Forbundet af Offentligt Ansatte. rapport2002. Undersøgelse af førtidspensionister i FOA

Transkript

1 Forbundet af Offentligt Ansatte rapport2002 Undersøgelse af førtidspensionister i

2 Undersøgelse af førtidspensionister i er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Rapporten henvender sig hovedsageligt til politikere og beslutningstagere i stat, amter og kommuner. Politisk ansvarlig: Margit Vognsen Redaktion: Mikkel Flatau Omslag: Joe s design Oplag: 300 Tryk: s trykkeri marts 2002 ISBN nr.: Forbundet af Offentligt Ansatte

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 5 2. Metode og baggrund Metode Baggrund 9 3. Demografi, sagsforløb samt typen af førtidspension er overrepræsenteret i førtidspensionsstatistikken Afslagsprocenten er den samme Ved sagsafgørelsen er tre ud af fire stadig medlem af s medlemmer får ikke lavere pensioner Køns- og aldersfordeling Geografisk mønster For halvdelen af ansøgerne har der ikke været iværksat forebyggende foranstaltninger Typisk har s medlemmer et sygedagpengeforløb bag sig Sygdomsdiagnose, stilling og erhverv s medlemmer har typisk problemer med bevægeapparatet Hvilke sektorer og stillingsgrupper har den største nedslidning? Erhvervsgrupper Sagsbehandlingstid og forhøjelsessager Sagsbehandlingstiden Forhøjelsessager Hvor mange forhøjelsessager resulterer i en forhøjelse? 32 Bilag 1. Offentlig udgift ved 422 ekstra førtidspensionister 33 Bilag 2. Absolut stillingsgruppefordeling.. 36 Bilag 3. Relativ stillingsgruppefordeling 37 Bilag 4. Sammenhæng mellem stilling og sygdomstype 38 Side 3 af 38

4 Side 4 af 38

5 1. Resumé Denne undersøgelse er et produkt af en registersamkøring mellem Den Sociale Ankestyrelses førtidspensionsregister og Forbundet af Offentligt Ansattes ( s) medlemsregister FIKS. Registersamkøringen fik Datatilsynets tilladelse den 27. august Undersøgelsen dækker perioden , men resultater for 2001 afventer offentliggørelse af Den Sociale Ankestyrelses årsrapport for Hovedformålene med undersøgelsen har været følgende: 1) Skabe dokumentation for, at beskæftigede på s område har større risiko for at få en varig nedsættelse af erhvervsevnen 1 og få tilkendt førtidspension end andre grupper. Dokumentationen skulle gerne bidrage til at få sat yderligere fokus på arbejdsmiljøet indenfor s område og på nødvendigheden af, at der skabes forbedringer inden for dette felt, hvilket er både i forbundets medlemmers og det offentliges interesse. 2) Få identificeret profilen på de af s medlemmer, der ansøger om førtidspension: Hvor gamle er de? Hvad er deres civilstand? Hvad er deres tidligere beskæftigelse? Har der været iværksat forebyggende foranstaltninger? Hvad er deres sygdomsdiagnose? Hvor kommer de fra kontanthjælp, aktivering, sygedagpenge etc.? 3) Få identificeret forskelle i profilen på s medlemmer i forhold til øvrige ansøgere om førtidspension. 4) Få belyst selve sagsforløbet: Hvor lang er sagsbehandlingstiden og hvordan er udsigterne til at få forhøjet en eksisterende pension? Undersøgelsen dokumenterer: Ad 1. Hvert år får omkring personer tilkendt førtidspension. Knap af dem er medlemmer af. Det er ca. 420 flere førtidspensionister, end forbundets andel af de årige - målgruppen for førtidspension - ville tilsige. Dette betyder, at s medlemmer har 55% større risiko for at blive førtidspensionister. 1 I forbindelse med ikrafttrædelsen af førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2003 overgår man til arbejdsevnebegrebet. Side 5 af 38

6 Overrepræsentationen på ca. 420 førtidspensionister koster årligt det offentlige op mod 50 mio. kr. Tilmed kan man sige, at uorganiserede på s område, der også får tilkendt førtidspension ikke bliver fanget op af analysen, så det offentliges udgifter inden for de arbejdsområder, dækker, er endnu større. Ad 2. Gennemsnitsalderen på ansøgere om førtidspension fra er knap 49 år. Der er typisk tale om en gift eller samlevende kvinde, der tilkendes en mellemste førtidspension på kr. i 2002 pris- og lønniveau. Af s ansøgere er ca. 70% gifte eller samlevende og knap halvdelen af ansøgerne får tilkendt en mellemste førtidspension. Af s medlemmer har 81% været i beskæftigelse inden for de seneste 5 år, men har måtte stoppe med at arbejde. Af s ansøgere lider 35% af problemer med bevægeapparatet. Bevægeapparatsproblemer er typiske inden for Køkken- og rengørings-, Pædagogisk og Social- og sundhedssektoren, men mindre udtalt indenfor Teknik- og servicesektoren, hvor kræftsygdomme dominerer. Det er fra s Social- og sundhedssektor, at de fleste førtidspensionister kommer, og de to dominerende stillingsgrupper er sygehjælpere og hjemmehjælpere. Set i forhold til sektorens størrelse er det imidlertid Køkken- og rengøringssektoren, der dominerer. Så risikoen for at blive førtidspensionist er størst for medlemmer inden for denne sektor. Af ansøgerne om førtidspension fra, har 70% været på sygedagpenge forud for førtidspensioneringen. For op mod halvdelen af ansøgerne har der ikke været iværksat nogen former for forebyggende indsats. Ad 3. Profilen på ansøgere om førtidspension fra adskiller sig fra øvrige ansøgere ved 2 : 1) Langt flere ansøgere fra kommer fra sygedagpenge. 70% af s medlemmer kommer fra sygedagpenge, hvilket er 13 procentpoint flere end for øvrige grupper. 2) Andelen af ansøgere fra er i højere grad blevet arbejdsprøvet. Dette er 41% blevet i 2000 mod 28% for øvrige ansøgere. 3) Ansøgere fra har i højere grad end øvrige ansøgere problemer med bevægeapparatet. Af de pågældende har 35% problemer med bevægeapparatet, hvilket er 10 procentpoint flere end blandt øvrige ansøgere. Mønstret er lige omvendt med hensyn til psykiske lidelser, som er dominerende for øvrige ansøgere og ca. 10 procentpoint højere i forhold til s ansøgere. Tendensen til overrepræsentation med hensyn til bevægeapparatssygdomme blandt s medlemmer er endnu mere udtalt i forhøjelsessagerne. 2 Der sammenlignes mellem s medlemmer på den ene side og alle øvrige på den anden. Man kunne selvfølgelig ønske, at det var muligt at splitte øvrige ansøgere op f.eks. på andre, ud fra beskæftigelsesområde, relevante fagforbund. Da dette imidlertid ikke er muligt, fordi andre fagforbund ikke har lavet tilsvarende undersøgelser, er s medlemmer sammenlignet med øvrige under et. Side 6 af 38

7 4) s medlemmer får ikke umiddelbart tilkendt lavere førtidspensioner end øvrige, men dette dækker over variationer mellem sektorerne. I Teknik- og servicesektoren får en højere andel tilkendt højeste førtidspension sammenlignet med de øvrige sektorer. Den højere andel hænger formentlig sammen med, at kræftsygdomme er mere udbredte inden for denne sektor. Sammenlignes bevægeapparatssygdomme med øvrige sygdomme, fremgår det, at bevægeapparatssygdomme umiddelbart giver en lavere førtidspension, kun 2% med bevægeapparatssygdomme fra fik tilkendt en højeste førtidspension i Dette er 24 procentpoint lavere end for -medlemmer med andre sygdomme end bevægeapparatslidelser. 5) Ansøgere fra har i højere grad inden for de seneste år været i beskæftigelse. Kun 19% af ansøgerne fra har ikke været i beskæftigelse inden for de sidste 5 år. For øvrige grupper er denne andel 42%. 6) Der er 10 procentpoint flere gifte eller samlevende blandt s ansøgere. Ad 4. Selve førtidspensionssagen har taget typisk 1-5 måneder. De af s medlemmer, der søger om en forhøjelse af deres pension, har 60% chance for, at dette sker. Andelen, der får førtidspensionen forhøjet er den samme for øvrige grupper. I højere grad end for øvrige grupper bliver den kommunale afgørelse i forhøjelsessagen anket af medlemmer fra. Da afslagsprocenten i forhøjelsessager ikke varierer nævneværdigt mellem s medlemmer og øvrige, tyder dette på, at der i vid udstrækning gives medhold i ankesagerne. I de tilfælde, hvor pensionen forhøjes, bliver det i tre ud af fire tilfælde til en mellemste førtidspension. Side 7 af 38

8 2. Metode og baggrund I det følgende gennemgås kort undersøgelsens metodemæssige forhold. Efterfølgende omtales en række baggrundsoplysninger vedrørende førtidspensionssager, som kan være nyttige at have i baghovedet, når man læser undersøgelsens resultater Metode Undersøgelsen er et resultat af en registersamkøring mellem s medlemsregister (FIKS) og Den Sociale Ankestyrelses førtidspensionsregister. Den Sociale Ankestyrelse har lavet selve registersamkøringen og analysen er lavet af. Samkøringen er lavet ved, at har leveret en fil over personer, der har været medlem af forbundet i perioden 1. januar 1996 til 31. december Denne fil er blevet sammenkørt udfra cpr.nr. med Den Sociale Ankestyrelses førtidspensionsregister fra Derved bliver angivet de af sagerne, der stammer fra. Den Sociale Ankestyrelses register omhandler personer, der har fået tilkendt en førtidspension. I denne analyse er der valgt at fokusere på I den pågældende periode har refusionsprocenten 3 været konstant, 35%, hvilket har været vigtigt, da refusionsprocenten godt kan tænkes at påvirke tilkendelsesmønstret 4. Det har været nødvendigt at tage medlemmer af forbundet før 1999 med. Dette skyldes, at tilkendelse af en førtidspension godt kan have et længerevarende forløb, hvor ansøgeren har været igennem sygedagpengeforløb, arbejdsprøvning etc. Nogle personer vil givet blive udmeldt, når udsigten til at komme tilbage på arbejdsmarkedet svinder. Da et af hovedmålene med undersøgelsen er at vurdere, hvordan risikoen for at få en varig nedsættelse af sin erhvervsevne er, når man er beskæftiget på s område, er det selvfølgelig vigtigt at søge at tælle alle relevante personer med. Uorganiserede på s område, f.eks. en uorganiseret sygehjælper, der får tilkendt en førtidspension, tæller ikke med hos, så antallet af f.eks. sygehjælpere, der får tilkendt førtidspension er selvsagt højere, end det der vil fremgå i denne undersøgelse 5. 3 Refusionsprocenten er den andel, kommunen får refunderet fra staten. I løbet af 1998 blev refusionsprocenten ændret fra 50% til dens nuværende 35%. 4 I undersøgelsen Faldet i antallet af førtidspensionstilkendelser i 1999 konstaterer Den Sociale Ankestyrelse dog, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem refusionsprocenten og kommunernes tilkendelsespraksis. 5 Forskellige undersøgelser peger i retning af, at har en høj organisationsprocent, jf. LO-dokumentation hvervningstræf d. 20. til 21. november Side 8 af 38

9 I analysen indgår alene afgjorte sager i perioden I undersøgelsen præsenteres resultater for , da oplysninger om 2001 først leveres, når disse frigives i forbindelse med offentliggørelsen af Den Sociale Ankestyrelses årsrapport for Dette sker i juni Baggrund Førtidspension kan efter Lov om Social Pension 13 tilkendes og udbetales til personer i alderen år, hvis en række betingelser om indfødsret, bopæl og optjening er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at pågældendes erhvervsevne er nedsat i et vist omfang 6. Loven skelner mellem tilkendelse af førtidspension på rent helbredsmæssigt grundlag eller tilkendelse fortrinsvis af sociale grunde, se tabel 1 nedenfor vedrørende lovens 14. De pensionsformer, der kan tilkendes indtil 1. januar 2003, hvor førtidspensionsreformen træder i kraft, er: - Højeste førtidspension, - Mellemste førtidspension og - Almindelig førtidspension, herunder forhøjet almindelig førtidspension. Tabel 1. Betingelser for tildeling af førtidspension Hovedgruppe Erhvervsevne Alder Lovbetegnelse Helbredsbetinget Behovsbestemt Ubetydelig år Højeste ( 14.1) år Mellemste ( 14.2) Nedsat med 2/ år Mellemste ( 14.2) Nedsat med mindst 50% år Forhøjet almindelig ( ) år Almindelig ( ) Nedsat med mindst 50% år Forhøjet almindelig ( ) pga. helbred/sociale forhold år Almindelig ( ) Når sociale/ helbredsmæssige forhold taler for det år Forhøjet almindelig ( ) år Almindelig ( ) Højeste førtidspension kan tilkendes personer fra år. Mellemste førtidspension kan tilkendes personer i alderen år. For personer, der er fyldt 60 år, skal erhvervsevnen dog være nedsat til det ubetydelige. 6 Med ikrafttrædelse af førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2003 ændres tilkendelseskriteriet til et såkaldt arbejdsevnekriterium. Side 9 af 38

10 Almindelig førtidspension omfatter også forhøjet almindelig førtidspension. Forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, mens almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 60 år. Nogle af pensionens bestanddele er som andre indkomsttyper skattepligtige. Invaliditetsbeløb, førtidsbeløb og invaliditetsydelse er dog skattefri ydelser, jf. tabel 2, som viser, hvorvidt de enkelte ydelser efter loven er skattepligtige og ydelsernes størrelse. Tabel 2. De enkelte førtidspensionstypers bestanddele i 2002 pris- og lønniveau Pensionens bestanddele Almindelig Forhøjet Almindelig Mellemste Højeste Enlig Gift Enlig Gift Enlig Gift Enlig Gift Grundbeløb Ja Pensionstillæg Ja Skattepligtig Invaliditetsbeløb Erhvervudygtighedsbeløb Nej Ja Førtidsbeløb Nej I alt Note: Med førtidspensionsreformen forenkles ydelsesstrukturen, idet der bliver tale om én type af førtidspension, svarende til dagpengemaksimum for en enlig ( kr.) og 85% af maksimale dagpenge for gifte/samlevende ( kr.) i 2002 pris- og lønniveau. Side 10 af 38

11 3. Demografi, sagsforløb samt typen af førtidspension I dette kapitel gennemgås en række forhold vedrørende ansøgere om førtidspension. Det drejer sig om en række forhold vedrørende antallet og typen af førtidspensioner, civilstatus, køn, alder, geografi og hvilket forsørgelsesgrundlag ansøgeren havde forud for førtidspensionssagen. Igennem hele dette og de følgende kapitler holdes medlemmer fra op mod øvrige grupper for at finde forskelle her imellem. får årligt ca. 420 nye førtidspensionister mere end, hvad man måtte forvente udfra forbundets størrelse. får således årligt 55% flere nye førtidspensionister, end hvad forbundets størrelse ville tilsige. Førtidspensioner og særydelser til de ca. 420 nye førtidspensionister koster årligt det offentlige op mod 50 mio. kr. Andelen af s medlemmer, der får afslag på en ansøgning om førtidspension, er den samme som for øvrige grupper. Afslagsprocenten er på ca. 6-7 % i 2000 og er faldet kraftigt i forhold til Over 70 % af ansøgerne om førtidspension er på afgørelsestidspunktet stadig medlem af og dette gælder også, når ansøgningen er om forhøjelse af en eksisterende førtidspension. s medlemmer får tilkendt stort set de samme førtidspensioner som andre grupper. Men der er forskelle imellem sektorerne: Førtidspensionister fra Teknik- og servicesektoren, får tilkendt relativt høje pensioner, mens førtidspensionister fra Køkken- og rengøringssektoren får tilkendt relativt lave pensioner. For op mod halvdelen af s medlemmer er der ikke iværksat forebyggende foranstaltninger, hvilket også gælder for øvrige grupper. Andelen af ansøgere fra, der er blevet arbejdsprøvet er 41% i 2000, hvilket er 13 procentpoint flere end for øvrige ansøgere. 70% af s medlemmer kommer fra sygedagpenge, hvilket er 13 procentpoint flere end for øvrige grupper. 10 procentpoint flere af s medlemmer, der ansøger om førtidspension, er gifte eller samlevende. s medlemmer er i snit 2 år ældre ved ansøgningen om førtidspension end øvrige grupper, 48,7 år for -medlemmer mod 47,0 år for øvrige. Der er flest ansøgere fra Københavns og Fyns amter, ca. 20% i alt, hvilket gælder både for -medlemmer og for andre. Relativt set er der imidlertid flest ansøgere fra Vestsjællands, Storstrøms, Bornholms og Fyns amter. De 5 afdelinger, der har flest ansøgere om førtidspension i forhold til afdelingens størrelse er Vestlolland, Odsherred-Svinninge, Kalundborg, Møn og Herning. Side 11 af 38

12 3.1. er overrepræsenteret i førtidspensionsstatistikken For at få tilkendt en førtidspension skal man være mellem år og have nedsat erhvervsevne. Tabel 3 nedenfor viser, at s andel af gruppen af årige eksklusiv antallet af nuværende førtidspensionister udgør 6%. Det er vigtigt, at man ikke tager udgangspunkt i f.eks. de erhvervsaktive, idet mange førtidspensionister ikke kommer direkte fra arbejdsmarkedet, men har været omkring en eller anden form for overførsel, f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp, efterløn etc. Tabel 3. Antallet af årige i hhv. hele landet og Antal årige i hele landet Antal årige i s andel af årige 6 % 6 % Note: Antallet af årige er excl. eksisterende førtidspensionister. Tabel 4 viser, at antallet af nye førtidspensionister i 1999 og 2000 ligger på årligt. s andel af tilgangen af førtidspensionister er på ca. 9%. Tallet er væsentligt højere end s andel af de årige og er således et udtryk for, at er overrepræsenteret med hensyn til førtidspensionister 7. Hvis s andel af nye førtidspensionister svarede til dets andel af årige eksklusiv eksisterende førtidspensionister, altså knap 6%, ville antallet af nye førtidspensionister fra nedbringes med ca. 420 personer årligt. Dette betyder, at med den nuværende situation får ca. 55% flere førtidspensionister, end forbundets størrelse tilsiger. s overrepræsentation på ca. 420 førtidspensionister koster årligt det offentlige op mod 50 mio. kr. i 2002 pris- og lønniveau, jf. bilag 1. Tabel 4. Fordelingen af nye førtidspensionister på og øvrige I alt Nye førtidspensionister excl (91%) (91%) (91%) Nye førtidspensionister fra (9%) (9%) (9%) Samtlige nye førtidspensionister (100%) (100%) (100%) Nye førtidspensionister fra, hvis fik 6% 738 (6%) 772 (6%) (6%) Årlig overrepræsentation for NB: Tallet er nye førtidspensionsansøgere fratrukket invaliditetsydelse (IY), tillægssager og afslag 7 s andel af nye førtidspensionister ses i forhold til s andel af årige eksklusiv eksisterende førtidspensionister og tilsvarende for øvrige. Denne fremgangsmåde anvendes også af Den Sociale Ankestyrelse. Der er således ikke taget højde for køns-, alders- og geografiske forskelle. Det vil i øvrigt fremgå af afsnit 3.5, at s kvindlige medlemmer ikke har en overhyppighed med hensyn til ansøgere om førtidspension i forhold til s mandlige medlemmer. Side 12 af 38

13 Nedenfor er de nye førtidspensionister fordelt på den instans, der traf afgørelsen. Som det ses, er stort set alle de nye førtidspensionstilkendelser kommunale afgørelser. Det er kun en ganske lille gruppe, der får tilkendt deres pension i 2. instans og således har fået kommunalt afslag på pension, ca. 1%. Tabel 5. Nye førtidspensionister i fordelt på besluttende myndighed. Instans Nye førtidspensionister excl. Kommune (97%) (99%) Nævn (1%) 9 (0%) Nævn (2%) 108 (1%) I alt (100%) (100%) Nye førtidspensionister fra Kommune (98%) (99%) Nævn 1. 9 (1%) 0 (0%) Nævn (1%) 9 (1%) I alt (100%) (100%) 3.2. Afslagsprocenten er den samme I forhold til andre grupper fremgår det af tabel 6, at førtidspensionssagerne for s medlemmer i højere grad drejer sig om nytilkendelse af førtidspension og knap så meget om en forhøjelse af en allerede tilkendt pension. Desuden kan aflæses, at 2% færre af s medlemmer får afslag på en ansøgning om førtidspension. Dette er imidlertid så lille en afvigelse i forhold til andre grupper, at afslagsprocenten for s medlemmer reelt må siges at være den samme som for øvrige ansøgere. Tabel 6. Samtlige sager i fordelt på sagstype Sagstype I alt Ikke Ikke Ikke Ansøgere uden pension (60%) (65%) (59%) (64%) (60%) (65%) heraf afslag (19%) 186 (14%) (7%) 75 (6%) (14%) 261 (10%) Forhøjelsessager (26%) 534 (25%) (28%) 544 (27%) (27%) (26%) Kontrolsager (9%) 140 (7%) (8%) 106 (5%) (8%) 246 (6%) Andet (5%) 64 (3%) (5%) 71 (4%) (5%) 135 (3%) Alle sager (100%) (100%) (100%) (100%) (100%) (100%) Note: Ansøgere uden pension fra i 2000 var Fratrækkes de 75 afslag fås Forskellen på 27 op til de nye førtidspensionister fra i 2000 er personer, der fik tilkendt invaliditetsydelse (IY). Ydermere er der en lavere andel af kontrol- og andre sager (f.eks. tillægssager) blandt medlemmer af end for øvrige grupper. Side 13 af 38

14 Endelig er afslagsprocenten både for s medlemmer og generelt faldet betydeligt fra (faldet med 8 procentpoint for s medlemmer og 12 procentpoint for øvrige) Ved sagsafgørelsen er tre ud af fire stadig medlem af I undersøgelsen opfattes personer, der var medlem af i en perioden mellem 1. januar 1996 til 31. december 2001, som medlemmer af. Det vil sige, at man i realiteten godt kan have en person, der får tilkendt en førtidspension, men som ikke er medlem af på selve tilkendelsestidspunktet. At medlemmer således tolkes bredt, skyldes det forhold, at en førtidspensionssag godt kan strække sig over flere år. Personen kan i forløbet have været igennem sygedagpengeforløb, revalidering, arbejdsprøvning o.s.v., inden selve ansøgningen om førtidspension og sagsbehandlingen af denne går i gang. Man må formode, at nogle af s medlemmer melder sig ud, når tilknytningen til arbejdsmarkedet reduceres. Men en person, som f.eks. har været medlem i igennem flere år og som udmeldes et par måneder før førtidspensionen tilkendes, betragtes således her som medlem af. For at vurdere antallet af personer, der ikke er medlem af på det tidspunkt førtidspensionen tilkendes, sammenlignes udmeldelsesdatoen fra med datoen for førtidspensionssagens afgørelse. Hvis udmeldelsesdatoen ikke er udfyldt, er dette et udtryk for, at personen stadig er medlem af. Af tabel 7 nedenfor fremgår det, at af ansøgere, som i undersøgelsen opfattes som medlemmer, var over 70% ved førtidspensionssagens afgørelse stadig medlem af. Ydermere fremgår det, at mønstret er fuldstændig det samme for personer, der ansøger om en forhøjelse af en eksisterende førtidspension. Tabel 7. Udmeldte af på afgørelsestidspunktet Sagstype Status Ansøgere uden pension Udmeldt af 304 (22%) 346 (27%) Ikke udmeldt af (78%) 950 (73%) I alt (100%) (100%) Forhøjelsessager Udmeldt af 121 (23%) 155 (28%) Ikke udmeldt af 413 (77%) 389 (72%) I alt 534 (100%) 544 (100%) Side 14 af 38

15 3.4. s medlemmer får ikke lavere pensioner De knap årlige nye førtidspensionister fra og de ca øvrige er i tabel 8 fordelt efter den pensionstype, som de tilkendes. Nye førtidspensionister fra får tilkendt stort set den samme type af førtidspension som øvrige grupper. Knap halvdelen for både s medlemmer og øvrige får tilkendt en mellemste førtidspension, som for enlige i 2002 pris- og lønniveau årlig udgører kr. og for gifte kr. Tabel 8. Nye førtidspensionister fordelt efter pensionstype 50% 40% 37% 44% 40% 47% 37% 49% 30% 20% 10% 9% 7% 5% 4% 30% 30% 16% 17% 14% 13% % Ikke Ikke Ikke Ikke Almindelig Forhøjet almindelig Højeste Mellemste Som det fremgik af ovenstående får s medlemmer ikke umiddelbart tilkendt lavere førtidspensioner end øvrige grupper, men som det ses af tabel 9, dækker dette over variation mellem forbundets 4 sektorer. Specielt indenfor Teknik- og servicesektoren får en relativ stor andel tilkendt højeste førtidspension, mens der inden for Køkken- og rengøringssektoren tilkendes relativt lave pensioner. Her får f.eks. hele 41% tilkendt forhøjet almindelig førtidspension. I Køkken-og rengøringssektoren arbejder i øvrigt en relativ større andel deltid sammenlignet med indefor Teknik- og servicesektoren. Tabel 9. Nye førtidspensionister i 2000 fordelt efter pensionstype og sektor Køkken- og rengøringssektor Pædagogisk sektor Social- og sundhedssektor Teknik og service sektor Almindelig 6% 1% 3% 5% Forhøjet almindelig 41% 32% 27% 20% Højeste 15% 21% 16% 27% Mellemste 38% 46% 53% 48% I alt 100% 100% 100% 100% Side 15 af 38

16 3.5. Køns- og aldersfordeling Af tabel 10 fremgår det, at 89% af ansøgerne fra er kvinder. Dette svarer fuldstændig til kønsfordelingen for forbundets medlemmer og vidner om, at der ikke er nogen overhyppighed for forbundets kvindlige medlemmer med hensyn til ansøgning om førtidspension i forhold til forbundets mandlige medlemmer. For øvrige ansøgere om førtidspension er mænd og kvinder nogenlunde ligeligt fordelt. Tabel 10. Ansøgere om førtidspension fordelt efter køn Ikke Ikke Kvinder (53%) (89%) (52%) (89%) Mænd (47%) 156 (11%) (48%) 137 (11%) I alt (100%) (100%) (100%) (100%) Tabel 11 viser, at en langt højere andel af ansøgerne fra er gifte eller samlevende i forhold til blandt andre grupper. Ca. 10 procentpoint flere af ansøgerne fra er gifte/samlevende. Det er svært umiddelbart at komme med en forklaring på, hvorfor så relativt flere af s medlemmer er gifte/samlevende. Tabel 11. Ansøgere om førtidspension fordelt efter civilstand Ikke Ikke Gifte/samlevende (57%) 905 (66%) (57%) 876 (68%) Enlige (43%) 459 (34%) (43%) 420 (32%) I alt (100%) (100%) (100%) (100%) Ansøgere, som er medlemmer af, er typisk ældre end de øvrige ansøgere til førtidspension, i snit 2 år. Denne aldersforskel går så igen, når pensionen skal forhøjes, jf. tabel 12. Tabel 12. Gennemsnitsalderen fordelt på sagstyper og bestand i Ikke medlem af 8 Medlem af Type af foranstaltning Ansøgere uden pension 47,1 47,0 48,9 48,7 Forhøjelsessager 48,6 48,7 51,0 50,7 Kontrolsager 43,0 42,6 47,0 45,1 Andre sager 48,7 49,2 50,0 50,1 Bestanden af årige 41,0 41,2 45,3 45,8 8 For bestanden af årige er der imidlertid tale om hele befolkningen, således inklusiv s medlemmer. Side 16 af 38

17 For så vidt er der ikke noget underligt i, at gennemsnitsalderen ved ansøgning om førtidspension er højere for s medlemmer end for øvrige. Gennemsnitsalderen for s årige medlemmer er også højere end gennemsnitsalderen for befolkningens årige, jf. tabel 12. Som man kan se af tabel 13, er det specielt gruppen af årige, der er i farezonen. Op mod halvdelen af ansøgerne fra tilhørte i 2000 denne gruppe. Dette er ca. 20 procentpoint flere, end hvad andelen af årige udgør af det samlede antal årige medlemmer. Tabel 13. Aldersprofil hos ansøgere fra og bestanden af årige medlemmer pr. 30. juni % 50% Ansøgere uden pension Medlemsbestand 49% 40% 30% 20% 10% 0% 30% 29% 28% 21% 14% 13% 9% 5% 3% 0% 0% -19 år år år år år år 3.6. Geografisk mønster Tabel 14 på næste side viser ansøgere i 2000 fordelt efter bopælskommune. Ca. 30% af ansøgerne fra både og øvrige kommer fra Københavns, Fyns og Århus amter. I de to sidste kolonner er angivet, om amtet har mange førtidspensionsansøgere i forhold til dets andel af årige. Er tallet større end 1 er det et udtryk for, at amtets andel af førtidspensionsansøgere er større end dets andel af årige, og at det således har relativt mange førtidspensionsansøgere. For både ansøgere fra og øvrige ansøgere er der relativt mange ansøgere fra Vestsjællands, Storstrøms, Bornholms og Fyns amter. Side 17 af 38

18 Tabel 14. Amtsfordeling for ansøgere om førtidspension i 2000 Ikke Amtets andel af årige Ikke-/ amtets andel af årige / amtets andel af årige Københavns Kommune 919 (7%) 98 (8%) 10% 0,6 0,7 Frederiksberg Kommune 208 (1%) 16 (1%) 2% 0,8 0,7 Københavns Amt (10%) 129 (10%) 11% 0,9 0,9 Frederiksborg Amt 891 (6%) 67 (5%) 7% 0,9 0,8 Roskilde Amt 510 (4%) 46 (4%) 4% 0,8 0,8 Vestsjællands Amt 937 (7%) 101 (8%) 5% 1,2 1,4 Storstrøms Amt 845 (6%) 82 (6%) 5% 1,3 1,3 Bornholms Amt 139 (1%) 13 (1%) 1% 1,3 1,3 Fyns Amt (10%) 153 (12%) 9% 1,2 1,4 Sønderjyllands Amt 743 (5%) 60 (5%) 5% 1,2 1,0 Ribe Amt 708 (5%) 58 (4%) 4% 1,2 1,1 Vejle Amt 904 (6%) 68 (5%) 6% 1,0 0,8 Ringkøbing Amt 857 (6%) 63 (5%) 5% 1,2 1,0 Århus Amt (11%) 166 (13%) 12% 0,9 1,1 Viborg Amt 649 (5%) 60 (5%) 4% 1,1 1,1 Nordjyllands Amt (9%) 116 (9%) 9% 1,0 1,0 I alt (100%) (100%) 100% Tabel 15 viser en fordeling af ansøgere fra fordelt på afdelinger. Det er ikke overraskende de store afdelinger, der har en stor andel af ansøgerne. Hvis man imidlertid ser antallet af ansøgere i forhold til afdelingens størrelse, fremgår det, at afdelingerne på Vestlolland, Odsherred-Svinninge og Kalundborg har den største relative andel af ansøgerne om førtidspension i Tabel 15. Afdelingsfordeling over ansøgere om førtidspension i 2000 Afdeling Andel af ansøgere uden pension Andel af medlemmer år Forholdet mellem ansøgere og medlemmer Vestlolland 1,23% 0,65% 1,89 Odsherred-Svinninge 1,47% 0,80% 1,83 Kalundborg 1,31% 0,77% 1,71 Møn 0,39% 0,27% 1,43 Herning 3,32% 2,33% 1,42 K.L.S. 5,94% 4,22% 1,41 Frederikssund 1,85% 1,37% 1,35 Hillerød 1,85% 1,40% 1,33 Nykøbing Falster 1,47% 1,11% 1,32 Østlolland 1,00% 0,78% 1,28 T.F. 1,23% 0,99% 1,25 Odense 7,79% 6,24% 1,25 Tønder 1,00% 0,81% 1,24 Slagelse 2,47% 2,03% 1,22 Middelfart 1,54% 1,27% 1,22 Randers 4,55% 3,98% 1,14 Esbjerg 3,09% 2,71% 1,14 Køge 1,31% 1,17% 1,12 Thisted 1,08% 0,97% 1,11 Kolding 1,70% 1,57% 1,08 Side 18 af 38

19 Fredericia 1,16% 1,08% 1,07 Holbæk 1,16% 1,09% 1,06 Silkeborg 2,31% 2,25% 1,03 Vojens. 1,54% 1,51% 1,02 Århus 6,17% 6,14% 1,01 Hjørring 1,54% 1,54% 1,00 Viborg 2,24% 2,26% 0,99 Bornholm 1,00% 1,01% 0,99 Horsens 1,70% 1,72% 0,99 Afd.1-Storkøbenhavn 2,85% 3,03% 0,94 Aabenraa 1,00% 1,07% 0,94 Sydsjælland 0,69% 0,76% 0,91 Skive 0,85% 0,94% 0,90 Varde 1,23% 1,39% 0,89 Morsø 0,54% 0,63% 0,86 Roskilde 1,93% 2,26% 0,85 Helsingør 1,08% 1,28% 0,84 Svendborg 2,24% 2,68% 0,83 Ringsted 0,77% 0,94% 0,82 Sønderborg 1,08% 1,34% 0,81 SOSU 8,41% 10,44% 0,81 Brønderslev 0,62% 0,78% 0,79 Aalborg 4,78% 6,14% 0,78 Holstebro 1,54% 2,12% 0,73 Frederikshavn 1,16% 1,62% 0,71 Næstved 1,23% 1,82% 0,68 Hobro 0,54% 0,90% 0,60 LFS 2,39% 4,14% 0,58 Vejle 0,62% 1,67% 0,37 Total 100,00% 100,00% 3.7. For halvdelen af ansøgerne har der ikke været iværksat forebyggende foranstaltninger Med hensyn til den forebyggende indsats forud for førtidspensionstilkendelsen er der en forholdsmæssig stor andel af s medlemmer, som har været i arbejdsprøvning/ erhvervsmodning, jf. tabel 16. Tabel 16. Ansøgere om førtidspension fordelt efter typen af forebyggende foranstaltning Ikke medlem af Medlem af Type af foranstaltning Arbejdsprøvning/erhvervsmodning (25%) (28%) 483 (35%) 528 (41%) Uddannelse/Optræning/selvst.virksomhed 738 (5%) 746 (5%) 66 (5%) 103 (8%) Fleks/skåne/beskyttet beskæftigelse 289 (2%) 441 (3%) 19 (1%) 32 (2%) Aktivering mv. 753 (5%) 903 (6%) 29 (2%) 30 (2%) Andet 692 (5%) 743 (5%) 36 (3%) 49 (4%) Ingen (59%) (52%) 731 (54%) 554 (43%) I alt (100%) (100%) (100%) (100%) Note: Revalidering opfanges i kategorierne arbejdsprøvning/erhvervsmodning og uddannelse/optræning/selvstændig virksomhed. Side 19 af 38

20 Af ansøgerne fra i 2000 havde 41% været i arbejdsprøvning mv., hvilket er 13 procentpoint flere end for ikke -medlemmer, jf. tabel 16. Generelt set har ca. 10 procentpoint flere af s medlemmer haft iværksat en forebyggende foranstaltning sammenlignet med øvrige grupper, og andelen er steget fra 1999 til 2000 både for -medlemmer og øvrige Typisk har s medlemmer et sygedagpengeforløb bag sig Det fremgår nedenfor, at af ansøgerne fra i 2000, kom hele 70% fra sygedagpenge. For øvrige grupper var antallet, der kom fra sygedagpenge, 57%. Andelen af øvrige grupper, der modtog kontanthjælp på ansøgningstidspunktet var hele 30%, mens andelen af medlemmer på kontanthjælp på ansøgningstidspunktet blot var 9%. Tabel 17. Fordeling på indkomsttype for nye ansøgere fra i % Ikke 70% 60% 57% 40% 30% 20% 0% 12% 11% 1% 1% 2% 4% 1% 2% 9% A-indkomst A-dagpenge Sygedagpenge Revalidering Andelen for begge grupper, der havde arbejdsindtægt på ansøgningstidpunktet, var på pct. De enkelte indkomstbestanddele summer ikke til 100%, da en person på ansøgningstidspunktet f.eks. godt kan have mere end en af de pågældende indkomsttyper. På den anden side kan der også forekomme ansøgere, der på ansøgningstidspunktet ikke har noget forsørgelsesgrundlag/indtægt. Personer, der før førtidspensionsansøgningen, er blevet henvist til kontanthjælp, men som følge af ægtefællens indkomst ikke findes berettiget hertil, optræder ikke i tabel 17. Side 20 af 38

21 Det vil fremgå af kapitel 4, at s medlemmer for relativt nyligt har været i beskæftigelse i forhold til andre grupper. Mønstret for -medlemmer, der ansøger om førtidspension, synes således at være, at man for nyligt har været i beskæftigelse, at der er opstået problemer med bevægeapparatet, med et efterfølgende sygedagpengeforløb som resultat. Derefter er der ansøgt om førtidspension. Side 21 af 38

22 4. Sygdomsdiagnose, stilling og erhverv I dette kapitel vil fokus være på, hvilke sygdomsdiagnoser, der er dominerende, hvilke faggrupper inden for, der er specielt udsatte og endelig en sammenligning af sygdomsbilledet mellem ansøgere fra og andre erhvervsgrupper inden for det offentlige. I højere grad end for andre grupper har s medlemmer problemer med bevægeapparatet. For 35% af ansøgerne om førtidspension fra har medlemmerne problemer med bevægeapparatet, hvilket er 10 procentpoint flere end for øvrige. Mønstret er det samme også, hvis ansøgere fra sammenlignes med andre offentligt ansatte. I 20% af ansøgningerne om førtidspension fra -medlemmer har personerne psykiske lidelser, hvilket er ca. 10 procentpoint lavere end blandt øvrige ansøgere. s førtidspensionister med bevægeapparatssygdomme får gennemsnitligt tilkendt en lavere førtidspension, end s øvrige førtidspensionister. Kun 2% af de nye førtidspensionister fra i 2000 med bevægeapparatssygdomme fik tilkendt en højeste førtidspension mod 26% af de øvrige førtidspensionister fra. SOSU-sektoren er der, hvor de fleste af s førtidspensionister kommer fra. Stillingsgrupperne syge- og hjemmehjælpere topper. Relativt set er Køkken- og rengøringssektoren imidlertid der, hvor risikoen for at havne på førtidspension er størst. Bevægeapparatssygdomme er typiske inden for Køkken- og rengørings-, Pædagogisk og Social- og sundhedssektoren, mens kræftsygdomme og psykiske lidelser er mere udtalt indenfor Teknik- og servicesektoren. En større andel af ansøgere fra har inden for de sidste år være i beskæftigelse sammenlignet med andre grupper. 81% af ansøgerne fra har været i beskæftigelse inden for de sidste 5 år, hvilket er 23 procentpoint flere end for øvrige grupper. De to dominerende erhvervsgrupper blandt ansøgere om førtidspension generelt er personer, der tidligere var beskæftiget ved fremstillingsvirksomhed eller offentlig service s medlemmer har typisk problemer med bevægeapparatet Tabel 18 viser ansøgere om førtidspension i 2000 fordelt på sygdomstyper. Mønstret er tilsvarende i Den mest udbredte sygdomstype for s førtidspensionsansøgere er bevægeapparatssygdomme. Af s ansøgere lider 35% af sygdomme i bevægeapparatet, hvilket er 10 procentpoint flere end blandt øvrige ansøgere, hvor i øvrigt de psykiske lidelser dominerer. Side 22 af 38

23 For øvrige ansøgere lider knap 30% af psykiske lidelser, hvilket er 11 procentpoint flere end blandt -medlemmer. I øvrigt synes s overrepræsentation med hensyn til bevægeapparatssygdomme endnu mere udtalt, når man kigger på forhøjelsessager, jf. kapitel 5. Tabel 18. Ansøgere om førtidspension i 2000 fordelt på sygdomstyper 40% 35% 30% 25% 20% 25% 35% Ikke 29% 20% 15% 10% 5% 0% 11% 9% 8% 7% 1% 0% 8% 7% 3% 3% 3% 1% 9% 8% 7% 6% 4.2. Hvilke sektorer og stillingsgrupper har den største nedslidning? Af tabel 19 nedenfor fremgår det, at mere end halvdelen af ansøgerne om pension stammer fra Social- og sundhedssektoren. Tabel 19. Ansøgere om førtidspension i 2000 fordelt på sektorer 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18% Ansøgere uden pension Sektorens medlemsandel pr. 30. Juni % 56% 18% 11% 13% 6% 7% 7% 4% Side 23 af 38

24 Dette er imidlertid ikke så overraskende endda, da denne sektor også er langt den største. Sektorens andel af årige udgør ca. 60 pct. af alle årige medlemmer i. Det indebærer, at social- og sundhedspersonalets andel af førtidspensionsansøgere er en anelse under sektorens andel af årige. Det tilsvarende gør sig gældende for Pædagogisk sektor, hvor ansøgerandelen ligger 5 procentpoint lavere end sektorens størrelse. Køkken- og rengøringssektoren har derimod en væsentlig højere andel af ansøgere end sektorens størrelse umiddelbart ville tilsige. 18% af ansøgerne kommer fra Køkken- og rengøringssektoren, mens sektorens andel af årige kun udgør 11 pct. Så umiddelbart kan man sige, at risikoen for at få en varig nedsættelse af erhvervsevnen er størst i Køkken- og rengøringssektoren. I tabel 20 er vist en oversigt over de 15 stillingsgrupper, hvorfra der kom flest ansøgere om førtidspension i De 15 stillingsgrupper udgør af de ansøgere, hvilket svarer til 90% af alle ansøgere fra i 2000, jf. bilag 2. Derudover ses, at stillingsgruppen sygehjælpere er den, hvor der er flest ansøgere om førtidspension, 241 ansøgere, derefter kommer hjemmehjælpere med 175 ansøgere osv. Tabel 20. De 15 stillingsgrupper med flest førtidspensionsansøgere i 2000 Placering Stillingsgruppe Antal 1 Sygehjælpere Hjemmehjælpere Køkken SOSU hjælpere Dagplejere Uden sektortilhør 94 7 Køkken-rengøring,div 91 8 Social-sundhed, div SOSU assistenter Plejere Buschauffører Beskæftigelsesvejl LFS, dag Portører Rengøring I alt Andel af samtlige stillinger 90% Hvis opgørelsen derimod laves i forhold til stillingsgruppernes størrelse dominerer stillingsgruppen serviceassistenter/medarbejdere diverse, jf. bilag 3 Side 24 af 38

25 I tabel 20 er det stillingsgrupperne syge- og hjemmehjælpere, der dominerer, men set i forhold til stillingsgruppernes størrelse er disse stillingsgrupper nede som nummer 11 og 15, jf. tabel 20 og bilag 3. Tabel 21 viser fordelingen for ansøgere fra fra de 15 stillingsgrupper, der havde flest førtidspensionsansøgere i 2000 efter sygdomstyper. Man kan se, at tendensen til problemer med bevægeapparatet går igen hos hovedparten, men svinger mellem 27-55%. Imidlertid gælder der for faggrupperne LFS- dagpersonale, portører, SOSU-hjælpere og buschauffører, at her er psykiske lidelser dominerende og svinger mellem 25-41%. Tabel 21. Sammenhæng mellem stilling og sygdomstype Bevægeapparatsygdomme Hjerte- og karsygdomme Kræftsygdomme Medfødte misdannelser Øvrige diagnoser inkl. uoplyst Psykiske lidelser Social indikator Sygdomme i åndedrætsorg. Sygdomme i nervesystem og sanseorg. Ulykker, vold mv. I alt Køkken 37% 4% 9% 0% 8% 25% 2% 3% 7% 5% 100% Køkken-rengøring,div 34% 4% 9% 2% 3% 29% 2% 2% 3% 11% 100% Rengøring 31% 6% 13% 0% 0% 25% 0% 6% 13% 6% 100% Dagplejere 41% 9% 12% 0% 8% 8% 0% 2% 10% 10% 100% LFS, dag 29% 0% 0% 0% 0% 41% 0% 0% 18% 12% 100% Beskæftigelsesvejl. 55% 5% 5% 0% 14% 14% 5% 0% 5% 0% 100% Hjemmehjælpere 39% 7% 9% 0% 3% 23% 1% 1% 9% 9% 100% Plejere 35% 15% 8% 0% 12% 27% 0% 0% 4% 0% 100% Portører 24% 6% 6% 0% 0% 41% 0% 12% 6% 6% 100% Social-sundhed, div. 27% 7% 12% 0% 10% 18% 2% 3% 8% 13% 100% SOSU assistenter 42% 2% 9% 2% 7% 7% 0% 2% 19% 9% 100% SOSU hjælpere 30% 5% 14% 1% 6% 31% 0% 1% 7% 5% 100% Sygehjælpere 41% 8% 10% 0% 9% 15% 1% 4% 8% 5% 100% Buschauffører 13% 17% 21% 0% 8% 25% 0% 8% 8% 0% 100% Uden sektortilhør 33% 7% 11% 1% 4% 16% 6% 6% 6% 9% 100% Gns. alle 15 36% 7% 10% 0% 6% 20% 1% 3% 8% 7% 100% Note: Den dominerende sygdomstype er markeret med fed. Ydermere ses, at sygdomme i nerve- og sanseorganer er langt mere udbredte blandt LFS dagpersonale og social- og sundhedsassistenter samt rengøringspersonale, 13-19% mod 3-10% for de øvrige grupper. Af bilag 4 fremgår det, at bevægeapparatssygdomme er klart dominerende inden for Køkkenog rengørings, Pædagogisk- og Social- og sundhedssektoren, mens kræftsygdomme og psykiske lidelser dominerer indenfor Teknik- og servicesektoren. Tabel 22 nedenfor viser bevægeapparatssygdomme kontra øvrige sygdomme fordelt på pensionstypen i 2000, for de -medlemmer, der fik tilkendt en førtidspension i Side 25 af 38

26 Det fremgår, at bevægeapparatssygdomme alt andet lige giver en lavere førtidspension end øvrige sygdomme set under et. Blandt førtidspensionister fra med andre lidelser end bevægeapparatssygdomme får 26% tilkendt en højeste førtidspension. Dette er 24 procentpoint flere end for førtidspensionister med bevægeapparatssygdomme. Derimod gælder, at den relativt lave forhøjet almindelig førtidspension, tilkendes til 41% af gruppen med bevægeapparatssygdomme mod kun 24% for øvrige sygdomsgrupper. Tabel 22. Bevægeapparatssygdomme og øvrige sygdomme fordelt på pensionstype i 2000 for -medlemmer Bevægeapparatssygdomme Øvrige sygdomme 60% 50% 40% 41% 53% 46% 30% 24% 26% 20% 10% 0% 4% 4% 2% Almindelig Forhøjet almindelig Højeste Mellemste 4.3. Erhvervsgrupper De ansøgere om førtidspension i 2000 fordelte sig på følgende erhvervsgrupper, jf. tabel 23. Fordelingen er stort set identisk for For s medlemmer hører størstedelen (64%) til erhvervsgruppen, der arbejder indenfor Offentlige og personlige tjenesteydelser. Det fremgår, at 19% ikke har været i beskæftigelse de seneste 5 år og hører derfor til gruppen af Ikke beskæftigede. De resterende 17% har en erhvervsklassifikation, der ikke umiddelbart passer med offentligt ansatte 9. For ikke -medlemmer er grupperne, der arbejder med Fremstillingsvirksomhed eller med Offentlige og personlige tjenesteydelser lige store, ca. 15%, jf. tabel Nogle af de pågældende har givet fået registreret en forkert erhvervsklassifikation, men det kan ikke udelukkes, at enkelte kan have skiftet jobområde op til førtidspensionssagens påbegyndelse. Side 26 af 38

27 Interessant er det, at gruppen, der ikke har været beskæftiget de seneste 5 år for ikke medlemmer er 42%. Dette tyder på, at andelen der har været på langvarig offentlig forsørgelse er større for ikke -medlemmer. Tabel 23. Ansøgere om førtidspension i 2000 fordelt efter erhvervsgrupper 70% Ikke 64% 60% 50% 42% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 1% 1% 0% 9% 8% 14% 3% 6% 3% 3% 1% 15% 5% 2% 19% Energi- og vandforsyning Finansieringsvirk. mv, forretningsservice Fremstilling Handel, hotel, restauration mv. Offentlige og personlige tj.ydelser Transport, post og telekommunikation Af tabel 24 på næste side kan man se, at sygdomsmønstret for -medlemmer er mere lig andre offentligt ansatte, end når øvrige ansøgergrupper ses under et, sammenhold med tabel 18. Bevægeapparatssygdomme er den dominerende lidelse for begge grupper, men andelen med disse sygdomme er stadig væsentlig højere for s medlemmer. Det bemærkes, at andelen med psykiske lidelser er nogenlunde ens for s ansøgere og andre tidligere offentligt ansatte ansøgere. Side 27 af 38

28 Tabel 24. Fordelingen på sygdomstyper i 2000 for ansøgere fra og andre offentligt ansatte 40% 35% 35% Ikke 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 10% 7% 13% 11% 0% 0% 8% 7% 22% 20% 1% 1% 3% 3% 13% 8% 7% 7% Side 28 af 38

29 5. Sagsbehandlingstid og forhøjelsessager I dette kapitel vil der blive set nærmere på, hvor lang den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er, hvordan udsigterne er for at få en eksisterende førtidspension forhøjet, og hvad førtidspensionen typisk forhøjes til. Over 70% af alle førtidspensionssagerne fra medlemmer af er afgjort indenfor 5 måneder. Dette afviger ikke i forhold til andre grupper. 36% af afgørelserne i forhøjelsessagerne i 2000 fra medlemmer af blev truffet af ankeinstansen. Dette betyder, at medlemmer fra har 7 procentpoint flere ankesager end andre grupper. medlemmers overrepræsentation med hensyn til bevægeapparatslidelser er endnu mere udtalt i forhøjelsessagerne. I forhøjelsessagerne har 50% af medlemmerne fra problemer med bevægeapparatet. Dette er 20 procentpoint flere end i forhøjelsessagerne fra øvrige ansøgere. Af de mellem årlige forhøjelsessager fra medlemmer af, resulterer 60% af sagerne i en forhøjelse af førtidspensionen. Dette svarer til forhøjelsesprocenten for andre. Førtidspensionen bliver typisk forhøjet fra en almindelig eller forhøjet almindelig til en mellemste førtidspension Sagsbehandlingstiden Som det ses af tabellen på næste side, ser det ud til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet fra En væsentlig større andel af sagerne, ca. 10 procentpoint flere, blev i 2000 afgjort inden for 7 måneder i forhold til Af tabel 25 fremgår det, at 11% af sagerne fra medlemmer af var afgjort i løbet af en måned i 2000, mens det tilsvarende tal for øvrige grupper var 10%. Samlet er 72% af sagerne fra -medlemmer afgjort inden for 5 måneder og den typiske sagsbehandlingstid er mellem 1-3 måneder mønstret er analogt til øvrige gruppers. Side 29 af 38

30 Tabel 25. Sagsbehandlingstiden for alle sager i perioden % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 10% 11% 37% 38% % 23% 12% 12% 7% 6% 4% 4% 2% 2% 6% 4% Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Under 1 måned 1-3 måneder 3-5 måneder 5-7 måneder 7-9 måneder 9-11 måneder måneder Mere end 13 måneder 5.2. Forhøjelsessager Tabel 26 viser fordelingen af forhøjelsessagerne i perioden på afgørelsesmyndighed. Det fremgår, at de fleste forhøjelsessager træffes af den kommunale myndighed. Afgørelser i forhøjelsessager truffet af nævn i 1. instans burde ikke forekomme (dårlig datadisciplin), mens forhøjelsesafgørelserne i nævn i 2. instans vedrører ankesager. Dette er altså sager, hvor ansøgeren i forvejen er tilkendt en pension, efterfølgende har ansøgt om en forhøjelse hos den kommunale myndighed, som har givet afslag og endelig har anket kommunens afgørelse til nævnet. Tabel 26. Forhøjelsessager fordelt på afgørelsesmyndighed Instans Forhøjelsessager excl. Kommune (62%) (71%) Nævn (2%) 6 (0%) Nævn (36%) (29%) I alt (100%) (100%) Forhøjelsessager fra Kommune 268 (50%) 348 (64%) Nævn 1. 7 (1%) 0 (0%) Nævn (49%) 196 (36%) I alt 534 (100%) 544 (100%) Det interessante ved tabellen er, at for medlemmer af s vedkommende bliver en større andel af afgørelserne i forhøjelsessagerne truffet i 2. instans, hhv. 13 og 7% i 1999 og Dette tyder på, at har flere ankesager mht. forhøjelse af en eksisterende pension end øvrige grupper. Side 30 af 38

31 Nedenfor er gengivet, hvilke stillingsgrupper der dominerer blandt forhøjelsessager. De faggrupper vi så dominerede, når der ansøgtes om nytilkendelse er også dem, der dominerer mht. forhøjelse af en eksisterende pension. Rækkefølgen er også nogenlunde identisk. Tabel 27. Fordelingen af forhøjelsessager i 2000 på faggrupper Placering Stillingsgruppe Antal Pct. af alle 1 Sygehjælpere % 2 Uden sektortilhør % 3 Hjemmehjælpere 57 10% 4 Køkken 29 5% 5 Dagplejere 28 5% 6 SOSU hjælpere 26 5% 7 Køkken-rengøring,div 23 4% 8 Social-sundhed, div. 22 4% 9 Beskæftigelsesvejl. 10 2% 10 Plejere 8 1% 11 Portører 8 1% 12 Pædagogisk, div. 7 1% 13 SOSU assistenter 7 1% 14 LFS, døgn 6 1% 15 Rengøring 5 1% 15 LFS, dag 5 1% 15 Betjente mv 5 1% 15 Buschauffører 5 1% 1-15 stillingsgrupper I alt % Alle stillingsgrupper % Tabel 28 viser forhøjelsessagerne i 2000 fordelt på sygdomstyper. Der er ingen nævneværdig forskel mellem 1999 og Tabel 28. Forhøjelsessager i 2000 fordelt efter sygdomstype 60% 50% 50% Ikke 40% 30% 30% 29% 20% 10% 0% 8% 5% 5% 4% 15% 9% 6% 0% 0% 0% 0% 4% 4% 8% 9% 6% 8% Hjerte- og kar Psykiske lidelser Social indikator Nervesystem og sanseorg. Ulykker, vold mv. Side 31 af 38

32 Det fremgår, at den overrepræsentation, der gjaldt for ansøgere om førtidspension fra med hensyn til bevægeapparatssygdomme, er endnu mere udtalt i forhøjelsessagerne, jf. tabel 28. Dette skyldes formentlig, som det tidligere fremgik, at personer med bevægeapparatssygdomme ofte fik tilkendt en forhøjet almindelig førtidspension og således vil have incitament til at ansøge om en forhøjelse. Det ses, at i halvdelen af sagerne fra, ligger der bevægeapparatssygdomme bagved, hvilket er 20 procentpoint flere end i forhøjelsessagerne fra øvrige ansøgere Hvor mange forhøjelsessager resulterer i en forhøjelse? Tabel 29 nedenfor viser hvor mange forhøjelsessager, der rent faktisk ender ud i en forhøjelse af førtidspensionen. Tabellen skal læses på den måde, at der i 2000 var 518 sager fra ikke -medlemmer, hvoraf 161 sager eller 31% endte med, at pensionen ikke blev forhøjet. I 22% af tilfældene blev pensionen forhøjet til en forhøjet almindelig førtidspension, i 35% til en mellemste førtidspension o.s.v. For medlemmer af fremgår det, at 40% ikke fik medhold i deres forhøjelsessag i 2000, mens de resterende 60% fik forhøjet deres førtidspension og at knap ¾ af dem, der fik forhøjet sin pension fik den forhøjet til en mellemste førtidspension. Da ca. 60% af forhøjelsessagerne, både fra -medlemmer og øvrige, resulterer i en forhøjelse og det af tabel 24 fremgik, at en større andel af s forhøjelsessager ankes, tyder dette på, at s medlemmer i vid udstrækning får medhold i deres anke. Tabel 29. Input/output tabel over forhøjelsessager i 2000 Pensionstype ved sagsstart Ikke medlem af Medlem af Ingen forhøjelse Pensionstype ved sagens afgørelse Forhøjet alm. Mellemste Højeste IY/tillæg Almindelig 161 (31%) 112 (22%) 182 (35%) 63 (12%) 0 (0%) 518 (100%) Forhøjet alm (42%) 1917 (52%) 228 (6%) 1 (0%) (100%) Mellemste 770 (34%) (66%) 6 (0%) (100%) I alt (38%) 112 (2%) (32%) (28%) 7 (0%) (100%) Almindelig 2 (17%) 4 (33%) 6 (50%) 12 Forhøjet alm. 175 (41%) 233 (55%) 15 (4%) 423 Mellemste 42 (39%) 67 (61%) 109 I alt 219 (40%) 4 (1%) 239 (44%) 82 (15%) 0 (0%) 544 (100%) NB: Tallene er excl. 7 forhøjelsessager, hvor ansøgeren var på invaliditetsydelse(iy). I alt Side 32 af 38