Visualiseringer Holstebromotorvejen, delstrækningen mellem Holstebro og Mejrup

Transkript

1 2 Visualiseringer Holstebromotoren, delstrækningen mellem Holstebro og Merup Orsigtsplan for delstrækningen mellem Holstebro og Merup Herm Struer Lande Krydsene d Struerlande og Herm. Motoren mellem Herning og Holstebro Holstebromotoren blir omkring 40 km lang. Lineføringen går fra Holstebro N (rute 11) til Sinding nordst for Herning og videre frem til Sneberg, hvor motoren kobles sammen med den eksisterende motortrafik (rute 15) syd om Herning. Ved Gødstrup blir der forbindelse til det nye regionshospital. Proektet indeholder også en forlængelse af Nordre Ring nordst for Holstebro. Veen forlænges til Vilmelmsborg. Vedirektoratet regner med, at motorsstrækningen mellem Sneberg og forbindelsen til det nye hospital i Gødstrup åbner i 2017, mens resten af motoren åbner i Når Holstebromotoren åbner i 2018 blir resetiden til Holstebro og Nordstylland forkortet, og det blir mere sikkert at køre på strækningen. Samtidig vil motoren sikre gode adgangsforhold til det nye regionshospital i Gødstrup.

2 3 Visualiseringer Holstebromotoren, delstrækningen mellem Holstebrow og Merup Orsigtsplan for delstrækningen mellem Holstebro og Merup Ski Vium Tilslutningsanlæg d Ski Tidsplan for delstrækningen Holstebro-Merup anuar 2014 Detailbesigtigelse Frem til efteråret 2015 Sommeren 2015 Efterår 2015 Start af Slutningen af 2018 Ekspropriationer, hele eendomme Ekspropriationer til broer Ekspropriation til e Anlægsarbede broer og anlæg Hele motoren åbner

3 4 Jordfordeling Holstebromotoren, delstrækningen mellem Holstebro og Merup Eksisterende forhold inden ordfordeling - delstrækningen mellem Holstebro og Merup Fremtidige forhold efter ordfordeling - delstrækningen mellem Holstebro og Merup Jordfordeling Når der skal bygges en ny, er der som regel en række grundeere, der blir berørte af byggeriet enten fordi de skal afstå areal til en, eller fordi deres adgangsforhold blir ændret. Hvis en bygges i åbent land, kan det tit medføre, at en række grundeere - ofte landmænd - får deres areal skåret or af en. Formål Formålet med ordfordelingen er at begrænse ulemperne for de berørte landbrugseendomme. Det vil ofte ske d, at de enkelte eendomme så vidt muligt får samlet deres ord på den side af den nye, hvor bygningerne ligger. Samtidig generer færdslen med landbrugsmaskiner ikke trafikken på de offentlige e i så hø grad.

4 5 Jordfordeling Holstebromotoren, delstrækningen mellem Holstebro og Merup En plan for ordfordeling Vedirektoratet beder en ordfordelingskonsulent om at la en plan for, hvordan orden kan fordeles, så flest mulige får deres arealer samlet. Det er disse ordfordelingsplaner, som er vist her på vores plancherne.

5 6 Stø Holstebromotoren, delstrækningen mellem Holstebro og Merup Vedirektoratet arbeder løbende på at forebygge og begrænse støgenerne fra statens e. Vi arbeder hele tiden med udvikling af nye og bedre metoder til bekæmpelse af stø, og med at formidle viden til den danske sektor. Langs de eksisterende e sættes ind der, hvor støproblemerne er størst, og hvor der kan opnås mest mulig støreduktion for pengene. Støbekæmpelsen indgår som en del af anlægsproektet, når Vedirektoratet anlægger nye e eller udbygger de eksisterende. Støvl Alstrup Vilhelmsbor Alstrup Eksisterende støforhold før Nordre Ring forlænges Signaturforklaring - støplaner S 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 2,8 2,2 2,9 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 Alstrup 3 3,1 3,2 Støvl 3,3 3,4 1,4 1 1,1 1,2 1,3 3,5 Alstrup Vilhelmsbor Fremtidige støforhold i Nordre Rings forlængelse Hvad betyder støbelastet? Det er almindelig brugt, at områder eller boliger omtales som støbelastede, når støen er or grænseværdien for boliger på L den 58 db. Hvis støen er or 68 db, omtales området eller boligerne som stærkt støbelastede Hvor meget stø må der være? Når Miløstyrelsen fastsætter de ledende grænseværdier for stø, er der tale om en afning mellem de virkninger støen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn. Det er ca. -15 % af befolkningen der vil føle sig stærkt generet af støen d 58 db. Grænseværdierne er myndighedernes grundlag for at vurdere om et område er belastet med stø. Hvis støgrænserne orskrides, betragtes området som støbelastet. Orskrides grænseværdien fx d eksisterende boliger, findes der ikke en generel pligt til at nedbringe støen. Fakta om oplelse af stø Støbarometret her til høre illusterer hvor kraftige forskellige støkilder er i forhold til hinanden, målt i decibel (db). Som en tommelfingerregel kan man regne med, at ændringer i støniauer oples på følgende måde: 1 db er den mindste ændring et menneske er i stand til at opfatte. 3 db oples som en lille ændring. 5-6 db oples som en væsentlig ændring. 8- db oples som en stor ændring og lyder som en fordobling eller halring af støniauet. llustration: DELTA

6 7 Stø Ban en E sbe rg -Stru e r Holstebromotoren, delstrækningen mellem Holstebro og Merup er st Ve Skiv e nd Virum rlu Nø Herm Str rl ue de an n e und derl Søn Drø wten Ban en E sbe rg -Stru e r Eksisterende støforhold før en bygges - - mellem Struer Lande og Ski 12,2 12, ,9 12,3 12,4 12,5 12,6 12,7 12,8 12, ,1 13,2 13,3 13,4 11,8 11,7 11,6 11,5 er st Ve 11,4 nd Virum rlu Nø 11,2 11,1 11,9 Herm,8 Skiv e 11,3,7,6 Str rl ue,5 de an,4,3 Søn n e und derl,2 1,3 Drø wten Fremtidige støforhold i år mellem Struer Lande og Ski Signaturforklaring - støplaner Hvad er stø - hvordan oples stø? Vestø betragtes først og fremmest som en gene. Der er stor forskel på, hvordan forskellige mennesker opler stø. S 67-1,9($8 0 29(5 7(55 1 sammensætning, typen, kørehastigheden, ens fysiske omgilser og ret. Støens styrke måles i decibel, som forkortes til db. 0 db svarer til den laste lyd, et menneske kan høre, mens 120 db er så kraftig stø, at det gør ondt i ørerne. Mange faktorer spiller ind i forhold til, hvor meget stø, der kommer fra en, og hvordan støen oples. Det afhænger fx af trafikkens mængde og 6,*1$785(5, G% 9HMVW M 9HMEDQH 3URMHNW *UXQGNRUW %\JQLQJ )DFDGH SRLQW Eksisterende forhold inden ordfordeling Ka lsg år dv e Me p ru Sk Moseby ole Eksisterende støforhold før en bygges - - mellem Ski og Hattens Ka 13,4 13,5 13,6 13,7 13,8 lsg år dv e 13, ,1 14,2 14,3 14,4 14,5 14,6 14,7 14,8 14, ,1 15,2 15,3 15,4 15,5 15,6 15,7 15,8 15, ,1 16,2 16,3 16,4 kole ps ru Me Moseby 16,5 Fremtidige støforhold i år mellem Ski og Hattens Hvor meget stø må der være? Når Miløstyrelsen fastsætter de ledende grænseværdier for stø, er der tale om en afning mellem de virkninger støen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn. Det er cirka -15 % af befolkningen der vil føle sig stærkt generet af støen d 58 db. Grænseværdierne er myndighedernes grundlag for at vurdere om et område er belastet med stø. Hvis støgrænserne orskrides, betragtes området som støbelastet. Orskrides grænseværdien fx d eksisterende boliger, findes der ikke en generel pligt til at nedbringe støen. 16,6

7 8 Få mere at vide - om Holstebromotoren Få nyhedsbre direkte i din mailboks, så kan du holde dig orienteret om hvad der sker på proektet. Tag en postkort og se hvordan du kan tilmelde dig. Nyhedsbre via mail Få nyt om motorsbyggeriet direkte i din indbakke Holstebromotoren På direktoratet.dk/holstebromotoren kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, så det blir sendt direkte til din mailboks. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på direktoratet.dk/ holstebromotoren Vedirektoratet bygger motor mellem Herning og Holstebro. Holstebromotoren blir omkring 40 kilometer lang. Lineføringen går fra Holstebro N (rute 11) til Sinding nordst for Herning og videre frem til Sneberg, hvor motoren kobles sammen med den eksisterende motortrafik (rute 15) syd om Herning. nyhedsbrev i indbakken direktoratet.dk/holstebromotoren Læs mere om proektet, se orsigtsplaner og foto samt find oplysninger om kontaktpersoner på proekthemmesiden