FVST DTU Food Ydelsesaftale for Opgavebilag (arbejdsprogrammer)
|
|
|
- Trine Alma Axelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indsatsområde Aktivitetsområde Opgave, inkl. politisk baggrund m.v., evt. tidligere projekt 2.1 Kemisk fødevaresikkerhed Analytiske strategier og metoder Udvikling af screeningsmetoder bl.a. baseret på højtopløsende nøjagtig masse GC og LC-MS metoder og GC IR-MS metoder og generiske ekstraktionsmetoder. Metoderne skal bruges til at screene for pesticider, forureninger i animalske produkter samt markører for autenticitet. Udvikling af metoder til karakterisering af nanomaterialer og bestemmelse af nanopartikler i fødevarer. Udvikling af metode til bestemmelse af saponiner i quinoa. Bestemmelse af tropan alkaloider i kornbaserede produkter til småbørn (krævet i EU henstilling). Analyse af brommerede flammehæmmere i fødevarer (krævet i EU henstilling). Prøveprojekter om fødevarekontaktmaterialer, herunder - Cykliske silikoner som urenheder i silikone - Afsmitning fra plastemballage til tørre fødevarer - Ftalater i produktionsudstyr, olie, vin og kød (samarbejde med Fødevarestyrelsens laboratorie i Århus) Udvikling af metoder til måling af autenticitet baseret på kemiske profileringsmetoder. Fortsat forskning i nitrit, herunder effekten ved samtidig tilsætning af askorbinsyre/erythorbinsyre og undersøgelser af effekten af de ikke-flygtige nitrosaminer (opgaven er betinget af en nedprioritering af andre aktiviteter eller evt. overførsel af yderligere ressourcer - beslutning om gennemførsel tages, når den disponible ramme kendes). Varetagelse af NRL funktion (Nationalt Reference laboratorium) i forhold til mykotoksiner, tungmetaller, fødevarekontaktmaterialer, pesticider, dioxiner, PCB og rester af visse veterinære lægemidler. Varetagelsen indebærer: - Afholdelse af en referencelaboratoriedag - Faglige udviklingsbesøg med FVST laboratorier - Bistand til FVST laboratorier ift. faglig vejledning og metodeudvikling Samarbejde om FVST s LIMS systemer med henblik på automatisk afrapportering. Løbende udvikling og brug af in vitro tests og non-test metoder til vurdering af kemikaliers humane effekter. Status udfyldes af DTU i trafiklysrapporten Side 1 af 10
2 Helhedsvurdering og sygdomsbyrde Styrket risikovurdering af kemiske forureninger og deres kombinationer Nye risici Indberetning af kemiske data til EFSA/EU, herunder implementering af DataEX-2. Udvikling af metode til bestemmelse af 2- og 3- MCPD estre og glycidyl estre (krævet i EU henstilling 2014/661). Løbende opdatering af overvågningsrapporterne for kemiske forureninger og pesticider. Bearbejdning af udvalgte risikovurderinger af naturlige toksiner, med henblik på publicering i internationale videnskabelige tidsskrifter. Levering af en integreret helhedsvurdering af fisk. Udbygning af platform indenfor Risk-Benefit vurderinger af fødevarer. Estimering af sygdomsbyrde som følge af befolkningens eksponering for akrylamid fra fødevarer. Belysning af fødevaresikkerheden ved marine fødevarer, herunder tilstedeværelsen af visse miljøforureninger og overførsel af kemiske forbindelser via fiskefoder i dambrug. Risikovurdering af tang. Løbende rådgivning om GMO og novel food, samt evt. vurdering af effekter på menneskers sundhed. Rådgivning om biocider og udarbejdelse af krav til dokumentation i forbindelse med ansøgning og godkendelse. Løbende rådgivning og/eller risikovurdering af allergener. Fortsat udvikling af metoder indenfor fluorerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer. Herunder gennemførelse af et mindre prøveprojekt. De fluorerede stoffer er et område, som Ministeren har haft stor fokus på henover efteråret 2014, og det overvejes at indføre restriktioner på brugen. Udvikling af metoder til test for allergenicitet af fødevareproteiner i det nye COST action projekt. Udvikling af dyremodeller til undersøgelse af hypoallergene modermælkserstatninger. Toksikologisk rådgivning om spiselige planter, kosttilskud, vitaminer og naturlige toksiner. Løbende rådgivning om hele fødevarer, ingredienser eller teknikker til ændring af fødevarer. Udvikling af metode til forudsigelse af risikoen ved utilsigtet indhold af allergener i fødevarer. Side 2 af 10
3 Indsatsområde Aktivitetsområde Opgave, inkl. politisk baggrund m.v., evt. tidligere projekt 2.2 Mikrobiologisk Fødevaresikkerhed Understøttelse af vækst i fødevare sektoren inkl. ressourcebesparende procedurer/processer Fortsat indsats mod kendte mikrobiologiske patogener (bakterier og virus) Styrket indsats mod antibiotikaresistens i fødevareproduktionen og i fødevarer Vedr. nationale særregler Risikovurderinger ved ændrede krav til temperatur- og tidsforhold under opvarmning, varm-holdelse, nedkøling og opbevaring af fødevarer Risikovurderinger i relation til forskellige typer af stalddørssalg, herunder salg af fersk kød som følge af øget interesse for distribution direkte fra primærproducenter. Vedr. EU-lovgivning Rådgivning og risikovurdering af identificerede muligheder og af nye scenarier for vandeffektiviseringer Gennemføre typning til understøttelse af smittekilderegnskab (Salmonella) og udbrudseftersporing Gennemføre virusanalyser Deltagelse i tekniske arbejdsgrupper/styregrupper i forbindelse med Campylobacter og Salmonella handlingsplaner* Rådgivning til FVST s vicechair på en Codex-arbejdsgruppe, der har til formål at udarbejde guidelines for the control of nontyphphoidal Salmonella spp. in beef and pork meat Udarbejde Salmonella smittekilderegnskab Varetage nationale zoonoseovervågning inkl. formidling til interessenter Udarbejde Annual Report Indrapportere mikrobiologiske DK data til EFSA Varetage kommunikation med EFSA vedr. zoonoser og udbrud (Task Force on Zoonoses Monitoring Data, Task Force on Food-borne Outbreaks) Bidrage til prøveprojekter Vurdering af den gældende risikohåndtering af Salmonella i foder ift. foder- og fødevaresikkerheden Vurderinger af risici ved hjemmeblanding af foder til kommerciel konsumægsproduktion Rådgivning i forbindelse med Sanitary Survey på muslingeproduktion Bidrage til DANMAP overvågning i primærproduktionen Udarbejde DANMAP rapporten Bidrage til prøveprojekter Rådgivning og risikovurderinger på resistens området, f.ex. ESBL og Side 3 af 10 Status udfyldes af DTU i trafiklysrapporten
4 Udvikling af nye diagnostiske systemer og paradigmer inkl. beredskab rettet mod nye og re-emerging patogener MRSA Undersøgelser for carbapenemase-resistens efter behov i fødevareprodukter. Opretholde akkreditering af salmonella serotypning Deltage i EURL præstationsprøvninger for karakterisering af salmonella, VTEC, campylobacter og listeria Igangsætte implementering af WGS til karakterisering af Listeria i samarbejde med laboratoriet i Ringsted for at sikre, at metoden bliver en del af FVST s analyseprogram Deltage i EURL indsats vedr. opbygning af fælles databaser for udbrudsberedskab Rådgive vedr. etablering af virusanalyser på FVST s laboratorium i Ringsted Bidrage med mikrobiologiske, evt. epidemiologiske kompetencer i DCUG Deltage i EFSA s Emerging Risk netværk Indsatsområde Aktivitetsområde Opgave, inkl. politisk baggrund m.v., evt. tidligere projekt 2.3 Ernæring Fremme af sunde kostvaner i forskellige befolkningssegmenter Danskernes kost- og ernæringsstatus, herunder behov for vitaminer Rådgivning: Videnskabelig kvalitetssikring af anbefalinger til skolemad Rådgivning: Effekt af nøglehulsmærket fortsættes fra 2014 Rådgivning: Sammenhængen mellem måltidets organisering og kostens kvalitet (resultater fra næste kostundersøgelse DANSDA ) Rådgivning: Validering af grundopskrifter til Nøglehullet på spisesteder Rådgivning: Revision af Anbefalinger for den danske institutionskost fortsættes fra 2014 Rådgivning: Salt i kantinemad fortsættes fra 2014 Rådgivning: Forbrugernes motivation for at indtage kosttilskud Rådgivning: Brug af kosttilskud blandt voksne danskere - fortsætter med analyse af betydning for næringsstofindtagelsen Rådgivning: Deltagelse i EFSA s videnskabelige panel for ernæring (NDA) og ekspertgrupper Forskningsprojekter, der anses som væsentlige for opretholdelse af råd- Side 4 af 10 Status udfyldes af DTU i trafiklysrapporten
5 givningen indenfor ernæring og som vil løbe over flere år. Projekterne er gearet i væsentlig omfang ved ansøgninger om eksterne forskningsmidler. Fokus er omkring: - Danskernes kostvaner og fysiske aktivitet, herunder vedr. determinanter for kostvaner samt metodeudvikling i relation hertil, blandt specielt børn og unge. - Kost- og næringsstofrelaterede interventioner: Evaluering af effekter af kost- og næringsstofrelaterede strategier overfor udvalgte målgrupper, samt metodeudvikling i relation hertil. - De næringsstoffer, hvor der er risiko for, at de er relateret til større risiko for sygdom hos danskerne eller hvor vores viden er meget begrænset f.eks. D-vitamin. Forskning: Befolkningens forståelse af kostråd, sund kost og egne kost- og aktivitetsvaner ( ) Forskning: Kostråd til forebyggelse af hjertekarsygdomme ( ) Forskning: Effekt af omlægning til økologi i storkøkkener ( ) herunder ernæringsmæssige konsekvenser ( ) Forskning: Effektvurdering af udviklede fastfoodprodukter i forhold til sundheds- og miljøparametre (afsluttes i 2015) Forskning: Kobling af bæredygtighed og sundhed i kosten (fortsættelse fra 2014) Forskning: Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet : Videnskabelige artikler med fokus på hhv. hovedresultater, overvægt, fysisk aktivitet og måltider i relation til kostråd og populære kure, samt kosttilskud Forskning: Spæd- og småbørns kost : videnskabelige artikler vedr. hovedresultater, kosttilskud og jern og vitamin D status Forskning: Udvikling og afprøvning af værktøjer til transnationale kostundersøgelser Forskning: Vitamin D berigelse/bioberigelse af fødevarer. Udvikling af produktionsprocesser og effekt på vitamin D status. Herunder forskellen i effekt for de enkelte vitamerer. Forskning: Risk-benefit af D-vitamin herunder D-vitamin tilført som supplement eller via huden. Værdien af tang som kilde til mineraler Vitaminnetværk til fremme af vitaminsamarbejdet i Danmark Planlægning af den 4. Internationale Vitamin Conference i 2016 i København Side 5 af 10
6 Næringsstoffer i danskernes fødevarer Trans-fedtsyrer: Indholdet i danske fødevarer og danskernes indtag siden 1970 erne Rådgivning: Løbende ernærings og kemisk rådgivning med ad hoc besvarelse af spørgsmål, deltagelse i tværgående møder og grupper, udarbejdelse af notater og udredninger, bl.a. om: Fødevarernes indhold af makronæringsstoffer (f.eks. kostfiber og transfedtsyrer), vitaminer, mineraler, tilsætningsstoffer m.v. herunder ændringer ved tilberedning i hjemmet og i industriprocesser Betydning af opdrætssystemer og dyrkningsformer for fødevarens indhold af vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler monitorering, metabolisme og aktivitet af de enkelte aktive forbindelser Vurdering af eksponering og indtag af vitaminer og mineraler Tilsætningsstoffer specielt specifikationer Bidrag til det forberedende arbejde i CODEX og EU Sagsbehandling og klagesager Rådgivning: Fødevaredatabanken, herunder løbende udvikling af denne: Minimum én opdatering på nettet i 2015 Projektleder (inkl. afrapportering i form af slutrapporter og artikler) på diverse projekter herunder vareundersøgelser og analyseprojekter der tilvejebringer nye data til Fødevaredatabanken Bidrag til monitering af saltindhold og saltindtag gennem færdiggørelse af analyseprojekt og gennemførelse af vareundersøgelser Evaluering af brug af databaser over obligatoriske næringsdeklarationer fra internationale organisationer Rådgivning Vedr. det ernæringskemiske område Opretholdelse af akkreditering indenfor strategisk vigtige områder bl.a. vitaminer herunder deltagelse i præstationsprøvninger. Metoderådgivning inden for vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer. Fortsætte udvikling og validering af kemisk metode for folat i de forskellige fødevarer. Arbejdet i regi af NMKL fortsætter for mejeriprodukter fortsætter og afsluttes i Opgaven fortsætter herefter med optimering og validering for hver af de øvrige fødevaregrupper. For K vitamin i animalske fødevarer udarbejdes plan for udvidelse af nuværende metode til at omfatte menaquinoner. Metodeudvikling er Side 6 af 10
7 nødvendig for at kunne bidrage med data til fødevaredatabanken. Udvælge og evt. optimere inden validering af metode til carotenoider i frugt og grønt. Via samarbejde med danske fødevareproducenter tilvejebringe viden om, hvorledes indhold af D-vitamin kan øges i f.eks. opdrætsfisk Udvælge og evt. optimere inden validering af kemisk metode til B12- vitamin i fødevarer. Fortsætte de årlige besøg. I 2015 besøger Mørkhøj Århus Vest Vurdering af sammensætning af fødevarer til særlig er næring i forhold til egnethed, herunder rådgivning i forhold til brug af produkter særligt til de små børn (modermælkserstatninger og tilskudsblandinger). Effekten af oxidation og varmebehandling af spiseolier, fortsættes fra Indsatsområde Aktivitetsområde Opgave, inkl. politisk baggrund m.v., evt. tidligere projekt 2.4 Fødevarekvalitet Holdbarhed og mærkning Løbende rådgivning om holdbarhed i forbindelse med, at de nye regler om mærkning af holdbarhed implementeres med udgangen af 2014 Der er løbende behov for rådgivning indenfor mikrobiologisk holdbarhed af fisk og andre fiskeprodukter. Der udarbejdes projektbeskrivelse som præciserer rådgivning om holdbarhed bl.a. baseret på anvendelse af prædiktive mikrobiologiske modeller. Prædiktive mikrobiologiske modeller: Undersøge specifikke fordærvelsesmikroorganismer samt udvikle prædiktive mikrobiologiske modeller og software til forudsigelse af kvalitet og holdbarhed Vareundersøgelser relateret til indholdet af salt i fødevarer. indsatsen for at sænke danskernes saltindtag er der i Saltpartnerskabets regi udarbejdet en Saltliste med reduktionsmål i diverse fødevaregrupper, som producenter skal arbejde mod i deres produktudvikling. Saltindholdet skal pr. 1. december 2014 deklareres på fødevarerne. Der laves vareundersøgelser mhp. at kortlægge, hvor meget salt der tilsættes en række udvalgte fødevaregrupper. Projektbeskrivelse udarbejdes i januar 2015 Forskning i salt/natrium reduktion i seafood produkter: Udvikling af nye seafood-produkter er af stor vigtighed for fiskeindustrien pga. stigende markedskrav om produkter med lavere indhold af salt/natrium. De fleste seafood-produkter lever i dag ikke op til disse krav og vil f.eks. ikke kunne opnå mærkning med nye strengere krav Nøglehullet. DTU Fødevareinstituttet udvikler prædiktive modeller for relevante sygdomsfremkaldende- og Side 7 af 10 Status udfyldes af DTU i trafiklysrapporten
8 fordærvelsesorganismer. Disse modeller vil resultere i hurtigere og mere effektiv produktudvikling, samt sikre den danske fiskeindustri et teknologisk forspring til bedre styring af holdbarhed og fødevaresikkerhed. Harske fiskeolier: Rapporten fra 2014 vedr. indhold af flygtige oxidationsprodukter i udvalgte fiskeoliekapsler på det danske marked samt vurdering af genotoksicitet demonstrerede, at visse fiskeolie på markedet har et højt indhold af potentielt genotoksiske stoffer. Der er behov for en mere tilbundsgående undersøgelse af problemets omfang. DTU Fødevareinstituttet har iværksat et større lagringsforsøg med kommercielle fiskeolieprodukter, som fortsætter i Der er dog ikke finansiering til at analysere prøverne. Der arbejdes i 2015 på at skaffe denne finansiering. Effekten af stegetid og temperatur på oxidation af spiseolier: I den offentlige debat fremkommer ofte udokumenterede påstande om planteoliernes egnethed, specielt til stegning. Der fremsættes påstande om, at de fleste planteolier er for ustabile til at stege i, og at der ved almindelig stegning dannes forbindelser, som kan være potentielt sundhedsskadelige, og at man derfor bør anvende mættede fedtstoffer som fx kokosfedt til stegning. For at sikre at rådgivningen vedrørende indtag af fedtstoffer sker på et videnskabeligt grundlag vil DTU Fødevareinstituttet samle eksisterende viden om effekten af stegetid og temperatur på fedtsyresammensætning og indhold primære, sekundære og tertiære oxidationsprodukter og polymerer i forskellige spiseolier inkl. kokosfedt. Projektet er igangsat i efteråret Rapport udarbejdes i 1. kvartal Udredning af hvorvidt ozonbehandling er et effektivt middel mod patogene bakterier og svampe i fødevarer. Samt en vurdering af de eventuelle skadelige effekter, der kan opstå ved brug af ozon. Opgaven ønskes gennemført fordi FVST modtager flere og flere spørgsmål fra industrien om dette. Tilsætningsstoffer Udredning af hvornår man kan kalde et tilsætningsstof for naturligt. Hvilken fremstillingsmåde må fx anvendes, hvis man ønsker at kalde et stof for naturligt? Opgaven ønskes gennemført fordi det er en relevant og tilbagevendende problematik i forbindelse med markedsføring/mærkning af produkter der indeholder tilsætningsstoffer. Indholdsstoffer Sundhedsfremmende stoffer i dansk tang: I arbejdsprogrammet for 2014 gennemføres en litteraturundersøgelse samt indsamling af data omkring sundhedsfremmende stoffer i de vigtigste tangarter på det danske marked. Denne undersøgelse skal suppleres med data vedrørende indhold af uøn- Side 8 af 10
9 skede stoffer i indsamlede tangprøver fra det danske marked, hvorefter der kan udarbejdes et helhedssyn på tang. Såfremt der opnås finansiering fra GUDP til dette, vil der i 2015 blive iværksat et projekt, som har til formål at analysere for en række uønskede stoffer i tang, som er indsamlet i Danmark på forskellige tidspunkter af året. Såfremt det ikke i 2014 lykkes at skaffe finansiering til aktiviteten, vil dette blive forsøgt i Autenticitet og kvalitet Økologi Udvikling af proteinbaserede analysemetoder til artsidentifikation, bestemmelse af race og væv og dyrs alder ved slagtning. Analysemetoden er vigtig at have, i de tilfælde hvor DNA baserede metoder ikke kan anvendes. Projektet er et samarbejde mellem DTU og Fødevarestyrelsens laboratorie i Ringsted. Arbejdet udført i 2014 afsluttes med rapportering i første kvartal 2015, og behov for opfølgende arbejde vurderes. Forskningsprojekt (Ph.d.): Økologisk omstilling af offentlige køkkener Aftalte ydelser med særskilt finansiering fra FVM (udenfor rammeaftalen): Indsatsområde 2.1 Kemisk fødevaresikkerhed 2.2 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed Opgaver Finansiel ramme og bevillingsnavn MRL grænseværdi fastsættelse Veterinære lægemiddelrester under direktiv 96/23 Godkendelse af desinfektionsmidler, pattedyp og yverhygiejne Godkendelse af enzymer, næringsstoffer og kosttilskud Importtolerance for pesticidrester Novel food udarbejdelse af vurderingsrapporter Afhænger af Fødevareforlig III Veterinæraftale II (jf. rammeaftalen) kr 2.3 Ernæring Opgaver vedr. Effekt af storkøkkeners økologiomlægning kr. Besparelsespotentialer ved reducering af madspild i forbindelse med økologisk omstilling. Samarbejde mellem DTU og IFRO. DTU leverer ekstraordinært på baggrund af Effekt af storkøkkeners Finansieres af projektmidler økologiomlægning data til IFROs modelberegninger af de økonomiske konsekvenser af økologisk omstilling. 2.4 Fødevarekvalitet Ingen Side 9 af 10 Status udfyldes af DTU i trafiklysrapporten
10 Side 10 af 10
Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen
Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer
Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016
Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, [email protected] NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview
Ydelsesaftale. mellem. Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 33 2600 Glostrup CVR-nr. 63 53 45 16
Ydelsesaftale mellem Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 33 2600 Glostrup CVR-nr. 63 53 45 16 og Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg CVR-nr. 30 06 09 46 I fællesskab
Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU
Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet
Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Årsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag
Årsrapport 2014 Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter 31. marts 2015 Proj.nr. 2000207 SUM/RS/JUSS Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter sikres virksomhederne
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion
Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder
Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder IDA Levnesmiddelselskabet 21. marts 2017 Mette Holm, Fødevarestyrelsen Indhold Hvad er FKM? Hvordan håndteres det? Hvorfor forbyder man
Kostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer
Page 1 of 6 VEJ nr 9382 af 22/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Den fulde tekst Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer 1. Baggrund
http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008
Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation
Campylobacter hvor står vi?
Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Det troede vi, vi vidste..om nødder
Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?
Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen
Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis
Prædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener. Nyhedsbrev for april 2011. Pangasius-fisk nøglehulsmærket, men fødevaresikkerheden?
Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener Nyhedsbrev for april 2011 Næste netværksmøde tirsdag d. 13. september 2011 kl. 9 16 Netværksmødet kommer bl.a. til at omhandle kemiske risikofaktorer, herunder
Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark
Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra 5 virksomheder og organisationer:
NOTAT Kemi og Fødevarekvalitet J.nr. 2016-27-31-00237 Ref. BENAG Dato: 26-10-2018 Høringsnotat til udkast til jodbekendtgørelsen Problemstilling Bekendtgørelse om tilsætning af jod til husholdningssalt
Anprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer
s effekter i fødevarer, DI Fødevarer 2 Formål Hvilke regler gælder for kommunikation af sundhedsmæssige effekter på fødevarer? Krav til dokumentation Er de bioaktive sikre at indtage? Krav om sikkerhedsvurdering
EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM
EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM IDA Levnedsmiddelselskabet Mandag d. 27. april 2015 Luise Müller Afd. for infektionsepidemiologi Statens Serum Institut DENNE
VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Kursuskatalog. Eurofins Steins Consultancy
Eurofins Steins Consultancy Kursuskatalog Eurofins Steins Consultancy tilbyder såvel generiske som virksomhedsspecifikke kurser indenfor fødevareproduktion, lovgivning og egenkontrol. Untitled-5 1 31-10-2016
Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Bedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling [email protected] maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder
Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer
Fødevarekontaktmaterialer (FKM) Hvorfor lovgivning? Hvilken lovgivning? - status og fremtid. Bente Fabech Cand. Pharm.
Fødevarekontaktmaterialer (FKM) Hvorfor lovgivning? Hvilken lovgivning? - status og fremtid Bente Fabech Cand. Pharm. Fødevarestyrelsen Indhold Hvilken lovgivning? FKM regler i Danmark, - EU og nationale
GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN
GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN Hvad? Fremover vil de kvalitative parametre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød
OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM
Dr Rodney Gray DSM Nutritional Lipids (a Division of DSM Nutritional Products LLC) 6. juli 2012 NFU 786 OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Kære Rodney Gray Jeg
Prøveplaner Kød EU Direktiv 96/23 Kontrol produceret kød IMPORT Veterinære lægemidler i animalske matricer
Prøveplaner 2017 PROJEKT TITEL MATRICE Start dato Slut dato BAGGRUND FORMÅL ABP Biogas og komposteringsanlæg Biomasse 01-01-2017 31-12-2017 Animalske biprodukter Kontrol ABP Forarbejdet foder til selskabsdyr
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2017 C(2017) 3664 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 2.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013
