Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af?

Transkript

1 Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? # 1 Varebetegnelsen er det samme som varens navn. Men det kan være lidt forvirrende, for nogle madvarer har to navne. Der er eksempler på falske eller vildledende varebetegnelser. Det betyder, at du skal være på vagt. Nogle gange dækker navnet over noget helt andet, end du tror. For eksempel en»citronkage«uden citron i og»vaniljeis«uden vanilje. Omvendt er der næppe nogen, der tror, at der er babyer i babymad, hund i hundemad og kat i kattemad, men alle ved, at det er mad beregnet til babyer, hunde eller katte, der er tale om. Men hvad med studenterbrød hvorfor hedder det mon det? Det er nok ikke noget, der er specielt egnet til studenter (for det er slet ikke sundt, og man bliver ikke klogere af at spise det), men måske er det noget, de har råd til, fordi det er billigt. Nogle navne er der vundet hævd på. Det vil sige, at det har heddet sådan så længe, at kun få kan være i tvivl om, hvad navnet dækker over. For eksempel må det hedde»franskbrød«, selvom det ikke kommer fra Frankrig, og»flødeboller«, selvom de ikke indeholder fløde. Man skal ikke være ret gammel for at vide, at varebetegnelsen vingummi ikke har ret meget med vin at gøre. Men ved du, om der er æbler i æbleskiver eller mælk i mælkesnitter? Nogle gange bruger producenterne fantasinavne. Slik og kager er et godt eksempel på typer af mad, hvor der bruges mange fantasinavne: træstammer, citronmåne, Matador Mix, Piratos og mange flere. Derfor skal den slags varer også forsynes med en varebetegnelse, der fortæller, hvad varen i virkeligheden er. Mens sliknavne kan være sjove, så kan det være knap så sjovt, hvis man bliver snydt af en varebetegnelse. Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side Saml»beviser«og»spor«Gennemgå de emballager, I har samlet, kig på mademballager derhjemme, eller besøg et supermarked for at undersøge, hvilke navne producenterne har givet maden. Sammenlign»forklaringer«Måske er der navne på madvarer, som du har undret dig over. Så undersøg, hvad de også hedder. Hvis de ikke har et andet navn, så læs ingredienslisten, og foreslå, hvad de også burde hedde. Indkald»vidner«, og søg kilder På varer, der har fantasinavne, skal der samtidig være den rigtige forklaring på, hvad man køber. Undersøg, hvordan fødevareproducenterne finder på navne til maden. Kontakt et reklamebureau eller en fødevareproducent, og interview dem om, hvordan de finder på navnene til deres varer. Regn ud, om det kan passe Du kan få dine danskkundskaber i spil, når du skal tolke og forstå ordene på varedeklarationerne.

2 # 2 Opgaver A.»Frugtelig snyd«du regner måske med, at der er appelsin i appelsinvand, hindbær i hindbærbolsjer, banan i skumbananer og citron i citronmåner. Men hvordan hænger det i virkeligheden sammen? Har nogle af de nævnte varer noget med frugt at gøre? Undersøg det ved at tjekke ingredienserne. Find andre madnavne med»frugt«i, og læs i ingredienslisten, om det passer. Kig også på billederne på emballagerne. Hvad viser de, og passer de til indholdet i varen? B. Du skal parre fantasinavne og varebetegnelser sæt streg mellem varebetegnelsen og fantasinavnet (din lærer har facitlisten). Diskussionsoplæg drøft i klassen eller i grupper: 1. Beskriv fordele og ulemper for forbrugerne og for producenten ved at bruge fantasinavne og rigtige varenavne. 2. Diskuter, hvorfor producenterne bruger fantasinavne. 3. Hvornår skal man bruge fantasien, og hvornår er det vigtigt at skrive præcist, hvad man mener? D. Anprisninger I de rosende reklameord (anprisninger), som du kan finde på nogle madvarer, bruges ofte fortryllende eller anmassende tillægsord, som for eksempel: ny, luksus, original, classic, frisk, ægte, ekstragod og sprød. Producenten bruger tillægsord, når han vil have dig til at tro, at madvaren er noget særligt og adskiller sig fra andre tilsvarende madvarer. Konkurrer om, hvem der kan finde flest forskellige tillægsord om mad fra emballagerne. Brug skema 1 på side 4. Sprøde hvedekerner overtrukket med sukker og honning Sprøde fiberrige havrepuder Havrekiks med mørk chokolade Små, sprøde havre- og majspuder Havrekiks Majssnacks med ostekrydderi Kartoffelsnacks med salt Sprøde, ristede majsflager med et tyndt lag sukker Puffet sukkerslik Syrnet mælk Mellemmåltid med ris og jordbær Risdessert Skumfiduser Havre Go e Havrefras HobNobs Minimeal Saltskruer Mini Fras Guldkorn Ostepops Risifrutti Cultura Frosties Hvilke ord går igen oftest? Lav eventuelt et diagram over hyppigheden af ordene. Hvad kendetegner de ord, der bruges? Er der særlige varegrupper, hvor der bruges mange eller få tillægsord? Hvis ja, hvad kendetegner de madvarer? Brug skema 2 på side 4. Sammenlign eventuelt tillægsordene på forskellige varegrupper, for eksempel kager og brød eller mælk og læskedrikke. Er der forskel på de ord, der bruges? Hvis ja, hvorfor tror du, det er sådan? E. Skriv mindst ti tillægsord og deres modsætning Brug skema 3 på side 4. Hvad er forskellene mellem varebetegnelserne og fantasinavnene? Hvilket navn kan du bedst lide? Hvorfor? C. Lav dit eget mellemmåltid Skriv ned, hvad det skal indeholde. Du kan for eksempel blande en drik, bage en kage eller bygge en sandwich. Du kan gøre det derhjemme eller i hjemkundskab. Skriv eventuelt opskriften ned, og tag et billede. Giv dit mellemmåltid både et fantasinavn og en varebetegnelse, og diskuter med de andre i klassen, hvad du synes fungerer bedst, og hvorfor. F. Prøv at sætte tillægsord på din yndlingsret eller madvare, og gør det samme på noget, du ikke kan lide at spise Hvilke typer ord bruger du i de to tilfælde? Er der forskel? Hvis der er forskel, hvad består den så i? G. Find tre eksempler på madvarer med reklameord, og byt ordene ud med deres modsætning. Hvad gør det ved din oplevelse af varen?

3 # 3 Diskussionsoplæg drøft i klassen eller i grupper 1. Synes du, det er i orden at bruge rosende reklameord, der fremhæver en madvare? Hvorfor eller hvorfor ikke? 2. Har du nogensinde følt dig snydt eller hjulpet af reklameord og anprisninger på en madvare? Hvad skete der? 3. Hvem har glæde af de rosende ord, som står på mademballagen?

4 # 4 Skema 1 Navn Tillægsord Antal Anna Blød, cremet, sød, saftig, lækker 5 Skema 2 Varegruppe Tillægsord Antal Læskedrikke Ny, forbedret, sukkerfri 3 Mælk Brød Kager Skema 3 Tillægsord fra mademballage Ny Sprød Ægte Modsætning Gammel Blød Uægte

5 Opgaver til side #5