Dragør Kommune 2015: Byudvikling ved Vierdiget NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

Transkript

1 Dragør Kommune 2015: Byudvikling ved Vierdiget NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

2 Dragør Kommune 2015 Byudvikling ved Vierdiget NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Rådgiver Dragør Kommune, Plan og Byg Rådhuset Kirkevej Dragør Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Erik Mandrup Jacobsen Erik Mandrup Jacobsen Kvalitetssikring Frederik Jensen Revisionsnr. 02 Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet Forsidefoto: Dragør Kommunes hjemmside

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND Projektbeskrivelse Lovgrundlag... 7 Gunstig bevaringsstatus... 8 Habitatdirektivets Bilag IV NATURA 2000-OMRÅDE NR Afgrænsning og beliggenhed Beskrivelse Udpegningsgrundlag Naturtyper Trækfugle Ynglefugle Bevaringsmålsætning NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING Naturtyper Anlægsfasen Driftsfasen Fugle Anlægsfasen Driftsfasen Bilag IV-arter Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Konklusion REFERENCER... 28

4 1. BAGGRUND Dragør Kommune ønsker at etablere et nyt boligområde ved Vierdiget i den sydlige del af kommunen. Baggrunden for denne rapport er, at det potentielle byggeområde støder op til et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er udpeget på baggrund af EUs fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, som Danmark tiltrådte i henholdsvis 1979 og Det foreslåede boligområde støder umiddelbart op til det internationale naturbeskyttelsesområde nr Vestamager og havet syd for. Området ved Vestamager er et såkaldt Natura 2000-ommråde, der er udpeget af hensyn til en række arter og naturtyper, for hvilke, den danske stat i kraft af sit EU-medlemskab, er forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsbevaringsstatus. Som udgangspunkt kan planer eller projekter, der skader arter eller naturtyper i de internationale naturbeskyttelsesområder, ikke gennemføres. Formålet med rapporten er at vurdere konsekvenserne af bebyggelsen i relation til de to nævnte EU-direktiver. I forbindelse med udarbejdelse af denne Natura 2000-konsekvensvurdering, er der den 17. april 2015 foretaget en besigtigelse af det foreslåede projektomåde og de nærmeste omgivelser ved Vierdiget Projektbeskrivelse Som følge af en ny skolestruktur i Dragør Kommune er ejendommen Vierdiget 2-4 solgt med henblik på byudvikling til boligformål. Projektet omfatter opførelse af i alt 102 boliger i 2-3 etagers rækkehuse. Den samlede bebyggelsesprocent er på ca. 54, og bebyggelsens højde vil være op til ca. 9 m. Grundarealet er på kvm. Grunden grænser op til vejen Sdr. Strandvej, hvis sydøstlige skel danner grænsen for Natura 2000-området. På grunden findes i dag skole, fritidshjem og boldbaner som i april 2015 fortsat var delvist i brug. Længst mod vest ligger et græsareal med en boldbane, men bortset fra denne er hovedparten af området omkring bygningerne asfalteret og brolagt, og der er ikke egentlige naturarealer indenfor det foreslåede projektområde. Umiddelbart tilstødende projektområdet ligger som nævnt Natura 2000 området - Vestamager og havet syd for - med strandenge og rørskovsomkransede laguner. I området er der gode stier, adgangsveje og broer, hvor man kan færdes tørskoet (Figur 1-4). 4 / 28

5 Figur 1: Luftfoto af det foreslåede boligområde ved Vierdiget, med det beskyttede naturområde til højre i billedet (Google Earth). Figur 2: Illustration fra en lignende bebyggelse i Måløv i stil med den, der forventes opført ved Vierdiget (fra Dragør Kommunes hjemmeside). 5 / 28

6 Figur 3: De eksisterende bygninger ved Vierdiget.Udsigt mod syd, mod Søndre Strandvej og det beskyttede naturområde. Figur 4:: De eksisterende bygninger ved Vierdiget. Udsigt mod nordøst, langs med Søndre Strandvej og det beskyttede naturområde. 6 / 28

7 1.2. Lovgrundlag Projektområdet, hvori det nye boligområde planlægges etableret, ligger i tilknytning til et af Danmarks i alt 252 Natura 2000-områder. Disse omfatter 113 Fuglebeskyttelsesområder og 261 Habitatområder. Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Hovedprincippet for administrationen af Natura 2000-områderne kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering, (også kaldet screening eller væsentlighedsvurdering), med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. Genstanden for vurderingen er Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, dvs. de arter og naturtyper, som områderne er udpeget af hensyn til. Det er uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et Natura 2000-område, som tilfældet er med det nye boligområde. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, i væsentlig grad kan påvirke de arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Såvel den foreløbige vurdering, som den egentlige Natura 2000-konsekvensvurdering. skal foretages efter forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at et projekt kun kan tillades, hvis det ud fra et videnskabeligt synspunkt og uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke skader Natura 2000-området. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen og i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. 7 / 28

8 Gunstig bevaringsstatus I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er forskelligt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt præciseret og gjort målbart (se bl.a. Søgaard et al. 2005). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og at arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, enten skal være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet med den pågældende naturtype skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Habitatdirektivets Bilag IV Af Habitatdirektivet fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets Artikel 12 og Bilag IV, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område. Direktivets Artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 901 af 11/07/ om fredning af visse dyreog plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen). Habitatdirektivets Bilag IV omfatter bl.a. alle de 17 danske arter af flagermus. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod (1) forsætlig drab eller indfangning, (2) forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration, (3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for (1) parring eller kurtisering, (2) redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af yngel og unger. Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der benyttes til fødesøgning, er således kun omfattet af beskyttelsen, hvis de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Ved den økologiske funktionalitet forstås de samlede livsvilkår, som et område tilbyder en given art. Til forskel fra Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af Bilag IV-arter uden for disse områder - dog skal de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens oplysning være opfyldt. 8 / 28

9 2. NATURA 2000-OMRÅDE NR Afgrænsning og beliggenhed Projektområdet grænser op til Natura 2000-område nr. 143, hvis grænse ligger umiddelbart syd for Søndre Strandvej (Figur 5). Figur 5: Natura 2000-område nr Området med den foreslåede byudvikling er vist med rødt (Miljøministeriet 2013) Beskrivelse Natura 2000-område nr. 143 har et samlet areal på ha, hvoraf 65 % er marint. Af de ha statsejede arealer ejer naturstyrelsen 1977 ha. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H127 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F111, hvis grænser er sammenfaldende (Figur 5). Landdelen af Natura 2000-området består af strandarealerne på Sydamager, med fri kystdynamik, samt Vestamager, der er et ha stort inddæmmet fladvandsområde med strandeng, strandoverdrev og rørsump. På dele af kysten syd for Dragør (tilstødende området for den foreslåede byudvikling) og ved Kofoeds Enge og Sydvestpynten foregår en stadig transport af marine sedimenter(sandtransport), som danner strandholme og strandøer, og mellem disse opstår strandlaguner og strandsøer. 9 / 28

10 Vestamager og havet syd for har international betydning som fuglelokalitet. Lokaliteten er derudover et særdeles vigtigt rasteområde for rovfugle og er Danmarks vigtigste lokalitet for overvintrende lille skallesluger. Strandengsarealet indeholder mange sjældne planter, herunder blandt andet blå iris, øresunds-hønsetarm og brændeskærm. Derudover findes flere orkidéarter som maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt, der som alle andre orkidéer er fredede i Danmark. Desuden findes bl.a. strand-tudse, grønbroget tudse, spidssnudet frø, stor vandsalamander og forskellige arter af flagermus. Natura-2000-området ligger i Tårnby, Dragør, København og Hvidovre Kommuner og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Køge Bugt (Miljøministeriet 2013) Udpegningsgrundlag Natura 2000-område nr. 143 er som nævnt sammensat af Habitatområde nr. 127 og Fuglbeskyttelsesområde nr Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området udgøres af en lang række af arter samt terrestriske og marine naturtyper, der dog ikke alle er af lige stor relevans for konsekvensvurderingen (Tabel 1). Natura 2000-område nr. 143 er udpeget af hensyn til 3 marine og 6 terrestriske naturtyper, hvoraf enkelte findes nær det foreslåede boligområde. Der indgår ingen landlevende arter i udpegningsgrundlaget for habitatområdet, hvorfor de eneste arter, der behandles i de følgende afsnit er henholdsvis træk- og ynglefugle på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Naturtyper Arealerne umiddelbart tilstødende det nye boligområde, syd for Søndre Strandvej, er kortlagt som1330 strandeng. Ca. 250 meter nordøst for det nye boligområde og kystnært ved Dragør Sydstrand er kortlagt områder med 2130* Grå/grøn klit, og ca. 500 og 600 meter mod sydvest findes områder, der er kortlagt som henholdsvis 6210 Kalkoverdrev og 6230* Surt overdrev (Figur 6). Eksempler på naturtyperne nærmest det foreslåede boligområde er vist i (Figur 7-11). Naturtypen 1330 Strandeng er vidt og sammenhængende udbredt langs kysten og bag det inddæmmede område. Det samlede areal er ca hektar. Naturtypen omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet. Naturtypen 2130* Grå/grøn klit findes langs eksponerede kyststrækninger i Natura 2000-området. Det samlede areal er opgjort til ca. 25 hektar. Naturtypen omfatter stabile klitter bag den hvide klit med et mere eller mindre sluttetvegetationsdække af græsser og urter. 10 / 28

11 Tabel 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 143 og de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, det er sammensat af. Y=Ynglefugl, T=Trækfugl, *=Prioriteret naturtype, for hvilken den danske stat har et særligt beskyttelsesansvar. Habitatområde H Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2190 Fugtige klitlavninger 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Fuglebeskyttelsesområde F111 Fugle Udpegningsårsag 1 Rørdrum Ynglefugl, F1 Lille skallesluger Trækfugl, Tn F2, F7 Rørhøg Ynglefugl, F3 Fiskeørn Trækfugl, Tn F2 Vandrefalk Trækfugl, Tn F2 Plettet rørvagtel Ynglefugl, F1 Klyde Ynglefugl, F1 Engryle Ynglefugl, F1 Havterne Ynglefugl, F3 Dværgterne Ynglefugl, F1 Mosehornugle Ynglefugl, F3 Skarv Trækfugl, T F4 Knopsvane Trækfugl, T F4, F7 Troldand Trækfugl, T F4, F7 Stor skallesluger Trækfugl, T F4, F7 1 T: Trækfugl, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugl, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 11 / 28

12 Figur 6: Terrestriske og marine naturtyper i Natura 2000-område nr. 143 nær området for den planlagte byudvikling (Miljøgis, mim.dk). Byggeprojektets beliggenhed vist med sort polygon. 12 / 28

13 Naturtyperne 6210 Kalkoverdrev og 6230* surt overdrev findes på de indre dele af strandengen syd for Dragør. Kalkoverdrevet er i dette område kortlagt som mosaik med strandeng. De samlede areal af de 2 naturtyper er i basisanalysen opgjort til ca. 20 hektar er overdrevsvegetation på mere eller mindre kalkrig jordbund samt krat, som er vokset frem på sådanne overdrev. 6230* omfatter græs- eller urtedomineret vegetation på mere eller mindre sur bund med en stort antal plantearter. Det marine område udfor Dragør Sydstrand er kortlagt som den marine naturtype 1110 Sandbanker, hvis samlede udstrækning i Natura 2000-området er opgjort til 974 hektar. Naturtypen omfatter områder, der er konstant dækket af vand på dybder ned til 20 meter, idet området er hævet over den omgivende bund, således at der opstår en banke med eller uden bevoksning. Vandsamlingerne umiddelbart syd for Søndre Strandvej er kortlagt som den prioriterede naturtype 1150* lagune, hvis samlede udstrækning i Natura 2000-området er 56 hektar. Naturtypen omfatter områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller næsten helt adskilt fra havet af f.eks. sandbanker, rullesten eller klipper. Figur 7:Lagune langs med Søndre Strandvej. Udsigt mod sydvest. Projektområdet med den gamle skole ses til højre i billedet. 13 / 28

14 Figur 8: Strandeng med sti/kørespor ud for det nye planlagte boligområde. Udsigt mod sydvest. Figur 9: Strandeng syd for det planlagte boligområde. Det planlagte boligområde ses i baggrunden. 14 / 28

15 Figur 10: Overdrevsareal med spredt opvækst af hvidtjørn m.m meter sydvest for det planlagte boligområde. Udsigt mod sydvest. Figur 11: Kysten ved Dragør Sydstrand. Udsigt mod nordøst og Øresundsbroen. 15 / 28

16 Trækfugle I forhold til trækfugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er oplysningerne nedenfor sammenfattet fra Miljøministeriet (2013) og fra DOFbasen.dk, idet der er foretaget et dataudtræk fra perioden fra lokaliteten Dragør Sydstrand, der er den eneste DOFbase-lokalitet i nærheden af området for den foreslåede byudvikling. Skarv. I perioden har antallet af skarv for hele Fuglebeskyttelsesområdet, ifølge basisanalysen (Miljøministeriet 2013), svinget mellem til fugle. De vigtigste forekomster af skarv i Fuglebeskyttelsesområdet er ifølge DOFbasen Vest- og Sydamager, Kongelundsområdet i 2005, Klydesøen på Vestamager og Køge Bugt nord for Aflandshage/Mosede. Skarven forekommer også ved Dragør Sydstrand med op til omkring 100 rastende fugle årligt , dog op til 900 fugle i Det må formodes, at arten primært raster kystnært og i det marine miljø langt fra boligområdet. Ved besigtigelsen i april 2015 sås dog enkelte skarver langs kysten ved Dragør Sydstrand. Knopsvane. I perioden har antallet, ifølge basisanalysen (Miljøministeriet 2013,) for hele Fuglebeskyttelsesområdet svinget mellem 320 og op til fugle. Det sydlige Amager, herunder Aflandshage, Kongelundsstranden og Dragør Sydstrand, og også Kalveboderne og Kalvebodløbet er ifølge DOFbasen særligt vigtige rasteområder for Knopsvane. Ved Dragør Sydstrand ses årligt op til mellem 100 og 200 fugle, dog helt op til 792 fugle i Det må formodes, at de fleste fugle observeres på havet, men arten forekommer også i lagunerne ved Søndre Strandvej nær det nye boligområde. Ved besigtigelsen i april 2015 sås knopsvaner langs kysten ved Dragør Sydstrand. Troldand. I perioden har antallet for hele Fuglebeskyttelsesområdet, ifølge basisanalysen (Miljøministeriet 2013), svinget mellem og fugle. Den samlede forekomst i området kan dog være vanskelig at opgøre, da flokkene flytter rundt mellem de enkelte lokaliteter, og da der synes at være store, årlige fluktuationer. Desuden har arten forskellige raste- og fødesøgningsområder, idet den raster om dagen (hviler, sover, laver fjerpleje) på stille og beskyttede vandområder, men om natten flyver ud på Øresund for at fouragere. De vigtigste rasteområder for arten findes ifølge DOFbasen omkring Kalveboderne og Kalvebodløbet, længere mod syd i Køge Bugt og ved Kongelundsstranden. Birkedammen på Vestamager rummer også lejlighedsvis et stort antal fugle. 16 / 28

17 De fleste år i perioden er der set op til ca. 100 rastende troldænder i området ved Dragør Sydstrand, dog blev op til 400 rastende fugle set i Det må formodes, at arten forekommer såvel til havs som i lagunerne syd for Søndre Strandvej. Ved besigtigelsen i april 2015 sås ca. 75 troldænder i lagunerne ved Dragør Sydstrand. Lille skallesluger. I perioden har antallet for hele Fuglebeskyttelsesområdet, ifølge basisanalysen (Miljøministeriet 2013), svinget mellem 60 og 232 fugle. Større tal forekommer dog i DOFbasen. De vigtigste rasteområder for arten findes ifølge DOFbasen ved Kalveboderne og i Kalvebodløbet. Andre vigtige rasteområder findes ved Sjællandsbroen og omkring det sydlige Amager ved Aflandshage og Kongelunden. I DOFbasen foreligger kun 2 observationer fra Dragør Sydstrand af henholdsvis 1 og 8 fugle, begge i Stor skallesluger. Ifølge basisanalysen (Miljøministeriet 2013) har antallet for hele Fuglebeskyttelsesområdet i perioden , svinget mellem 198 og350 fugle. I DOFbasen nævnes dog noget større tal, idet de vigtigste rasteområder er omkring Kalveboderne og Kalvebodløbet samt Sjællandsbroen. I DOFbasen foreligger enkelte iagttagelser af op til 2-3 fugle årligt ved Dragør Sydstrand. Fiskeørn. I Natura 2000-område nr. 143 har fiskeørn i perioden haft et stabilt antal rastende fugle på ca. 3 stk. Arten lever udelukkende af fisk, og de vigtige rasteområder er karakteriseret ved store vandforekomster især søer eller mere eller mindre brakvandede fjordområder. Ifølge DOFbasen er bl.a. Hejresøen, Klydesøen og Klydesøreservatet vigtige områder for rastende fiskeørne. Rastende fugle ses også regelmæssigt ved Kalvebod Fælled, Aflandshage samt i området ved Kongelunden. I DOFbasen foreligger ingen registreringer af rastende fiskeørn fra Dragør Sydstrand, men det må formodes, at fugle regelmæssigt passerer området på træk. Vandrefalk. I Natura 2000-område nr. 143 har vandrefalk i perioden haft et stabilt antal rastende fugle på ca. 3 stk. De rastende fugle opholder sig især på kystnære lokaliteter med store forekomster af byttedyr i form af overvintrende vandfugle. Ifølge DOFbasen er langt den vigtigste lokalitet Klydesøen og Klydesøreservatet, men rastende fugle ses også ved Aflandshage, Kalvebod Fælled, Koklapperne, Kongelunden og Sydvestpynten. I DOFbasen foreligger ingen registreringer af rastende vandrefalk fra Dragør Sydstrand, men det må formodes, at fugle lejlighedsvis passerer området på træk. Sammenfattende tyder tallene på, at hovedparten af de aktuelle arter af trækfugle alle kan forekomme regelmæssigt i området ved Dragør Sydstrand, men at områdets relative betydning for hele Fuglebeskyttelsesområdet synes at være begrænset. 17 / 28

18 Ynglefugle Rørdrum er tæt knyttet til lokaliteter med store vanddækkede rørskove ved søer, fjorde og brede vandløb eller kanaler. I 2008 blev der registreret 11 ynglepar af rørdrum i Natura 2000-området (Miljøministeriet 2013). Ifølge DOFbasen er særligt Aflandshage, Hejresøen på Vestamager, Klydesøen, Klydesøreservatet og andre tilstødende lokaliteter på Vestamager, Kalvebod Fælled, Kongelundsstranden lokaliteter, hvor der ofte registreres fugle der udviser yngleadfærd. Arten er kun registreret ved 2 lejligheder ved Dragør Sydstrand, idet der i 2012 og 2015 blev registreret henholdsvis en fouragerende og en syngende fugl i området. Med den begrænsede rørsump i området og det formodentligt ret høje forstyrrelsesniveau, byder området ved Sydstranden næppe arten gode livsvilkår. Rørhøg yngler primært i Natura 2000-områdets vådområder, hvor der er veludviklede rørskove. Rørhøgfouragerer over dyrkede marker, enge og græsarealer. Der er ikke opgjort bestandstal for rørhøg i basisanalysen (Miljøministeriet 2013), men ifølge DOFbasen er Aflandshage, Hejresøen, klydesøen og Klydesøreservatet samt andre lokaliteter på Vestamager, herunder Kalvebod Fælled ynglelokaliteter for arten. I DOFbasen foreligger regelmæsige iagttagelser af 1 fouragerende fugl, samt op til 5 (2004) og 9 (2005) forbitrækkende fugle. Med rørskovens udstrækning og det eksisterende forstyrrelsesniveau er området ved Dragør Sydstrand næppe egnet for arten som yngleområde. Plettet rørvagtel yngler i ferske sumpområder, hvor vanddybden ikke overstiger 30 cm. Arten synes at foretrække vandområdernes starzone, men er også registreret i ukultiverede engområder i ådale med tidvise oversvømmelser. Arten er ikke stabilt ynglende i Natura 2000-området, men der er dog gjort ynglefund flere gange i perioden Der foreligger i DOFbasen enkelte registreringer af syngende fugle fra Klydesøen og Klydesøreservatet, Kofoeds Enge og andre lokaliteter på Vestamager, herunder Kalvebod Fælled samt Kongelundsstranden. Arten er ikke i DOFbasen registreret ved Dragør Sydstrand i perioden , og området synes heller ikke at rumme egnede levesteder for arten. Klyden yngler hovedsageligt i kolonier langs lavvandede fjordkyster og i salte eller brakke kystlaguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation. Rederne placeres ofte på småøer, der er i sikkerhed for ræve og andre rovdyr. Ifølge DOFbasen har arten ynglet ved Aflandshage, Klydeøsen, Klydesøreservatet, Kofoeds Enge, Kongelundsstranden og Kalvebod Fælled. Fra området ved Dragør Sydstrand forekommer kun iagttagelser af enkelte (1-4) rastende fugle og op til 25 forbitrækkende (2009). Området synes da heller ikke at være egnet som yngleplads for arten. 18 / 28

19 Almindelig ryle er som ynglefugl i Danmark repræsenteret af underarten schinzii (engryle). Arten yngler i Natura 2000-området på kortgræssede strandenge. Den har gennem en længere årrække været i tilbagegang og forekommer nu blot på enkelte store strandengsområder og med meget små forekomster. I DOFbasen foreligger registreringer af fugle med yngleadfærd fra Aflandshage, Klydesøen, Klydesøreservatet og Kofoeds Enge. Fra Dragør Sydstrand foreligger ingen registreringer af ynglende fugle, og området rummer ikke aktuelt ynglemuligheder for arten. Havterne indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F111 som ynglefugl. Havterne yngler i Danmark på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation ved sikrede kyster og aldrig inde i landet. Fra at have haft en yngleforekomst på omkring 20 par i Natura 2000-området i , har havterne de seneste år været helt fraværende som ynglefugl i området. Der er ikke aktuelt kendte ynglepladser ved Dragør Sydstrand, og området er med det nuværende forstyrrelsesniveau næppe egnet for arten. Det er dog givet, som det også fremgår af DOFbasen, at fouragerende fugle passerer forbi området langs kysten. Dværgterne indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F111 som ynglefugl. Arten yngler i Danmark på åbne, vegetationsløse, stenede strande og i mindre omfang på ubeboede øer og holme. Dværgterne har i peioden ynglet i Natura 2000-området med en lille og noget svingende bestandsstørrelse (5-13 par). Siden 2008 har ynglesuccesen været reduceret til mindre end det halve antal. Ifølge DOFbasen er fugle med yngleadfærd registreret ved Aflandshage, Kongelundsstranden, Klydesøreservatet og Kofoeds Enge. Rastende, trækkende og fouragerende fugle er ifølge DOFbasen set regelmæssigt ved Dragør Sydstrand, med flest (16 fouragerende) i De kystnære laguner er givetvis udmærkede fourageringsområder for arten. Dværgternen yngler dog ikke i området, der heller ikke rummer egnede forstyrrelsesfri ynglepladser for arten. Mosehornugle yngler i Danmark på udyrkede arealer som strandenge, ådale og andre græsarealer. I den periode, hvor arten har været systematisk overvåget ( ), er den ikke registreret som ynglefugl i Natura 2000-området. Heller ikke i DOFbasen foreligger observationer om ynglende fugle på lokaliteter i Natura 2000-området. Ifølge DOFbasen er 1 rastende og/eller overflyvende fugl set ved Dragør Sydstrand 2004, 2006 og 2012, men der foreligger ingen oplysninger om ynglefugle. 19 / 28

20 2.4. Bevaringsmålsætning Det overordnede mål med Natura 2000-område nr. 143 er, som for alle Natura områder, at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. På Vestamager og havet syd for er der særlig fokus på området som en vigtig yngle- og rastelokalitet for yngle- og trækfugle. Ligeledes er der fokus på at sikre strandengsarealerne i området, der udgør 6,7 % af det samlede strandengsareal i den kontinentale del af Danmark (Miljøministeriet 2010). Det overordnede mal for området er: At havvandet syd for Vestamager har en god vandkvalitet og bliver et godt levested både for internationalt vigtige forekomster af trækkende vandfugle som grågås og troldand og for ynglefugle på udpegningsgrundlaget, særligt de truede arter dværgterne, mosehornugle og plettet rørvagtel. Strandengene, der udgør over 5 % af arealerne i den kontinentale del af Danmark,og de øvrige lysåbne naturtyper, skal sikres en god-høj naturtilstand. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Det skal sikres, at området ikke oversvømmes permanent ved digebrud. Det skal sikres, at der for ynglefuglene er ynglelokaliteter med den rette pleje og uforstyrrethed. Figur 12: Fugtige strandenge i Natura 2000-området ved Aflandshage. 20 / 28

21 3. NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING I dette afsnit vurderes betydningen af de væsentligste kilder til påvirkning, som vil være et resultat af projektets gennemførelse. I anlægsfasen vurderes de væsentligste potentielle påvirkninger af Natura 2000-interesserne at være et muligt funktionelt tab af levesteder som følge af forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejderne. I driftsfasen, dvs. når boligprojektet er gennemført, anlægsarbejderne afsluttet og de nye boliger taget i anvendelse, vurderes de væsentligste potentielle påvirkninger af Natura 2000-interesserne at være: 1) Forstyrrelse af ynglende og rastende fugle i boligområdets omgivelser samt 2) slitage og anden påvirkning af områdets naturtyper som følge af færdsel. Det centrale spørgsmål i forbindelse med øget rekreativt pres og eventuel slitage af naturtyper og forstyrrelser af ynglende og rastende fugle er, hvor stor den øgede påvirkning reelt er. Det rekreative opland til Natura 2000-området omfatter mindst 4 kommuner (Dragør, Tårnby, Hvidovre, København) med et samlet indbyggertal per 15. april 2015 på ca personer, heraf ca personer bosat i Dragør kommune. I de 4 kommuner til sammen har indbyggertallet samlet set været stigende fra personer i 2007 til per 15. april 2015, idet langt den overvejende del af stigningen i indbyggertallet har fundet sted i Københavns Kommune, mens indbyggertallet i Dragør, hvidovre og Tårnby kommuner har været stort set uændret (Økonomi- og Indenrigsministeriets Nøgletal: Det er ikke muligt at give en nøjagtig beskrivelse af, hvor stor den ekstra rekreative udnyttelse bliver, og hvilken karakter, den får. Følgende vurderes dog at være rimelige antagelser: Den øgede rekreative aktivitet vil sandsynligvis primært omfatte gå-, løbe- og cykelture, hundeluftning o.lign., dvs. en stigning i omfanget af de allerede eksisterende aktiviteter. Det rekreative pres vil antageligt øges mest i nærområdet omkring Vierdiget. Undersøgelser tyder på, at presset vil øges mest om sommeren (juni-august), være størst i dagtimerne og være lidt større om efteråret end om foråret. Presset vil desuden øges mest i weekenderne (Skov & Landskab 2010a). Den evt. øgede rekreative udnyttelse må forventes primært at finde sted på de eksisterende stisystemer, cykelruter, ved fugletårne m.m (Skov & Landskab 2010b). 21 / 28

22 Hvis det antages, at de nye boliger ved Vierdiget i gennemsnit bebos af 4 personer, der alle er tilflyttere fra områder udenfor det rekreative opland, hvilket næpe i praksis er tilfældet, vil antallet af personer, der potentielt kan anvende Natura 2000-området til rekreative formål maksimalt øges med ca. 0,06 %. Tallet vil dog sandsynligvis være lavere, da en ukendt andel af de nye indbyggere som nævnt må formodes at komme fra andre boligområder i det rekreative opland, herunder særligt Københavns Kommune. Dertil kommer, at, at projektet ved Vierdiget forudsætter nedrivning af en skole og dermed formodentligt også ophør af skolebørn og læreres færdsel på strandengene overfor skolen som en del af undervisning og ophold i øvrigt. På den baggrund vurderes bidraget fra den nye bebyggelse ved Vierdiget til det samlede Natura-2000-område at være helt marginalt. Dog vil den øgede færdsel, jf. referencerne ovenfor, ikke være ligeligt fordelt over hele Natura 2000-området, idet langt den overvejende andel må formodes at finde sted i området umiddelbart tilstødende boligområdet ved Dragør Sydstrand. Helt lokalt ved Sydstranden er tallet for den øgede rekreative udnyttelse derfor snarere i størrelsesordenen 3-5 % i forhold til situationen i dag. Dog må det formodes, at den øgede færdsel overvejende vil finde sted på allerede etablerede stisystemer og adgangsveje Naturtyper Anlægsfasen Der forekommer ingen anlægsarbejder indenfor Natura 2000-området, og ingen arbejdsarealer, adgangsveje eller lignende etableres indenfor områdets grænser, hvorfor en væsentlig negativ påvirkning af naturtyper på land som følge af anlægsarbejderne umiddelbart kan afvises. Det marine miljø påvirkes ikke af anlægsarbejderne, og heller ikke lagunerne på land påvirkes, idet der ikke forekommer anlægsarbejder indenfor Natura 2000-området, og ingen arbejdsarealer, adgangsveje eller lignende etableres indenfor områdets grænser. Driftsfasen Eneste potentielle påvirkning af Natura 2000-områdets beskyttede naturtyper efter boligprojektets gennemførelse kan være påvirkninger fra en forøget færdsel som følge af, at flere personer er flyttet til nærområdet, herunder primært risikoen for øget slitage af beskyttede naturtyper på land. 22 / 28

23 Som beskrevet ovenfor vurderes det nye boligområdes bidrag til den samlede rekreative udnyttelse af Natura 2000-området at være helt marginal, om end påvirkningen lokalt ved Dragør Sydstrand givetvis er større. Det må således formodes, at den forøgede færdsel i Natura 2000-området som følge af det nye boligområde primært vil finde sted lokalt ved Dragør Sydstrand og de umiddelbart tilstødende arealer. Langs hele Dragør Sydstrand findes eksisterende adgangsveje, trrampestier, kørespor, gangbroer o.lign., og det må formodes, at en eventuel forøget færdsel vil være koncentreret disse steder samt helt kystnært langs vandkanten. Den faktiske betydning af en øget færdsel på naturtyperne 1330, 2130*, 6210 og 6230* vil derfor være meget begrænset og ikke i en størrelsesorden, der kan karakteriseres som skade på det samlede Natura 2000-område. Lagunerne 1150* påvirkes ikke af slitage, idet de er omkranset af høj opvækst af tagør og skrænter, der gør det vanskeligt at komme tæt på naturtypen. Kun fra eksisterende stier, adgangsveje o.lign., hvor der allerede finder en del færdsel sted, er det enkelte steder muligt at komme tæt på lagunerne, og en let forøget færdsel her har ingen indflydelse på lagunernes areal, struktur eller funktion. På den baggrund vurderes en eventuel forøget færdsel i området ved Dragør Sydstrand ikke at kunne få et omfang, der kan karakteriseres som skade på det samlede Natura 2000-område Fugle Anlægsfasen Der findes ingen vigtige yngle- eller rasteområder for udpegningsfuglearter i området for anlægsarbejderne, og afstanden til de nærmeste yngle- og rasteområder er så stor, at en væsentlig negativ påvirkning som følge af forstyrrelser fra anlægsarbejderne kan afvises. Området ved Dragør Sydstrand er allerede i dag stærkt påvirket af trafik, færdsel og rekreativ udnyttelse. Midlertidige anlægsaktiviteter i stor afstand fra udpegningsarternes vigtigste raste- og yngleområder vil i den sammenhæng være uden betydning for Natura 2000-området. Der forekommer ikke anlægsarbejder indenfor Natura 2000, og ingen arbejdsarealer, adgangsveje eller lignende etableres indenfor områdets grænser. Dermed påvirkes ingen levesteder for ynglende eller rastende fugle. Projektområdet rummer ikke i sig selv levesteder, der kan være af betydning for fugle. 23 / 28

24 Driftsfasen Forstyrrelser forårsaget af øget rekreativ udnyttelse kan være relevant i forhold til beskyttede fuglearter, men da der ikke findes vigtige områder for ynglende eller rastende fugle eller andre forstyrrelsesfølsomme arter i nærområdet, vil dette ikke kunne få et omfang, der kan karakteriseres som skade på Natura 2000-områdets udpegede fuglearter. Rastende fugle, der opholder sig i lagunerne vil ikke blive påvirkede, da det ikke uden videre er muligt at komme tæt på disse på grund af høj tagrørsvegetation og de fleste steder også stejle skrænter. Kun fra eksisterende adgangsveje, hvor der allerede i dag foregår en del færdsel, er det muligt at komme tæt på lagunerne, og en let forøget færdsel her vil ikke få indflydelse på eventuelle fugle i lagunerne. Præcis hvor grænsen går for, hvor mange besøgende Natura 2000-området kan tåle i forhold til de kriterier for gunstig bevaringsstatus, som DMU har defineret for arter og naturtyper (Søgaard et al. 2005), afhænger af så mange ubekendte, at det ikke er muligt at definere en eksakt tærskelværdi. Det er dog givet, at den enkelte besøgenes adfærd samt etablering af stier, fugletårne, formidlingscentre og anden planlægning har langt større betydning for det rekreative pres i Natura 2000-området end den omstændighed, at op til 400 personer over en årrække flytter til Vierdiget Bilag IV-arter Arter, der er anført på Habitatdirektivets Bilag 4, er som tidligere nævnt omfattet af en streng beskyttelse. Beskyttelsen indebærer, ud over et forbud mod forsætligt drab og forstyrrelse, at de pågældende arters yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Beskyttelsen af Bilag 4-arterne er gældende, uanset om arterne befinder sig indenfor eller udenfor et Natura 2000-område. I forbindelse med en vurdering af projektets eventuelle negative påvirkning af Bilag 4- arter anvendes begrebet økologisk funktionalitet, hvormed menes de samlede vilkår, som et yngle- og rasteområde kan tilbyde en bestand af en given art. Vurderingen i forhold til Bilag IV-arter er specificeret i Habitatdirektivets Artikel 12 og er i Danmark primært udmøntet gennem Habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007). Området for den foreslåede byudvikling rummer ikke arealer omfattet af naturbeskyttelseloven, gamle løvtræer eller andre mulige levesteder for padder eller krybdyr. Eneste mulige påvirkning af Bilag IV-arter kunne være, hvis de eksisterende bygninger, der fjernes som en del af projektet, er af betydning som raste- eller yngleområde for flagermus. 24 / 28

25 På baggrund af besigtigelsen og de relativt nye bygningers beskaffenhed, vurderes det imidlertid, at de med stor sandsynlighed ikke kan udgøre et vigtigt levested for flagermus. Dermed påvirker fjernelsen af bygningerne ikke områdets økologiske funktionalitet for denne arsgruppe. Områdets mulige funktion som fourageringsområde for arter af flagermus vil ligeledes være intakt efter projeketetes gennemførelse Kumulative effekter Projektområdet er beliggende i et område stærkt præget af menneskelig aktivitet med et rekreativt opland, der er præget af et stort antal til- og fraflytninger, byudviklingsprojekter og lignende aktiviteter. Sammenlignet med den øvrige bebyggelse i denne del af Dragør kommune og i Københavnsområdet generelt vil den planlagte boligudbygning alene være at betragte som en meget lille vækst i boligmassen. Således vil den heraf påførte øgede belastning også være begrænset (maks 0,06 % for hele Natura 2000-området, dog mere lokalt). Den planlagte bebyggelse vil på den baggrund ikke hverken i sig selv eller kumulativt med andre planer eller projekter kunne bidrage væsentligt til presset på Natura 2000-området Afværgeforanstaltninger Eneste afledte effekter af byggeprojektet vil være en svagt øget færdsel på arealerne syd for selve projektområdet samt på de tilstødende lokaliteter. Særligt løse hunde er kendt for at udgøre et stort problem på kyststrækningen. Derfor kan en fortsat eller eventuelt udvidet skiltning ved indgangsvejene langs med Dragør Sydstrand muligvis afhjælpe problemet Konklusion En sammenfattende vurdering på baggrund af gennemgangen i de foregående kapitler er givet i Tabel 2. Eneste potentielle påvirkninger er en mulig forøget færdsel, der i terorien kunne forårsage øget slitage eller forstyrrelser af ynglende og rastende fugle. Sammenlignet med den øvrige til- og fraflytning i det rekreative opland og den eksisterende udnyttelse af området, vil ændringen i forhold til situtationen i dag dog være begrænset. 25 / 28

26 Når dertil lægges, at en eventuel forøget færdsel formodes primært at ville finde sted på eksisterende stier, adgangsveje m.m., kan det konkluderes, at hverken slitage af naturtyper eller forstyrrelser af ynglende og rastende fugle kan kan nå et niveau, der kan karakteriseres som skade på Natura 2000-området eller hindre opfyldelse af bevaringsmålsætningen for området. Projektet indebærer heller ingen påvirkninger af områdets økologiske funktionalitet for strengt beskyttede Bilag IV-arter. 26 / 28

27 Tabel 2: Samlet vurdering af boligprojektets betydning for Natura 2000-område nr.143. Habitatområde H Sandbanker med lavvandet vedvarende Naturtyperne i det marine område påvirkes ikke af projektet. dække af havvand 1150 * Kystlaguner og strandsøer Naturtypen findes på Dragør Sydstrand men vil ikke være følsom overfor let forøget færdsel ad eksisterende stier Større lavvandede bugter og vige Naturtyperne i det marine område påvirkes ikke af projektet 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige Naturtypen findes ikke ved Dragør Sydstrand strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge Naturtypen findes på Dragør Sydstrand, men en evt. forøget færdsel i den vurderede størrelsesorden og ad eksisterende stier er ikke en væsentlig negativ påvirkning eller skade på Natura 2000-området * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) ved Dragør Sydstrand. Evt. forøget færdsel ad eksisterende stier kan ikke påvirke Arealer med naturtypen findes ved Dragør ca. 250 meter mod nordøst samt kystnært naturtypen i et omfang, der kan karakteriseres som skade på Natura 2000-området Fugtige klitlavninger Naturtypen findes ikke ved Dragør Sydstrand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Fuglebeskyttelsesområde F111 Rørdrum (Ynglefugl) Lille skallesluger (Trækfugl) Rørhøg (Ynglefugl) Fiskeørn (Trækfugl) Vandrefalk (Trækfugl) Plettet rørvagtel (Ynglefugl) Klyde (Ynglefugl) Engryle (Ynglefugl) Havterne (Ynglefugl) Dværgterne (Ynglefugl) Mosehornugle (Ynglefugl) Skarv (Trækfugl) Knopsvane (Trækfugl) Troldand (Trækfugl) Stor skallesluger (Trækfugl) Bilag IV-arter Naturtypen findes ca. 500 meter sydvest for boligområdet. Evt. forøget færdsel ad eksisterende stier kan ikke påvirke naturtypen i et omfang, der kan karakteriseres som skade på Natura 2000-området. Naturtypen findes ca. 600 meter sydvest for boligområdet. En evt. forøget færdsel ad eksisterende stier kan ikke påvirke naturtypen i et omfang, der kan karakteriseres som skade på Natura 2000-området. Der er ikke yngleområder ved Dragør Sydstrand, og de vigtigste yngleområder er så langt fra området med byudviklingen, at arten ikke kan påvirkes af projektet. De vigtigste rasteområder er langt fra boligområdet; arten påvirkes ikke af boligprojektet. Der er ingen yngleforekomster nær boligområdet, arten påvirkes ikke af boligprojektet Området ved Dragør Sydstrand er ikke et vigtigt raste- eller fourageringsområde for arten. Arten påvirkes ikke af projektet. do. Der er ingen yngleforekomster eller egnede levesteder nær boligområdet, arten påvirkes ikke af boligprojektet. Enkelte fouragerende fugle ses ved kysten, men der er ingen yngleforekomster ved Dragør Sydstrand. Arten påvirkes ikke af projektet. Der er ingen yngleforekomster nær boligområdet, arten påvirkes ikke af boligprojektet. Enkelte fouragerende fugle ses langs kysten, men der er ingen yngleforekomster ved Dragør Sydstrand. Arten påvirkes ikke af projektet. Fouragerende fugle ses langs kysten og sandsynligvis også af og til i lagunerne ved Dragør Sydstrand, men der er ingen yngleforekomster ved Dragør Sydstrand. Arten påvirkes ikke af projektet. Der er ingen yngleforekomster nær boligområdet, arten påvirkes ikke af boligprojektet. Arten raster primært i det marine miljø i områder, der ikke påvirkes af projektet. do. Arten raster i det marine miljø i områder, der ikke påvirkes af projektet. Fugle opholder sig også i lagunerne ved Dragør Sydstrand, men en evt. let forøget færdsel i den vurderede størrelsesorden og ad eksisterende stier i dette område kan ikke påvirke arten i et omfang, der kan karakteriseres som skade på Natura 2000-området. Arten raster primært i det marine miljø i områder, der ikke påvirkes af projektet. Selve anlægsområdet rummer ingen beskyttede naturtyper eller andre potentielt egnede levesteder for padder eller krybdyr. Der er ingen ældre løvtræer, og vurderet ud fra de eksisterende bygningers beskaffenhed er de ikke vigtige raste- eller yngleområder for flagermus. En evt. let forøget færdsel i området ved Dragør Sydstrand har ingen indflydelse på områdets økologiske funktionalitet for grønbroget tudse eller evt. andre tilstedeværende Bilag IV-arter. 27 / 28

28 4. REFERENCER Dragør Kommune 2015: Uudkast til annonce i Dragør Nyt og på hjemmeside, revideret ): Byudvikling ved Vierdiget. Miljøministeriet 2013:. Natura 2000-basisanalyse Natura 2000-basisanalyse for Vestamager og havet syd for Natura 2000-område nr. 143 Habitatområde H127 Fuglebeskyttelsesområde F111 Miljø- og Energiministeriet 2000: Danske naturtyper I det danske NATURA 2000 netværk. Miljø- og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen. Miljøministeriet 2009: Forslag til Natura 2000-plan Vestamager og havet syd for. Natura 2000-område nr Habitatområde H127. Fuglebeskyttelsesområde F111. Skov & landskab 2010a: Friluftslivets Effekter på naturen. - Videnblad 19: Døgn-, uge- og årsrytme i naturbesøg Skov & landskab 2010b: Friluftslivets Effekter på naturen. - Videnblad 8: Færdsel udenfor veje og stier Søgaard B, Skov F, Ejrnæs R, Nielsen KE, Pihl S, Clausen P, Laursen K, Bregnballe T, Madsen J, Baatrup-Pedersen A, Søndergaard M, Lauridsen TL, Møller PF, Riis-Nielsen T, Buttenschøn RM, Fredshavn J, Aude E og Nygaard B 2005:. Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr s. Søgaard B og Asferg T 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets Bilag 4 til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. 28 / 28