Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
|
|
- Svend Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D.
2 Program Baggrund Formål, setting, design, metode og deltagere Resultater De pårørendes opgaver Konsekvenser af at være pårørende Interaktionen med sundhedspersonalet Konklusion og anbefalinger Tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater 2
3 Baggrund Kræftpatientens Verden (2006) Ikke tilstrækkelig interesse for de pårørendes velbefindende: 34% Internationale studier af pårørende 10-50% oplever betydelig belastning (Blanchard et al. 1997; Hagedoorn et al. 2000) Mangler information à større grad af belastning (Pitceathly & Maguire 2003) Begrænset viden om danske pårørendes oplevelser Kræftens Bekæmpelse efterlyste projekter med fokus på de pårørende à Udvikling af At være pårørende til en kræftpatient 3
4 At være pårørende til en kræftpatient Formål At skabe indsigt i, hvordan pårørende til kræftpatienter oplever og indgår i patienternes forløb Herunder Opgaver Konsekvenser Interaktionen med sundhedspersonalet Setting Danske hospitaler Hele sygdomsforløbet, dog eksklusiv det terminale stadium 4
5 At være pårørende til en kræftpatient Design: Spørgeskemaundersøgelse Metode: 2009: Udvikling af spørgeskema (CaTCoN) 2010: Journaler à kræftpatienter à rekruttering af pårørende Deltagere: 590 pårørende (relateret til 415 patienter) 5
6 Patient karakteristika N (=415) % Køn Kvinde Mand Alder (år)
7 Patient karakteristika N (=415) % Inklusionsgruppe Diagnosticeret < 1 år siden Diagnosticeret > 1 år siden, i behandling Diagnosticeret > 1 år siden, ikke i behandling Missing 6 1 Stadium Intet TNM stadium/missing Diagnose Hoved-/hals-kræft 37 9 Mave-/tarm-kræft Gynækologisk kræft Brystkræft 28 7 Leukæmi Andre kræftdiagnoser (lunge, prostata, etc.) Missing 1 0
8 Pårørende karakteristika N (=590) % Køn Kvinde Mand Missing 4 1 Alder (år) Missing 3 1 8
9 Pårørende karakteristika N (=590) % Pårørende status Primær pårørende Ikke-primær pårørende Relation til patienten Ægtefælle/partner Barn (voksent) Forælder 47 8 Søskende 39 7 Andet (f.eks. Ven, kollega) 48 8 Missing 3 1 9
10 Resultater
11 De pårørendes opgaver Eksempler Psykisk støtte: 74% Praktisk hjælp: 53% Transport: 48% à Mange pårørende påtager sig store opgaver i relation til patientens sygdom 11
12 Konsekvenser af at være pårørende Eksempler Stress: 59% Behov for at tale med en psykolog: 20% Negativ effekt på fysisk helbred: 16% Ingen/minimal øget opmærksomhed på vigtige ting i livet: 23% à Store andele af de pårørende oplever negative konsekvenser af at være pårørende à Mange pårørende oplever positive konsekvenser af at være pårørende, men betydelige andele af de pårørende gør ikke 12
13 Interaktionen med sundhedspersonalet Hvorfor overhovedet vigtig? De pårørende står med patienten i hjemmet à skal føle sig klædt ordentligt på til opgaven Mange opgaver og negative konsekvenser à belastede pårørende à behov for hjælp og støtte Kompetente og velfungerende pårørende er af stor værdi for patienten! 13
14 Interaktionen med sundhedspersonalet Præsentation af de største problemer 1. INDDRAGELSE 12. Har sundhedspersonalet inddraget dig i din pårørendes sygdom/behandling/pleje på den måde, du har ønsket at være inddraget? Altid/ så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 19% 25% 13% 17% 15% 2% Missing 14
15 Interaktionen med sundhedspersonalet 1. INDDRAGELSE (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: Et bud på hvordan man kan inddrage de pårørende bedre: At blive tydelig på over for sundhedsvæsenet og forklare relationen at der rent faktisk er en aftale imellem den der er syg og den pårørende, inden man møder sundhedsvæsenet, som siger: min far vil gerne have, at jeg hjælper ham med de og de ting ved den her samtale. Sådan nogle råd bliver ikke givet i dag, og det vil hjælpe både den pårørende og den der er syg ( ) Hvis man er tydelig på relationer, og man sidder over for lægen og sygeplejersken, så er der også en god chance for, at den pårørende kan fylde det rum, som den pårørende skal, og at kræftpatienten får det sådan, som vedkommende gerne vil have det (citat, rådgiver) 15
16 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (udvalgte resultater) 11. Har sundhedspersonalet udvist interesse for, hvordan du har haft det? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 10% 16% 12% 39% 21% 2% Missing 29. Har sundhedspersonalet på sygehusene udvist interesse for, om du som pårørende har kunnet håndtere situationen? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 14% 16% 11% 37% 21% 2% Missing 16
17 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (fortsat) 30. Har sundhedspersonalet på sygehusene opfanget og reageret på signaler fra dig, hvis du har haft det dårligt? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 9% 8% 6% 28% 49% 2% Missing 17
18 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: De pårørende bliver set i det øjeblik, de kan præstere en eller anden ydelse, der kan aflaste. Men at de selv har brug for at blive støttet, det bliver ikke set ( ) De giver udtryk for, at de godt kunne bruge at blive set, at deres indsats bliver anerkendt og set ( ) Man ser dem som en ressource og til hjælp for blandt andet personalet (citat, rådgiver) 18
19 Interaktionen med sundhedspersonalet Jeg indrømmer blankt, når jeg nu sidder og tænker tilbage, at jeg har utrolig meget fokus på patienten i den her seance, igen fordi jeg ser det egentlig allermest som en patient-læge relation; nu skal jeg formidle det her, til den person det handler om, så godt som muligt. Så mit fokus er meget dér, rigtigt meget dér (citat, kliniker) 19
20 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (udvalgte resultater) Har du som pårørende savnet information om: Slet I mindre I nogen I høj Ved ikke/ Missing ikke grad grad grad ikke relevant Hvor lang tid man skal vente på forskellige tidspunkter i forløbet? 38% 22% 17% 14% 8% 2% Sygdommen og sygdomsforløbet? 38% 20% 19% 17% 5% 2% Hvad man som pårørende skal holde øje med af symptomer og bivirkninger? 31% 19% 18% 25% 6% 2% 20
21 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) Har du som pårørende savnet information om: Slet I mindre I nogen I høj Ved ikke/ Missing ikke grad grad grad ikke relevant Hvordan man bedst hjælper og støtter personen med kræft? 27% 15% 21% 30% 5% 2% Forventelige psykiske reaktioner hos en person med kræft? 22% 16% 23% 32% 6% 2% Ernæring? 37% 18% 16% 17% 10% 2% Rettigheder og muligheder for hjælp ved udskrivning og generelt? 26% 15% 16% 23% 17% 2% 21
22 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) 21. Synes du, at der er blevet brugt nok tid på information til de pårørende? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ Ikke relevant 22% 25% 21% 18% 12% 1% Missing 22
23 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: Det som jeg tror er den største frustration både for patient og pårørende det er, at man nogle gange får nogle information at vide, og så er det først, når man har tænkt lidt over det eller er kommet hjem, at man så har behov for at spørge ind til det, fordi der kun er afsat et kvarter (citat, pårørende) 23
24 Konklusioner og anbefalinger
25 Hvad viser resultaterne om interaktionen? Mange pårørende er tilfredse med interaktionen med sundhedspersonalet på sygehusene MEN betydelige andele af de pårørende er utilfredse med nogle af aspekterne af interaktionen de mest problematiske aspekter er: Inddragelse Opmærksomhed Information 25
26 Hvordan kan problemerne løses? Inddrag de pårørende i overensstemmelse med deres behov og ressourcer (f.eks. via forventningsafstemning) Vær opmærksom på, hvordan de pårørende trives (f.eks. ved at spørge ind til de pårørendes behov) og følg op på deres behov for hjælp og støtte Klæd de pårørende bedre på til at være pårørende ved at give dem mere og bedre information 26
27 Tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater
28 Projekt I (2013) Sted Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Baggrund Afdelingens resultater fra At være pårørende til en kræftpatient Formål At forbedre sundhedspersonalets a) opmærksomhed på, b) støtte til, c) information til, og d) inddragelse af de pårørende Design og metode Planlagt og gennemført af sygeplejersker. Før/efter projekt måling (pilotstudie) med CaTCoN. 241 pårørende (før projektet: 157; efter projektet: 84) 28
29 Projekt I (2013) Hvad målte vi på? Fire CaTCoN subskalaer Opmærksomheden på de pårørendes velbefindende Forholdene under samtaler med sundhedspersonalet (uforstyrrede?) Mængden af information fra sundhedspersonalet Oplevelsen af kvaliteten af informationen fra og kommunikationen med sundhedspersonalet Fem enkelt items Opmærksomhed Inddragelse Støtte (x3) 29
30 Projekt I (2013) Resultater Fire CaTCoN subskalaer Opmærksomheden på de pårørendes velbefindende Forholdene under samtaler med sundhedspersonalet (uforstyrrede?) Mængden af information fra sundhedspersonalet Oplevelsen af kvaliteten af informationen fra og kommunikationen med sundhedspersonalet Fem enkelt items Opmærksomhed Inddragelse Støtte (x3) 30
31 Projekt II ( ) Sted Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Formål At forbedre sundhedspersonalets information til de pårørende Baggrund Resultaterne fra At være pårørende til en kræftpatient Lavthængende frugter Internationalt kun ganske få tiltag 31
32 Projekt II ( ) Indhold/intervention Afdækning af informationsbehov (CaTCoN) à ekstra samtale med sygeplejerske Design og metode 200 pårørende til nyhenviste kræftpatienter Lodtræknings-studie : enten omgående samtale eller forsinket samtale Måler om tilfredsheden med information forbedres Forberedelser og status 32
33 Tak for jeres opmærksomhed Kontakt: Line Lund Forskningsenheden for Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Københavns Universitet Mail: Tlf:
34
35 At være pårørende til en kræftpatient (slide 2/2) Deltagere Patienter 856 identificerede patienter Pårørende 609 pårørendebesvarelser 104 ekskluderet Ingen pårørende involveret, n=74 Terminal/afgået ved døden, n= 15 Pårørende død(e), n=4 Andre årsager, n=9 19 spørgeskemaer ekskl. Besvaret af patienten, n=3 Patient terminal/afg.v.død, n=10 Pårørende < 18 år, n=5 Pårørende ikke involveret, n= tilgængelige patienter 590 pårørendebesvarelser Inkluderet i analyserne 6
36 Interaktionen med sundhedspersonalet Her er den laveste utilfredshed blandt de pårørende: Sundhedspersonalet givet urealistisk positivt billede af patientens sygdom: 7% svarer i nogen grad eller i høj grad Sundhedspersonalet frataget håb: 7% svarer i nogen grad eller i høj grad Samtaler med den pårørende foregået, så andre patienter og pårørende ikke kunne høre det: 9% svarer kun nogle gange eller sjældent/aldrig Information givet på en god og nænsom måde: 10% svarer kun nogle gange eller sjældent/aldrig 14
At være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs merePårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.
Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereInddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereHvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier?
Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier? Dette er en kort formidling af projektets afsluttende rapport, som kan læses her: projekter.au.dk/kraeftpatienter-og-some Unge danske kræftpatienters
Læs mereKræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs merePatienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016
Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016 Birthe Lemley, Formand for KIU patientforeningen Kræft i underlivet Anna Thit Johnsen, Institut for psykologi, Syddansk Universitet og Palliativ medicinsk afdeling,
Læs mereHvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?
Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mereHvordan oplevede du samtalen i dag?
Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs mereKræftpatientens verden
Kræftpatientens verden En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for - resultater, vurderinger og forslag Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling H:S/Bispebjerg Hospital Forord Med
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mereFra plejebolig til hospital og hjem igen
Fra plejebolig til hospital og hjem igen - en kvalitativ afdækning Hanne Nygaard, RN, stud.scient.san. Afdelingssygeplejerske, Medicinsk Modtage Afsnit, Bispebjerg Hospital Anette Ekmann, RN, MScPH, PhD
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereInddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks
Læs mereOnkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereEvaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)
Evaluering af klinik på modul 2 forår 2015 (klinikperiode uge 19-20, 21-22) 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Studerende i somatisk sektor... 4 Kvalitative besvarelser fra studerende i
Læs mereNyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab
Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeudvalg vil forbedre informationen mellem sygehus, patient og de pårørende, såvel som de ønsker at udvikle
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs mereDet brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus
Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft
Læs mereBilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse
Bilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsen er en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt patienter og pårørende, der har
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereBasal palliation på et stort hospital
Basal palliation på et stort hospital Erfaringer fra implementering af Anbefalinger for den palliative indsats 2011 (SST) og frem til i dag på nefrologisk klinik og så lidt fra resten af huset. Sygeplejerske
Læs mereVelkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereMASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17
MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17 Sygeplejerskens funktioner på urinvejskirurgisk afdeling L, OUH Udarbejdet af Kelly Ann Hecht-Nielsen Klinisk sygeplejespecialist i prostatateamet, Afdeling L, OUH. HVEM
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereTværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?
DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereInddragelse og støtte til socialt sårbare kræftpatienter Hvem er de? Og hvad har de brug for?
Inddragelse og støtte til socialt sårbare kræftpatienter Hvem er de? Og hvad har de brug for? Erfaringer fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet (med afsæt i puljemidler fra Sundhedsstyrelsen) Katrina
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Læs mereKræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for
Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse Kræftpatientens verden En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for Mogens Grønvold, Camilla Pedersen, Cecilia Ravn Jensen, Mette Tuxen Faber, Anna
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSammenhæng i psykiatrien
Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad
Læs mereArbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus
Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Undersøgelsen er blandt 53 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereKlinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereNår den pårørende bliver partner. Præsentation af indsats for større inddragelse af pårørende
Sygeplejersken: Pårørende kan se andre ting end både personalet og patienten selv ser. Vi får lavet et bedre set-up til behandlingen. Det er en fordel, at vi ser og forstår så meget som muligt. Ser ting,
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereKommunikation med patienter og kolleger
Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus
Læs mereØre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september
Læs mereNår en medarbejder får kræft
Når en medarbejder får kræft Håndbog viden og gode råd til arbejdspladsen www.cancer.dk En stadig større udfordring for arbejdspladsen Mere end 14.000 danskere i den erhvervsaktive alder rammes af kræft
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereUrologisk Afdeling Hospitalsenheden Midt
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Urologisk Afdeling Hospitalsenheden Midt Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (262) 4,30 Ventetid - spørgsmål 2 (257) 4,00 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,
Læs mereCancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater
Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Dansk forum for sundhedstjenesteforskning 11. november 2009 Eva Draborg Institut for Sundhedstjenesteforskning
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereUndersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019
Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereOrgankirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt
Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 61 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs merePædiatrisk afdeling Hospitalsenhed Horsens
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Pædiatrisk afdeling Hospitalsenhed Horsens Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (69) 4,46 Ventetid - spørgsmål 2 (66) 3,89 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,
Læs mereHjertemedicinsk Afdeling B OUH Odense og Svendborg
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Hjertemedicinsk Afdeling B OUH Odense og Svendborg Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (250) 4,44 O Ventetid - spørgsmål 2 (243) 4,22 O Patientinvolvering -
Læs merePRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data
PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad
Læs mereKræftpatientens verden. en undersøgelse af danske kræftpatienters K OMMUNIKATION
K OMMUNIKATION 1321 Kræftpatientens verden. En stor undersøgelse af danske kræftpatienters behov Bo Andreassen Rix, Anna Thit Johnsen, Cecilia Ravn Jensen & Mogens Grønvold Vi ved forbavsende lidt om,
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereTEMA Tværsektorielt samarbejde
Ud med parallelsystemer og overlap. Ind med koordinering og fælles indsats LENE SKJELBO OG TINA GAARDEN GEERTSEN, HJØRRING KOMMUNE Tværsektorielt samarbejde Tegning: Niels Poulsen Nr. 01 februar 2018 årgang
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereKræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen
Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation
Læs mereOrgankirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland
Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland Undersøgelsen er blandt 998 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 64 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mere