Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Transkript

1 Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

2 Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad er nyt i forhold til evidensgrundlaget for kostrådene Hvordan efterlever danskerne kostrådene? Hvilke ernæringsmæssige udfordringer skal mestre i mad og sundhed være obs på?

3 Myndighedsrådgivning NNR, Evidensgrundlag for kostråd, anbefalinger for sygehuskost mm Undersøgelser af danskernes kostvaner Nye resultater ultimo 2014/primo 2015 Fødevaredatabaser Forskning i interventioner og metoder til kostundersøgelser Undervisning Afdeling for Ernæring

4 Hvad er nyt i forhold til NNR 2012? Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger 2012 lanceret 3. oktober 2013 Bygger på systematiske litteraturgennemgange af næringsstoffer og fødevaregruppers betydning for sundheden

5 NNR 2012: Anbefalinger FEDT cis-monoumættede fedtsyrer: fra E% to E% mættede fedtsyrer: < 10 E%, cis-polyumættede: 5-10 E%, heraf mindst 1 E% som omega-3 fedtsyrer tansfedtsyreindholdet bør være så lavt som muligt total fedt: fra E% i NNR 2004 til E%, som konsekvens af de øvrige ændringer. 5

6 NNR 2012: Recommendations KULHYDRATER Total: nu E% mod tidligere E% in NNR Sukker: mindre end 10 E% Fibre: mindst g/d (>3 g/mj) fra fiberrige fødevarer som fuldkorn, frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter. 6

7 NNR 2012: Recommendations PROTEIN På populationsniveau: E% and as a recommended intake in g/kg BW per day. Ældre: E% 7

8 NNR 2012: Anbefalinger v. planlægnings formål Fedt E% (30) Kulhydrater E% (55) Protein 15 E% (ældre 18 E%) (15) 8

9 NNR 2012 Anbefalinger: MIKRONÆRINGSSTOFFER vitamin D fra 7.5 microgram to 10 microgram pr dag for børn over 2 år og voksne 20 microgram pr dag for ældre > 75. selen fra 40 to 50 and 50 to 60 microgram pr dag for voksne from 55 to 60 microgram pr dag for gravide og ammende kvinder 9

10

11 Hvad er nyt i fht grundlaget for kostrådene?

12 Definition af officielle kostråd Kostråd er evidensbaserede retningslinier fra myndighederne om en sund kost EFSA (2010)

13 Udgangspunkt i kostrelaterede sygdomme Hjertekarsygdomme Kræft Type 2-diabetes Overvægt og svær overvægt Metabolisk syndrom Osteoporose Tandsundhed Kilde til billeder: Google

14 Fødevaregrupper Frugt og grøntsager Brød, kornprodukter og kartofler Fisk og fiskeprodukter Mælk og mejeriprodukter Kød og kødprodukter Æg Planteolie, margarine og smør Tilsat sukker Drikkevarer Salt Kosttilskud Fysisk aktivitet Kilde til billeder: Colourbox

15 Opsummering af evidensgrundlaget Fødevaregrupper (pr 10 MJ/d) Frugt og grønt Brød, korn og kartofler Fisk og produkter Mælk og produkter Kød og produkter 600 g 75 g fuldkorn ca. 350 g/uge (200g fed fisk) ml max 500 g rødt kød, forarbejdet kød reduceret mest muligt

16 Opsummering af evidensgrundlaget (fortsat) Æg Planteolier, margariner og smør Tilsat sukker Drikkevarer Salt Kosttilskud Fysisk aktivitet utilstrækkelig til råd begrænsning af specielt mættet fedt begrænsning sluk tørsten i vand begrænsning uændret fastholdelse af SSTs råd

17 Ændringer Fødevaregruppe Kostråd 2013 Yderligere specifikationer Kostråd 2005 Frugt og grønt g/dag Heraf 300 g grønsager, 600 især grove grønsager Samme ikke fokus på grøntsager Fisk g/uge 200 g fed fisk Gerne 350 g i alt g både fed og mager fisk Nødder g/dag 30 Fra 2007 (fr&gr) Fra 2008 råd om kartofler, ris, pasta og Fuldkorn g/dag 75 fuldkornsbrød hver dag Kartofler g/dag Gerne g kartofler/ris/pasta mere fokus på kartofler Kød (fra 4-benene dyr) Højst Magre produkter, fortrin Ingen mængde g/uge 500 Forarbejdet kød, begræns Spar på fedtet Ikke begræns et Ingen mængde Fjerkræ Mejeriprodukter (mælk) g/dag Ost Sukkerholdige fødevarer Salt Magre produkter, fortrin En skive 25 g/dag mager Spis mindre En gang imellem. Max ½ l sukker søde drikke Spis mad med mindre salt Spar på fedt fra : Spar på sukker især fra sodavand slik og kager

18 Hvordan efterlever danskerne kostrådene?

19 Det korte svar: Der er nogen der er mindre gode nogen der er gode og så er der også de helt eksemplariske For næsten alle er der - i varierende grad - potentiale for forbedringer

20 Spis varieret og ikke for meget Spis varieret af det sunde: I virkeligheden: undgå at spiser for ensidigt Jo flere basis fødevaregrupper man spiser: jo sundere kost. Udenlandsk forskning viser, at stor variation i det usunde øger risiko for overvægt Spis ikke for meget: For mange kalorier og for lidt motion: Overvægt og fedme. Vær fysisk aktiv: Knap halvdelen af den voksne befolkning lever op til anbefalingen for fysisk aktivitet.

21 Kostmønster: de gode vaner følges ad Frugt Grøntsager Vand Vin Fiskepålæg Fisk Ost Slik Chips Fastfood Sodavand Rugbrød Kartofler Sauce Kødpålæg Smør Franskbrød Traditionel Brød, smør, pålæg, kartofler, hakket kød, sauce Sund Grøntsager, frugt, nødder, vand, te, fisk, groft brød Fastfood Fastfood, chips, sodavand, popcorn, slik

22 Spis frugt og mange grøntsager 16 % af de årige lever op til kostrådet om 600 g frugt og grønt om dagen. 29% opfylder 500 g 45% opfylder 400 g Det er primært frugtindtaget der er steget derfor vægt på grøntsagerne nu Vi spiser det meste af dagens grøntsager til aftensmaden, og det meste frugt som mellemmåltider. Der er stort potentiale i dagens øvrige måltider til at øge indtaget af frugt og grønt.

23 Spis frugt og mere grønt Andel der opfylder anbefalingen Børn Voksne (%) om dagen

24 Spis mere fisk 350 gram: 10 % af den voksne del af befolkningen og omkring 5 % af børnene efterlever kostrådet 200 gram: 24% af alle efterlevede den hidtidige minimums anbefaling Spis gerne 350 g/ugen, heraf bør de 200 g være fed fisk. I 2008 spiste de voksne ca. 50% fede fisk og 50 % magre

25 Gram pr.dag/person Indtaget af fisk blandt børn og voksne Børn 4-14 år Voksne år Fiskepålæg Hovedret

26 Vælg fuldkorn 25% af alle voksne og 33 % af børnene, efterlever den anbefalede mængde fuldkorn på 75 g/10 MJ. Danskernes gennemsnitlige indtag af fuldkorn er på ca. 55 g/dag ( ), hvilket er en fordobling af indtaget i forhold til De væsentligste kilder til fuldkorn er havregryn og brød Fuldkornsmærket og Fuldkornspartnerskabet har været en væsentlig driver for produktudvikling og mærkets udbredelse.

27 Udviklingen: Andelen, der opfylder anbefalingen for fuldkorn er mere end tredoblet! Andel der spiser den anbefalede mængde fuldkorn, Alle (2004) Børn 7-14 år Voksne år

28 Indtag g/dag Udviklingen i indtaget af fuldkorn Børn 4/7-14 år# Voksne år * Årstal

29 Vælg magert kød og kødprodukter 3 ud af 4 kvinder spiser efter anbefalingerne, mens ca halvdelen af mændene følger anbefalingen om at indtage de maksimale 500 gram rødt kød om ugen. Alle spiser for meget for meget forarbejdet kød, herunder kødpålæg. Det gennemsnitlige indtag af det røde kød: okse-, kalv-, lam- eller svinekød er 75 g/dag for mænd, og godt 45 g/dag for kvinder Mænd spiser i gennemsnit 20 g fjerkræ om dagen, mens kvinder spiser 15 g/dag. Indtaget af forarbejdet kød (fx kødpålæg og pølser) er på hhv. 50 og 25 g/dag for mænd og kvinder.

30 Vælg magre mejeriprodukter Danskerne har ændret drikkemælksvaner over de sidste 30 år sødmælken er til dels udskiftet med letmælk og minimælk/skummetmælk. Hvad angår surmælksprodukter er udbuddet af magre varianter stort Det totale gennemsnitlige indtag af mælk og mælkeprodukter er på knap 500 g/dag for de 4-9 årige, ca. 420 g/dag for de årige, og 325 g/dag for voksne. Stigning i indtag af ost blandt voksne gennem 00 erne og den udvikling bør vendes.

31 Kg pr. indbygger/år 140 Forsyningen af mælk Sødmælk Letmælk 20 Skummetmælk* 0 Kærnemælk *Fra 2001 er skummetmælk inkl. Minimælk Årstal Kilde: Landbrugsstatistikken, diverse årgange

32 Vælg de rigtige fedtstoffer Mindre end 10 % af den danske befolkning har et indtag af mættet fedt, der lever op til anbefalingen, men - mere end 50% er tæt på! Danskernes indtag af mættet fedt udgør i gennemsnit 15 % af energien, hvor det anbefalede bidrag er maks. 10 %. Fedtindtaget er dog reduceret væsentligt igennem de sidste år, og reduktionen er hovedsagelig sket i forhold til indtaget af smør, margarine og olie. Men - stadig højt indtag af margarine (vest for Storebælt) og ost

33 Spis mad med mindre salt 23 % indtager maks 6 gram salt (anbefalingen) 9% af den danske befolkning indtager over 12,5 gram salt. Ca. 80 % stammer fra industrielt forarbejdede produkter, herunder brød, ost og pålæg, der er væsentligste kilder. Saltpartnerskabet arbejder på at reducere indholdet af salt i fødevarer. Det anbefales at vælge produkter med et lavt saltindhold, fx de nøglehulsmærkede produkter.

34 Spis mindre sukker 2/3 voksne og 1/3 børn lever op til anbefalingen om, at højst 10 % af deres energiindtag kommer fra tilsat sukker. Tilsat sukker indtages hovedsageligt i form af slik, kager og is og sukkersødede drikke. Mellemmåltiderne bidrager med det meste af dagens forbrug af tilsat sukker.

35 Drik vand Danskerne drikker mere vand end tidligere, men har samtidig stadig et højt indtag af søde drikkevarer. Gennemsnitsdanskeren får 22 g sukker om dagen fra sukkersødede sodavand, og sodavand bidrager således væsentligt til sukkerindtaget. Sukkerindtaget især hos børn - kan nedsættes ved at reducere indtaget af sodavand og saft For at spare på sukkeret anbefales det i stedet at drikke vand til måltider, samt at slukke tørsten i vand.

36 Forskel mellem hverdag og weekend Weekend dage sammenlignet med ugedage (4-14 årige) EI Tilsat sukker E% Kostfiberindhold Sukkersødede drikkevarer Hvidt brød Rugbrød Energitæthed Børn 4-6 og 7-10 år Slik og chokolade Frugt og grønt

37 Sociale forskelle Voksne (20-75 år) Frugt og grønt (6-om-dagen) Smør, margarine og olie

38 Sociale forskelle Voksne (20-75 år) Sodavand Fisk

39 Sociale forskelle Børn (4-14 år) Smør, margarine og olie Frugt og grønt (6-om-dagen)

40 Inden vi kaster os ud i en kollektiv depression Indtaget af frugt og grønt er steget Indtaget af fuldkorn er steget markant Indtaget af fisk er steget en smule Både børn og voksne drikker mere postevand og sukkerfri drikkevarer, mens forbruget af sukkersødede drikke er faldet Indtag af fedt blandt børn og voksne er faldet Indtag af tilsat sukker blandt børn er stagneret og faldet hos voksne Kosten er blevet sundere med tiden men der er fortsat meget at gøre - i sær i gruppen af mennesker med ingen eller kort uddannelse. Kampagner i kombination med partnerskaber der skaber opmærksomhed, produktudvikling og dermed øget tilgængelig af sundere produkter ser ud til at virke :O)

41 Hvad kan I mestre i mad og sundhed gøre? Først og fremmest være med til at skabe de gode eksempler på at sund mad også er dejlig mad Implementere og formidle de nye anbefalinger i praksis Være gode ambassadører for de evidensbaserede kostråd og praktisere et højt fagligt grundlag

42 Tak for jeres opmærksomhed! Spørgsmål?