Grønnebakken - uddannelsesplan for pædagogstuderende

Transkript

1 1 Grønnebakken - uddannelsesplan for pædagogstuderende Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af institutionen 2. Uddannelsesinstitution 3. Praktikken Forbesøg Praktikstart Læringsmål Forventninger, krav og muligheder Signalement Faglige kompetencemål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Grønnebakkens krav og forventninger til den studerende 4. Vejledning 5. Evaluering 6. Litteraturliste 1. Præsentation af institutionen Grønnebakken er en kommunal aldersintegreret daginstitution. Institutionen ligger på landet og er 1007 kvm stort og opført på en ca kvm stor grund, der er beliggende i et naturskønt område. Huset er et AA energi hus - et lavenergi hus med særlig tanke på at anvende grønne energikilder. Der er en lille vindmølle, der producerer strøm og et jordvarmeanlæg, som opvarmer huset. Der er plads til 90 børn i alderen 0-6 år. Institutionen har 3 grupperum med 12 vuggestuebørn i hvert rum samt 3 grupperum med 18 børnehavebørn i hvert rum. I august måned 2011 stod institutionen klar til, at ansatte og leder kunne påbegynde arbejdet og den 1. september 2011 kunne vi sige velkommen til de første børn i institutionen. Grønnebakken er et hus med et særligt idegrundlag. Et idegrundlag med kultur og natur som det bærende udgangspunkt for pædagogikken. Der er sammensat en bred vifte af ansatte med hensyn til alder, køn, interesse- og kompetenceområder, som vi prøver at drage nytte af i dagligdagen. Vi arbejder med en anerkendende og inkluderende tilgang til børnene, forældrene og hinanden. Dette skal danne ramme for det pædagogiske arbejde. Vi er 16 fastansatte medarbejdere inklusiv lederen, der er pædagoguddannet. Der er 6 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 1 studerende i børnehaven. I vuggestuen er der 5 pædagoger og 2 medhjælpere. Der er desuden tilknyttet en fast pædagogmedhjælpervikar. 2. Uddannelsesinstitution Det at være en uddannelsesinstitution og at have tilknyttet studerende betyder for os, at vi får ny viden og ny inspiration fra den studerende - vi holder os ajour i forhold til uddannelsen og kan følge nye tiltag indenfor vores fagområde. Vi bliver ligeledes udfordret og reflekterer over egen praksis, når den studerende undres og stiller spørgsmål i forhold til den pædagogiske praksis. Vi vil skabe et lærende miljø og give frihed til, at den studerende kan udvise ansvarlighed og selvstændighed. Vi vil prøve at sørge for, at den studerende har plads til og mulighed for at afprøve sine tanker og ideer i praksis. Vi giver feedback på den studerendes gøren og laden. Personalet har forskellige erfaringsgrundlag og vidensområder, som vi ønsker at dele med den studerende. Derudover vil den studerende have et fast punkt på vores dagsorden til team- og personalemøderne.

2 2 Vi har 2 praktikvejledere, der har taget praktikvejlederuddannelsen. Alle medarbejdere har et medansvar og skal være med til at støtte op omkring den studerendes uddannelsesforløb. Det er praktikvejlederen, der er den primære kontaktperson og som udformer skriftlig vurdering ved midtvejsog afsluttende evaluering. Ligeledes informerer praktikvejlederen lederen om praktikforløbet. Lederen er den praktikansvarlige og har hovedansvar for den studerende samt ansvar for, at de nødvendige rammer og forudsætninger er til stede for, at den studerende og praktikvejlederen kan leve op til deres forpligtigelser. Lederen afholder en vejledningstime, hvor der orienteres om institutionens opbygning, økonomi, administration, bestyrelse og eksterne samarbejdspartnere. Lederen og praktikvejlederen holder sig orienteret i forhold til nye uddannelsestiltag samt deltager i UC s møder. 3. Praktikken Forbesøg Den studerende får en rundvisning i huset og på legepladsen - får en fornemmelse af stedets fysiske rammer og muligheder, præsenteres for det øvrige personale, informeres omkring hverdagen, drøfter gensidige forventninger og muligheder med praktikvejlederen, orienterer om gennemgået undervisningsstof på UC, orienterer om sine ressourcer - status, udfylder ansættelsesbrev og børneattest, orienteres om tavshedspligt og mødetider, orienteres om rammer/forventninger til læringsmål, orienteres om sygeregler/raskmelding og spørges om eventuelle planer for afholdelse af ferie i praktikperioden. Praktikstart Den studerende får udleveret nøgle og alarmbrik. Der informeres om evakueringsplan og brandslukningsudstyrets placering. Desuden orienteres der om brugen af kalendere og diverse informationsbøger. Den studerende laver et opslag - en kort beskrivelse af sig selv med billede, som hænges på opslagstavlen. Der er en indkøringsperiode på ca. 14 dage, hvor den studerende får fornemmelse af husets gang, rutiner m.m. Læringsmål Den studerende skal skriftligt udarbejde læringsmål for praktikken. Det forventes, at den studerende inden praktikstart har udarbejdet et udkast til læringsmålene. De endelige læringsmål udarbejdes i samarbejde med praktikvejlederen. Forslag til læringsmål: Arbejde med et idegrundlag, hvor kultur og natur er det bærende udgangspunkt for pædagogikken, arbejde med en anerkendende og inkluderende tilgang til børnene, forældrene og hinanden, arbejde med "Den kreative platform", arbejde med "Social kapital", barnets almene udvikling, konflikthåndtering, pædagogens rolle og meget mere At have studerende betragtes som et fælles ansvar og det er bl.a. derfor vigtigt, at hele personalegruppen får kendskab til den studerendes læringsmål, som fremlægges og følges op på, på møder.

3 3 Forventninger, krav og muligheder Vi forventer, at den studerende i sin praktik viser engagement samt ønsker personlig- og faglig udvikling. Vi kan tilbyde en praktik med ansvar og muligheder for at afprøve forskellige ting. Den studerende skal føre praktikdokument, som ikke må indeholde navne - skal være anonymiseret. Praktikdokumentet skal være tilgængelig for personalet med mindre andet er aftalt. Jf. bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, er der følgende krav til praktikperioderne: 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.

4 4 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. a) b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. b) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. c) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. d) Internt og eksternt samarbejde. e) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Grønnebakkens krav og forventninger til den studerende 1. praktikperiode: Deltager i team- og personalemøder samt andre møder, der måtte have relevans for uddannelsen. Får indblik i rutinerne i institutionen. Får kendskab til aldersgruppen. Får indsigt og afprøvet færdigheder i faget - kobler teori og praksis. Øver sig i iagttagelser og laver skriftlige iagttagelser - herunder øver sig i at iagttage børn. Tør afprøve sig selv i forskellige situationer herunder øve sig i daglig forældrekontakt. Er aktiv i den daglige praksis og i det pædagogiske arbejde. Kan planlægge og udføre kortere forløb med en lille gruppe. Træner i at reflektere over egen og andres praksis. Er medansvarlig for eget udbytte af praktikken. Skriver praktikdokument. Overholder tidsfristen for, at få udarbejdet målene for praktikken (for praktik 2 og 3 indenfor de første 2 uger). Er bevidst om sin rolle som studerende og ansvarlig for sin egen uddannelse. Er aktiv og bidrager med punkter til vejledning.

5 5 Udarbejder sin egen midtvejsevaluering, som sammenholdes med praktikvejlederens og danner grundlag for den videre bearbejdning i praktikforløbet. Overholder aftaler og tidsfrister. 2. praktikperiode: Deltager i team- og personalemøder samt andre møder, der måtte have relevans for uddannelsen. Tilegner sig viden om børns udvikling relateret til aldersgruppen. Planlægger, udfører og evaluerer et projekt - projektets indhold aftales med praktikvejlederen (her anvendes Smtte modellen). Får en større forståelse for sammenhæng mellem teori og praksis. Er med til at drøfte pædagogiske holdninger. At opnå daglig forældrekontakt og øve sig i at formidle sin pædagogiske praksis over for forældrene. Stifter bekendtskab med eksterne samarbejdspartnere. Er reflekterende, spørgende og kommer med løsningsforslag i forhold til problematikker. Det forventes, at den studerende forholder sig undrende til den pædagogiske praksis og deler sine observationer med personalet. Dette kan foregå til team- og personalemøder. Udviser kompetence, selvstændighed og tager ansvar i forhold til det pædagogiske arbejde. Gøre sig overvejelser om betydningen af sin rolle som model i forhold til børn og forældre. Skriver praktikdokument. Overholder tidsfristen for, at få udarbejdet målene for praktikken (for praktik 2 og 3 indenfor de første 2 uger). Er bevidst om sin rolle som studerende og ansvarlig for sin egen uddannelse. Er aktiv og bidrager med punkter til vejledning. Udarbejder sin egen midtvejsevaluering, som sammenholdes med praktikvejlederens og danner grundlag for den videre bearbejdning i praktikforløbet. Overholder aftaler og tidsfrister 3. praktikperiode Deltager i team- og personalemøder samt andre møder, der måtte have relevans for uddannelsen. Planlægger, udfører og evaluerer et projekt - projektets indhold aftales med praktikvejlederen (her anvendes Smtte modellen). Har overblik og har iagttagelsesevner. Kobler teori og praksis. Er med til at drøfte pædagogiske holdninger. At gøre sig synlig i institutionen i forhold til børn, forældre, personale samt andre samarbejdspartnere. Er reflekterende, spørgende og kommer med løsningsforslag i forhold til problematikker. Det forventes, at den studerende forholder sig undrende til den pædagogiske praksis og deler sine observationer med personalet. Dette kan foregå til team- og personalemøder. Udviser kompetence, selvstændighed og tager ansvar i forhold til det pædagogiske arbejde. Skriver praktikdokument. Overholder tidsfristen for, at få udarbejdet målene for praktikken (for praktik 2 og 3 indenfor de første 2 uger). Er bevidst om sin rolle som studerende og ansvarlig for sin egen uddannelse. Er aktiv og bidrager med punkter til vejledning. Udarbejder sin egen midtvejsevaluering, som sammenholdes med praktikvejlederens og danner grundlag for den videre bearbejdning i praktikforløbet. Overholder aftaler og tidsfrister. 4. Vejledning Den studerende vil som udgangspunkt få 1,5 times vejledning om ugen. Vejledningen afholdes med den studerendes praktikvejleder, men der er mulighed for, at den studerende kan få vejledning af andre

6 6 ansatte. Den studerende kan bruge alle institutionens ansatte som sparringspartnere, ligesom de ansatte forventes at give den studerende feedback på det daglige arbejde. Den studerende udarbejder dagsorden til og referater af vejledningstimerne. Disse afleveres nogle dage før vejledning til praktikvejlederen. Referaterne godkendes og underskrives af den studerende og praktikvejlederen ved den efterfølgende vejledning. Det er et fælles anliggende mellem den studerende og praktikvejlederen at bestemme indholdet af vejledningstimerne. Det forventes, at man møder velforberedt. Praktikdokumentet kan indeholde episoder, som den studerende undres over, fik succes med, ting der kom bag på en eller noget man har behov for at vide mere om. Praktikdokumentet betragtes som et arbejdsredskab som løbende evalueres i forbindelse med vejledningen. 5. Evaluering Praktikken evalueres via vejledningstimer og praktikdokument. Praktikken midtvejsevalueres ved et møde, hvor den studerende, praktiklæreren og praktikvejlederen er til stede. Den studerende skal udarbejde en skriftlig dagsorden og er så vidt muligt den styrende ved samtalen - mødeleder. Praktikvejlederen er ansvarlig for at foretage slutevalueringen. 5. Litteraturliste: Læsestof om 0-6 årige: finde selv relevant litteratur "Anerkendelse i børnehøjde" af Berit Hertz og Frank Iversen Social kapital, kilde: Hvidbog, udgivet af Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Den Kreative platform. Aalborg Universitet har været udviklende ressource på "Den Kreative platform". Grønnebakkens eget materiale Redigeret den