Saltindhold i brød og morgenmadscerealier
|
|
|
- August Ravn
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød på de danske supermarkedshylder er faldet fra 2009 til En tilsvarende trend er ikke registreret i brød fra bagerbutikker. Udviklingen betyder, at en større andel af industrielt fremstillede brød end bagerbrød indsamlet i 2014 overholder Nøglehulsmærkets nyeste krav til saltindholdet. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af saltindholdet i brød og morgenmadscerealier. Ifølge undersøgelsen har de fleste morgenmadscerealier også et lavt saltindhold. Cornflakes har det højeste gennemsnitsindhold og udgør den største andel af produkter, som overstiger Nøglehulsmærkets saltkrav. Saltindholdet er dog faldet i forhold til tidligere. Indholdet af salt i kosten i Danmark ligger langt over det anbefalede. Ifølge den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet spiser mænd i gennemsnit 11 gram salt dagligt og kvinder 8 gram mod et anbefalet indtag på 6 gram. Saltpartnerskabet 1 blev etableret som et samarbejde mellem forskellige parter fra fødevareerhvervet og interesseorganisationer under ledelse af Fødevarestyrelsen. Saltpartnerskabet har udarbejdet Saltlisten, som indeholder en række vejledende mål for nedsættelsen af salt i forskellige fødevaretyper såsom brød samt morgenmads- og kødprodukter. Mens Saltpartnerskabet således siden 2010 har arbejdet på at reducere danskernes saltindtag, begyndte en række fødevareproducenter dog allerede i på frivillig basis og som en del af et fælles EU-program - at arbejde på at nedsætte indholdet af salt i deres produkter. Læs mere om initiativerne på Brød er en væsentlig kilde til salt i danskernes kost, og 1 Følgende partnere indgår i Saltpartnerskabet: Fødevarestyrelsen, Dansk Industri Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, HORESTA, COOP, DSK, Dansk Supermarked, Danske Slagtermestre, Bager- og Konditormestre i DK, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Hjernesagen, Dansk Hypertensionselskab og Gigtforeningen. Saltpartnerskabet ledes af Fødevarestyrelsen. visse morgenmadscerealier kan også have et relativt højt saltindhold. I et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet blev det derfor besluttet at analysere forskellige brød- og morgenmadsprodukter for indholdet af salt. Om undersøgelsen Alle brødprodukterne er indsamlet i Århus og Københavnsområdet i 4. kvartal i Morgenmadscerealierne er indsamlet i første kvartal Forskellige rugbrød og hvedebrød (herunder både grove og fine varianter af boller, brød, toastbrød og flutes) er indsamlet i henholdsvis almindelige bagerforretninger (Bager), specielle bagerforretninger med gourmetimage (Trendbagere) og fra supermarkedshylder (Industri). I supermarkeder og tankstationer er bake-off-produkter desuden indsamlet. Både morgenmadscerealierne og brødprodukterne fra supermarkedshylder er indsamlet, så de afspejler størstedelen af markedet. Fra de øvrige steder er de brød indsamlet, som sælger mest indenfor de forskellige kategorier. De indkøbte produkter er analyseret på Fødevarestyrelsens laboratorium i Århus for indhold af en række næringsstoffer, herunder natrium. Saltindholdet er herefter beregnet som 2,5 x natriumindholdet. 2 Få prøver er indsamlet i januar 2015.
2 Det målte saltindhold i brød indsamlet i 2014 er sammenholdt med saltindholdet målt i brød indsamlet i Desuden er de målte indhold holdt op imod de krav vedrørende salt, der skal opfyldes for at mærke produkterne med Nøglehulsmærket og mod de vejledende mål for en saltreduktion, som Saltpartnerskabet har opstillet i Saltlisten. I 2014 var det kun færdigpakkede produkter der kunne blive mærket med Nøglehulsmærket. Med de seneste regler for Nøglehulsmærket, som trådte i kraft i januar 2015 med en overgangsordning til 1. september 2016, er det muligt for bagere at mærke deres brød med Nøglehulsmærket, såfremt de lever op til maksimumkravene for fedt, sukkerarter, kostfiber og salt. De analyserede brød er sammenholdt med Nøglehulsmærkets seneste kriterier for salt. For rugbrød er Nøglehulsmærkets maksimumkrav til saltindholdet det samme som det vejledende mål i Saltlisten (1,2 g/100 g), mens Nøglehulsmærkets saltkrav for hvedebrød er lidt lavere end saltlistens vejledende mål (1,0 g/100 g mod 1,1 g/100 g). For at kunne mærke brødprodukter med Nøglehulsmærket skal de også overholde krav til indholdet af andre relevante næringsstoffer som f.eks. fedt og sukker. Denne undersøgelse har ikke vurderet, hvorvidt de analyserede brød overholder kravene for andre næringsstoffer. Salt i brød Af tabel 1 fremgår saltindholdet i hvedebrød. Det gennemsnitlige indhold af salt er i industrielt fremstillede brød (hyldevarer i supermarkederne) faldet ca. 10% fra 2009 til 2014, mens indholdet i bagerbrød er uændret i perioden. I bake-off-brød fra supermarkeder m.fl. er 2014-saltindholdet højere end i brødet fra supermarkedshylder, mens brød fra bagere og trendbagerforretninger ligger højest, med tendens til at trendbagerforretningerne ligger allerhøjest. Når de målte saltindhold holdes op imod Nøglehulsmærkets krav om maksimalt 1,0 g per 100 g, lever 76% af de industrielt fremstillede hvedebrød og 26% af bagernes hvedebrød op til kravet, mens det er henholdsvis 81% og 32%, der overholder Saltlistens vejledende mål. Vurderingerne tager højde for måleusikkerhed. Af tabel 2 fremgår saltindholdet i rugbrød. Også for rugbrød er det gennemsnitlige indhold af salt faldet med ca. 10% i de industrielt fremstillede brød (hyldevarer i supermarkederne), mens indholdet i bagerbrød er uændret. Saltindholdet i brød af bake-off-typen ser ikke ud til at være forskelligt fra indholdet i brødet fra supermarkedshylder, mens brød fra bagere og trendbagerforretninger ligger højere end de øvrige. Der er tendens til, at brød fra trendbagerforretninger ligger lavere end brød fra andre bagerforretninger. Tabel 1. Saltindhold i hvedebrød. N angiver hvor mange brød, der indgår i gruppen, og Nn og NS angiver hvor mange brød, der overholder henholdsvis Nøglehulsmærkets maksimumkrav og Saltlistens vejledende mål. Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket Saltlisten Kategori År N Gennemsnit Min. Maks. Nn * Nn% g/100g Ns * Ns% g/100g Bager ,30 0,85 2, , ,1 Industri ,16 0,65 2, , ,1 Bager ,35 0,76 2, , ,1 Industri ,04 0,66 1, , ,1 Trendbager ,44 0,73 2, , ,1 Bake-off ,17 0,88 1, , ,1 * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til krav til Nøglehulsmærket og vejledende mål fra Saltlisten, er måleusikkerhed indregnet. 2
3 Tabel 2. Saltindhold i rugbrød. N angiver hvor mange brød, der indgår i gruppen, og Nv angiver hvor mange brød, der overholder Nøglehulsmærkets maksimumkrav og Saltlistens vejledende mål Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket/Saltlisten Kategori År N Gennemsnit Min. Maks. Nv * Nv% g/100 g Bager ,32 0,83 2, ,2 Industri ,20 0,62 1, ,2 Bager ,38 0,95 2, ,2 Industri ,06 0,81 1, ,2 Trendbager ,24 0,66 1, ,2 Bake-off ,07 0,88 1, ,2 * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til krav til Nøglehulsmærket og vejledende mål fra Saltlisten, er måleusikkerhed indregnet. Når det målte saltindhold i rugbrød bliver holdt op imod Nøglehulsmærkets krav og Saltlistens vejledende mål om maksimalt 1,2 g salt per 100 g, kan man se, at en større andel af rugbrødene end hvedebrødene lever op til niveauerne. Næsten alle industrielt fremstillede og bakeoff-rugbrød (90-95%) lever op til kravet, sammenholdt med 32% af rugbrødene fra bagerforretninger. Vurderingerne tager højde for måleusikkerhed. Indholdet i morgenmadscerealier Saltindholdet er blevet målt i forskellige typer morgenmadscerealier: cornflakes, hvedeprodukter, risprodukter, ymerdrys, fiberprodukter, müsli, havregryn og diverse morgenmadsprodukter, hvorunder en del sukkerholdige produkter er placeret. Det gennemsnitlige indhold for produkttyperne varierer fra et niveau i havregryn under, hvad der er målbart og et lavt indhold i müsli på 0,16 g/100 g, til et indhold på 1,18 g/100 g i cornflakesprodukter. Således er det kun ca. 30% af de indsamlede cornflakesprodukter, som overholder Nøglehulsmærkets krav til maksimalt saltindhold. Sammenlagt er den tilsvarende andel for produkter baseret på ris eller hvede samt ymerdrys godt 80%. For prøver indsamlet i de øvrige produktgrupper, herunder müsli, ligger stort set alle produkter under maksimumrne. Vurderingen i forhold til Nøglehulsmærkets krav og Saltlistens vejledende mål tager højde for måleusikkerhed. For morgenmadscerealier er der overensstemmelse mellem Nøglehulsmærkets krav til og det vejledende mål i Saltlisten for maksimalt saltindhold (1,0 g/100 g) - med undtagelse af müsliprodukter, hvor Saltlistens mål er betydeligt lavere (0,3 g/100 g mod 1,0 g/100 g). Selvom færre müesliprodukter overholder maksimumsværdien i saltlisten end Nøglehulsmærkets krav, ligger andelen, der lever op til Saltlistens vejledende mål, alligevel i den høje ende på 87% (ikke vist i tabellen). Sammenlignet med indholdet af salt i cornflakes angivet i Fødevaredatabanken, som ligger på 2,2 g/100 g, repræsenterer det gennemsnitlige målte indhold på 1,18 g/100g dog en betydelig reduktion i forhold til tidligere. 3
4 Tabel 3. Saltindhold i forskellige typer morgenmadscerealier. Prøverne er indsamlet i N angiver hvor mange produkter, der indgår indenfor hver produkttype. Nn angiver hvor mange produkter, der overholder maksimumkravet på 1,0g-100g for Nøglehulsmærket. Saltlistens vejledende mål er også 1,0 g/100 g, undtaget for müsliprodukter, hvor det vejledende mål er 0,3 g/100 g. Produkttype Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket N Gennemsnit min. Maks. Nn * Nn% g/100 g Cornflakes 20 1,18 0,79 1, ,0 Hvedeprodukter 11 0,84 0,54 1, ,0 Risprodukter 8 0,84 0,61 1, ,0 Ymerdrys 8 0,81 0,43 1, ,0 Fiberprodukter 5 0,39 0,01 1, ,0 Morgenmadscerealier, diverse 38 0,46-1, ,0 Müsli 75 0,16-0, ,0 Havregryn Alle * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til Nøglehulsmærkets krav, er måleusikkerhed indregnet. - angiver at indholdet er lavt under detektionsn. Opsummering Undersøgelsen viser, at det er lykkedes at sænke saltindholdet i det industrielt fremstillede brød fra supermarkedernes hylder over en femårig periode fra 2009 til Således afspejler producenternes indsats sig konkret i de målte indhold. Ved den seneste måling overholder 76% af de industrifremstillede hvedebrød og 95% af de industrifremstillede rugbrød Nøglehulsmærkets nyeste maksimumr. Brød fra bagerbutikker indeholder i 2014 generelt mere salt end det industrifremstillede brød, og niveauet ser ud til at være uændret over den målte periode. Bagerne har først fra starten af 2015 haft mulighed for at bruge Nøglehulsmærket, hvilket måske har haft betydning for de resultater, der er fundet. Cirka en tredjedel af rugbrød og cirka en fjerdedel af hvedebrød fra bageren overholder Nøglehulsmærkets maksimumr, hvilket indikerer, at også her er et lavere saltindhold muligt. Opfølgende undersøgelser må vise, om saltindholdet i bagerbrød er faldet. I morgenmadscerealier ligger saltindholdet ofte lavt. Havregryn ligger lavest, da det ikke er tilsat salt, men også mange müsliprodukter har et lavt saltindhold. Cornflakes har det højeste gennemsnitlige indhold, men ca. en tredjedel af produkterne kan alligevel leve op til Nøglehulsmærkets krav vedrørende salt. Der er en tendens til, at søde morgenmadscerealier har et lavere saltindhold end andre, hvilket bør undersøges nærmere i en efterfølgende analyse. 4
5 Referencer Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Rosenlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, Hinsch H-J, Ygil KH, Kørup K, Saxholt E, Trolle E, Søndergaard AB, Fagt S. Danskernes kostvaner Hovedresultater. DTU Fødevareinstituttet, Søborg Redigeret af Miriam Meister og Heidi Kornholt 5
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Danskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Apr 09, 2019 Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle,
Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger
Kostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Salt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013.
Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013. Alder og energitrin Børn i førskolealderen 1-5 år 4100-5300 kj Børn i skolealderen 6-9 år 7700 kj Piger Piger Drenge Drenge 10-13 år
Danskernes forbrug af kosttilskud
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet
falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Beretning. GDA-mærkning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets
Sodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2018 Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser ISSN: 1904-5581 Af Sisse Fagt, Jeppe Matthiessen og Anja Biltoft-Jensen Der
Del 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Salt Fokus. Magasin fra Akzo Nobel Salt A/S April 2014 Nummer 6. Tips & Tricks læs mere side 3. Danskernes saltforbrug skal reduceres
Salt Fokus Magasin fra Akzo Nobel Salt A/S April 2014 Nummer 6 Tips & Tricks læs mere side 3 Danskernes saltforbrug skal reduceres læs mere side 4 Certificeret transportleverandør sikrer kvalitet lige
Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende
Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup
E-artikel fra, nr. 3, 2014 Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup Af Anja Biltoft-Jensen, Katrine Tschentscher Ejlerskov, Sisse Fagt, Vibeke Kildegaard Knudsen, Jeppe Matthiessen, Anders Budtz Søndergaard,
Tallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen
Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehullet på hele måltider Nøglehulsmærkede kantiner og restauranter Nøglehulsmærkede opskrifter Titel 2 Nøglehulsmærkede
Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1
Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder
5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark
Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline
Regler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler på brug af logo Side 6. Krav til brød med fuldkornslogo Side 7. Beregning
Kost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
De nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, [email protected] Hanne Castenschiold, [email protected] Line Damsgaard, [email protected] Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017
Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke
VEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER, SALTLISTEN
VEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER, SALTLISTEN DANSKERNES INDTAG AF SALT SKAL REDUCERES Der er gennem de senere år blevet opbygget solid videnskabelig dokumentation for, at et højt saltindtag
Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Kostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra 5 virksomheder og organisationer:
NOTAT Kemi og Fødevarekvalitet J.nr. 2016-27-31-00237 Ref. BENAG Dato: 26-10-2018 Høringsnotat til udkast til jodbekendtgørelsen Problemstilling Bekendtgørelse om tilsætning af jod til husholdningssalt
Forslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 307 Offentligt HjerneSagen notat om salt Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt Indledning Baggrunden
Tallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Lær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Om reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?
Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring [email protected] Hvorfor måle og forske i danskernes
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til
