Transkript

1 Side 1 af 7 Til forsiden af retsinformation.dk Resume Resumé På vegne af en række grundejerforeninger klagede en lodsejer over Jægerspris Kommunes og Miljøstyrelsens afgørelser om at en udskiftning af et rør i et offentligt vandløb var en omlægning efter vandløbslovens 32 (og ikke en vedligeholdelse). Myndighedernes afgørelser betød at rørudskiftningen kunne gennemføres som en regulering betalt af lodsejer. FOU nr Gældende Offentliggørelsesdato: Folketinget Anvendt retsforskrift Vis mere... LBK nr 404 af 19/05/ LBK nr 404 af 19/05/ LBK nr 404 af 19/05/ LBK nr 404 af 19/05/ På baggrund af en fortolkning af vandløbslovens 32 mente ombudsmanden ikke at der var grundlag for at kritisere Jægerspris Kommunes og Miljøstyrelsens afgørelser. (J.nr ). Opfølgning / Opfølgning til Oversigt (indholdsfortegnelse) Ombudsmandens udtalelse Den fulde tekst Udskiftning af rør i offentligt vandløb. Vandløbslovens 32 Sagen omhandlede det ca. 1,5 km. lange kommunale vandløb, Postrenden, der havde sit udspring i Skovsøen og løb ud i Roskilde Fjord. Ca. 500 m. af Postrenden var rørlagt. Resten af vandløbet henlå som åben grøft. Af sagen fremgik blandt andet at Jægerspris Kommune den 15. november 1994 traf afgørelse om at gennemføre en udskiftning af rørene i Postrenden som vandløbsregulering hvilket - i modsætning til gennemførelse som vedligeholdelse - muliggjorde lodsejerbetaling. Den 4. december 1994 klagede A på vegne af 7 grundejerforeninger til Miljøstyrelsen over kommunens afgørelse. Den 22. december 1994 skrev kommunen til Miljøstyrelsen. Kommunen oplyste blandt andet at ledningens eksakte alder ikke var kommunen bekendt, men at den med sikkerhed var ældre end 30 år. Kommunen henviste til at ledningen var nævnt som eksisterende i en deklaration vedrørende udstykningsarealer på en navngivet gård. Deklarationen blev tinglyst den 1. maj Kommunen henviste også til at det af en af grundejerforeningernes blad fra december 1994 fremgik at ledningen var fra Den 27. december 1994 skrev A til Miljøstyrelsen. A oplyste blandt andet at to andre grundejerforeninger havde tilsluttet sig hans klage af 4. december Den 16. marts 1995 skrev A til kommunen om sagen. A anførte blandt andet at han efter en gennemgang af en TVundersøgelse af ledningen vurderede at ledningen ville have en betydelig restlevetid hvis der blev foretaget nærmere angivne reparationer. A henviste til en af ham udarbejdet tilstandsvurdering af Postrenden. A foreslog kommunen at der blev afholdt et møde om sagen. Den 16. marts 1995 skrev kommunen til Miljøstyrelsen om sagen. Årsagen var at det havde vist sig at tidligere sager om Postrenden var blevet behandlet både efter vandløbsloven og miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 (beskyttelse af overfladevand). Det var kommunens opfattelse at sagen om Postrenden skulle behandles efter vandløbsloven. Den 10. april 1995 udtalte Miljøstyrelsen til kommunen at renoveringen af Postrenden efter styrelsens vurdering alene skulle behandles efter vandløbsloven. Den 17. maj 1995 skrev A til Miljøstyrelsen om sagen. A henviste i den forbindelse til den sag som er omtalt i min beretning for året 1995, side 215 ff, og som angik vedligeholdelse af et privat vandløb. Af denne sag fremgik: 2. En regulering af et vandløb beskrives efter vandløbslovens 16 og bestemmelsernes forarbejder (jf. ovenfor s. 8-9) som et arbejde der indebærer en ændring (forbedring) af vandløbet og dets evne til at lede overfladevandet. I den tidligere vandløbslovs 20, stk. 4, som bemærkningerne til den nugældende lovs 16 henviser til, nævnes (ny) rørføring af åbne vandløb som et reguleringsarbejde. Selv om bestemmelsen ikke indeholder en udtømmende opremsning af reguleringsarbejder, må det efter min mening lægges til grund at en reparation i form af en udskiftning af en eksisterende rørledning, man har uden lukket at browseren. vandløbet Hvis herved man accepterer ændres, cookies, falder uden gemmer for retsinformation.dk området af regulering dette valg efter samt lovens om man har

2 Side 2 af 7 Det fremgår ikke af vandløbsloven eller lovens forarbejder hvad der nærmere skal forstås ved en "omlægning" af en rørledning efter vandløbslovens 32. a) En snæver ordfortolkning må efter min mening føre til at der ved en omlægning er tale om noget andet og mere end en reparation af en rørledning. Også selv om reparationen indebærer en hel eller delvis udskiftning af ledningen. Forstået på denne måde er bestemmelsen i 32 alene en præcisering af hvad der efter 16 er omfattet af vandløbsregulering. b) Hvis 'omlægning' imidlertid også må antages at omfatte en hel eller delvis udskiftning af en rørledning, uanset om udskiftningen alene har reparationsformål, indebærer 32 en udvidelse af de vandløbsarbejder der skal behandles efter bestemmelserne om regulering. I dette tilfælde opstår spørgsmålet om bestemmelsen i 32, der vedrører offentlige vandløb, kan anvendes analogt på omlægning af rørledninger i private vandløb. Dette er efter min opfattelse ikke tilfældet: Da bestemmelsen blev indføjet i vandløbsloven ved lovændringen i 1963, blev den placeret i afsnittet om vedligeholdelse af offentlige vandløb. Denne ordning er uændret videreført i den nuværende vandløbslov. Selve den omstændighed at bestemmelsen ikke blev placeret i afsnittet om fælles bestemmelser for offentlige og private vandløb (1963-lovens 35) eller (tillige) i afsnittet om private vandløb (1963-lovens 37), taler imod en analog anvendelse. Dette skal ses i lyset af bestemmelsens formål der netop kun vedrører offentlige vandløb, nemlig afklaringen af at det ikke er det offentlige der skal afholde udgifterne ved hel eller delvis omlægning af rørledningen. 4. Som sagen foreligger oplyst, må jeg lægge til grund at den udskiftning af rørledningen De har foretaget, skete for at udbedre skaden forårsaget af rødder. Herunder må jeg lægge til grund at forskellen i rørenes diameter fra 20 cm. til 21,2 cm. ikke i sig selv har indebåret en egentlig ændring af vandløbets dimension. Dette er heller ikke blevet gjort gældende af myndighederne. På baggrund af det jeg har anført ovenfor under 2 og 3, er det herefter min opfattelse at udskiftningen af rørene i vandløbslovens forstand har været et vedligeholdelsesarbejde og ikke en regulering. Jeg er derfor ikke enig i konklusionen i Miljøstyrelsens afgørelse af 20. oktober I tilknytning hertil anførte A at der i sagen vedrørende Postrenden alene var tale om udskiftning af defekte rør. Der var således ikke tale om at dimensionen skulle ændres på grund af større tilstrømmende vandmængder eller andre forhold som nødvendiggjorde en egentlig regulering i vandløbslovens forstand. A's synspunkter svarede således til de synspunkter der blev anført i den ovennævnte beretningssag under punkt 2 og 3 a. A bad om Miljøstyrelsens bemærkninger hertil. Den 19. maj 1995 oplyste Miljøstyrelsen A om at der i den nævnte sag i beretningen for 1995 alene var taget stilling til at der ikke kunne drages en analog anvendelse mellem vedligeholdelse af private og offentlige vandløb for så vidt angik hel eller delvis omlægning af rørledninger. Udskiftningen af private rørlagte vandløbsstrækninger kunne efter ombudsmandens opfattelse foretages som et vedligeholdelsesarbejde uden en forudgående reguleringssag. Den 14. juni 1995 skrev A på ny til Miljøstyrelsen om sagen. A erklærede sig enig i Miljøstyrelsens udlægning af sagen i beretningen for Samtidig anførte A at der efter hans opfattelse intet var i vejen for at udskiftning af defekte rør i et rørlagt offentligt vandløb kunne betragtes som et almindeligt vedligeholdelsesarbejde. A fastholdt således at hvis omlægningen skulle betragtes som en regulering, skulle der være tale om noget andet og mere end en reparation af en rørledning - også selv om reparationen indebar hel eller delvis udskiftning af ledningen. Den 14. september 1995 tiltrådte Miljøstyrelsen kommunens afgørelse af 15. november I den forbindelse anførte styrelsen følgende: Mijøstyrelsen skal indledningsvist bemærke, at vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, herunder udskiftning af rør i forbindelse med den sædvanlige vedligeholdelse, medmindre der er truffet anden bestemmelse herom. Miljøstyrelsen skal desuden bemærke, at udskiftning af enkelte rør og mindre udskiftninger af flere rør indgår som en del af den almindelige vedligeholdelse af rørlagte vandløb. Miljøstyrelsen skal oplyse, at såfremt Jægerspris Kommune ikke ønsker at afholde udgifterne til en fortsat udskiftning af rørledningen, kan kommunen udarbejde et reguleringsprojekt for en hel eller delvis omlægning af rørledningen, jf. vandløbslovens 32. Miljøstyrelsen skal yderligere bemærke, at styrelsen ikke har taget stilling til det konkrete projekt, idet der ikke er truffet afgørelse herom....

3 Side 3 af 7 Miljøstyrelsen har efter en gennemgang af sagen ikke fundet anledning til at kritisere Jægerspris Kommunes beslutning i sagen. Den 20. december 1995 kommenterede A over for kommunen en TV-inspektion af 19. oktober 1995 af dele af Postrenden. A foreslog i den forbindelse at kommunen udarbejdede en egentlig vedligeholdelsesplan med et nærmere angivet indhold. Den 6. september 1996 klagede A til mig. Som begrundelse for klagen anførte A blandt andet at der var tale om almindelig vedligeholdelse af et offentligt rørlagt vandløb. Den 18. september 1996 sendte jeg A's klage med bilag videre til Miljøstyrelsen med henblik på at styrelsen kunne give A en mere uddybende begrundelse for afgørelsen af 14. september 1995, herunder nærmere redegøre for hvilke forhold i den konkrete sag der var baggrunden for at der var tale om omlægning af vandløb og ikke vedligeholdelse af disse, jf. 32 i vandløbsloven. Den 9. oktober 1996 svarede Miljøstyrelsen A. Af svaret fremgår: I fortsættelse heraf bemærkes, at vandløbsmyndigheder har ansvaret for offentlige vandløbs funktion, jf. herved bestemmelserne herom i vandløbslovens 1. Dette indebærer, at vandløbsmyndigheden, dels forestår de offentlige vandløbs vedligeholdelse, jf. 31, stk. 1 i vandløbsloven, dels har ansvaret for at rørlagte offentlige vandløb fornyes, d.v.s. omlægges, når de under hensyn til deres alder, tilstand m.v. skønnes at være udtjente. I den forbindelse kan det oplyses, at det er Hedeselskabets erfaringer, at funktionstiden for et drænsystem på lavbundsjorder er år samt at drænsystemet fungerer optimalt de første 15 år, hvorefter effekten aftager. Miljøstyrelsen har i det foreliggende tilfælde således ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det skøn, som ligger til grund for Jægerspris Kommunes vurdering, hvorefter rørledningen bør omlægges, idet sædvanlig vedligeholdelse ikke længere kan sikre ledningens funktion. Den 10. oktober 1996 klagede A på ny til mig. Som begrundelse for klagen anførte A blandt andet at styrelsens henvisning til Hedeselskabets erfaringer ikke var relevant fordi kommunen havde ladet foretage to TV-inspektioner til nærmere vurdering af ledningens tilstand. A henviste også til at proportionalitetsprincippet skulle indgå i vurderingen af anvendelsen af vandløbslovens 32. Den 13. november 1996 bad jeg Miljøstyrelsen og Jægerspris Kommune om en udtalelse og om udlån af sagens akter. Jeg bad særligt om at myndighederne nærmere redegjorde for hvilke forhold der havde begrundet at der efter myndighedernes opfattelse havde været tale om en omlægning af vandløbet, jf. vandløbslovens 32, og ikke en vedligeholdelse. Den 9. december 1996 udtalte kommunen sig. Af udtalelsen fremgik: Efter teknik- og miljøudvalgets opfattelse er ledningens tilstand så dårlig, at det ikke er fornuftigt at fortsætte med punktvise reparationer. Kun udskiftning af rørene kan give acceptabel sikkerhed for, at der ikke opstår akutte sammenbrud i ledningen. Bedømmelsen baserer sig to TV-inspektioner. I den sidste af disse angives "fysisk index", der er en almindelig anerkendt metode til at udtrykke en samlet skadesværdi for en strækning. De værdier, der nås for Postrenden, ligger i intervaller, hvor renovering anbefales indenfor 3 år (se bilag). (A) bedømmer de samme TV-inspektioner på en anden måde, idet (han) mener, at hvis der gennemføres en 'vedligeholdelsesplan', der indebærer udskiftning af 'under 50 meter ledning', vil der være en betydelig restlevetid for ledningen. De 50 meter er fordelt på 11 delstrækninger, nogle meget tætliggende. Ved udskiftning af enkelte rør i en eksisterende ledning er det altid vanskeligt at få rørene til at ligge korrekt uden forskydninger, og når der som her er tale om en ældre, skrøbelig ledning (fyldt med fine revner) er det vanskeligt at undgå at skade de gamle rør. Hvis der gennemføres de foreslåede punktvise udskiftninger, vil ledningen naturligvis forbedres, men kun til tilstand, hvor den bedømt efter ovennævnte metode bør renoveres indenfor forholdsvis få år. Den 14. januar 1997 orienterede A mig om sit samtidige brev til Miljøstyrelsen hvori han kommenterede kommunens udtalelse af 9. december A anførte: Det indeks, som Jægerspris kommune henviser til, er som anført det såkaldte fysiske indeks.

4 Side 4 af 7 Metoden til beregning heraf er specielt udviklet til brug for en kvalitetsbedømmelse af ledninger, der fører spildevand, idet utætte spildevandsførende ledninger i de tilfælde, hvor der sker udsivning, kan være en trussel for grundvandet, mens der i de tilfælde hvor der er tale om indsivning, føres uvedkommende vand til renseanlægget. Her er der imidlertid tale om et rørlagt vandløb, hvor formålet er afdræning, og hvor ledningen derfor består af muffeløse betonrør med mulighed for indsivning i samlingerne. Kendskabet til denne forskel i funktionsmåde for spildevandsledninger og drænledninger bør naturligvis komme til udtryk i opbygningen af indekset. I tilknytning hertil henviste A til et af ham udarbejdet notat vedrørende indeksbaseret tilstandsbedømmelse ved TVinspektion af Postrenden. Den 3. februar 1997 meddelte kommunen Miljøstyrelsen at kommunen ikke havde bemærkninger til A's brev af 14. januar Kommunen oplyste dog at kommunen ikke havde udført reparationer på ledningen siden sidste TV-inspektion. Den 26. marts 1997 udtalte Miljøstyrelsen sig. Af udtalelsen fremgik: Miljøstyrelsen skal indledningsvist bemærke, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, jf. vandløbslovens 27, stk. 1. Det fremgår af bemærkningerne til vandløbslovens kapitel 7 om vandløbenes vedligeholdelse, at normalt omfatter vedligeholdelse fjernelse af grøde (vegetation) i vandløbets bund, opgravning af aflejret materiale samt slåning og afretning af vandløbets skråninger og kanter. For rørlagte vandløb følger det efter Miljøstyrelsens opfattelse af bestemmelsen i vandløbslovens 27, stk. 1, at rørledningen skal vedligeholdes således, at rørledningen er fuldt løbende i det dimensionsgivende tværsnit. Bestemmelsen i vandløbslovens 32 om, at vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb ikke omfatter hel eller delvis omlægning af rørledninger, er en videreførelse af bestemmelsen i 36, stk. 5 i vandløbsloven af Bestemmelsen blev indsat i vandløbsloven i forbindelse med lovens revision i 1963, da amtskommuner og kommuner overtog udgifterne til vedligeholdelse af offentlige vandløb. Bestemmelsen tilsigtede at præcisere det offentliges økonomiske ansvar i loven i forhold til de udgifter der efter lovens bestemmelser er brugerfinansieret. Denne bestemmelse for offentlige vandløb skal således bl.a. sikre, at den for vedligeholdelsen ansvarlige myndighed ikke gøres økonomisk ansvarlig for gennemførelse af eksempelvis den nødvendige renovering/omlægning af en gammel, nedslidt og udtjent rørledning. Sådant arbejde skal i overensstemmelse med vandløbsloven afholdes af brugerne efter den nytte vandløbet har for den enkelte ejendom, jf. 24, stk. 1, 2. punktum i vandløbsloven, og ikke af kommunens skatteydere. Den 7. april 1997 kommenterede A udtalelserne. Den 10. april 1997 orienterede jeg Miljøstyrelsen herom. Den 14. april 1997 fremkom kommunen med bemærkninger til A's brev af 7. april Den 16. april 1997 sendte jeg en kopi af kommunens brev til A. Den 29. april 1997 oplyste A at han ikke havde yderligere bemærkninger i sagen. Ombudsmandens udtalelse " Retsgrundlaget 20, stk. 4, og 35, stk. 1, i den tidligere vandløbslov (lov nr. 214 af 11. april 1949) havde følgende ordlyd: '4. Vandløbsretten kan træffe bestemmelse om forandringer ikke blot i et vandløbs dimensioner, men også i beliggenheden af vandløbet, således at der på en kortere eller længere strækning graves et helt nyt løb, eller således at det åbne løb på kortere eller længere strækninger erstattes af eller suppleres med en rørledning, ligesom der kan træffes bestemmelse angående tilvejebringelse eller ændring af strømløb gennem søer, indføring af sideløb, inddigning af vandløbet eller af andre vandløb i samme nedbørsområde, om fastlæggelse eller ændring af vandskel og afledning til nye afløb, om ændring af vandløbets udløb i havet eller fjorde og om andre lignende foranstaltninger ved vandløbet. 1. Vandløbene skal holdes oprensede og vedligeholdes forsvarligt, således at deres ved kendelse, forlig eller på anden måde fastsatte tilstand ikke forringes.' Af bemærkningerne til 20, stk. 4, (Rigsdagstidende 1946/47, tillæg A, sp. 3700) fremgår at man ved ordene 'og om andre lignende foranstaltninger ved vandløbet' i slutningen af stk. 4, har tilkendegivet at de i stykket nævnte foranstaltninger ikke indeholder en udtømmende opremsning. Den 15. februar 1963 fremsatte landbrugsministeren forslag til lov om ændringer i vandløbsloven (L 100, Folketingstidende 1962/63, tillæg A, sp. 801ff). Lovforslagets benyttet 36, stk. simpel 1, 1. søgning og 2. pkt., eller og feltsøgning 36, stk. af søgning 5, havde i en følgende cookie, som ordlyd: altid udløber efter 12 måneder. Læs mere

5 Side 5 af 7 ' 36. Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb med dertil hørende strømløb gennem søer påhviler amtsrådet for så vidt angår amtsvandløb og i øvrigt kommunalbestyrelsen i den kommune, i hvilken vandløbet er beliggende. Om begrænsning i vedligeholdelsens omfang henvises til stk. 4 og 5. Stk. 5. Vedligeholdelsen af rørlagte vandløb omfatter kun rørledningernes almindelige ren- og vedligeholdelse. I tilfælde af hel eller delvis omlægning af rørledninger indbringer kommunalbestyrelsen sagen for vandløbsretten efter reglerne i kapitel VI.' Af bemærkningerne til 36, stk. 5, fremgår følgende: 'I 36, stk. 5, foreslås det - ligeledes efter henstilling fra Amtsrådsforeningen - nærmere præciseret, at hel eller delvis omlægning af rørledninger ikke er omfattet af den almindelige vedligeholdelse af rørlagte vandløb.' Af Amtsrådsforeningens henstilling fremgår: '... Såfremt vedligeholdelsen af de offentlige vandløb skal overtages af det offentlige uden nogen begrænsning, vil der kunne påføres det offentlige udgifter, det ikke synes rimeligt at overtage. Begrænsningen af sådanne udgifter er udformet i de foreslåede tilføjelser. Til disse skal bemærkes:... Stk. 4. (angår stk. 5 i lovforslaget - min tilføjelse) Vedr. de rørlagte vandløb bemærkes: Adskillige af disse er rørlagte med rør af dårlig kvalitet for adskillige år siden, og en fornyelse af sådanne ledninger, der måske i mange tilfælde vil blive suppleret med en forøgelse af rørdimensionerne, synes det ikke rimeligt, at det offentlige skal bekoste. Der er endvidere i mange af vandløbsretternes kendelser vedrørende rørlægning af vandløb foretaget en deling af vedligeholdelsen efter de foreslåede regler. Man går i den forbindelse ud fra, at de bidrag, der ved et vandløbs rørlægning er pålignet de til vandløbet tilgrænsende lodsejere for 'kapitaliseret bortfald eller nedsættelse af vedligeholdelsesbyrden', fortsat for ældre sager skal betales af de pågældende lods-ejere, og at der ikke ved nye rørlægninger af offentlige vandløb kan pålignes det offentlige et tilsvarende bidrag.' Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. april 1963 (lov nr. 171 af 3. maj 1963). Vandløbsloven er herefter blevet ændret flere gange på områder der er uden betydning for denne sag. Den 21. januar 1982 fremsatte miljøministeren forslag til lov om vandløb der skulle erstatte den dagældende vandløbslov (L 58, Folketingstidende 1981/82, 2. samling, tillæg A, sp. 1141ff). Lovforslagets 16 havde følgende ordlyd: ' 16. Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg, medmindre foranstaltningerne er omfattet af kap. 8 eller kap. 10.' Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår: 'Forslaget fastlægger hvilke indgreb i vandløbene, der betragtes som reguleringer og svarer til de indgreb vandløbsretten kan tillade efter gældende bestemmelser i vandløbsloven, jfr. vandløbslovens 20, stk. 4, hvorefter der bl.a. kan træffes bestemmelse om forandring i et vandløbs dimensioner, beliggenheden af vandløbet, herunder rørlægning på kortere eller længere strækninger....' 31, stk. 1, og 32 i lovforslaget havde følgende ordlyd: ' 31. Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden. 32. Vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Sager herom afgøres efter reglerne i kapitel 6.' 31, stk. 1, og 32 var indeholdt i lovforslagets kapitel 7 om vandløbenes vedligeholdelse under overskriften 'offentlige vandløb'. Af bemærkningerne til kapitel 7 fremgår: 'Vandløbsvedligeholdelsen har hidtil hovedsagelig haft til formål at sikre vandløbenes evne til afledning af vand. Normalt omfatter vedligeholdelsen fjernelse af grøde (vegetation) i vandløbets bund, opgravning af aflejret materiale samt slåning og afretning af vandløbets skråninger og kanter.... Hovedsigtet med forslaget til dette kapitel er, med udgangspunkt i den nye formålsbestemmelse, jfr. 1, at skabe mulighed for, at vedligeholdelse kan udføres under hensyntagen til recipientkvalitetsplanens målsætning for vandløbet, hvilket reelt betyder, at administrationen af vandløbets fysiske forhold koordineres med administrationen af vandkvaliteten....' Af bemærkningerne retsinformation.dk til 31, stk. bruger 1, og altid 32 en fremgår midlertidig at cookie bestemmelserne (session cookie) svarer på alle til gældende sider. En session ret. cookie udløber, når

6 Side 6 af 7 Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 1982 (lov nr. 302 af 9. juni 1982). Vandløbsloven er herefter ændret flere gange på områder der er uden betydning for denne sag. Ombudsmandens bemærkninger Spørgsmålet i sagen er om en udskiftning af rørene i Postrenden er en omlægning i vandløbslovens 32's forstand med den konsekvens at udskiftningen kan gennemføres som en lodsejerbetalt regulering, jf. vandløbslovens 24, stk. 1. Jægerspris Kommune og Miljøstyrelsen mener at rørudskiftningen er en omlægning som er omfattet af lovens 32. De mener at rørudskiftningen er et led i vedligeholdelsen af vandløbet som påhviler kommunen. De har i den forbindelse navnlig henvist til den sag som er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 215ff. I den sag pegede jeg på at det efter min mening må lægges til grund at en reparation i form af en udskiftning af en eksisterende rørledning, uden at vandløbet herved ændres, falder uden for området af regulering efter lovens 16. Endvidere anførte jeg at det ikke fremgår af vandløbsloven eller lovens forarbejder hvad der nærmere skal forstås ved en 'omlægning' af en rørledning efter vandløbslovens 32. Der er derfor flere muligheder for fortolkning af denne bestemmelse. Uanset hvilken af disse fortolkningsmuligheder der er rigtig, kunne udskiftningen af rørledningen i den pågældende sag dog ikke betragtes som en regulering, da der var tale om et privat vandløb. I den foreliggende sag er der imidlertid tale om et offentligt vandløb, og det har derfor betydning hvilken fortolkning af bestemmelsen der må anses for den rigtige. Som nævnt i den tidligere sag må en snæver ordfortolkning føre til at der ved en omlægning er tale om noget andet og mere end en reparation af en rørledning - også selv om reparationen indebærer en hel eller delvis udskiftning af ledningen. Det er dog min opfattelse at en fortolkning ikke alene kan baseres på bestemmelsens ordlyd, men også må inddrage andre relevante forhold, herunder formålsbetragtninger. Som anført af Miljøstyrelsen må formålet med 36, stk. 5, i den tidligere vandløbslov - som er videreført i 32 i den nuværende vandløbslov - antages at have været at begrænse det offentliges økonomiske byrde i forbindelse med vedligeholdelsen af rørlagte, offentlige vandløb. Jeg har herved lagt vægt på ordlyden af 36, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere vandløbslov. Heraf fremgår at kommunernes og amternes ansvar for vedligeholdelsen af offentlige vandløb begrænses af (blandt andet) bestemmelsen i 36, stk. 5. Jeg har også lagt vægt på Amtsrådsforeningens henstilling som (delvis) er citeret ovenfor, og som der er henvist til i bemærkningerne til 36, stk. 5. Af henstillingen fremgår blandt andet at det af nærmere angivne årsager ikke er rimeligt at det offentlige skal betale for en fornyelse af rørlagte offentlige vandløb. Herudover henviser jeg til en kendelse som Landvæsenskommissionen for Sønderborg Amtsrådskreds afsagde den 22. september Kendelsen er optrykt i Landvæsens- og overlandvæsenskommissionskendelser redigeret af Erik Hastrup, 1970, hæfte XXV, s. 11ff. Ved kendelsen antog landvæsenskommissionen blandt andet at en fuldstændig fornyelse af rørene i en 700 m. lang rørledning i et sognevandløb var en omlægning efter 36, stk. 5, i den daværende vandløbslov. Jeg mener derfor ikke at jeg har grundlag for at kritisere Jægerspris Kommunes og Miljøstyrelsens afgørelser i sagen om at en udskiftning af rørene i Postrenden er en omlægning efter vandløbslovens 32. For så vidt angår spørgsmålet om en omlægning af Postrenden er nødvendig, fremgår det af sagen at Jægerspris Kommune har besluttet at omlægge Postrenden, men at kommunen ikke har truffet afgørelse om gennemførelse af et konkret projekt. Det fremgår også at kommunen har fundet at omlægningen bør gennemføres fordi rørledningens tilstand er så dårlig at det ikke er fornuftigt at fortsætte med punktvise reparationer, og at Miljøstyrelsen ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse herom. Efter de regler der gælder for ombudsmandens virksomhed, kan jeg kun i begrænset omfang tage stilling til afgørelser der helt eller delvist bygger på særlig fagkyndig viden. En kontrol af de ingeniørfaglige vurderingers rigtighed - som er af afgørende betydning for om en omlægning af Postrenden er nødvendig - kræver en fagkundskab som ombudsmanden ikke har. Under min gennemgang af sagen har jeg derfor måttet begrænse min undersøgelse til at omfatte de juridiske spørgsmål i sagen - som f.eks. om sagen har været tilstrækkeligt oplyst, om alle relevante forhold er inddraget, osv. De har gjort gældende at myndighederne har tilsidesat proportionalitetsprincippet i denne sag, men De har ikke redegjort nærmere herfor. Da jeg som nævnt ikke kan tage stilling til den fagkyndige vurdering der har dannet grundlag for Jægerspris Kommunes afgørelse om at det var nødvendigt at foretage en omlægning af Postrenden, og da der ikke i sagen er oplysninger i øvrigt der bestyrker Deres opfattelse, har jeg ikke grundlag for at antage at proportionalitetsprincippet er blevet overtrådt. Under min gennemgang af de juridiske spørgsmål i sagen har jeg heller ikke fundet andre forhold som kan give mig anledning til kritik af Miljøstyrelsen og Jægerspris Kommune. Jeg kan derfor ikke foretage mig mere med hensyn til dette spørgsmål." NOTER (*1) Jf. om FOB Retsinformations 1995, s. 215ff. brug af cookies på siden Cookiepolitik

7 Side 7 af 7