NYT 132 KV-KABELANLÆG AVEDØRE - AMAGER KOBLINGSSTATION MED KRYDSNING SYD FOR STAMHOLMEN NATURFORHOLD OG VURDERING AF PÅVIRKNING

Transkript

1 1/9 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR-nr NYT 132 KV-KABELANLÆG AVEDØRE - AMAGER KOBLINGSSTATION MED KRYDSNING SYD FOR STAMHOLMEN NATURFORHOLD OG VURDERING AF PÅVIRKNING Dato: 16. juni 2017 Forfatter: PKI/PKI Indhold 1. Formål og sammenfatning Natura 2000-forhold (væsentlighedsvurdering) Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Terrestriske og ferske habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget Marine habitatnaturtyper i udpegningsgrundlaget Ynglefugle i udpegningsgrundlaget Trækfugle i udpegningsgrundlaget Bilag IV-arter Forekomst af bilag IV arter Flagermus Markfirben Grønbroget tudse og strandtudse Spidssnudet frø beskyttet natur Fredskov... 9 Dok. 16/ Til arbejdsbrug/restricted

2 2/9 1. Formål og sammenfatning Dette notat har til formål at belyse virkningerne på Natura 2000-forhold og naturforhold af et nyt 132 kv-kabelanlæg fra Avedøreværket til Amager koblingsstation, med krydsning syd for Stamholmen (se figur 1). Vurderingen af projektets konsekvenser for Natura 2000 habitatnaturen, bilag IV-arter, 3 naturtyper og fredskovsarealer er basseret på: - Oplysninger fra Danmarks Miljøportal/miljø GIS - Oplysninger fra Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Naturstyrelsen Hovedstaden - Besigtigelse - VVM-redegørelse og miljørapport for forstærkning af Kalveboddiget, COWI VVM-redegørelse for brændselsomlægning på Avedøreværket, Miljøcenter Roskilde, Miljøministeriet 2010 Projektet vil midlertidigt berøre ca m 2 strandengsareal (habitatnaturtype) i Natura området i forbindelse med arbejdsareal, derudover et mindre areal til kabeltracé fra arbejdsareal til grussti ved dige. Påvirkningen vil være ca. 3 måneder i anlægsfasen og ske om efteråret/vinteren, hvor væsentlig skade på vegetationen kan undgås. Anlægsarbejdet, der potentielt kan forstyrre fugle i udpegningsgrundlaget, udføres uden for fuglenes ynglesæson. Samlet vurderes kabelprojektets påvirkning af Natura 2000-forholdene at være uvæsentlig. Kabelprojektets påvirkning af bilag IV- arter, 3 naturtyper og fredskovsarealer vurderes at være minimal. Figur 1 Projektområde for 132 kv-kabelanlæg fra Avedøreværket til Amager koblingsstation, med krydsning syd for Stamholmen. 2. Natura 2000-forhold (væsentlighedsvurdering) Vestamager indgår som en væsentlig del af Natura 2000-område nr Vestamager og Havet syd for. Natura 2000-området består af både EF-habitatområde (nr. 127) og EF-

3 3/9 fuglebeskyttelsesområde (nr. 111). Det udpegede areal efter de to direktiver er identisk og omfatter ha (se figur 2). Figur 2 Natura 2000-område Natura 2000-området består af lavvandsområdet Kalveboderne, Vestamager som er inddæmmet fladvandsområde med strandeng, strandoverdrev og rørsump, og det marine område syd og vest for Amager. 2.1 Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Habitatområde Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 127 Vestamager og havet syd for omfatter følgende habitatnaturtyper: - Sandbanke (1110) - Bugt (1160) - Lagune (1150) - Enårig Strandengsvegetation (1310) - Strandeng (1330) - Surt overdrev (6230) - Grå/grøn klit (2130) - Kalkoverdrev (6210)

4 4/9 Figur 3 Forekomst og tilstand af habitatnaturtyper på Vestamager, jf. miljøgis Strandeng er den dominerende habitatnaturtype på Vestamager. Københavns Amt har tidligere opgjort det samlede areal med strandegn i Natura 2000 området til 1470 ha. Fuglebeskyttelsesområde Hele Vestamager, Kalvbodløbet og havet syd for, indgår i fuglebeskyttelsesområde (nr. 111) Vestamager og havet syd for. Udpegningsgrundlaget er følgende: - skarv (T) - knopsvane (T) - lille skallesluger (Tn) - rørhøg (Y) - vandrefalk (T) - klyde (Y) - havterne (Y) - mosehornugle (Y) - rørdrum (Y) - troldand (T) - stor skallesluger (T) - fiskeørn (T) - plettet rørvagtel (Y) - almindelig ryle (Y) - dværgterne (Y) (Y = ynglefugl, T = trækfugl, Tn = Trækfugl der opholder sig i området i nationalt betydende antal) 2.2 Terrestriske og ferske habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget Kabelprojektet berører Natura 2000-området lige syd og vest for Birkedam, når kablet bores under Kalvebodløbet syd for Stamholmen. Ifølge oplysninger om habitatnaturtyper i miljøgis, se figur 3, er der registreret strandeng(1330) (habitatnaturtype) i området syd for Birkedam.

5 5/9 Den sydlige del af det berørte areal, hvor underboringen fra Avedøre Holme vil blive ført op på Vestamager, er registreret som habitatnaturtype strandeng(1330), og er også registreret som 3-beskyttet natur. Arealet græsses, hvilket vegetationen bærer præg af, og strandengens tilstand er angivet som god i Naturplanen for området. Strandengsarealet rummer endvidere et gravet vandhul. Det vil være muligt at udlægge et arbejdsareal omkring hullet til underboringen, så vandhullet ikke berøres. Den nordlige del af det berørte areal har karakter af slået græsareal, der potentielt kan karakteriseres som strandeng af den mere tørre type og af mindre god tilstand. Arealet er ikke kortlagt som strandeng i Natura 2000-kortlægningen, og det er ikke registreret som 3-beskyttet natur. Vegetationen består mestendels af almindeligt forekommende græsser og anden almindelig urtevegetation. Der sås dog enkelte gøgeurter (antageligt plettet gøgeurt) ved en besigtigelse i april Mere våde partier er domineret af bjerg-rørhvene. De våde partier forventes ikke berørt, eller kun i meget lille omfang. Forud for igangsættelse af anlægsarbejdet vil der blive udført botanisk kortlægning i den del af projektområder, der ligger i Natura 2000-område, så der i samarbejde med Naturstyrelsen og Tårnby Kommune kan fastlægges den relevante beskyttelse af evt. forekommende sjældne eller sårbare planter i anlægsperioden, f.eks. justering af placering af underboringer eller kabeltracé. Projektet berører ikke habitatnaturtyper ud over strandeng (1330). Projektet vil medføre en midlertidig påvirkning af ca m 2 habitatnaturtype (strandeng) i forbindelse med arbejdsareal til underboringsmateriel og maskiner. Anlægsarbejdet forventes udført fra august 2018 og ca. 3 måneder frem, hvor frø er spredt, og hvor de overjordiske dele af flerårige urter er ved at visne hen, så de er parate til eller i gang med overvintring. Det forventes derfor, at udlægning af køreplader på arbejdsarealet vil være tilstrækkeligt til at sikre mod væsentlige skader på vegetationen. På det meget lille areal inden for arbejdsarealet (ca. 75 m 2 ), der skal graves ud til at modtage rør fra underboring planlægges vækstlaget at blive skrællet af og midlertidigt deponeret uden for arbejdsarealet, så det kan lægges tilbage, når hullet dækkes til igen. Herved vil naturindholdet også på denne del blive bevaret uden væsentlige skader. Hullet, hvor rørene fra underboringen modtages, vil skulle tørholdes i noget af anlægsperioden. Det vil muligvis medføre midlertidig, kortvarig påvirkning af vandbalancen i det gravede vandhul i strandengen. Påvirkningen af vandhullet vurderes at være uvæsentlig, da der er en naturlig nedbørsbestemt variation i vandbalancen, og da påvirkningen sker på et tidspunkt, der ikke er kritisk for dyre- og plantelivet knyttet til vandhullet. Fra området ved Birkedammen skal kabelanlægget føres op til Kalvebod Miljøcenters areal nord for Sjællandsbroen. Dette vil ske ved etablering af en kabelgrav fra underboringspladsen, som føres op til og videre i eksisterende grusvej. Det opgravede materiale fra grusvejen forventes at kunne opbevares på arealer, som ikke er beskyttet natur, ved siden af stien. Alternativt kan materialet placeres i midlertidigt depot på Kalvebod Miljøcenter efter aftale med miljøcentret og myndighederne.

6 6/9 Herudover skal der sandsynligvis etableres en muffesamling med linkbrønd i området (se beskrivelse i bilag 2 Projekt- og anlægsbeskrivelse). Samlet vurderes det, at projektets påvirkning af habitatnaturtyper i Natura 2000-området er uvæsentlig. 2.3 Marine habitatnaturtyper i udpegningsgrundlaget Kabelanlæggets krydsning af Kalvebodløbet vil ske ved en styret underboring, og vil derfor ikke påvirke marine habitatnaturtyper. Forud for underboringen skal der gennemføres en geoteknisk undersøgelse af bundforholdene. Omfanget af den geotekniske undersøgelse er begrænset og strækker sig over 1-2 uger. Forstyrrelsen af dyrelivet, herunder de af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, der kan træffes omkring Kalvebodløbet, er derfor meget begrænset og midlertidig. De geotekniske undersøgeler foretages fra skib og den midlertidige påvirkningen vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra den eksisterende skibstrafik til og fra Københavns Havn. Påvirkningen fra de geotekniske undersøgelser vurderes derfor at være uvæsentlig. 2.4 Ynglefugle i udpegningsgrundlaget Anlægsarbejdet forventes at starte i august 2018 og forventes at vare sammenlagt ca. 3 mdr. fordelt på ca. 2 mdr. til den lange underboring, ca. 5 uger til anlægsarbejdet med kabellægning og ca. 10 dage til samling af kabler i muffegrav. Anlægsarbejdet foregår uden for fuglenes yngleperiode, der typisk ligger fra 15. marts til 15. juli. Anlægsarbejderne vurderes derfor ikke at påvirke ynglefuglene. 2.5 Trækfugle i udpegningsgrundlaget I forhold til trækkende og rastende fugle er Kalvebodløbet og Birkedam på Vestamager de vigtigste områder i nærheden af projektområdet Birkedam udgør et vigtigt rasteområde for trækfugle i vinterhalvåret, herunder bl.a. lille og stor skallesluger samt troldand. I Kalvebodløbet raster bl.a. knopsvane og troldand i vinterhalvåret. Aktiviteterne og støjen fra anlægsarbejdet på Vestamager vil midlertidigt kunne påvirke rastende fugle i området. Påvirkningen vil være midlertidig og efter afslutning af anlægsarbejderne vil rastende fuglene formentligt hurtig vende tilbage til området. Fuglene i området er i øvrigt vant til påvirkning af menneskelig aktivitet, specielt cykling langs diget og trafikstøj fra motorvejen og skibstrafik. 3. Bilag IV-arter 3.1 Forekomst af bilag IV arter Følgende bilag IV-arter er kendt fra Vestamager: - markfirben - troldflagermus - dværgflagermus - brunflagermus - sydflagermus - skimmelflagermus

7 7/9 - langøret flagermus - strandtudse - grønbroget tudse - spidssnudet frø Følgende bilag IV-arter er kendt fra Avedøre Holme: - grønbroget tudse - dværgflagermus - Skimmelflagermus - Vandflagermus Der er ikke oplysninger om bilag IV-arter fra Kalvebod Miljøcenter eller fra Royal Golf Club; men det må antages, at grønbroget tudse, spidssnudet føre samt flere arter af flagermus med sandsynlighed også forekommer i disse områder. 3.2 Flagermus Der skal ikke fældes større ældre træer, som kan fungere som yngle-, raste- eller overvintringsområder for flagermus i Natura 2000-området. På Kalvebod Miljøcenter vil der være behov for at rydde en mindre del af den træbevoksning, der afskærmer den frigivne del af jorddepotet fra den aktive. Der er tale om en yngre beplantning af overvejende poppeltræer, med indslag af nyplantet egetræer og bøgetræer på de lommer langs diget, der er udlagt til opholdssteder med borde- og bænkesæt. Træerne i den afskærmende bevoksning vurderes ikke at være store eller gamle nok til at kunne fungere som yngle-, raste- eller overvintringsområder for flagermus. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejderne skal ryddes krat, kan det reducere udbuddet af føde (insekter) helt lokalt. Dette vurderes at have minimal betydning, for flagemusenes samlede fødeudbud, da der både syd og vest for projektområdet er store egnede fourageringsarealer. Projektets samlede mulige påvirkning af flagermus vurderes derfor at være marginal. 3.3 Markfirben Bestande af markfirben forekom tidligere på Vestamager, men der er ikke registeret fund af arten i nyere tid. Sammenholdt med, at projektet kun midlertidigt berører en meget lille del af det samlede areal med strandeng på Vestamager, vurderes en mulig påvirkning at være usandsynlig. 3.4 Grønbroget tudse og strandtudse Strandtudse er sjælden på Vestamager. Hvis den overhovedet forekommer i dag, forventes det at være på Natura 2000-områdets sydlige og mere rige strandenge. Derimod er grønbroget tudse kendt og talrigt forekommende i Natura 2000-området. Den er også kendt fra Avedøre Holme, og der vurderes for ret sandsynligt, at den også kan forekomme på Kalvebod Miljøcenter og Royal Golf Club. Grønbroget tudse kan tiltrækkes af midlertidigt blotlagte jordområder samt af sandfyldte områder. Begge dele forekommer i forbindelse med anlægsarbejdet. For at beskytte tudser i forbindelse med anlægsarbejdet, opsættes der i Natura 2000-området paddehegn omkring arbejdspladsen før anlægsstart og eventuelle tudser inden for hegnet

8 8/9 indfanges og udsættes uden for arbejdsområdet. Jordbunker placeres inden for paddehegnet, og kabelgrav tildækkes hurtigst muligt efter kabellægning. Uden for Natura 2000-området kan det være nødvendigt med tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger. Dette vil blive afklaret med myndighederne. Kabelprojektet vil ikke berøre ynglelokaliteter for strandtudse og grønbroget tudse. Med beskyttelsesforanstaltningerne vurderes det, at projektet ikke vil påvirke bestandene af strandtudse eller grønbroget tudse. 3.5 Spidssnudet frø I forbindelse med anlægsprojektet er der en mindre risiko for at støde på fouragerende spidssnudet frø i Natura 2000-området, på Kalvebod Miljøcenter og Royal Golf Club. Projektet vil ikke berøre ynglelokaliteter. For at undgå drab af spidssnudet frø i forbindelse med anlægsarbejdet opsættes der paddehegn omkring arbejdspladsen før anlægsstart og eventuelle frøer inden for hegnet indfanges. Samlet vurderes projektet ikke at påvirke bestanden af spidssnudet frø beskyttet natur I projektområdet er der registeret naturtyperne sø, strandeng, mose og vandløb (se figur 4). Energinet får kortlagt de naturarealer som den endelige linjeføring eventuelt vil krydse, så afværgeforanstaltninger i forhold til særlige eller sjældne arter kan iværksættes. Ved fastlæggelsen af den endelige linjeføring, vil linjeføringen så vidt muligt blive ført uden om 3- beskyttede natur. Hvis det ikke helt kan undgås, vil Energinet søge de nødvendige tilladelser til gennemgravning eller underbore områderne, efter nærmere afklaring med myndighederne. Afværgeforanstaltninger kan være en flytning af traceet inden for projektområdet eller en styret underboring. Dette vil blive afklaret i tæt dialog med myndighederne. Påvirkningen af 3-områderne vil være midlertidig og foregå i vinterhalvåret. De påvirkede arealerne forventes at gro tilbage til 3 natur hurtigt, da arter fra de omkringliggende arealer hurtigt vil indvandre, samt at frøbanken vil være intakt. Samlet vurderes projektets påvirkning af 3-beskyttet natur at være lille.

9 KBH01 - Kabelanlæg Avedøre - Amager Koblingsstation - Notat om Naturpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Figur 4 3-beskyttet natur i projektområdet 5. Fredskov I projektområdet er der registreret fredskov på Royal Golf Club, se figur 5. Ved endelig linjeføring vil linjeføringen så vidt mulig blive ført uden om fredskovsarealerne. Hvis det ikke helt kan undgås, vil Energinet søge de nødvendige tilladelser til at krydse fredskovsarealerne. Mængden af træer, der skal fældes, vil blive søgt minimeret mest mulig. Skal den endelige linjeføring passere fredskovsarealer, er der mulighed for på dele af strækningen at lægge kabelanlægget i rør, så der efterfølgende kan plantes nye træer oven på kabelanlægget. Dette kan også gøres på dele af den sydligste del af Kalvebod Miljøcenter, hvor Københavns Kommune planlægger at anlægge fredskov. Al fældning af træer vil ske efter aftale med myndighederne. Samlet vurderes projektets påvirkning af fredskov at være minimal. Figur 5 Arealer med fredskov registreret på Royal Golf Club 9/9