Saltindhold i brød og morgenmadscerealier
|
|
- August Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød på de danske supermarkedshylder er faldet fra 2009 til En tilsvarende trend er ikke registreret i brød fra bagerbutikker. Udviklingen betyder, at en større andel af industrielt fremstillede brød end bagerbrød indsamlet i 2014 overholder Nøglehulsmærkets nyeste krav til saltindholdet. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af saltindholdet i brød og morgenmadscerealier. Ifølge undersøgelsen har de fleste morgenmadscerealier også et lavt saltindhold. Cornflakes har det højeste gennemsnitsindhold og udgør den største andel af produkter, som overstiger Nøglehulsmærkets saltkrav. Saltindholdet er dog faldet i forhold til tidligere. Indholdet af salt i kosten i Danmark ligger langt over det anbefalede. Ifølge den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet spiser mænd i gennemsnit 11 gram salt dagligt og kvinder 8 gram mod et anbefalet indtag på 6 gram. Saltpartnerskabet 1 blev etableret som et samarbejde mellem forskellige parter fra fødevareerhvervet og interesseorganisationer under ledelse af Fødevarestyrelsen. Saltpartnerskabet har udarbejdet Saltlisten, som indeholder en række vejledende mål for nedsættelsen af salt i forskellige fødevaretyper såsom brød samt morgenmads- og kødprodukter. Mens Saltpartnerskabet således siden 2010 har arbejdet på at reducere danskernes saltindtag, begyndte en række fødevareproducenter dog allerede i på frivillig basis og som en del af et fælles EU-program - at arbejde på at nedsætte indholdet af salt i deres produkter. Læs mere om initiativerne på Brød er en væsentlig kilde til salt i danskernes kost, og 1 Følgende partnere indgår i Saltpartnerskabet: Fødevarestyrelsen, Dansk Industri Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, HORESTA, COOP, DSK, Dansk Supermarked, Danske Slagtermestre, Bager- og Konditormestre i DK, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Hjernesagen, Dansk Hypertensionselskab og Gigtforeningen. Saltpartnerskabet ledes af Fødevarestyrelsen. visse morgenmadscerealier kan også have et relativt højt saltindhold. I et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet blev det derfor besluttet at analysere forskellige brød- og morgenmadsprodukter for indholdet af salt. Om undersøgelsen Alle brødprodukterne er indsamlet i Århus og Københavnsområdet i 4. kvartal i Morgenmadscerealierne er indsamlet i første kvartal Forskellige rugbrød og hvedebrød (herunder både grove og fine varianter af boller, brød, toastbrød og flutes) er indsamlet i henholdsvis almindelige bagerforretninger (Bager), specielle bagerforretninger med gourmetimage (Trendbagere) og fra supermarkedshylder (Industri). I supermarkeder og tankstationer er bake-off-produkter desuden indsamlet. Både morgenmadscerealierne og brødprodukterne fra supermarkedshylder er indsamlet, så de afspejler størstedelen af markedet. Fra de øvrige steder er de brød indsamlet, som sælger mest indenfor de forskellige kategorier. De indkøbte produkter er analyseret på Fødevarestyrelsens laboratorium i Århus for indhold af en række næringsstoffer, herunder natrium. Saltindholdet er herefter beregnet som 2,5 x natriumindholdet. 2 Få prøver er indsamlet i januar 2015.
2 Det målte saltindhold i brød indsamlet i 2014 er sammenholdt med saltindholdet målt i brød indsamlet i Desuden er de målte indhold holdt op imod de krav vedrørende salt, der skal opfyldes for at mærke produkterne med Nøglehulsmærket og mod de vejledende mål for en saltreduktion, som Saltpartnerskabet har opstillet i Saltlisten. I 2014 var det kun færdigpakkede produkter der kunne blive mærket med Nøglehulsmærket. Med de seneste regler for Nøglehulsmærket, som trådte i kraft i januar 2015 med en overgangsordning til 1. september 2016, er det muligt for bagere at mærke deres brød med Nøglehulsmærket, såfremt de lever op til maksimumkravene for fedt, sukkerarter, kostfiber og salt. De analyserede brød er sammenholdt med Nøglehulsmærkets seneste kriterier for salt. For rugbrød er Nøglehulsmærkets maksimumkrav til saltindholdet det samme som det vejledende mål i Saltlisten (1,2 g/100 g), mens Nøglehulsmærkets saltkrav for hvedebrød er lidt lavere end saltlistens vejledende mål (1,0 g/100 g mod 1,1 g/100 g). For at kunne mærke brødprodukter med Nøglehulsmærket skal de også overholde krav til indholdet af andre relevante næringsstoffer som f.eks. fedt og sukker. Denne undersøgelse har ikke vurderet, hvorvidt de analyserede brød overholder kravene for andre næringsstoffer. Salt i brød Af tabel 1 fremgår saltindholdet i hvedebrød. Det gennemsnitlige indhold af salt er i industrielt fremstillede brød (hyldevarer i supermarkederne) faldet ca. 10% fra 2009 til 2014, mens indholdet i bagerbrød er uændret i perioden. I bake-off-brød fra supermarkeder m.fl. er 2014-saltindholdet højere end i brødet fra supermarkedshylder, mens brød fra bagere og trendbagerforretninger ligger højest, med tendens til at trendbagerforretningerne ligger allerhøjest. Når de målte saltindhold holdes op imod Nøglehulsmærkets krav om maksimalt 1,0 g per 100 g, lever 76% af de industrielt fremstillede hvedebrød og 26% af bagernes hvedebrød op til kravet, mens det er henholdsvis 81% og 32%, der overholder Saltlistens vejledende mål. Vurderingerne tager højde for måleusikkerhed. Af tabel 2 fremgår saltindholdet i rugbrød. Også for rugbrød er det gennemsnitlige indhold af salt faldet med ca. 10% i de industrielt fremstillede brød (hyldevarer i supermarkederne), mens indholdet i bagerbrød er uændret. Saltindholdet i brød af bake-off-typen ser ikke ud til at være forskelligt fra indholdet i brødet fra supermarkedshylder, mens brød fra bagere og trendbagerforretninger ligger højere end de øvrige. Der er tendens til, at brød fra trendbagerforretninger ligger lavere end brød fra andre bagerforretninger. Tabel 1. Saltindhold i hvedebrød. N angiver hvor mange brød, der indgår i gruppen, og Nn og NS angiver hvor mange brød, der overholder henholdsvis Nøglehulsmærkets maksimumkrav og Saltlistens vejledende mål. Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket Saltlisten Kategori År N Gennemsnit Min. Maks. Nn * Nn% g/100g Ns * Ns% g/100g Bager ,30 0,85 2, , ,1 Industri ,16 0,65 2, , ,1 Bager ,35 0,76 2, , ,1 Industri ,04 0,66 1, , ,1 Trendbager ,44 0,73 2, , ,1 Bake-off ,17 0,88 1, , ,1 * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til krav til Nøglehulsmærket og vejledende mål fra Saltlisten, er måleusikkerhed indregnet. 2
3 Tabel 2. Saltindhold i rugbrød. N angiver hvor mange brød, der indgår i gruppen, og Nv angiver hvor mange brød, der overholder Nøglehulsmærkets maksimumkrav og Saltlistens vejledende mål Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket/Saltlisten Kategori År N Gennemsnit Min. Maks. Nv * Nv% g/100 g Bager ,32 0,83 2, ,2 Industri ,20 0,62 1, ,2 Bager ,38 0,95 2, ,2 Industri ,06 0,81 1, ,2 Trendbager ,24 0,66 1, ,2 Bake-off ,07 0,88 1, ,2 * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til krav til Nøglehulsmærket og vejledende mål fra Saltlisten, er måleusikkerhed indregnet. Når det målte saltindhold i rugbrød bliver holdt op imod Nøglehulsmærkets krav og Saltlistens vejledende mål om maksimalt 1,2 g salt per 100 g, kan man se, at en større andel af rugbrødene end hvedebrødene lever op til niveauerne. Næsten alle industrielt fremstillede og bakeoff-rugbrød (90-95%) lever op til kravet, sammenholdt med 32% af rugbrødene fra bagerforretninger. Vurderingerne tager højde for måleusikkerhed. Indholdet i morgenmadscerealier Saltindholdet er blevet målt i forskellige typer morgenmadscerealier: cornflakes, hvedeprodukter, risprodukter, ymerdrys, fiberprodukter, müsli, havregryn og diverse morgenmadsprodukter, hvorunder en del sukkerholdige produkter er placeret. Det gennemsnitlige indhold for produkttyperne varierer fra et niveau i havregryn under, hvad der er målbart og et lavt indhold i müsli på 0,16 g/100 g, til et indhold på 1,18 g/100 g i cornflakesprodukter. Således er det kun ca. 30% af de indsamlede cornflakesprodukter, som overholder Nøglehulsmærkets krav til maksimalt saltindhold. Sammenlagt er den tilsvarende andel for produkter baseret på ris eller hvede samt ymerdrys godt 80%. For prøver indsamlet i de øvrige produktgrupper, herunder müsli, ligger stort set alle produkter under maksimumrne. Vurderingen i forhold til Nøglehulsmærkets krav og Saltlistens vejledende mål tager højde for måleusikkerhed. For morgenmadscerealier er der overensstemmelse mellem Nøglehulsmærkets krav til og det vejledende mål i Saltlisten for maksimalt saltindhold (1,0 g/100 g) - med undtagelse af müsliprodukter, hvor Saltlistens mål er betydeligt lavere (0,3 g/100 g mod 1,0 g/100 g). Selvom færre müesliprodukter overholder maksimumsværdien i saltlisten end Nøglehulsmærkets krav, ligger andelen, der lever op til Saltlistens vejledende mål, alligevel i den høje ende på 87% (ikke vist i tabellen). Sammenlignet med indholdet af salt i cornflakes angivet i Fødevaredatabanken, som ligger på 2,2 g/100 g, repræsenterer det gennemsnitlige målte indhold på 1,18 g/100g dog en betydelig reduktion i forhold til tidligere. 3
4 Tabel 3. Saltindhold i forskellige typer morgenmadscerealier. Prøverne er indsamlet i N angiver hvor mange produkter, der indgår indenfor hver produkttype. Nn angiver hvor mange produkter, der overholder maksimumkravet på 1,0g-100g for Nøglehulsmærket. Saltlistens vejledende mål er også 1,0 g/100 g, undtaget for müsliprodukter, hvor det vejledende mål er 0,3 g/100 g. Produkttype Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket N Gennemsnit min. Maks. Nn * Nn% g/100 g Cornflakes 20 1,18 0,79 1, ,0 Hvedeprodukter 11 0,84 0,54 1, ,0 Risprodukter 8 0,84 0,61 1, ,0 Ymerdrys 8 0,81 0,43 1, ,0 Fiberprodukter 5 0,39 0,01 1, ,0 Morgenmadscerealier, diverse 38 0,46-1, ,0 Müsli 75 0,16-0, ,0 Havregryn Alle * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til Nøglehulsmærkets krav, er måleusikkerhed indregnet. - angiver at indholdet er lavt under detektionsn. Opsummering Undersøgelsen viser, at det er lykkedes at sænke saltindholdet i det industrielt fremstillede brød fra supermarkedernes hylder over en femårig periode fra 2009 til Således afspejler producenternes indsats sig konkret i de målte indhold. Ved den seneste måling overholder 76% af de industrifremstillede hvedebrød og 95% af de industrifremstillede rugbrød Nøglehulsmærkets nyeste maksimumr. Brød fra bagerbutikker indeholder i 2014 generelt mere salt end det industrifremstillede brød, og niveauet ser ud til at være uændret over den målte periode. Bagerne har først fra starten af 2015 haft mulighed for at bruge Nøglehulsmærket, hvilket måske har haft betydning for de resultater, der er fundet. Cirka en tredjedel af rugbrød og cirka en fjerdedel af hvedebrød fra bageren overholder Nøglehulsmærkets maksimumr, hvilket indikerer, at også her er et lavere saltindhold muligt. Opfølgende undersøgelser må vise, om saltindholdet i bagerbrød er faldet. I morgenmadscerealier ligger saltindholdet ofte lavt. Havregryn ligger lavest, da det ikke er tilsat salt, men også mange müsliprodukter har et lavt saltindhold. Cornflakes har det højeste gennemsnitlige indhold, men ca. en tredjedel af produkterne kan alligevel leve op til Nøglehulsmærkets krav vedrørende salt. Der er en tendens til, at søde morgenmadscerealier har et lavere saltindhold end andre, hvilket bør undersøges nærmere i en efterfølgende analyse. 4
5 Referencer Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Rosenlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, Hinsch H-J, Ygil KH, Kørup K, Saxholt E, Trolle E, Søndergaard AB, Fagt S. Danskernes kostvaner Hovedresultater. DTU Fødevareinstituttet, Søborg Redigeret af Miriam Meister og Heidi Kornholt 5
NOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT. Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold i frosne pizzaer
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker.
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Notat fra
Læs mereNOTAT Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede saltede hele kødstykker (skinke, hamburgerryg, pulled kød) og middagspølser, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker. 5. september 2018
5. september 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereSaltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 21, 2019 Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle, Ellen; Mejborn, Heddie Publication
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereHanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Læs mereSaltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Apr 09, 2019 Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle,
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereDanskerne er vilde med fuldkorn
Danskerne er vilde med fuldkorn Pressemeddelelse juni 2010 Danskerne er vilde med fuldkornsprodukter. Mens den samlede mængde af brød- og kornprodukter er konstant, er der stor vækst af fuldkornsprodukter
Læs mereDer ryger fuldkorn over disken som aldrig før
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereDanskerne får for lidt
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode
Læs mereNu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt
PRESSEMEDDELELSE Maj 2011 Nu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt Med op mod 400 tilgængelige produkter med det orange fuldkornslogo, har danskerne større mulighed end nogen sinde før for at vælge
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereVejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013.
Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013. Alder og energitrin Børn i førskolealderen 1-5 år 4100-5300 kj Børn i skolealderen 6-9 år 7700 kj Piger Piger Drenge Drenge 10-13 år
Læs mereDanskernes forbrug af kosttilskud
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Monitorering Ulla Toft 1 WHO, ekspertgruppe: 8 trin til succes 1. Etablere støtte 2. Undersøge status (indtag og indhold) 3. Fastsætte et mål og en tidsramme 4. Udvælge mest relevante initiative 5. Kampagne
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereBeretning. GDA-mærkning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereModelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereHvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2018 Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser ISSN: 1904-5581 Af Sisse Fagt, Jeppe Matthiessen og Anja Biltoft-Jensen Der
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereSalt Fokus. Magasin fra Akzo Nobel Salt A/S April 2014 Nummer 6. Tips & Tricks læs mere side 3. Danskernes saltforbrug skal reduceres
Salt Fokus Magasin fra Akzo Nobel Salt A/S April 2014 Nummer 6 Tips & Tricks læs mere side 3 Danskernes saltforbrug skal reduceres læs mere side 4 Certificeret transportleverandør sikrer kvalitet lige
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende
Læs mereKåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
07.06.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter
Læs mereDanskernes kost- og aktivitetsvaner under lup
E-artikel fra, nr. 3, 2014 Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup Af Anja Biltoft-Jensen, Katrine Tschentscher Ejlerskov, Sisse Fagt, Vibeke Kildegaard Knudsen, Jeppe Matthiessen, Anders Budtz Søndergaard,
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereMaks. ½ liter sodavand og saft om ugen
E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document
Læs mereNøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen
Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehullet på hele måltider Nøglehulsmærkede kantiner og restauranter Nøglehulsmærkede opskrifter Titel 2 Nøglehulsmærkede
Læs mereForord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...
Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning
Læs mereSund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1
Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og
Læs merePopulære retter i danskernes aftensmad
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2015 Populære retter i danskernes aftensmad Fagt, Sisse; Krogh Holm, Sofie; Biltoft-Jensen, Anja Pia Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication
Læs mereNy undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereRetningslinjer for GDA mærkning i Danmark
Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler på brug af logo Side 6. Krav til brød med fuldkornslogo Side 7. Beregning
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereMarkedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017
Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Kildegaard Knudsen : Danskernes forbrug af kosttilskud Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk email: dbc@dbc.dk Danskernes
Læs mereVEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER, SALTLISTEN
VEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER, SALTLISTEN DANSKERNES INDTAG AF SALT SKAL REDUCERES Der er gennem de senere år blevet opbygget solid videnskabelig dokumentation for, at et højt saltindtag
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereFødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra 5 virksomheder og organisationer:
NOTAT Kemi og Fødevarekvalitet J.nr. 2016-27-31-00237 Ref. BENAG Dato: 26-10-2018 Høringsnotat til udkast til jodbekendtgørelsen Problemstilling Bekendtgørelse om tilsætning af jod til husholdningssalt
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereNotat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 307 Offentligt HjerneSagen notat om salt Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt Indledning Baggrunden
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereNordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder
Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder
Læs mereKåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
07.09.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereFødevarenyt 13. oktober 2011. Det nye regeringsgrundlag med tidsler
Fødevarenyt 13. oktober 2011 1. Det nye regeringsgrundlag med tidsler 2. EU-regler om fødevaremærkning vedtaget 3. Fokus på mindre salt i fødevarer 4. Ny kontrolkampagne vedr. brugt produktionsudstyr 5.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereOver 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år
PRESSEMEDDELELSE April 2011 Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år så Fuldkornskampagnen fortsætter tre år endnu Danskerne har taget så godt imod det orange fuldkornslogo og
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereSpis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fødevarer
2008/1 LSF 177 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-23-02665 Fremsat
Læs mereInnovationspartnerskab
Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen
Læs mereDu er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?
Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereHvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor måle og forske i danskernes
Læs mereFødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer
12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret
Læs mereHvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Læs mereFødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til
Læs mere