De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.

Transkript

1 Førtidspensionister Den tidligere Undersøgelse af førtidspensionister i udgivet marts 2002 omhandlede perioden Efter offentliggørelse af Den Sociale Ankestyrelses årsrapport for 2001, er undersøgelsen nu blevet udbygget med tal for De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i kan også genfindes i perioden Det skal yderligere overvejes, om ikke materialet skal udbygges med tal for henholdsvis 2002 og 2003, når disse tal foreligge. På den måde vil materialet komme til at dække den sammenhængende periode , og effekten af førtidspensionsreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2003 vil kunne følges. 1. Sammenligning med konklusionerne i Undersøgelse af førtidspensionister i Nogle af de vigtigste resultater i Undersøgelse af førtidspensionister i var: Generelle tendenser i s medlemmer har en risiko, der er 56 % højere end resten af befolkningen for at ende sine dage på førtidspension. Dette giver sig til udslag ved, at s medlemmer er overrepræsenteret med ca. 420 nye førtidspensionister hvert år. Denne overrepræsentation koster samfundet op mod 50 mill. kr. om året. Afslagsprocenten er faldende. Markant flere af s medlemmer får nedslidt bevægeapparatet. Markant flere af s medlemmer har et sygedagpengeforløb bag sig. Markant flere af s medlemmer er blevet arbejdsprøvet. Gennemsnitsalderen på ansøgere om førtidspension, fra, er ca. 49 år. Side 1 af 7

2 Sektor tendenser Social- og sundhedssektoren leverer i absolutte tal flest førtidspensionister, men det er i Køkken- og rengøringssektoren risikoen for at ende på førtidspension er størst. Mellemste førtidspension er typisk den pension, som bliver tilkendt dog ikke i Køkken- og rengøringssektoren, hvor der i snit tilkendes lavere pension. Kræftsygdomme er mere udtalte i Teknik- og servicesektoren. Ændrede resultater i 2001 Alle de generelle tendenser ovenfor kan genfindes i materialet for 2001, men de sidste to pinde vedrørende de sektorrettede tendenser med hensyn til lavere gennemsnitlige pensioner i Køkken- og rengøringssektoren og kræftsygdomme i Teknik- og servicesektoren kan ikke genfindes i Årsagen til at Køkken- og rengøringssektoren er kommet med pensionsmæssigt i 2001, og der her tilkendes relativt flere mellemste førtidspensioner, skyldes effekten af Højesteretsdommen af 22. december Denne dom muliggjorde forhøjelse af pensionen for folk med en almindelig eller forhøjet almindelig førtidspension og har således også ændret mønstret for nytilkendelserne. 2. Gennemgang af udvalgte dele af undersøgelsen I det følgende gennemgås udvalgte dele af Undersøgelse af førtidspensionister i, og de tidligere tabeller er suppleret med tallene for Der vil flere gange blive henvist til Undersøgelse af førtidspensionister i, som kan findes på under [pjecebestilling / arbejdsmiljø miljø] s overrepræsentation er konstant Tabel 1 nedenfor viser, at s overrepræsentation i 2001 var på 459 førtidspensionister svarende til 56 % i forhold til øvrige grupper. Overrepræsentationen er stort set konstant i perioden Førtidspensioner og særydelser til de over 400 nye førtidspensionister koster årligt det offentlige op mod 50 mio. kr., jf. bilag 1 i Undersøgelse af førtidspensionister i. Side 2 af 7

3 Tabel 1. s overrepræsentation s andel af årige ekskl. førtidspensionister 5,7 5,7 5,6 Nye førtidspensionister ekskl Nye førtidspensionister fra Samtlige nye førtidspensionister Nye førtidspensionister fra, hvis forbundet fik 6 % Årlig overrepræsentation for (antal førtidspensionister) Årlig overrepræsentation for (procent) 57 % 55 % 56 % 2.2. Afslagsprocenten er faldende Af tabel 2 fremgår det, at afslagsprocenten er faldet gradvist fra 1999 til Afslagsprocenten var for s medlemmer på 4 % i 2001, hvilket er stort set identisk med afslagsprocenten for øvrige grupper. Afslagsprocenten for s medlemmer er faldet fra 14 % i Tabel 2. Afslagsprocent medlemmer heraf afslag 186 (14 %) 75 (6 %) 51 (4 %) -medlemmer heraf afslag (19 %) (7 %) 736 (5 %) 2.3. Bevægeapparatslidelser er udbredte bland s medlemmer Bevægeapparatslidelser er den mest udbredte sygdomstype blandt s medlemmer, jf. tabel 3. I 37 % af tilkendelserne af en førtidspension for s medlemmer i 2001, ligger der en bevægeapparatslidelse bag. For øvrige grupper er andelen 23 % og her er psykiske lidelser den dominerende sygdomstype. Der er ikke de store forskydninger mellem sygdomsgrupperne årene i mellem. Tabel 3. Sygdomstyper Sygdomstyper Bevægeapparatssygdomme 37 % 27 % 35 % 25 % 37 % 23 % Hjerte- og karsygdomme 7 % 8 % 7 % 9 % 6 % 8 % Kræftsygdomme 9 % 7 % 11 % 8 % 11 % 8 % Medfødte misdannelser 0 % 1 % 1 % 1 % 0 % 1 % Øvrige diagnoser inkl. uoplyst 7 % 8 % 7 % 8 % 6 % 8 % Psykiske lidelser 22 % 28 % 20 % 29 % 23 % 32 % Side 3 af 7

4 Social indikator 1 % 4 % 1 % 4 % 1 % 3 % Sygdomme i åndedrætsorg. 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Sygdomme i nervesystem og sanseorg. 7 % 8 % 8 % 9 % 7 % 9 % Ulykker, vold mv. 6 % 6 % 7 % 6 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 2.4. s medlemmer er typisk på sygedagpenge Det fremgår af tabel 4, at 63 % af ansøgerne om førtidspension fra i 2001 var på sygedagpenge forud for førtidspensioneringen. Denne andel er faldet med 11 procentpoint i forhold til Ydermere ses det, at andelen af kontanthjælpsmodtagere fra, forud for førtidspensioneringen, er steget med 8 procentpoint fra 1999 og udgjorde 15 % i Tabel 4. Ansøgernes indkomstgrundlag forud for førtidspensioneringen Indkomsttyper A-indkomst 10 % 12 % 11 % 12 % 12 % 12 % A-dagpenge 2 % 2 % 1 % 1 % 1 % 1 % Sygedagpenge 74 % 42 % 70 % 43 % 63 % 41 % Efterløn/overgang 4 % 2 % 4 % 2 % 3 % 2 % Revalidering 1 % 1 % 2 % 1 % 2 % 1 % Kontanthjælp 7 % 30 % 9 % 30 % 15 % 33 % 2.5. Flere ansøgere får iværksat foranstaltninger forud for pensioneringen Andelen af ansøgerne om førtidspension, som ikke har fået iværksat nogen former for foranstaltninger forud for førtidspensioneringen, er faldet fra 1999 til 2001, jf. tabel 5. Tabel 5. Foranstaltninger forsøgt forud for førtidspensioneringen Foranstaltningstyper Arbejdsprøvning/erhvervsmodning 35 % 25 % 41 % 28 % 41 % 28 % Uddannelse/Optræning/selvst. Virksomhed 5 % 5 % 8 % 5 % 8 % 6 % Fleks/skåne/beskyttet beskæftigelse 1 % 2 % 2 % 3 % 4 % 4 % Aktivering mv. 2 % 5 % 2 % 6 % 3 % 7 % Andet 3 % 5 % 4 % 5 % 4 % 5 % Ingen 54 % 59 % 43 % 52 % 39 % 50 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Side 4 af 7

5 For s medlemmer er andelen, hvor der ikke har været iværksat foranstaltninger forud for førtidspensionsansøgningen, nede på 39 %. Dette er 11 procentpoint lavere end for øvrige grupper. Det skyldes givet, at der blandt de øvrige ansøgere findes persongrupper, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er meget ringe. I 1999 var der 54 % af ansøgerne fra, som ikke havde fået iværksat foranstaltninger forud for førtidspensionsansøgningen. Arbejdsprøvning er stadig den helt dominerende foranstaltningstype, både for s medlemmer og øvrige grupper Der er størst risiko for førtidspensionering i køkken- og rengøringssektoren Af figur 1 nedenfor fremgår det, at Køkken- og rengøringssektoren har 19 % af ansøgerne om førtidspension, men kun 11 % af de årige medlemmer (målgruppen for førtidspension). Man kan således slutte, at denne sektor er overrepræsenteret i førtidspensionsstatistikken i forhold til de øvrige sektorer. Social- og sundhedssektorens og Teknik- og servicesektorens andel af førtidspensionsansøgerne svarer nogenlunde til deres respektive medlemsandele, mens Pædagogisk Sektor har en lavere andel af førtidspensionsansøgerne, end medlemsandelen ville tilsige. Tallene er for 2001 og svarer stort set til tallene for 1999 og Figur 1. Sektorernes andel af førtidspensionsansøgerne i Ansøgere uden pension Sektorens medlemsandel pr. 30. Juni % 60% 50% 40% 58% 60% 30% 20% 10% 0% 19% 18% 11% 12% 7% 7% 3% 4% Køkken og rengøring Pædagogisk Social og sundhed Teknik og service uden sektor 2.7. Typisk tilkendes en mellemste førtidspension Af s ansøgere om førtidspension i 2001 fik 2/3 tilkendt en mellemste førtidspension, jf. figur 2. Dette er 10 procentpoint flere end for øvrige ansøgere. Og tendensen til at flere får tilkendt en mellemste førtidspension, har været stærkere for s medlemmer i perioden end blandt øvrige ansøgere. Side 5 af 7

6 Figur 2. Tilkendte førtidspensioner efter pensionstype i % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 44% 37% 30% 30% 19% 16% 18% 14% 16% 17% 13% 9% 7% 7% 5% 4% 3% 66% 56% 47% 49% 40% 37% 15% Almindelig Forhøjet almindelig Højeste Mellemste At der tilkendes relativt færre almindelige og forhøjet almindelige førtidspensioner til ansøgere, der fortsat har en resterhvervsevne, der kan udnyttes på arbejdsmarkedet, afspejler, at den forebyggende indsats er blevet mere effektiv. Samtidig har pensionsmyndighederne justeret deres tilkendelsespraksis som følge af Højesteretsdommen af 22. december 1999, hvilket åbnede op for, at en række pensionister kunne få forhøjet deres pensioner fra en almindelige eller forhøjet almindelig førtidspension til en mellemste. Dette har så igen slået igennem på nytilkendelserne, hvor flere også fra start af får tilkendt en mellemste førtidspension. Tabel 6 viser den overordnede udvikling i retning af flere tilkendte mellemste førtidspensioner opsplittet på sektorer. I var der specielt i Køkken- og rengøringssektoren en tendens til, at relativt mange forhøjede almindelige førtidspensioner på bekostning af mellemste førtidspension (mellemste førtidspension er ca kr. højere end forhøjet almindelig). Imidlertid vidner tallene fra 2001 om, at Højesteretsdommen har slået kraftigt igennem, således at de ansøgere fra denne sektor, som tidligere fik tilkendt en forhøjet almindelig førtidspension, nu får tilkendt en mellemste førtidspension. Tabel 6. Førtidspensionister fordelt efter pensionstype og sektor Pensionstype K&R Pæd. SOSU T&S K&R Pæd. SOSU T&S K&R Pæd. SOSU T&S Almindelig 8 % 3 % 5 % 7 % 6 % 1 % 3 % 5 % 5 % 3 % 3 % 1 % Forh. alm. 58 % 43 % 40 % 34 % 41 % 32 % 27 % 20 % 19 % 16 % 15 % 12 % Mellemste 25 % 34 % 40 % 44 % 38 % 46 % 53 % 48 % 63 % 65 % 67 % 74 % Højeste 9 % 19 % 14 % 14 % 15 % 21 % 16 % 27 % 13 % 16 % 16 % 13 % Side 6 af 7

7 2.8. Bevægeapparatssygdomme dominerer i alle sektorer i 2001 Af tabel 7 fremgår det, at bevægeapparatssygdomme i 2001 var den dominerende lidelse for alle sektorer. Det kan dog nok konstateres, at der i Teknik- og servicesektoren findes en tendens til hyppigere forekomster af hjerte- og karsygdomme og kræftsygdomme. Specielt bør det nok overvejes om faldet inden for Teknik og servicesektoren i andelen af kræftsygdomme og stigningen i antallet af hjerte- og karsygdomme, skyldes et egentlig sygdomsskifte eller er udtryk for tilfældigheder i forbindelse af registrering af hoved- og bidiagnoser. Sammenhæng mellem den enkelte stillingsgruppe og sygdomstype findes i bilag 4 i Undersøgelse af førtidspensionister i. Tabel 7. Førtidspensionister i fordelt efter sygdomstype og sektor. Sygdomstyper Køkken og rengøring Pædagogisk SOSU Teknik og service Bevægeapparatsygdomme 35 % 35 % 36 % 41 % 37 % 38 % 19 % 30 % Hjerte- og karsygdomme 4 % 6 % 8 % 8 % 7 % 5 % 9 % 15 % Kræftsygdomme 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 22 % 11 % Medfødte misdannelser 1 % 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % 1 % 0 % Øvrige diagnoser inkl. uoplyst 5 % 8 % 8 % 7 % 7 % 6 % 13 % 9 % Psykiske lidelser 25 % 26 % 15 % 15 % 20 % 24 % 20 % 16 % Social indikator 2 % 1 % 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % Sygdomme i åndedrætsorg. 3 % 2 % 2 % 2 % 2 % 4 % 5 % 1 % Sygdomme i nerve- og sanseorg. 7 % 7 % 11 % 10 % 8 % 6 % 9 % 7 % Ulykker, vold mv. 8 % 5 % 9 % 5 % 7 % 6 % 3 % 12 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Side 7 af 7