Endvidere kan optages danske borgere, som har gjort tjeneste i Den Danske Brigade i Sverige eller i de allierede hære efter 1940.

Transkript

1 "De Danske Forsvarsbrødre" er en upolitisk, national organisation, som er en direkte efterkommer af organisationen " De Danske Vaabenbrødre", som veteraner fra den første slesvigske krig ( ) stiftede i Vaabenbrødrene optog som medlemmer kun veteraner fra krigene og krigen Organisationen er således opstået på grundlag af det fællesskab, som kun opstår mellem mænd, der har været i krig for at forsvare deres fædreland - deraf brodernavnet, som stadig anvendes for at understrege et fællesskab. Organisationen blev ikke blot dannet for at dyrke fællesskab og kammeratskab, men også som en social foranstaltning, idet social forsorg dengang var et ukendt begreb i Danmark. Man ville hjælpe hinanden både menneskeligt og økonomisk. Af de midler, som fremkom gennem kontingenterne, udlånte Vaabenbrødrene penge til medlemmer, som var i nød, ligesom man blev i stand til at yde økonomisk hjælp under sygdom. Dette gjaldt både mand og hustru, ligesom man understøttede enker og børn samt udbetalte begravelseshjælp. Kort sagt, Vaabenbrødrene var foregangsmænd på det sociale område - med hjælp til selvhjælp!. Inden Vaabenbrødrene af naturlige årsager måtte standse deres virke (den sidste Vaabenbroder døde i 1941), var Forsvarsbrødrene gået ind i arbejdet med at videreføre Vaabenbrødrenes formål og traditioner. Forskellen mellem Vaabenbrødre og Forsvarsbrødre, var den meget naturlige, at Forsvarsbrødrene optog mænd, som havde aftjent deres værnepligt uden nødvendigvis at have gjort krigstjeneste. I dag optager Forsvarsbrødrene mænd og kvinder, som enten tjener eller har tjent i hæren, søværnet, flyvevåbenet, hjemmeværnet eller beredskabskorpset (tidligere civilforsvaret). Endvidere kan optages danske borgere, som har gjort tjeneste i Den Danske Brigade i Sverige eller i de allierede hære efter "De Danske Forsvarsbrødre" er således Danmarks ældste soldaterforening! "De Danske Forsvarsbrødre" er på landsplan organiseret i "De Danske Forsvarsbrødre", som i dag består af cirka 70 selskaber med omkring medlemmer.

2 HISTORISK OVERSIGT OVER FORSVARSBRODERBEVÆGELSEN På 100-års dagen for kampene på Dybbøl - den 18. april uddeltes fanebånd til alle deltagende selskaber med følgende inskription: 1864 DE DANSKE VÅBENBRØDRE DE DANSKE FORSVARSBRØDRE 1964 Der lå heri en ganske enkel tilkendegivelse af, at forsvarsbrødrene skylder de gamle våbenbrødre deres oprindelse. Tanken om oprettelse af forsvarsbroder-selskaberne er opstået hos våbenbrødrene og som stiftere eller medstiftere af en række forsvarsbroder-selskaber finder man våbenbrødre. De samme tanker og formål i national og filantropisk henseende, som var de bærende indenfor selskabet "De danske Vaabenbrødre", findes overført til alle forsvarsbroderselskaber. Det, som gav anledning til tanken om oprettelse af forsvarsbroderselskaberne, ligger lige for. Selskabet "De danske Vaabenbrødre" optog i alle sine afdelinger kun fædrelandsforsvarere fra De slesvigske Krige, og det måtte således forudses, at selskaberne med tiden ville ophøre at eksistere, når alle våbenbrødre var gået til "Ryes Brigade". Men de smukke nationale tanker, som bar selskabet, måtte aldrig uddø. Ganske enkelt udtrykt var formålet for selskabet: At danne samlingssteder for kammerater, hvor kærligheden til konge og fædreland kunne finde næring og styrkelse, og hvor kærligheden til flaget, til vore historiske minder, til vort sprog og sange kunne vedligeholdes - for derigennem at bidrage til at styrke nationalånden og lære ungdommen, at det er en hæder at bære våben til værn for vort fædreland: Danmark. Når disse tanker overførtes til nye selskaber, der igennem tiderne stedse fornyer sig ved at optage yngre tidligere soldater fra alle værn, ville de altid leve. Og disse tanker fandt selvsagt en frodig jordbund i store kredse. Men dertil kom tillige en ydre anledning. Selskabet "De danske Vaabenbrødre" vedtog på en generalforsamling, at fra 1876 kunne ingen veteraner, som endnu stod udenfor selskabet, Men allerede ved generalforsamlingen i 1860 åbnede foreningen sine døre for værnepligtige, som ikke havde deltaget i 3-års krigen, udtrykkelig med den motivering, at foreningen stedse skulle forny sig ved optagelse af yngre værnepligtige. Dermed var mønstret for forsvarsbroderselskaberne givet. Navnet "De danske Forsvarsbrødre" træffer vi første gang i 1875, idet selskaberne D.F.B. i Horsens og Verninge er de første under dette navn stiftede selskaber. Forsvarsbroderselskabet i Hids Herred, der er stiftet i 1874, har oprindelig heddet: "Hids Herreds Vaabenbrødreforening". Landsorganisationen "De samvirkende danske Forsvars-broderselskaber" oprettedes på et møde i Horsens den 15. juli Forsvarsbrodersagen har haft sin brydningsperiode, der nærmest faldt i de politisk bevægede år i 1880'erne. Men det lykkedes vor soldaterorganisation at hævde sit rene standpunkt som en national og ganske upolitisk sag, og det er også det, som den dag i dag er medvirkende årsag til dens styrke. En sag som denne, der virker i alle landets egne, har - som naturligt er - udviklet sig forskelligt i henseende til selskabernes indre liv og økonomiske virkemåde, svarende til befolkningens tanke- & levesæt. De forskellige navne, som forsvarsbroderselskaberne bærer, er også vidnesbyrd herom. Tilgangen til vore selskaber har i høj grad været præget af udviklingen i det danske samfund, hvilket bedst sås under de to verdenskrige og under besættelsen, hvor mange følte, at her var et ståsted, her fandt man kammeratskabet og ikke mindst, her kunne man samles uden skelen til stand, men med eet bestemt for øje efter forsvarsbrødrenes formåls-paragraf: "at styrke og bevare forsvarsviljen i det danske folk". Brydninger har der været, især når det gjaldt at gennemføre ændringer i takt med tiden til gavn for selskabet og vor sammenslutning. Men hvad der end har kunnet skille, vi er - fra alle våbenarter - fortsat samlet i een organisation, hvis motto: "Med Gud for Konge og Fædreland" stadig kan samle mænd af alle aldersklasser og

3 indmelde sig i selskabet som nydende medlemmer, d.v.s. blive delagtige i de goder, som ydedes af selskabet. I den forbindelse bemærkes, at våbenbrødrene, hvis gennemsnitsalder den 1. april 1934 var 93½ år, på hovedgeneralforsamlingen den 16. & 17. juni 1927 vedtog, at når den tid var kommet, hvor de ikke længere selv at kunne varetage administrationen af våbenbrødreselskabets anliggender, skulle ledelsen af disse og tilsynet med midlerne overgå til forsvars-brødrenes landsbestyrelse. Dette skete den 1. januar 1930, idet administrationen overgik til et tilsynsråd, som bestod af 2 repræsentanter for våbenbrødrene og 3 for forsvarsbrødrene. Formanden for De samvirkende danske Forsvarsbroder-selskaber, folketingsmand, forpagter Johs. Ulrich, blev tilsynsrådets formand. grupper i befolkningen. Men grundlaget - den fædrelandssindede vilje - er det samme overalt. Det er det, der allerdybest er med til at præge vort arbejde og præger vore brødre. Det er denne "hellige arv", som forsvarsbrødrene har modtaget fra deres forfædre, der har præget selskaberne i mere end 100 år og som på forbilledlig vis blev tilkendegivet den 18. april Men det er også det, der fortsat vil danne grundlag for vore selskabers trivsel. Oliver Sandberg I de bestemmelser, der blev vedtaget om ordningen af hele dette forhold, blev bl.a. besluttet, at når alle våbenbrødrene og alle enkerne var døde, og der på det tidspunkt endnu måtte findes midler, skulle disse samles i et legat: "De danske Vaabenbrødres Minde-legat", hvis renter årligt ville være at anvende til understøttelse af veltjente militære af land- & søværn, fortrinsvis forsvarsbrødre. Forsvarsbroderselskaberne havde samme filantropiske formål som selskabet "De danske Vaabenbrødre": ved opsparing af midler at kunne yde sine medlemmer en broderlig hjælp, såsom understøttelse under sygdom, begravelseshjælp, billige lån og desuden understøttelse i tilfælde af trang. I årenes løb er der sket en række ændringer på disse punkter, ikke mindst efter de nye socialloves indførsel. Det første egentlige forsvarsbroderselskab er stiftet samme år som selskabet "De danske Vaabenbrødre", nemlig Det er "Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn", der stiftedes den 1. oktober nævnte år ( i 1966 slået sammen med det senere oprettede selskab: D.F.B. i Aarhus og samtidig navneændret til: Våbenbrødre-foreningen, De danske Forsvarbrødre, Aarhus). Som navnet tyder på, stiftedes det af en kreds af veteraner og oprindeligt som et rent våbenbroderselskab.

4 Efterskrift: Den 3. oktober 1969 viste Hans Kongelige Højhed Prinsen, Samvirksomheden den store ære at påtage sig hvervet som forsvarsbrødrenes ærespræsident. Den 10. maj 1972 viste Hendes Majestæt Dronningen, Samvirksomheden den meget store ære at overtage protektionen for "De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber". På det 26. delegeretmøde på Nyborg Strand den 12. juni 1977 blev lovenes 3 ændret, således at der nu er mulighed for at optage kvindeligt militært personel i selskaberne. Senest er lovene ændret på det 32. delegeretmøde på Skive Kaserne den 11. juni I formålsparagraffen er der sket den væsentlige ændring, at "Samvirksomheden skal virke for større forståelse og samarbejde med ligesindede organisationer i ind-& udland". Hidtil var formuleringen: "Nordens lande". I 3 er nu anført, at "optagelse i et selskab betinger, at ansøgeren som minimum skal have gennemgået det pågældende værns/korps grunduddannelse". Helge Adam Møller Efterskrift 2012: af præsident Karl Erik Nielsen Som det er beskrevet på hjemmesiden om den historiske udvikling udviklede Forsvarsbrødrene sig fra Våbenbrødrene, der opstod i mellemkrigsårene mellem de Slesvigske krige og 1864 med primært tre formål: Mindes og hædre de faldne og deres indsats og social omsorg for enker og faderløse samt naturligvis kammeratligt samvær. Formål og aktiviteter udviklede sig i takt med samfundets. Hædring af fortidens indsats, herunder opretholdelse af mindesmærker forblev hovedhjørnestene tillige med skydninger af forskellig art og selskabelige aktiviteter i blandet prioritet. Overalt og til alle tider med en indsats for vore kerneværdier: Fædreland, demokrati, kongehus, forsvarsvilje og nationalt sindelag. Forsvarsbrodersagen er i dag og i fremtiden tidssvarende. Vi har tilpasset os udviklin-gen uden at blive populistiske: Vi optager kvinder som ligeværdige brødre og alle positive, engagerede og aktive danske statsborgere, der vil arbejde for og støtte vore kerneværdier. Forsvarsbrodersagen er i dag og fremtiden levedygtig. Vi er fulgt med tiden uden "underkastelse". Vi husker fortiden - mindes, hædrer og opretholder mindesmærker. Vi forstår nutiden - anerkender og hædrer soldatens store internationale indsats samt deltager aktivt i alle opgaver og projekter, der støtter og hjælper de Veteraner og deres pårørende, der måtte have behov. Vi bidrager på alle områder og niveauer til at præge fremtiden - skabe robusthed i samfundet med sikkerhed og tryghed for den enkelte. Globaliseringen og samfundets udvikling viser, at der i dag og i fremtiden er brug for os og i korthed kan man sige, at Forsvarsbrødrene er tilbage til rødderne - Våbenbrødrenes grundlag. Forudsætningen for fortsat positiv udvikling er derfor ikke kun samarbejde med alle andre aktører i

5 "Soldaterforeningsbevægelsen", men primært de selvstændige og suveræne Selskabers aktive og engagerede virke støttet af Samvirksomheden, hvor det måtte være hensigtsmæssigt og ønskeligt. Karl Erik Nielsen