Brancheanalyse af frisørbranchen

Transkript

1 Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrunden for analysen Analysens indhold De tre elementer i brancheanalysen Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen Kompetencekrav og udviklingsbehov Uddannelsesmotivation på virksomhederne og vurdering af det offentlige og det private udbud Metode... 8

3 1. Indledning Undervisningsministeriet giver mulighed for, at Efteruddannelsesudvalgene kan ansøge om midler til at gennemføre brancheanalyser af udvalgte brancher. Frisørbranchen er en mindre branche med en begrænset brug af AMU. Der er samlet knap beskæftigede inden for branchen og der er ca beskæftigede uddannede frisører 1. En relativ stor andel af de uddannede har således beskæftigelse inden for andre fag end frisørområdet, f.eks. pædagogisk arbejde eller kontorarbejde 2. Det eksisterende uddannelsesudbud i AMU-regi udgøres af FKB en Pleje af hår, hud og negle, hvori der er en lang række mål. Uddannelsestraditionen i AMU-regi er relativt begrænset, jf. figur 1 nedenfor. I forhold til de ca beskæftigede er det ca. 8 pct., der har deltaget i AMUuddannelse og deltagerne har i gennemsnit deltaget i AMU af ca. tre dages varighed. Figur 1: Deltagelse i AMU FKB Pleje af hår, hud og negle 2006 (2.kvt.) , Kursister Kilde: Elevuger Uddannelsesdeltagelsen har været relativ stabil i de seneste år, både hvad angår antallet af kursister og elevuger. Uddannelsesaktiviteten er koncentreret omkring relativt få mål i FKB en. Aktuel klipning og frisuredesign, dame er det klart hyppigst brugte mål (mellem godt 40 og 60 pct. af deltagerne), mens langthårsfrisering og trend herre/damemode hver udgør ca. 10 pct. af deltagerne. Herudover er der en lang række andre mål, der bruges i meget begrænset omfang. I 2006 udgør målet Personlig kommunikation og service dog ca. 10 pct. af deltagerne. Uddannelsesaktiviteten foregår på ti uddannelsesinstitutioner, spredt ud over landet, dog med en relativ stor andel i Københavns amt (ca. 40 pct.). Herudover er efteruddannelsesindsatsen i branchen bl.a. karakteriseret af en del privat udbudt uddannelse, hvor uddannelsen ofte er en sammensmeltning af leverandørkurser og undervisning ved kendte frisører Baggrunden for analysen Baggrunden for analysen er på den ene side den begrænsede uddannelsesdeltagelse i branchen, og på den anden side at der er begrænset viden om de aktuelle uddannelsesbehov i branchen samt om udviklingstendenserne i branchen og de heraf afledte fremtidige uddannelsesbehov. 1 I denne opgørelse registreres kun personer, der har gennemført en offentligt anerkendt uddannelse. 2 Brancheanalyse af velværebranchen, New Insight, oktober Interview med Poul Monggaard, Forbundsformand, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund.

4 Der er hermed usikkerhed om, hvorvidt det eksisterende uddannelsesudbud matcher det aktuelle og det fremtidige uddannelsesbehov i branchen, både hvad angår udbuddets indhold og uddannelsernes længde mv.. Samtidig er der udtrykt ønske fra branchens parter om at sætte fokus på kompetenceudvikling, for at undersøge om øget kompetenceudvikling kan medvirke til en positiv udvikling i branchen. Parterne vurderer, at det med øget kompetenceudvikling eventuelt er muligt at imødegå nogle udviklingstendenser, som generelt anses for uhensigtsmæssige i branchen, bl.a. knyttet til arbejdsmiljøproblemer og at så mange uddannede frisører forlader branchen bl.a. pga. manglende udviklingsmuligheder. Med udgangspunkt i den (antageligt) udbredte brug af privat udbudt efteruddannelse vil det være en selvstændig pointe i analysen at afdække, hvordan samspillet er mellem den offentlige uddannelse og de øvrige kompetenceudviklingsaktiviteter der foregår, f.eks. som virksomhedsinterne kurser, som træningsaftner eller som anden privat udbudt uddannelse. Samlet set skal analysen afdække, hvilke uddannelsesbehov der på kort og lidt længere sigt er i branchen. Analysen skal give input til Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg i deres vurdering af, om det eksisterende uddannelsesudbud er tilstrækkeligt, og om det matcher branchens behov indholdsmæssigt. Analysen vil således også kunne indgå i beslutningsgrundlaget for, om der er behov for at udvikle nye uddannelser inden for frisørområdet.

5 2. Analysens indhold Analysen vil overordnet afdække de aktuelle og fremtidige kompetencebehov i frisørbranchen og de deraf afledte krav til uddannelsessystemet. Indledningsvis vil der i analysen blive gennemført en kort beskrivelse af den aktuelle beskæftigelses- og erhvervsstruktur. Denne analyse kan være med til at give et forståelsesmæssigt fundament for den efterfølgende analyse af branchens uddannelsesbrug og kompetenceudviklingsbehov. Analysen vil dernæst afdække, hvilke kompetencekrav der aktuelt formuleres af virksomhederne og de ansatte i branchen. Dette vil være de umiddelbart forestående kompetenceudviklingsbehov, som branchen har (behov der kan opstå inden for en tidshorisont på et til tre år), og som efteruddannelsessystemet umiddelbart skal kunne forholde sig til. Analysen vil også forsøge at beskrive, hvilke kompetencebehov der eventuelt ligger lidt længere ude i fremtiden for frisørerne. Dette kan være krav, som bliver resultatet af forandringer i erhvervets struktur eller i de produkter der anvendes eller de ydelser der efterspørges. Analysen har dog ikke særlig fokus på de kompetencebehov, der kan opstå som følge af en eventuel branchemæssig sammensmeltning mellem frisørområdet og andre områder til det, der kan kaldes velværebranchen 4. For det tredje vil analysen belyse uddannelsesmotivationen og virksomhedernes vurdering af det eksisterende AMU-udbud. Den vil belyse hvilken rolle uddannelse spiller for virksomhederne og hvordan motivationen er for virksomhederne for at lade medarbejdere deltage i f.eks. AMU. Virksomhedernes vurdering af disse forhold skal naturligvis ses i lyset af deres vurdering af det eksisterende AMU-udbud. I denne del af analysen vil der endvidere være fokus på det private udbud af uddannelse og analysen vil beskrive, hvordan dette udbud spiller sammen med det offentlige udbud. Der vil være fokus på, hvilke behov der på kort sigt er for at justere det eksisterende AMU-udbud og eventuelt udvikle nye mål, og om der på længere sigt er behov for at udvikle helt nye uddannelsesmuligheder for at dække branchens behov. Brancheanalysen vil hermed indeholde tre delanalyser: Beskæftigelses- og erhvervsstrukturen i branchen Formulerede kompetencekrav og -udviklingsbehov Uddannelsesmotivation på virksomhederne og vurdering af det offentlige og det private udbud. 2.1 De tre elementer i brancheanalysen De tre delanalyser hænger sammen på den måde, at der med udgangspunkt i en gennemgang af den historiske og aktuelle situation peges frem mod de aktuelle og kommende kompetenceudviklingsbehov samt virksomhedernes motivation for brug af uddannelse. Der kastes således først lys over den aktuelle situation i frisørbranchen og udviklingen i de seneste år hvordan ser virksomhederne ud, hvem er ansat (køn, etnisk tilhørsforhold, alder, uddannelse), og hvilke aktuelle og fremtidige kompetencebehov peger virksomhederne på. Dernæst bliver 4 Velværebranchen er beskrevet af bl.a. New Insight i en brancheanalyse, jf. op cit.

6 uddannelsesmotivationen belyst, og herunder samspillet mellem det private og det offentlige udbud af uddannelse: Hvilken rolle spiller AMU og hvordan kan AMU blive mere relevant som uddannelsesmulighed for frisørerne? Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen Denne del af analysen vil give et overordnet billede af branchen og give svar på spørgsmål såsom, hvordan branchen ser ud, og hvilke udviklingstendenser og problemer der ses. Erhvervsstrukturen belyses ud fra en registeranalyse af: Antal virksomheder, størrelse og udvikling heri over de seneste år. Beskæftigelsesstrukturen belyses ud fra en registeranalyse af: De beskæftigedes køn, alder, uddannelse og etniske tilhørsforhold og udviklingen heri over de seneste år Kompetencekrav og udviklingsbehov I denne del af analysen vil der blive tilvejebragt et nærmere billede af, hvilke kompetencer der har, og forventes at få, betydning for branchen i de kommende år. Fokus er på, hvordan arbejdet som frisør har udviklet sig og ser ud i dag, samt hvilke kompetencekrav der er til frisørerne nu og i fremtiden. Hvilke forandringer sker der i faget? Er der nye typer af arbejdsopgaver, der vinder frem og andre arbejdsopgaver, der taber i betydning? I denne del af analysen kortlægges de udviklingstendenser, der er i branchen, som kan resultere i nye kompetencekrav, og der vil blive opstillet en række opmærksomhedspunkter for den fremtidige kompetenceudviklingsindsats for frisørerne. Fokus vil på den ene side være på udviklingen i faget, primært på de typer af serviceydelser som frisørerne skal yde, både inden for de klassiske ydelser som klipning, indfarvning, sætte frisurer mv. og eventuelt nye serviceydelser. I denne sammenhæng vil fagets sammensmeltning med andre brancheområder, f.eks. i retning af velværebranchen, også blive berørt. Dernæst vil der være fokus på udviklingen i redskaber og produkter, samt arbejdsprocesser som frisørerne anvender og de konsekvenser de kan have for kompetencekravene. I denne sammenhæng vil der særligt være fokus på arbejdsmiljøproblematikken, f.eks. udvikling af grønne linier i producenternes produktserier og eventuel arbejdsmiljøregulering mv. og på relationen mellem producenter af produkter til brug i frisørfaget og frisørernes kompetenceudvikling. Det vil blive beskrevet, hvilke kompetencekrav de afdækkede udviklingstendenser kan resultere i for frisørerne. Det kan være, at efterspørgslen går i retning af kompetencer, der allerede er fokus på i branchen, og som der også fremover vil være blandt de mest efterspurgte, men det kan også være kompetencer, der vil være nye for en stor del af de beskæftigede i branchen. Det kan også være, at det vil være særlige kompetencer, der vil være øget efterspørgsel efter i fremtiden. Det kan f.eks. være kompetencer i relation til at arbejde med miljøvenlige produkter og processer, dels for at imødegå de problemer branchen har med arbejdsmiljø, dels for at

7 imødekomme et eventuelt kundebehov for behandlinger hvor der er fokus på miljø/sundhedsaspektet Uddannelsesmotivation på virksomhederne og vurdering af det offentlige og det private udbud Det er relevant at afdække virksomhedernes og medarbejdernes uddannelsesmotivation, og om der er udbudsrelaterede barrierer for deltagelse i efteruddannelse. Analysen vil derfor tilvejebringe en vurdering af uddannelsesparathed og interesse hos arbejdsgivere, herunder hvordan efteruddannelse og kursusdeltagelse indgår i virksomhedernes overvejelser vedrørende udvikling af virksomheden og personalepolitikken. Der er analyser, der på den ene side peger på, at en del af den uddannelse, frisørerne deltager i, opfattes som en belastning (omfanget af træningsaftner og kurser uden for normal arbejdstid spiller bl.a. ind som forklaring på, at nogle frisørsvende forlader faget), og som på den anden side også peger på, at fraværet af udviklingsmuligheder i frisørfaget er en årsag til at forlade frisørfaget. Det vil blive belyst, hvordan virksomhederne opfatter efteruddannelsen, og hvilke løsningsmodeller der overvejes på virksomhederne bl.a. med hensyn til indhold og hvordan de ønsker uddannelsen gennemført. Er der f.eks. større virksomheder, der satser på intern uddannelse eller anden privat uddannelse frem for offentlig uddannelse og hvordan er samspillet mellem disse former? Analysen vil således forsøge at belyse den rolle, uddannelse har for virksomhederne og hvordan praksis for deltagelse i uddannelse er på virksomheden. Ses uddannelsen f.eks. som nødvendig for at sikre en løbende udvikling af medarbejderne? Har uddannelse og kursusdeltagelse (eventuelt hos særlige udbydere) en selvstændig reklameværdi? Kan uddannelse bruges til at fastholde medarbejderne i virksomheden? Denne vurdering vil naturligt også inddrage en analyse af virksomhedernes opfattelse af det eksisterende udbud af uddannelser. Der vil være fokus på, i hvilken grad det eksisterende offentlige udbud honorerer virksomhedernes behov samt om der er forhold knyttet til det eksisterende udbud, der opfattes som en barriere for øget deltagelse i uddannelse. Der er en del, der tyder på 5, at den privat udbudte efteruddannelse har en særlig position inden for frisørfaget. Spørgsmålet er, om der findes to parallelle udbud af uddannelse med ens indhold, eller om der er en arbejdsdeling mellem den offentligt og den privat udbudte uddannelse. Analysen vil afdække, hvad der efter virksomhedernes vurdering karakteriserer henholdsvis den privat udbudte og den offentligt udbudte uddannelse. Der kan være forskelle knyttet til parametre som f.eks. pris, tidspunkt, omfang, meritgivende og alment anerkendt, kvalitet, ny inspiration, salgsargument mv. 5 Efter interview med Poul Monggaard, Forbundsformand Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

8 3. Metode Den samlede analyse vil være baseret på en blanding af kvantitative og kvalitative data: Litteraturgennemgang: analyser og evalueringer mv. af uddannelsesbehov og -tiltag, brancheudvikling nationalt og internationalt. Registerdata: analyse af beskæftigelses- og erhvervsstruktur baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Interview med ressourcepersoner, repræsentanter fra 6-8 virksomheder, 2 offentlige uddannelsesinstitutioner samt eventuelt en privat udbyder af uddannelse. Delanalyse 1 erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen vil blive baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Delanalyse 2 og 3 af henholdsvis kompetencekrav og udviklingsbehov samt af uddannelsesmotivation på virksomhederne og vurdering af det offentlige og det private udbud vil blive baseret dels på eksisterende litteratur dels på en række kvalitative interview. Virksomhederne, der skal indgå i analysen, vil blive udvalgt således, at både store og små virksomheder vil indgå, og det vil herudover også sikres, at der er en vis geografisk spredning blandt de deltagende virksomheder.