Bodily Distress Syndrome (BDS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bodily Distress Syndrome (BDS)"

Transkript

1 Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1

2 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i forskningen, så du har formentlig ikke hørt om sygdommen før. Der fi ndes endnu ikke en dansk betegnelse, men Bodily Distress kan oversættes til kropsligt plaget eller kropslig stress. Denne pjece fortæller lidt om, hvad sygdommen indebærer. Personer med Bodily Distress Syndrome (i det følgende forkortet til BDS) har mange svære gener i det daglige. Typiske gener er hovedpine, smerter i ryg, muskler og led, maveproblemer, åndenød, voldsom træthed og mange fl ere. For nogle er generne så svære, at de ikke kan gå på arbejde. Selv almindelige daglige gøremål som at købe ind, vaske op eller støvsuge kan være uoverkommelige. Mange patienter med BDS har været igennem talrige undersøgelser hos egen læge, hos forskellige speciallæger og på sygehuset, uden at lægerne har fundet en god forklaring på deres gener. Desværre oplever nogle undervejs, at de bliver misforstået og mistænkeliggjort af forskellige læger, der primært hæfter sig ved, at der ikke er fundet tegn på kendte sygdomme. Nogle får direkte at vide, at de ikke er rigtigt syge, at generne er indbildte, eller at det er psykisk. Dette opleves af de fl este som meget opslidende. Nogle patienter med BDS har fået diagnoser som fi bromyalgi, kronisk piskesmæld, irriteret tyktarm, kronisk smertetilstand eller andet. Disse betragter vi i dag som undertyper af BDS. Du kan læse mere om dette i afsnittet Andre navne for BDS. Det skal understreges, at BDS er en reel sygdom, og at symptomerne ikke er indbildte. Hvordan stilles diagnosen BDS? Igennem et interview, og ud fra din journal, undersøger lægen her, hvilke gener eller symptomer du har. Lægen tager stilling til sværhedsgraden af symptomet, samt hvorvidt dine symptomer evt. kan skyldes en anden sygdom, fx om ledsmerter bedre forklares af gigt, eller om åndenød skyldes 2

3 astma. Hvis symptomet bedre kan forklares af en anden sygdom, tæller det ikke som en del af BDS. Det er altså udelukkende ud fra symptomerne, sværhedsgraden og varigheden, at diagnosen stilles. Der fi ndes på nuværende tidspunkt ikke en undersøgelse, som fx blodprøve, skanning eller lignende, der kan vise, om et menneske lider af BDS. I interviewet undersøger lægen, om der er symptomer fra følgende 4 grupper. Gruppe 1: Almene symptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær Gruppe 2: Symptomer fra mave og tarm Gruppe 3: Symptomer fra muskler og led Gruppe 4: Symptomer fra hjerte og lunger I fi guren nedenfor ses de symptomer, der undersøges for. Almene symptomer fx Koncentrationsbesvær Træthed Hovedpine Hukommelsesbesvær Svimmelhed Muskler og led fx Muskelsmerter eller ømhed Ledsmerter Følelse af lammelse i arme og ben Smerter, som fl ytter sig fra sted til sted Ubehagelig dødhedsfornemmelse eller føleforstyrrelser Mave-tarm symptomer fx Hyppige, løse afføringer Mavesmerter Oppustethed, spændingseller tyngdefornemmelse i maven Diaré Opgylpninger eller opstød Forstoppelse Utilpashed eller kvalme Opkastninger Brændende fornemmelse i brystet eller maven Hjerte og lunger fx Hjertebanken eller uro i brystet Trykken eller smerter i brystet Forpustethed uden anstrengelse Anfald med vejrtrækningsbesvær Varm- eller koldsveden Rysten eller sitren Mundtørhed Køren i maven/ sommerfugle i maven Rødmen eller blussen 3

4 BDS inddeles i en moderat og en svær form. Forskellen på den moderate og svære form er, hvor mange af kroppens systemer, der er påvirkede af sygdommen. Alle symptomerne behøver ikke at være tilstede på én gang, men bare at have været tilstede inden for de seneste 2 år. Derudover skal symptomerne være så generende, at de påvirker den måde, man lever sit liv på. Langt de fl este med svær BDS kan overkomme betydeligt mindre, end før de blev syge. Selvom alle patienter med svær BDS har symptomer fra fl ere grupper, kan det være symptomerne fra én af grupperne, der volder størst besvær i hverdagen. Patienter med svær BDS kan altså have vidt forskellige problemer i hverdagen afhængig af, om det er lammelser, rygsmerter eller tynd mave, der er det mest generende symptom. Dvs. at selvom der er mange fælles træk blandt mennesker med BDS, kan sygdommen have mange forskellige ansigter. Alle der kommer til forundersøgelse på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser bliver både undersøgt for BDS og for psykiske lidelser samt andre sygdomme. Vi ved, at 1 ud af 3 mennesker med svær BDS har en angstlidelse eller depression. Hvis man lider af angst eller depression sammen med BDS, gør det livet yderligere besværligt. Derfor er det vigtigt, at det bliver opdaget, så man kan komme i den rigtige behandling. Andre navne for BDS På alle sygehusets afdelinger er der patienter, hvor man ikke kan stille en medicinsk eller kirurgisk diagnose, der kan forklare symptomerne. Sådanne symptomer kaldes blandt læger funktionelle symptomer eller funktionelle lidelser, men nogle kalder dem også medicinsk uforklarede lidelser. 4

5 Mange afdelinger bruger deres egne diagnoser til patienter med funktionelle lidelser. Nogle mennesker med svær BDS oplever derfor at få stillet nedenstående diagnoser, og dette kan skabe forvirring. Måske har du fået stillet en eller fl ere af følgende diagnoser: Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Irritabel tyktarm Kronisk smertesyndrom Somatiseringstilstand Duft- og kemikalieoverfølsomhed Kronisk piskesmæld Den nyeste forskning tyder imidlertid på, at de forskellige diagnoser alle er underformer af én sygdom, nemlig BDS. Flere undersøgelser har vist, at patienterne, trods forskellige diagnoser, ofte har samme symptomer. Fx kan en patient med fi bromyalgi også være plaget af maveproblemer og træthed. Og en patient med kronisk træthedssyndrom kan være plaget af muskelsmerter og hjertebanken. De mange forskellige diagnoser på området kan være et udtryk for at BDS har mange ansigter som beskrevet i sidste afsnit. BDS er en ny forskningsdiagnose, og der er derfor mange læger, der ikke kender den. De fl este læger kender dog de forskellige diagnoser, der er nævnt i boksen, men er ikke klar over, at de kan betragtes som underformer af én sygdom. Praktiserende læger bruger oftest somatisering om symptomer, der ikke kan forklares. Derfor står der både somatiseringstilstand og Bodily Distress Syndrome på det materiale, der bliver sendt herfra til din egen læge. 5

6 Hvad er årsagerne til BDS? Der er desværre meget, vi ikke ved om BDS. Og der er lang vej igen, før vi forstår sygdommen til bunds. Overordnet ved vi, at årsagen til sygdommen er meget kompleks og, at der skal fl ere faktorer til for at få BDS. Der er 5 faktorer, som vi ved har betydning for BDS: 1) Hjernen, 2) arvelighed, 3) anden sygdom/skade, 4) sygdomsbekymringer, 5) langvarig stress og belastning. Hjernen Indtil videre ved vi, at en del af forklaringen skal fi ndes i hjernen og altså ikke i kroppen, hvor man ellers mærker mange af sine symptomer. Forskningen har vist, at der involveres andre hjerneområder til at registrere smerte hos personer med BDS end hos raske. Smertetærsklen er også ændret i forhold til raske. Der er altså påviselige biologiske ændringer i hjernen. På baggrund af en række undersøgelser har man udviklet fi lterteorien som en del af forklaringen på, hvad der forårsager de mange kropslige symptomer. Filterteorien For at forstå fi lterteorien må man først vide, at følesansen sidder i hjernen. Man mærker først noget fra kroppen, når det registreres i hjernen. Dvs. at hvis man sætter hånden på en kogeplade, mærker man først smerten, når hjernen har fået besked fra nerverne i hånden. Noget tyder på, at der ved BDS er en større følsomhed overfor signaler fra kroppen end hos raske. Kroppen sender konstant signaler til hjernen. Hos raske er der et fi lter, der stopper mange af signalerne, inden de kommer op til hjernen. Raske mærker altså ikke disse signaler, for fi ltret lader kun de vigtigste signaler komme igennem. 6

7 Forskningen peger på, at dette fi lter fungerer dårligere hos mennesker med BDS. Filtret har huller, så fl ere signaler kommer frem til hjernen, hvor det mærkes. Dette kan forklare, at man kan have en normal skanning af ryggen, men alligevel have rygsmerter. RASK BDS Hjerne Hjerne Ændret symptomhåndtering i hjernen Der er også undersøgelser der tyder på at kropslige signaler håndteres på en anden måde i hjernen hos patienter med BDS sammenlignet med andre. Arvelighed Arveligheden ved BDS er ikke direkte undersøgt. Men der fi ndes fl ere undersøgelser, der viser, at man i nogle familier er mere tilbøjelig til at være plaget af mange symptomer end andre. Når der er tendens til generende symptomer i samme familier skyldes dette bl.a. arveanlæggene. 7

8 Anden sygdom/skade I nogle tilfælde kan BDS komme efter en sygdom eller skade, du har haft. Et typisk eksempel på dette er et piskesmæld. I forbindelse med et trafi kuheld kan man forstuve nakken. De fl este vil være ømme i nakken i nogle uger, hvorefter ømheden gradvist forsvinder. Hos nogle mennesker fortsætter smerterne, bliver værre og der kan komme fl ere symptomer fra andre steder i kroppen. I disse tilfælde er der udviklet en mere kronisk tilstand, nemlig BDS. Sygdomsbekymringer Med sygdomsbekymringer menes tanker, man kan gøre sig om sin sygdom eller sine symptomer, der volder bekymring for at man er alvorligt syg. Vi ved, at sygdomsbekymringer kan påvirke forløbet af mange sygdomme, fx efter en blodprop i hjertet og altså også ved BDS. Eksempel Når man mærker et symptom fra sin krop, fx rygsmerter, vil man ofte gøre sig tanker om, hvorvidt rygsmerterne kommer til at påvirke én både samme dag og i tiden fremover. Eksempler på tanker om rygsmerter 1. Nu har jeg ondt i ryggen. Det går nok over af sig selv i løbet af nogle dage. 2. Rygsmerterne er et tegn på, at jeg har et dårligt helbred. Jeg må passe meget på mig selv, ellers bliver det bare værre. 3. Åh nej, mon jeg har fået en kræftsvulst i ryggen. Som eksemplerne viser, kan man tænke vidt forskelligt om samme symptom. Nogle tanker virker beroligende (som eks. 1), mens andre vil give anledning til bekymring (eks. 2 og 3). Hvis symptomet giver anledning til megen bekymring, kan symptomet forværres via en ond spiral, der kører helt automatisk. Og i sidste ende kan man blive mere syg og generet af symptomet. 8

9 Symptom/fysisk fornemmelse Øget opmærksomhed på den del af kroppen symptomet stammer fra. Fortolkning af symptomet Bekymring Angst Beroligelse Langvarig stress og belastning Vi ved, at hvis man har været udsat for langvarig stress og belastning, er der større risiko for at få BDS. Dette gælder særligt belastninger i barndommen, men også belastninger i voksenlivet. Der er mange med BDS, der i årevis har overskredet grænserne for, hvad de kunne magte. Hvis man igennem lang tid overskrider sine grænser, kan man reagere med stress, som kan udløse BDS. Derfor kan afl astning være et element i behandlingen af BDS. Hvordan behandles BDS? BDS kan behandles. Det er muligt at genoptræne kroppen, at lære at være mindre bekymret for sine symptomer, og at lære strategier til at håndtere stress og belastning. Samtidig kan medicinsk behandling ændre symptomhåndteringen i hjernen, så symptomerne er mindre generende. Nogle af vores patienter bliver helt raske, andre oplever at deres symptomer mindskes og at de får mere overskud i hverdagen. Du kan tale med din læge om, hvilken form for behandling der er den rigtige til netop dig. 9

10 Hvad kan du selv gøre? Der er en række ting, hvorved du kan hjælpe dig selv til at få det bedre. Dem kan du læse mere om i folderen Gode råd til mennesker med Bodily Distress Syndrome (BDS). Egne notater Her kan du notere det du gerne vil huske fra lægesamtalen. 10

11 11

12 Henvisningsadresse Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital Barthsgade 5, 1. sal, 8200 Aarhus N Tlf.: Fax: funktionellelidelser@auh.rm.dk Hjemmeside: 12

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Medicinsk Uforklarede Symptomer

Medicinsk Uforklarede Symptomer Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Medicinsk Uforklarede Symptomer Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen Ekstern konsulent & speciallæge i almen medicin Hyppigheden af fysiske symptomer

Læs mere

SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin

SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer

Læs mere

SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin

SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser Sund By Netværk d. 19. maj 2015 Funktionelle lidelser Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital Syg men ingen diagnose? TRYGfonden og COWI: Funktionel sygdom

Læs mere

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis. Øvelse 3-4

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis. Øvelse 3-4 Øvelse 3-4 Forhandling af en ny eller modificeret forståelsesmodel Lette tilfælde Svære tilfælde TERM-modellen Øvelse 3 og 4 A. Forståelse B. Lægens bord og anerkendelse C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

A student of mindfulness. Dagens program kl 13-15. Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk

A student of mindfulness. Dagens program kl 13-15. Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk Institut-for-stress.dk Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien Ved Landskonferencen 2012 Mandag d. 7 maj 2012 v.benita Holt Rasmussen Psykolog & Mindfulness-instruktør fra CFM -samarbejdspartner

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette Hvordan har du det? side 1 af 8 Brug dette spørgeskema til at identificere dine problemområder samt at følge hvordan de forbedres uge for uge, mens du følger et program. Start med at gøre status, inden

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Tirsdag 20/10 2015 Ringe. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser 11 Hjernekemi, arvelighed, behandling Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 19-10-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk sygeplejerske

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Funktionelle lidelser diagnostik og behandling. Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske

Funktionelle lidelser diagnostik og behandling. Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske Funktionelle lidelser diagnostik og behandling Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske Program Introduktion og formål. Definition af funktionelle lidelse Introduktion til behandlingstilbuddet

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Symptomer og Funktionelle tilstande

Symptomer og Funktionelle tilstande Symptomer og Funktionelle tilstande Teoretisk forelæsning A Symptomer og funktionelle tilstande Fra symptomer til sygdom Funktionelle lidelser Definitioner Forekomst Diagnose Den diagnostiske udfordring!

Læs mere

Introduktion til øvelse

Introduktion til øvelse Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Bodily Distress Syndrome

Bodily Distress Syndrome Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Bodily Distress Syndrome Nils Balle Christensen Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Stress, sygdom og sygefravær

Stress, sygdom og sygefravær Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE

FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE Charlotte Ulrikka Rask, overlæge, klinisk lektor, PhD Aarhus Universitetshospital Program Hvad er funktionelle lidelser? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan forklares diagnosen?

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser PsykInfo d. 6. november 2014 Funktionelle lidelser Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen, speciallæge almen medicin, praktiserende læge Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Professor, ledende overlæge, Per Fink, ph.d.,

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 412 Offentligt. Til Etisk Råd

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 412 Offentligt. Til Etisk Råd Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 412 Offentligt Til Etisk Råd 1. Vi vil gerne vide, om Etisk Råd finder, det er i orden, at mennesker, som behandles efter Termmodellen, forsøges forhindret i

Læs mere

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Psykiatri. Information om ANGST

Psykiatri. Information om ANGST Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK WWW.HANKOMEDICO.DK INTRODUKTION FOR DIG OG DIN FAMILIE Denne lille e-bog er lavet så du kan se, om din familie er påvirket af fødevareintolerance.

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tyktarm Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Migræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark

Migræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom! www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Forstå dine symptomer. om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger

Forstå dine symptomer. om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger Forstå dine symptomer om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger Kropslige symptomer og bekymringer Alle oplever symptomer Det er meget almindeligt at opleve symptomer fra kroppen.

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere