Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser?
|
|
|
- Rune Johnsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra: Term Modellen Sendt: 1. februar :19 Til: Hovedmail Assens Emne: Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser? Forwarded message From: Term Modellen Date: 2012/2/1 Subject: To: Til jobcentre, arbejdsmarkedspolitiske udvalg og LBR-udvalg i kommunerne. OBS. OBS.: 1. Vi sender både til jobcentre og til kommuner, og beder om at kommunerne videresender denne mail til LBR-udvalg, arbejdsmarkedspolitisk og gerne socialpolitisk udvalg i hver kommune. 2. Til sidst i denne mail er der en række spørgsmål, som vi håber at hver enkelt kommune/jobcenter vil have ulejlighed med at besvare via mailadressen [email protected]. På forhånd tak. Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser? Resumé Der har i en årrække været forsket i funktionelle lidelser på Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser, Psykosomatik og Liaisonpsykiatri, Århus Universitetshospital ledet af professor Per Fink. En funktionel lidelse er et moderne udtryk for hypokondri, og en funktionel lidelse dækker over en række forskellige lidelser se vedhæftede liste. Ifølge Per Fink er disse sygdomme blot modefænomener, og han mener at patienter med disse lidelser stort set fejler det samme uanset navnet på deres lidelse. Igennem længere tid, har flere patientforeninger været bekymret og betvivlet objektiviteten i denne forskning, som i mange tilfælde sætter en stor gruppe patienter ud på et sidespor hvis de først er blevet stemplet som hypokondere, så kan det fremover være særdeles svært at blive taget alvorligt. Trygfonden har postet MEGET store beløb (senest 48 mill.) i forskningen, ligesom Lundbeck-fonden og Statens Forskningsråd for Sundhed og Sygdom har doneret beløb til projektet. Der er sandsynligvis også hentet penge i medicinalindustrien. Som det fremgår, er der desværre store økonomiske interesser i projektet besparelser på de offentlige ydelser til sygemeldte, besparelser for forsikringsselskaber i forhold til erstatninger, øget indtjening til medicinalindustrien hvis flere behandles med lykkepiller og anden medicin.
2 Lidelserne bliver primært betragtet som psykiske, til trods for at flere af dem er anerkendte lidelser (eksempelvis bækkenløsning og fibromyalgi), som både WHO og Sundhedsstyrelsen har anerkendt som fysisk betingede. Der er udarbejdet kursusmateriale og kurser for sundhedspersonale og sagsbehandlere m.m. i, hvordan man håndterer patienter med disse lidelser, og udredning og behandling er beskrevet i TERM-modellen, som er en vejledning og samtidig bibelen i denne sygdomsopfattelse. Denne TERM-model har allerede været benyttet som kursusredskab for en hel del læger og sagsbehandlere i Danmark, og om kort tid uddannes en masse kiropraktorer i denne model. Administrativt overgreb mod sygemeldte Nogle kommuner og praktiserende læger er begyndt at henvise sygemeldte borgere til forskningsklinikken i Århus, og hvis borgeren kommer tilbage med diagnosen funktionel lidelse, så er der pludselig behandlingsmulighed, idet borgeren så tilbydes psykoterapi og/eller medicinsk behandling. Dette er nok til, at kommunen kan stoppe forsørgelsen indtil borgeren er færdigbehandlet. Reelt betyder dette, at borgeren er nødt til at underkaste sig den behandling, som klinikken i Århus har anvist. Det vil sige at TERM benyttes som et administrativt overgreb og som middel til at krænke borgerens retssikkerhed. TERM giver rig mulighed for, at kommunerne kan sagsbehandle lige til (og ofte ud over) kanten af lovgivningen. Ud over at borgeren bliver sat i behandling, så får vedkommende også en diagnose, som gør at borgeren ikke fremover tages alvorligt, når/hvis der dukker nye symptomer op. TERM-modellen opfordrer lægen til at negligere nye symptomer og i stedet betragte dem som en følelsesmæssig reaktion. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor galt det kan gå, når/hvis patienten får en alvorlig sygdom Vores bekymring Der kan ofte være problemer forbundet med forskningsresultater, og nogle af resultaterne afhænger desværre af, hvad det er, man ønsker at bevise med den pågældende forskning. Men med hensyn til TERM-modellen og forskningen omkring den (som har stået på i mange år), så foreligger der os bekendt endnu ingen forskningsresultater, som entydigt beviser årsag og behandlingsmuligheder på de påståede funktionelle lidelser. Forskningsklinikken oplyser godt nok, at en spørgeskemaundersøgelse har vist, at en stor del af de henviste borgere er tilfredse, men hvad er det de er tilfredse med, og har behandlingen virket? Det er svært at få et overblik over, hvor mange der har fået større livskvalitet og ikke mindst øget arbejdsevne, efter at være blevet behandlet efter TERM-modellen. I det hele taget mangler der overbevisende og objektiv dokumentation, og derfor undrer det os, at TERM-filosofien tilsyneladende vinder større og større indpas i sundhedssystemet. Det undrer os endvidere at TERM med stor arrogance kan underkende mange af de anerkendte lidelser. Hvorfor koncentrerer man sig ikke i stedet om at finde årsagen til stigningen i de sygdomme, som TERM kalder funktionelle lidelser?
3 Vi vil gætte på, at der er kommet en stigning i takt med forringelserne i bl.a. sygedagpengelovgivningen og i takt med at kommunernes sagsbehandling har taget en anden (umenneskelig) drejning. Mange af de langtidssygemeldte må kæmpe så hårdt for at få den hjælp, som de har brug for i relation til kommunen, og for mange bliver det en daglig kamp, hvorved sygdommen bliver det primære. Der er ganske enkelt ikke plads til at tænke på andet end sygdom. En del af disse langtidssygemeldte får derfor en psykisk overbygning( jobcentersyndrom ) på deres oprindelige sygdom, og denne psykiske overbygning vil sandsynligvis kunne testes positivt i relation til funktionelle lidelser. Hermed har den sygemeldte med ét fået forvandlet sin oprindelige sygdom til en funktionel lidelse. Vi har forgæves forsøgt at få svar fra professor Per Fink på en række spørgsmål, men han har undladt at svare på spørgsmålene og i stedet henvist til hans publikationer. Da vi efterfølgende forsøgte at få besvaret nogle flere spørgsmål, fik vi blot at vide, at forskningsklinikken havde for travlt til at svare på spørgsmål. Endvidere har vi rettet spørgsmål til forskellige nævn og råd (eksempelvis Etisk Råd), men det har heller ikke givet nogle brugbare svar der er tilsyneladende ikke nogen som vil tage ansvar for forskningen i Århus. TERM stiller mange patienter i en skræmmende situation. Professor Per Fink er god til at argumentere og taler angiveligt patienternes sag, og hvem kan sige nej til en læge der vil patienterne det bedste? Men virkeligheden er en anden.. Per Fink og co. afskærer patienten fra yderligere udredning, når han ved kurser i TERM-modellen dels opfordrer lægerne til at snakke patienten efter munden for at få patientens fortrolighed og dels opfordrer til at afskære patienten fra yderligere kontakt til behandlere.. De mest skræmmende budskaber i kursusmaterialet til de praktiserende læger kan ses herunder og giver et meget rammende indtryk af det menneskesyn, som er fremherskende i Per Finks teorier: D.v.s.: 1. Forsøg at blive patientens eneste læge og begræns så meget som muligt patientens kontakter til andre behandlere, vagtlæger og alternative terapeuter. 2. Forstå en forværring af og nye tilkomne symptomer som en emotionel kommunikation i stedet for et tegn på en ny lidelse. 3. Overvej behandling med psykoaktiv medicin Vær stoisk over for bivirkninger. 4. Forsøg at opbygge en alliance med patientens pårørende ved at informere dem om behandlingsplanen. 1. Patienten fratages muligheden for en second opinion, ligesom muligheden for yderligere udredning stoppes. Hvad nu hvis TERM-lægen tager fejl i sin diagnose? 2. Hvis patienten får nye/andre symptomer, skal lægen blot overhøre dem, med risiko for at nyopstået alvorlig sygdom overses.
4 3. Lægen skal ikke lade sig påvirke af eventuelle bivirkninger som patienten måtte få fra psykofarmaka, hvilket harmonerer meget dårligt med den aktuelle debat vedrørende alvorlige og i sjældne tilfælde dødelige bivirkninger ved lykkepiller m.m.. 4. Få isoleret patienten mest muligt, ved at inddrage de pårørende i spindet omkring funktionel lidelse. Kan alvorlig hjertesygdom overses kan andre sygdomme? Det er vores frygt at alvorlig sygdom kan overses, når så mange lidelser og symptomer pludselig diagnosticeres som funktionelle lidelser eller "bodily disstress", (Per Finks selvopfundne diagnoser). Eksempelvis bliver uforklarlige brystsmerter defineret som en funktionel lidelse eller "bodily disstress", og dette er meget betænkeligt, da Hjerteforeningen for nylig har beskrevet, hvordan microvasculær hjertesygdom er meget svær at diagnosticere, og ofte resulterer i den type smerter, som er uspecifikke. En række andre sygdomme er også i fare for at blive overset TERM-modellen og fremtiden Det er bekymrende hvis alle uforklarlige symptomer, skal behandles ud fra TERM-filosofien. Det virker derved, som om lægestanden ikke kan acceptere, når der ikke umiddelbart er en forklaring på en sygdom. Hvis man skal se på den hidtidige udvikling inden for videnskaben, så må man antage, at vi endnu ikke ved alt, og må derfor også formode, at der med tiden kommer andre forklaringer på nogle af de såkaldte funktionelle lidelser, og måske endda nye undersøgelsesmetoder, som ved hjælp af objektive fund kan påvise disse sygdomme. Derfor håber vi, at der bliver gjort nogle objektive overvejelser inden det danske samfund tager TERM til sig. I værste fald kan TERM resultere i nogle fejlgreb, som kan give associationer til mange historiske overgreb af medicinsk karakter. Trygfonden og TERM-modellen. Vi har set en påfaldende tendens i forhold til Trygfondens engagement i TERM-modellen. Til trods for at Per Fink ikke kan dokumentere én eneste af sine påstande, så er Trygfonden godt i gang med at gøre hans ord til lov. Det har vist sig, at ud over de minimum 48 mill., som Trygfonden har postet i Per Fink, så er fonden også meget involveret i projektet TTA (tilbage til arbejde), som har kørt i flere kommuner. Flere lokale TTA-projekter har været støttet med million-beløb fra fonden, og der er noget der tyder på, at nogle af projekterne kun retter sig mod en bestemt gruppe af sygemeldte - sandsynligvis dem der har symptomer, som er interessante i relation til Per Finks teorier. Det kommer så til at dække temmelig mange, da Per Finks symptomliste (vedfhæftet) er så omfattende, at de fleste sygdomme er dækket ind!
5 Samtidig er TTA-projekterne også med til at implementere begrebet funktionelle lidelser / Bodily Distress Syndrome, idet begrebet bliver brugt, som om det var en anerkendt diagnose ja, når noget bliver sag tilstrækkelig mange gange, bliver det desværre også til sandhed. Senest har Trygfonden forsøgt at få indflydelse på reformen af førtidspensionen og pudsigt nok, så spiller de funktionelle lidelser en MEGET stor rolle se blot denne folder som Trygfonden har udarbejdet i den forbindelse: Hvem er vi? Vi er repræsentanter for en Facebook-gruppe, som har eksisteret i nogle måneder med det formål at få kulegravet og informeret om Menneskesynet bag TERM-modellen og lægekonsulenternes arbejde. Flere af os er aktive i forskellige patientforeninger og lignende. Spørgsmål til jobcentre og politiske udvalg i kommunerne. 1. Har ledelse og/eller sagsbehandlere fra Jeres kommune været på kursus i TERMmodellen eller funktionelle lidelser? 2. Har Jeres kommune henvist sygemeldte (enten direkte eller via egen læge) til Klinikken for Funktionelle Lidelser i Århus eller lignende klinikker. Og i givet fald hvor mange, og hvad har det kostet? Og er der henvist lige mange kvinder og mænd? 3. Har Jeres kommune henvist til Per Finks teorier i afgørelser eller lignende til sygemeldte borgere?. 4. Hvad er Jeres kommunes holdning til de lidelser/sygdomme, som ifølge Per Fink kan defineres som anerkendte lidelser- eksempelvis fibromyalgi og piskesmæld? 5. Har Jeres kommune foranstaltet psykologiske undersøgelser af sygemeldte med fysisk sygdom, og på baggrund af den psykologiske undersøgelse underkendt den fysiske lidelse? I givet fald hvor mange drejer det sig om? For de kommuner, som har deltaget i TTA-projektet har vi følgende spørgsmål: 1. Har deltagernes symptomer og lidelser haft indflydelse på, hvem der er blevet udvalgt? 2. Har projektet modtaget støtte fra Trygfonden? 3. Bliver der henvist lige mange kvinder og mænd? 4. Hvor mange % af deltagerne har fået det bedre? 5. Hvor mange % af deltagerne har fået det værre? 6. Hvor mange % af deltagerne er blevet helt raske? 7. Hvor mange % er blevet opgivet eller er evt. selv holdt op?
6 Bilag og dokumentation Vi har en hel del dokumentation, som det vil være uoverskueligt at medsende i denne mail, men sidst i denne mail indsætter vi listen over de lidelser og symptomer, som er indeholdt i de funktionelle lidelser. Endvidere kan man se en beskrivelse af TERM-modellen, som professor Per Fink og co. har udarbejdet (se især side 48-52) på dette link: 0Funktionelle%20Lidelser%20og%20Psykosomatik/pdf-filer/TERM-materiale/TERM-uptodate.pdf Hvis I har brug for yderlig dokumentation er I meget velkomne til at kontakte os. Besvarelser af denne mail og rekvisition af yderligere dokumentation kan ske på mailadressen: [email protected] Med venlig hilsen Repræsentanter for Facebook-gruppen "Menneskesynet bag TERM-modellen og lægekonsulenternes arbejde" Berit Kjærulff Rask Bente Stenfalk Per Christensen Hans Prag Jette Guld Lerke-Møller Lisa Uglebjerg Gitte Jensen Marten Juel Søs Petersen Kirsten Lyhne Heidi Christensen Liliane Morriello Helle Rasmussen Hans Petersen Lone Kok Samson Tia Misrahi Pia Dahl Søderberg Nona Nyhuus Lene Christensen Louise Grundsøe Helstrup Yannick Ytrup Larsen Bjarke Bach Olesen Gro Ravndal Jørgensen Ana Jensen Ricky Magnussen
7 Karin Zwisler Marianne Prüsse Marianne Glottrup von Magius
Aarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt Spørgsmål til sundhedsminister Nick Hækkerup efter samrådet om funktionelle lidelser, stillet at Fb-gruppen Menneskesynet bag
Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 412 Offentligt. Til Etisk Råd
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 412 Offentligt Til Etisk Råd 1. Vi vil gerne vide, om Etisk Råd finder, det er i orden, at mennesker, som behandles efter Termmodellen, forsøges forhindret i
Aarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:
betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle
Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
TERM Modellen Undervisning i at styre og udstøde en patientgruppe?
Fra: Vivian Hvenegaard [[email protected]] Sendt: 28. januar 2003 19:31 Til: '[email protected]' Emne: TERN Modellen Kære Jens Elbirk Jeg kom med en kommentar til det spørgsmål der blev
Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg [email protected] Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed
Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være
Funktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback [email protected] Psykiater Emma Rehfeld [email protected] Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Din viden om p-piller er afgørende for din behandling
Din viden om p-piller er afgørende for din behandling Det er en smal sag at få en recept på p-piller af lægen. Alligevel det er en god idé selv at have sine fakta på plads omkring præventionen, inden man
1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
At være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
ADHD, depression og arbejdsevne
ADHD, depression og arbejdsevne Underviser Hvordan undgår vi, at depression og ADHD sætter punktum for arbejdslivet?speciallæge i psykiatri viser, hvordan diagnose og arbejdsliv kan gå hånd i hånd.diagnoserne
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Ankestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom
KEN nr 10017 af 14/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-3312-24409 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom
Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom Mere end ni ud af ti personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, mener, at mediernes måde at omtale psykisk sygdom på er medvirkende
Er du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter
Bodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Formål med høringen: At blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem.
Høring i Folketinget om funktionelle lidelser den 19. marts 2014 Formål med høringen: At blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem. Paneldeltagere: Professor Per Fink,
Kære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning
Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Helbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
NA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Henrik Day Poulsen. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau. Kategorier tilknyttet underviser:
er overlæge ved Psykiatrisk Center København og har desuden egen privat speciallægepraksis i København. Han har indgående kendskab til sammenhængen mellem arbejdsliv og psykisk sygdom og underviser ofte
Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30
Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,
Sundhedsudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Bent Hansen, Formand Danske Regioner (i alt 5 sider)
Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 100, SOU Alm.del Bilag 159, SUU Alm.del Bilag 163 Offentligt Til: Fra: Sundhedsudvalget Socialudvalget
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension
Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost
KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016 Styrk dine kompetencer Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost Familejournalen d. 7/12-2015: Nu kan jeg se min datter igen tabt på gulvet med
Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Rådgivning Region syd
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12
ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. [email protected].
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune
2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle
Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.
Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker
Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne
Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015
Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension Belyst ud fra lovgivningen og Ankestyrelsens og domstolenes praksis Ankechef Pernille
NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
De nye vejledninger i Region Sjælland
De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det
Den vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
PATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt. 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT 50.000 danskere er konstant stive i ryggen. Vi lider nemlig af sygdommene SpA (Spondylartritis),
