Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Transkript

1 Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign varedeklarationer En god måde at skabe overblik over alle oplysningerne fra varedeklarationerne på er ved at ordne dem i en oversigt og gå metodisk frem. Hvor længe kan varen holde sig (holdbarhedsdato), og viser billedet på emballagen det samme, som du kan læse i ingredienslisten? Interview»vidner«, og søg kilder Det er ikke altid, at alle oplysninger fremgår af varedeklarationen, eller det er lige nemt at gennemskue, hvad varedeklarationen siger. Så kan det være en god idé at spørge andre til råds. Hvis du savner nogle vigtige oplysninger, kan du prøve at kontakte virksomheden, der har produceret varen. Der skal nemlig stå på varen, hvordan du kan få fat i fødevareproducenten, og mange firmaer har i dag en hjemmeside, hvor der ligger relevante oplysninger. Søger du oplysninger om næringsindholdet på en vare, der ikke har en næringsdeklaration, kan du være heldig at finde en vare, der ligner, på Regn ud, om det kan passe Nogle gange kan det være en god idé at regne efter, om fødevareproducenterne har regnet rigtigt. Tjek for eksempel, om indholdet af protein, kulhydrat og fedt også svarer til det angivne energiindhold i varen. Hvis det tilsammen ikke giver 100 g eller 100 energiprocent, hvad er så resten? Diskuter og tag stilling til, hvad du skal vælge For at blive god til at vælge mad skal du kunne tage stilling til mange forskellige spørgsmål. Ud over indholdet af ingredienser og næringsstoffer kan det være spørgsmål som: Hvor kommer varen fra, hvordan er den behandlet, og hvor får du mest kvalitet for pengene? Undersøgelser i marken Besøg et supermarked, og undersøg for eksempel, hvor madvarerne er produceret. Opgaver Det er meget fristende at gå efter billige tilbud, så man får mest muligt for pengene. Men det kan være, at der er mindre i pakken, end der plejer at være, emballagen kan snyde, og endelig er store portioner ikke bare lykken eller lig med kvalitet. Hvis du kun går efter mængden, risikerer du at brænde inde med mere, end du kan nå at spise og drikke. Maden bliver bare dårlig og skal smides ud, og dermed er det ikke sikkert, at du har sparet noget. Her vil du få tips til at bruge kiloprisen i stedet for bare enhedsprisen, men samtidig skal du være opmærksom på ikke at købe mere, end du har brug for. A. Sammenlign kiloprisen på disse forskellige pakker slik: Matador Mix, mega: 450 g, 45 kr. Matador Mix, familiepose: 250 g, 29 kr. Matador Mix, alm. pose: 85 g, 12 kr. Matador Mix, mini: 20 g, 1 kr. Hvor får du mest for pengene?

2 # 2 B. Regn ud, om et tilbud kan betale sig Camilla ser et godt tilbud på to poser af sine yndlingsboller til bare 25 kr. Normalt koster de 18 kroner for en pose med 10 stk. Hun spiser to boller hver dag. Hvad koster en bolle normalt og på tilbud? Hvor mange dage tager det hende at spise en pose boller? Da Camilla har spist den første pose og to boller af den anden, ser hun, at resten af bollerne er blevet mugne. Det viser sig, at bollerne kun kan holde sig i seks dage. Men hun glemte at læse på datoen, så hun må smide resten ud. Hvad koster en bolle på tilbud, når hun kun når at spise 12 af dem? Hvor mange boller skulle Camilla have spist om dagen, hvis hun skulle nå at spise dem, inden de blev dårlige? Hvad kunne hun i stedet have gjort, hvis hun ville have glæde af det gode tilbud uden at skulle spise mere, end hun plejer? C. Hvilken saft er billigst? Mustafa er sendt i byen af sin mor, for han skal købe saft. Han bliver glad, da han ser, at der er en ny og meget billigere saft end den, de plejer at købe. Den sædvanlige saft koster 16 kr. pr. liter. Den nye saft koster 12 kr. pr. liter. Men da Mustafa kommer hjem, får han en overraskelse, da han vil blande saften. Den sædvanlige saft skal blandes i forholdet 1 del saft til 6 dele vand. Den nye saft skal blandes i forholdet 1 del saft til 4 dele vand. Hvor mange liter færdigblandet saft får Mustafa med de to typer saft? D. Tag jorden rundt i supermarkedets frugtog grøntafdeling eller hos grønthandleren. Tjek, om butikken har husket at fortælle, hvor varen kommer fra? Hvordan har de gjort det? Tjek skilte og poser på så mange frugter og grøntsager som muligt, og find ud af, hvilke lande varerne kommer fra. Sæt en prik på et verdenskort for hver frugt eller grøntsag, du finder, eller notér grøntsagen og frugtens navn i skemaet, sammen med landet det kommer fra. Se kort og skema på næste side. Hvilket land (eller hvilken verdensdel) er der flest frugter og grøntsager fra? Hvorfor tror du, det er herfra, der er flest varer? E. Lav en varedeklaration på et måltid For eksempel en sandwich eller din madpakke. Se i opgaverne til side 4-5, hvilke oplysninger der er obligatoriske, og vælg de oplysninger, du synes, er vigtigst, og skriv oplysningerne i en deklaration. Diskussionsoplæg drøft i klassen eller i grupper: 1. Hvilke madvarer er vi kendt for at producere i Danmark? Hvilke varer kan ikke produceres her? 2. Prøv at forestille dig, at man i Danmark besluttede ikke længere at importere madvarer fra andre lande. Hvilke madvarer skulle du så undvære? 3. Hvad ville du savne mest? 4. Skal vi nøjes med at spise mad der kommer fra Danmark? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvad er literprisen i den færdigblandede saft for de to typer? Hvad er billigst?

3 # 3 Skema 1 Frugt eller grøntsag Land Har jeg smagt (sæt kryds)

4 # 4

5 # 5