FORSKNINGSKOMMUNIKATION PÅ NETTET

Transkript

1 En undersøgelse af den internationale brug af økologisk forskningskommunikation på nettet Ph.d. forsvar af Signe Herbers Poulsen Institut for informations- og Medievidenskab Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet 1

2 PH.D. PROJEKT Samfinansieret ph.d.-projekt ( ) Det Humanistiske Fakultet, AU Forskerskolen i Medier, Kommunikation og Journalistik (FMKJ) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) FØJO er i dag ICROFS Internationalt Center for Research in Organic Food and Farming Systems Center uden mure etableret i 1996 ICROFS i 2008 Koordinerer danske forskningsprogrammer for forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer Koordinerende rolle i adskillige EU-projekter Sekretariat på Forskningscenter Foulum ved Viborg En enestående adgang til et empirisk felt og samarbejde med praksis 2

3 HVAD ER FORSKNINGSKOMMUNIKATION? (1/2) Beslægtede begreber: Forskningsformidling, videnskabsformidling, videnskabskommunikation. Forskning Emmerche (2010): foregår i mange institutionelle rammer også private Videnskab: akademisk forskning typisk offentligt finansieret og tilknyttet offentlige universiteter Anvendes i en række danske rapporter (politisk tænketank) Kommunikation signalerer mangfoldige kommunikationsformer afstandtagen fra overførelsesmetaforen (formidling/dissemination) Meningsskabelse er en kompleks proces 3

4 HVAD ER FORSKNINGSKOMMUNIKATION? (2/2) Formidlingsparadigme - Envejs kommunikation (aktiv/passiv) - Uddannelse og forståelse - objekt/afgrænset aktivitet - Normativt argument: legitimering af forskning Dialog- og deltagelsesparadigme - Tovejs kommunikation (aktiv/aktiv) - Interaktion og dialog - Proces - Normativt argument: demokratisering af forskningsprocessen 4

5 PROBLEMFELT OG MOTIVATION (1/2) Nye krav: Forskningen udfordres med nye krav og forventninger om forskningskommunikation, der orienterer sig internationalt og bredt til samfundet. Begrundelse: Vidensbaseret samfund: EU s Lissabon-strategi: Europa som den mest konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi i verden Forskning og udvikling skal bidrage til konkurrenceevnen Spredning af forskningsbaseret viden er afgørende Tiltag: EU s 6. og 7. rammeprogram: Strategi for forskningskommunikation. FP7: Indsatsområdet: Science in Society DK s Universitetslov

6 PROBLEMFELT OG MOTIVATION (2/2) Internettet og de nye muligheder: Kommunikation på tværs af organisatoriske, kulturelle og geografiske grænser En ny og interaktiv adgang for brugerne af forskning Differentieret kommunikation Envejs og tovejskommunikation Nye visualiseringsmuligheder Kommunikation på tværs af sociale netværk og geografiske grænser EU s udspil om videnskabelig information i den digitale tidsalder (COM (2007) 56 final). 6

7 PROBLEMFORMULERING Hvordan understøtter og udvikler nettet international forskningskommunikation mellem forskere og deres målgrupper? 7

8 STATE OF THE ART Internettets egenskaber og potentialer: Internettet og netværkssamfundet (Manuel Castells 2001, 2004) Internettet i et Mediehistorisk perspektiv (Niels Ole Finnemann 2005) E-science: Forskning og forskningskommunikation i en digital kontekst Hvilke ændringer sker der med forskningen i fbm. den teknologiske udvikling? (Jankowski 2007) Ændrer forskningen sig i en digital kontekst? (Nentwich 2005) Hvilken betydning har nye arkiveringsformater? (Schroeder & Fry 2005, Drotner 2008) Hvilke muligheder giver web 2.0? (Klastrup 2008, Bang & Dalsgaard 2008) Forskningskommunikation: Forskellige retninger indenfor forskningskommunikation (Bauer m.fl. 2007) ikke meget forskning i differentieret forskningskommunikation (Mejlgaard m.fl. 2008) 8

9 OM EMPIRIEN: ØKOLOGISK FORSKNING Definition: Økologisk jordbrug er et produktionssystem der bevarer jordens, økosystemers og menneskers sundhed. Det beror på økologiske processer, biodiversitet og kredsløb der er tilpassede til lokale betingelser, i stedet for input med negative effekter. Økologisk jordbrug kombinerer tradition, innovation og videnskab for at gavne det fælles miljø og fremme fair relationer og en god livskvalitet for alle involverede. (IFOAM 2008) Etiske principper: Sundhed Økologi Retfærdighed Forsigtighed IFOAM: International Federation of Organic Agriculture Movement 9

10 OM EMPIRIEN: ØKOLOGISK FORSKNING 1920 erne: Eksperimenter med alternative dyrkningsformer (D, UK & CH) 1970 erne: 1980 erne: Bredere interesse Primært privat forskning Politisk bevågenhed det røde økologimærke i 1987 i DK (regler + støtte) Indryk på universiteterne (Professorat i Tyskland 1981) 1990 erne: Nationale handlingsplaner + forskningsprogrammer EU-projekter siden erne EU s landbrugsreformer fra EU handleplan for økologi EU-projekter: Tematiske prioriteringer i FP6 og FP7 ERA-NET: CORE Organic TP Organic 10

11 DE EMPIRISKE UNDERSØGELSER Eksplorativ: Analyse af webstatistik og databaser over nyhedsbrevabonnenter Problemformulering Web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt abonnenter af internationale økologiske forskningsnyhedsbreve Eksplorativ undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interviews Kvalitative interviews blandt forskere, rådgivere og Ngo er fra Danmark, Tyskland, England og Italien 11

12 Resultater: Nettet er et populært medie til forskningskommunikation Internettet bidrager med øget adgang til økologisk forskning internationalt Kombineres med andre medier Primær videnskilde for mange I praksis afhænger brugen dog af flere forhold: Brugerne (sociale netværk, vidensbehov, sproglige forudsætninger) Indholdsudbyderen (medier, målrettethed, navigation og sprog) Kulturelle, organisatoriske og politiske forhold (formidlingsparadigme, krav) 12

13 SOCIALE NETVÆRK - er afgørende for brugernes oplevelse af adgang Professionelle og nationale netværk genskabes og styrkes på nettet 1. Anvendelse af websites (Google + kendte websites) 2. Kendskab til websites 3. Supplement til netsøgning Bruger udenfor netværk om forskningen har færre forudsætninger for at få adgang Udfordring: At skabe bevidsthed om og kontakt til målgrupper, der ikke automatisk får kendskab til webkommunikationen gennem deres netværk. Det gælder både brugere indenfor og uden for forskningsverdenen. 13

14 AFSENDERORIENTERET KOMMUNIKATION - der primært giver mening for brugere i forskningssystemet Mange forskellige brugere (interesser, forhold til økologi, vidensbehov, SN, brug af nettet) Målrettet forskningssystemet: Sprog (forskningssprogspil) Indhold (projektbeskrivelse/partnere/wp + nyheder) Afsender i centrum frem for brugeren: Kommunikation er ikke simpel overførsel af information skal kunne placeres i forhold til tidligere viden og erfaring for at give mening Udfordring: At udvikle meningsfuld kommunikation, der tager udgangspunkt i den enkelte målgruppes erfaringsgrundlag og vidensbehov. 14

15 FORMIDLINGSPARADIGMET - genskabes på nettet Websites, nyhedsbreve og dominerer ( Organic Eprint ) Informationssøgere frem for bidragere af viden på nettet Tovejs kommunikation knytter sig til eksisterende kontakter ( /skype) Årsager: Nettet som informationsleverandør forbundet med system Formidlingstradition/forskningsidealer (økologisk forsknings holistiske tilgang) Politisk fokus der promoverer et formidlingsparadigme (tidsskrifter/nyheder) Udfordring: At anvende mulighederne for at understøtte 2-vejs kommunikation (i de tilfælde det giver mening) og ikke kun reproducere formidlingsparadigmet på nettet. 15

16 POLITISKE PRIORITERINGER OG KRAV - påvirker succeskriterier og kommunikationsformer (1/2) Succeskriterier FP 7 kontrakt: Afrapportering/ dissemination vække offentlighedens og mediernes interesse EU s website for science communication Fokus på nyhedsformidling til den brede offentlighed og massemedier Journalister som mellemmand Argument: legitimering gennem synliggørelse af nytteværdi Udfordring: At undgå at fastsatte succeskriterier, normative legitimeringsargumenter og belønningssytemer fra politisk side bliver styrende for forskningsprojekternes individuelle succeskriterer for forskningskommunikationen. 16

17 POLITISKE PRIORITERINGER OG KRAV - påvirker succeskriterier og kommunikationsformer (2/2) Ændrede kvalitets- og relevanskrav: Strategisk forskning Den bibliometriske forskningsindikator (publicering = basismidler) Argument: sikre den bedste forskning i verden Udvikling der øger fokus på: Internationale publiceringsmuligheder frem for nationale Formidling i forskerkredse frem for til interessenter Forskningskommunikation som økonomisk legitimering Envejs-formidling frem for tovejs-kommunikation Udfordring: At de politiske krav om publicering i internationale tidsskrifter ikke kommer til at sætte rammerne for forskningskommunikationen og hæmme udvikling af andre kommunikationsmodeller med interessenter. 17

18 OVERVEJELSER Målgruppe Hvordan undgås en reproduktion af traditionelle formidlingsmetoder og politiske/institutionelle krav om bestemte publikationstyper på nettet? Videndeling Medier Differentieret forskningskommunikation: Systematiske overvejelser om formål + eksplicit fokus på differentieret kommunikation til forskellige målgrupper. Gennem overvejelser om: Målgrupper, Videndeling (Web)medier 18

19 Vidensbehov MÅLGRUPPE Netværk Medier Vidensbehov Hvilken vidensbehov har målgruppen? Målgruppe (Personas) Videndeling Hvordan kan forskningskommunikationen målrettet til disse behov? Netværk Hvilke netværk indgår målgruppen i? (online/offline) Hvordan kan der skabes kontakt til netværk/målgruppen? Videndeling Hvilken form for kommunikation vil være passende i forhold til målgruppen? På hvilken måde kan forskningen have gavn af f.eks. dialog med målgruppen, og i hvilke konkrete sammenhænge? Medier Gennem hvilke medier kan der knyttes an til målgruppen? Hvilke medier understøtter bedst muligt den valgte videndelingsform? 19

20 VIDENDELING & WEBMEDIER Forskning Medie Målgruppe Forskning Medie Målgruppe Videndeling På hvilke måder skal videndeling understøttes? Hvilke modeller vil være relevante og i forhold til hvilke målgrupper? Er der tale om formidling, dialog, deltagelse, netværksudvikling? Hvad skal formålet være med de forskellige former for videndeling? Webmedier/webdesign Hvordan understøttes bedst muligt et brugervenligt webdesign med fokus på indhold, navigation og søgefaciliteter? Hvordan kan webkommunikation gennem tekst, billeder og video målrettes så det understøtter brugernes vidensbehov og sprogspil? Hvordan understøtter man brugerne i tilfælde af breakdown? 20

21 En undersøgelse af den internationale brug af økologisk forskningskommunikation på nettet Ph.d. forsvar af Signe Herbers Poulsen Institut for informations- og Medievidenskab Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Eprint: 21