forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Transkript

1 Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet har derfor et stort medansvar for de kostvaner, som grundlægges. Sunde kostvaner har en væsentlig betydning for børns vækst, trivsel, samt fysiske og psykiske præstationsniveau. Vi anbefaler 7 kostråd, der gælder for alle over 3 år og lyder som følgende: Spis meget brød og gryn Spis frugt og mange grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellig slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie Spar på sukker og salt Måltiderne har en pædagogisk betydning: Måltiderne er andet end den mad, der bliver spist. Det er også indkøb, hygiejne, tilberedning, borddækning, oprydning, og spisetider. Det vil sige, at måltidet består af en række praktiske og sociale processer, som børn med fordel kan inddrages aktivt i. 1

2 Rammer: Den atmosfære som måltidet indtages i, er af stor betydning for børnenes oplevelse af kost og sundhed. Jo bedre en stemning der er omkring måltidet, jo bedre spiser børnene. Det er derfor meget vigtigt, at måltidet ikke bliver det tidspunkt på dagen, hvor der er flest regler. For at skabe et godt miljø ved måltidet er det vigtigt, at børnene selv kan regulere det, f.eks. ved at spise i det tempo som passer til det enkelte barn. Appetit: Børns appetit kan være svingende. Hvis barnet er aktivt, glad og veltilpas, kan du gå ud fra, at barnet får nok at spise. Det er de voksnes ansvar at give sund mad, men kun barnet ved hvornår og hvor sultent det er. Derfor skal barnets appetit respekteres. Daglig kostplan: Morgenmad: Børnehaven serverer, mellem kl havregryn, cornflakes med mælk og te. Personalet opfordrer børnene til at spare på sukkeret, på f.eks. havregryn. Sukker mætter hurtigt, men brænder hurtigt af igen. Formiddag: Her kan spises den medbragte mad/frugt fra barnets madkasse frem til ca Børn der har spist tidlig morgenmad eller måske ikke var så sultent til morgenmåltidet, kan have svært ved at vente med at spise til frokost. De vil i så fald have mulighed for at tage et stykke rugbrød, så der er energi nok til at lege hele formiddagen. Middag/madpakker: Det energibehov børn har, mens de er i børnehaven, skal dækkes. Energi er nødvendigt for at børn kan være vågne, lege og udvikle sig. Børnehaven vil gerne støtte 2

3 forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Madpakken skal være stor nok til, at barnet kan holde sig mæt og tilfreds indtil næste måltid. Samtidig må den ikke være så stor og uoverskuelig, at barnet bliver mæt bare ved at se den. Den skal være lækker og indbydende nok til at barnet har lyst til at spise den (undgå fødevarer der gør madpakken våd og snasket). Når børnehaven skal på tur er det mest praktisk at lave klap-sammen-madder så maden ikke fedter for meget. Maden skal være ernæringsmæssigt sammensat, så barnets behov for næringsstoffer dækkes, og sammensat så barnet udvikler sunde kostvaner. (Sammensæt maden ud fra de 7 kostråd). Det er vigtigt at barnet ikke bliver mæt i tomme kalorier, der hurtigt brændes af, f.eks. franskbrød, kager, slik, chokoladekiks, Kinder mælkesnitte, Knoppers, Petit Danone og andre mælkedesserter. Hvis børnene skal have noget guf med i madkassen kan gode alternativer være: frugt, grønsagsstave, figenstænger, rosiner (eller andet tørret frugt), ostestænger, nødder, frikadelle, pizzasnegle, pitabrød, grovbolle, grovkiks, riskage, rejer, pastasalat, kyllingelår. En anden lille opmuntring kunne også være en serviet med en lille hilsen eller tegning på. 3

4 Det er forældrenes ansvar, hvad børnene har med i madpakkerne. Men det er personalets ansvar at vejlede forældrene, hvis kosten er mangelfuld. Nedenunder ses kulhydraternes fart i blodbanen. Desto mere af hverdagsmaden, der kommer fra punkt 4 og 5, jo mere stabilt blodsukker, og jo mere harmoniske mennesker får man: 1. Styrtløber: sukker, honning, juice, frugt, saft, slik. 2. Løber: frugt, rosiner, dadler, guldkorn, Kindersnitter 3. Går: lyst brød, kartofler, hvide ris, alm. Pasta 4. Kravler: groft brød, brune ris, fuldkornsprodukter 5. Kryber: grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner Eftermiddag: Kl spiser vi frugt, brød og drikker vand til. Vi forsøger at gøre måltidet sundt og varieret. Ved festlige lejligheder f.eks. fastelavn og Lucia, kan vi få f.eks. et stykke kage eller andet. Personalet vil opfordre børnene til at smage på maden, men naturligvis ikke tvinge dem. Sen eftermiddag: Sidst på eftermiddagen begynder børnene at blive små sultne igen og da de bliver hentet sent, vil de typisk også spise senere aftensmad. De vil derfor have mulighed for at spise resten af deres madpakke, rester af eftermiddags maden eller andet. Det er vigtigt at måltidet ikke er for mættende, da det ikke skal tage appetitten fra familiens aftensmåltid. 4

5 Fødselsdage i børnehaven: Børnene kan holde fødselsdag i børnehaven eller hjemme. For det meste holdes fødselsdagen i forbindelse med frokost. Hvis barnet vil dele noget ud til sine kammerater kan det enten være en hel eller delvis frokost eller en enkelt sød ting. Mangler i gode idéer, er der gode idéer at hente på internettet. Der serveres vand eller mælk til fødselsdage. Det samme henstiller vi til sker i hjemmet. Da personalet har ansvar for trivslen i børnehaven for alle børn, her tænkes på f.eks. sundhed og aktivitetsniveau, kan der ved fødselsdage kun serveres én sød ting og der gives ikke slikposer. Drikkevarer i børnehaven: Børn har brug for hvad der svarer til ½ liter mælk om dagen (ost og surmælksprodukter er også mælk). Det er børnehavens ansvar at dække mindst halvdelen af mælkebehovet. Børn har brug for meget væske i løbet af dagen. Det er vigtigt at der ofte bliver serveret vand, især hvis det er varmt. Børn fra fremmede kulturer: Alle børn tilbydes den samme mad. Børn fra fremmede kulturer kan, som danske børn, spise sig mætte i eksempelvis pasta, brød, kartofler og grøntsager, hvis de enten ikke bryder sig om eller må spise det kød som serveres til retten. Kulturelle og religiøse forskrifter respekteres her i børnehaven, således at barnet aldrig får den mad, der strider mod forskrifterne. Børn med behov for diæt/specialkost: Der skal naturligvis tages hensyn til børn, der har brug for en særlig diæt eller ikke kan tåle visse fødemidler. Hvis et barn bliver sat på en forkert diæt, risikerer det at blive 5

6 fejlernæret. Derfor skal barnet være undersøgt af en læge, og diæten skal være anbefalet af lægen. Det er vigtigt at børnehaven løbende bliver orientere om diætens omfang, varighed og eventuelle ændringer. I tilfælde af diæter bedes forældrene selv medbringe barnets mad i børnehaven. Arrangementer i huset. I børnehaven vil der 2-3 gange i løbet af året være arrangementer hvor alle forældre og familie er velkommen. Her vil støtteforeningen, som er en forening af forældre i Bøgen, sælge forskellige ting afhængig af arrangementets art. Det kan være f. eks. pølser, æbleskiver, sodavand, kage 6