Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose Nordborg Havnbjerg Nørreskov Bakkensbro Nydam Augustenborg Fryndesholm Kværs Gråsten Nybøl Rinkenæs Egernsund Dybbøl Ulkebøl Humlehøj Ahlmann Sønderskov Hørup Lysabild Broager Behandlet i direktionen 24. april 2017

2 Forord Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes der årligt en befolkningsprognose for Sønderborg Kommune. Befolkningsprognosen og den efterfølgende elevtalsprognose, der udarbejdes særskilt, anvendes blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af det administrative budget på en række sektorområder (skole, dagtilbud og ældreområdet), herudover anvendes prognosen også i forbindelse med kommunens indtægtsbudgettering og ad hoc i forbindelse med kommunes analyse- og planlægningsarbejde. Det er vigtigt at påpege, at befolkningsprognoser altid vil være et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, som der er viden om vil ændres over tid. Dette betyder også, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den tidshorisont man betragter. Denne prognose er udarbejdet i Økonomiforvaltningen, Strategi og Udbud i april Prognosen er udarbejdet i samarbejde med Boelplan i programmet ProPlan Gis. Overordnet set bygger prognosen på historiske data vedr. kommunens befolkningstal, alderssammensætning, fertilitet, mortalitet, tilog fraflytning samt den forventede fremtidige boligudbygning. I metodeafsnittet, vedlagt som bilag, er forudsætningerne og seneste prognoses træfsikkerhed nærmere beskrevet. Prognosen giver et overblik over befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune i perioden Der udarbejdes, udover befolkningsprognosen, en elevtalsprognose 1 gang årligt i april/maj, der beskriver nuværende og forventet fremtidige elevgrundlag for kommunens folkeskoler. Rapporten indiedes i afsnit 1 med en sammenfatning af rapportens hovedpointer. Dernæst følger i afsnit 2 en nuanceret beskrivelse af befolkningsudviklingen i perioden , med fokus på de bagvedliggende aspekter i den historiske befolkningsudvikling, såsom til- og fraflytningsmønstre mm. I afsnit 3, 4 og 5 beskrives den prognosticerede befolkningsudvikling fra , herunder udviklingen i de enkelte aldersgrupper og forsørgerkvoter. I afsnit 6 beskrives den prognostiserede udvikling i de enkelte distrikter i kommunen. I bilag 1-4 beskrives befolkningsudviklingen i kommunens distrikter fordelt på alder, forudsætninger for prognosen, træfsikkerheden i sidste års prognose, samt prognosens baggrundsdata. Eventuelle spørgsmål og behov vedr. analyser af befolkningsdata kan rettes til Staben, Økonomiforvaltningen. Side 2 af 39

3 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning af prognosens resultater Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune Forholdet mellem fødsler og dødsfald Forholdet mellem til- og fraflytning Forholdet mellem ind- og udvandring Prognosticeret befolkningsudvikling i Sønderborg Kommune Aldersfordeling i Sønderborg Kommune Den relative aldersfordeling i Sønderborg Kommune Den demografiske forsørgerkvote Befolkningsudviklingen i kommunens distrikter Bilag 1 - Befolkningsudviklingen i kommunens distrikter (aldersopdelt) Bilag 2. Metode og forudsætninger for prognosen Bilag 3. Opfølgning på sidste års prognose ( ) Bilag 4. Talmateriale Side 3 af 39

4 1. Sammenfatning af prognosens resultater Forvaltningen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune i perioden fordelt på alder og distrikter. Nedenfor skitseres de væsentligste tendenser i prognosen: I perioden primo 2008 til primo 2016 har Sønderborg Kommune haft befolkningstilbagegang på mellem 100 og 500 borgere årligt. De bagvedliggende årsager er en kombination af fødselsunderskud (færre fødte end døde) og nettofraflytning (færre tilflyttere end fraflyttere). Dette opvejes kun delvist af en nettoindvandring fra udlandet. Fra primo 2016 til primo 2017 sås en befolkningstilvækst på ca. 60 borgere. Årsagen til befolkningstilvæksten kan overordnet tilskrives et markant højere fødselstal i 2016 end tidligere år, færre fraflyttere og en svagt stigende tilflytning, samt et, fortsat, relativt højt indvandringstal. (Afsnit 2) Sønderborg Kommunes befolkningstal er pr. 1. januar 2017 opgjort til personer mod personer året før. Dette er en stigning i antallet af personer bosiddende i Sønderborg Kommune på ca. 60 borgere. Traditionelt set har kommunen dog oplevet befolkningstilbagegang og det er også et befolkningsfald der præger den nye prognose. Faldet er dog betydeligt mindre i dette års prognose end forrige års prognose. Jf. den udarbejdede prognose vil befolkningstallet være faldende over prognoseperioden og befolkningstallet i Sønderborg Kommune forventes således at udgøre i 2030, dvs. et fald på borgere svarende til en nedgang i befolkningstallet på 2,5 %. Forventningen i sidste års prognose var personer i 2029, dvs. et fald på borgere, svarende til en nedgang på 7 %. (Afsnit 3) Den nye prognose tegner, i større eller mindre omfang, et mere positivt billede af befolkningsudviklingen i alle kommunens distrikter i forhold til sidste års prognose. Der er dog fortsat store interne forskelle mellem kommunens prognosedistrikter. Der forventes fremgang eller status quo i befolkningstallet i 5 distrikter, 3 distrikter har en svag negativ udvikling på mellem 0 til 5 pct., 10 distrikter forventes at opleve tilbagegang på mellem 5-10 pct. og 2 distrikter oplever tilbagegang på over 10 pct. De distrikter, hvor prognosen forudser en befolkningsfremgang eller en minimal tilbagegang frem mod 2030, ligger hovedsageligt i det område, som Byrådet i planstrategien 2015 har udpeget som bybåndet. (Afsnit 6) Det forventede fald i det totale befolkningstal for Sønderborg Kommune dækker også over forskydninger i de forskellige aldersgrupper. Frem mod 2030 forventes antallet af 80 +årige at stige med 49 %, mens alle andre aldersgrupper vil opleve fald på mellem 0 og 16 %, dette påvirker også den relative aldersfordeling. Der vil således være relativt færre 0-64 årige i 2030 sammenlignet med 2017, mens der vil være relativt flere personer, som er 65 år eller ældre. (Afsnit 4) Sammenlignes aldersgruppefordelingen i Sønderborg Kommune med landet som helhed, ses det, at der er relativt flere personer i alderen 46+ og relativt færre personer i alderen 0-45 år, Side 4 af 39

5 i Sønderborg Kommune end i landet som helhed. Dette mønster er kendetegnende for 2017 og i endnu højere grad for (Afsnit 4) Størrelsesforholdet mellem forskellige aldersgrupper i befolkningen måles ofte ved den demografiske forsørgerkvote, der sætter antallet af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Målet kan betragtes som et groft mål for antallet af personer, som skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere. Forsørgerkvoten er højere i Sønderborg Kommune end i landet som helhed. Hvor hver borger i den erhvervsaktive alder i Sønderborg kommune i 2017 skal forsøge 0,72 børn/ældre, er tallet 0,62 for hele landet. Forsørgerkvoten er stigende for både Sønderborg Kommune og landet som helhed frem mod Ser man udelukkende på børnekvoten, er denne faldende over prognoseperioden, men faldet i børnekvoten mere end opvejes af stigningen i ældrekvoten således, at forsørgerkvoten samlet set stiger. (Afsnit 5) Side 5 af 39

6 2. Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %. Fra primo 2008 til primo 2016 har der hvert år været et fald i befolkningstallet. Fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017 har der for første gang siden 2008, været en svag positiv befolkningstilvækst - konkret er befolkningstallet steget med ca. 60. Udviklingen er afbilledet i figur 1 og 2. En kommunes befolkningsudvikling kan overordnet set, forklares ud fra tre parametre: 1. Antallet af fødsler i forhold til dødsfald, også kaldet fødselsoverskud eller fødselsunderskud 2. Antallet af tilflyttere i forhold til fraflyttere, altså nettotilflytning eller nettofraflytning (internt i Danmark) 3. Antallet af indvandrere i forhold til udvandrere, kaldet nettoindvandring eller nettoudvandring (til/fra udlandet) Sønderborg Kommune oplevede i 2016 for første gang siden 2008 en befolkningstilvækst. Dette skyldes overordnet set, at: 1 Data i kapitel 2 er hentet fra Statistikbanken, Danmarks statistik ( BEV22), mens resten af rapporten er baseret på kommunens egne data. Der kan derfor være små uoverensstemmelser ift. befolkningstallene i afsnit 2 og resten af rapporten, pga. udtræksdato mm. Side 6 af 39

7 Der er født væsentligt flere børn i 2016 end 2015 konkret ses en stigning fra 550 nyfødte i 2015 til 666 i Nettofraflytningen ligger på et lavere niveau i 2016 end tidligere. Sønderborg Kommune er fortsat præget af nettofraflytning, men niveauet for fraflytning er faldet med ca. 6 % ift. 2015, ligesom niveauet for tilflytning er svagt stigende. Nettoindvandringen ligger på et lavere niveau i 2016 end i Sønderborg Kommuner er fortsat præget af nettoindvandring fra udlandet, men niveauet er lavere i 2016 end i I de følgende afsnit beskrives befolkningsudviklingen med udgangspunkt i de tre parametre. 2.1 Forholdet mellem fødsler og dødsfald En af årsagerne til at befolkningstallet har været faldende i perioden , ligger i forholdet mellem antallet af fødte og antallet af døde. Antallet af fødte har været faldende fra 2008 til I 2016 er antallet af fødte dog steget igen fra 550 i 2015 til 666 i Antallet af døde ligger mere eller mindre konstant på ca. 800 om året. Sammenlagt har det siden 2008 resulteret i et fødselsunderskud. Fødselsunderskuddet i 2016 er på 103, hvilket er det lavest siden Udviklingen i forholdet mellem fødte og døde er afbilledet i figur 3 og Forholdet mellem til- og fraflytning En anden væsentlig faktor i forklaringen på Sønderborg kommunes befolkningstab i perioden , er forholdet mellem til- og fraflytning (internt i Danmark). Side 7 af 39

8 Niveauet for til- og fraflytning har varieret over årene, der har dog alle år siden 2008 været en nettofraflytning fra Sønderborg Kommune dvs. flere fraflyttere end tilflyttere. I 2016 flyttede personer til Sønderborg Kommune, mens flyttede fra kommunen - en nettofraflytning på 191 borgere. Der har i perioden været tendens til en faldende nettofraflytning i Sønderborg, hvor der både gælder, at færre flytter fra Sønderborg Kommune, samtidig med at flere flytter til Sønderborg. Udviklingen i forholdet mellem til- og fraflytning er vist i figur 5 og 6. Side 8 af 39

9 2.3 Forholdet mellem ind- og udvandring Den tredje faktor i forklaringen bag Sønderborg Kommunes befolkningsudvikling, er forholdet mellem ind- og udvandring fra udlandet. Sønderborg Kommune har siden 2008 haft en nettotilgang af borgere fra udlandet. Dvs. flere indvandrere end udvandrere. I ses et forholdsvist højt niveau af indvandrere fra udlandet, i forhold til tidligere år. Sammenlagt med et fald i antallet af udvandrere betød det en stor stigning i nettotilgangen af borgere fra udlandet. I 2016 indvandrede personer fra udlandet til Sønderborg Kommune, mens 695 udvandrede til udlandet. Det giver en nettoindvandring på 374 borgere til Sønderborg Kommune. Udviklingen i forholdet mellem ind- og udvandring er vist i figur 7 og 8. Side 9 af 39

10 3. Prognosticeret befolkningsudvikling i Sønderborg Kommune Figuren herunder viser de faktiske og forventede befolkningstal for perioden pr. 1. januar i året. Befolkningstallet har været faldende i Sønderborg Kommune siden 2009 og udviklingen forventes at fortsætte frem mod 2030, dog i en lavere takt end hidtil set. Over en 8-årig periode (primo 2009 til primo 2017), er befolkningstallet faldet med 2,5 % eller borgere. Pr. 1. januar 2017 er der borgere i Sønderborg Kommune. Befolkningstallet forventes at falde med yderligere 2,5 % fra 2017 til 2030, til et befolkningstal på knap i Prognosen for forudser, i lighed med sidste års prognose, et befolkningstab hvert år frem mod Dog er det prognosticerede befolkningstab noget mindre i dette års prognose, sammenlignet med prognosen udarbejdet i Dette skyldes, jf. afsnit 2, dels at Sønderborg har oplevet en lavere nettofraflytning, et lavere fødselsunderskud de seneste år samt relativt høje indvandringstal. For en uddybning af forudsætningerne bag prognosen henvises til bilag 2. For specifikke årlige befolkningstal, årlige ændringer mm. se bilag 4. Figur 9 Folketal Faktisk udvikling Forventet udvikling Side 10 af 39

11 Antal personer i alderen 4. Aldersfordeling i Sønderborg Kommune Det forventede fald i det totale befolkningstal for Sønderborg Kommune dækker over forskydninger i de forskellige aldersgrupper. Nedenstående tabel viser befolkningsudviklingen pr. aldersgruppe fra Forskydningerne i aldersgrupperne er efterfølgende vist grafisk i figur Som det kan ses af nedenstående tabel 1 og efterfølgende figurer, er det overordnede billede, at der i perioden fra 2009 til 2017 er blevet færre borgere i de yngste aldersgrupper og flere borgere i de ældste aldersgrupper. Denne udvikling forventes at fortsætte i perioden Alle befolkningstal er opgørelser pr. 1. januar i året. Tabel 1 Befolkningsudvikling pr. aldersgruppe Antal personer Faktisk ændring Forventet ændring Alder Antal Pct. Antal Pct. 0 år % -43-6% 1-5 år % -11 0% 6-16 år % % år % % år % 74 0% år % % år % % 80+ år % % Total % % Nedenstående figur 10 viser aldersforskydningen i kommunen mellem årene 2009, 2017 og Sammenligner man grafen for aldersfordelingen i 2009 og 2017 med grafen for den prognosticerede aldersfordeling i 2030, kan man se, hvordan udsvingene i generationernes størrelse, forskydes mod højre, som tiden går Figur 10 Aldersfordelingen i Sønderborg 2009, 2017 og Note: kurven knækker ved de 95+årige, idet det er en sum af flere aldersgrupper. Side 11 af 39

12 Figur 11 - Antal 0-årige Figur 12 - Antal 1-5 årige Figur 13 - Antal 6-16 årige Figur 14 - Antal årige Figur 15 - Antal årige Figur 16 - Antal årige Bemærk at opgørelsen af antal 0-årige i 2016 ikke er lig med fødselstallet i Det høje fødselstal i 2016, viser sig i opgørelsen over antal 0-årige pr. 1. januar Side 12 af 39

13 Figur 17 - Antal årige Figur 18 - Antal 80+ år Side 13 af 39

14 Den relative aldersfordeling i Sønderborg Kommune Som tidligere nævnt, er befolkningstallet i Sønderborg Kommune faldet med 2,5 % i perioden , og der forventes et fald på yderligere 2,5 % i perioden Det samlede fald dækker, som nævnt tidligere, over forskydninger i de forskellige aldersgrupper. I figur 19 ses udviklingen i den relative aldersfordeling i Sønderborg Kommune i perioden , dvs. den procentvise andel, de forskellige aldersgrupper udgør af kommunens samlede befolkning. Det ses af figur 19, at andelen af ældre over 65 år, udgør en stigende andel af den samlede befolkning, mens de yngre aldersgrupper udgør en stadig mindre andel af befolkningen. Data bag grafen ses udspecificeret i tabel 2, hvor der samtidig sammenlignes med udviklingen i den samlede danske befolkning. 100% Figur 19 Relativ aldersfordeling 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% + 80 årige årige årige årige årige 6-16 årige 0-5 årige 10% 0% Side 14 af 39

15 Den relative aldersfordeling ser generelt lidt anderledes ud i Sønderborg Kommune, end i landet som helhed. Hvor gruppen af borgere i alderen over 65 år udgør 24 % af den samlede befolkning i Sønderborg Kommune i 2017, udgør gruppen 19 % af den samlede befolkning på landsplan. Gruppen af de 65 + årige forventes i 2030 at udgøre en større andel af den samlede befolkning både i Sønderborg Kommune og landet som helhed- gruppen udgør i 2030 henholdsvis 27 % i Sønderborg og 22 % i landet som helhed. Tabel 2 relativ aldersfordeling Relativ aldersfordeling i Sønderborg Relativ aldersfordeling i Danmark* år 7% 5% 6% 8% 7% 8% 6-16 år 14% 13% 11% 14% 13% 12% år 9% 10% 10% 10% 12% 11% år 25% 21% 22% 27% 25% 25% år 26% 27% 25% 25% 25% 23% år 15% 18% 18% 12% 15% 15% 80+ år 5% 6% 9% 4% 4% 7% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% *Danmarks statistik Befolkningsfremskrivning 2016 for hele landet. Side 15 af 39

16 5. Den demografiske forsørgerkvote I forhold til den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet, er udviklingen i forholdet mellem de forskellige aldersgrupper i befolkningen af afgørende betydning. Man taler ofte om den demografiske forsørgerkvote, der sætter antallet af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Målet kan betragtes som et groft mål for antallet af personer, som skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere. Kvoterne kan findes opgjort på forskellig vis. I denne prognose er kvoterne opgjort på følgende måde: Den demografiske forsørgerkvote Summen af antallet af personer i alderen 0-16 år og antallet af personer, der er 65 år eller derover, divideret med antallet af personer i alderen år. Den demografiske børnekvote Antallet af personer i alderen 0-16 år divideret med antallet af personer i alderen år. Den demografiske ældrekvote Antallet af personer på 65 år og derover, divideret med antallet af personer i alderen år. Nedenstående tabel 3 viser udviklingen i henholdsvis børne-, ældre- og forsørgerkvoten for Sønderborg og for hele landet. Udviklingen illustreres efterfølgende grafisk i figur 20,21 og 22. Som det fremgår af nedenstående tabel og figurer, stiger forsørgerkvoten støt over prognoseperioden, både for Sønderborg og landet som helhed. Dette betyder for Sønderborg Kommune, at hvor én person, i den erhvervsaktive alder i 2009, gennemsnitligt forsørgede 0,67 børn og ældre, så skal én person i år 2030, med udgangspunkt i den prognosticerede befolkningsudvikling, forsørge 0,77 børn/ældre. Ser man udelukkende på børnekvoten, er denne faktisk faldende over prognoseperioden, men faldet i børnekvoten mere end opvejes af stigningen i ældrekvoten således, at forsørgerkvoten samlet set stiger. På baggrund af prognosen kan det således konkluderes, at der i fremtiden vil være relativt færre potentielle forsørgere, i forhold til dem som potentielt skal forsørges. Bemærk endvidere, at forsørgerkvoten for Sønderborg kommune, traditionelt samt i fremtiden, forventes at være væsentlig højere end på landsplan dvs. hvor én person i Sønderborg i 2017 skal forsørge 0,72 børn og ældre, er gennemsnittet for landet som helhed 0,62 børn og ældre pr. erhvervsaktiv person. Historisk set er den beskrevne udvikling ikke ny og heller ikke enestående for Sønderborg Kommune. Forsørgerkvoten er fra 1979 til 2015 øget i 74 af landets 98 kommuner, mens 24 kommuner primo Side 16 af 39

17 2015 havde en lavere forsørgerkvote end i For sidstnævnte gruppe er den primære forklaring på udviklingen i forsørgerkvoten, at børnekvoten også var faldende. Tabel 3 Forsørgerkvoter Sønderborg Hele landet* årige, antal årige, antal årige, antal Børnekvote 0,35 0,32 0,30 0,33 0,31 0,33 Ældrekvote 0,32 0,40 0,47 0,25 0,31 0,39 Forsørgerkvote 0,67 0,72 0,77 0,58 0,62 0,71 *Danmarks statistik Befolkningsfremskrivning 2016 for hele landet. 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Figur 20 - Forsørgerkvoter Forsørgerkvote, Sønderborg Forsørgerkvote, land Figur 21 - Ældrekvoter 0,60 0,55 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 Ældrekvote, Sønderborg Ældrekvote, land Side 17 af 39

18 Figur 22 - Børnekvoter 0,60 0,55 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 Børnekvote, Sønderborg Børnekvote, land Side 18 af 39

19 6. Befolkningsudviklingen i kommunens distrikter Samlet set beskriver prognosen en befolkningstilbagegang i Sønderborg Kommune på 2 pct. eller knap 2000 personer i perioden 2017 til Der er store interne forskelle i den prognosticerede befolkningsudvikling i kommunen. Nedenstående figur viser den prognosticerede befolkningsudvikling i de forskellige distrikter i kommunen. Data bag figuren ses i den efterfølgende tabel. Det ses, at der forventes fremgang eller status quo i befolkningstallet i 5 distrikter, 3 distrikter har en svag negativ udvikling på mellem 0 til 5 pct., 10 distrikter forventes at opleve tilbagegang på mellem 5-10 pct. og 2 distrikter oplever tilbagegang på over 10 pct. I bilag 1 ses talmateriale og oversigter over udviklingen i de enkelte distrikter, opdelt på aldersgrupper. 0-9 % -5 til 0 % -10 % til - 5 % Mere end -10 % Figur 23 Nordborg Havnbjerg Nørreskov Bakkensbro Fryndesholm Nydam Augustenborg Ulkebøl Gråstenn Kværs Nybøl Humlehøj Hørup Dybbøl Ahlmann Egernsund Sønderskov Rinkenæs Lysabild Broager Side 19 af 39

20 Tabel 4 Befolkningsudvikling pr. distrikt Total Distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 20 af 39

21 Bilag 1 - Befolkningsudviklingen i kommunens distrikter (aldersopdelt) Der kan i dette bilagsmateriale ses distriktsopdelte befolkningstal for en række aldersgrupper, der er afgrænset ud fra en logisk kobling til politik- og sektorområder. 0-årige Dagplejen (0-2 år) Børnehaver (3-5 år) Børnehaveklasse (6-årige) Skolealder (7-16 år) Unge (17-25 år) Erhvervsalder (26-64 år) Yngre seniorer (65-79 år) Ældre seniorer (80 år +) Note til distriktsopdelte data For tabellerne i dette afsnit betyder grøn farve befolkningstilvækst, mens rød farve betyder befolkningstilbagegang. Bemærk at procentberegningerne flere steder, på grund af aldersopdeling, er baseret på meget små populationer. Data i tabeller for perioden er faktiske befolkningstal, mens tal for er prognosetal. Side 21 af 39

22 Antal 0-årige Antal 0-årige Tabel 5 Antal 0-årige pr. distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og 2030 Distrikt Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 22 af 39

23 Antal 0-2årige Antal 0-2 årige (dagplejen) Tabel 6 Antal 0-2 årige pr. distrikt Distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 23 af 39

24 Antal 3-5årige Antal 3-5 årige (børnehave) Tabel 7 Antal 3-5 årige pr. distrikt Distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 24 af 39

25 Antal 6-årige Antal 6-årige (børnehaveklasse) Der henvises til elevtalsprognosen ift. oplysninger omkring den forventede fordeling af elever på kommunens skoler. Oplysningerne omhandler antallet af 6-årige bosiddende i de enkelte distrikter, ikke deciderede elevtal. Tabel 8 Antal 6-årige pr. distrikt Distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 25 af 39

26 Antal 7-16 årige Antal 7-16 årige (skolealder) Tabel 9 Antal 7-16 årige pr. distrikt Distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 26 af 39

27 Antal årige Antal årige (unge) Tabel 10 Antal årige pr. distrikt Distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 27 af 39

28 Antal årige Antal årige (erhvervsalder) Tabel 11 Antal årige pr. distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og 2030 Distrikt Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 28 af 39

29 Antal årige Antal årige (yngre seniorer) Tabel 12 Antal årige pr. distrikt Distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 29 af 39

30 Antal 80+ årige Antal 80+ årige (ældre seniorer) Tabel 13 Antal 80+ årige pr. distrikt Distrikt Antal personer pr. 1. jan. Forskydning mellem 2017 og Personer % Ahlmann % Augustenborg % Bakkensbro % Broager % Dybbøl % Egernsund % Fryndesholm % Gråsten % Havnbjerg % Humlehøj % Hørup % Kværs % Lysabild % Nordborg % Nybøl % Nydam % Nørreskov % Rinkenæs % Sønderskov % Ulkebøl % Hele kommunen % Side 30 af 39

31 Bilag 2. Metode og forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen for Sønderborg Kommune er udarbejdet i programmet ProPlan Gis. Prognosen bygger på historiske og nutidige data vedr. kommunens befolkningstal, alderssammensætning, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, flyttemønstre samt det planlagte boligbyggeri. Nedenfor beskrives de indlagte forudsætninger for prognosen Oplysninger vedr. alder, køn, mm. ift. alle borgere i Sønderborg kommune pr. 1. januar personer - er indlagt via et CPR-nummer-udtræk (JY64300V) Alle boliger i Sønderborg Kommune er indlagt via et BBR-udtræk over samtlige boliger, der er registreret pr. 1. jan (JY62200V) Byggeboligprogram for er indlagt som generel forudsætning, efter justeringer i forhold til faktisk solgte grunde tidligere år se nedenfor. Prognoseprogrammet ProPlan Gis anvender den statistiske fødselshyppighed (fertilitet) de sidste 4 år for hele kommunen, opdelt på forskellige boligstørrelser. Prognoseprogrammet Proplan Gis anvender et gennemsnit for det til - og fraflyttemønster, der historisk har været i kommunen de sidste 4 år og er derfor baseret på faktiske forhold. Der skelnes ikke mellem fraflytning og død. Den gennemsnitlige levealder kan således ikke umiddelbart aflæses. I forhold til prognosticeringen af de 80+årige anvendes forudsætninger om dødelighed opgjort fra Danmarks Statistik. For at øge robustheden i prognosen anvendes en gennemsnitlig historik på 4 områder og altså ikke historik pr. distrikt. De fire områder 1: Nordborg og Havnbjerg, 2: Ahlmann, 3: Sønderskov, Dybbøl, Humlehøj, Nybøl 4: Resten. Det har, i modsætning til sidste år, ikke været nødvendigt at indlægge særlige forudsætninger vedrørende stigning i antallet af flygtninge. Niveauet anses for stabiliseret ift. de seneste års markante stigning. Øvrige bemærkninger til prognosens forudsætninger Prognosen tager ikke konkret højde for betydningen af allerede kendte eller mulige fremtidige flytninger af arbejdspladser, uddannelser mv. Idet prognosemodellen er en boligbaseret model, hvor boligbyggeri forudsættes at genererer indbyggere, har det byggeboligprogram, der lægges ind som forudsætning i prognosen en væsentlig betydning for prognosens forudsigelser. Byggeboligprogrammet indlagt som forudsætning i dette års prognose er en justeret version, blandt ift. faktisk solgte byggegrunde tidligere år. Derudover er der lagt et forventet minimumsniveau af boliger ind i prognosens sidste år, idet kommunens planlægning ikke er konkretiseret så langt ud i fremtiden. Forudsætningen i prognosen omkring den forventede boligudbygning i Sønderborg Kommune ses nedenfor i tabel 8. Bemærk at tallene i nedenstående tabel ikke er en nettobetragtning over udviklingen i antallet af boliger, idet vedtagne nedrivninger ikke er med i nedenstående tabel, men indgår metodisk i prognosen på anden vis. Side 31 af 39

32 Tabel 14 - Byggeboligprogram Distrikt Ahlmann Augustenborg Bakkensbro Broager Dybbøl Egernsund Gråsten Humlehøj* Hørup Kværs Lysabild Nordborg Nybøl Nydam Rinkenæs Sønderskov Ulkebøl Antal boliger *note: nyt kollegiebyggeri på havnen indgår metodisk på anden vis i prognosen. Side 32 af 39

33 Bilag 3. Opfølgning på sidste års prognose ( ) Prognosen baserer sig på en række forudsætninger jf. metodeafsnittet. Disse forudsætninger kan naturligvis ændre sig fra år til år og derfor gøres der i dette afsnit status over træfsikkerheden på tidligere års prognoser. På det overordnede niveau forudsagde prognosen fra at befolkningstallet fra primo 2016 til primo 2017 ville falde med 129 borgere til et niveau på Status pr. 1. januar 2017 var dog en befolkningsstigning på 64 borgere, til et niveau på Forklaringen på hvorfor der blev tale om en befolkningstilvækst fremfor det forventede befolkningsfald, blev gennemgået i afsnit 2. I afsnit 2 blev følgende faktorer fremhævet: Der er født væsentligt flere børn i 2016 end 2015 konkret ses en stigning fra 550 nyfødte i 2015 til 666 i Nettofraflytningen ligger på et lavere niveau i 2016 end tidligere. Sønderborg Kommune er fortsat præget af nettofraflytning, men niveauet for fraflytning er faldet med ca. 6 % ift. 2015, ligesom niveauet for tilflytning er svagt stigende. Differencen på 193 dækker dog over en række udsving indenfor de enkelte aldersgrupper. Nedenstående figur 27 viser differencen mellem det seneste prognosticerede (prognosen ) og det faktiske antal i de etårige alderskategorier i Som det ses, er de væsentligste differencer relateret til antallet af nyfødte (hvor prognosen skød for lavt) og antallet af unge på 22 år (hvor prognosen skød for højt). I de tilfælde hvor der er observeret forskelle mellem forventningen og den faktiske befolkningsudvikling, er der i prognosen for justeret for dette. Der vil blive fulgt op på justeringer, træfsikkerheden og forudsætningerne i forbindelse med den fremtidige årlige udarbejdelse af prognosen. Figur 24 - Difference pr. aldersgruppe (prognose -faktisk) Side 33 af 39

34 Bilag 4. Talmateriale Tabel 15 Befolkningsprognose, total samt ændring (befolkningstal pr. 1/1) Befolkningstal Ændring pr. år Ændring (akkumuleret) Ændring i % (akkumuleret) -0,4-0,7-0,8-1,3-1,9-2,3-2,6-2,5-2,6-2,8-3,0-3,1-3,2-3,3-3,4-3,7-3,9-4,1-4,4-4,6-4,9 Tabel 16 Befolkningsprognose, total samt aldersgrupper (befolkningstal pr. 1/1) Alder år år år år år år år år Total

35 Tabel 167 Befolkningsprognose, total og alder (befolkningstal pr. 1/1) Faktisk udvikling Forventet udvikling Alder Side 35 af 39

36 Faktisk udvikling Forventet udvikling Alder Side 36 af 39

37 Faktisk udvikling Forventet udvikling Alder Side 37 af 39

38 Faktisk udvikling Forventet udvikling Alder Side 38 af 39

39 Faktisk udvikling Forventet udvikling Alder Total Side 39 af 39