Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats

Transkript

1 Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Telefon [email protected] Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats Juni 2009

2 Indhold 1 Indledning Sådan fremmes energibesparelser i bygninger Oversigt over identificerede barrierer og virkemidler Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden Virkemidler, der fremmer implementeringen En fokuseret indsats Litteratur Side 2 af 57

3 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. Videncentret er etableret af Energistyrelsen i Centret er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar Et konsortium bestående af Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegand og Maagøe Aps samt KommunikationsKompagniet står for driften af centret med Dansk Energi, DTU og Sebra A/S som faste underleverandører. Videncenter for energibesparelser i bygninger har til formål at samle og formidle viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncentrets mission er at servicere byggeriets parter og medvirke til, at de opnår styrkede kvalifikationer og incitamenter til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Denne rapport er udarbejdet som et led i Videncentrets aktiviteter idet det blev vurderet nødvendigt at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om barrierer og virkemidler. Det er målet med rapporten, at den skal bidrage til at skabe forståelse hos de enkelte aktører om behovet for deres indsats. Rapporten vil blive anvendt i Videncentrets videre arbejde med udvikling og implementering af energibesparende løsninger. I den sammenhæng vil Videncentret arbejde for at udvikle løsninger som tager hånd om de barrierer som implementeringen giver anledning til. Vicencentrets opgave er derfor ikke kun at udvikle de tekniske løsninger, men også at fremme de økonomiske, ansvarsmæssige og informationsmæssige sider af implementeringen. Det skal dog understreges, at Videncentret ikke alene kan stå for implementeringen idet flere løsninger kræver andre aktørers aktive indsats. Rapporten er udarbejdet for Videncentret af Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps i samarbejde med Ole Michael Jensen, SBi og Maria Rizzo, Viegand & Maagøe Aps. Undervejs har mange forskellige parter bidraget med input til forståelse af såvel barrierer og virkemidler, og Videncentret vil gerne rette en stor tak til alle for denne indsats. Videncentret er klar over at rapporten næppe giver et fuldstændigt overblik over emnet, idet det kan behandles ud fra mange forskellige synsvinkler, og idet det desuden forandrer sig over tid. Der er derfor tale om et øjebliksbillede. Skulle du som læser findes mangler ved rapporten vil Videncentret gerne have tilbagemeldinger herom. Videncenter for Energibesparelser i bygninger Juni 2009 Side 3 af 57

4 2 Sådan fremmes energibesparelser i bygninger De fleste er klar over, at det er vanskeligt at få gang i energibesparelser i eksisterende bygninger. Talrige undersøgelser peger på en lang række barrierer som forklaring. Selv de mest brugerøkonomisk fordelagtige muligheder bliver ikke gennemført i praksis heller ikke selv om virkemidlerne er mange. Denne rapport tager udgangspunkt i de mange eksisterende undersøgelser. En liste over den anvendte litteratur findes sidst i rapporten. Rapporten indeholder en sammenhængende fremstilling af de problemstillinger, der peges på. Hen over disse lægges en konkret metode, som på det operationelle plan viser, hvordan vi kan komme videre. Metoden er beskrevet i bogen Vinderkoncepter /1/. I al sin enkelthed går metoden ud på, at betragte energibesparelser som produkter og ydelser, som samfundet vil forsøge at få borgerne til at aftage. Her er det en udfordring, hvordan man rammer rigtigt hos brugerne, altså hvordan man opnår, at de faktisk motiveres til at købe de løsninger, der peges på. Der skal være incitamenter for hele værdikæden Udgangspunktet er byggeriets værdikæde. Fokus på alle led i værdikæden er vigtigt, hvis man skal sikre sig, at energibesparelser giver mening for den enkelte bruger. Med begrebet bruger henvises der ikke kun til "produktets" slutbrugere, men om hele byggeriets værdikæde bestående af: Producent og forhandler, ingeniør, arkitekt, håndværkere, entreprenører, finansiering samt ejere, lejere og brugere af en bygning: Opmærksomhed mod alle led i værdikæden er væsentligt, fordi hver aktør på sin måde kan have stor indflydelse på, om borgerne rent faktisk tager imod et produkt, typisk en løsning, der skal anvendes på en konkret bygning. Undersøgelser viser f.eks., at håndværkere er den væsentligste kilde til information, når det gælder energibesparelser i private boliger. Har investeringerne imidlertid et sådant omfang, at det er nødvendigt at involvere finansieringsinstitutioner, er det væsentligt, om disse er motiverede til at inddrage den forventede besparelse i kreditværdighedsvurderingen. Det gælder kort sagt om at sikre, at alle led i kæden arbejder positivt med, hvis det for alvor skal lykkes at gennemføre energibesparelser i større omfang. Side 4 af 57

5 Der skal være incitamenter til stede i alle led i værdikæden. Hvis f.eks. håndværkeren har større fortjeneste ved at installere en mindre effektiv kedel, vil han næppe gå efter energieffektivitet, med mindre han møder gode argumenter for dette, f.eks. i form af særlige tilskud, en særlig efterspørgsel eller lovkrav. En del energibesparelser i bygninger vedrører områder/produkter, der ikke har særlig stor forbrugerappeal. I den situation er håndværkerens råd særlig afgørende for forbrugernes valg af energirigtige løsninger. Det er hensigten, at en fokuseret indsats for de udvalgte komponenter/produkter tager udgangspunkt i, at indsatsen skal give mening for hele værdikæden. Der vil være behov for en koordineret indsats, som kan inkludere både lovgivning, tilskud, efteruddannelse, kampagner, positivlister og meget andet. Analyse af barriererne danner grundlag for valg af virkemidler Med udgangspunkt i byggeriets værdikæde er der som grundlag for denne rapport foretaget en analyse af en lang række hidtil gennemførte undersøgelser for på den måde at identificere barrierer og virkemidler. Det blev hurtigt klart, at langt de fleste undersøgelser fokuserer på slutbrugerne, nemlig bygningsejerne, mens interessenterne i byggeriets øvrige værdikæde kun sporadisk er berørt. Derfor er der gennemført en række interviews med den øvrige del af værdikædens aktører for at tegne et klarere billede af de barrierer og virkemidler, som har betydning for dem. I oversigten er medtaget alle de fundne udsagn om barrierer og virkemidler. Fokus på slutbrugerne afspejles i en tilsvarende større detaljeringsgrad, hvad angår forholdene omkring disse. Det betyder ikke, at barriererne nødvendigvis er størst her. Det har ikke været undersøgelsens formål at foretage en egentlig udvælgelse og prioritering af hvilke initiativer, der skulle sættes i gang for at overvinde de identificerede barrierer. Til gengæld er det nødvendigt, at være bevidst om nuancerne omkring de enkelte brugergrupper: Bygningsejere består af både mænd og kvinder med hver deres værdier, interesser og holdninger. De består også af ejere af forskellig kaliber fra ejere af store boligejendomme og erhvervsbygninger til ejere af parcel- og sommerhuse - hver med deres individuelle forudsætninger og økonomiske muligheder. Håndværkere er ikke bare håndværkere, men elektrikere, smede, tømrere osv. hver især med deres tilgang til byggeriet og deres traditioner for at lære nyt. Hovedvægten i rapporten er lagt på barrierer og virkemidler i forbindelse med renovering af enfamiliehuse. Barriererne ændrer sig over tid. Det har været i tydeligt i forbindelse med finanskrisen. I en lang periode med meget stor efterspørgsel på håndværksydelser har det ikke givet mening for det enkelte håndværkerfirma at tage nye metoder ind. Der har simpelt hen været nok at lave. Nu, hvor efterspørgslen er vigende, ses en stigende interesse for at skabe nye markeder. Det ses f.eks. på byggebranchens store indsats for at sætte gang i renoveringsmarkedet. Så timingen med at sætte skub i byggebranchens fokus på energirenovering i 2009 er derfor god i forhold til perioden op til finanskrisen udbrud. Derimod er timingen i forhold til bygningsejerne måske ikke så god, idet langt de fleste energibesparende foranstaltninger især er rentable hvis de gennem- Side 5 af 57

6 føres i forbindelse med andre bygningsarbejder, og da byggeriet lige nu er sat næsten i stå, er muligheder for dette yderst begrænsede. Eksempel på en fokuseret indsats: Kondenserende kedler Kondenserende kedler blev op gennem 1990'erne søgt indført i Danmark, men uden held. Kondenserende kedler er væsentligt bedre end konventionelle kedler, og brugerøkonomien er i top. Undersøgelser viste, at brugerne ikke var opmærksomme på disse kedler, og at installatørerne ikke var glade for produktet, dels fordi de havde dårlige oplevelser fra den første generation af kondenserende kedler, dels fordi det var vanskeligere at installere de kondenserende end traditionelle kedler. Installatørerne måtte tit tilbage flere gange og justere. Barriererne for installatørerne var derfor, at de havde mere besvær med at installere de kondenserende kedler end de konventionelle. Samtidig var det vanskeligt for installatørerne, at overbevise kunderne om, at de skulle vælge et dyrere produkt, fordi kunderne ikke betragtede installatørerne som en uvildig kilde til information. Endelig fik installatørerne heller ikke dengang del i besparelsen. Det gav altså ikke mening for langt de fleste installatører at forsøge at sælge kondenserende kedler. For kunderne var problemet primært, at de ikke kendte til produktet. Sekundært manglede der troværdig information om, hvor store besparelser man kunne opnå. Energistyrelsen valgte på baggrund af analysen at foretage en kampagne for at fremme udbredelsen af kondenserende kedler. Formålet var at flytte salget fra de konventionelle kedler til de kondenserende. Kampagnen gav så gode resultater, at den kan tilskrives en stor del af fortjenesten for, at der i dag næsten udelukkende opsættes kondenserende kedler. Kampagnen, der løb af stabelen sidst i 1990'erne, bestod af følgende elementer: En uddannelsesindsats over for installatørerne, så de blev fortrolige med at installere kedlerne Oprettelse af positivlister over uddannede installatører Oprettelse af positivlister over de kondenserende kedler Tilskud til forbrugere, der valgte kondenserende kedler (fra 1999 til 2001) Informationskampagne over for forbrugerne gennem information om kedlerne i Forbrugerstyrelsens Råd og Resultater (nuværende Tænk), gasselskabernes abonnementsblade mv. Kampagnen førte til en hastigt stigende udbredelse af kondenserende kedler. Fra 2006 stiller bygningsreglementet krav om, at kun kondenserende kedler må anvendes. Side 6 af 57

7 Eksemplet viser, at det er muligt at nå langt når indsatsen fokuseres. Det skal også understreges, at de valgte virkemidler blev valgt og var egnede ud fra formålet om at flytte det eksisterende salg. Hvis formålet derimod havde været at sætte gang i udskiftningen af de mange forældede primært oliekedler, som stadig er i drift, ville både barrierer og virkemidler have været nogle andre. En fokuseret energispareindsats Det skal understreges, at den gennemførte analyse ikke er dækkende på alle indsatsområder. Dertil kommer, at ikke alle indsatsområder er omfattet af de samme barrierer, bl.a. fordi hvert indsatsområde har sin egen logik og sine egne forudsætninger. F.eks. er der stor forskel på de barrierer og virkemidler, der gør sig gældende, når indsatsen drejer sig om tilstrækkelig afkøling af returvandet i fjernvarmeanlæg sammenlignet med dem, der gør sig gældende, når indsatsen handler om at fremme indkøb af energieffektive apparater. Det er derfor nødvendigt at opbygge en fokuseret indsats hvor hvert indsatsområde belyses med særskilte analyser af barrierer og virkemidler for at se på, om disse også giver mening for brugerne i værdikæden. Om rapporten Denne rapport er udarbejdet som et led i de opgaver, som Videncentret for energibesparelser i bygninger har påtaget sig. Videncentrets hovedmålgruppe er byggeriets partere, dvs. håndværkere, entreprenører, ingeniører og arkitekter. Videncentret ønsker med denne rapport at pege på de muligheder og betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan gennemføres en succesfuld implementering af energibesparelser i eksisterende bygninger på samme måde som det skete for de kondenserende kedler. En del af denne opgave ligger uden for Videncentrets rammer idet en række af virkemidlerne ligger i hænderne på andre parter. Det er derfor op til andre parter at give deres bidrag. Rapporten indeholder følgende afsnit: Oversigter over barrierer og virkemidler, som er fundet via litteraturstudiet suppleret med de barrierer og virkemidler, som er afdækket gennem interviews med udvalgte brugergrupper i hele byggeriets værdikæde. En detaljeret gennemgang af barrierer og virkemidler med fokus på økonomi, ansvar og garanti, uddannelse og information samt andre barrierer og virkemidler. Et forslag til opbygning af en fokuseret indsats baseret på en afdækning af det teknisk økonomiske potentiale og på baggrund heraf en undersøgelse af barrierer og egnede virkemidler samt opstilling af en plan for en fokuseret indsats. Det er håbet, at rapporten kan skabe klarhed og overblik over de muligheder, der er for at øge omfanget af energirenoveringer. Side 7 af 57

8 3 Oversigt over identificerede barrierer og virkemidler Dette kapitel indeholder i skematisk form et overblik over de barrierer og virkemidler der er identificerede. Kapitlet indeholder i skemaform 2 oversigter: 1. Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden, skema 1 2. Virkemidler, der kan øge incitamenterne, skema 2 I konkrete tilfælde er det selvfølgelig nødvendigt at gennemtænke, om der er andre forhold, som er relevante at tage i betragtning, før den videre indsats fastlægges. I nogle tilfælde vil de fundne barrierer sandsynligvis være for store, så indsatsen må droppes, også selvom der er et fornuftigt potentiale. Barrierer og virkemidler er yderligere beskrevet i kapitel 4 og 5. De identificerede barrierer og virkemidler er opdelt i henhold til byggeriets værdikæde: Producent og forhandler Ingeniør og arkitekt Håndværker og entreprenør Finansieringsinstitutioner Ejere, lejere og brugere af en bygning Registreringen omfatter alle de fundne barrierer, uden at der på forhånd er taget stilling til størrelsen/væsentligheden af disse. Dette er sket for ikke på forhånd fjerne fokus fra væsentlige detaljer i enkelttilfælde. Barrierer og virkemidler er på sin side opdelt i Økonomi Ansvar og garanti Uddannelse og information Andre barrierer Det fremgår af skema 1 og 2, at antallet af barrierer og virkemidler er omfattende. Det skal dog understreges, at ikke alle barrierer og alle virkemidler er lige relevante i alle situationer. Det er derfor nødvendigt for hvert enkelt indsatsområde at vurdere hvilke barrierer/virkemidler, der er relevante. Skemaerne kan anvendes som støtte i denne proces. Side 8 af 57

9 Skema 1. Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden. Se yderligere beskrivelse i kapitel 4 Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Økonomi Energien er ikke dyr nok til, at det kan betale sig at spare Arkitekter og ingeniører har ikke nogen egenfordele af besparelserne Innovation koster penge, og måske mangler patentmulighederne Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele af besparelserne Svingende energipriser gør det svært at operere med faste tilbagebetalingstider Energiforbrug er usynligt og upåvirkeligt Uforståelige regninger Fjernvarmens tarifsystem betyder, at det ikke kan betale sig at spare Projektering af energieffektive bygninger kræver flere timer Dyrere at gå nye veje Den traditionelle honorering er en barriere Varierende energipriser komplicerer sagen Kan de bedre løsninger afsættes? De internationale markeder er vidt forskellige De økonomiske fordele for kunderne er små Energipriserne varierer Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Svært at finde rundt i de nye finansieringsmuligheder Den faktiske besparelse er ofte mindre end den teoretiske Håndværkerpriser er ugennemskuelige og større end forventet Rammebeløb for almennyttigt byggeri er for lavt til lavenergibyggeri Udbudsbetingelserne f.eks. ved totalentrepriser stiller ikke krav om energieffektivitet Forvirring om, hvad der kan betale sig Ejendommens salgsværdi forøges ikke med energieffektivisering Problemstillingen: ejer og lejer Nye huse opføres ofte af developere, som ikke har ansvaret for de senere energiomkostninger Ansvar og garanti Værdien og restlevetiden af bygningen tages ikke i betragtning Mange har håndværkerskræk Arkitekter og ingeniører kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger Helt nye produkter giver stort ansvar Håndværkere kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger. Uddannelse og information Bygningsejerne mangler viden om det faktiske energiforbrug Ejere lejere og brugere kender ikke besparelsespotentialet Ejere lejere og brugere mangler konkrete muligheder for råd og vejledning Specialuddannede håndværkere er svære at finde Ingeniører og arkitekter mangler energirigtige detailløsninger Der mangler viden og overblik over helheden Stort behov for efteruddannelse Kender kun eget produkt mangler overblik over helhed Entreprenørerne mangler standardløsninger Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser IT adgang findes ikke på arbejdsstedet Bygningsreglementets krav er svære at bruge i praksis Nuværende løsninger kræver en stor involvering af bygningsejeren Andre barrierer Husejerne ved ikke, at forbedringerne giver øget komfort Bygningbrugerne er ikke bevidste om uheldig adfærd Timing mangler Bygningsejerne har ikke viden om optimal drift af bygningen Energieffektivitet begrænser arkitekternes designfrihed Byplanvedtægter kan umuliggøre forbedringer Manglende opfølgning på Bygningsreglementets krav Manglende tradition for samarbejde i byggebranchen Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Håndværkere er ikke sælgere Finansieringsinstitutioner Banker og kreditforeninger indregner ikke besparelser Håndværkertilbud ved mindre jobs er ufuldstændige Håndværkeraftaler mangler standardisering Tilbagebetalingstiden for energibesparelser er ofte for lang Finansieringsinstitutioner kan ikke vurdere energibeparelsesprojekternes effekt Bankernes boligrådgivere mangler viden og forståelse for energibesparelser.

10 Skema 2. Hvilke virkemidler kan øge incitamenterne? Se yderligere beskrivelse i kapitel 5 Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Økonomi Energiprisen kan indeholde incitamenter til besparelser Tilskud fremmer incitamenterne Forventninger om en høj energipris kan være incitament til besparelser Mere fokus på energibesparelser i forbindelse med andre bygningsarbejder Gør projekteringen enklere Konkurrence på lige vilkår Rammebeløbene skal tage højde for særligt energieffektivt byggeri Certificerede håndværkere kræver mindre opfølgning på byggepladsen Nye krav bør meldes ud i tide Lovkrav bør gå på de enkelte bygningskomponenter/-dele Bedre beskrivelser fra arkitekt og ingeniør giver færre fejl Lovkrav til bygningsdele og komponenter gør det enklere Enklere beregningsmetoder for besparelser Energiforbruget kan gøres mere synligt Højere honorar ved energirigtig projektering Finansieringsmulighederne kan integreres i løsningerne Skærpet lovgivning i forbindelse med forsikringssager Forventningerne til besparelserne bør være realistiske Besparelsen bør følge investeringen Ansvar og garanti Investor skal have gavn af investeringen Håndværkerskræk skal håndteres Overblik over kvalitets- og forsikringsordninger Service i forbindelse med projekterne Tilskud, når nye produkter afprøves Ingeniørers og arkitekters ansvar skal aflastes Bedre forsikringsordninger, når nye løsninger afprøves Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Certificering letter salgsarbejdet Standardløsninger reducerer rådgivningselementet SBI-anvisninger og BYGerfa-blade reducerer ansvaret Uvildig information styrker husejernes valg Uddannelse og information Let adgang til specialister Produktrettet strategi baseret på standardløsninger vil gøre det lettere Forbedret og synlig energimærkningsordning Energiforbruget bør være synligt i salgssituationen Synliggørelse af bygningens energitab Alternativt kreditlånetilbud Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser Forståelige driftinstruktioner Bedre organisering, hvor flere håndværkere er involveret Informationskampagner for non-energy benefits Produktlister/energimærkning letter sagsgangen Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Standardiserede lavenergikoncepter letter samarbejdet med bygherren Standardisering af driftsinstruktioner Løsninger kan udvikles i samarbejde mellem industri og forskning Energirigtige produkter skal være mere synlige Produktinformationer kan standardiseres Forhandlerne har brug for mere viden Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Driftsinstruktioner skal gennemarbejdes Mere synlighed af energirigtige produkter Her og nu besparelser eller besparelser ved renoveringer Produktinformationer skal standardiseres Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Mock-ups kan give håndværkerne en hands on -oplevelse af mulighederne Andre virkemidler Visualisering af løsninger hjælper bygningsejerne Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Den rette timing fremmer forståelsen Byplanvedtægter trænger til et eftersyn Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Energikrav skal tidligt ind i forhold til byggeprocessen Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Fokuserede kampagner reducerer antallet af overflødige tilbud Finansieringsinstitutioner Enklere beregningsmetoder for besparelser Bedre kundeaftaler fjerner tvivl om entreprisens indhold Personale i banker og kreditforening skal lære om energibesparelser Håndværkertilbud skal være overskuelige for finansieringsinstitutionerne Adgang til uvildig information letter arbejdet Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder

11 Skemaerne kan bruges til at danne et hurtigt overblik over barrierer og virkemidler i forbindelse med en konkret indsats. Udgangspunktet for indsatsen er, at det teknisk og økonomisk er muligt at gennemføre indsatsen dvs. at der er et potentiale for en indsats. Det skal understreges, at langt de fleste barrierer og virkemiddelundersøgelser, der er udarbejdet, har slutbrugerne dvs. bygningsejerne som omdrejningspunkt, mens barriererne for de øvrige dele af værdikæden er mere sparsomt belyst. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har mindre betydning, men det vil i det konkrete tilfælde være nødvendigt at undersøge, om der er andre barrierer, som har betydning end dem, der er nævnt i skemaerne. Eksempel: kondenserende kedler fortsat fra forrige kapitel Tager man eksemplet om de kondenserende kedler fra forrige kapitel kan se, at følgende barrierer og virkemidler blev taget i anvendelse. Identificerede barrierer i forbindelse med kondenserende kedler, jf. eksempel i forrige kapitel: Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Entreprenører og håndværkere Producenter og forhandlere Finansieringsinstitutioner Økonomi Forvirring om, hvad der kan betale sig Kan de bedre løsninger afsættes? Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele af besparelserne Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Ansvar og garanti Uddannelse og information Håndværkere skulle anbefale produkter der tidligere havde givet problemer Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser Andre barrierer Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Side 11 af 57

12 Anvendte virkemidler i forbindelse med kondenserende kedler, jf. eksempel i forrige kapitel Økonomi Ansvar og garanti Ejere lejere og brugere Tilskud fremmer incitamenterne Tilskud, når nye produkter afprøves Uvildig information styrker husejernes valg Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Nye krav bør meldes ud i tide Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Entreprenører og håndværkere Certificering letter salgsarbejdet Finansieringsinstitutioner Uddannelse og information Let adgang til specialister Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Energirigtige produkter skal være mere synlige Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Andre virkemidler Produktlister/ energimærkning letter sagsgangen Forhandlerne har brug for mere viden Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Anvendelse af skemaerne Eksemplet med kedlerne viser hvordan skemaerne kan anvendes. Her var udgangspunktet en ændring af markedet for kedler således at der blev installeret flere kondenserende kedler i private boliger. Nogle af leddene i byggeriet værdikæde falder i dette tilfælde helt ud, fordi de normalt ikke er involveret i produktets værdikæde. Det gælder i dette tilfælde f.eks. finansieringsinstitutioner. For andre indsatser vil problemstillingerne være anderledes. Side 12 af 57

13 4 Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden I dette kapitel redegøres der for de barrierer, der er identificeret, og som kan tænkes at eksistere i forhold til en større udbredelse af energibesparelser. Barriererne er opdelt i: Økonomiske barrierer Ansvar og garantimæssige barrierer Mangel på uddannelse og information og Andre barrierer Økonomiske barrierer. Her er tale om de økonomiske barrierer, der nedsætter incitamentet til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i eksisterende bygninger. Her er den helt grundlæggende barriere for en markedsbaseret indsats, at det skal kunne betale sig. Dette rummer imidlertid mindst to problemstillinger. Den ene handler om, at man taler om det store uudnyttede potentiale, men sjældent skelner mellem de investeringer, som samfundsmæssigt kan betale sig, og de investeringer, der betaler sig for den enkelte bruger. Ideelt set burde der ikke være forskel, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis i praksis. Således er de samfundsmæssige analyser af potentialer ofte baseret på en gearet indsats, dvs. en indsats, der er gjort billigere, fordi initiativerne gennemføres i større omfang end hidtil. Prisen for at gennemføre en renovering er derfor ikke nødvendigvis den, der gælder her og nu. Den anden problemstilling vedrører det forhold, at det som regel forudsættes, at forbrugere vil gennemføre en energibesparelse, hvis besparelsen er økonomiske rentabel. Sådan forholder det sig imidlertid ikke praksis, både fordi der ofte er ekstra regninger, og fordi omkostninger er meget andet end økonomi. I forbindelse med byggearbejder kan det også handle om organisatorisk besvær, støj, møg og uforudsigelighed samt kvalitetssikring, oprydning og haverenovering. Ansvar og garantimæssige barrierer. Ansvar og garanti handler i høj grad om, at det giver et øget ansvar at afprøve nye løsninger. Derfor er det væsentligt for alle byggeriets parter, at ansvaret fordeles. Det kan være svært at finde nogen, der vil tage ansvaret for helheden, især hvis det drejer sig om nye produkter og løsninger. Hvis en producent har leveret et nyt produkt på markedet, vil denne have ansvaret for Side 13 af 57

14 sit produkt. Men hvis det drejer sig om nye systemer, hvor der ikke kun er én producent, vil det ofte være bygherren, der må tage ansvaret for den endelige løsning. Rådgiveren har som den professionelle part dog til opgave at forelægge risikoen og ansvaret for bygherren, således at denne kan træffe beslutningen, men tit kommer en del af ansvaret alligevel til at hvile på bygherrens skuldre. Håndværkere påtager sig normalt ikke er rådgiveransvar og vil derfor sjældent være motiverede til at afprøve nye løsninger, uden at en rådgiver er indblandet. Mangel på uddannelse og information. Uddannelse og information handler om, at den information, der måske er til rådighed, opleves relativt upræcist for den enkelte, og den er ikke altid til rådighed, når komponenter skal udskiftes. Hverken bygherre, håndværker eller rådgiver er måske helt opdateret, hvad angår de muligheder der er for at vælge energieffektive produkter og løsninger. I en akut udskiftningssituation indgår energieffektivitet måske ikke i beslutningsprocessen. Som rådgiver kan man også opleve, at det er vanskeligt at finde frem til brugbar, troværdig og dækkende information. Byggebranchen oplever at et stort antal professionelle ikke deltager i formel efteruddannelse. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke sker en opkvalificering af viden men at den sker ujævnt og uden kvalitetssikring som på formelle kurser. Andre barrierer. Ud over barrierer knyttet til økonomi, ansvar og viden kan der opstå barrierer af mere eller mindre individuel karakter. Sådanne barrierer kan være manglende personlige ressourcer, tid og ulyst til at gå i gang med renoveringsopgaver og usikkerhed overfor resultatet både funktionelt og æstetisk. I et forsøg på at adressere de enkelt barrierer er de i det følgende fordelt på de enkelte led i værdikæden jf. indledningen. Værdikæden er sammensat af følgende grupper: Ejere, lejere og brugere af bygninger Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Finansieringsinstitutioner herunder ESCO Der eksisterer modstridende interesser inden for de enkelte led i værdikæden, hvorfor listen i nogle situationer vil forekomme stærkt forenklet. De enkelte led i værdikæden skal ses som arketyper, velvidende at de enkelte led ikke fuldt ud repræsenterer alle grupper. Derfor kan der godt indenfor en gruppe findes enkeltpersoner og enkeltvirksomheder, som netop lever af at være gået imod strømmen. Side 14 af 57

15 4.1 Ejere, lejere og brugere af bygninger Økonomiske barrierer Langt de fleste undersøgelser af barrierer fokuserer på ejere, lejere og brugere samt disses mangel på initiativ. Der er stor fokus på de økonomiske grunde, selvom der kan være mange andre årsager til manglende initiativ. I det følgende gennemgås først rækken af økonomiske barrierer. Energien er ikke dyr nok til, at det kan betale sig at spare En grundlæggende økonomisk barriere er energiprisen og dens variation. I mange år har de stigende energipriser været genstand for debat og offentlig opmærksomhed. De store udsving i oliepriserne på verdensmarkedet slår dog ikke fuldt igennem hos forbrugeren, fordi en række omkostninger til raffinering, distribution, afgifter mv. har væsentlig betydning for forbrugerens pris og ikke påvirkes af råvareprisens op- og nedture. En realitet er det også, at energi til husholdningsforbrug ikke procentvis er steget mere end det, der er til rådighed til forbrug i øvrigt. Desuden kan man se, at el kun udgør 6 8 % af det samlede forbrug, og at forbrugsudgiften til energi ikke er vokset nær så meget som det øvrige forbrug /14/. Figur 1. Figurerne viser, husstandenes årlige forbrug i alt samt udviklingen i el og varmes andel heraf. Det fremgår at alle kategorier har haft betydelige stigninger i forbruget samt at forbruget til el og varme ligger nogenlunde konstant på 6 8 % af det samlede forbrug. Kilde Danmarks Statistik På den baggrund oplever husholdninger ikke, at forbruget til el og varme er noget, der tynger budgettet. Målt i absolutte kroner er de øvrige udgifter og købekraften i samme periode steget langt mere. I praksis betyder det, at energiudgiften i sig selv ikke indeholder incitament til at spare. Svingende energipriser gør det svært at operere med faste tilbagebetalingstider Udviklingen i udgifterne til energi stiger ikke jævnt, men rummer store årlige udsving. Det vanskeliggør de beregninger af tilbagebetalingstid mv., som typisk foretages, når energispareprojek- Side 15 af 57

16 ter skal begrundes og efterfølgende sættes i værk. De forskellige priser på varme afhængig af opvarmnings og afregningsformer betyder desuden, at man ikke kan basere projektøkonomien på en generel kalkule, men hele tiden må tage et konkret udgangspunkt og samtidig gøre forsøg på at gætte kvalificeret på den fremtidige energipris. Figur 2. Illustration: Olieprisens op- og nedture fra juni 2008 til juni 2009 (dollar pr. tønde), her nordsøolien Kilde: Energiforbrug er usynligt og upåvirkeligt Energiudgifterne er usynlige for de fleste bygningsejere, fordi de typisk betaler energiudgifterne over betalingsservice, og derfor ikke hæfter sig ved forbrugets størrelse og omkostningerne forbundet hermed. Desuden betragtes det ofte som en upåvirkelig udgift. En bankrådgiver udtrykte det således: energiudgifter opskriver vi typiske med 2 3 % om året, når vi lægger budget for kunderne. Uforståelige regninger Mange forbrugere forstår ikke de udsendte regninger, og forbrugerens enhedspris fremgår ikke direkte af regningen. Der er derfor svært at gennemskue, hvor stort det faktiske forbrug er i KWh el, MWh fjernvarme, liter olie eller kubikmeter gas. De fleste er således ude af stand til at fortælle, hvor stort deres faktiske forbrug er. Side 16 af 57

17 Figur 3. Udsnit af a conto regning fra EnergiNord. Den samlede enhedspris for el fremgår ikke af fakturaen. Kan man selv regne det ud? Fjernvarmens tarifsystem betyder, at det ikke kan betale sig at spare En væsentlig faktor er de faste afgifter, som varierer meget afhængig af forsyningsselskab. For nogle forsyningsformer f.eks. fjernvarme kan de faste afgifter være ganske betydelige, hvilket medfører at det mange steder ikke kan betale sig at spare på energien. I gennemsnittet betaler fjernvarmekunder 33 % i faste afgifter, og over fjernvarmekunder betaler mere end 50 % af varmeregningen i faste afgifter. Da fjernvarme samtidig er en af de billigste opvarmningsformer, betyder det, at det i sådanne områder sjældent er muligt at gennemføre rentable energibesparelses foranstaltninger. Svært at finde rundt i de nye finansieringsmuligheder I en årrække har der generelt været rigtig gode finansieringsmuligheder for besparelser, hvilket skyldes store friværdier og lave renter. De to vigtigste finansieringsmuligheder har hidtil været banker og kreditforeninger. Nogle forsyningsselskaber er imidlertid begyndt at tilbyde lån til finansiering af energibesparelser f.eks. ved at investeringsudgiften integreres i energiregningen. Der er stadig mange bygningsejere, der har store friværdier, ikke mindst blandt boligejere, som har haft ejerbolig i mange år. Men der er ikke tradition for, at banker og kreditinstitutioner tager energibesparelser med i en kreditvurdering. Nogle banker er dog ved at gøre op med den hidtidige praksis, og det ventes, at der vil nok komme flere finansieringstilbud til boligejerne i nær fremtid. Alligevel er det vurderingen, at mange bygningsejere fortsat vil have svært ved at finde frem til en fornuftig finansiering. Side 17 af 57

18 Forsyningsselskabernes tilbud varierer meget: Nogle tilbud gælder kun egne kunder, mens andre er lagt bredere ud. Vilkårene varierer, og mulighederne vurderes at være svære at overskue og sammenligne for den enkelte forbruger. Den faktiske besparelse er ofte mindre end den teoretiske I forbindelse med prisoverslag over besparelsesmuligheder møder bygningsejerne en lang række forskellige beregninger af besparelsernes størrelse. Det være sig gennem: Energimærkning af bygninger Energimærkning af produkter Beregninger fra energiselskaberne (energitjek) Beregninger fra rådgivere Materiale fra leverandører og producenter (både informationsmateriale og beregningsprogrammer) Videncentret for energibesparelser Offentligt brochuremateriale f.eks. Elsparefonden og Energistyrelsen Beregningerne er udført på grundlag af en række standardiserede/forenklede forudsætninger, som ofte ikke fremgår af materialet, men som har væsentlig betydning for energiforbruget. Herudover kan materialet være uklart. Forenklingerne består typisk af, at der tages udgangspunkt i: Standardbrugervaner Standardforudsætninger: Indetemperatur, varmtvandsforbrug, tæthed, udluftning, personbelastning, elforbrug Standard-vejrforhold: Der regnes på et normalår Rent opvarmningsbehov overophedning og køling udelades Tegninger, som adskiller sig fra virkeligheden, eller for nybyggeri de løsninger, der vælges på byggepladsen, som måske er anderledes end tegningerne. Bygningskomponenter, som forudsættes korrekt dimensionerede Teoretiske beregninger, der ikke tager højde for ældning af komponenterne Huse uden brændeovn, selv om den findes Side 18 af 57

19 For forbrugerne betyder disse fejl og forenklinger, at den faktiske besparelse kan være en helt anden end den beregnede og er desværre typisk lavere. Derfor bliver en del forbrugere skuffede, hvis de holder beregningerne op imod det faktiske forbrug, der opnås efterfølgende. Rygterne om, at beregningerne ikke holder, hvad de lover, er således vidt udbredte. Dertil kommer, at de forskellige beregninger giver forskellige bud på besparelsens størrelse, og det skaber forvirring hos forbrugerne. Håndværkerpriser er ugennemskuelige og større end forventet Prisen på byggearbejder varierer meget afhængig af håndværkerens skøn, den konkrete bygnings udformning, sted og tidspunkt for arbejdets udførelse, håndværkerens eventuelle prisaftaler med leverandører, størrelsen af entreprisen, graden af gør det selv-arbejde mm. Der kan være meget store prisforskelle på tilbud fra forskellige håndværkere, og for bygningsejere, der ikke er vant til selv at selv på håndværkertilbud, kan de være svære at sammenligne, fordi de ofte har forskelligt indhold og er forskelligt udspecificerede. Dertil kommer, at tilbuddene ofte kun er sparsomt beskrevne eller måske kun mundtlige. Håndværkere medregner kun eget arbejde. Tømreren indregner f.eks. ikke det efterfølgende malerarbejde. Ved mundtlige tilbud er momsen ofte ikke indregnet, hvilket tit kommer som en stor overraskelse for bygningsejer. Denne oplever derfor ofte, at priserne er ugennemskuelige, og at det endelige beløb bliver højere end oprindeligt forudsat. Bygningsejers lyst til at investere i energibesparelser hæmmes yderligere af, at der kan opstå uforudsete udgifter i forbindelse med byggeriet, fordi forholdene viser sig anderledes end forventet. Forvirring om, hvad der kan betale sig Mange bygningsejere er forvirrede omkring, hvad der kan betale sig. Kommunikationen er ikke præcis nok, når der drejer sig om at få klarhed over, om det kan betale sig at udskifte en given komponent eller et konkret bygningsdel, og om det bedre kan betale sig at vente med udskiftning i forbindelse med en renovering for mange er det f.eks. uklart, om det altid kan betale sig at udskifte vinduer eller ruder her og nu, eller om det bedre kan betale sig at vente med at udskifte til energiglas til den dag, hele vinduet alligevel skal skiftes. Ejendommens salgsværdi forøges ikke tilstrækkeligt med energieffektivisering Nogle fremhæver, at ejendomsværdien stiger som følge af energieffektivisering. Men ejendomsmæglerne fremhæver normalt beliggenheden som den væsentligste faktor for ejendommens værdi. Det betyder, at husejerne sjældent kan forvente at få pengene igen, hvis ejendommen handles, før tilbagebetalingstiden for besparelsen gået. Husejere kan næppe kigge længere frem end 5 10 år, og derfor er investeringer med tilbagebetalingstider længere end denne tidshorisont ud fra en ren økonomisk betragtning næppe relevante for ret mange. Side 19 af 57

20 Problemstillingen: Ejer og lejer I private udlejningsboliger har ejerne begrænsede muligheder for at lægge omkostninger til energiforbedringer på huslejen. Dermed har ejeren ikke incitament til at gennemføre energibesparelser, da det er lejerne alene, som høster gevinsten. Derfor er det uhyre svært for lejere i private udlejningsejendomme at få gennemtrumfet energibesparelser. I det almene boligbyggeri findes der ikke et sådant modsætningsforhold, og her er der over årene gennemført en del energibesparende tiltag. Nye huse opføres ofte af developere, som ikke har ansvaret for de senere energiomkostninger Et stort antal nye bygninger opføres af developere, som ikke får ansvaret for den efterfølgende drift. Bygninger opført af developere vil derfor tit være opført, så de lige netop overholder bygningsreglementet på papiret, da developer ikke er ansvarlig for den senere bygningsdrift. Dette er uheldigt, da der går mange år, inden det for sådanne bygninger er relevant at gå ind og foretage en efterfølgende energirenovering. Værdien og restlevetiden af bygningen tages ikke i betragtning Nogle ejendomme har en lav ejendomsværdi. Hvis det skyldes ringe bygningskvalitet og dermed kort restlevetid, kan de investeringer, der skal til for at gøre disse ejendomme energieffektive, være så store, at det er relevant at overveje, om sådanne ejendomme bør nedrives frem for at blive energirenoveret. Selv relativt gennemgribende energirenoveringer vil næppe bringe bygningen op på niveau med nybyggeri. Der findes ikke i dag analyseværktøjer, som tager dette forhold i betragtning, hvorfor man kan risikere, at selv relativt begrænsede energirenoveringstiltag kommer til at overstige det, det koster at genopføre bygningen. En nedrivning kan imidlertid være udelukket, hvis de pågældende ejendomme er belånt ud over deres reelle værdi, eller af omkostningen ved at nedrive og deponere bygningsaffald. I givet fald skulle der fra samfundets side ydes en skrotningspræmie for, at denne barriere kan overvindes Ansvar og garantimæssige barrierer Mange har håndværkerskræk For ejere, lejere og brugere af bygningen er det ofte forekomme afskrækkende at gennemføre bygge- og renoveringsarbejder. Det skyldes følgende: Der kan opstå skader på bygningen og dårligt indeklima som følge af manglende faglig kompetence, forkert anvendelse af materialer og generel dårlig udførelse Der er fare for, at renoveringsarbejdet går ud over bygningens æstetiske og arkitektoniske udtryk Side 20 af 57

21 Håndværkerfirmaer er tit små og derfor konjunkturfølsomme, og de lever måske ikke den dag, hvor man har behov for at klage over det udførte arbejde. Skader viser sig ofte først efter lang tid Byggearbejde bliver tit forsinket i forhold til tidsplanen, og det bliver ofte dyrere, mere støjende og støvende end forventet Levetidsgarantier f.eks. på vinduer overføres ikke altid til bygningsejerne. Entreprenørerne glemmer at levere den nødvendige dokumentation, og en eventuel garanti kan så blive værdiløs især hvis håndværkeren ikke har gemt materialet, eller materialet af en anden grund ikke findes, når skaden viser sig Ejere, lejere og brugere er ikke motiverede til at løbe risiko ved at afprøve nye løsninger Ejere, lejere og brugere frygter komforttab som følge af bygningsændringerne Mangel på uddannelse og information Bygningsejerne mangler viden om det faktiske energiforbrug Grundlaget for en vellykket energibesparelsesindsats er viden om, hvor stort energiforbruget er, og hvad energiforbruget går til. Ofte har bygningsejere en helt fejlagtig opfattelse af størrelsen af energiforbruget og størrelsen af de udgifter, der er forbundet med dette. /14/ Ejere, lejere og brugere kender ikke besparelsespotentialet Undersøgelser viser, at ejere, lejere og brugere ikke ved, at de har en energimærkning på deres hus. De har ikke noget overblik over det samlede besparelsespotentiale, og energibesparelser er ikke inde i billedet, når der træffes beslutninger om investeringer i andre varige forbrugsgoder som f.eks. et nyt køkken. I den sammenhæng fremstår byggeriets parter ikke altid troværdige, fordi de kan have f.eks. økonomiske interesser eller andre interesser i at nå til et andet resultat end det der er mest energibesparende for kunden /14/ Ejere, lejere og brugere mangler konkrete muligheder for råd og vejledning Bygninger er komplekse, og generelle anbefalinger bliver derfor ofte ligegyldige, fordi de mange forbehold, der altid gør sig gældende, ikke kommer med. Bygningsejerne kan nemt bestille en udskiftning af køkken eller bad, fordi særlige butikker har specialiseret sig i dette. Omvendt kan bygningsejere kun vanskeligt gennemføre energibesparelser, fordi mange håndværksfag og leverandører er involveret i samme projekt. Det er svært for husejere at fastholde bestemte krav overfor en professionel håndværker, som måske ikke er vant til at forholde sig til energiforbrug og energibesparelser. /14/ Specialuddannede håndværkere er svære at finde Energirigtigt byggeri er mere komplekst end almindeligt byggeri, og det er nødvendigt, at alle parter i byggeriet har indsigt i de nye løsninger. Men det er vanskeligt at finde frem til de sær- Side 21 af 57

22 ligt specialiserede håndværkere, som har tilstrækkeligt indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende omkring energirenovering af en bygning/2/. Nuværende løsninger kræver en stor involvering af bygningsejeren Ikke alle bygningsejere har bygningsmæssig erfaring og kun få har tid til at sætte sig ind i, hvordan opgaven skal udføres. Derfor er denne stærkt afhængig af kompetente håndværksvirksomheder, der ud over at kunne udføre en renoveringsopgave også kan fungere som kompetente byggeledere. Alternativt kræver det en stor indsats fra bygningsejerne, hvilket igen kan afholde mange fra overhovedet at gå i gang. Husejere ved ikke, at forbedringerne giver øget komfort Husejerne ved ikke, at forbedringerne ud over energibesparesler kan give øget komfort m.v. Efterisolering giver højere og jævnere indendørstemperaturer, nye vinduesruder hindrer kuldeindfald og træk, ligesom en ny kedel fylder mindre end den gamle. Mange husejere kender ikke til disse non energy benefits /14/ Andre barrierer Bygningsbrugerne er ikke bevidste om uheldig adfærd Uanset hvor energirigtigt et hus opføres, har brugeradfærd stor betydning for det endelige forbrug. Åbne vinduer, dryppende varmtvandshaner og høje indendørstemperaturer kan på kort tid sætte store energibesparelser over styr. Ofte undervurderes betydningen af brugeradfærd, og det er normalt heller ikke muligt for byggeriets parter at vurdere en konkret brugers adfærd. Timing mangler Timingen har betydning, når kampagner for energibesparelser skal gennemføres. Ingen tænker på at spare om foråret og sommeren. Dertil kommer at byggeriet altid har været udsat for konjunktursvingninger, som betyder, at efterspørgslen varierer. Det gælder også renovering af enfamiliehuse. Da mange energibesparelser kun er rentable, hvis de gennemføres i forbindelse med andre byggearbejder, betyder det, at en indsats først og fremmest skal finde sted, når der er andet byggeaktivitet i gang. Alternativt er det nødvendigt at renoveringen baseres på tilskud. /21/. Brugerne har ikke viden om optimal drift af bygningen Der eksisterer kun sjældent brugervejledninger knyttet til drift og vedligeholdelse af bygninger, ligesom brugervejledninger sjældent er ajourførte. Og når det kommer til stykket, er vejledningerne ikke konkrete nok til, at de kan anvende i praksis. I mange tilfælde forsvinder de i forbindelse med ejerskifte. Denne problemstilling har særlig stor betydning, hvis bygningen har flere tekniske anlæg f.eks. varme- og ventilationsanlæg, som skal spille sammen for at fungere optimalt. Side 22 af 57

23 4.2 Ingeniører og arkitekter Økonomiske barrierer Ingeniører og arkitekter har ikke nogen egenfordel af besparelserne Ingeniører og arkitekter får ikke nogen andel i besparelserne og har derfor ikke nogen direkte motivation til at sikre energirigtig projektering. Projektering af energieffektive bygninger kræver flere timer Projektering af energieffektive bygninger kræver flere timer end almindelig projektering, fordi det kræver mere gennemarbejdet tegningsmateriale og større præcision ved valg af komponenter. Desuden kan de projekterende have vanskeligt ved at skaffe de korrekte data til beregningerne. Der er derfor både en tidsmæssig og faglig barriere for energirigtig projektering. Dyrere at gå nye veje Det er dyrere at gå nye veje, fordi man skal igennem flere overvejelser, første gang et nyt produkt eller en ny teknologi tages i brug. De projekterende har derfor et økonomisk incitament til at forsætte som hidtil. Den traditionelle rådgiverhonorering er en barriere I byggebranchen er der tradition for, at projekteringsomkostningerne fastlægges ud fra en procentdel af den samlede anlægssum. Da energieffektivt byggeri ikke nødvendigvis har større anlægssum end andet byggeri, betyder det, at rådgiverne ofte ikke kan hente større rådgiverhonorar hjem til dækning af de højere projekteringsudgifter, som forekommer i forbindelse med lavenergibyggeri (større detaljeringsgrad og mere byggepladstilsyn). Varierende energipriser komplicerer sagen Også for ingeniører og arkitekter volder de varierende energipriser problemer. Det skyldes, at de anbefalinger, som gives i en sag, måske er uøkonomiske i andre sager, som har anden energiforsyning. Det gør det sværere at finde den mest økonomisk fordelagtige løsning, ligesom løsninger ikke kan genbruges fra sag til sag. Rammebeløb for almennyttigt byggeri er for lavt til lavenergibyggeri Nogle fremhæver, at rammebeløbet for almennyttigt byggeri har været for snævert til energioptimale løsninger. Boligforeningerne har ikke kunnet opnå tilstrækkelig finansiering, idet landsbyggefonden ikke har tradition for at støtte projekter der går ud over det gældende bygningsreglements standardkrav. Dette problem er for nylig søgt imødekommet. Endvidere giver landsbyggefonden kun tilskud til renovering ikke til kondemnering selv om dette i mange tilfælde ville være billigere og bedre end at renovere /18/. Side 23 af 57

24 Udbudsbetingelserne f.eks. ved totalentrepriser stiller ikke krav om energieffektivitet Det kan være vanskeligt i forbindelse med f.eks. totalentrepriser for bygherren at stille konkrete krav til energieffektiviteten. Det vil være en fordel at få udviklet lavenergikoncepter, som bygherrer kan lægge til grund i forbindelse med udbud af opgaver. Bygningsreglementets lavenergiklasser kan i nogen grad betragtes som sådanne koncepter, men dels dækker de kun boligområdet, og dels kunne disse med fordel suppleres med skærpede komponentkrav. Desuden dækker de ikke renoveringsområdet, og der er ikke tradition for at indskrive krav om høj energieffektivitet f.eks. krav om opnåelse af energiklasse 1 og 2 i udbudsmaterialet. Endelig kunne de tillige suppleres med at tage hånd om andre problemstillinger som BE06 programmets begrænsninger, tæthed, byggepladsopfølgning mv. Ansvar og garantimæssige barrierer Ansvar og garantimæssige barrierer Ingeniører og arkitekter kan ikke påtage sig ansvar for nye løsninger Ingeniører og arkitekter kan ikke påtage sig ansvaret for nye uprøvede løsninger, fordi det ligger uden for den normale ansvarsforsikring. De foretrækker velafprøvede og sikre løsninger. Bygherrer, som ønsker at afprøve nye løsninger, skal derfor selv tage ansvaret for det endelige produkt. Nogle bygherrer har faktisk været parat til dette, men langt de fleste vælger det fra Mangel på uddannelse og information Ingeniører og arkitekter mangler energirigtige detailløsninger Ingeniører og arkitekter mangler energirigtige detailløsninger f.eks. kuldebrofri løsninger, hvorfor de selv udvikle dem. Desuden er det sjældent, at der foreligger uvildig produktinformation, hvorfor ingeniører og arkitekter er henvist til at benytte producentoplysninger. Sidst men ikke mindst mangler der let tilgængelige og let anvendelige lavenergiløsninger som standardkoncepter. De udviklede produktlister og standardløsninger anvendes ofte ikke i udbudsmaterialer fordi der opstår tvivl om hvorvidt det er tilladt at skrive dem ind i udbudsmaterialer i henhold til udbudsreglerne. Der mangler viden og overblik over helheden I princippet kan man opnå helhedsforståelse for en bygnings energimæssige ydeevne ved at benytte et energiberegningsprogram som BSim. Men ofte bruges programmet BE06 til projektering, ligesom selve projekteringen gennemføres på grundlag af standarddata, som ikke nødvendigvis er dækkende for den konkrete bygnings senere brugssituation. BE06-beregningsmodellen har en række begrænsninger, som gør, at det faktiske forbrug viser sig at være langt større end det beregnede. Manglende viden om BE06s begrænsninger er en væsentlig barriere for mere energieffektive bygninger. Stort behov for efteruddannelse Der er tydeligvis behov for uddannelse efteruddannelse ikke bare blandt håndværkere, men også blandt medarbejderne i rådgivende og projekterende arkitekt- og rådgivningsfirmaer. Mange nye byggematerialer og byggeprincipper, forståelse for moder ventilationssystemer, opnåelse af Side 24 af 57

25 tætte bygninger og brug af vedvarende energikilder peger alt sammen på behovet for uddannelse og efteruddannelse Andre barrierer Energieffektivitet begrænser arkitekternes designfrihed Krav om energieffektivitet er en udfordring for arkitekter, som i nogen grad må se frihedsgraderne begrænsede. For nogle arkitekter er kravene derfor uønskede og vanskelige at håndtere. Byplanvedtægter kan umuliggøre forbedringer I nogle kommuner gør byplanvedtægterne det umuligt at gennemføre energibesparelser, fordi energiforbedringerne ændrer arkitekturen. I nogle tilfælde vil arkitekturen dog også kunne forbedres i forbindelse med energiforbedringer. Manglende opfølgning på Bygningsreglementets krav Myndighederne udfører kun sjældent kontrol af, om bygningsreglementets krav er opfyldt. Derved slækkes der nogen gange på kvaliteten af både projekteringen og udførelsen det bliver jo nok alligevel ikke opdaget. Mange bygningsejere ved ikke, at de har krav på mere, end de får, og samtidig er det meget besværligt at forfølge håndværkere, som ikke opfylder kravene. Selv store bygherrer i den almene sektor udtaler at de giver op, når de efter flere års kamp om at få rørisolering på alle rør og bøjninger ikke har nået målet. For bygningsejere, der overtager eksisterende bygninger kan der desuden være tale om, at bygningen er blevet ulovlig, fordi der er foretaget ændringer af bygningen i forhold til det grundlag, der er givet byggetilladelse på. Mange bygningsejere er ikke opmærksomme på dette. 4.3 Producenter og forhandlere Økonomiske barrierer Innovation koster penge, og måske mangler patentmulighederne Producenter og forhandleres største udfordring er, at innovation koster penge, og at det her handler om langsigtede investeringer. Dette kunne der rådes bod på med udtag af patenter, men det er sjældent muligt, fordi der næsten altid mangler tilstrækkelig nyskabelse til patentering. Hvis virksomhederne ikke kan tjene innovationsomkostningerne hjem, vil de ikke investere i udviklingen af bedre løsninger. Det gælder f.eks., hvis der er konkurrenter, som nemt kan overtage løsningen. Kan de bedre løsninger afsættes? Forudsætningen for, at virksomheder vil investere i produktudvikling, er markedsmuligheder. Brancherne føler ofte, at de konkrete energikrav først kommer sent i forhold til deres ikrafttrædelse, og at de har kort til at omstille deres produktion. Imidlertid kan brancherne også selv være træge til at opfange signalerne. En undtagelse er energikravene i bygningsreglementets energibestemmelser. Her har brancherne tidligt kunne tage hul på fremtidens energikrav ved at leve op til energibestemmelsernes lavenergiklasse 1 og 2. Tilsvarende pejlemærker savnes på delkomponentniveau (f.eks. lavenergiklasser for vinduer, belysning samt efterisolering af lofter Side 25 af 57

26 og installationer), da sådanne pejlemærker vil kunne give de virksomheder, der tidligt lever op til fremtidens krav, et forspring. De internationale markeder er vidt forskellige For internationalt orienterede virksomheder er det lige så meget de udenlandske markeder, der styrer produktudvikling og innovation. Internationalt set er markederne i Europa vidt forskellige: Her spiller EU s bygningsdirektiv en væsentlig rolle, fordi det har placeret energibesparelser i bygninger som et indsatsområde. Der er dog store forskelle på de internationale markeder, og forskellene spiller en væsentlig rolle for, hvilke teknologier de internationale virksomheder vil satse på. De væsentligste anses for at være lovgivning, klimaforhold, energiforsyning, energipriser, levestandard, prisen på arbejdskraft, normer og standarder samt byggeskik Ansvar og garantimæssige barrierer Helt nye produkter giver stort ansvar Producenter og forhandlere er i større grad motiverede til at gå nye veje, hvis nye patenter kan give adgang til nye markeder. Dette kræver store investeringer fra producenternes, ligesom det påfører virksomhederne et større ansvar. Desuden afføder det skepsis fra byggebranchen, hvis der hele tiden kommer med nye produkter, man ikke umiddelbart kan håndtere. Ofte vil nye løsninger derfor bestå af en række små forbedringer, som successivt tilføres et eksisterende produkt, sådan at man løbende kan justere produktet, hvis der skulle opstå problemer Mangel på uddannelse og information Kender kun eget produkt mangler overblik over helhed Mange producenter og forhandlere ved kun, hvordan deres produkter virker i en begrænset sammenhæng. Man mangler viden om den helhed, produktet skal anvendes, og gør sig kun sjældent klart, hvilket utal af sammenhænge et givet produkt kan indgå i Andre barrierer Manglende tradition for samarbejde i byggebranchen Det er vanskeligt for mange producenter at samarbejde med andre producenter, idet der kan opstå vanskeligheder, f.eks. hvis der er patenter, eller der skal optages nye patenter. De fleste firmaer foretrækker derfor selv at stå for udviklingen af alle led i produktet. Dette kan imidlertid være en barriere for udvikling af mere innovative løsninger. 4.4 Entreprenører og håndværkere Økonomiske barrierer Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele i opnåede besparelser Entreprenører og håndværkere har ikke økonomisk egenfordele af energibesparelser. For håndværkerne er det mest interessante den omsætningsmæssige og beskæftigelsesmæssige virkning. Håndværkere er interesseret i, at indsatsen målrettes mod de tiltag, der har en sandsynlighed for at blive gennemført, således at de ikke skal spilde tid på at afgive tilbud, som ikke bliver Side 26 af 57

27 gennemført. Dette forstærkes af, at det typisk kunden, der henvender sig til håndværkeren og ikke omvendt. De økonomiske fordele for kunderne er små De økonomiske fordele for bygningsejer er ofte mindre, end man i udgangspunktet regner med. Således bliver mange bygningsejere skuffede og overraskede over udgifterne, som de slutteligt summer sig op. Det hænger blandt andet sammen med, at den privatøkonomiske fordel er mindre, end man får indtryk af gennem dagspressen, hvor der ofte henvises til samfundsøkonomiske fordele. Entreprenører og håndværkere oplever derfor ofte, at en kunde opgiver sit projekt, når denne ser det afgivne tilbud. Energipriserne varierer Som for de øvrige parter er energiprisens variation en væsentlig barriere for, hvad bygningsejere tør kaste sig ud i. Det kræver stor indsigt, lokalkendskab og kendskab til den enkelte kundes opvarmningsform, hvis rådgiver skal finde frem til en besparelse i kwh og samtidig rådgive om investeringens tilbagebetalingstid. Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Der findes ofte særlige rabatordninger mellem håndværker og producent. Afhængig af aftalernes indhold kan de udgøre en barriere, når løsningen skal vælges, fordi rabatten måske ikke gælder det produkt, som egner sig bedst i den konkrete sag. Der foreligger ikke megen viden om disse aftalers konkrete indhold Ansvar og garantimæssige barrierer Håndværker kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger Ligesom ingeniører og arkitekter har håndværkere svært ved at gå ind i udviklingsprojekter og dermed påtage sig ansvaret for nye og uprøvede løsninger, fordi det ligger uden for deres arbejdsområde og uden for deres forsikrings dækningsområde. Håndværkere vil derfor normalt ikke kunne påtage sig rollen som rådgiver og bygherre i situationer, hvor der skal afprøves nye løsninger, da de så skal påtage ansvaret for det samlede produkt Mangel på uddannelse og information Entreprenørerne mangler standardløsninger Entreprenører og håndværkere mangler standardløsninger, der kan tilgodese tekniske forhold, men også rumme dokumentation for besparelseseffekt, CO 2 -emission og tilbagebetalingstid. Den viden, der foreligger, er tit for akademisk og meget lidt anvendelig på en byggeplads. Da det ydermere er sjældent, at tilfældige løsninger rummer en forklaring, som bygherrer kan bruge til noget, opgiver man hellere at bruge sådanne løsninger. Endelig betyder manglen på standardløsninger, at den enkelte svend og det enkelte byggesjak ikke mestrer de bedste løsninger. Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser Side 27 af 57

28 Flere har anført at mange håndværkere ikke deltager i kurser. Det har ikke været muligt at finde præcise tal for omfanget af kursusdeltagelse blandt håndværkere, men nogen siger, at kun omkring 1/3 deltager i efteruddannelsesaktiviteter. Den nyeste information er derfor ofte ikke til stede på byggepladsen når beslutningerne tages. It-adgang findes ikke på arbejdsstedet Mange oplysninger (inkl. Videncentrets hjemmeside) og nye produkter findes kun på internettet. Mange håndværkere har imidlertid ikke adgang til pc i løbet af dagen. De nuværende løsninger med mobilt bredbånd er endnu ikke hurtige nok, ligesom det fortsat er svært at navigere på mobiltelefons internetopkobling. Derudover er der stadig områder i Danmark, der ikke er dækket af en tilstrækkelig båndbredde. Det er samtidig vurderingen, at en del, særligt tilhørende den ældre generation, ikke har de nødvendige it-kundskaber. Mange oplysninger går derfor fortsat fra mund til mund. Bygningsreglementets energikrav er svære at bruge ved renovering Større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer er byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. BR 08 Specielt de nye krav om, at der skal ske energiforbedringer, når arbejdet omfatter mere end 25 % af klimaskærmen eller 25 % af ejendommens værdi, er vanskelige at håndtere. Da ejendomsværdien imidlertid har meget med beliggenhed at gøre, betyder kravet tillige, at et hus kan være stillet overfor vidt forskellige krav afhængigt af beliggenheden. Håndværkerne har normalt ikke indsigt i ejendomsværdien og føler, at kravene stiller dem i en politibetjent - rolle, de ikke har lyst til at stå i overfor kunderne. Der er stor accept af komponentkrav til de dele af en bygning, som renoveres (helt uafhængig af om det er over eller under 25 %), men der er ikke forståelse for, at en forbedring ét sted skal tvinge bygningsejere til at gøre noget et helt andet sted i bygningen. 25 % reglen er således i praksis en barriere for energibesparelser i eksisterende bygninger. Den motiverer bygningsejeren til kun at lave små forbedringer og opdele større arbejder i mindre uøkonomiske delarbejder Andre barrierer Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Det er nemmere at gøre som man plejer, og arbejdet udføres hurtigere med produkter og løsninger, man har arbejdet med tidligere. Derfor anses nye løsninger som lidt besværlige og en kilde til klager, hvis det ikke udføres ordentligt første gang. Endvidere kan nye produkter give anledning til spørgsmål hos kunderne, der ikke lige kan svares på. Side 28 af 57

29 Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Der er stor fokus på anskaffelsesprisen for et produkt men kun lidt fokus på de omkostninger produktet afføder i driftsfasen. Stort set ingen regner på totalomkostninger i anlæggets eller produktets levetid. Håndværkere er ikke sælgere Den enkelte håndværker på byggepladsen har sjældent lyst til at optræde som den store sælger. Holdningen er, at den rolle må mester påtage sig over for den bygherre, der henvender sig om et byggeri. Håndværkere viderebringer derfor ikke viden fra mester om gode løsninger knyttet til bestemte produkter. Det kunne f.eks. dreje sig om øget komfort, eller at efterisolering giver højere og jævnere indendørstemperaturer osv. Som tidligere nævnt kender mange husejere ikke til disse non energy benefits. Håndværksmestre udtaler, at de føler, de giver mange tilbud på energibesparelsesprojekter som ikke gennemføres, fordi økonomien viser sig ikke at være så god, som kunden havde forestillet sig. Specielt oplever nogle, at andelsboligforeninger er en besværlig kunde måske også fordi beslutningsprocesserne hos denne kundetype internt er mere kompliceret. 4.5 Finansieringsinstitutioner herunder ESCO Økonomiske barrierer Finansieringsinstitutioner for energibesparelser betragtes her bredt. Det handler altså både om de traditionelle banker og kreditforeninger og om forsyningsselskaberne (ESCO). Der er endvidere private firmaer, der tilbyder ESCO løsninger. Banker og kreditforeninger indregner ikke besparelser Banker og kreditforeninger har ikke tradition for at indregne besparelser, når de vurderer kundens kreditværdighed. Det betyder, at investeringer i besparelser alene regnes som en udgift og lån ydes i forhold til ejendommens værdi. Da denne værdi i højere grad er bestemt af beliggenhed og byggestil end af energimæssig ydeevne, er det svært for disse kreditgivere at give tillægslån som følge af investeringer i energibesparelser. Håndværkertilbud ved mindre jobs er ufuldstændige Håndværkertilbud er ofte ufuldstændige. Typiske mangler er, at de Ikke foreligger på skrift Ikke indeholder moms Ikke indeholder andre omkostninger f.eks. fra andre håndværkere, som nødvendigvis må involveres undervejs i projektet Er uklare omkring ydelser og levering. Side 29 af 57

30 Derfor er det ekstra vanskeligt for finansieringsinstitutionerne at give lån til projekterne. Håndværkeraftaler mangler standardisering Projekterne varierer meget, og der mangler standardisering af tilbud og aftaler. Ved huskøb og bilkøb er bankerne vant til standardiserede aftalepapirer, men det findes ikke for byggeprojekter, selvom beløbene ofte er i samme størrelsesorden. /2/ Tilbagebetalingstiden for energibesparelser er ofte for lang Finansieringsinstitutioner foretrækker projekter med kortere tilbagebetalingstid på grund af en lavere risiko, hvilket betyder at de ved større energirenoveringer kan være mindre tilbøjelige til at give lån betaler sig hjem over år /2/ Ansvar og garantimæssige barrierer Finansieringsinstitutioner kan ikke vurdere energibesparelsesprojekternes effekt Finansieringsinstitutioner har normalt ikke byggeteknisk ekspertise og kan derfor ikke vurdere et konkret energirenoveringsprojekt. De har derfor brug for en større grad af standardisering af oplysningerne og garanti for at de estimerede besparelser rent faktisk opnås. Ydermere vanskeliggør det låneoptagningen, at de energispareløsninger, der typisk indgår i et projekt er meget individuelle og kræver ekstraordinær teknisk indsigt. De har ikke tilstrækkelig indsigt til at kunne overskue de mange forskellige beregningsmetoder og -forudsætninger. Dermed er de ikke i stand til at vurdere den konkrete besparelse i forbindelse med kunderådgivningen Mangel på uddannelse og information Bankernes boligrådgivere mangler viden og forståelse for energibesparelser Bankernes boligrådgivere har ikke de nødvendige forudsætninger til at vurdere de mange forskellige typer beregninger af opnåede besparelser, som de bliver præsenteret for. Det er derfor tilbøjelige til at se bort fra den effekt, som gennemførelsen af projektet får på den samlede kreditvurdering af kunden Andre barrierer Med få undtagelser har banker og finansieringsinstitutioner ikke lært at profilere sig ved at yde lån til projekter, der som energispareprojekter vidner om høj etisk standard. Side 30 af 57

31 5 Virkemidler, der fremmer implementeringen I dette kapitel gennemgås de virkemidler, der kan bruges til at fremme investeringer i energispareforanstaltninger. Det skal understreges, at en koordineret indsats over for hele værdikæden vil kunne fremme implementering af energibespareforanstaltninger langt bedre, end en indsat i et enkelt led. Virkemidlerne der er beskrevet i dette afsnit er således nogle, som myndigheder, producenter, forhandlere, ingeniører og arkitekter, håndværkere og forsyningsselskaber hver især eller sammen kan være ophave til. En markedsbaseret energispareindsats kan alene fremme de løsninger der er rentable for den enkelte bygningsejer eller invester. Vil man fremme energirenoveringer, som ikke er privatøkonomisk rentable, er det muligt fra samfundets side at sætte ind på to fronter: 1. Lægge de generelle energi- eller CO 2 -afgifter på et sådant niveau, at det gør energirenoveringer privatøkonomisk rentable, eller 2. sætte ind med virkemidler som f.eks. brugerkampagner, lovgivningskrav og tilskudsordninger. 5.1 Ejere, lejere og brugere Økonomi Energiprisen kan indeholde incitamenter til besparelser En høj energipris kan i sig selv være et incitament til investering i energibesparelser. I den forbindelse er det ikke nok at se på de økonomiske omkostninger. Her kan den aktuelle energipris indrettes så det i højere grad bliver økonomisk rentabelt at investere i energibesparelser. Det økonomiske incitament skal dog være stort nok til også at kompensere for de mange andre omkostninger (organisering, støv, støj og besvær), som følger med besparelsesindsatsen. Som noget særligt gælder for fjernvarmetariffer, at de rummer en høj fast afgift. Dette er ikke fremmende for energibesparelser, endsige investeringer i energibesparelser. Dette kan imidlertid let imødegås af et politisk udspil som lægger loft over den faste tarif. Tilskud kan fremme incitamenter Tilskudsordninger har vist sig effektive når det gælder om at sætte investeringer i gang. Det har vist sig, at selv et mindre tilskud, som det var tilfældet i forbindelse med de kondenserende kedler, giver incitament til at foretage ekstrainvesteringer. Forventninger om en høj energipris kan være incitament til besparelser For større investeringer med lang tilbagebetalingstid kan man vælge at tro på de eksperter, der anser det for sandsynligt, at energipriserne vil fortsætte med at stige, primært fordi olieprisen stiger. Og det gør den ifølge disse eksperter, fordi forbruget overstiger produktionen. Dette betyder at der udover de almindelige fluktuationer i olieprisen er en opadgående trend. Se figur 4. Trenden peger i retning af, at oliepriser omkring 20$ pr. tønde, som det var tilfældet frem mod Side 31 af 57

32 århundredskiftet, er en saga blot. Til gengæld er der heller ikke noget, der tyder på at priserne i nær fremtid vil nå $145 pr. tønde, som lige før finanskrisens brød ud. Forventningen er derimod, at prisen over en længere periode nærmer sig 100 $. Olieprisen ultimo juni 2009 er lidt under $70. For at gøre det lettere at tage højde for energiprisens udvikling, kan der udvikles værktøjer, som kan fungere som guideline for, da hverken bygningsejere eller byggebranche normalt har forudsætninger for foretage en sådan vurdering. Hvis husejerne alene fokuserer på det, som kan betale sig på grundlag af de nuværende energipriser, vil det let kunne føre til uhensigtsmæssige investeringer. Figur 4. Udviklingen af olieprisen på verdensmarkedet i sammenhæng med politiske kriser. Selv om verdensmarkedsprisen ikke fuldt ud slår i gennem på forbrugerpriserne, betyder det alligevel, at der er en vis usikkerhed i markedet på, hvorvidt priserne faktisk vil stige. Kilde Mere fokus på energibesparelser i forbindelse med andre bygningsarbejder I dag er den samlede energiudgift og de besparelser, der kan opnås, ofte beskedne for den enkelte husejer målt i forhold til de udgifter, der i forvejen afholdes til el og varme. Derfor er det i mange tilfælde først rentabelt at foretage energirenovering i forbindelse med andre renoveringsarbejder f.eks. udskiftning af vinduer. Side 32 af 57

33 Derfor er det vigtigt, at netop situationer, hvor der alligevel skal ske udskiftning eller anden renovering, udnyttes. Sådanne situationer skal identificeres og opganges, således at bygningsejere altid bliver gjort opmærksom på fordelene ved at foretage energirenoveringer, når tiden er inde. Udvikling af værktøjer kan evt. suppleres med en med en guideline for, hvordan man kan tage højde for energiprisens udvikling, da hverken husejere eller byggebranchen har normalt forudsætningerne for selv at foretage denne vurdering. Hvis husejerne alene fokuserer på det, som kan betale sig på grundlag af de nuværende energipriser, vil det kunne føre til uhensigtsmæssige investeringer. Fjernvarmetarifferne kan ses efter, da de nuværende tariffer i mange selskaber ikke fremmer energibesparelser på grund af de høje faste afgifter. Energiforbruget kan gøres mere synligt Der er flere måder at synliggøre energiforbruget: Regningerne kan synliggøre forbruget. Forsyningsselskaberne har i mange år haft pligt til at synliggøre energiforbruget, men der er fortsat betydelige formidlingsmæssige forbedringsmuligheder for selskaberne, som selskaberne endnu ikke selv har været i stand til at gennemføre. Der kan installeres energimålerne med display, som er synlige i bygningen, og som formidler det aktuelle forbrug til brugerne på en enkel og pædagogisk måde. Udbredelse af energistyringssystemer, f.eks. CTS, Keep Fokus, Omega og Se Elforbrug. Fjernaflæste målere er et centralt element i disse systemer. Mange større bygninger mangler målere på delforbrug. Derved er det et større detektivarbejde at finde frem til forbrugets fordeling. Dette stiller dog også ofte krav til installationens opbygning. Finansieringsmuligheder kan integreres i løsningerne Flere eksempler viser, at hvis finansieringen er integreret i løsningen, er det enklere for forbrugerne at sige ja til et givet produktet. Det betyder, at helt nye samarbejdsformer med fordel kan etableres f.eks. mellem entreprenører og banker. Allerede i dag forsøger nogle firmaer og forsyningsselskaber sig med ESCO-løsninger, hvor aktiviteterne finansieres via den eksisterende energiregning. Det er dog i første omgang mest rettet imod industrien og større kommuner. De forskellige forsyningsselskaber har valgt forskellige salgsstrategier, hvilket gør, at det kan være en jungle for forbrugerne at overskue vilkår og muligheder. Typehusfabrikanterne forsøger også at lette finansieringsarbejdet for køberne nedenstående er et eksempel på, hvordan det kan gøres. Der er god grund til at tro, at entreprenører og håndværksvirksomheder kan udvikle eller anvende finansieringskoncepter, som kan forenkle sagsgangen for forbrugerne ved at efterligne f.eks. typehusfabrikanterne. Side 33 af 57

34 Figur 5. Kalmar huse forsøger at gøre det let for forbrugerne at finansiere købet. Modellen kan måske anvendes af andre aktører? Forventningerne til besparelserne bør være realistiske Det er vigtigt, at forbrugerne kan stole på de beregnede besparelser, så økonomien holder. Derfor kan der med fordel udvikles uvildig troværdig forbrugerinformation som alternativ til byggebranchens egen information, fordi forbrugerne på forhånd kan have mistro til producentoplysninger. Den uvildige information må nødvendigvis være robust over for brugervaner og energipriser og være tilstrækkelig konkret til, at forbrugerne kan få et reelt overblik over økonomien i investeringen. Der kan desuden udvikles bedre værktøjer til håndværkerne. De kan bruges til at beskrive tilbuddet, så der er et klart utvetydigt grundlag for det arbejde, som skal udføres, og sådan at forbrugerne så vidt muligt sikres imod uforudsete udgifter. Værktøjet bør desuden udformes, så det giver et klart billede af økonomien i de tilfælde, hvor flere håndværkere er inddraget i samme sag. Der findes i dag et oplæg til en kontrakt mellem forbruger og håndværker udarbejdet byggeriets parter samt forbrugerstyrelsen. Det er næppe kendt af ret mange og anvendes stort set ikke. Det kan derfor undersøges, hvorfor den ikke anvendes, og hvad der skal til at lave et brugbart værktøj for forbrugere og håndværkere samt synliggøre dette. Besparelsen bør følge investeringen Ingen husejer kan med sikkerhed vide, hvor de bor om 10, 20 eller 30 år, og dermed om de får investeringen tilbage. Så længe ejendomsmæglerne påpeger, at energiforbruget ikke har betydning for prissætningen, kan husejerne ikke være sikre på at få pengene hjem igen. Derfor vil det Side 34 af 57

35 være væsentligt mere motiverende, hvis indsatsen følger ejendommen, end hvis ejeren personligt skal stå for finansieringen. Det er dog ikke klart hvordan det kan gøres i praksis. Investor skal have gavn af investeringen Det bør tilstræbes, at den, der investeringer i energibesparelser, også er den, som får gavn af besparelsen. Lovgivningen på det private udlejningsmarked har været en hindring for dette (af helt andre årsager), men der kan naturligvis ikke komme gang i energibesparelser på området Ansvar og garantimæssige barrierer Håndværkerskræk skal håndteres De mange elementer i begrebet håndværkerskræk bør tages mere alvorligt, og der kan udvikles koncepter, som tager hånd om hvert enkelt element. Der kan peges på en række virkemidler, som kan anvendes. Se nedenstående. Overblik over kvalitets og forsikringsordninger Bygningsejerne skal sikres let adgang til oplysninger om kvalitetsordninger, produktgarantier, opnået besparelse, håndværkergarantier, klagemuligheder osv. På den måde tages der hånd om risikoen i projektet. Forsikringer skal være gældende også efter installatørens eventuelle konkurs/nedlæggelse. Forbrugerne skal have information om de forsikringsordninger, som gælder for tilbuddet. Her kunne de forsikringstilbud, som anvendes i forbindelse med f.eks. salg af IT udstyr måske være en model? Service i forbindelse med projekterne Håndværkerne skal udvikle koncepter, så de kan yde bedre service i forbindelse med projekterne. Det gælder i forhold til f.eks. forbrugernes oplevelse af, at tidsaftaler overholdes, at støv og støj holdes på et minimum, og naturligvis at prisen holder, samt at der leveres det, der er aftalt. Tilskud, når nye produkter afprøves Der kan udvikles tilskudsordninger for nye produkter/teknikker, så den enkelte husejer ikke skal betale for og løbe den risiko, der er, når man prøver noget nyt. Uvildig information styrker husejernes valg Der er behov for uvildig information om, hvordan man undgår komforttab i forbindelse med energieffektivisering. Komforttab skal forstås bredt, og dækker derfor også arkitekturforringelser. Det skal dog understreges, at korrekt udførte energiforbedringer også fører til komfortforbedringer. Let adgang til specialister Der skal være let og systematisk adgang for husejerne til at finde frem til virksomheder med medarbejdere, der er specialiserede/uddannede/certificerede til konkrete tiltag f.eks. indregulering af fjernvarme, installation af varmpumper, dimensionering af kedler etc. På den måde kan husejeren sikre sig faglig kompetent vejledning. Side 35 af 57

36 5.1.3 Uddannelse og information Produktrettet strategi baseret på standardløsninger vil gøre det lettere Mange husejere har hverken tid eller lyst til at bruge lang tid på at sætte sin ind i, hvilke energibesparelser der er fordelagtige. Derfor vil standardprodukter være en fordel, fordi de kan sættes i gang, uden at husejerne skal gøre nogen særlig indsats. Det er værd at kigge på, hvordan køkkenfirmaerne agerer. Der er næppe ret mange ejendomme, der gennemgår totalt opgradering. Typisk gennemføres renoveringer trinvis, og en produktrettet strategi for energiforbedringer vil være gavnlig. Forbedret og synlig energimærkningsordning Energimærkningen er først og fremmest et virkemiddel, som kan anvendes i forhold til de ting det kan betales sig at gøre noget ved her og nu. Energimærkningen foretages forud for salg af bygninger på et tidspunkt, hvor den kommende ejer normalt ikke kendes. Derfor har det i praksis vist sig at være en næsten umulig opgave for konsulenterne at tage stilling til, hvilke energibesparelser der kan gennemføres, hvis man går i gang med at bygge om. Energimærkningen kan med fordel ændres, så den i stedet tage udgangspunkt i et potentialekatalog med prioriterede indsatsområder og vurdere den aktuelle ejendoms potentialer ud fra dette. Herved vil potentialet i den enkelte ejendom kunne synliggøres på en langt billigere og lige så effektiv måde, som det sker i dag. Desuden vil værdien af mærkningerne kunne øges, hvis de nye ejere efterfølgende får lejlighed til at gennemgå forslagene sammen med konsulenten og samtidig drøfte evt. ombygninger med denne. Hvis potentialekataloget er godt gennemarbejdet, er det ikke nødvendigt at foretage standardberegninger på den konkrete ejendoms besparelser, da disse beregninger alligevel ikke tager udgangspunkt i den konkrete families vaner og forbrug, men i standardforbrug med mindre der først gennemføres en forbrugsanalyse af husstanden. Energiforbruget bør være synligt i salgssituationen Energiforbruget bør være mere synligt i salgssituationen. Myndigheder kan skærpe kravene til synlighed af energieffektiviteten/energimærkningen og derved øge køberens fokus på forbruget. Det langsigtede mål er naturligvis, at det skal påvirke sælgerne til at energieffektivisere, fordi huset bliver mere værd. Synliggørelse af bygningens energitab Termografering af bygninger kan anvendes til at synliggøre bygningens energitab for forbrugeren. Det kan enten laves som en frivillig ordning, eller det kan implementeres som en del af energimærkningen. Dog er udgifterne til et energimærke ganske betydelige allerede nu. Side 36 af 57

37 Alternativt kreditlånetilbud Det bør undersøges mulighederne for, at der i forbindelse med boligtilbud skal ligge et alternativt kreditforeningstilbud, hvor energimærkningsforslagene er inddraget i prisen på huset. Energimærkningen er obligatorisk ved salg, og investeringerne til gennemførelsen af energimærkets forslag kunne præsenteres ved salget bl.a. i form af alternativt kreditlån. Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser I mindre sager er der ikke økonomisk mulighed for at inddrage faglig rådgivning, og forbrugerne bruger i dag håndværkerne som deres primære informationskilde. De har dog ikke altid tilstrækkelig viden til dette og kan af forsikringsmæssige årsager heller ikke påtage sig det ansvar, der følger med rådgivning. Der er derfor behov for, at der etableres uvildige informationskilder rettet mod forbrugerne, som der også tidligere har været det. Informationen skal synliggøre, hvad energien bruges til, så det bliver klart for den enkelte familie, hvor der kan sættes ind. Rådgivningen skal være konkret og handlingsorienteret. Det skal være lettere at stille krav f.eks. ved at udvide bygningsreglementets frivillige lavenergiklasser til også at omfatte lavenergiklasser for komponentkrav i forbindelse med renovering. Forståelige driftsinstruktioner Figur 6. Elsparefonden uddelte på et tidspunkt labels til at klistre på pumper for at synliggøre ønsket om en sparepumpe ved næste udskiftning. Der kan udvikles forståelige koncepter for instruktioner med udgangspunkt i energieffektiv drift, som tager udgangspunkt i brugernes behov. Da der er problemer med eksisterende brugermanualer, bør der overvejes andre informationsmuligheder end brugermanualer f.eks. videoinstruktion eller informationsmærkater direkte på de enkelte komponenter i stil med: Denne temperatur bør ikke være højere end f.eks. 30 o C, således at det er muligt for husejeren at kontrollere anlæggets drift uden særlig teknisk indsigt. Bedre organisering, hvor flere håndværkere er involveret Energispareydelserne skal koordineres bedre af håndværkerne, så forbrugerne slipper for selv Side 37 af 57

38 skal stå for det. Aftalerne indbyrdes skal sikre, at husejeren kan stole på de planer, de har fået, så budgetter, tidsplaner, ydelser mv. bliver som aftalt. Det kan undersøges, hvad der skal til for at lave en bedre organisering, f.eks. kan køkkenfirmaerne bruges som model. Informationskampagner for non-energy benefits Energibesparelser indebærer andre fordele end selve energibesparelsen selvfølgelig afhængig af hvilken besparelse der er tale om. Man kan med fordel systematisere disse fordele, så der kommer fokus på værdiforøgelsen for kunderne, og resultatet af systematiseringen kan bruges til at markedsføre de enkelte tiltag. Fordelene kan være: Mere plads i bryggerset, fordi det nye fyr fylder mindre end det gamle Bedre indeklima Mindre træk ved vinduerne Jævnere temperatur Bredere vindueskarme Pænere vinduer Etc. De traditionelle fordele kan suppleres med en god organisering af energibesparelser, så det er lettere at bestille energirigtigt end traditionelt. Kvaliteten af en bygning kan blive bedre som resultat af bedre tilsyn og mere opfølgning på byggepladsen og større detaljeringsgrad på tegnebrættet. Desuden vil blowerdoor tests og termografering af lavenergibygninger bidrage til bedre udførelse og mindske risikoen for fugtproblemer. Side 38 af 57

39 Figur 7. Udvendig efterisolering med Rockwool monteres stort set uden kuldebroer i Bratislava, Slovakiet. Den udvendige efterisolering forbedrer samtidig arkitekturen. Visualisering af løsninger hjælper bygningsejerne Man kan udnyttevisualiseringsteknik til at hjælpe bygningsejere, der er bekymrede over, hvordan bygningen kommer til at se ud efter specielt udvendig efterisolering Andre virkemidler Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Demonstrationsprojekter kan med fordel anvendes til at fremme lavenergibyggeri. Især de projekter er vigtige, der afdækker problemstillinger, som er vigtige for bygningsejerne. Der kan derfor være fokus på, at demonstrationsprojekter har almen interesse og viser bygningsejerne, hvordan bygningen kan forbedres. Et godt emne kunne være fokus på udvendigt efterisolering, og hvordan det kan ændre bygningens udseende på en positiv måde. Den rette timing fremmer forståelsen Om foråret er der ikke nogen, der tænker på varmebesparelser, og det er derfor svært at fange opmærksomheden. Om efteråret, når de første storme har meldt sig, er opmærksomheden større. Begivenheder som store olieprisstigninger, Ruslands lukning af energiforsyningen til Ungarn osv., kan også være gode anledninger til en kampagneindsats. Ikke mindst fordi de danske gasressourcer jf. udmelding fra DONG i juni 2009 kun varer få år mere. Det gælder om at være parat, når lejligheden byder sig. Side 39 af 57

40 Figur 8. Rusland lukkede for gassen til Europa i januar Forsyningerne blev først genoptaget efter 13 dage. Rockwools erfaring fra de nye medlemslande i EU er, at motivationen til energibesparelser i høj grad er til stede i befolkningen, fordi man ikke er trygge ved afhængigheden af forsyninger fra Rusland. 5.2 Ingeniører og arkitekter de projekterende Økonomi Gør projekteringen enklere Der kan etableres databaser med gode og afprøvede koncepter og samlingsdetaljer. Her skal være nem adgang til uvildig produktinformation f.eks. gennem effektive og enkle energimærkningskoncepter for produkter og gennem udarbejdelse af gode, enkle projekteringsvejledninger. Her skal også findes oplysninger om beregningskoncepter og om de styrker og svagheder, de hver især har. Mange projekterende mangler overblik over det og bruger beregningerne ud over deres begrænsninger. Der kan udvikles fælles standarder for, hvordan energibesparelser kan beregnes. Varierende energipriser vil dog altid give kompleksitet i projekterne, da det, der kan betale sig under forsyningsbetingelserne det ene sted, ikke nødvendigvis kan betale sig andre steder. Tegningsmateriale skal foreligge elektronisk, så det kan kopieres direkte ind i tegningerne. Konkurrence på lige vilkår En del slipper af sted med at promovere energibesparende projekter, som slet ikke er energibesparende i praksis. Forbrugerne kan ved kontrol, opfølgning og klare definitioner af lavenergi sikres, at projekter med prædikatet lavenergi også lever op til prædikatet. Ellers kan de seriøse Side 40 af 57

41 firmaer i branchen ikke klare sig, da energirigtig projektering kræver mere detaljering end traditionelt byggeri i hvert fald indtil det har fået større udbredelse, og værktøjerne er til stede. Rammebeløbene skal tage højde for særligt energieffektivt byggeri Hvis lavenergibyggeri skal udbredes til den alment boligbyggeri, skal rammebeløbene tage højde for særligt energieffektivt byggeri. Rammebeløbene kan f.eks. tage højde for totaløkonomiske beregninger i stedet for blot at tage udgangspunkt i anlægssummen. Certificerede håndværkere kræver mindre opfølgning på byggepladsen Hvis håndværkere bliver certificerede, er der mindre behov for opfølgning på byggepladsen og dermed lavere omkostninger til byggepladstilsyn. I dag er det nødvendigt med et godt tegningsmateriale og et stærkt byggepladstilsyn, hvis man vil være sikker på, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med tegningerne. Højere honorar ved energirigtig projektering Der skal gøres en indsats for at beskrive over for bygherrerne, hvorfor det kræver et højere honorar at projektere energirigtigt. Til gengæld skal ingeniørerne også være villige til at lade sig kontrollere, så bygherrerne ikke betaler for noget, de ikke får. Der kan udvikles konkrete standarder, som beskriver, hvad energirigtig projektering omfatter ud over det, som kræves i bygningsreglementet og diverse standarder. /2/ Skærpet lovgivning i forbindelse med forsikringssager Mange store bygningsrenoveringer sker samtidig med, at forsikringsskader udbedres. Det kan overvejes, om og hvordan lovgivningen kan skærpes, så der sker en opgradering af bygningen i forbindelse med udbedring af skaderne Ansvar og garanti Ingeniørers og arkitekters ansvar skal aflastes Syn og skønssager afgøres typisk ud fra, om parterne har fulgt SBi s anvisninger, BygErfa-blade, fabrikantens anvisninger og/eller almen viden. Disse anvisninger kan derfor gennemgås og systematiseres, så de løsninger, man ønsker at fremme, er beskrevet her. Det er vigtigt at sikre, at de løsninger, man ønsker at udbrede, er beskrevet i disse anvisninger. På den måde sikres, at implementering af nye tiltag ikke baseres på, at de enkelte bygherrer selv skal tage ansvar for udvikling af de nye ting. Bedre forsikringsordninger, når nye løsninger afprøves Der kan etableres en særlig forsikringsordning, som tager hånd om skader, der er opstået i forbindelse med afprøvning af nye løsninger. Så hæfter den enkelte projekterende arkitekt eller ingeniør ikke selv for eventuelle efterfølgende problemer Uddannelse og information Produktlister/energimærkning letter sagsgangen Det er en stor hjælp for ingeniører og arkitekter, hvis de har nem adgang til produktlister og Side 41 af 57

42 energimærkning af energieffektive produkter og information om, hvordan forskellige egenskaber skal vægtes i forhold til konkrete projekter. Informationen kan prioriteres, så den især er rettet mod de produkter, der har det største energibesparelsespotentiale. Produktlisternes anvendelse i forbindelse med udbudsreglerne skal undersøges, således at ingeniører og arkitekter anvises, hvordan produktlisterne kan anvendes uden at der opstår konflikt med udbudsreglerne. Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Hvis der etableres et energiuddannelsesforløb, bliver det nemmere at finde frem til kompetent rådgivning, og ingeniørers og arkitekters motivation til at gennemgå efteruddannelse øges. Især hvis det kræver en energiuddannelse at kunne opnå f.eks. forsikringsordninger, afprøvning af nye løsninger osv. Standardiserede lavenergikoncepter letter samarbejdet med bygherren Standardiserede lavenergikoncepter f.eks. bygningsreglementets lavenergiklasser letter samarbejdet mellem rådgiveren og bygherren, fordi det er enklere for ham at stille krav om energirigtig projektering. Lignende koncepter kan udvikles til renoveringsprojekter. Standardiserede løsninger og koncepter vil også forbedre dialogen mellem andre aktører. Standardisering af driftsinstruktioner Driftsinstruktioner er en del af de rådgivendes ydelser, men de standardiserede beskrivelser tager ofte ikke hånd om de energimæssige aspekter. Der kan undersøges, om der kan indføres en bedre formidling af energirigtig drift Løsninger kan udvikles i samarbejde mellem industri og forskning Udvikling af løsninger kan evt. ske i samarbejde med forskningsinstitutioner. Det vil sikre, at helheden tilgodeses i produktudviklingen. Forskningsmidler kan prioriteres til de formål, som er prioriterede. Forskningsstrategier kan tage udgangspunkt i konkrete indsatsområder Andre virkemidler Byplanvedtægter trænger til et eftersyn Byplanvedtægter kan nogle steder forhindre energieffektivisering. Der kan ryddes op i gamle overflødige byplanvedtægter, hvor tiden er løbet fra dem - selvfølgelig under hensyntagen til arkitektur og lokalmiljøer. Endvidere kan man med lokalplaninstrumentet gå aktivt til værks og kræve, at både nybyggeri og bygninger. der renoveres, overholder bestemte energikrav f.eks. lavenergiklasse 2. Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Demonstrationsprojekter kan med fordel anvendes til at fremme lavenergibyggeri. Det er væsentligt for effekten af projekterne, at byggeriets parter får lejlighed til at følge projekterne tæt, så de kan se de enkelte komponenter, før bygningen lukkes, og detaljerne bliver skjult i væggene. Side 42 af 57

43 Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Innovation trives ofte i utraditionelle miljø, f.eks. når ingeniører og finansfolk sætter sig sammen, eller når forskere blander sig med håndværkere. Der ligger mange forståelsesbarrierer mellem forskellige fagskel, og udfordringen er sammen at finde løsninger, som tilfredsstiller begge parters behov. Energikrav skal tidligt ind i forhold til byggeprocessen Energikravene stilles ofte ikke tidligt nok i byggeprocessen. Specielt hvis der er tale om udbud i totalentreprise er det vigtigt, at kravene stilles så tidligt, at de kan nå at få indflydelse på det færdige produkt. Det gælder både krav til de enkelte produkter, til opfølgning på byggeriet undervejs og til slutproduktet. 5.3 Producenter og forhandlere Økonomi Nye krav bør meldes ud i tide Det motiverer producenter til at gå efter energibesparelser, hvis der er konkret udsigt til større efterspørgsel på produkter. Producenter har behov for at kende de fremtidige krav, så de kan nå at følge med i udviklingsarbejdet. Lovkrav bør gå på de enkelte bygningskomponenter/-dele Energirammekrav opleves ofte meget komplekse til renoveringssager, hvor kun en enkelt bygningsdel er berørt. Her vil det være langt nemmere at indføre krav til enkeltkomponenterne. BR-krav findes allerede til enkelte bygningsdele, vinduer, vægge osv. Men tilsvarende de 2 lavenergiklasser for hele bygninger kan der også etableres et sæt lavenergiklassekrav til bygningsdele Ansvar og garantimæssige barrierer Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Certificering af håndværkere og virksomheder til produkterne reducerer virksomhedernes risiko og styrker kundernes muligheder for at finde uddannede installatører. Samtidigt giver certificeringsordningerne kunderne en klagegaranti, hvis arbejdet ikke udføres korrekt. De store isoleringsproducenter har i mange år haft en sådan ordning for hulmursisolering. Den kan danne model for andre. Side 43 af 57

44 Ulempen ved ordningerne er, at det koster penge at drive dem. Det kan undersøges nærmere, hvilke brancher/nicher/håndværkere der er interesseret i at indgå i et samarbejde. Ikke mindst i forbindelse med nye initiativer vil der dog ofte være grundlag for etablering af nye ordninger. Således opstod Varmeisoleringskontrollen VIK i 1978 i forlængelse af oliekrisen, fordi der opstod et behov for at sikre kvaliteten af de varmeisoleringsprodukter, der er på markedet. Figur 9. Isoleringsproducenterne autoriserer indblæsningsfirmaer og giver garanti på udført arbejde. Modellen kan med fordel anvendes i forbindelse med andre produkter Uddannelse og information Energirigtige produkter skal være mere synlige Synliggørelse af energirigtige produkter f.eks. gennem energimærkningsordninger og positivlister vil fremme fokus på dem. Synliggørelsen vil samtidig gøre det let for forbrugerne at finde frem til de energirigtige produkter. Uden mærkning er alle pumper ens. Desuden vil de pege på virksomhedernes udviklingsbehov. Side 44 af 57

45 Figur 10. Energimærkningen startede som en mærkning af køleskabe, men findes nu på mange produkter. Mærkningen har gennem bl.a. produkt og butikskontrol flyttet markedet markant i retning af mere energirige produkter. Fordelen er, at informationen er til stede i beslutningsøjeblikket i butikken. Produktinformationer kan standardiseres Når produktinformationer standardiseres, er det nemmere at sammenligne produkterne, og en reel konkurrence mellem produkterne bliver mulig. Mange produktinformationer skal allerede i dag baseres på standardiserede informationer, men mange producenter vælger desuden at informere om andre produktinformationer på andre måder. Det gælder f.eks. for kedler, hvor CEmærkningens fuldlastvirkningsgrad ikke kan anvendes direkte af forbrugeren til at vælge den mest energieffektive kedel. Mærkninger findes allerede på en række produkter: pumper, oliekedler, gaskedler, biobrændselskedler, ventilatorer, motorer, cirkulationspumper, lyskilder, belysningsanlæg og varmepumper. Det er nødvendigt for hvert produkt at identificere hvilke parametre, der kan måles i henhold til målestandard og hvilke oplysninger forbrugerne har behov for at kunne vælge energieffektive produkter. Forhandlerne har brug for mere viden Trælasthandlerne oplever i stigende grad, at kunderne (både professionelle og husejerne) er fokuseret på energispørgsmål, når de køber varer. Der er behov for en faglig opkvalificering af disse, så de bliver bedre i stand til at rådgive kunderne. Side 45 af 57

46 5.3.4 Andre virkemidler Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Innovation trives ofte i utraditionelle miljø, f.eks. når ingeniører og finansfolk sætter sig sammen, eller producenter afprøver løsningerne blandt håndværkere. Der ligger mange forståelsesbarrierer mellem forskellige fagskel, og udfordringen er sammen at finde løsninger, som tilfredsstiller begge parters behov. 5.4 Entreprenører og håndværkere Økonomi Bedre beskrivelser fra arkitekt og ingeniør giver færre fejl Hvis tegningsmaterialet og beskrivelserne fra arkitekt og ingeniør bliver bedre, vil der være færre fejl og dermed bedre økonomi i projekterne. Redskaber, som sætter de projekterende i stand til at projektere mere detaljeret inden for en rimelig økonomi, hvilket også vil gavne entreprenører og håndværkere. Lovkrav til bygningsdele og komponenter gør det enklere Lovkrav til bygningsdele og komponenter gør det enklere for håndværkerne at gennemføre projekterne. Enklere beregningsmetoder for besparelser Enklere beregningsmetoder for besparelser vil lette salgsarbejdet over for kunderne. Metoderne bør være anerkendte, så uvildigheden er sikker Ansvar og garanti Certificering letter salgsarbejdet Hvis certificerede håndværkere promoveres over for forbrugerne, bliver salgsarbejdet lettere. Certificering kan drives af organisationer eller myndigheder, så uvildigheden sikres. Standardløsninger reducerer rådgivningselementet Håndværkere har ikke en forsikring, som dækker rådgivning, og de viger derfor tilbage for at påtage sig denne opgave. Standardløsninger kan reducere behovet for rådgivning. Side 46 af 57

47 SBI-anvisninger og BYGerfa-blade reducerer ansvaret Figur 11. SBi anvisninger og BygErfablade reducerer den enkelte entreprenørs ansvar. SBI s anvisninger og BYGerfa-blade kan til sammen dække de problemstillinger, som håndværkerne møder i forbindelse med implementeringen af energibesparelser, så håndværkerne ikke skal tage ansvar for udvikling af løsninger. Det er derfor vigtigt at kontrollere, at de nødvendige anvisninger er udarbejdet Uddannelse og information Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Uvildig offentlig information rettet mod bygningsejerne styrker håndværkernes salgsarbejde. Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Håndværkere får i højere grad behov for at specialisere sig, fordi mange energieffektive tiltag kræver særlig viden. Det gælder ikke mindst inden for vvs-området, hvor også elektronisk styring og regulering er et væsentligt element i besparelserne. Driftsinstruktioner skal gennemarbejdes Driftsinstruktioner er nogle gange et svagt punkt i projekterne, fordi de ikke er gennemarbejdede og f.eks. ikke tager hele bygningen i betragtning, men tager udgangspunkt i den enkelte komponent. Standardiserede og velbeskrevne driftsinstruktioner og driftskoncepter vil både være til gavn for bygningsejerne og de håndværkere, som skal vedligeholde dem. Mere synlighed af energirigtige produkter Hvis energirigtige produkter synliggøres f.eks. gennem energimærkningsordninger og positivlister, vil fokus på dem blive fremmet. Desuden vil de pege på virksomhedernes udviklingsbehov. Her og nu besparelse eller besparelser ved renoveringer Side 47 af 57

48 Nogle besparelsestiltag har en god økonomi, når de gennemføres her og nu, mens andre besparelsestiltag udelukkende er rentable, når de gennemføres i forbindelse med anden renovering, eller når produktet eller bygningsdelen alligevel skal skiftes eller renoveres. Der er i dag ikke særlig stor skelnen mellem de to grupper, når der informeres om besparelser. For at give entreprenører og håndværkere bedre mulighed for at skabe en attraktiv forretning i markedet er det afgørende, at de får konkrete oplysninger om, hvilke besparelser der er rentable her og nu og dermed kan være et fremtidigt marked, og hvilke besparelser der kræver ekstra opgaver og investeringer, og som derfor vil være mest oplagte, når de allerede er i gang med en opgave. Informationsindsatsen overfor entreprenører og håndværkere bør parallelt suppleres med lignende information til bygningsejere om her og nu besparelser og renoveringsbesparelser. Produktinformationer skal standardiseres Standardisering af produktinformationer giver mulighed for reel sammenligning af produkterne og dermed mulighed for reel konkurrence mellem dem. Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Hvis der etableres et energiuddannelsesforløb, bliver det nemmere at finde frem til kompetent rådgivning, og håndværkernes motivation til at gennemgå efteruddannelse øges. Især hvis det kræver en energiuddannelse at kunne opnå f.eks. forsikringsordninger, afprøvning af nye løsninger osv. Uddannelserne skal ligge i det sædvanlige AMU-regi, så kursisterne kan opnå lønkompensation for de timer, de bruger på kurserne. Mock-ups giver håndværkerne en hands on -oplevelse af mulighederne Figur 12. Fra Isovers udstilling af Komforthusene 2007/08. Simple mock ups Side 48 af 57

49 Simple mock-ups viser, hvordan løsningerne kan udføres i praksis, og siger ofte meget mere end mange ord. Mock-ups kan bruges som demonstration på kurser og udstillinger. Isover udstillede i forbindelse med opførelse af Komforthusene 2007 og 2008 ved Vejle en udstilling af de valgte løsninger, som på meget simpel vis viste de valgte konstruktioner og deres opbygning. Samtidig valgte Isover at holde åben byggeplads med jævne mellemrum - nogle velbesøgte arrangementer for alle interesserede Andre virkemidler Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Demonstrationsprojekter kan med fordel anvendes til at fremme lavenergibyggeri. Det er væsentligt for effekten af projekterne, at byggeriets parter får lejlighed til at følge projekterne tæt, så de kan se de enkelte komponenter, før bygningen lukkes, og detaljerne bliver skjult i væggene. Fokuserede kampagner reducerer antallet af overflødige tilbud Håndværkere oplever, at de afgiver en masse tilbud på energibesparende tiltag, som aldrig bliver til noget, fordi økonomien ikke er i orden alligevel. Kampagner kan tage højde for at usikkerheden i prissætningen, så der er større sikkerhed for, at de tiltag, der fremmes, reelt er økonomisk fordelagtige for den enkelte. 5.5 Finansieringsinstitutioner herunder ESCO Økonomi Enklere beregningsmetoder for besparelser Det vil lette salgsarbejdet over for kunderne, hvis beregningsmetoder for besparelser bliver enklere. Metoderne bør være anerkendte, så uvildigheden sikres. Videncentret kan bidrage til at sikre dette. Bedre kundeaftaler fjerner tvivl om entreprisens indhold Der kan udarbejdes kundeaftaler, som præcist angiver, hvad aftalen går ud på, så bank eller forsikringsselskab har mulighed for at vurdere projektet. Eksisterende aftaleskabelon kan revideres til en mere brugervenlig form evt. med udgangs punkt i de enkelte standardløsninger og de problemstillinger, de rejser hver især. Regelmæssig inddragelse af energibesparelser i rådgivningen Mange mennesker har uforholdsmæssigt store udgifter til energi, og finansieringsinstitutionerne har mulighed for at inddrage energibesparelser i rådgivningen og derved skabe mere luft i kundernes økonomi. Konvertering fra elvarme til anden opvarmning eller udskiftning af gamle kedler er eksempler på dette Ansvar og garanti Ingen identificerede virkemidler. Side 49 af 57

50 5.5.3 Uddannelse og information Personale i banker og kreditforening skal lære om energibesparelser Personale i banker og kreditforeninger har behov for at lære om energibesparelser og få en metode til, hvordan de kan indregne besparelser, når de foretager kreditvurdering af kunderne. Håndværkertilbud skal være overskuelige for finansieringsinstitutionerne Indholdet i Håndværkernes tilbud skal udvikles og standardiseres, således at indholdet kan anvendes af finansieringsinstitutionerne. Der skal udvikles bedre tilbud, og de kan med fordel tage udgangspunkt i allerede aftaleskabelon. Adgang til uvildig information letter arbejdet Adgang til uvildig information letter arbejdet for bankerne i deres vurdering af besparelsernes størrelse. Vurderinger af forventede effekter af forskellige tiltag bør være tilgængelige, så de er til rådighed. De kan evt. indgå som del af SBI anvisninger. Det bør sikres at vurderingerne er relativt konservative, hvor der er tvivl om den reelle effekt Andre virkemidler Innovation foregår ofte i utraditionelle samarbejder Innovation trives ofte i utraditionelle miljø, f.eks. når ingeniører og finansfolk sætter sig sammen, eller når forskere blander sig med håndværkere. Der ligger mange forståelsesbarrierer mellem forskellige fagskel, og udfordringen er sammen at finde løsninger, som tilfredsstiller begge parters behov. Side 50 af 57

51 6 En fokuseret indsats I dette kapitel vil vi skitsere en plan for, hvordan analysens resultater kan øge gennemførelsesgraden af energibesparelser i bygninger. De valgte eksempler kan give ideer til, hvordan man kan komme videre i en fokuseret indsats for energibesparelser. Indsatsen bør have de langsigtede strategiske mål for øje: hvilket energiforbrug må bygninger have i f.eks. 2050, og hvilke bygninger og tekniske anlæg kan vi forvente står til den tid. Udvælgelse af produkter og målsætninger Kun en mindre del af bygningsmassen udskiftes årligt, idet nybyggeri kun sjældent erstatter eksisterende bygninger, men bygges i nye områder. En vurdering af, hvor mange af de eksisterende bygninger der fortsat vil være til stede i 2050, vil være nyttig for at give et overblik over, hvor indsatsen mest effektivt kan sættes ind. Det er naturligt at tage udgangspunkt i potentialerne for besparelser. Her er det væsentligt at lægge mærke til, at der er mange forskellige former for potentialeopgørelser. Der er det ultimative potentiale, som opstår, hvis vi forestiller os, at alle bygninger uanset forholdene i øvrigt forbedres til en vis standard. Dette potentiale kan f.eks. nås for pumper og kedler, når der indføres mindstekrav til produkterne. Før eller siden vil de gamle pumper og kedler blive udskiftede og potentialet udløst. Skal potentialet udløses indenfor en kortere årrække, bliver det dog nødvendigt at skabe incitamenter, før der sker noget. For efterisolering af klimaskærm er situationen anderledes, idet mange facader har en meget lang levetid, og dermed ikke nødvendigvis naturligt når til en udskiftning. Her vil det være nødvendigt med kraftige incitamenter, og potentialet kan næppe forventes 100 % udløst. Teknisk økonomisk potentiale nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt Det er helt nødvendigt, at der er et teknisk økonomisk potentiale for indsatsen for besparelser, men det er ikke tilstrækkeligt til alene at sikre en succesfuld indsats, idet barriererne kan være for store, og de tilgængelige virkemidler utilstrækkelige til at udløse potentialet. Formentlig kan man eksempelvis regne sig frem til, at en udvendig efterisolering af Amalienborg vil være særdeles økonomisk fordelagtig. Men barriererne er store, da udvendig efterisolering af indlysende årsager vil ændre slottets arkitektoniske udtryk i så væsentlig grad, at efterisoleringen næppe vil finde sted. Potentialeopgørelser er derfor væsentlige, fordi de afgrænser de emner, der kan arbejdes med, men de er langt fra tilstrækkelige, når det drejer sig om at finde de vigtigste fokusområder for en indsats. Teknisk økonomiske potentialeopgørelser kan derfor ikke stå alene, når der vælges indsatsområder. I SBI rapporten Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri, /26/, er de teknisk økonomiske potentialer for energibesparelser opgjort for forskellige bygningskategorier. Det fremgår tydeligt af disse, at potentialerne for energibesparelser på klimaskærmen afhænger af, hvilke virkemidler man er parat til at anvende. Vil man alene udløse potentialet af oplagte foranstaltninger, er prisen langt lavere (32 mia. kr), effekten tilsvarende lav nemlig 8 PJ og de Side 51 af 57

52 nødvendige virkemidler tilsvarende små. Er man derimod parat til at tage ekstreme virkemidler i brug, kan man nå langt længere nemlig 58 PJ for en indsats på 100 mia. kr. Man må forvente at skulle tage helt anderledes radikale virkemidler i brug for at udløse dette ambitiøse potentiale. Tilsvarende har SBi opgjort omkostninger og effekt af en indsats for forbedringer af bygningers installationer. Alt i alt kan der spares 21 PJ varme i forbindelserne, hvoraf elbesparelsen blot udgør 0,6 PJ, idet energimærkningen kun omfatter det elforbrug, der medgår til bygningsdrift. For boliger drejer det sig typisk kun om lidt strøm til pumper og evt. i forbindelse med kedeldrift, mens det for erhvervsbyggeri tillige inkluderer ventilation og belysning. Derfor er elbesparelsen forholdsvis beskeden. Opgørelserne er vigtige, fordi de peger på, hvor det er værd at undersøge, om der kan gøres en indsats, og hvad indsatsen i givet fald kan medføre, men opgørelse må nødvendigvis følges op af undersøgelser af, hvilke barrierer man vil møde, hvis man vil forsøge at udløse potentialet, og hvilke virkemidler der som følge heraf kan bringes i spil, idet opgørelsen alene er baseret på, hvad der er rentabelt for bygningsejeren. Fokuser indsatsen Hvis indsatsen skal gennemføres uden offentlig støtte (tilskud eller lignende), er det væsentligt at finde frem til de besparelser, som er økonomisk rentable her og nu set i sammenhæng med ejendommens energiforsyning og dermed enhedspris for energi. Dette drejer sig i realiteten kun om ganske få besparelsestiltag, og nogle tiltag er ydermere kun rentable for bygninger med meget dyr opvarmning f.eks. elopvarmede bygninger. Nogle eksempler på økonomisk rentable besparelser, det typisk kan betale sig for bygningsejerne at gennemføre her og nu næsten uanset enhedsprisen for energi, er: Udskiftning af gamle kedler Hulmursisolering Isolering af dårligt isolerede lofter Udskiftning af vinduer med 1 lag glas til lavenergivinduer For de udvalgte indsatsområder kan man gennemføre en analyse med fokus på præcist at fastlægge målgruppen for initiativet dvs. hvilke ejendomme det drejer sig om, deres forsyning, beboernes forhold, indkomst ejendomsværdi osv. Som følge af finanskrisen vil mange af dem, der kaldes ressourcestærke ikke være i stand til at optage yderligere lån i ejendommen. Nogle finansieringsinstitutioner vil dog være villige til at se på besparelser, der kan dokumentere, at de medvirker til at forbedre husejerens økonomi allerede på den korte bane. Det er også her, mulighederne for alternativ finansiering skal undersøges f.eks. ESCO løsninger. Side 52 af 57

53 Hvis indsatsen skal bidrag til at øge gennemførelsesgraden af forslagene i energimærkningsrapporterne kan indsatområderne vælges ud fra de 5 10 mest foreslåede energibesparelsestiltag i rapporterne. Disse forslag er her og nu besparelser. Igen vil det være nødvendigt at gennemføres en mere detaljeret analyse af barrierer og mulige virkemidler. En anden tilgang til udvælgelse af indsatsområder er at vælge de områder, hvor energibesparelser kan gennemføres, når ejeren alligevel foretager forandringer af bygningen. Disse besparelsesprojekter er ofte langt mere rentable end her og nu tiltagene. Typiske energirelevante bygningsarbejder i enfamiliehuse er: Udskiftning af køkken og bad Udnyttelse af tagetage Udskiftning af kedler Pudsning af ydermur Udskiftning af vinduer Udskiftning af tag Her skal der fokuseres på de muligheder, der er for at udnytte chancen til at øge energieffektiviteten. Det er væsentligt at give bygningsejerne overblik over de aktiviteter, der kan sættes i gang i forbindelse med typiske ombygninger, således at energikravene kan opstilles fra starten. Udover udvælgelse af indsatsområder skal der også vælges, hvilket slutbrugersegment der skal udarbejdes virkemidler til. Enfamiliehuse, flerfamilieshuse, andelsforeninger, ejerforeninger, offentlige lejere og ejere samt private firmaer er vidt forskellige forbrugergrupper med forskellige barrierer og forskellige muligheder for at agere. Fastlæg virkemidler for indsatsen Når indsatsområderne er valgt, kan der med fordel laves en undersøgelse af barriererne for det enkelte produkt og det valgte forbrugersegment. Grundlæggende er det vigtigt at være bevist om, hvilke barrierer og incitamenter der ligger for de enkelte led i værdikæden. Her er det ikke kun de økonomiske barrierer og incitamenter, der er væsentlige, men nok så meget alle de andre omkostninger og non-energy benefits, som på forskellig vis samlet set beskriver incitamenterne i værdikæden. Derudover er det væsentligt at håndtere evt. ansvars- og garantimæssige barrierer. Endelig kan det være en ide at undersøge, om der er særlige faggrupper, som er efteruddannet i netop dette produkt, og hvis uddannelse og kompetencer kan promoveres i sammenhæng med produktet og herved give incitament for andre til tilsvarende efteruddannelse. Fokusgruppeinterview kan afdække barrierer og virkemidler for hele værdikæden og dermed være med til at sikre, at den valgte indsats får opbakning i hele værdikæden. Side 53 af 57

54 Innovation kræver ofte flere deltagere Flere af virkemidlerne er afhængige af, at flere aktører foretager en samtidig indsats. Det er derfor væsentligt at undersøge, hvordan der kan skabes alliancer og win win situationer, så alle aktører får udbytte, og således at der til sammen skabes helt nye innovative løsninger. De identificerede aktører er: Videncentret for energibesparelser i eksisterende bygninger Byggesektoren Forskningsinstitutioner Forsynings- og distributionsselskaber Myndigheder Lovgivere/politikere Slutbrugere, bygningsejere og lejere Det er vigtigt at notere sig, at aktørgrupperne ikke nødvendigvis er homogene grupper, og at der indenfor aktørgrupperne kan være forskellige holdninger og endog modsatrettede interesser. Skab sammenhæng For hvert enkelt emne i en produktrettet strategi kan ovenstående med fordel gennemgås, således at aktiviteter og aktører identificeres, og der skabes sammenhæng mellem igangsatte initiativer. Energimærkningens typiske forslag bør følges op med andre initiativer, som skaber incitament for ejerne til at gennemføre dem. Der vil meget ofte være tale om, at mange aktører skal arbejde samme i nye konstellationer for at skabe en innovativ tilgang. Det er væsentlig at gennemføre en koordineret indsats, hvor alle væsentlige aktører inddrages, således at deres opbakning sikres, og at der er sammenhæng mellem de enkelte aktørers aktiviteter. I efteråret 2009 vil Videncentret arbejde videre med en række indsatsområder og identificere sammenhængende muligheder for at gennemføre energibesparelser. Side 54 af 57

55 7 Litteratur Brugerdreven innovation: [1]. Vinderkoncepter, Brugerdreven innovation og forretningsudvikling. Søren Merit + Trine Nielsen, Børsens forlag Rapporter og undersøgelser: I denne liste er medtaget egentlige rapporter over studier og undersøgelser: [2]. Promoting Energy Efficiency Investments, IEA, 2008 [3]. Current financial and fiscal incentive programmes for sustainable energy in buildings across Europe. Association for the conservation of energy. Briefing paper [4]. The World of Goods: Towards an anthropology of consumption. Douglas, M & B. Isherwood. London: Routledge 1996 (orig. 1979). [5]. A Sociology of Energy, Buildings and the Environment.Guy, S and E. Shove. London and New York: Routledge [6]. Evaluering af elselskabernes energispareindsats. Dansk Energi. Capacent Epinion aug [7]. Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger. Jensen, O.M. Energistyrelsen, [8]. Consumer inertia to energy saving. Jensen, O.M. ECEEE (European Council for an Energy Efficient Economy) Proceedings, pp ECEEE press, Mandelieu and Stockholm [9]. European national strategies to move towards very low energy buildings. Kirsten Engelund Thomsen, Kim B. Wittchen EuroACE, SBI, March 2008 [10]. Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Kirsten Gram-Hanssen. SBI [11]. Vurdering af potentiale for varmebesparelser i eksisterende boliger. Kim B. Wittchen. SBI [12]. Potentialevurdering, energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor. Sammenfatning af eksisterende materiale og analyser. Birch & Krogboe A/S Side 55 af 57

56 [13]. Barrierer for energibesparelser i kommuner og kommunale institutioner. Kommunernes landsforening for Energistyrelsen [14]. Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger. Jensen, O.M. Energistyrelsen, [15]. Status for energieffektivisering i de offentlige bygninger. COWI for Byggemateriale branchen, Dansk byggeri, FRI, Tekniq og Danske Ark [16]. The Challenges of energy efficiency innovations in the Nordic building Sector. Norden. TemaNord 2008:566 [17]. Doing more with less. Green Paper on energy efficiency. European Commission COM (2005) 265. [18]. Vi kan hvis vi vil. Teknologirådet [19]. Projekt renovering, 1998 [20]. Better buildings through energy efficiency: a roadmap for Europe. EURIMA. June [21]. Innovation in the building sector promoting energy efficiency in Sweden and Denmark. Rozite, V. MSc. Environmental Management and policy Thesis. International institute for Industrial environmental Economics. Lund University [22]. Barriers and conceptual chasms: Theories of technology transfer and energy in buildings. Shove, E. Gaps, Energy policy. Vol 26, no. 15, [23]. Development practically speaking, om læreprocesser i byggeriet. Randi Christensen, phd afhandling [24]. Tømrerområdets efteruddannelse. Efteruddannelsesudvalget for bygge, anlæg og industri. 2007/08 [25]. Fremtidens kompetencer i byggeriet. Peter Vogelius DTU [26]. SBi 2009:05 Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri SBI 2009 Kim B Witchen [27]. Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Regeringen. Danmark, April Diverse oplæg og hjemmesider Side 56 af 57

57 I denne liste er medtaget diverse ideoplæg og politiske partsindlæg. Klimaændringer og innovation i Byggeriet. Region Sjælland. hjemmeside Energirigtig bygningsrenovering. Hvad venter vi på. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd. Seminaroplæg Holdninger til miljø og energibesparelser alternative visioner for fremtiden. Jeffrey Soaunders. Futurist. Institut for fremtidsforskning. Oplæg hos Dansk Energi Initiativer der kan fremme energibesparelser i den bestående bygningsbestand. September Dansk Byggeri Non-energy benefits. Lisa Skumatz. Skumatz Eocnomic Research Associates, Oplæg i Dansk Industri Non Energy Benefits ved energibesparesler og energirigtige renoveringer. Søren Dyck-Madsen. Det økologiske råd. Oktober Kunder ønsker værdiskabelse. Solar Installation. Thomas Vejlgaard. Virksomhedskonsulent hos danske sælgere At skabe reel værdi for kunderne og omverden. Forskningscenter for livskvalitet. Side 57 af 57