[SKIMMELSVAMP] Ricko Berthin Olsen

Transkript

1 2011 Ricko Berthin Olsen [SKIMMELSVAMP] Hvad er årsagen til, at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse, og hvad kan man dernæst gøre ved problemet?

2 Indhold Indledning:...3 Hvad er skimmelsvamp?...4 Skimmelsvampens opbygning (biologi):...4 Skimmelsvampens formering:...5 Vækstbetingelser for skimmelsvamp i bygninger:...5 De mest almindeligt forekommende arter af skimmelsvamp i bygninger:...7 Hvilke skader/påvirkninger er der i forbindelse med skimmelsvamp angreb i bygninger?...8 Materiale påvirkninger:...8 Sundheds påvirkninger:...8 Hvilke vurderinger/undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp?...10 Målemetoder:...14 Hvem kan udføre disse undersøgelser? Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampeangreb?...16 Dampafrensning med tør damp:...18 Sandblæsning:...19 Slibning og fræsning: Afhøvling: Kemisk rensning og bekæmpelse: Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? Opbevaring af materialerne på byggepladsen så der undgås skimmel: Beskyttelse af huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget: Beskyttelse mod skimmelsvamp i præfabrikeret byggeri af træ: Forholdsregler der skal tages ved muret byggeri så der ikke kommer skimmelsvamp: Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus?...25 Konklusion: Kildeliste: Bilag:

3 Indledning: I vore dage er vi blevet så dygtige til at bygge huse, at de blandt andet skal overholde klimakrav, tæthedskrav og ventilationskrav. Byggeprocesserne bliver løbende opdateret så byggeriet forløber hurtigt og effektivt. Men så undre det mig, at der ind imellem dukker sager op om skimmelsvamp i nye huse, når det teoretisk ikke burde være muligt. Derfor er jeg blevet nysgerrig omkring dette emne samt hvordan problemerne håndteres. På baggrund af dette har jeg opstillet følgende problemformulering til afdækning af emnet. Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse, og hvad kan man dernæst gøre ved problemet? Når problemformuleringen er afdækket i rapporten, regner jeg med at opnå en bedre forståelse for hvor svigtene sker. Hvilket jeg vil kunne drage nytte af i mit fremtidige virke som bygningskonstruktør. Målgruppen for denne undersøgelse er medstuderende, samt andre i byggebranchen der har interesse i at kende til omfanget af skimmelsvamp i nybyggede huse. Samt få en viden omkring hvordan problemet tackles. Resultaterne videreformidles gennem denne rapport. For at kunne afdække min problemformulering, har jeg oplistet følgende underpunkter, der vil blive forsøgt besvaret i rapporten. Svarene vil jeg finde ved hjælp af internet søgning, samt besøg på biblioteket hvorved jeg vil indsamle relevant materiale. 1. Hvad er skimmelsvamp en kort indføring så det er klart hvad der skrives om? 2. Hvilke skader / påvirkninger er der i forbindelse med skimmel svamp angreb? 3. Hvilke vurderinger /undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp? 4. Hvem kan udføre disse undersøgelser? 5. Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampe angreb? 6. hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? 3

4 Hvad er skimmelsvamp? Skimmelsvamp findes overalt både udendørs og indendørs. Svampe spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb, bl.a. som nedbryder af dødt organisk materiale. Skimmelsvampens opbygning (biologi): Skimmelsvampe er hverken dyr eller planter, men tilhøre deres eget rige indenfor biologien nemlig svamperiget. Svampe forbinder de fleste nok med Champignon lignende gevækster, men for skimmelsvampe forholder det sig anderledes da de ikke har dette meget synlige frugtlegeme. Skimmelsvampe ses derimod som plamager i grønlige, blålige, gule, brune eller sorte nuancer, hvor af nogle optræder lodne og andre ikke. Skimmelsvampe er oftest flercellede organismer opbygget af kæder af langstrakte eukaryote celler kaldet hyfer. Den enkelte svampehyfe er mellem 0,002 mm og 0,02mm i diameter og kan derfor ikke ses med det blotte øje. Hyferne dannes i stort antal af den enkelte svamp, og større forgrenede net af disse hyfer udgør myceliet, som kan betegnes som selve svampeindividet og som er det organ der optager og bearbejder næringsstoffer. Ofte vil et sådan mycelium kunne ses uden brug af mikroskop. Her er illustreret et mycelium. De enkelte celler er afgrænsede, og cellernes cellekerne er markeret med en sort prik. En sammenhængende kæde af celler udgør en hyfe, og et sammenhængende system af hyfer udgør et mycelium. Myceliet er den del af svampen der står for at optage næring. Næringen optages i form af sukkerstoffer som transporteres gennem cellemembranen der er diffusionsåben. For at denne proces kan forløbe udskilles der enzymer via cellemembranen, som er med til at fremskynde de processer der forløber under nedbrydningen af mere eller mindre komplekse kulhydratmedier. Dette kunne eksempelvis være træ, blade eller madvare altså organiske materialer. Når sukkerstofferne er tilpas nedbrudt, til en størrelse der gør det muligt for svampen at lade de energirige sukkerstoffer passere cellemembranen bliver de optaget, og giver næring til at svampen kan vokse sig større. ( 4

5 Skimmelsvampens formering: Når skimmelsvampe når en vis størrelse og alder, dannes der på hyferne en masse bittesmå sporer der sendes ud i luften. Sporerne kan betragtes som skimmelsvampens frø. Sporerne kan blandt andet modstå tørke, næringsmangel og giftstoffer. De kan komme langt omkring ved hjælp af blæsten, en anden sprednings form er eksempelvis via jord under skoene som vi slæber med ind når vi har været ude. Skimmelsvampe starter med at sprede deres sporer i maj-juni og slutter først i oktober-november. Den største spredning sker dog i de varme sommermåneder fra juli til september. Om vinteren er der kun få aktive skimmelsvampe i naturen, da det simpelthen er for koldt både i luften og i jorden. ( Vækstbetingelser for skimmelsvamp i bygninger: Der er tre vigtige ting der skal til for at skimmelsvampen vokser, og det er fugtighed, organisk materiale og en passende temperatur, af disse tre ting er fugtigheden den alt afgørende faktor da de andre betingelser oftest er til stede i bygningen. Blandt mykologer anvendes ofte begrebet primære, sekundære og tertiære kolonisatorer for gruppen af skimmelsvampe, der kan vokse ved henholdsvis den laveste, midterste og den højeste fugtighed i området 75 % til 100 % relativ fugtighed på materialets overflade. Som tidligere nævnt nedbryder skimmelsvampene organisk materiale. I næsten alle konstruktioner forefindes der organisk materiale, dette blandet med en relativ fugtighed over % samt en temperatur fra ca c vil giver de rette vækstbetingelser for skimmelsvampe. Skimmel væksten kommer efter længere tids opfugtning. Væksten går hurtigere, jo højre fugtigheden og temperaturen er. Under de rette betingelser for eksempel en opfugtet og sol opvarmet væg vil der i løbet af 1-2 uger være tale om en massiv udbredelse af skimmelsvamp. Skimmelsvampen vokser både på fugtige synlige overflader i bygninger og skjult på fugtige overflader i hulrum. Skimmelsvampe sporene er som tidligere beskrevet luftbårne så derfor kan disse fri partikler eventuelt vedhæfte sig på større partikler som husstøv der så kan føres rundt i bygningen ved hjælp af luftstrømninger. Denne blanding af organisk materiale i støvet samt svampesporer kan resultere i vækst ved mødet med en passende fugtighed. Denne fugtighed kan eksempelvis være på overfladen af et uorganisk materiale der med den rette overflade struktur bliver tilsmudset, og herved kan danne grobund for skimmelvækst. Der skal dog være en relativ fugtighed på % på overfladen før skimmelvæksten opstår på uorganisk materialer. Risikoen for skimmelvækst på uorganisk materiale er væsentligt mindre end i organiske materialer. Så hvis et uorganisk materiale kan erstatte et organisk materiale uden at det mister de kvaliteter, som det organiske materiale har, bør det på den baggrund fortrækkes. (By og byg anvisning 204 statens byggeforskningsinstitut 2003) Så den vigtigste faktor for at undgå skimmelsvamp er den relative luftfugtighed. Men hvad er det for en størrelse, jo luftens relative luftfugtighed er et udtryk for hvor meget fugt, der er i luften i 5

6 forhold til dugpunktet ved samme temperatur. Den relative fugtighed bliver målt i procent og 100 % RF repræsenterer dugpunktet hvor vanddampen ændrer form til vanddråber. Den relative fugtighed i udendørs luft varierer med årstid og tid på døgnet. I Danmark er den relative fugtighed højest om vinteren, hvor man ofte kan se 100 % relativ fugtighed i form af regn og tåge. Om sommeren er den relative fugtighed i gennemsnit ca. 75 %, men da varm luft kan indeholde meget mere vand end den kolde luft, ligger det absolutte vanddampindhold alligevel lavere om vinteren (ca. 5g pr. m3) end om sommeren (ca. 10g pr. m3). Her er vist et fugt- temperatur diagram til belysning af sammenhængen mellem absolut fugt, relativ fugt og temperaturen. Det grå område viser, hvor der er risiko for vækst af skimmelsvamp i træbaserede materialer. (By og byg anvisning 204 statens byggeforskningsinstitut 2003) En måde at forebygge fugtproblemer og skimmelsvampe er at holde luftfugtigheden nede. Den indendørs relative fugtighed, varierer normalt mellem 20 % til ca. 65 %. Vi ved at skimmelsvampe vokser ved forhold hvor den relative fugtighed er 70 % eller mere ved overfladen af et materiale. Fugtigheden skal tilstræbes at ligge under % RF i de kolde vintermåneder og lavest muligt resten af året - ved for høj luftfugtighed er det udluftning og opvarmning der skal til. ( 6

7 De mest almindeligt forekommende arter af skimmelsvamp i bygninger: De arter og slægter af skimmelsvampe, der forekommer hyppigst i fugtige bygninger samt nogle af deres kendetegn er oplistet herunder. (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) I det ovenfor stående skema kan man se de tidligere omtalte fugtinddelinger: primære (aw = 0,75-0,8), sekundære (aw = 0,8-0,9) og tertiære (aw >-0,9) kolonisatorer for skimmelsvampene. Hvis der for eksempel findes tertiære skimmelsvampe på et materiale, er det tegn på, at der er eller har været en stor opfugtning. Af de nævnte skimmelsvampe i tabellen, er der for eksempel Alternaria og Cladosporium, de kendetegnes ved at de i naturen er i stand til at formere sig, selv om der er meget skiftende, kortvarige høje fugtigheder efterfulgt af udtørring. Disse skimmelsvampe optræder ofte indendørs på badeværelser. Alle skimmelsvampe afgiver lugt i vækst, men i en stor del af tilfældene er det andre mikroorganismer, der har den mest gennemtrængende lugt dette er for eksempel gældende ved aktinomyceter der står oplistet nederst i tabellen. Det vil sige at man i nogle tilfælde allerede ud fra arts bestemmelse kan sige noget om skadens omfang. 7

8 Hvilke skader/påvirkninger er der i forbindelse med skimmelsvamp angreb i bygninger? Materiale påvirkninger: Skimmelsvamp svækker ikke materialer på samme måde som eksempelvis træ nedbrydende svampe, da de hovedsaligt lever på overfladen, og ikke så dybt og destruktivt som andre svampe typer. Hvis der kun ses på materialer, er den påvirkning de udøver, at de kan misfarve materialet. Skimmelsvamp kan dog være tegn på, at der har været fugtigt i boligen i længere tid. Det betyder, at der også kan være gode vækstvilkår for andre slags svampe, fx hussvamp, som kan ødelægge bygningen. Her ses tydeligt hvordan der er mørke misfarvninger på træet Her ses tydeligt hvordan der er mørke og rødlige misfarvninger på gipspladerne. Sundheds påvirkninger: Da mennesker er forskellige er det ikke sikkert, at man bliver syg eller overhovedet reagerer på skimmelsvampe, selvom de vokser i ens bolig. Der er nemlig stor forskel på, hvor følsomme mennesker er over for de stoffer, som skimmelsvampe udskiller. Nogle mennesker kan blive meget syge, mens andre slet ikke reagerer. De personer der reagerer på skimmelsvampe, får typisk et eller flere af følgende symptomer: Hovedpine Træthed Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt 8

9 Svimmelhed Kløende øjne Tilstoppet næse Hæshed Rødme og brændende hud. Hvis man er allergisk over for skimmelsvamp, vil man typisk få et eller flere af følgende symptomer: Høfeber Øjenkatar Astma Eksem. Der findes ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får helbredsproblemer. Det er nemlig meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget der skal til, før mennesker reagerer på skimmelsvamp. Undersøgelser viser dog, at allergikere er mest følsomme over for skimmelsvamp. Desuden er børn mere følsomme end voksne, og kvinder er mere følsomme end mænd. Skimmelsvampe kan være sundhedsskadelige da de kan frigiver stoffer, som nogle mennesker reagerer negativt på. Det drejer sig om: Allergener Glukaner Mykotoksiner (svampegiftstoffer) Stoffer, som giver muglugt. Allergener er de stoffer, som allergikere reagerer på. Allergenerne i skimmelsvampe er proteiner, som stammer fra skimmelsvampenes sporer. Det er ikke så almindeligt at udvikle allergi over for skimmelsvampe. Det er kun 1-3 procent af den danske befolkning, som er allergisk over for skimmelsvampe. Andre allergikere kan dog også blive generet af skimmelsvamp. Mennesker, der er allergiske over for helt andre allergener, f.eks. pollen, støv eller dyrehår, kan også reagere på allergenerne i skimmelsvampe. De vil typisk opleve, at deres allergiske symptomer bliver værre, når de bliver udsat for skimmelsvampenes allergener. 9

10 Glukaner er stoffer, som findes i skimmelsvampenes cellevægge. Disse stoffer kan give irritation i øjne, næse og øvre luftveje, træthed, hoste og trykken for brystet. Man behøver ikke at være allergiker for at reagere på glukaner. Mykotoksiner er giftstoffer, som skimmelsvampene udskiller, når de vokser. Svampene udskiller disse stoffer for at hæmme væksten af andre svampe og bakterier i nærheden. Generelt skal der ret store mængder mykotoksiner til, før de er sundhedsskadelige for mennesker, men nogle arter skimmelsvampe kan dog udskille mykotoksiner, som er meget giftige. Der findes eksempler på, at heste er døde efter at have fået foder med større mængder mykotoksiner. Desuden ved man, at nogle mykotoksiner er mere giftige at indånde end at indtage via maden. Mange skimmelsvampe afgiver flygtige organiske stoffer, som lugter muggent eller jordslået. Muglugt er altså et tegn på, at der vokser skimmelsvampe i boligen, men lugten menes ikke i sig selv at være sundhedsskadelig. Lugten kan hjælpe med at finde frem til, hvor i boligen skimmelsvampene vokser. De symptomer, som skimmelsvampe kan være årsag til, ligner fuldstændig symptomer, som man kan få ved en lang række andre påvirkninger, for eksempel andre former for allergi eller stress. Det kan gøre det vanskeligt at finde ud af, om det lige netop er skimmelsvamp, der er årsag til helbredsproblemer. En måde at finde ud af om det er skimmelsvamp der er årsagen til helbredsproblemet, kan være at tage væk fra boligen i et stykke tid. Hvis det herved konstateres en bedring af helbredet, er der en god grund til at mistænke skimmelsvamp for at være årsagen til problemet. Næste skridt er at få en lægelig undersøgelse af ens helbred, for at få klarlagt om det er skimmelsvamp der er kilden til helbredsproblemet. Dernæst skal der igangsættes en undersøgelse af boligen for at finde frem til kilden på problemet. ( Hvilke vurderinger/undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp? Formålet med at gennemføre en undersøgelse af bygnings fugtforhold og skimmelvækst er primært at klarlægge, om bygningen har eller har haft vækst af skimmelsvamp. Tilstandsundersøgelsen bør derfor: Klarlægge, hvor og i hvilken grad skimmelsvampen eller fugt forekommer og årsagen til dette. Tilvejebringe et grundlag for at bedømme, om forekomsten kan have en sundhedsmæssig betydning. Pege på, hvilke tiltag der er nødvendige for at renovere bygningen for skimmelsvamp og afhjælpe årsagen. 10

11 En metode til at udføre en sådan tilstandsundersøgelse, kan eksempelvis være en trinvis metode, så man er sikker på at få klarlagt alle tænkelige forhold. Her er tale om en fire trins metode. Hjælpeskemaer og vurderingstabeller der refereres til i det efterfølgende kan findes under bilag 120. Trin 1: Er der synlig vækst eller risiko for vækst af skimmelsvamp? Det første der gøres er at gennemføre et interviews med bygningens bruger samt en besigtigelse, eventuelt med enkle fugtmålinger og simple indgreb, der ikke ødelægger bygningens materialer. På baggrund af besigtigelsen skal det videre forløb besluttes med hensyn til undersøgelsens detaljering og omkostninger. Denne beslutning baseres på, om der er behov for indgreb i konstruktioner og flere målinger. Desuden skal det diskuteres, om det man har set under besigtigelsen, bør have konsekvenser for bygningens bruger. Her kan det eventuelt være relevant at anbefale affugtning elle grundig rengøring. Hvis der er synlige skimmel, kan men umiddelbart foreslå, at de inficerede områder afvaskes og desinficeres. I nogle tilfælde kan det også med henvisning til forsigtighedsprincippet være aktuelt midlertidig at fjerne personer, så de ikke udsættes for eksponering. Trin 2: Udsættes personer for eksponering? Hvis der under besigtigelsen observeres svigt i konstruktionen eller andre tegn på, at der kan være yderligere skimmelsvampevækst eller uheldig fugt forhold, kan det være nødvendigt at foretage yderlige visuelle undersøgelser af konstruktionen og tilstødende rum. Det kan eksempelvis være nødvendigt at undersøge risikoen for lufttransport mellem rum eller foretage destruktive undersøgelser. Ligesom det kan være nødvendigt at undersøge og vurdere, om skimmelsvampe og deres stofskifte produkter kan overføres til beboede rum. Ud over de tiltag, som blev nævnt i trin 1, kan det være aktuelt at tætne sprækker og revner for at begrænse eksponeringen. Denne midlertidige løsning må naturligvis efterfølges af en egentlig renovering. Trin 3: Er der vækst af betydning, som kræver uddybende undersøgelser? Hvis der er skimmelvækst af betydning er det ofte nødvendigt at iværksætte en mere detaljeret undersøgelse. Det kan for eksempel være: Måling af fugt. Måling af udbredelse og identifikation af skimmelsvampe. Kontrol af ventilation i bygningen. Undersøgelse af opstigende grundfugt og dermed af grundforholdene omkring bygningen. I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt at gennemføre større bygningsmæssige indgreb, som for eksempel kan indebære at man fjerner inventar og andre inficerede materialer eventuelt for at 11

12 fjerne lugt. Det er vigtigt, at de bygningsmæssige eller brugsmæssige årsager til fugt og skimmelsvamp rapporteres, og at der udarbejdes forslag til at udbedre årsagerne eller forslag til yderligere indgreb eller undersøgelser. Trin 4: Har væksten sundhedsmæssig betydning? Hvis det ikke allerede er sket under forrige trin, kan det på dette trin af undersøgelsen være nødvendigt at iværksætte en nærmere undersøgelse af skimmelsvampene. En identifikation af de tilstedeværende skimmelsvampe er for eksempel relevant, når man skal bedømme skimmelsvampenes sundhedsmæssige betydning. Endvidere kan det være nødvendigt at iværksætte detaljerede undersøgelser af dræn og grund, eller af hvor udbredt og hvor dybt bygningsmaterialer og konstruktioner er angrebet. Dette kan for eksempel have betydning for valget af rensningsmetode til brug for et egentligt udbudsmateriale for renoveringen. (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Til at gennemføre de ovenstående trin, er der her en oversigt over de hjælpeskemaer, og hvor i undersøgelsen de finder anvendelse. (Skemaerne findes som bilag 1-20) (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) På den næste side vises en skematisk oversigt over den trinvise fremgangsmåde ved undersøgelse og vurdering af fugtforhold og skimmelvækst i en bygning efter den indledende indsamling af oplysninger. 12

13 (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) 13

14 Målemetoder: For at fuldføre undersøgelsen skal der også laves nogle målinger her er de mest anvendte måle metoder luftmåling, mycometer-test og aftryksplade. Udover disse findes der også andre mere eller mindre gode målemetoder. Luftmåling er en relevant måde at måle antallet af sporer fra skimmelsvamp i luften, da det er dem, beboerne i huset bliver udsat for. Skimmelsvampe i luften kan f.eks. måles ved hjælp af et luftgennemstrømningsapparat. Ved denne metode sætter sporer fra skimmelsvampe sig på dyrkningsplader, og det er derefter muligt at bestemme antallet af forskellige skimmelsvampekolonier. Resultat af målingen kommer i løbet af fire-seks dage. En luftmåling inde i huset bør dog aldrig være den eneste test, da skimmelsvampesporer findes naturligt i luften store dele af året. Derfor bør der også foretages en måling udenfor, så man kan finde ud af, om der er flere forskellige skimmelsvampe indenfor end udenfor. Er der det, kan det tyde på, at der er skimmelsvampe, der gror inde i huset. Især hvis de typer skimmelsvamp, der findes indenfor, er af den type, der ofte gror i bygninger, og hvis der er mange af dem. Så er der god grund til at begynde at lede efter de steder, hvor skimmelsvampen gror. Fordele ved luftmåling Kan gennemføres uden at ødelægge noget i huset. Er god til at finde ud af, om skimmelsvampe har spredt sig fra et rum til andre. Kan bruges til at finde ud af, om der er bygningsrelaterede skimmelsvampe, dvs. skimmelsvamp, der angriber pap på gipsplader, træ eller puds. Kan bruges efter en renovering af boligen for at se, om skimmelsvampene er forsvundet. Ulemper ved luftmåling Bør aldrig være den eneste målemetode, da den er meget afhængig af luftens indhold af skimmelsvampe. Kan ikke altid registrere skjulte skimmelsvampe (inde i konstruktioner). Viser ikke, hvor i boligen skimmelsvampene er. Bevægelser i rummet påvirker resultatet, da der hvirvles støv op, som blander sig med skimmelsvampene i luften og kommer med i luftmålingen Er meget afhængig af, hvor mange skimmelsvampe der naturligt er i udeluften, og som kommer ind i boligen, når der luftes ud. Det tager fire-seks dage at få resultatet. En anden meget anvendt metode, når der skal testes for skimmelsvamp, er den såkaldte Mycometer-test. Testen foregår ved at man tager en steril vatpind og kører den hen over den overflade, som mistænkes for at have skimmelsvamp. Vatpinden puttes ned i en steril væske og analyseres enten på stedet med det samme eller på et laboratorium. Ved en Mycometer-test registreres enzymer fra skimmelsvampe, som evt. findes på den undersøgte overflade. Man skal tænke sig godt om, når stedet hvor prøven skal tages udvælges. Tester man for eksempel på et støvet loftrum, vil Mycometer-testen altid give udslag, fordi der her kommer sporer ind med udeluften, som lægger sig i støvet. 14

15 I visse tilfælde kan resultatet desværre være misvisende. Det anbefales derfor at foretage en kontrolprøve et sted, hvor man ikke forventer skimmelsvamp, så man er sikker på, at resultatet af prøven er rigtig. Hvis resultatet ikke viser, at der er synlig skimmelsvamp på stedet, kan m stadig ikke være sikker på, at der ikke er skimmelsvamp på stedet, og der bør også testes med en anden metode. Fordele ved Mycometer-test Svar inden for få timer. Velegnet til at registrere, om skimmelvækst er blevet fjernet efter en renovering, som den skulle. Ulemper ved Mycometer-test Det er ikke muligt at bestemme, hvilke skimmeltyper der er tale om. Giver ofte middel udslag, hvis der tidligere har været skimmelsvamp, da de enzymer, som den registrerer, ikke er helt væk, selvom skimmelsvampen er væk. En aftryksplade er en plade med et vækstmedium, dvs. et organisk materiale, som skimmelsvampene godt kan lide. Pladen trykkes mod den overflade, hvor der forventes, at der er skimmelsvamp. Der foretages en kontrol på en overflade, hvor man ikke tror, der er skimmelsvamp. Aftrykspladerne sendes til et laboratorium, hvor de dyrkes. På laboratoriet tælles svampekolonierne, og de forskellige typer skimmelsvamp bestemmes. På den måde er det muligt at skelne mellem de skimmelsvampe, der findes naturligt i luften (de luftbårne), og de bygningsrelaterede skimmelsvampe. Nogle skimmelsvampe foretrækker materialer som pap, f.eks. det, der er på en gipsplade, mens andre skimmelsvampe foretrækker træ eller puds. Ved præcis at finde ud af, hvilke typer skimmelsvamp der er tale om, og hvad de lever af, er det nemmere at lede efter dem. Fordele ved aftryksplader Det er muligt at bestemme typen af svampe. Alle typer svampe bliver fundet - både luftbårne og bygningsrelaterede. Selvom bygningen er våd, virker metoden stadig. God til at bestemme, om skimmelsvampene er væk efter en renovering. Ulemper ved aftryksplader Det tager fire-seks dage at få resultatet. Det kræver et laboratorium og eksperter at sætte navn på svampene. Der er ikke en enkelt målingsmetode der kan fremhæves frem for de andre, som værende den bedste. Derfor bør der altid anvendes flere metoder der sammenholdes med bygningens fugthistorie og resultaterne fra tilstandsundersøgelserne. ( 15

16 Hvem kan udføre disse undersøgelser? Der findes forskellige specialiserede firmaer, der udfører disse skimmelsvamps undersøgelser. For at man er egnet til at udføre disse undersøgelser, skal man have en byggeteknisk uddannelse, samt have gennemført en længere tids oplæring i et af de firmaer der udføre skimmelsvamps undersøgelser. Herudover er der også relevante kurser indenfor skimmelområdet. Det kræver en hel del for at kunne udføre disse undersøgelser, så det er ikke noget menig mand kan udføre. Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampeangreb? Inden den egentlige afrensning sættes i gang skal man fjerne ødelagte materialer og materialer, der ikke kan renses. Derudover skal man fjerne bygningsdele, som hindre adgang til de overflader, der skal renses det kan for eksempel være lofter, vægbeklædning, glasvæv, isolering mm. Valget af renoveringsmetoden foretages på grundlag af en række forhold: Omfanget af skimmelvækst. Materialers overflade og beskaffenhed. Konstruktive forehold og tilgængelighed. Årsag til opfugtningen. Valget af renoveringsmetoden bør nøje overvejes under hensyn til bl.a. materiale, bygningstilstand, omkostninger mv. Oversigten på næste side kan være en hjælp til at træffe dette valg. Følgende generelle regler for renovering af skimmelangrebne materialer og konstruktioner bør følges: Der opsættes luftrensere, etableres undertryk og der udføres afdækning samt støvvægge i nødvendigt omfang i forbindelse med nedrivning og andre støvende aktiviteter. Ikke porøse materialer for eksempel metaller, glas hårde plastmaterialer, samt semi porøse materialer som for eksempel beton og træ kan tørres, rengøres eller afrenses og genbruges. Porøse og fugtfølsomme materialer bør kasseres. Porøse materialer med en tæt overfladebehandling, hvor der er konstateret skimmelvækst under overfladen skal fjernes og kasseres. For specielt bevaringsværdige materialer, kan det undersøges, om det er muligt at restaurere dem og få fjernet skimmelvæksten. Inventar der skal genanvendes, transporteres ud af bygningen og renses inden genanvendelse. Ikke bevaringsværdig materiale og inventar kasseres. 16

17 Der er ingen specielle krav til deponering af skimmelsvampeinficeret materiale, men det bør emballeres inden bortskaffelse for at undgå spredning af sporer i bygningen. Møbler og andet inventar uden skimmelvækst, men med sporestøv på fjernes midlertidigt og rengøres inden genanvendelse. Skimmelvækst på mindre områder, for eksempel på fuger i baderum og lignende bør fjernes med desinficerende midler som klorin, rodalon. Rumfugten bør reduceres enten ved øget ventilation og/eller ændrede brugervaner. Der skal anvendes personlige værnemidler. 17

18 (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Dampafrensning med tør damp: Renovering af bygninger med skimmelsvampe kan ske med overophedet damp, kaldet tør damp (ikke at forveksle med våd damp). Metoden baserer sig på denaturering og afrensning / fjernelse af skimmelvækst ved hjælp af damp under tryk, som påføres den angrebne overflade, som det ses på billedet. Anvendelsesområdet for dampafrensning er alle faste materialeoverflader som: Træ og træbaserede materialer. Beton og letbeton Stål Tegl Pudsede overflader (uden vækst i dybden). Malede og lakerede overflader (med vækst uden på overfladebehandlingen). Fordele: Metoden er effektiv, miljøvenlig og ikke destruktiv på de anbefalede anvendelsesområder. Metoden åbner mulighed for at bevare både primære og sekundære bærende og understøttende konstruktioner. Udstyret er let og støjsvagt ved brug Ulemper: Såfremt der er forekomst af skimmelsvamp under overfladen af byggematerialerne, eller hvis overfladen er revnet og med dybe, smalle fuger, skal man være opmærksom på, at metoden kun virker på overfladen og kontrollen bør derfor indrettes herefter. 18

19 Efter afrensningen foretages en rengøring ad to gange med timers mellemrum, hvorefter lokalerne sædvanligvis vil kunne benyttes igen. Det anbefales do at lokalerne tidligst tages ibrug når de mikrobiologiske kvalitetskontroller foreligger. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Sandblæsning: Fjernelse / afrensning af skimmelsvamp kan også ske med mekanisk behandling, for eksempel sandblæsning. Man skelner mellem tre metoder: Sandblæsning med tilbagesug (tør sandblæsning). Fritstråleblæsning med tør sand. Fritstråleblæsning med opfugtet sand. Til mindre opgaver anvendes sandblæsningsudstyr med rent sand og tilbagesug. Til større opgaver anvendes fritstråleblæsning. Her kan det være vanskeligt at lave undertryk med aggregater med filter, idet filterne hurtigt vil stoppe til. Anvendelsesområde: Flader af beton Til fjernelse af puds, hvor der er konstateret skimmelsvampe i dybden af pudset. Desuden fjernes tapet, maling, lim og andre overfladelag Træ. Metoden er dog ikke anvendelig til krydsfiner og til behandling af træ hvor udseendet efter behandlingen har betydning, idet træoverfladen bliver flossede. Metoden kan kun anvendes i bygninger eller dele af bygninger, der ikke er i brug, og hvor der kan etableres lufttæt adskillelse mellem områder der er i brug og områder under renovering, da metoden er meget støvende. Fordele: Skimmelvæksten kan fjernes, selvom der er vækst et stykke ind i materialet, idet noget af materialet fjernes. Sandblæsning med tilbagesug er mindre støvende end de øvrige sandblæsningsmetoder. Den er egnet til mindre områder. Fritstråleblæsning med tørt sand er en hurtig metode, egnet til større områder i evakuerede bygninger eller bygningsafsnit. Ulemper: Sandblæsning med tilbagesug er en langsom metode. Det er svært at rense hjørner o. lign. Fristråleblæsning med tørt sand er en meget støvende og støjende metode. Anvendelsen forudsætter megen afdækning, efterlader meget affald og der er meget efterrengøring. Ved fritstråleblæsning kan det være vanskeligt at lave undertryk med aggregater med filter, idet filterne hurtigt vil stoppe til. 19

20 Sandblæsning efterlader generelt en ru overflade. Metoden er meget støvende. Der er derfor stor risiko for spredning af støv og skimmelsvampesporer under sandblæsningen, såfremt hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger ikke etableres, som for eksempel undertryk i de lokaler, hvor sandblæsningen skal foretages, etablering af støvtætte afskærmninger og sluser. Der er meget affald og meget oprydningsarbejde samt efterfølgende rengøring. Bygningen eller dele af bygningen er ude af drift i behandlingsperioden. I forbindelse med rensning af lofter, tagkonstruktioner o. lign. Er metoden mindre hensigtsmæssig, idet den er belastende for arbejdsmiljøet, fordi udstyret er meget tungt, da sug er påkrævet. De lokaler / bygninger, der sandblæses, vil være ude af drift under sandblæsningen, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne kan reetableres og igen tages i brug. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Slibning og fræsning: To andre mekaniske metoder til renovering af bygninger med skimmelvækst er slibning og fræsning, som ses på billedet. Anvendelsesområde: Slibning kan anvendes på: Malede overflader. Gulve. Trækonstruktioner. Pudsede vægge. Beton. Murværk. Fræsning anvendes mest på: Murværk. Puds. Ujævn beton. Fordele: Dybereliggende vækster fjernes, da det yderste lag fjernes. Tapet, væv, lim og andet, der kan være hårdt bundet til underlaget fjernes. 20

21 Ulemper: Der produceres meget støv med risiko for spredning af skimmelsvampesporer og støv, og der skal tages samme forholdsregler som beskrevet under sandblæsning. Metoden kan være støjende afhængig af anvendt værktøj og materiale, der skal bearbejdes. Overfladen ændrer karakter efter slibning eller fræsning De lokaler / bygninger, der fræses eller slibes, vil være ude af drift under arbejdet, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne igen kan tages ibrug. ( By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Afhøvling: Afhøvling er en tredje mekanisk metode til renovering af bygninger med skimmelvækst. Anvendelsesområde: Tilgængelige trækonstruktioner. Trægulve uden gulvbelægning. Fordele: Væksten i materialeoverfladen fjernes helt, da materialet fjernes ved brug af denne metode. Ulemper: Metoden medfører ofte en ujævn afrensning. Det er vanskeligt at rense i hjørner. Materialet skal være renset for søm og lignende. Der er stor risiko for spredning af støv og skimmelsvampesporer. Metoden kan være støjende afhængig af anvendt værktøj og materiale, der skal bearbejdes. De lokaler / bygninger hvori der foretages afhøvling i større omfang vil være ude af drift under arbejdets udførelse, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne igen kan tages i brug. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) 21

22 Kemisk rensning og bekæmpelse: Skimmelvækst kan også fjernes / afrenses med kemisk rensning og desinfektion. Ved desinfektion forstås en proces, hvorved sygdomsfremkaldende mikroorganismer, for eksempel bakterier og skimmelsvampe, uskadeliggøres. De aktive stoffer i desinfektionsmidler reagerer med skimmelsvampe, men kan også reagere med snavs eksempelvis fedt, proteinstoffer m.m. Dette kan medføre, at den aktive koncentration af desinfektionsmiddel falder kraftigt ved afvaskning af meget snavset materiale, og derfor opnås den ønskede effekt ikke. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at afvaske med desinfektionsmiddel efter en forudgående rengøring med et universalrengøringsmiddel i vaskevandet. Kemisk afrensning anvendes ofte som supplement til de øvrige fysiske / mekaniske afrensningsmetoder. Anvendelsesområde: Desinfektion anvendes kun til afrensning af mindre områder, hvor der forekommer skimmelsvamp på. Glatte / jævne overflader. Vaskbare materialer. Kemisk desinfektion bør kun anvendes til indsprøjtning i utilgængelige hulrum i særlige tilfælde. Fordele: Desinfektionsmidlet dræber svampene og har en forebyggende effekt, så længe den behandlede overflade ikke udsættes for vandpåvirkning. Metoden kan anvendes på alle vaskbare overflader. Jo glattere overfladen er, jo bedre bliver resultatet. Metoden kan anvendes i kombination med andre metoder på særligt vanskeligt tilgængelige områder, for eksempel bag rør installationer, svært tilgængelige hjørner og lignende. Ulemper: Klorin kan medføre arbejdsmiljø gener i form af lugt under og kort efter påføring. Klorin kan desuden medføre affarvning af materialer. Anvendelsen af et kemisk desinfektionsmiddel fjerner ikke i sig selv væksten af skimmelsvampe, der må også skrubbes. Anvendelse af universalrengøringsmiddel vil lette processen. Ved anvendelse af kemisk desinfektionsmidler bør der luftes ud under og lige efter behandlingen. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Så hvis man skal se på de forskellige metoder, er der ikke en der er effektiv og kan klare det hele. Det kan også ske, at den metode man vælger fra starten, viser sig ikke at være effektiv nok eller at 22

23 den ikke er økonomisk fordelagtig, og man derfor må vælge en anden metode under renoveringsprocessen. Højest sandsynlig må man anvende en kombination, af flere metoder for at komme skimmelvæksten til livs. Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? Ofte skyldes skimmelsvamp i nye huse, at byggematerialer og husets konstruktioner ikke har været ordentligt beskyttet mod fugt under opførelse af huset. I nye huse kan der, ligesom i ældre huse, opstå betingelser, der fremmer vækst af skimmelsvamp. For at skimmelsvamp kan trives godt, skal temperaturen være mellem 20 og 30 grader, og der skal være fugtigt. Et nyt hus vil normalt være så godt isoleret, at temperaturen indenfor er 20 grader eller mere, så for at undgå skimmelsvamp, er det vigtigt at sørge for, at der ikke er fugt nogen steder. Opbevaring af materialerne på byggepladsen så der undgås skimmel: Under byggeriet af huset er det vigtigt, at byggematerialer, der er følsomme over for fugt, opbevares korrekt. Materialerne må ikke ligge direkte på jorden, og de skal være dækket over for at være beskyttet mod nedbør. Materialerne opbevares bedst i et telt eller i et skur med gulv. Skimmelsvamp findes naturligt i det øverste jordlag, så materialerne må ikke opbevares direkte på jorden. Selv i et skur med betongulv bør materialerne ikke ligge direkte på gulvet. De skal hæves en smule, f.eks. ved at ligge på lægter el.lign. På den måde cirkulerer der luft under materialerne, og de suger ikke fugt fra underlaget. Der er stor risiko for, at spær, der er blevet fugtige efter at have ligget på eller i nærheden af den bare jord, angribes af skimmelsvamp, når de bygges ind i tagkonstruktionen. Risikoen er især stor, hvis udluftningen på loftet ikke er tilstrækkelig, fordi isoleringen ligger helt op ad taget i stedet for at ligge 5 cm fra tagets underside. De materialer, der især skal beskyttes, er organiske materialer som træ, men også det lag pap, der er på begge sider af en gipsplade, er udsat. Skimmelsvamp sætter sig primært på organisk materiale, men er luftfugtigheden meget høj (95 procent), kan svampen også angribe uorganisk materiale som mursten og beton. 23

24 Uhensigtsmæssig opbevaring af materialer. Foto: BYG-ERFA Beskyttelse af huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget: Mens huset opføres, skal det beskyttes mod regn og sne. Den bedste metode er at overdække byggeriet med et telt eller et stillads med tag over. På den måde kan man være sikker på, at der ikke oppefra kommer vand ned i husets konstruktioner. Man kan også bruge presenninger til at dække af med. Det kan sagtens fungere, men man skal jævnligt kontrollere, at der ikke kan trænge vand ind langs kanterne og de steder, hvor presenningerne lapper over hinanden. I alle tilfælde skal overdækningen fastgøres så forsvarligt, at den ikke kan blæse af. Har det f.eks. regnet ned i isoleringen på et loft, der endnu ikke har fået lagt tag, forsvinder vandet ikke af sig selv. Isoleringen skal skiftes, da vandet i gennemvåd mineraluld ikke kan komme væk. Selvom udluftningen af loftkonstruktionen ville være tilstrækkelig under normale omstændigheder, vil så store mængder vand ikke kunne ventileres bort. Beskyttelse mod skimmelsvamp i præfabrikeret byggeri af træ: Præfabrikerede huse af træ sælges ofte på, at det er tørt byggeri, fordi de elementer, husene består af, bliver produceret i en fabrikshal. Det er en stor fordel, fordi der er sikkerhed for, at elementerne er tørre, når de forlader fabrikken. Men det er utroligt vigtigt at dække elementerne omhyggeligt til, indtil der er fast tag over dem. Bliver elementerne monteret i styrtende regnvejr uden at blive beskyttet, er det jo lige meget, om de er produceret tørt. Gipsvægge, som ikke har været dækket til, og som det har regnet ned i, kan ikke komme af med vandet igen. Den fugt, der ligger inde i væggene, kan på kort tid give grobund for skimmelsvamp. 24

25 Forholdsregler der skal tages ved muret byggeri så der ikke kommer skimmelsvamp: I muret byggeri er der et naturligt fugtindhold, bl.a. fra det vand, der er i mørtlen i fugerne mellem murstenene og i betonen i terrændæk. Det er vigtigt, at denne fugt tørres tilstrækkeligt ud, inden der kommer fugtfølsomme (organiske) materialer ind i huset. Dette gøres normalt ved at lukke huset med tag og vinduer og så sætte varme på. I både muret byggeri og præfabrikeret byggeri af træ er der normalt behov for en dampspærre i loftskonstruktionen, som skal sikre, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem husets tag. Hvis dampspærren ikke er 100 procent tæt, vil varm fugtig luft stige op på loftet og kondensere på kolde materialer deroppe, og så er der gode betingelser for skimmelsvamp. Hvis dampspærren brydes, fordi der sættes spots, lampeudtag m.m. i loftet, er det vigtigt, at samlingerne omkring disse er helt tætte. Bagmure i gasbeton våde efter regn vejr. Foto: BYG-ERFA Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus? Nye huse burde være tætte, så det er vigtigt at lufte godt ud, hvis man vil undgå, at den fugt, som husets beboere producerer, danner grobund for skimmelsvamp. Hvis huset har et ventilationsanlæg med varmegenvinding, er behovet for udluftning ikke så stort, da luften udskiftes hele tiden via anlægget. Der er også vigtigt, at temperaturen i samtlige rum i huset er ens, da varm og fugtig luft fra et varmt rum kan kondensere på kolde overflader i et koldt rum. Det er især vigtigt, hvis man har badeværelse i forbindelse med soveværelset. Sørg for at lukke døren mellem badeværelse og soveværelse, når der tages bad. Der skal desuden være udluftning i badeværelset, og det er en rigtig god idé også at åbne vinduet kortvarigt (5-10 minutter) lige efter badet - stadig med døren til soveværelset lukket. 25

26 Konklusion: Årsagen til at der kommer skimmel i nye enfamiliehuse er fugt. Som det fremgår i kapitlet hvad er skimmelsvamp, er fugtkoncentrationen den allervigtigste faktor for at der kommer skimmelsvampevækst, da svampesporene altid vil være tilstede sammen med det organiske materiale i vore boliger. Spørgsmålet er så hvordan fugten komme ind i en ny bolig? Svaret på det findes i kapitlet Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse. Som det frem går af teksten, er det i langt de fleste tilfælde byggematerialerne der ikke er ordentligt tørre inden de indbygges, eller at de når de er indbygget ikke er tilstrækkeligt afdækket og derved akkumulere fugt. Den fugt der herved bliver lukket inde i det nye hus, (forudsat at den ikke tørres ud) vil danne grobund for skimmelsvampe vækst. Derfor er det vigtigt igennem hele byggeprocessen at have fokus på materialernes kvalitet, fugtindhold og oplagring samt afdækningen af selve bygningen der opføres. Dette kan gøres gennem kvalitetskontrol og ved et større fokus på fugt og skimmel forhold fra bygherre og rådgivers (projekterende / udførende) side. Det der eventuelt kan sparres ved, at undlade en passende afdækning er så lidt set i forhold til hvor omfattende arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser et eventuelt skimmelsvampeangreb vil kunne medføre, som det fremgår af kapitlerne Hvilke vurdering / undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp og hvilke metoder anvendes der til renovering af svampe angreb. 26

27 Kildeliste: Bøger: Forfatter: Valbjørn Ole Udgivelsesår: 2003 Titel: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Udgave: 1 Forlag: By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut Udgivelsessted: Hørsholm Forfatter: Kock Anne Pia & Nielsen Peter A. Udgivelsesår: 2003 Titel: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Udgave: 1 Forlag: By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut Udgivelsessted: Hørsholm Elektroniske kilder:

28 Bilag: Skema 1: bygningsbeskrivelse. Skema 2: Interview om tilstand, anvendelse og eventuelle problemer. Skema 3: besigtigelse af en bygnings udvendige vedligeholdelsestilstand. Skema 4: Besigtigelse af en bygnings tagrum. Skema 5: Besigtigelse af en bygnings kælder, krybekælder og dæk. Skema 6: Besigtigelse af en bygnings installationer. Skema 7: Besigtigelse af en bygnings vådrum. Skema 8: Besigtigelse af fugt og skimmel i bygningens rum, gangarealer o.l. Skema 9: Oversigt over resultater af bygningens og installationernes tilstand vedrørende fugt og skimmelsvamp, eksklusiv opholdsrum. 10. Skema 10: Oversigt over resultater fra opholdsrum med fugt og skimmel. 11. Skema 11: Oversigt over undersøgte rum uden fugt, skimmel eller lugt af mug. 12. Skema 12: Samlet vurdering af fugt, skimmelsvamp, eksponering og sundhedsmæssig betydning. 13. Tabel 17: vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe. 14. Tabel 18: vurdering af risiko for eksponering af skimmelsvampe. 15. Tabel 19: vurdering af eksponeringskildens specifikke stykke af skimmelsvampe og andre bygningssvampe udtrykt ved indirekte og direkte mål. 16. Tabel 20: Sandsynligheden for at skimmelsvampe sammen med andre indeklimaforhold kan medvirke til sygdom og symptomer. 28

29 Skema 1: Bygningsbeskrivelse Bygningens adresse Kontaktperson: Telefon/ E -mail Bygningen Specifikation Risiko for fugt og skimmel/ Resultat/skitse m.m. Bygningens betegnelser Bygnings nr.: Orientering (evt. skitse) vedlagt Tegning fremsendes ja modtaget Anvendelse og type Størrelse Tagkonstruktion Tagbelægning Tagkonstruktion Udnyttelse af tagrum Grundkonstruktion Anvendelse Ydervægge (indervægge se senere) Enfamilieshus Lejlighed Kontor Skole Andet Antal etager: Areal i alt: Antal rum: Antal personer: Brutto m 2 pr. person: Netto m 2 pr. person (fx i kontorer, klasseværelser) Gennemsnit Minimum. Vandret Hældning ca.1: Udhæng Indvendige tagnedløb Tagsten Skifer Tagpap Tagdug Cementfiber Andet Isolering, membran, luft, ventilation Ventileret Uventileret tagrum Ingen Personophold Opbevaring Kælder Krybekælder Terrændæk Andet Grundmurede Beton Organisk materiale Hvad? Ingen Personophold Opbevaring Opbygning og materialer: Udvendig: Isolering: Indvendig: Vinduer Vådrumskonstruktion Antal glaslag og rudetype: Oplukkelige ja nej Tung konstruktion Let konstruktion Blandet Skjulte vandinstallationer Opbygning af væg/gulv ved let konstruktion Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden

30 Skema 1, side 2 Bygningsdele Specifikation Risiko for fugt og skimmel/ Resultat/skitse m.m. Opvarmning Varmt vand Elektrisk Gulvvarme Loftvarme Varmluft Andet Ventilationsform Udover vinduer Ventilation Projekteret/kendt ydelse Udeluftventiler, Ca. areal pr. rum Naturlig ventilation Udsugningsanlæg Indblæsningsanlæg Recirkulation Luftbefugtning Andet Fuld ydelse Reduceret ydelse Luftskifte eller liter pr. sek. i det mest fugtbelastede rum Drift af ventilation og varme Fuld ydelse kl. til kl. Reduceret kl. til kl. Stoppet kl. til kl. Natsænkning Daglig Week-end Gulvbelægninger Tæppe, tæppets alder: Lakeret træ Linoleum Pvc Andet Indvendige vægge Murværk Spånplade Bærende/ikke-bærende Gipsplade Beton Puds på rør Andet Vægbeklædning Tapet Maling Ubehandlet tekstil Glasvæv Træ Andet Lofter (over nedhængt loft) Beton malet umalet Gips, malet umalet Træpaneler Pudset loft Lyddæmpning i loft Materiale direkte på loft Nedhængt loft (forsænket) Andet Vedligeholdelsesprogram eller -planer Udvendigt Indvendigt Rengøringsprogram Støvsugning, hvor ofte Gulvvask, hvor ofte Mopning, hvor ofte Andet Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden

31 Skema 2: Interview om tilstand, anvendelse og eventuelle problemer Stedets navn: Deltagere og funktion: Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: Spørgsmål Er der fugtskader nu? Hvilke? Hvor? Ref. Nr. Sted i bygningerne Beskrivelse Tidligere fugtskader? Hvilke? Hvor? (angiv ref. Nr. til tegning) Hvor længe varede de? Hvordan blev de afhjulpet? Ophørte fugtskaderne efter afhjælpningen? Skimmelsvampevækst? Er/ har der været skimmelsvampevækst? Hvor?, Hvor længe? Renovering Er der foretaget renoveringer af bygningsdele? Hvad er renoveret? Hvornår skete renoveringerne? Tidligere undersøgelser af fugt, skimmelsvampe eller indeklima? Hvad viste undersøgelserne? (kopi af rapport ønskes) Hvad blev der gjort?, Resultat? Indeklimaproblemer Er der rapporteret om indeklimaproblemer nu? Hvilke? Hvor? (særlig områder) Anvendelse og brugsvaner Antal personer i alt/fordelt Særlig fugtafgivelse: Tøjvask- og tørring inde, husdyr e.lign. Udluftning Hvem modtager resultater, og hvorledes informeres før, under og efter undersøgelsen? Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden

32 Skema 3: Besigtigelse af en bygnings udvendige vedligholdelsestilstand Bygning nr. Navn: Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: Bygningsdel og fejl Ref. Nr. Tilstand: Er fejlen årsag til fugt eller skimmel? Checkmærke ved fejl/understreg God/middel/ringe Sokkel og mur: Revner eller afskalninger Misfarvninger Forvitrede/revnede mursten og fuger Tildækkede ventilationsriste Revner i samlinger ved tilbygninger Terræn falder ind mod bygningen Tagbelægning: Revner og afskalninger i tagsten eller plader Buler i tagpap Mos Utætte skotrender Utætte inddækninger Utætte kviste, ovenlys, gennembrydninger af taget o.l. Vandansamlinger på flade tage Tagrender og -afløb: Tagrende utæt/tilstoppet Utæt nedløbsrør Tagbrønde stoppet Vinduer - set udefra: Revner i samlinger, karm eller ramme Nedbrudte kalfatringsfuger Maling skaller af Utætte, skadede glaslister Råd-skadede vinduer/døre Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden

33 Skema 4: Besigtigelse af en bygnings tagrum Bygning nr. Navn: Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: og til målesteder nedenfor. Bygningsdel og fejl Checkmærke ved fejl/understreg Ref. Nr. Tilstand: God/middel/ringe Omfang af evt. fejl og misfarvning Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt, misfarvning, fugt eller skimmel? Tagrum: Lugt af mug Utætte tætninger/understrygninger Utætte skotrender Fugt, råd eller skimmel i spær og lægter Fugt cm 2 Fugtpletter på undertag (Åbn evt. konstruktionen) Utætheder ved kviste, vinduer, ventilationskanaler o.l. Revner i samlinger ved gavle og tilbygninger Udluftningskanaler udmunder i luftrummet Fugt eller vandsamlinger på loftrummets gulv Utætheder, (luft, vand) til nærliggende rum Flade parallelle tage: Se skema 8 Mug cm 2 Fugt cm 2 Mug cm 2 * Angiv areal i cm 2 eller flg.: 0 = ingen, 1 = enkelte små, 2 = mange små, 3 = enkelte store, 4 = mange store. Angiv tillige hvilke rum under/over/imod, der kan være udsat for fugt eller skimmelsvamp fra bygningsdelen. Målinger: Relativ luftfugtighed: % Lufttemperatur C Målested Træfugt Relativ fugt i materiale Materialeprøve Prøve nr. Biomasse Prøve nr. og resultat: Skimmel Prøve nr. Støv fra gulv. Areal og prøve nr. Skimmel i luft Prøve nr. Instrument/metode MycoMeter TM Test Aftryk/Tape Bemærkninger:

34 Skema 5: Besigtigelse af en bygnings kælder, krybekælder og dæk Bygning nr. Navn: Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: og til målesteder nedenfor Bygningsdel og fejl Checkmærke ved fejl/understreg Ref. Nr. Tilstand: God/middel/ringe Omfang af evt. fejl * Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt, misfarvning, fugt eller skimmel? Organisk materiale? Behov for at åbne konstruktion? Kælder, krybekælder: Lugt af mug Fugt eller skimmel på eller skjult i inder- /ydervægge eller gulv. Over eller under terræn? Fugt cm 2 Mug cm 2 Udblomstringer, afskalninger og misfarvninger på inder- og ydervægge eller gulv. cm 2 Over/under terræn? Utætheder, (luft, vand) til nærliggende rum Fugt, råd eller skimmel i bjælker eller gulv/loftbrædder Fugt cm 2 Mug cm 2 Tildækkede ventilationsriste Fugtige/udrænede lyskasser Dæk: Lugt af mug Se i øvrigt skema 8 * Angiv areal i cm 2 eller flg.: 0 = ingen, 1 = enkelte små, 2 = mange små, 3 = enkelte store, 4 = mange store. Angiv tillige hvilke rum under/over/imod, der kan være udsat for fugt eller skimmelsvamp fra bygningsdelen. Målinger Relativ luftfugtighed: % Lufttemperatur C Målested Træfugt Relativ fugt i materiale Materialeprøve Prøve nr. Biomasse Prøve nr. og resultat: Skimmel Prøve nr. Støv fra gulv Areal og prøve nr. Skimmel i luft Prøve nr. Instrument/metode MycoMeter TM Test Aftryk/Tape Dræn og Jordbundsundersøgelser: Bemærkninger:

35 Skema 6: Besigtigelse af en bygnings installationer Bygning nr. Navn: Referencenumre henviser til plan/tegning nr. og til målesteder nedenfor Bygningsdel og fejl Checkmærke ved fejl/understreg Ref. nr. Tilstand: God/middel/ringe Fejlens omfang Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt, misfarvning, fugt eller skimmel Ventilationsanlæg: Ventilator(er) ude af drift Forkerte driftstider Reducerede ydelser, fx ½ hastighed Recirkulation i brugstiden Tilsnavset og/eller fugtigt filter Snavset ventilator, kanaler og udsugningarmaturer Befugter med stillestående vand Fugt omkring køleelementer Vand- og varmeanlæg: Vandmåler viser forbrug med lukkede ventiler Vand påfyldes varmeanlæg flere gange årligt Driftstider for ventilation Fuld ydelse kl. til kl. Reduceret kl. til kl. Stoppet kl. til kl. Natsænkning Daglig Week-end Målt ventilation: Total ydelse Metode/instrument: Fordeling mellem rum Vand i befugter: Køleanlæg Prøve nr. Prøve nr. Bemærkninger:

36 Skema 7: Besigtigelse af en bygnings vådrum Bygning nr.: Navn: Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: og til målesteder nedenfor Bygningsdel og fejl Checkmærke ved fejl/understreg Ref. Nr. Tilstand: God/middel/ringe Omfang af fejl og evt. misfarvning Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt, misfarvning, fugt eller skimmelsvamp? Behov for at åbne konstruktion? Vådrum Badeværelse: Lugt af mug Fugt og mug på vægge og lofter i og omkring rummet Fugt cm 2 Mug cm 2 Utætte svejsesømme i vinylbelægning Revner i fuger, løse fliser og utætheder ved badekar/bruser Utætte afløb eller bagfald Utætheder, (luft, vand) til nærliggende rum Lukkede eller tilstoppede udsugningsventiler Ingen udsugning gennem ventiler Utilstrækkelig lufttilførsel Tørretumbler uden ekstern afkast (ikke kondenstørrer) Målinger Relativ luftfugtighed: % Lufttemperatur C Målested Træfugt Relativ fugt i materiale Materialeprøve Prøve nr. Biomasse Prøve nr. og resultat Skimmel Prøve nr. Støv fra gulv Areal og prøve nr Skimmel i luft Prøve nr. Instrument/metode MycoMeter TM Test Aftryk/Tape Bemærkninger:

37 Skema 8: Besigtigelse af fugt og skimmel i bygningens rum, gangarealer o.l. Bygning nr.: Navn: Rum nr.: Navn: Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: og til målesteder nedenfor Bygningsdel og fejl Checkmærke ved fejl/understreg Ref. nr. Tilstand: God/middel/ringe. Omfang af evt. fejl Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt, misfarvning, fugt eller skimmel? Behov for at åbne konstruktion? Lugt af mug Gulv misfarvet, fugt, mug (se under tæpper og ved paneler) Linoleum, pvc o.l. løs, bulet, Utætte fuger Fugt cm 2 Mug cm 2 Fugt cm 2 Mug cm 2 Ydervægge misfarvet, fugt, mug, løst tapet Fugt cm 2 Indervægge misfarvede, fugt, mug, løst tapet. (specielt mod vådrum) Lofter misfarvede, fugt, mug (se over nedhængt loft-åbn evt. konstruktion) Utætheder, (luft, vand) fra nærliggende rum Mug cm 2 Fugt cm 2 Mug cm 2 Fugt cm 2 Mug cm 2 Dug på vinduer cm 2 Meget støv på gulvet Dryppende ventiler Snavsede/tilstoppede udluftnings- eller ventilationsåbninger Mange planter eller anden vandfordampning fx tøjtørring Mangler emhætte i køkken Emhætte fungerer ikke Målinger Relativ luftfugtighed: % Lufttemperatur: C Målested Træfugt Relativ fugt i materiale Materialeprøve Prøve nr. Biomasse Prøve nr. og Resultat: Skimmel Prøve nr. Støv fra gulv Areal og prøve nr. Skimmel i luft Prøve nr. Instrument/metode Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden MycoMeter TM Test Aftryk/Tape

38 Skema 9: Oversigt over resultater af bygningens og installationernes tilstand vedrørende fugt og skimmelsvamp (eksklusiv opholdsrum) Bygning: Bygningsdel eller rum Fugt: Omfang*) Tag og tagrum Skimmel: Omfang*) Støv på gulv/ luft: Omfang**) Fejl Forslag til udbedring Behov for øjeblikkelige tiltag Kælder, krybekælder, dæk Ydervægge, sokler og grund Gavle Vinduer og døre Varmeinstallationer VentilationsInstallation Ventilationsydelse og driftsforhold Vådrum Køkken Korridor, gang eller lignende *) Angiv areal i m 2 eller flg.: 0 = ingen, 1 = enkelte små, 2 = mange små, 3 = enkelte store, 4 = mange store. Angiv tillige hvilke rum under/over/imod, der kan være udsat for fugt eller skimmelsvamp fra bygningsdelen. **) Angiv vægt gram pr. m 2 og cfu pr. gram støv eller cfu pr. m 3 luft. Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden

39 Skema 10: Oversigt over resultater fra opholdsrum med fugt og skimmelsvampe. (Øvrige undersøgte rum fremgår af tabel 11) Bygning: Rum Fugt: Omfang* Skimmel: Omfang* Støv på gulv/ luft: Omfang** Fejl Forslag til udbedring Behov for øjeblikkelige tiltag *Angiv areal i m 2 eller flg: 0 = ingen, 1 = enkelte små, 2 = mange små, 3 = enkelte store, 4 = mange store. Angiv tillige hvilke rum under/over/imod, der kan være udsat for fugt eller skimmelsvamp fra bygningsdelen. **Angiv vægt gram pr. m 2 og cfu pr. gram støv eller cfu pr. m 3 luft. Bemærkninger:

40 Skema 11: Oversigt over undersøgte rum uden fugt, skimmel eller lugt af mug Bygning nr.: navn: Referencenumre henviser til plan/tegninger.: Rum nr. Vedligehold: God/middel/ringe Bemærkninger fx vedr. behov for renovering

41 Skema 12: Samlet vurdering af fugt, skimmelsvampe, eksponering og sundhedsmæssige betydning Risiko for vækst Vurdering i skala 0-3 De fugtmæssige belastninger, der kan fremme vækst af skimmelsvampe Fugt-historie Aktuel fugtudbredelse Fugt i materialer Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader, samt vedligehold Målt luftfugtighed i rummet i længere perioder (RF %) Areal pr. person eller ventilation Materialers følsomhed for vækst Brugervaner Samlet vurdering af risiko for vækst Risiko for eksponering Vurdering i skala 0-3 Tegn på skimmelsvampevækst og forhold, der kan fremme personernes eksponering for skimmelsvampe Lugt af mug Synlig vækst i rum inklusiv rum over nedhængt loft Skjult vækst i væg-, gulv- og loftkonstruktion, bag tapet, under PVC belægning Vækst i tilstødende rum, tag, kælder uden direkte lufttilgang Vækst i ventilationsanlægs indblæsning Støvede omgivelser i rum med skimmelsvampevækst Samlet vurdering af risiko for eksponering

42 Eksponeringens specifikke styrke Vurdering i skala 0-3 Målte værdier for skimmelsvampene mht. biomasse, kolonidannende enheder (cfu) i prøver. Biomasse (MycoMeter TM Test) Vækst på aftryksplader Skimmelsvampe i materialeprøver Særlig biologisk aktive skimmelsvampe Skimmelsvampe i gulvstøv opsuget med støvsuger Skimmelsvampe i indblæsnings- eller ventilationskanaler, samt afskrab herfra Luftbårne skimmelsvampe, inklusive indblæsningsluft fra ventilationsanlæg Samlet vurdering af eksponeringens specifikke styrke Samlet vurdering af de undersøgte forholds sundhedsmæssige betydning Summeret risiko for fugt og skimmelsvampevækst fra Tabel 17 og 18 eller 17, 18 og 19 Vurdering i skala 0-3 Overordnet begrundelse for vurderingen baseret på tabel 17-20, vurderinger og tidligere eller nuværende undersøgelse af indeklimapåvirkninger og psykosociale forhold Eksponeringstid/opholdstid i rum eller lokaler med skimmelsvampevækst Resultater fra interview og eventuelle tidligere indeklimaundersøgelser eller faktorer af psykosocial art Samlet vurdering* *Den samlede vurdering af hvert område skal ikke nødvendigvis være udtryk for det aritmetiske gennemsnit af de enkelte vurderinger.

43 Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge af eller opfugtning. mere end 10 år siden. nuværende vandskade. Hurtigt udtørret tidligere vandskade. Aktuel fugtudbredelse i m 2 rum/lokaler. Fugt i træ, træbaseret, materiale, < 16 % % tapet (vægt %). (Vinter < 10 %) (Vinter %) Beton, vandaktivitet. < 0,95 ren overflade > 0,95 ren overflade < 0,85 med tapet, støv 0,85-0,95 med tapet, støv Gipsplader, vandaktivitet. < 0,85 0,85-0,90 Bygningskonstruktioners risiko Rum fjernt fra vådrum, Tunge omgivende for fugtskader: skjulte vandinstallationer, konstruktioner med Grund, tag, ydervæg, kælder, tagrum, kælder eller uorganiske materialer. vådrum, fugtisolering, kuldebroer. grundkonstruktion. Ingen kuldebroer. Tør grund og gode drænforhold. Vedligehold og bygningssvigt. Godt vedligehold God udvendig vedligehold Ingen bygningssvigt Enkelte bygningssvigt Materialers følsomhed for vækst. Uorganiske, glatte Uorganiske, limede, porøse Målt luftfugtighed i rummet i < 40 % vinter % vinter længere perioder (RF %). < 60 % sommer % sommer Areal pr. person m 2 /person m 2 /person eller ventilation. 8 l/s person 6 l/s person Brugervaner Daglig udluftning og ingen Nogen tøjtørring, men med tøjtørring. God rengøring. daglig udluftning. God rengøring. Samlet vurdering 96

44 2 3 Bemærkninger Middel risiko Stor risiko Varighed 1 uge Langvarig opfugtning Ved lave temperaturer (< 10 C) op til 6 mdr. > 3-6 mdr. rykker eksponeringsskalaen Tidligere vandskade Hyppige kortvarige eller 1 trin til venstre. Ved høj med efterladt støv. længerevarende fugt- temperatur > 30 C flyttes skader eller opfugtninger. skalaen 1 skalatrin til højre. 1-3 m 2 > 3 m 2 Større areal kan betyde langsommere udtørring og dermed større risiko for vækst % > 20 %, langvarig opfugtning. Måles højere fugtindhold end (Vinter %) (Vinter > 17 %). forventet i materialer, er der > 0,95 med tapet, støv Kun ved lang tids opfugtning. en unormal opfugtning med > 0,95 med tapet, støv risiko for skimmelvækst senere. 0,90-0,95 > 0,95 Derfor skal målingen i en tør periode (vinter) vurderes efter en lavere grænse, som vist for træ. For øvrige materialer vedr. vinterforhold se tabel 7 i kapitlet: Vurdering af fugtens betydning for væksten af skimmelsvampe. Nybyggeri, fugtig grund, Baderum og køkken med let Tilliggende rum til det bedømte lette ydervægge, skjulte væg- eller gulvkonstruktion rum har betydning, hvis der er vandinstallationer. Tillig- og skjulte vandrør. lufttransport fx via huller gende tagrum m. parallel- Kuldebroer i forbindelse til rørføringer. tag eller built up-tag. med organisk overflade- Vedligehold af især tag, Tilliggende kælder/grund- materiale fx tapet. ydermure og grundens dræning konstruktion m. orga- Utæt tag eller fugtig grund bør inddrages i vurderingen. niske materialer. Flere bygningssvigt. Mange bygningssvigt. De angivne bygningssvigt skal have fugtmæssig betydning. Organiske glatte Organiske, ru overflader. Gælder under forudsætning af overflader. opfugtning. Medtag evt.materialernes øvrige tilstand jf. tabel % vinter > 70 % vinter Den relative fugtighed ved % sommer > 80 % sommer overfladen af kuldebroer er normalt højere end rumluftens. Se figur m 2 /person < 5 m 2 /person i tætte, ikke Tallene for m 2 gælder boliger og udluftede boliger. Små, er baseret på luftskifte på ca. tætbeboede soverum. 0,5 pr. time. L/s. Forudsætter ophold mindst ½ døgn, og at 4 l/s person < 2 l/s person der er kuldebroer. Ingen udluftning og Megen tøjtørring, madlav- Risikoen afhænger af megen tøjtørrring. ning, mange planter, ingen bygningens infiltration, Middel rengøring udluftning el. mekanisk basisventilationen og ventilation. Dårlig rengøring. isoleringsstandarden. 97

45 Tabel 18. Vurdering af risiko for eksponering af skimmelsvampe, udtrykt ved indirekte og direkte mål. Arealangivelse er pr. rum, lokale eller bolig. Risiko for eksponering 0 1 Ingen risiko Svag risiko Lugt af mug Ingen Ringe Synlig vækst i rummet, Ingen vækst < 0,25 m 2 inklusiv området over nedhængt loft. Skjult vækst i væg, gulv og < 0,5 m 2 < 1-3 m 2 loftkonstruktion, bag tapet, under Pvc-belægning. Vækst i tilstødende rum, tag, < 3 m m 2 kælder uden eller med Uden lufttilgang Uden lufttilgang direkte lufttilgang. Vækst i ventilationsanlægs Ingen < 0,25 m 2 indblæsningsdel. Støvede omgivelser i rum Rent Let tilstøvet med skimmelsvampevækst. < 0,1 g/m 2 gulv 0,1-0,2 g/m 2 gulv Samlet vurdering 98

46 2 3 Bemærkninger Middel risiko Stor risiko Nogen Kraftig Lugten kan stamme fra bakterier, som ikke anses for sundhedsskadelige. 0,25-3 m 2 > 3 m 2 Vurdering på baggrund af skimmelsvampenes slægt og art fremgår af tabel m 2 > 10 m 2 Er der luftadgang, som kan give skimmelsvampe i rummet/lokalet? Tallet forudsætter minimal luftadgang. > 10 m 2 eller mindre, hvis > 10 m 2 og der er Der er ofte undertryk i beboelder er utætheder til op- utætheder til sesrum i forhold til kældre, og holdsrummet, fx utætte opholdsrummet. undertryk i loftsrum i forhold til skakte og rørføringer. opholdsrum. Velventilerede loftsrum anses for mindre risikofyldte end uventilerede loftsrum. 0,25-3 m 2 > 3 m 2 Hvis anlægget forsyner flere rum, sker der en vis fortynding, som nedsætter eksponeringen i det enkelte rum. Støvet Meget støvet 0,2-0,5 g/m 2 gulv > 0,5 g/m 2 gulv 99

47 Tabel 19. Vurdering af eksponeringskildens specifikke styrke, dvs. risikoen for sundhedsmæssig effekt af skimmelsvampe, udtrykt ved indirekte og direkte mål. Foretag kun måling og vurdering af nødvendige/ relevante mål for styrken. Eksponeringens 0 1 styrke Ingen Svag Biomasse (MycoMeter TM Test) < Klasse A Klasse B Vækst på aftryksplader < 10 cfu pr. aftryksplade 1) cfu pr. aftryksplade 1) (5 cm i diameter). Skimmelsvampe i materialeprøver Ingen < 100 cfu pr. gram Særlig biologisk aktive Ingen SBAS eller andre Skimmelsvampe (ikke SBAS) svampe (SBAS) og andre svampe i vækst. tilstede i forhøjet omfang skimmelsvampe i bygningerne. (i vækst). Skimmelsvampe i gulvstøv < 1000 cfu/g støv cfu/g støv < cfu/g støv cfu/g støv Skimmelsvampe i indblæsnings < 200 cfu/g støv cfu/g støv ventilations kanaler - afskrabet Luftbårne skimmelsvampe < 100 cfu/m 3 1) cfu/m 3 Inklusive indblæsningsluft fra ventilationsanlæg Samlet vurdering 1) Colony forming units (cfu) ~ levedygtige skimmelsvampe målt ved den nævnte metode. 100

48 2 3 Bemærkninger Middel Stor > 450 >> 450 Tallet er en indikator for Klasse C (op til mange tusinde) biomasse, analyseret som Visning Over nævnt under beskrivelsen af metoden. >50 cfu pr. aftryksplade 1) >> 50 cfu pr. aftryksplade 1) Aftryksplade på V8 eller (omkring 100) DG18 agar. Støv på prøvestedet kan vise høje værdier uden vækst på stedet cfu pr. gram >> cfu pr. gram Findelt, opslemmet materiale dyrket på V8 eller DG18 agar. Skimmelsvampe (SBAS) SBAS skimmelsvampe og SBAS skimmelsvampe: Visse tilstede i større omfang øvrige skimmelsvampe i arter af Stachybotrys, Trichoder- (dominerende) dvs. som omfang jf. kolonnen ma, Aspergillus, Penicillium, nævnt i værdierne i middel eller mere. Chaetomium m.fl. Se kapitlet kolonnen svag. For allergikere: De Vurdering af skimmelsvampe- For allergikere: Forhøjet fleste skimmelsvampe i vækst og dens betydning for koncentration af skimmel- bygninger jf værdierne i sundheden. svampe jf. værdierne i kolonne middel eller mere. Sporer fra trænedbrydende kolonne svag. svampe og gærsvampe kan kun i meget stort omfang give anledning til allergiske reaktioner cfu/g støv >> 7000 cfu/g støv Dyrket som 30 mg direkte ud cfu/g støv >> cfu/g støv (kan sæd på V8 agar. være op mod 10 6 ) Dyrket efter fortyndingsrække på DG 18 agar cfu/g støv >> 2500 cfu/g støv Dyrket som 30 mg direkte udsæd på V8 agar cfu/m 3 >> 500 cfu/m 3 BIAP-slitsampler dyrket på V8 agar. Indblæsningsluftens risikoklasse 0 bør højst være som udendørs niveau (varierer over året og døgnet). Øvrig vurdering forudsætter typiske udendørs skimmelsvampe. Bemærk hvilke slægter, der findes. Læg vægt på støvets skimmelsvampe. 101

49 Tabel 20. Sandsynlighed for at skimmelsvampe sammen med andre indeklimaforhold kan medvirke til sygdom og symptomer *). Samlet vurdering af de under- 0 1 søgte forholds sundheds- Ingen Svag mæssige betydning sandsynlighed sandsynlighed Summeret risiko for fugt og skimmelsvampe fra tabel 17 og 18. Alternativt: Summeret fra tabel , 18 og 19. Eksponeringstid/opholdstid i rum Ingen Korterevarende ophold eller lokaler med skimmelsvampevækst. Resultater fra interview og 0 1 undersøgelser af andre indeklimafaktorer samt faktorer af psykosocial art. Samlet vurdering ** ) * ) Symptomer fra skimmelsvampe kan være: Astma, høfeber, allergisk lungebetændelser samt åndedrætsbesvær, nedsat lungefunktion, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, irritation i øjne, næse eller svælg samt udslet. ** ) Den samlede vurdering foreslås udarbejdet i samråd med lægelig ekspertise. 102

50 2 3 Bemærkninger Middel Stor sandsynlighed sandsynlighed Læg vægt på tabel 18 og 19 vedr. støvoplysninger. Dagligt ophold fx Boliger For personer med dagligt arbejde eller i skole. arbejde med undersøgelse eller renovering af bygninger med skimmelsvampe afhænger vurderingen af brugen af beskyttelsesmidler. 2 3 Se fx (Valbjørn & Stajner, 1997) vedrørende andre indeklimafaktorer samt Arbejdstilsynets vejledninger og checklister og Branchearbejdsmilørådenes vejledninger om psykosocialt miljø. 103

51 Tabel 21. Et udfyldt vurderingsskema (skema 12, se bilag A) som eksempel på en samlet vurdering af fugt, skimmelsvampe, eksponering og sundhedsmæssig betydning for en skolebygning. Vurderingen er baseret på tabellerne og på en risikovurdering i risikogrupperne 0 til 3. Risiko for vækst af skimmelsvampe Vurdering i skala 0-3 Elementer i en undersøgelse Fugthistorie 2 Aktuel fugtudbredelse 2 Fugt i materialer 1-2 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader inkl. vedligehold 2 Materialers følsomhed for vækst 2 Målt luftfugtighed i rummet i længere perioder (RF %) 0 Areal pr. person eller ventilation 1 Brugervaner 2 Samlet vurdering af risiko for vækst 2 Risiko for eksponering Vurdering i skala 0-3 Lugt af mug 0 Synlig vækst i rum, inklusive rum over nedhængt loft 0 Skjult vækst i væg-, gulv- og loftkonstruktion, bag tapet, 2 under Pvc-belægning. Vækst i tilstødende rum, tag, kælder uden direkte lufttilgang 2 Vækst i ventilationsanlægs indblæsningsdel 0 Støvede omgivelser i rum med skimmelsvampevækst 2 Samlet vurdering af risiko for eksponering 1 Eksponeringens specifikke styrke Vurdering i skala 0-3 Biomasse (MycoMeter TM Test) 2 Vækst på aftryksplader. 3 Skimmelsvampe i materialeprøver Særlig biologisk aktive skimmelsvampe 3 Skimmelsvampe i gulvstøv opsuget med støvsuger 1 Skimmelsvampe i indblæsnings- eller ventilationskanaler, samt 0 afskrab herfra. Luftbårne skimmelsvampe inklusive indblæsningsluft fra ventilationsanlæg. Samlet vurdering af eksponeringens specifikke styrke 2 Samlet vurdering af de undersøgte forholds sundheds- Vurdering i skala 0-3 mæssige betydning Summeret risiko for fugt og skimmelsvampe fra de foregående 2 tabeller 17 og 18 eller tabellerne 17, 18 og 19 Eksponeringstid/opholdstid i rum eller lokaler med 2 skimmelsvampevækst. Resultater fra interview og evt. tidligere indeklima- 0 undersøgelser eller faktorer af psykosocial art. Samlet vurdering diskuteret med lægelig ekspertise 104

52 De fugtmæssige belastninger, der kan fremme vækst af skimmelsvampe Utæthed i tag observeret for to måneder siden. Ikke repareret Der er set 1-2 m 2 i 3 klasseværelser af de 5 klasseværelser i loftbrædder Målt 16 % fugt i loftbrædder op mod built-up taget. Efter nedtagning findes højere niveauer (august måned) Built-up tag 15 år gammelt, tidligere lappet Glatte fyrrebrædder i loftet 60 % (august måned) Mekanisk ventilation ca. efter Bygningsreglementet Rengøringen er middel, men der vaskes gulv en gang pr. uge Der er middel risiko for, at vækst kan være sket pga. det varme tag. Der bør tages prøver af fugt og skimmel i konstruktionen Tegn på skimmelsvampevækst og forhold, der kan fremme personernes eksponering for skimmelsvampe Ingen lugt Intet umiddelbart Undersøgelse over nedtagne loftsbrædder viser mere udbredt fugt end pletterne viser Scanning af fugt i taget viser ca. 10 m 2 opfugtet tag Netop renset, ingen fugttilgang til luftindtag Der er støvet og sandsynlighed for skimmelsvampe udefra og måske fra utætheder i loftet Der er en svag risiko for eksponering, men målinger bør vise, om det holder stik eller er værre Målte værdier for skimmelsvampene mht. biomasse, kolonidannende enheder (cfu) i prøver MycoMetertal cfu på aftryksplader (3 stk) i hvert klasserum over loftbrædder Ikke målt Chaetomium, (tegn på høj fugtighed, der fremmer særlige aktive stoffer) Penicillium, (forekommer ofte i støv) Målt i støv fra alle tre klasselokaler: 2000 cfu/g støv. Metode direkte udsæd 30 mg på V8 agar. I alt var der 0,2 g støv pr. m 2 Vurderet visuelt. Netop renset Måles ikke. Vurderet uaktuelt på den aktuelle årstid Det vurderes, at der er en middel specifik påvirkning fra skimmelsvampene, men i gulvstøvet var påvirkningen ikke så kraftig. Stor vækst på aftryksplader fra ikke støvede steder er tegn på, at der er vækst under udvikling Overordnet begrundelse for vurderingen baseret på tabellerne 17-20, vurderinger og tidligere eller nuværende undersøgelse af indeklimapåvirkninger og psykosociale forhold Summen af vurderingerne fra tabellerne er 2, hvilket betyder, at der er en sandsynlighed for, at vækst kan udvikle sig, hvis intet gøres, og at denne vækst kan blive af betydning for symptomforekomsten. En udtørring vil kunne stoppe væksten, og flere grundige rengøringer vil reducere eventuelle gener i udtørringsperioden Der er registreret klager over indeklimaet, men det var før, fugtskaderne blev erkendt Det er ikke sandsynligt, at den korte periode har kunnet influere på sundhedsforholdene. Der er ikke registreret særlige generelle negative psykologiske forhold 105