Afgørelser og Udtalelser 2000

Transkript

1 Afgørelser og Udtalelser 2000 C

2 Afgørelser og Udtalelser 2000

3 Indholdsfortegnelse 1. Oplysningsforpligtelser Overtrædelse af værdipapirhandelslovens 27, stk. 1 offentlig påtale fra Fondsbørsen selskabet og selskabets administrerende direktør idømt bøder Pengeinstitutters kvartalsrapporter krav til indhold Sammenligningstal i halvårsrapport imødekommelse af anmodning om dispensation Tidspunkt for offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse bestyrelsens behandling Forventninger til fremtiden mangelfuld omtale Offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse anmodning om fristforlængelse For sen offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse Begrebet anerkendt internationalt revisionsfirma Tidspunkt for offentliggørelse af halvårsrapport bestyrelsens behandling egne aktier Misvisende fondsbørsmeddelelse offentlig påtale Meddelelse om besiddelse af egne aktier værdipapirhandelslovens 28 for sen offentliggørelse Meddelelse om betydelige andele værdipapirhandelslovens Tidspunkt for offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse bestyrelsens behandling Tidspunkt for offentliggørelse af engelsk udgave af fondsbørsmeddelelse Kursrelevant meddelelse tidspunkt for offentliggørelse Offentliggørelse af kvartalsrapport afslag på anmodning om fristforlængelse Indkaldelse til pressemøde forud for offentliggørelse af fondsbørsmeddelelse Oplysning om incitamentsprogram Besiddelse af egne aktier værdipapirhandelslovens Offentliggørelse af oplysninger til pressen For sen offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse Interne regler frist for ledelsens handel med selskabets aktier Meddelelse om besiddelse af egne aktier værdipapirhandelslovens 28 for sen offentliggørelse Offentliggørelse af halvårsrapport imødekommelse af anmodning om fristforlængelse Nedjustering tidspunkt for offentliggørelse Vedtagelse af vedtægtsbestemmelser i strid med det at være børsnoteret sletning af et børsnoteret selskab Overtagelsestilbud 2.1. Én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand Forlængelse af tilbudsperioden redegørelse fra bestyrelsen Én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand kontrol inden for familien for sen offentliggørelse af aktionæroverenskomst Én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand handel med A-aktier Overgangsbestemmelsen i tilbudsreglerne for sen anmeldelse Tilbudspligt option Tilbudspligt kontrol erhvervet via emission Én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand handel med A-aktier Optagelse til notering 3.1. Prospektkrav emission over 10% imødekommelse af anmodning om dispensation Prospektkrav rettet emission afslag på anmodning om dispensation Prospektkrav udnyttelse af warrants imødekommelse af anmodning om dispensation Tegning af investeringsforeningsandele på tegningsblanket hentet på Internettet uden medfølgende prospekt Prospektkrav kapitalforhøjelse konvertering af bankgæld afslag på anmodning om dispensation Spaltning tre års regnskabstal for moderselskab imødekommelse af anmodning om dispensation Tre års regnskabstal børsintroduktion imødekommelse af anmodning om dispensation Notering af aktier af samme klasse 25

4 Forord Traditionen tro udgiver Københavns Fondsbørs en samling af de afgørelser og udtalelser for det forløbne år, som Fondsbørsen har fundet af betydning for forståelsen af den børsretlige regulering vedrørende børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser, overtagelsestilbud på børsnoterede selskaber samt værdipapirers optagelse til notering. Formålet hermed er at give en bedre forståelse af, hvorledes Fondsbørsen i praksis fortolker og administrerer den børsretlige regulering. Alle refererede sager er anonymiserede. Det kan i øvrigt oplyses, at Københavns Fondsbørs på vores hjemmeside ultimo hver måned offentliggør afgørelser og udtalelser i det omfang, der i løbet af den pågældende måned har været afgørelser eller udtalelser, der skønnes at have interesse. Afgørelser og Udtalelser 2000 sendes automatisk til alle børsnoterede selskaber samt til øvrige abonnenter på Københavns Fondsbørs regelsamling. Hæftet kan i øvrigt rekvireres ved henvendelse til Københavns Fondsbørs, ligesom en elektronisk udgave af hæftet kan downloades fra Fondsbørsens hjemmeside. Spørgsmål til børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser, overtagelsestilbud på børsnoterede selskaber og værdipapirers optagelse til notering kan rettes til Udstederrelationer. Januar 2001 Erik Bruun Hansen 1

5 2

6 1. Oplysningsforpligtelser 1.1. Overtrædelse af værdipapirhandelslovens 27, stk. 1 offentlig påtale fra Fondsbørsen selskabet og selskabets administrerende direktør idømt bøder Som refereret under i Afgørelser og Udtalelser 1996 modtog Københavns Fondsbørs primo november 1996 et børsnoteret selskabs årsregnskabsmeddelelse for 1995/96, udvisende et resultat før skat på minus 114 mio. kr. mod et positivt resultat før skat året før på 164 mio. kr. Af selskabets halvårsrapport for 1995/96, der blev offentliggjort medio april 1996, fremgik, at selskabet forventede et positivt resultat for året, omend på et lavere niveau end sidste år. Medio september 1996 blev forventningerne til 1995/96 nedjusteret til dårligere end tidligere meddelt. Efter at have indhentet selskabets bemærkninger hertil påtalte Københavns Fondsbørs over for selskabet, at selskabet ikke forud for offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen primo november 1996 havde nedjusteret forventningerne til resultatet for 1995/96. Fondsbørsen påtalte ligeledes, at selskabets fondsbørsmeddelelse fra medio september 1996 ikke på nogen måde angav omfanget af selskabets nedjustering. Fondsbørsen offentliggjorde påtalen. De forhold, der førte til, at Fondsbørsen gav selskabet en offentlig påtale, gav efterfølgende anledning til, at selskabet og selskabets daværende administrerende direktør blev tiltalt for blandt andet at have overtrådt værdipapirhandelslovens 27, stk. 1 ved i tiden mellem medio august og medio september 1996 at have undladt at give oplysninger til Københavns Fondsbørs om væsentlige forhold vedrørende selskabets økonomiske situation, der var af betydning for kursdannelsen på selskabets aktier, uagtet at bestyrelsen medio august 1996 traf beslutning om at give Københavns Fondsbørs meddelelse herom, og ved medio september 1996 at have givet oplysninger til Københavns Fondsbørs om selskabets økonomiske situation, der var misvisende, idet oplysningerne i væsentlig grad afveg fra de oplysninger, der var tilgængelige for selskabets ledelse. Retten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen i overensstemmelse med de tiltaltes tilståelser, der var bestyrket af de oplysninger, der i øvrigt forelå i sagen. Selskabet blev idømt en bøde på kr., og selskabets daværende administrerende direktør blev idømt en bøde på kr. med hæfte i 10 dage som forvandlingsstraf. Det fremgår af præmisserne, at for at sikre en høj grad af tillid til handel med danske aktier må det anses for væsentligt, at de børsnoterede selskaber nøje overholder lovgivningens regler om oplysningsforpligtelserne. Ved fastsættelsen af bødestørrelsen lægger retten vægt på, at der var tale om en forsinkelse og udeholdelse af oplysninger til Københavns Fondsbørs vedrørende en meget betydelig forringelse af selskabets forventede årsresultat, hvilket medførte, at kursværdien på selskabets aktier ved børsmeddelelsen medio september 1996 faldt fra 400 til 370, mens kursværdien ved meddelelsen af årsregnskabet primo november 1996 faldt fra 410 til 300. Selskabets potentielle aktionærer har således været udsat for en betydelig risiko for tab. Selskabet var på tidspunktet for domsafsigelsen ikke længere noteret på Københavns Fondsbørs Pengeinstitutters kvartalsrapporter krav til indhold Københavns Fondsbørs forstærkede med virkning fra 1. oktober 1999 sin anbefaling om, at alle børsnoterede selskaber bør offentliggøre en delårsrapport vedrørende aktiviteten og resultatet af de første henholdsvis tre og ni måneder af hvert regnskabsår. Såfremt et selskab offentliggør kvartalsrapporter, skal dette ske under overholdelse af de tidsmæssige og indholdsmæssige krav, der gælder ved offentliggørelse af halvårsrapporter, hvilket følger af 24 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. 3

7 Københavns Fondsbørs blev i den forbindelse spurgt, om denne formulering, sammenholdt med Finanstilsynets krav om at pengeinstitutters halvårsrapporter udover at bestå af resultatopgørelse, balance og ikke-balanceførte poster tillige skal bestå af noter, indebærer, at en kvartalsrapport fra et pengeinstitut skal indeholde noter for at kunne benævnes kvartalsrapport. Hertil svarede Fondsbørsen, at en kvartalsrapport fra et pengeinstitut ikke efter Fondsbørsens opfattelse behøver at indeholde noter for at kunne benævnes kvartalsrapport Sammenligningstal i halvårsrapport imødekommelse af anmodning om dispensation Et selskab anmodede Københavns Fondsbørs om dispensation fra kravet om, at selskabets halvårsrapport for 1999/2000 skulle indeholde sammenligningstal for 1. halvår 1998/99. Baggrunden for ansøgningen var, at en netop gennemført fusion samt to større opkøb havde medført væsentlige ændringer i virksomhedens struktur og nødvendiggjort tilpasning af regnskabspraksis, således at det informative udbytte af sammenligningstal i en halvårsrapport ville være begrænset. Fondsbørsen besluttede på denne baggrund at imødekomme selskabets anmodning om dispensation fra kravet om sammenligningstal i halvårsrapporten for 1999/2000. Forudsætningen herfor var, at baggrunden for dispensationen tydeligt blev beskrevet i halvårsrapporten, og at sammenligningstallene blev erstattet af en verbal beskrivelse Tidspunkt for offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse bestyrelsens behandling Københavns Fondsbørs modtog et selskabs årsregnskabsmeddelelse for 1999 dagen før oprindeligt annonceret. Baggrunden herfor var, at selskabet havde lagt årsregnskabsmeddelelsen ud på sin hjemmeside i en lukket version, og at selskabet efterfølgende fik mistanke om, at nogen havde haft adgang til at læse regnskabet. Fondsbørsen anmodede selskabet om at redegøre for forløbet op til offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen. Selskabet blev herunder anmodet om at oplyse på hvilket tidspunkt af dagen, behandlingen af årsregnskabet var påbegyndt samt det nøjagtige tidspunkt for, hvornår dette punkt på dagsordenen var færdigbehandlet. Selskabet blev endvidere anmodet om at oplyse, nøjagtigt hvornår selskabet havde lagt årsregnskabet ud på hjemmesiden. I det omfang dette var sket forud for Fondsbørsens modtagelse af årsregnskabsmeddelelsen, blev selskabet anmodet om at redegøre for baggrunden for, at dette var sket, samt for hvilke foranstaltninger, der fra selskabets side havde været truffet for at hindre, at information om årsregnskabet havde været offentligt tilgængeligt forud for offentliggørelsen. Af selskabets svar fremgik blandt andet, at årsregnskabet og årsregnskabsmeddelelsen blev godkendt af bestyrelsen kl. ca , og at der senere på dagen blev afholdt repræsentantskabsmøde, hvor regnskabet og regnskabsmeddelelsen efter selskabets sædvanlige praksis blev behandlet. Da start- og sluttidspunktet for repræsentantskabsmødet varierede fra år til år, blev offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen af praktiske årsager fastsat til den følgende morgen. Selskabet oplyste endvidere, at en kort tekst omhandlende resultatet for 1999 i løbet af dagen blev lagt ud på selskabets hjemmeside i en lukket version. Selskabet blev efterfølgende opmærksom på, at teksten rent faktisk havde været tilgængelig for offentligheden fra kl til kl , hvorefter offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen blev iværksat. Årsregnskabsmeddelelsen skal offentliggøres umiddelbart efter afholdelsen af det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet behandles, hvilket fremgår af 23 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. 4

8 Københavns Fondsbørs udtalte som sin generelle opfattelse, at når et børsnoteret selskabs regnskabsmeddelelse er godkendt af selskabets bestyrelse, kan offentliggørelse heraf ikke afvente at blive forelagt for et repræsentantskab eller et andet organ, der ikke har kompetence til at behandle eller godkende regnskabsmeddelelser. Fondsbørsen havde af selskabets redegørelse forstået, at selskabets repræsentantskab ikke havde nogen kompetence i forbindelse med behandlingen og godkendelsen af selskabets regnskab, jf. også selskabets vedtægter. Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabet, at selskabets årsregnskabsmeddelelse for 1999 ikke var blevet offentliggjort umiddelbart efter behandlingen af dette punkt på bestyrelsesmødet. Københavns Fondsbørs påtalte endvidere over for selskabet, at selskabet ved en fejl havde lagt information om selskabets resultat for 1999 ud på sin hjemmeside, forud for regnskabsmeddelelsens offentliggørelse via Københavns Fondsbørs Forventninger til fremtiden mangelfuld omtale Københavns Fondsbørs modtog et selskabs årsregnskabsmeddelelse for I omtalen af selskabets forventninger til regnskabsåret 2000 var det alene anført, at det forventedes, at de i årsregnskabsmeddelelsen nævnte store investeringer ville begynde at give afkast, således at selskabet forventede en moderat stigning i omsætningen og et væsentligt forbedret resultat. Regnskaber og regnskabsmeddelelser skal indeholde oplysninger om ledelsens forventninger til selskabets økonomiske udvikling for indeværende regnskabsår. Disse meddelelser skal indeholde oplysninger om forventningerne til niveauet for aktivitet og resultat. Dette fremgår af 25 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. Da ovennævnte omtale af forventningerne til regnskabsåret 2000 ikke efter Fondsbørsens opfattelse opfyldte kravene i 25, anmodede Fondsbørsen selskabet om hurtigst muligt at offentliggøre en fondsbørsmeddelelse indeholdende ledelsens forventninger til niveauet for aktivitet og resultat for regnskabsåret Som følge heraf offentliggjorde selskabet en uddybende fondsbørsmeddelelse, hvoraf det fremgik, at det forventede aktivitetsniveau ville indebære en moderat stigning i omsætningen, og at ledelsen på den baggrund forventede et resultat før skat på ca. 10. mio. kr Offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse anmodning om fristforlængelse Et selskab ansøgte Københavns Fondsbørs om fristforlængelse, således at selskabets årsregnskabsmeddelelse for 1999 først skulle offentliggøres fem uger efter fristens udløb pr. 31. marts Som begrundelse for ansøgningen var anført, at regnskaberne fra selskabets udenlandske datterselskaber ikke kunne færdiggøres inden for fristen. Fondsbørsen fandt det ikke dokumenteret, at der forelå et særligt tilfælde, hvorfor Fondsbørsen meddelte selskabet, at det ikke på det foreliggende grundlag var muligt at imødekomme selskabets ansøgning. Selskabet fremsendte en ny ansøgning, hvori årsagen til, at årsregnskaberne fra selskabets udenlandske datterselskaber ikke kunne færdiggøres inden for fristen, var anført. Selskabet oplyste endvidere, at offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen inden for den gældende tremåneders frist ikke ville kunne give et retvisende billede af selskabets situation, herunder et redeligt og retvisende billede af selskabets resultat og navnlig dets egenkapital. Københavns Fondsbørs meddelte på den baggrund tilladelse til, at selskabets årsregnskabsmeddelelse for 1999 kunne afvente offentliggørelse indtil udgangen af april 2000, idet Fondsbørsen forudsatte, at selskabet ville 5

9 udarbejde og offentliggøre årsregnskabsmeddelelsen inden udgangen af april 2000, såfremt dette efter omstændighederne var muligt. Fondsbørsen stillede som betingelse for den opnåede fristforlængelse, at selskabet senest den 31. marts 2000 offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse, indeholdende oplysninger om fristforlængelsen og baggrunden herfor, og dels en status for det udenlandske projekt, som var årsag til, at de udenlandske datterselskaber endnu ikke havde udarbejdet årsregnskab for For sen offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse Offentliggørelse af en årsregnskabsmeddelelse skal ske senest tre måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. 23, stk. 5 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. Københavns Fondsbørs kunne den 3. april 2000 konstatere, at et selskab med kalenderåret som regnskabsår endnu ikke havde offentliggjort sin årsregnskabsmeddelelse for Fondsbørsen anmodede derfor selskabet om straks at offentliggøre årsregnskabsmeddelelsen, ligesom Fondsbørsen overførte selskabets aktier til observationslisten. Årsregnskabsmeddelelsen blev offentliggjort den følgende dag, hvorefter selskabets aktier blev tilbageført fra observationslisten. Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabet, at selskabets årsregnskabsmeddelelse for 1999 ikke blev offentliggjort inden for den gældende tre måneders frist Begrebet anerkendt internationalt revisionsfirma Et revisionsfirma anmodede Københavns Fondsbørs om en uddybende kommentar til bestemmelsen i 20, stk. 6 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. Revisionsfirmaet spurgte, hvordan Fondsbørsen fortolker anerkendt internationalt revisionsfirma, samt i hvilke tilfælde det skal oplyses, såfremt ikke alle selskaber i koncernen revideres af moderselskabets revisionsfirmaer eller deres tilknyttede udenlandske forbindelse eller af et anerkendt internationalt revisionsfirma. Det fremgår af 20, stk. 6, at revideres ikke alle selskaber i en koncern, hvori et dansk børsnoteret aktieselskab er moderselskab, af mindst et af moderselskabets revisionsfirmaer eller deres tilknyttede udenlandske forbindelse eller af et anerkendt internationalt revisionsfirma, skal dette oplyses i regnskabet. Ordlyden anerkendt internationalt revisionsfirma angiver, at der er tale om to betingelser, nemlig dels at det er et anerkendt revisionsfirma, og dels at det er internationalt i sit virke. Der må stilles krav om, at det pågældende revisionsfirma har en vis størrelse, herunder særligt inden for sit virksomhedsområde, et internationalt samarbejde af en vis karakter og fasthed, typisk i kraft af repræsentationskontorer eller korrespondentkontorer i andre lande end hjemlandet. Hertil kommer et krav om, at revisionsfirmaet, i de lande hvor det opererer, skal nyde almindelig anerkendelse og generel tillid. Hvad angår betegnelsen en tilknyttet udenlandsk forbindelse må det forudsættes, at der eksisterer et nærmere samarbejde mellem de tilknyttede udenlandske forbindelser, og at der anvendes visse ensartede politikker, metoder og procedurer for at sikre et vist, højt, kvalitetsniveau af den revision, der udføres. Udenlandske datterselskaber kan være fritaget for revisionspligt eller blive revideret af en Steuerberater m.v., og som følge af selskabernes størrelse og væsentlighed kan arbejdet med henblik på indarbejdelse i koncernregnskabet i stedet tilrettelægges således, at der foretages et review eller andet verifikationsarbejde af moderselskabets revisorer eller moderselskabets revisorers udenlandske forbindelser. I nævnte tilfælde er det Fondsbørsens opfattelse, at det ikke skal oplyses i årsregnskabet, at datterselskabets årsregnskab 6

10 ikke revideres af mindst et af moderselskabets revisionsfirmaer eller af deres tilknyttede udenlandske forbindelse eller af et anerkendt internationalt revisionsfirma. Er der tale om væsentlige datterselskaber, skal det oplyses i årsregnskabet, at datterselskabets årsregnskab ikke revideres af mindst et af moderselskabets revisionsfirmaer eller af deres tilknyttede udenlandske forbindelse eller af et anerkendt internationalt revisionsfirma. I tilknytning hertil vil det formentlig være naturligt at oplyse, at der foretages et review og andet verifikationsarbejde af moderselskabets revisorer eller moderselskabets revisorers udenlandske forbindelser, såfremt dette er tilfældet. Det er Fondsbørsens opfattelse, at det udenlandske datterselskabs navn skal fremgå af årsregnskabet. Fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet må imidlertid altid ske efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde, et skøn som må udøves af det børsnoterede selskabs ledelse i samråd med dets generalforsamlingsvalgte revisorer Tidspunkt for offentliggørelse af halvårsrapport bestyrelsens behandling egne aktier Københavns Fondsbørs modtog et selskabs halvårsrapport for 1999/2000 kl Af meddelelsen fremgik, at halvårsrapporten var behandlet og godkendt på selskabets bestyrelsesmøde dagen forinden. Fondsbørsen anmodede selskabet om at redegøre for baggrunden for, at halvårsrapporten først blev offentliggjort dagen efter bestyrelsesmødets afholdelse. Selskabet blev herunder anmodet om at oplyse, på hvilket tidspunkt af dagen behandlingen af halvårsrapporten påbegyndtes samt det nøjagtige tidspunkt for, hvornår dette punkt på dagsordenen var færdigbehandlet. Selskabet svarede, at godkendelsen af halvårsrapporten først forelå efter Fondsbørsens lukning, og at selskabet derfor havde fundet det mest hensigtsmæssigt at offentliggøre halvårsrapporten den følgende morgen. Halvårsrapporten skal offentliggøres umiddelbart efter afholdelsen af det bestyrelsesmøde, hvor halvårsrapporten behandles, hvilket følger af 24 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. Københavns Fondsbørs udtalte som sin generelle opfattelse, at når et børsnoteret selskabs halvårsrapport er godkendt af selskabets bestyrelse, skal offentliggørelse af halvårsrapporten ske umiddelbart herefter. Offentliggørelse kan således ikke afvente åbning af Fondsbørsens handelssystemer. Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabet, at selskabets halvårsrapport for 1999/2000 ikke blev offentliggjort umiddelbart efter behandlingen af dette punkt på bestyrelsesmødet. Af halvårsrapporten fremgik endvidere, at selskabet i regnskabsperioden havde opkøbt egne aktier, hvorved selskabets samlede beholdning var kommet op på 2,01%. Selskabet havde senest i sin årsregnskabsmeddelelse for 1998/1999 meddelt, at den samlede beholdning egne aktier udgjorde 1,9% af aktiekapitalen. Ifølge værdipapirhandelslovens 28 skal et børsnoteret selskab straks give Københavns Fondsbørs meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede besiddelse af aktier i selskabet, når den pålydende værdi heraf udgør 2% eller mere af aktiekapitalen. Københavns Fondsbørs anmodede derfor selskabet om fremover at være opmærksom på denne bestemmelse og kravet om offentliggørelse på handelsdagen Misvisende fondsbørsmeddelelse offentlig påtale Et selskab meddelte i en fondsbørsmeddelelse, at der var sket en overdragelse af stemmemajoriteten i selskabet, og at de nye aktionærer ved en rettet emission ville indskyde ny betydende aktivitet i det børsnoterede selskab. Der var ikke i fondsbørsmeddelelsen oplyst 7

11 om nogen form for forbehold eller betingelser knyttet til de indgåede aftaler. Nogle uger senere oplyste selskabet, at de tidligere nævnte købere ikke længere ønskede at erhverve majoritetsposten i selskabet, idet det vurderedes at være for tidskrævende og risikofyldt at træde ind som hovedaktionær, og at bestyrelsen på baggrund af denne udvikling havde besluttet, at selskabet skulle træde i betalingsstandsning. Da det var Københavns Fondsbørs opfattelse, at markedet ved offentliggørelsen af selskabets oprindelige fondsbørsmeddelelse havde fået den opfattelse, at der var sket en endelig og ubetinget overdragelse af stemmemajoriteten i selskabet, anmodede Fondsbørsen selskabet om at redegøre for, hvorledes de nye købere kunne træde tilbage fra en tilsyneladende endelig og ubetinget aftale. Selskabet svarede, at hovedaktionæren lige før påske afsluttede forhandlinger med mulige købere til sine aktier. Parallelt med disse forhandlinger havde selskabet ført forhandlinger om salg af dele af selskabets aktiviteter og forlig med sine kreditorer, hvilket straks blev meddelt Fondsbørsen. Selskabet beklagede i sit svar, at selskabets oprindelige fondsbørsmeddelelse havde givet Fondsbørsen anledning til at tro, at der var tale om en endelig og ubetinget aftale. Det anførtes endvidere, at selskabet, efter at have læst materialet igennem endnu en gang, og med de kuldsejlede forhandlinger in mente, dog måtte medgive, at fondsbørsmeddelelsen med fordel kunne have indeholdt en passus om, at forhandlingerne var afsluttet med en hensigtserklæring. Et væsentlig grundlag for handelen og værdiansættelsen af børsnoterede værdipapirer er offentliggjorte informationer fra de børsnoterede selskaber. Københavns Fondsbørs finder det således helt afgørende for værdipapirmarkedets funktion, at der kan fæstes fuld tillid til de meddelelser, der offentliggøres fra de børsnoterede selskaber, og at disse meddelelser er nøjagtige, tydelige og fyldestgørende og indeholder oplysninger om samtlige forhold, der har betydning for bedømmelsen af de givne informationer. Det var Fondsbørsens opfattelse, at markedet ved offentliggørelsen af selskabets oprindelige fondsbørsmeddelelse klart måtte have fået den opfattelse, at der var sket en endelig og ubetinget overdragelse af stemmemajoriteten i selskabet, og at der i øvrigt var sket en afklaring i relation til frasalg af aktiviteter, gæld og forpligtelser m.v. Københavns Fondsbørs påtalte på den baggrund over for bestyrelsen og direktionen i selskabet, at selskabets oprindelige meddelelse ikke gav tilstrækkelig information om de nævnte forhold. Fondsbørsen beklagede endvidere over for køber og sælger af den omtalte majoritetspost, at fondsbørsmeddelelsen havde et indhold, som ikke kunne efterlade andet indtryk, end at der var indgået en endelig og ubetinget aftale. Påtalen blev offentliggjort Meddelelse om besiddelse af egne aktier værdipapirhandelslovens 28 for sen offentliggørelse Københavns Fondsbørs modtog medio juli 2000 en fondsbørsmeddelelse fra et børsnoteret selskab, hvoraf fremgik, at selskabets beholdning af egne aktier var steget til 4,27% af den samlede aktiekapital. Selskabets forrige indberetning var fra medio august 1998, hvor egenbeholdningen udgjorde 2,11% af aktiekapitalen. Børsnoterede selskaber skal straks give Fondsbørsen meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede besiddelse af aktier i selskabet, når den pålydende værdi heraf udgør 2% eller mere af aktiekapitalen i selskabet. Det samme gælder, når aktiebesiddelsen efterfølgende ændres i forhold til den senest meddelte besiddelse, og ændringen udgør 2% eller mere af aktiekapitalen. Dette følger af værdipapirhandelslovens 28. Da Fondsbørsen ikke umiddelbart kunne se, 8

12 at der i dagene op til fondsbørsmeddelelsen fra medio juli 2000 havde været nævneværdig omsætning i selskabets aktier, anmodede Fondsbørsen selskabet om at oplyse, nøjagtig hvornår selskabets egenbeholdning passerede 4,11%. Selskabet svarede, at denne grænse blev passeret primo juni 2000, men at et såvel menneskeligt som teknisk svigt var årsag til, at fondsbørsmeddelelsen først blev offentliggjort medio juli Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabet den for sene indberetning i henhold til værdipapirhandelslovens Meddelelse om betydelige andele værdipapirhandelslovens 29 Københavns Fondsbørs modtog en fondsbørsmeddelelse fra en aktionær, hvoraf fremgik, at aktionæren efter salg af aktier i et børsnoteret selskab ejede 64,66% af stemmerne og aktierne i selskabet. Aktionæren havde senest oplyst sin aktiebesiddelse i selskabet til 88,38%. Da det ikke blev oplyst, hvem der havde købt de resterende aktier, og da handlerne ikke var indberettet i Fondsbørsens handelssystem, anmodede Fondsbørsen storaktionæren om at oplyse, til hvem aktierne var solgt, hvornår aktierne var solgt, hvem der havde effektueret handlerne, og til hvilken pris aktierne var solgt. Foranlediget af denne henvendelse offentliggjorde det børsnoterede selskab, hvis aktier var blevet handlet, to dage efter en 29-meddelelse på vegne af to udenlandske aktionærer, der hver havde erhvervet mere end 5% af aktierne. Det blev endvidere oplyst, at de resterende aktier var erhvervet af forskellige mindre investorer. Københavns Fondsbørs rettede henvendelse til de to nye storaktionærer og gjorde dem opmærksom på indholdet af værdipapirhandelslovens 29, hvorefter en aktionær, der erhverver mindst 5% af kapitalen eller stemmerne i et børsnoteret selskab, straks skal offentliggøre en meddelelse herom. Straks vil sige den dag, aktierne handles Tidspunkt for offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse bestyrelsens behandling Københavns Fondsbørs modtog et selskabs årsregnskabsmeddelelse for 1999 kl Af meddelelsen fremgik, at årsregnskabet var behandlet og godkendt på selskabets bestyrelsesmøde dagen forinden. Fondsbørsen anmodede selskabet om at redegøre for baggrunden for, at årsregnskabsmeddelelsen først blev offentliggjort dagen efter bestyrelsesmødets afholdelse. Selskabet blev herunder anmodet om at oplyse, på hvilket tidspunkt af dagen behandlingen af årsregnskabet påbegyndtes samt det nøjagtige tidspunkt for, hvornår dette punkt på dagsordenen var færdigbehandlet. Selskabet svarede, at årsregnskabet var godkendt ved tiden, hvorefter der afholdtes repræsentantskabsmøde, hvor punktet fremlæggelse af årsregnskabet var færdigbehandlet kl. ca Da behandlingen af årsregnskabet forelå efter Fondsbørsens lukketid, fandt selskabet det mest hensigtsmæssigt at offentliggøre årsregnskabsmeddelelsen den følgende morgen. Årsregnskabsmeddelelsen skal offentliggøres umiddelbart efter afholdelsen af det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet behandles, jf. 23 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. Københavns Fondsbørs udtalte som sin generelle opfattelse, at når et børsnoteret selskabs regnskabsmeddelelse er godkendt af selskabets bestyrelse, kan offentliggørelse heraf ikke afvente forelæggelse for et repræsentantskab eller et andet organ, der ikke har kompetence til at behandle eller godkende regnskabsmeddelelser. Fondsbørsen havde af selskabets redegørelse forstået, at selskabets repræsentantskab ikke havde nogen kompetence i forbindelse med behandlingen og godkendelsen af selskabets regnskab, jf. også selskabets vedtægter. Københavns Fondsbørs påtalte over for sel- 9

13 skabet, at selskabets årsregnskabsmeddelelse for 1999 ikke var blevet offentliggjort umiddelbart efter behandlingen af dette punkt på bestyrelsesmødet Tidspunkt for offentliggørelse af engelsk udgave af fondsbørsmeddelelse Københavns Fondsbørs blev forespurgt om muligheden for at offentliggøre den engelske udgave af en fondsbørsmeddelelse forud for offentliggørelsen af den danske udgave. Det følger af 11 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S, at offentliggørelse af meddelelser for danske udstedere skal ske på dansk, og at KFX-selskaber tillige skal offentliggøre meddelelser på engelsk. Det følger endvidere, at den engelsksprogede meddelelse skal tilstræbes offentliggjort samtidigt med den danske, og at Fondsbørsen anbefaler, at det af meddelelserne fremgår, at det er den danske udgave, der er gældende i tvivlstilfælde, og at den engelske udgave er en oversættelse af den danske. Fondsbørsen oplyste, at det vil være i overensstemmelse med denne bestemmelse at offentliggøre den engelske fondsbørsmeddelelse forud for den danske, såfremt den danske udgave offentliggøres umiddelbart herefter Kursrelevant meddelelse tidspunkt for offentliggørelse Københavns Fondsbørs modtog en meddelelse fra et børsnoteret selskab omhandlende forhold i selskabets udenlandske børsnoterede datterselskab. Det fremgik af meddelelsen, at offentliggørelse var sket til den udenlandske børs dagen forinden. Københavns Fondsbørs anmodede selskabet om at redegøre for, hvorvidt meddelelsen var omfattet af selskabets oplysningspligt, og såfremt dette var tilfældet hvorfor meddelelsen først var blevet fremsendt til Københavns Fondsbørs dagen efter offentliggørelsen på den udenlandske børs. Selskabet svarede, at meddelelsen var en præcisering af en tidligere fondsbørsmeddelelse, og at meddelelsen fra datterselskabet blev modtaget så sent i selskabet, at det først var muligt at offentliggøre meddelelsen dagen efter. Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabet, at meddelelsen ikke var sendt til Fondsbørsen senest samtidig med anden offentliggørelse. Fondsbørsen præciserede endvidere over for selskabet, at det er selskabet selv, der skal vurdere, om forhold i et datterselskab udløser oplysningspligt for det børsnoterede selskab. Når en meddelelse fremsendes til Københavns Fondsbørs med henblik på offentliggørelse, går Fondsbørsen ud fra, at der er tale om en meddelelse omfattet af oplysningspligten. Selskabet er ansvarlig for, at offentliggørelse af fondsbørsmeddelelser gives til Fondsbørsen senest samtidig med anden offentliggørelse, uafhængigt af eventuelle tidsforskelle Offentliggørelse af kvartalsrapport afslag på anmodning om fristforlængelse Et selskab anmodede Københavns Fondsbørs om fristforlængelse for offentliggørelse af selskabets delårsrapport for perioden 1. oktober 2000 til 30. juni 2001, således at delårsrapporten først skulle offentliggøres ved udgangen af september Som begrundelse for ansøgningen anførte selskabet, at produktionen på en af selskabets fabrikker skulle lukkes i tre uger i juli måned 2001, og at de interne arbejdsprocesser i forbindelse med rapportering og udarbejdelse af selskabets delårsrapport var vanskeliggjort i denne periode, hvilket en imødekommelse af dispensationsansøgningen ville opveje. Fondsbørsen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen for offentliggørelse af regnskabsmeddelelser, hvilket fremgår af 54 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. Københavns Fondsbørs fandt det ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra to måneders fristen, hvorfor Fonds- 10

14 børsen afslog selskabets dispensationsansøgning Indkaldelse til pressemøde forud for offentliggørelse af fondsbørsmeddelelse Københavns Fondsbørs kunne læse i pressen, at et børsnoteret selskab havde indkaldt til pressemøde samme morgen kl Det fremgik af artiklen, at der ifølge selskabets pressetalsmand var tale om intet mindre end en milepæl for selskabet. En fondsbørsmeddelelse omhandlende disse forhold blev offentliggjort samme dag kl Det er vigtigt at være opmærksom på, at det forhold, at et pressemøde påtænkes afholdt i sig selv ofte vil være at betragte som intern viden med den virkning, at videregivelse af viden herom ikke må ske. Information om, at et pressemøde påtænkes afholdt, vil således skulle holdes fortroligt, indtil selskabet i en fondsbørsmeddelelse har givet markedet information om, hvad pressemødet vil indeholde. I forbindelse med behandlingen af intern viden skal så få personer som muligt indblandes med henblik på at sikre, at intern viden ikke bliver misbrugt. Videregivelse af intern viden er strafbart i henhold til værdipapirhandelsloven. Københavns Fondsbørs beklagede over for selskabet, at selskabet havde indkaldt repræsentanter for pressen til pressemøde samt givet disse informationer om en endnu ikke offentliggjort fondsbørsmeddelelse Oplysning om incitamentsprogram Københavns Fondsbørs modtog et selskabs halvårsrapport, der omtalte et warrantprogram. Fondsbørsen anmodede selskabet om nærmere at beskrive programmet, herunder særligt at redegøre for, hvorvidt programmet var omfattet af 17 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S. Selskabet svarede, at warrantprogrammet var omfattet af 17, og at programmet var besluttet men under udarbejdelse. Københavns Fondsbørs præciserede over for selskabet, at beslutninger om indførelse af incitamentsprogrammer til selskabets ledelse ifølge 17 skal meddeles Fondsbørsen. Det er ikke selve bemyndigelsen til bestyrelsen, men derimod bestyrelsens efterfølgende beslutning om at udstede warrants til direktionen, der udløser en fondsbørsmeddelelse efter 17. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilken personkreds der er omfattet, hvilke typer af ydelser der er tale om, samt oplysninger der gøre det muligt at vurdere værdien heraf. Såfremt sådanne oplysninger ikke er nærmere fastlagt på tidspunktet for beslutningen om udstedelse af incitamentsprogrammet til selskabets ledelse, må dette anføres i meddelelsen med oplysning om, hvornår en fondsbørsmeddelelse om disse oplysninger forventes offentliggjort Besiddelse af egne aktier værdipapirhandelslovens 28 Københavns Fondsbørs blev forespurgt, hvornår et selskabs køb af egne aktier udløser oplysningspligt i henhold til værdipapirhandelslovens 28. Når et selskab erhverver mere end 2% egne aktier, skal der straks gives meddelelse til Københavns Fondsbørs om selskabets og dets datterselskabs samlede besiddelse af aktier i selskabet. Det samme gælder, når aktiebesiddelsen efterfølgende ændres, og ændringen udgør 2% eller mere af aktiekapitalen. Køber et selskab således egne aktier, der giver en besiddelse på mere end 2%, eksempelvis 4,37%, skal der afgives en fondsbørsmeddelelse ved ændringer i besiddelsesforholdet, der medfører, at grænserne på 2,37% eller 6,37% overskrides. I nedadgående retning skal selskabet under alle omstændigheder afgive en fondsbørsmeddelelse om besiddelsesforholdet, når beholdningen af egne aktier kommer under 2% af aktiekapitalen, uanset, om ændringen udgør 2% eller mere. 11

15 1.20. Offentliggørelse af oplysninger til pressen Københavns Fondsbørs kunne i pressen læse, at et børsnoteret selskab havde afgivet et milliardbud på et udenlandsk selskab. I artiklen udtalte en repræsentant for det børsnoterede selskab, at der var afgivet et bud, at budrunden afsluttedes i den efterfølgende uge, og at selskabet var meget interesseret i at overtage det udenlandske selskab. Selskabet havde ikke offentliggjort en fondsbørsmeddelelse herom. Da det var Fondsbørsens opfattelse, at selskabet via sine udtalelser til pressen havde skabt usikkerhed om budet og dets indhold, kontaktede Fondsbørsen selskabet og oplyste, at Fondsbørsen fandt det påkrævet, at selskabet straks offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse, der som minimum oplyste markedet om de i pressen givne informationer. En sådan fondsbørsmeddelelse blev offentliggjort senere samme dag For sen offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse Et selskab havde ikke inden tre måneder efter regnskabsårets afslutning offentliggjort sin årsregnskabsmeddelelse. Københavns Fondsbørs rettede henvendelse til selskabet, der efterfølgende offentliggjorde årsregnskabsmeddelelsen. Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabet, at årsregnskabsmeddelelsen ikke var offentliggjort rettidigt Interne regler frist for ledelsens handel med selskabets aktier Børsnoterede danske aktieselskaber skal, i henhold til 16 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S, udarbejde interne retningslinier for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre ledende eller betroede medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte børsnoterede aktier og dertil knyttede finansielle kontrakter. De interne regler skal indeholde en frist, inden for hvilken de omfattede personer må handle. Københavns Fondsbørs anbefaler, at denne frist fastsættes til seks uger efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse, delårsrapport samt anden tilsvarende meddelelse af regnskabsmæssig karakter indeholdende oplysninger om selskabets aktivitet og resultat for en given periode og eventuelt en omtale af selskabets forventede udvikling. Et børsnoteret selskab opjusterede i forbindelse med afholdelsen af sin generalforsamling forventningerne til det pågældende regnskabsår. Cirka en måned efter modtog Fondsbørsen et brev fra selskabets administrerende direktør, der anmodede om Fondsbørsens formelle godkendelse af, at denne opjustering var at betragte som en meddelelse af regnskabsmæssig karakter og således åbnede nye handelsvinduer, idet direktøren var interesseret i at købe aktier i selskabet. Københavns Fondsbørs svarede, at der ved anden tilsvarende meddelelse af regnskabsmæssig karakter forstås en fondsbørsmeddelelse, der giver et samlet billede af selskabets aktivitet og resultat. Fondsbørsmeddelelser, der alene angiver et eksakt beløb for resultatforventningerne til indeværende år, udgør ikke en sådan meddelelse af regnskabsmæssig karakter. Herudover blev selskabet gjort opmærksom på, at det ligger uden for Fondsbørsens kompetence at give formelle godkendelser af aktiehandler. Desuden er det det enkelte selskab selv, der skal fortolke sine interne regler Meddelelse om besiddelse af egne aktier værdipapirhandelslovens 28 for sen offentliggørelse Et børsnoteret selskab fremsendte en meddelelse til Københavns Fondsbørs omhandlende en ændring i selskabets besiddelse af egne aktier. Af Fondsbørsens handelssystemer fremgik, at selskabet dagen forinden havde udført handler med egne aktier, der bevirkede, at en 2%s grænse var overskredet allerede denne dag. Fondsbørsen anmodede selskabet om at redegøre for baggrunden for, at meddelelsen først blev fremsendt dagen efter, at de pågældende handler var indgået. Selskabet 12

16 svarede, at det umiddelbart inden kl havde erhvervet aktier, der udløste anmeldelsespligt i henhold til værdipapirhandelslovens 28. Da det imidlertid ikke var fysisk muligt at udforme og sende en anmeldelse inden for det tidsrum, hvor Fondsbørsens handelssystemer var åbne, blev meddelelsen offentliggjort inden åbningen den følgende dag. Fondsbørsen skrev til selskabet, at meddelelser i henhold til værdipapirhandelslovens 28 skal gives straks, hvilket vil sige på handelsdagen. I relation til et selskabs opfyldelse af sin oplysningsforpligtelse har Fondsbørsens åbningstid ingen betydning. Københavns Fondsbørs påtalte derfor over for selskabet, at fondsbørsmeddelelsen om ændring i besiddelsen af egne aktier ikke blev offentliggjort på handelsdagen. Københavns Fondsbørs meddelte på det foreliggende grundlag tilladelse til, i medfør af 54 i Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S, at selskabets halvårsrapport kunne offentliggøres inden udgangen af januar 2001, idet Fondsbørsen forudsatte, at selskabet ville udarbejde og offentliggøre halvårsrapporten tidligere, såfremt dette efter omstændighederne var muligt. Den konkrete fristforlængelse blev givet under forudsætning af, at selskabet senest den dag, hvor der oprindeligt skulle være givet meddelelse om halvårsrapportens offentliggørelse, offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse, hvori der blev redegjort for baggrunden for den givne fristforlængelse. Det var endvidere en forudsætning, at der i meddelelsen kort blev redegjort for forventningerne til det pågældende regnskabsår, ligesom det i meddelelsen skulle oplyses i hvilken uge, gerne med angivelse af dato, halvårsrapporten forventedes offentliggjort Offentliggørelse af halvårsrapport imødekommelse af anmodning om fristforlængelse Et børsnoteret selskab ansøgte Københavns Fondsbørs om fristforlængelse, således at selskabets halvårsrapport for 2000/2001 først skulle offentliggøres senest tre måneder efter regnskabsperiodens udløb pr. 31. oktober Baggrunden for ansøgningen var, at selskabet kort før rapportperiodens udløb havde fordoblet sine østeuropæiske aktiviteter, hvilket gav anledning til særlige engangsproblemstillinger i forbindelse med halvårsrapportens udarbejdelse. Blandet andet skulle samtlige kalkulationer for projekter udviklet i samarbejde med tredjemand omarbejdes, der skulle ske en regnskabsmæssig og en fysisk integration af ovennævnte aktiviteter, ligesom der skulle ske en tilretning/ændring af regnskabsprincipper for tilkøbte selskaber, herunder særligt anvendelsen af produktionskriteriet for igangværende solgte projekter Nedjustering tidspunkt for offentliggørelse Cirka måned efter offentliggørelsen af sin årsregnskabsmeddelelse offentliggjorde et børsnoteret selskab en fondsbørsmeddelelse, hvori det blev oplyst, at selskabets egenkapital sandsynligvis var tabt. Københavns Fondsbørs anmodede selskabet om at redegøre for, nøjagtig hvornår selskabets ledelse fik kendskab til de forhold, der havde ført til den kraftige reduktion i selskabets egenkapital. Herunder blev selskabet anmodet om at redegøre for, hvilke drøftelser selskabets ledelse havde haft om selskabets økonomiske forhold og betydningen heraf. Endelig ønskede Fondsbørsen oplyst, hvilke personer, såvel internt som eksternt, der forud for selskabets fondsbørsmeddelelse havde haft kendskab til selskabets økonomiske forhold, og hvornår hver enkelt person var blevet bekendt hermed. Fondsbørsen henledte selskabets opmærksomhed på, at et børsnoteret selskabs oplysningspligt over for Fondsbørsen indtræder straks, selskabet bliver opmærksom på væsentlige forhold, der vedrører selskabet, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på de af selskabet udstedte værdipapi- 13

17 rer. Indtræder der således væsentlige ændringer i den forventede udvikling i forhold til det allerede offentliggjorte, skal dette straks meddeles Fondsbørsen. Selskabet redegjorde for de nævnte forhold og angav især sin store afhængighed af udenlandsk valuta som begrundelse for nedjusteringen. Selskabet oplyste endvidere, at det ikke havde anvendt sikringsinstrumenter til reduktion af følsomheden over for ændringer i den udenlandske valuta, ligesom selskabet ikke havde udarbejdet en decideret følsomhedsanalyse på varebeholdningerne. Herudover anførte Fondsbørsen over for selskabet, at Fondsbørsen finder det af stor vigtighed, at børsnoterede selskaber har tilstrækkelige interne styringssystemer og et tilstrækkeligt beredskab til at kunne foretage en løbende økonomisk rapportering, således at selskaberne på tilfredsstillende vis kan opfylde deres oplysningspligt. Københavns Fondsbørs udtalte over for selskabet, at det fandtes yderst beklageligt, at selskabet ikke på tilfredsstillende vis, i tiden efter offentliggørelsen af selskabets årsregnskabsmeddelelse, havde været i stand til over for markedet at følge op på konsekvenserne af udviklingen i de faktorer, som selskabets resultat var yderst følsomt over for Vedtagelse af vedtægtsbestemmelser i strid med det at være børsnoteret sletning af et børsnoteret selskab En hovedaktionærgruppe ejede efter udløbet af et ombytningstilbud, hvorefter aktionærerne i et børsnoteret selskab blev tilbudt at ombytte deres aktier med aktier i et børsnoteret datterselskab, mere end 90% af stemmerne og aktierne i selskabet. Det fremgik af ombytningstilbudet, at hensigten herefter var at afnotere selskabet fra Københavns Fondsbørs. Cirka et halv år efter at ombytningstilbudet var afsluttet, indkaldte selskabet til en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsens beslutning om at slette selskabets B-aktier fra noteringen på Københavns Fondsbørs og en række dermed forbundne vedtægtsændringer skulle vedtages. Af forløbet af den ekstraordinære generalforsamling fremgik det, at generalforsamlingen havde vedtaget en række ændringer til selskabets vedtægter, herunder en indløsningsbestemmelse og en bestemmelse om forkøbsret for selskabets A-aktionærer. Forkøbsretten gik ud på, at ingen aktionær var berettiget til at afhænde sine aktier til tredjemand, forinden de var tilbudt selskabets A-aktionærer i forhold til disses hidtidige A- aktiebesiddelse. Kursen, hvortil aktionæren skulle tilbyde sine aktier til selskabets A- aktionærer, skulle fastsættes af selskabets revisor. Et børsnoteret selskabs værdipapirer skal være frit omsættelige, hvilket vil sige, at der ikke vedtægtsmæssigt eller på anden måde må fastsættes begrænsninger, der hindrer muligheden for frit at omsætte de pågældende aktier. Vedtægtsbestemmelsen var således efter Fondsbørsens opfattelse en begrænsning i omsætteligheden, som var uforenelig med det at være børsnoteret. Indløsningsbestemmelsen gik ud på, at A- aktionærerne kunne kræve, at B-aktionærerne lod deres aktier indløse af A-aktionærerne til en kurs, som skulle fastlægges af selskabets revisor. Københavns Fondsbørs finder det generelt betænkeligt, at der i et selskab er en vedtægtsbestemt indløsningsret med henblik på tvangsindløsning af minoritetsaktionærer, når dette forhold er reguleret i aktieselskabsloven, som foreskriver en særlig procedure. Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabet, at det på sin generalforsamling havde vedtaget ovennævnte bestemmelser i sine vedtægter, som stred mod det at være børsnoteret. Selskabet anmodede efterfølgende Københavns Fondsbørs om at slette selskabets B-aktier fra noteringen. 14

18 Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer er optaget til notering, anmodning om sletning, skal anmodningen tages til følge, medmindre Fondsbørsen finder, at sletningen ikke er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse. Dette følger af betingelsesbekendtgørelsens 30, stk. 3. Særligt under hensyntagen til, at hovedaktionærgruppen ejede 90,73% af kapitalen og 98,28% af stemmerne i selskabet, at selskabet herudover ejede egne aktier svarende til 7,88% af kapitalen og 1,47% af stemmerne, at antallet af cirkulerende B-aktier var stk. ud af en samlet mængde B-aktier på stk. at alle aktionærerne i selskabet via ombytningstilbudet var blevet tilbudt at ombytte aktierne til aktier i det børsnoterede datterselskab, at det var hovedaktionærgruppens klare strategi at opkøbe samtlige de aktier, der måtte blive udbudt til salg, og at der ifølge generalforsamlingsprotokollatet ikke på selskabets ekstraordinære generalforsamling var væsentlige indsigelser mod selskabets afnotering fra Københavns Fondsbørs, imødekom Københavns Fondsbørs ansøgningen om afnotering. Dette skete under forudsætning af, at der forud for sletningen ville blive fremsat og gennemført et frivilligt købstilbud efter tilbudsreglerne, hvorefter alle B-aktionærerne blev tilbudt at få deres aktier ombyttet til kontanter eller til aktier i samme forhold som i det tidligere fremsatte ombytningstilbud, at det af tilbudsdokumentet ville fremgå, at de vedtægtsbestemmelser, der som oven for nævnt var uforenelige med selskabets børsnotering, ikke ville blive anvendt, og at det af det frivillige købstilbud fremgik, at tilbudet over for B-aktionærerne ville bestå i yderligere tre måneder efter, at selskabets B-aktier måtte blive slettet fra noteringen på Københavns Fondsbørs. 15

19 2. Overtagelsestilbud 2.1. Én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand Reglerne om tilbudspligt er et centralt led i de børsretlige reglers beskyttelse af mindretalsaktionærer. Det fremgår af værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, at såfremt en aktiepost i et børsnoteret selskab overdrages, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet, får ret til at udnævne og afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer, får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt, på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne. Københavns Fondsbørs modtog en meddelelse fra en aktionær, der oplyste at have købt 20% af aktierne og stemmerne i et børsnoteret selskab. Samme dag modtog Københavns Fondsbørs en meddelelse fra en anden aktionær, der oplyste at have købt 16,50% af aktierne og stemmerne i det samme selskab. Med henblik på at kunne vurdere, om de to aktionærer i realiteten var at anse for én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand, eller om der i øvrigt var indgået aftaler mellem de to aktionærer, der ville medføre, at de ville være forpligtet til at afgive et overtagelsestilbud, anmodede Københavns Fondsbørs hver af de to aktionærer om over for Fondsbørsen at oplyse den reelle identitet bag den pågældende aktionær både for så vidt angik ejerskab og indflydelse. Fondsbørsen anmodede endvidere hver af de to aktionærer om at oplyse, om der var nogen relation mellem de to aktionærer. De to aktionærer redegjorde for den reelle identitet bag hver af de to aktionærer, ligesom de hver især oplyste, at der ikke var nogen form for relation de to aktionærer imellem. På det foreliggende grundlag fandt Fondsbørsen ikke, at de to aktionærer var at anse som én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand Forlængelse af tilbudsperioden redegørelse fra bestyrelsen Det følger af Fondsrådets bekendtgørelse om tilbudspligt, at en tilbudsgiver, der har fremsat et overtagelsestilbud på et børsnoteret selskabs aktier, til enhver tid indtil udløbet af tilbudsperioden kan ændre de til tilbudet knyttede vilkår, såfremt der for tilbudets modtagere er tale om en forbedring af de tilbudte vilkår. Fremkommer tilbudsgiver med et sådant ændret tilbud, skal bestyrelsen i det børsnoterede selskab inden syv dage efter offentliggørelsen af det forbedrede tilbud udarbejde og offentliggøre en supplerende redegørelse til selskabets aktionærer om de ændringer, der er indføjet i tilbudsdokumentet, og herunder redegøre for fordele og ulemper ved de foretagne ændringer af tilbudsdokumentet. Københavns Fondsbørs har udtalt, at dette efter Fondsbørsens opfattelse også gælder i tilfælde, hvor tilbudsgiver alene forlænger tilbudsperioden. I disse tilfælde vil bestyrelsen i det børsnoterede selskab dog kunne nøjes med at offentliggøre en meddelelse, der henviser til den oprindeligt udarbejdede og offentliggjorte redegørelse, såfremt forlængelsen af tilbudsperioden ikke i sig selv giver bestyrelsen anledning til at fremkomme med supplerende oplysninger. 16

20 2.3. Én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand kontrol inden for familien for sen offentliggørelse af aktionæroverenskomst Københavns Fondsbørs modtog en meddelelse i henhold til værdipapirhandelslovens 29 fra en aktionær, der tillige var bestyrelsesformand i det pågældende selskab. Af meddelelsen fremgik, at bestyrelsesformanden nu ejede 41% af aktiekapitalen og stemmerne i selskabet. Det fremgik ikke af meddelelsen, der i øvrigt blev offentliggjort to minutter efter offentliggørelsen af selskabets halvårsrapport, om denne aktiebesiddelse var fremkommet efter køb eller salg. Det blev efterfølgende oplyst, at aktiebesiddelsen var fremkommet efter et køb af aktier. Fondsbørsen gjorde bestyrelsesformanden opmærksom på, at såfremt en aktiepost i et børsnoteret selskab overdrages, og overdragelsen medfører, at erhververen kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere en end tredjedel af stemmerne i selskabet, har erhververen en pligt til inden for fire uger at fremkomme med et købstilbud til selskabets øvrige aktionærer. Det blev over for Fondsbørsen oplyst, at bestyrelsesformanden, hans hustru og hans børn, siden selskabet blev noteret på Københavns Fondsbørs, havde ejet 69% af aktiekapitalen og stemmerne i selskabet. Familien havde endvidere siden noteringen reguleret deres ejerforhold gennem en aktionæroverenskomst, hvoraf det blandt andet fremgik, at enhver overdragelse, der overstiger 5% af den pågældende aktionærs aktiebeholdning i hvert kalenderår, udløser forkøbsret for de øvrige familiemedlemmer. Fondsbørsen modtog endvidere en erklæring underskrevet af samtlige familiemedlemmer, hvori de hver især bekræftede, at de siden børsnoteringen i enhver henseende havde handlet som værende én aktionær i forhold vedrørende familiens aktiebesiddelse i selskabet, i ethvert anliggende i enighed havde stemt som værende én aktionær i forhold vedrørende deres families aktiebesiddelser i selskabet, og at de i øvrigt indbyrdes anså sig som værende én aktionær i selskabet. Endelig modtog Fondsbørsen kopier af selskabets generalforsamlingsprotokoller for de foregående tre år. Københavns Fondsbørs oplyste over for bestyrelsesformanden, at det var Fondsbørsens opfattelse, at familiemedlemmerne efter de forelagte oplysninger måtte anses for én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand, idet Fondsbørsen ved sin vurdering særligt lagde vægt på, at hvert enkelt familiemedlem havde erklæret, at de i ethvert anliggende i enighed havde handlet og stemt som værende én aktionær i forhold vedrørende deres aktiebesiddelser i selskabet, at dette forhold understøttedes af den eksisterende aktionæroverenskomst og af selskabets generalforsamlingsprotokoller for de foregående tre år, samt at erhvervelse ved arv er undtaget fra tilbudspligten i værdipapirhandelslovens 31. Det var således Fondsbørsens opfattelse, at bestyrelsesformandens aktiekøb ikke medførte tilbudspligt over for selskabets øvrige aktionærer efter reglerne i værdipapirhandelslovens 31. For så vidt angik den fremsendte aktionæroverenskomst henledte Fondsbørsen familiens opmærksom på 10 i Fondsrådets bekendtgørelse om tilbudspligt. Heraf fremgår, at aktionærer i et børsnoteret selskab, der er omfattet af værdipapirhandelslovens 29, straks skal offentliggøre oplysninger om forhold i aktionæraftaler, som kan påvirke aktiernes frie omsættelighed, eller som vil kunne få væsentlig indflydelse på kursdannelsen. Da 17

21 disse forhold syntes at være gældende for den fremsendte aktionæraftale, anmodede Fondsbørsen familien om straks at offentliggøre indholdet af den indgåede aktionæraftale. Københavns Fondsbørs påtalte i den forbindelse over for familien, at indholdet af aftalen ikke var blevet offentliggjort straks efter aftalens indgåelse. Københavns Fondsbørs påtalte endvidere over for bestyrelsesformanden, at det ikke af den af ham offentliggjorte fondsbørsmeddelelse var fremgået, om aktiebesiddelsen var fremkommet efter køb eller salg. Fondsbørsen noterede sig i øvrigt, at bestyrelsesformanden ved sin handel med selskabets aktier samme dag, som selskabet offentliggjorde sin halvårsrapport, tilsyneladende ikke havde fulgt de af selskabet udarbejdede interne regler, hvoraf det fremgik, at ledelsen kun kunne handle med selskabets aktier i seks uger efter offentliggørelsen af en regnskabsmeddelelse. Fondsbørsen gjorde bestyrelsesformanden opmærksom på det principielt betænkelige heri Én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand handel med A-aktier Københavns Fondsbørs blev anmodet om at besvare en række spørgsmål relateret til en påtænkt indbyrdes handel med unoterede A- aktier mellem A-aktionærerne i et børsnoteret selskab. Selskabet havde tre A-aktionærer, A, B og C. A ejede 23,7% af stemmerne, B ejede 23,6% af stemmerne, og C ejede 23,1% af stemmerne i selskabet. B overvejede at overdrage samtlige sine A- aktier til A. A ville efter den påtænkte overdragelse eje 45,1% af stemmerne, B ville eje 2,2% af stemmerne, og C ville uændret eje 23,1% af stemmerne. Københavns Fondsbørs blev i den forbindelse spurgt, om Bs overdragelse af samtlige sine A- aktier til A ville medføre en pligt for A til at afgive købstilbud til selskabets B-aktionærer. Det følger af værdipapirhandelslovens 31, at overdragelse af en aktiepost i et børsnoteret selskab medfører pligt for erhververen til at afgive købstilbud til selskabets øvrige aktionærer, hvis overdragelsen medfører, at erhververen kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne. Ved en erhverver i værdipapirhandelslovens 31s forstand forstås, ifølge 1, stk. 5 i Fondsrådets bekendtgørelse om tilbudspligt, såvel en fysisk som en juridisk person samt flere af disse, der samarbejder om at opnå bestemmende indflydelse over et selskab. Det blev over for Fondsbørsen oplyst, at selskabet oprindeligt blev stiftet af seks personer, heriblandt A, B og C. To af stifterne forlod selskabet efter år. Inden selskabet blev børsnoteret i midten af 1980 erne indgik de resterende fire aktionærer en aktionæroverenskomst, ifølge hvilken de var forpligtet til at afgive stemme på A-aktierne i overensstemmelse med, hvad flertallet blandt A-aktionærerne beslutter. Selskabets vedtægter indeholdt endvidere en gensidig forkøbsret A-aktionærerne imellem. Da yderligere en af stifterne i starten af 1990 erne ønskede at afhænde sin aktiepost, blev der opnået enighed om, at hans A-aktier skulle overtages af de fortsættende A-aktionærer. Meddelelse herom blev givet i en fælles fondsbørsmeddelelse fra de tre resterende A- aktionærer, og det var angivet i meddelelsen, at der imellem de tre A-aktionærer forelå en aktionæroverenskomst om fælles afgivelse af stemmer. Selskabets børsprospekt fra midten af 1990 erne indeholdt også oplysninger om aktionæroverenskomsten og pligten til fælles stemmeafgivelse. Det blev endvidere over for Fondsbørsen oplyst, at A-aktionærerne i praksis havde været enige om alle dispositioner vedrørende selskabet. 18

22 Københavns Fondsbørs udtalte, at det var Fondsbørsens opfattelse, at A, B og C efter de forelagte oplysninger måtte anses for én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand, idet Fondsbørsen ved sin vurdering særligt lagde vægt på, at der siden selskabets børsnotering i midten af 1980 erne havde eksisteret en aktionæroverenskomst mellem de oprindelige A-aktionærer om blandt andet stemmeafgivning og forkøbsret, at dette i et vist omfang var gengivet i selskabets vedtægter, at dette var gentaget i selskabets børsprospekt fra midten af 1990 erne, og at A-aktionærerne i praksis havde stemt, handlet og udadtil optrådt som værende én aktionær, hvilket blandt andet understøttedes af fondsbørsmeddelelser offentliggjort af de tre aktionærer og af aktionærernes stemmeafgivning på selskabets generalforsamlinger. På det foreliggende grundlag var det således Fondsbørsens opfattelse, at Bs overdragelse af sin A-aktiepost til A ikke ville medføre tilbudspligt for A efter værdipapirhandelslovens 31. Fondsbørsen gik i den forbindelse ud fra, at den eksisterende aktionæroverenskomst mellem A-aktionærerne opretholdtes Overgangsbestemmelsen i tilbudsreglerne for sen anmeldelse Økonomiministeren fremsatte den 12. marts 1999 forslag til ændring af værdipapirhandelsloven, herunder bestemmelserne i 31 om tilbudspligt. Med henblik på at sikre en uændret retstilstand for de aktionærer, der indtil lovforslagets fremsættelse havde erhvervet aktier i børsnoterede selskaber i tillid til den dagældende 31, blev der indført en overgangsbestemmelse. Overgangsbestemmelsen indebærer, at aktionærer, der ved lovforslagets fremsættelse besad mere end en tredjedel af stemmerettighederne og havde bestemmende indflydelse, først skal afgive indløsningstilbud, når de erhverver mere end 50% af stemmerettighederne eller omfattes af nr. 2-4 i lovens 31, stk. 1. For at være omfattet af overgangsbestemmelsen skulle aktionæren inden den 1. august 1999 have anmeldt sin aktiebesiddelse til Københavns Fondsbørs, og Fondsbørsen skulle have foretaget en efterprøvning af, at anmelderen var omfattet af nr. 1 og skulle have meddelt dette til anmelderen. En aktionær skrev i foråret 2000 til Fondsrådet og anmeldte, at han via et selskab mente at være omfattet af overgangsbestemmelsen. Af brevet fremgik, at aktionæren pr. 12. marts 1999 ejede ca. 42% af aktiekapitalen i et børsnoteret selskab. Baggrunden for den forsinkede anmeldelse var ifølge det oplyste en forglemmelse fra aktionærens side. Fondsrådet oversendte anmeldelsen til Københavns Fondsbørs til videre foranstaltning. Da det er en betingelse for overgangsbestemmelsens anvendelse, at anmeldelse er sket til Københavns Fondsbørs inden den 1. august 1999, og da der ikke i lovgivningen er hjemmel til at dispensere for denne frist, meddelte Københavns Fondsbørs anmelderen, at dennes ansøgning fra foråret 2000 ikke kunne imødekommes. Fondsbørsen meddelte i øvrigt aktionæren, at det var Fondsbørsens opfattelse, at aktionærens aktiepost på ca. 42% i det børsnoterede selskab var omfattet af 31, stk. 1, nr Tilbudspligt option Københavns Fondsbørs blev anmodet om at udtale sig om, i hvilket omfang indgåelsen og opfyldelsen af en nærmere beskrevet aftale ville udløse tilbudspligt til minoritetsaktionærerne i et børsnoteret selskab i henhold til værdipapirhandelslovens 31. Det følger af værdipapirhandelslovens 31, at overdragelse af en aktiepost i et børsnoteret selskab medfører pligt for erhververen til 19

23 at afgive købstilbud til selskabets øvrige aktionærer, hvis overdragelsen medfører, at erhververen kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne. Det var i forespørgslen oplyst, at en investor ville købe aktier i selskabet af en række institutionelle investorer, hvorved investorens aktiebesiddelse i selskabet ville komme til at udgøre 33,2% af stemmerne i selskabet. Denne aktieoverdragelse ville således isoleret set ikke udløse tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens 31. Det var endvidere oplyst, at investoren, afhængig af selskabets fremtidige udvikling, ønskede at opnå kontrol med selskabet i form af ejerskab af en aktiepost, der ville udgøre mere end 50% af stemmerne. De institutionelle investorer havde i den forbindelse afgivet et uigenkaldeligt tilbud til investoren, der indebar, at investoren inden for en nærmere angivet tidshorisont kunne erhverve et bestemt antal aktier i selskabet til en fast kurs. Såfremt tilbudet måtte blive udnyttet, ville dette betyde, at investoren ville erhverve kontrol med selskabet med deraf følgende pligt til at afgive købstilbud til selskabets minoritetsaktionærer. Det var over for Fondsbørsen oplyst, at der ikke fra købers side var stillet eller ville blive stillet garanti for tilbudets opfyldelse. For så vidt angik parternes fremtidige indflydelse i selskabet var det oplyst, at investoren i forbindelse med indgåelsen af aftalen havde forudsat, at de øvrige parter ville stemme for, at en repræsentant for investoren ville blive indvalgt i selskabets bestyrelse som investorens eneste repræsentant. Det var endvidere oplyst, at der ikke mellem de i aftalen deltagende parter var nogen skriftlig eller mundtlig aftale eller forståelse om koordineret afgivelse af stemmer i selskabets bestyrelse. Tilsvarende var det oplyst, at der ikke var nogen skriftlig eller mundtlig aftale eller forståelse mellem parterne om, hvorledes stemmeretten på de til hver af parterne hørende aktier skulle udnyttes på selskabets generalforsamlinger. Det var endeligt oplyst, at stemmeretten på de aktier, der tilhørte de institutionelle investorer, og som var omfattet af tilbudet, ville forblive hos de pågældende parter, indtil tilbudet måtte blive accepteret. På grundlag af de oplysninger, der var givet til Fondsbørsen, var det Fondsbørsens opfattelse, at investoren ikke ville være forpligtet til at afgive købstilbud til selskabets aktionærer, førend investoren måtte vælge at udnytte tilbudet helt eller delvist, idet Fondsbørsen ved sin vurdering særligt lagde vægt på: At investoren, så længe tilbudet eller dele heraf ikke var udnyttet, ifølge det oplyste ikke kunne råde over mere end 33,2% af stemmerettighederne i selskabet. At der ifølge det oplyste ikke mellem de i aftalen deltagende parter var nogen skriftlig eller mundtlig aftale eller forståelse om koordineret afgivelse af stemmer i selskabets bestyrelse. At der ifølge det oplyste ikke var nogen skriftlig eller mundtlig aftale eller forståelse mellem parterne om, hvorledes stemmeretten på de til hver af parterne hørende aktier skulle udnyttes på selskabets generalforsamlinger. At stemmeretten på de aktier, der tilhørte de institutionelle investorer, og som var omfattet af tilbudet, ifølge det oplyste forblev hos de pågældende parter, indtil tilbudet måtte blive accepteret Tilbudspligt kontrol erhvervet via emission Københavns Fondsbørs blev anmodet om at tage stilling til, hvorvidt en aktionær, der i november 1999 havde købt aktier i et børsnoteret selskab, og som via en emission i maj 2000 kom til at eje ca. 49% af stemmerne i selskabet, var forpligtet til at fremsætte et købstilbud til de øvrige aktionærer i medfør af værdipapirhandelslovens

24 På linje med praksis i sager, hvor kontrol opnås gennem fusion, har Fondsbørsen over for Økonomiministeriet i en udtalelse, gengivet i 2.1. i Afgørelser og Udtalelser 1999, fundet det mest nærliggende at fortolke værdipapirhandelslovens 31 således, at tilbudsreglerne i almindelighed ikke finder anvendelse ved emissioner, fordi bestemmelsen efter ordlyden forudsætter, at den bestemmende indflydelse opnås ved overdragelse af en aktiepost. Fondsbørsen fandt ikke grundlag for at træffe anden afgørelse i den foreliggende sag. Københavns Fondsbørs lagde herved til grund, at aktionærens aktiekøb i november 1999 skete, uden at aktionæren havde tilsagn om eller sikkerhed for, at aktionæren ville opnå en bestemmende indflydelse i selskabet. Fondsbørsen lagde endvidere til grund, at der ikke var knyttet sådanne vilkår til aktionærens aktieerhvervelser i november 1999, at aktierne først var endelig overdraget fra sælger til aktionæren i forbindelse med gennemførelsen af aktieemissionen i maj I det hele taget var der i det oplyste ikke holdepunkter for, at der var tilsigtet eller skete nogen omgåelse af tilbudsreglerne i værdipapirhandelslovens 31, hverken i forbindelse med aktionærens aktiekøb i november 1999 eller i forbindelse med aktionærens aktietegning i maj Sammenfattende fandt Fondsbørsen således ikke grundlag for at give aktionæren pålæg om at afgive tilbud om overtagelse af de øvrige aktionærers aktier i selskabet. Det var en afgørende forudsætning for Fondsbørsens afgørelse, at der ifølge det oplyste ikke forud for aktionærens køb af aktier i selskabet i november 1999 mellem aktionæren og selskabet var indgået en reel aftale, som gav mulighed for, at aktionæren kunne opnå en kontrollerende indflydelse i selskabet Én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand handel med A-aktier Københavns Fondsbørs blev anmodet om at vurdere, om en påtænkt handel med A-aktier i et børsnoteret selskab ville medføre tilbudspligt over for selskabets øvrige aktionærer. Ifølge det oplyste ejedes A-aktierne af tre aktionærer. A ejede 4,6% af stemmerne i selskabet, B, der var en fond, ejede 30,5% af stemmerne i selskabet, og C ejede 32,3% af stemmerne i selskabet. Den påtænkte aktieoverdragelse gik ud på, at C overtog Fondens A-aktier, som til gengæld overtog en tilsvarende B-aktiepost fra C. Det var oplyst, at Fonden blev stiftet i forbindelse med selskabets børsnotering i slutningen af 1970 erne. Der var i midten af 1990 erne indgået en stemmeretsaftale mellem Fonden og C i forbindelse med parternes A-aktiebesiddelse, hvorefter C var forpligtet til at stemme på generalforsamlingen således, som Fonden bestemte. C var formand for Fondens bestyrelse, hvis medlemmer i øvrigt var to af Cs søskende, to ledende medarbejdere i et datterselskab til det børsnoterede selskab og et uafhængigt medlem. Det følger af værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, nr. 1, at overdragelse af en aktiepost i et børsnoteret selskab medfører pligt for erhververen til at afgive købstilbud til selskabets øvrige aktionærer, hvis overdragelsen medfører, at erhververen kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet. Reglerne om tilbudspligt er et centralt led i de børsretlige reglers beskyttelse af mindretalsaktionærerne. Den påtænkte aktieoverdragelse indebar, at C gik fra at eje 32,3% af stemmerne til at eje 59,7% af stemmerne i det børsnoterede selskab og således som udgangspunkt ville være forpligtet til at afgive et købstilbud til selskabets øvrige aktionærer, jf. værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af 1, stk. 5 i Fondsrådets bekendtgørelse om tilbudspligt, at der ved en erhverver i værdipapirhandelslovens 31s forstand forstås såvel en fysisk som en juridisk person samt flere af disse, der samarbejder om at opnå bestemmende indflydelse over et selskab. 21

25 Ved vurderingen af, om flere aktionærer kan betragtes som én aktionær i 31s forstand, uden at der foreligger en skriftlig overenskomst herom, tager Fondsbørsen først og fremmest hensyn til, om der er en samordnet praksis aktionærerne imellem om at udøve bestemmende indflydelse over selskabet. Det vil sige, om aktionærerne i praksis har stemt, handlet og i øvrigt udadtil optrådt som værende én aktionær. Det var Københavns Fondsbørs opfattelse, at Fonden og C efter de forelagte oplysninger måtte anses for én aktionær i værdipapirhandelslovens 31s forstand, idet Fondsbørsen ved sin vurdering særligt lagde vægt på, at C, som ejer af en betydelig del af såvel A- som B-aktiekapitalen i det børsnoterede selskab, som formand for bestyrelsen for Fonden, som administrerende direktør i det børsnoterede selskab, som via et datterselskab udpegede to af dette selskabs ledende medarbejdere til fondsbestyrelsen, og som bror til de to søskende, der var medlem af fondsbestyrelsen, reelt måtte anses at have den afgørende indflydelse på Fonden og dermed på dennes stemmeafgivning, at Fonden og C i praksis havde stemt, handlet og udadtil optrådt som værende én aktionær, hvilket blandt andet understøttedes af, at Fonden siden 1990 havde givet C fuldmagt til bestyrelsens stemmeafgivning ved selskabets generalforsamlinger, og at der siden selskabets børsnotering i slutningen af 1970 erne havde eksisteret en stemmeretsaftale mellem Fonden og C i forbindelse med parternes A-aktiebesiddelse. På det foreliggende grundlag var det således Fondsbørsens opfattelse, at Cs overtagelse af Fondens A-aktier, som til gengæld overtog en tilsvarende B-aktiepost fra C, ikke ville medføre tilbudspligt for C efter værdipapirhandelslovens

26 3. Optagelse til notering 3.1. Prospektkrav emission over 10% imødekommelse af anmodning om dispensation Forud for at et børsnoteret selskab overtog de resterende 50% af aktiekapitalen i et udenlandsk selskab, anmodede selskabet Københavns Fondsbørs om dispensation fra kravet om udarbejdelse af et prospekt. I ansøgningen anførtes blandt andet, at der var tale om en rettet emission, at kapitalforhøjelsen alene udgjorde 11,4% af selskabets aktiekapital, at det børsnoterede selskab ikke blev tilført nye aktiviteter eller nye geografiske markeder, idet selskabet blot øgede sin aktiebesiddelse fra 50% til 100%, samt at det børsnoterede selskab ville fortsætte og udvikle de eksisterende aktiviteter i det udenlandske selskab. Under hensyntagen til de konkrete omstændigheder anså Fondsbørsen prospektpligten for opfyldt betinget af, at selskabet udarbejdede et dokument, som kunne træde i stedet for et egentligt prospekt, og som kunne godkendes af Fondsbørsen. Dokumentet skulle blandt andet indeholde en beskrivelse af det udenlandske selskab, herunder aktiviteter og økonomiske oplysninger, samt den økonomiske betydning af erhvervelsen for det børsnoterede selskab. Endvidere skulle selskabet offentliggøre det materiale, der blev udarbejdet i henhold til aktieselskabslovens regler, herunder vurderingsberetninger og erklæringer Prospektkrav rettet emission afslag på anmodning om dispensation Et børsnoteret selskab anmodede Københavns Fondsbørs om dispensation fra kravet om udarbejdelse af et prospekt i forbindelse med en rettet emission, hvor selskabet erhvervede 100% af aktiekapitalen i et andet selskab. Erhvervelsen ville medføre en kapitalforhøjelse i det børsnoterede selskab på 41,7% i forhold til selskabets eksisterende aktiekapital. Henset til kapitalforhøjelsens størrelse fandt Fondsbørsen ikke, at der var grundlag for at fritage selskabet for at udarbejde et prospekt. Prospektet kunne imidlertid tilpasses den konkrete situation, hvorved en række forhold, der normalt er indeholdt i et prospekt, kunne være af mindre betydning. Prospektet skulle særligt indeholde en udførlig beskrivelse af det andet selskab, herunder aktiviteter, markedsbeskrivelser, konkurrenceforhold og økonomiske oplysninger. Endvidere skulle erhvervelsens økonomiske betydning for det børsnoterede selskab beskrives. Prospektet skulle også indeholde det materiale, som skulle fremsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder vurderingsberetninger og erklæringer udarbejdet i henhold til aktieselskabslovens regler Prospektkrav udnyttelse af warrants imødekommelse af anmodning om dispensation En advokat anmodede på et børsnoteret selskabs vegne om dispensation fra kravet om udarbejdelse af prospekt i forbindelse med gennemførelse af en eller flere kapitaludvidelser, når der skete udnyttelse af de warrants, som selskabet påtænkte at udstede til medarbejdere i selskabet og dets datterselskaber. Ved udnyttelse af de udstedte warrants skulle der udstedes nye aktier svarende til 5% af aktiekapitalen i selskabet. Under hensyntagen til kapitaludvidelsernes samlede størrelse og art oplyste Københavns Fondsbørs i den konkrete sag, jf. prospektbekendtgørelsens 6, at Fondsbørsen ville anse prospektforpligtelsen for opfyldt, såfremt selskabet offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse, der nøje beskrev udnyttelsen, herunder antal tegnere, tegningskursen, efterfølgende kapitalforhøjelse m.v Tegning af investeringsforeningsandele på tegningsblanket hentet på Internettet uden medfølgende prospekt I forbindelse med optagelse til notering af en ny investeringsforeningsafdeling erfarede Københavns Fondsbørs, at det på investeringsforeningens hjemmeside havde været muligt at downloade en tegningsblanket, som 23

27 kunne anvendes til tegning af investeringsforeningsandele i afdelingen i tegningsperioden, uden at prospektet medfulgte. Fondsbørsen henledte investeringsforeningens opmærksomhed på afsnit 3.4 i Vejledning om optagelse af værdipapirer til notering på Københavns Fondsbørs A/S, hvoraf det blandt andet fremgår, at tegnings-/salgsblanketten ikke må udleveres, uden at prospektet medfølger. Fondsbørsen påtalte over for den pågældende investeringsforening, at det på investeringsforeningens hjemmeside havde været muligt at downloade en tegningsblanket, uden at prospektet medfulgte. Fondsbørsen gjorde i øvrigt investeringsforeningen opmærksom på, at investeringsforeningen ved fremtidige noteringer af nye afdelinger skulle indarbejde tegningsblanketten som en del af det prospekt, som investorerne kunne downloade via Internettet Prospektkrav kapitalforhøjelse konvertering af bankgæld afslag på anmodning om dispensation På et børsnoteret selskabs ekstraordinære generalforsamling blev det vedtaget at nedskrive selskabets aktiekapital med 77% til delvis dækning af underskud, ligesom det blev besluttet at konvertere bankgæld til aktiekapital. Selskabet anmodede i den forbindelse Københavns Fondsbørs om dispensation fra kravet om at udarbejde et prospekt. Henset til selskabets økonomiske situation samt de kapitalændringer, som skulle gennemføres, fandt Københavns Fondsbørs ikke, at der var grundlag for at fritage selskabet for at udarbejde et prospekt. Prospektet kunne imidlertid tilpasses den konkrete situation, hvorved en række forhold, der normalt er indeholdt i et prospekt, kunne være af mindre betydning. Materialet skulle således have samme opbygning og indhold som et prospekt, således at de i materialet indeholdte beskrivelser af risikofaktorer, markeder, leverandører, kunder og konkurrencesituation blev beskrevet med samme dybde, som tilfældet ville være i et prospekt. Endvidere skulle materialet indeholde en erklæring fra selskabets revisorer Spaltning tre års regnskabstal for moderselskab imødekommelse af anmodning om dispensation Forud for spaltningen af et børsnoteret selskab, hvor den ene division skulle udskilles til et selvstændigt børsnoteret selskab med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000, anmodede selskabet Københavns Fondsbørs om dispensation fra kravet om medtagelse af tre års tal for moderselskabet i det prospekt, som skulle udarbejdes i forbindelse med udskillelsen af divisionen. I henhold til prospektbekendtgørelsens skema A, punkt kan Københavns Fondsbørs tillade, at selskaber fremlægger enten det ikke-konsoliderede eller det konsoliderede årsregnskab, såfremt det regnskab, som ikke fremlægges, ikke indeholder væsentlige supplerende oplysninger. Fondsbørsen fandt på denne baggrund ikke, at der var noget til hinder for, at prospektet ikke indeholdt tre års regnskabstal for moderselskabet, idet prospektet ville indeholde åbningsbalancen for det nystiftede selskab, ligesom der ville blive redegjort for væsentlige regnskabsmæssige skøn ved udarbejdelsen af koncernregnskabet med fulde noter for de sidste tre år. Fondsbørsen fandt det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at baggrunden for, at prospektet ikke indeholdt moderselskabets regnskabstal, skulle fremgå af prospektet Tre års regnskabstal børsintroduktion imødekommelse af anmodning om dispensation Et selskab, som på ansøgningstidspunktet var under stiftelse, anmodede Københavns Fondsbørs om dispensation fra kravet om medtagelse af tre års regnskaber i forbindelse med selskabets børsintroduktion. Selskabet var 24

28 etableret med henblik på at foretage investeringer i unoterede virksomheder med et forventet stort udviklingspotentiale inden for ITog telemediaindustrien, herunder start-up virksomheder. Selskabet redegjorde over for Københavns Fondsbørs for selskabets strategi, forretningsgrundlag og aktiviteter. Københavns Fondsbørs gav i medfør af betingelsesbekendtgørelsens skema A.I.3. dispensation fra kravet om medtagelse af tre års regnskaber. Særligt under hensyntagen til at der var tale om et nystiftet selskab, lagde Fondsbørsen vægt på, at selskabet havde en klar og afgrænset investeringsstrategi, at selskabet havde en klar faseopdelt procedure for investeringsprocessen, at selskabet havde en professionel ledelse både på bestyrelses- og direktionsniveau, at der var klare regler for risikospredning, herunder at ingen enkeltinvestering kunne udgøre mere end 10% af porteføljens samlede værdi på investeringstidspunktet, at selskabet ville have en investeringsportefølje, som første noteringsdag og op til 18 måneder derefter ville bestå af børsnoterede aktier inden for IT og telekommunikation, og som var en afspejling af porteføljerne i to børsnoterede investeringsforeninger, samt at prospektet ville indeholde en beskrivelse af risikofaktorerne for investor. betingelse ikke finder anvendelse på ansøgninger, som ikke omfatter alle de aktier af samme klasse, der allerede er udstedt, når de aktier af denne klasse, der ikke søges optaget, udgør en del af de aktieposter, som skal opretholde kontrollen med selskabet, eller ikke er omsættelige i en bestemt periode i medfør af aftaler, forudsat at disse ikke kan være til skade for ihændehaverne af de aktier, der søges optaget til notering. Foranlediget heraf er Københavns Fondsbørs flere gange blevet forespurgt, hvorvidt det er muligt i medfør af denne regel kun at optage en del af en aktieklasse til notering på Københavns Fondsbørs. Københavns Fondsbørs har som sin generelle holdning givet udtryk for, at alle aktier inden for samme aktieklasse skal børsnoteres, uanset ovenstående mulighed i betingelsesbekendtgørelsen Notering af aktier af samme klasse Af skema A.I.5. i betingelsesbekendtgørelsen fremgår, at ansøgningen om optagelse til notering skal omfatte alle de aktier af samme klasse, der allerede er udstedt. Endvidere fremgår det, at det kan bestemmes, at denne 25

29 B DESIGN: BYSTED HOVEDKVARTERET A/S