejdstider. Det kan ses som en imødekommelse af kundernes ønske om fleksibilitet og til nogen grad også leveringssikkerhed. Ligeledes kan det at over halvdelen af virksomhederne leverer garanti for udført arbejde ses som et redskab til kvalitetssikring og dermed en imødekommelse af kundernes oplevede fokus på kvalitet. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 12 19

13 Figur 4 viser virksomhedernes primære kundegrupper. 80 Figur 4: Kundetyper Ingen svar 1 ansat Mere end 100 Andet Privat erhverv Offentlige Private rengøringsvirksomheder (dvs. som underleverandør) Private husstande Hjemmehjælp Generelt for alle virksomhedsstørrelser er, at der kun er få antal kunder af typen private rengøringsvirksomheder. Mange virksomheder har derimod det private erhverv som kunder. Således er andelen af kunder fra det private erhverv i forhold til alle kunderne på 31 pct. for virksomheder med 5-9, 19 pct. for 2-4 og 18 pct Det bemærkes også af figuren, at der er få offentlige kunder. En årsag til det kan være, at det offentlige ofte vælger leverandører gennem udbud. Udbud har ofte en størrelse, der bevirker, at det kun er de største virksomheder, der har mulighed for at byde. Således er antallet af små og mellemstore servicevirksomheder på det offentlige marked begrænset i forhold til på det private marked. Derudover er det værd at bemærke, at virksomhederne med 5-9 har fleste kunder, fordelt på alle typer af kunder. Det fremgår også af figur 4, at de helt store virksomheder med 50 eller flere medarbejdere har relativt få kunder, og at langt størstedelen af disse kunder er fra det private erhverv. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 13 19

14 Hvis man sammenligner kundetyperne for de forskellige virksomhedsstørrelser ses det overordnet, at jo mindre virksomhederne er, jo flere private husstande har de som kunder. En undersøgelse blandt danskere lavet af Dansk Erhverv viser eksempelvis, at omkring fire ud af ti danskere egentlig gerne ville have betalt hushjælp, men at kun 4 pct. er villig til at betale, hvad det faktisk koster for hvid hjemmeservice, dvs. normalt over 250 kr. i timen før skat. Således er den store andel af mindre virksomheder på dette marked formentlig en konsekvens af, at det er et marked karakteriseret ved hård priskonkurrence og usikkerhed om arbejdsopgaver, hvilket de større virksomheder fravælger til fordel for andre mere stabile markeder. Derudover kan det, at en del små virksomheder ikke følger en overenskomst samt anvender underleverandører også være en forklaring. Dette gør det nemlig letter at være på markedet for rengøring i private hjem. Omvendt gælder det, at jo større virksomheden er, desto større er andelen af private erhvervsvirksomheder blandt virksomhedernes kunder. Der konkurreres også på pris på dette marked. Private erhvervskunder efterspørger dog et lidt andet produkt, opgavevolumen er større, og der er plads til overenskomstmæssige lønninger. Generelt kan man sige, at der er tale om købers marked. Både hvad angår det private samt offentlige marked. De små og mellemstore virksomheder kæmper særligt på det private marked hustande og erhverv - for at fastholde kunder eller få nye kunder. Det offentlige marked er på grund af politiske beslutninger kun i beskedent omfang interessant for disse virksomheder. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 14 19

15 De største barrierer virksomhederne møder Servicevirksomhederne møder mange barrierer. Tabel 5 viser, hvor virksomhederne ser de største barriere for deres udvikling. Tabel 5 Største barrierer virksomhederne møder Ingen svar 1 ansat Mere end 100 Total Høje omkostninger Færre opgaver generelt Unfair konkurrence/ prisdumping Lav tillid til jeres virksomhed som leverandør Mangle på kvalificeret arbejdskraft Manglende teknologiske løsninger Arbejdsmiljøkrav Mangel på udliciteringer Andet Halvdelen af virksomhederne anser unfair konkurrence og prisdumpning, som en stor barriere for deres udvikling. Det er især de virksomheder, som har mellem to og 19, som peger på unfair konkurrence og prisdumpning. Knap en tredjedel mener også, at de høje omkostninger er en stor barriere. Af de adspurgte virksomheder er der ingen, som ser lav tillid til deres virksomhed og manglende teknologiske løsninger, som mulige barriere. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 15 19

16 Forventninger til fremtiden Tilstanden for branchens virksomheder kan også måles ved virksomhedernes forventninger til fremtiden. 15 Figur 5: Forventninger til vækst Figur 5 viser forventningerne til væksten og giver et generelt billede af en svag optimisme blandt virksomhederne i servicebranchen. Der er således kun en lille andel af virksomheder, som forventer tilbagegang. For virksomheder med flere end to er forventninger primært en uændret eller svag fremgang. Blandt virksomheder med ingen svar eller kun én ansat forventer flest hverken fremgang eller tilbagegang. Figur 6 viser virksomhedernes forventninger til fremtidige ansættelser. Her tegner sig ligeledes et billede af svag optimisme. Hovedparten af virksomhederne med 2-4 og 5-9 forventer ingen ændring i antallet af, mens kun en mindre del af disse virksomheder forventer få nye ansættelser. For de større virksomheder med flere end 10 er den primære forventning, at der kommer få nyansættelser. Sammenlignes figur 5 og figur 6 bemærkes der en tæt sammenhæng mellem forventningerne til vækst og ansættelser. Således gælder det, at virksomhederne som forventer vækst også forventer flere nyansættelser. Virksomheder, der forventer øget vækst, men ikke flere, må dække det øgede arbejdskraftbehov væksten medfører på anden måde. Det kan for eksempel være ved at udvide arbejdstiden for nuværende eller ved øget brug af underleverandører. Konklusionen er, at branchen under ét forventer vækst næste år og at dette forventes at medføre øget beskæftigelse Ingen svar 1 ansat Stor tilbagegang Mindre tilbagegang Uændret Mindre fremgang Stor fremgang Figur 6: Forventede ansættelser Ingen svar 1 ansat Mange afskedigelser Få afskedigelser Uændret Få nyansættelser Mange nyansættelser Mere end 100 Mere end 100 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 16 19

17 Organisationsforhold sammenholdt med forventninger Ser man på virksomhedernes forventninger til vækst og sammenligner med organisationstilhør viser der sig et interessant perspektiv. Figur 7 viser forventningerne til væksten, alt efter om man følger en overenskomst. Blandt de virksomheder som følger en overenskomst, forventes en højere vækst, end virksomhederne som ikke følger en overenskomst. Det ser altså ud til, at der er en svag positiv sammenhæng mellem forventninger og hvorvidt virksomhederne er på overenskomst. Derudover fremgår det også af figur 7, at blandt de virksomheder, der ikke er medlem af Danske Service, er andelen, der venter vækst større end blandt Danske Services medlemmer. Blandt de virksomheder, der ikke følger en overenskomst, er det i øvrigt slående, at ingen har over 20. Det må tolkes således, at store virksomheder må have ordnede forhold, også med hensyn til overenskomst Figur 7: Forventninger til vækst efter overenskomst Medlem Ikke medlem Følger overenskomst Følger ikke overenskomst Mindre fremgang Stor fremgang Uændret Mindre tilbagegang Stor tilbagegang D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 17 19

18 Sammenfatning De 114 udfyldte spørgeskemaer, der indgår i analysen, giver interessant information om Service SMV erne i branchen. Der danner sig et robust billede af virksomhedernes behov, udfordringer og forventninger til fremtiden. 84 pct. af virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen har under 20. Således er det i høj grad de Service SMV erne, der kommer til orde i undersøgelsen. De små og mellemstore service virksomheder er kun i begrænset omfang til stede på det offentlige marked. Det er på det private marked husstande og erhverv de små og mellemstore virksomheder er tilstede og kæmper for at fastholde kunder og hverve nye kunder. Ingen af virksomhederne arbejder udelukkende som underleverandør, og andelen af virksomheder der arbejder som underleverandør falder i takt med størrelsen på virksomheden vokser. Mange virksomheder leverer flere forskellige ydelser. Hele 88 pct. af virksomhederne leverer rengøringsydelser og dermed er rengøring den domminerende ydelse. Vinduespolering, hvilket 62 pct. tilbyder er næst mest udbredt efterfulgt af ejendomsservice, som udføres af 41 pct. af virksomhederne. Hjemmehjælp og frit valg ydelser er de mindst udbredte blandt virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen. Kun 14 pct. svarende til 16 virksomheder tilbyder ydelser inden for dette område. Forbedring af branchens image er det som af langt de fleste virksomheder identificeres som en for branchen stor udfordring. Således er det ca. en tredjedel af virksomhederne, uanfægtet virksomhedens størrelse, der peger på dette som en stor udfordring. Herudover er fastholdelse af gode medarbejdere og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft også noget, der af virksomhederne fremhæves som værende store udfordringer. Mere end to tredjedele af deltagerne angiver pris som et parameter, kunderne lægger meget vægt på. Det er en fremherskende opfattelse i branchen, at der er et stort fokus på pris. Dette understøtter virksomhedernes svar. Interessant er, at kvaliteten af en større andel virksomheder (85%) opfattes, som en vigtig faktor for kunderne. Pris og kvalitet er unægtelig sammenkoblet, og i sidste ende er der en direkte sammenhæng mellem den pris man betaler, og den kvalitet der leveres. Til trods for, at pris opleves som vigtigt for kunderne er det overraskende få, der sænker prisen eller giver rabatter, for at holde på kunderne. Det kan måske være et udtryk for, at prisen allerede er presset helt i bund. Til gengæld tilbyder virksomhederne fleksible arbejdstider og garanti for udført arbejde for at fastholde kunderne. Særligt sidstnævnte kan anskues som et forsøg på at imødekomme kundernes oplevede prioritering af kvalitet. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 18 19

19 Pris fylder meget i virksomhedernes bevidsthed. Det fremgår også af, at halvdelen af virksomhederne peger på unfair konkurrence og prisdumping som den største barriere de møder. Det er især de virksomheder, som har mellem to og 19, som peger på unfair konkurrence og prisdumpning som en væsentlig barriere. Til trods for dette er der et generelt billede af en svag optimisme blandt virksomhederne i servicebranchen. Når virksomheder spørges til deres forventninger til vækst forventer kun en meget lille andel tilbagegang. Således er der en generel forventning om vækst næste år samt, at dette forventeligt vil medføre øget beskæftigelse. Ud af de i alt 114 virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, er der 26 virksomheder, som ikke følger en overenskomst. Den overvejende del af disse virksomheder 9 ud af de 26 at grunden er, at de selv vil kunne bestemme retningslinjerne for, hvordan virksomheden skal styres. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 19 19