SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN 1. udkast til høring

Transkript

1 SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN 1. udkast til høring

2 Indhold: 1. Indledning Styregruppen og arbejdsgruppens medlemmer side 3 2. Om beredskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 4 Opgaver side 5 Proces side 5 Sundhedsberedskabsplanens ramme side 5 3. Sundhedsberedskabets menneskelige og faglige ressourcer Sundhedsberedskabets ledelse side 7 Kommunalt ansat sundhedspersonale side 7 Læger side 7 Tandlæger side 7 Apoteker side 7 Redningsberedskab side 7 4. Sundhedsberedskabets udfordringer Generelt side 8 Kommunens opgaver side 8 Ansvar og kompetence side 8 5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet Centrale personer i Sundhedsberedskabet er side 10 Den røde telefon side Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus side Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser side Pandemisk influenza og noro-virus side Det kriseterapeutiske beredskab side Brand i bymæssig bebyggelse side Brand på plejecenter side Voldsomt snefald/isslag side 14 1

3 5.9. Orkan/stormflod side Strømsvigt på plejecenter og/eller i eget hjem side Hedebølge side Stort færdselsuheld side Samarbejdsparter regionalt Politimesteren (Fyns Politi) side 17 Region Syddanmark side 17 Atomberedskabet side Uddannelse af personalet i sundhedsberedskabet Uddannelse side 18 Øvelser side Implementeringsplan side 18 Bilag: 1. Organisation og telefontavle sundhedsberedskabets ledelse side Telefontavle sundhedsberedskabets personale side Oversigt over plejecentre kapacitet og materiel side 22 Action card : 5.1. Generel plan for alarmering side Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus side CBNR-hændelser side Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje side Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier side Brandinstruks plejecenter side Voldsomt snefald/isslag side Orkan/stormflod side Strømsvigt på plejecenter eller i eget hjem side Anbefalede handlinger ved hedebølge side 32 2

4 1. Indledning Over sommeren 2008 blev den første foreløbige - sundhedsberedskabsplan for Nordfyns Kommune udarbejdet. Organisationen bag arbejdet var henholdsvis en styregruppe og en arbejdsgruppe. Der er afholdt 2 fælles møder i styregruppen og arbejdsgruppen, 3 møder i arbejdsgruppen alene, og et afsluttende møde i styregruppen, for at få de sidste formuleringer på plads. Arbejdsgruppen holdt forud for dette møde et møde, hvor beredskabschef Johnny Lagoni og indsatsleder Jan Jessen deltog. Dette for at koordinere arbejdet med sundhedsberedskabsplanen og den overordnede beredskabsplan, som er under udarbejdelse. Styregruppen: Social- og arbejdsmarkedschef Ulla Andersen Sundhedschef Flemming Lassen Ældrechef Lis Kjelstrup-Hansen Områdeleder Elin Dalsgaard Konsulent i Myndighedsafdelingen Judith Poulsen Ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg Arbejdsgruppen: Gruppeleder Käte Sindholm Gruppeleder Heidi Kirkegaard (erstattede Helle Nielsen) Gruppeleder Sonja Rasmussen Leder på Søbo Jeanie Bruun Sygeplejerske Helle Hauge Rasmussen Sygeplejerske Mitzie Pedersen Praksiskoordinator Agnete Sjøholm Ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg (koordinator for arbejdsgruppen) 3

5 2. Om sundhedsberedskabsplanen Lovgrundlag Nordfyns Kommune skal ifølge gældende lovgivning og bekendtgørelser udarbejde en sundhedsberedskabsplan. Regelgrundlaget for planlægningen er: Sundhedsloven (LOV nr. 546 af 24. juni 2005) Beredskabsloven (LBK nr. 137 af 1. marts 2004) Epedimiloven (LOV nr. 114 af 21. marts 1979) Lægemiddelloven (LOV nr af 12. december 2005) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale sundhedsberedskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. september 2006) Grundlaget for sundhedsberedskabsplanlægning består således af flere dele: vejledninger og retningslinier, der er udsendt fra centralt og regionalt niveau, et grundigt kendskab til de lokale forhold, herunder skabelsen af synlighed over kontakttelefonnumre, indkvarteringsmuligheder og synliggørelse af sundhedspersonalets pligter og ansvar i en katastrofesituation. Kommunens overordnede Beredskabsplan og Akut Medicinsk Koordinationscenter s (AMK) indsats i en katastrofesituation Kommunen skal udarbejde en sundhedsberedskabsplan på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering og skal beskrive kommunens målsætninger for sundhedsberedskabet, herunder for: Indsats overfor ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Samarbejde med region og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet. Kommunikation mellem personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. For kommunens vedkommende drejer det sig bl.a. om de praktiserende læger. Aktivering af kommunens sundhedsberedskab, herunder samarbejde med AMK i regionen. Kvalitet og kvalitetssikring. Kommunens uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet. Definition Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsnets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. - udover det daglige sundhedsberedskab - såvel ved fredstidskatastrofer som under krise eller krig. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste og lægemiddelsundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen er en integreret plan, som skal anvendes af sundheds- og ældreafdelingen ved løsning af de kommunale sundhedsberedskabsmæssige opgaver såvel i hverdagen ved længerevarende driftsforstyrrelser, katastrofer og under krise- eller krigssituationer. Endvidere skal planen kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsningen af de kommunale sundhedsberedskabsopgaver. Formål Formålet er at skabe grundlag for en koordineret sundhedsberedskabsmæssig indsats i en ekstraordinær situation samt sikre en koordineret anvendelse af de sundhedsberedskabsmæssige ressourcer for hurtigst muligt at bringe Kommunen, og dens borgere, tilbage til en normaliseret situation. Formålet med sundhedsberedskabsplanlægningen er endvidere at sikre, at kommunen også vil være i stand til at løse sine almindelige sundhedsopgaver i en beredskabssituation. 4

6 Opgaver De overordnede opgaver for kommunens sundhedsberedskab omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning for sygehusene Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Proces Fokus for sundhedsberedskabet er borgerens sikkerhed og sundhed i en ekstraordinær situation, det være sig hvad enten der er tale om f. eks. en brand på et plejecenter i kommunen, en større trafikulykke i regionen eller en national katastrofe. Sundhedsberedskabet aktiveres normalt 3 steder fra, nemlig Kommunens egne ansatte ved f.eks. brand på plejecenter, uvejr o.l. Kommunens civile beredskab Akut Medicinsk Koordineringscenter Den overordnede aktør i sundhedsberedskabet er regionens AMK, som alarmeres når Alarmcentralen for Region Syddanmark skønner, at der er flere end 7-10 tilskadekomne ved en ulykke. Første modtager af tilskadekomne er sygehusene i regionen. AMK er sundhedsberedskabets væsentligste aktør i en større katastrofesituation, idet det er her sygehusenes beredskab koordineres, og det er herfra der evt. iværksættes ekstraordinær udskrivelse fra sygehusene. AMK kan udsende læger/udrykningshold i den udstrækning, der er behov for det. Information formidles fra AMK. AMK vurderer behovet for medicinsk assistance fra den primære sundhedstjeneste og alarmerer den primære sundhedstjeneste, når det skønnes nødvendigt. AMK vil i forbindelse med alarmen tilkendegive, i hvilket omfang, der er behov for det kommunale sundhedsberedskabs indsats. I region Syddanmark skønnes det at op til de første 100 tilskadekomne vil kunne rummes på sygehusene uden at indkalde eget personale ekstraordinært. Der skal altså langt flere tilskadekomne til, inden kommunens sundhedsberedskab f.eks. liver bedt om at tage imod førudskrevne patienter. Efter alarmen er det også AMK s opgave at afvarsle beredskabet og sikre erfaringsopsamling. Såfremt der i forbindelse med en indsats i sundhedsberedskabet er brug for at rekvirere utensilier (senge, madrasser, personlige værnemidler, vejhjælp etc.) rettes henvendelse til det civile beredskabs vagttelefon. Sundhedsberedskabsplanens ramme Sundhedsberedskabsplanen er en naturlig integreret del af Nordfyns Kommunes Beredskabsplan, der dels beskriver kommunen, beskriver trusselsvurderinger m.v. samt i tilfælde af større katastrofer - tager højde for opgaver som at administrere rationeringsordninger at arrangere folkebespisning at fremskaffe og fordele arbejdskraft i samarbejde med arbejdsformidlingen at udføre ekstraordinære begravelsesforanstaltninger at sikre særlige kulturelle værdier og arkivalier at holde borgerne informeret at etablere ekstraordinær pasning af børn, hvis forældre gør tjeneste i totalforsvaret at løse opgaver i den primære sundhedstjeneste i samarbejde med amtskommunen og dens institutioner at etablere omsorgsforanstaltninger for evakuerede, husvilde og flygtninge at etablere nødundervisning med reduceret lærerstab at tilvejebringe nødforsyninger (energimidler, materialer, fødevarer m.m.) at gennemføre manuelle nødprocedurer, når Edb-systemer ikke fungerer, for de funktioner, der fortsat skal kunne gennemføres at sikre manuelle registre 5

7 at foranledige sikringsrum ryddet og klargjort Planen skal i øvrigt ses i sammenhæng med Region Syddanmarks Beredskabsplan, som blandt andet beskriver sundhedsberedskabet på sygehusene i regionen. Denne plan foreligger ikke i skrivende stund, men når den offentliggøres vil nærværende sundhedsberedskabsplan skulle justeres og tilrettes i relation dertil. Ligeså er det forudsat, at kommunernes sundhedsberedskabsplaner kan ses i sammenhæng med nabokommunernes. For Nordfyns Kommune er det sundhedsberedskabsplaner i henholdsvis Middelfart, Odense, Kerteminde og Assens kommune. 6

8 3. Sundhedsberedskabets menneskelige og faglige ressourcer Sundhedsberedskabets ledelse Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består af social- og arbejdsmarkedschefen, myndighedschefen, sundhedschefen, ældrechefen, områdeleder for ældreområdet og den ledende sygeplejerske. Sundhedsberedskabets ledelse på det operationelle niveau består af den ledende sygeplejerske, leder for aktivitet og træning, gruppeledere for personalet i frit-valg samt leve- /bomiljøer og plejecentre incl. aflastningspladser. Se bilag 1 for opgavefordeling, kontakttelefonnumre og adresser m.v. Kommunalt ansat sundhedspersonale: 39 sygeplejersker (incl. visitatorer og forbyggelseskonsulenter) placeret i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø (sygeplejersker) samt på Søndersø Rådhus (visitatorer) og på Fredensbocentret (forebyggelseskonsulenter). Hertil kommer 9 sundhedsplejersker, 8 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter som udtryk for personale med mellemlang videregående uddannelse i sundhedsafdelingen, myndighedsafdelingen og i sundhedsplejen. For så vidt angår personale med erhvervsfaglig uddannelse på sundhedsområdet er ansat ca. 90 social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og 360 social- og sundhedshjælpere/ hjemmehjælpere. I den sidste gruppe indgår tillige et mindre antal ufaglærte. Kommunen har døgndækning for så vidt angår sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Se bilag 2 for telefonnumre til personalet i sundheds- og ældreafdelingen. Læger Der er 1 lægehus og 2 enkeltmandspraksiser i Bogense, 2 lægehuse og 1 enkeltmandspraksis i Otterup samt 2 lægehuse samt 2 enkeltmandspraksiser i Søndersøområdet incl. Morud. De praktiserende lægers rolle i sundhedsberedskabet mangler beskrivelse. Desuden er 2 lægekonsulenter, Jan Buttrup Larsen og Jonna Hansen tilknyttet social- og arbejdsmarkedsafdelingen. Tandlæger Der er 4 kommunale tandplejere placeret i henholdsvis Bogense, Morud, Otterup og Søndersø. Hertil kommer 6 private tandlægeklinikker. Tandlægernes rolle i sundhedsberedskabet mangler beskrivelse. Apoteker Der er 3 apoteker i kommunen placeret i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø. Apotekernes rolle i sundhedsberedskabet mangler beskrivelse. Redningsberedskab Der er ambulancestationer i Bogense og Otterup. Der er sygehuslægebil i Odense og Brenderup. 7

9 4. Sundhedsberedskabets udfordringer Generelt Bilag 3 skitserer i skematisk form nogle af de typer af hændelser, som et sundhedsberedskab skal kunne forholde sig til som en del af et større katastrofeberedskab, eller som en intern kommunal indsats i forbindelse med ulykker af mere lokal karakter. I bilaget er angivet, hvilke hændelser, vi i Nordfyns Kommune har valgt at fokusere på i denne udgave af sundhedsberedskabsplanen og hvilke hændelser, vi umiddelbart anser for usandsynlige på Nordfyn. Skitsen opererer med begreberne varslede og uvarslede hændelser:over for uvarslede hændelser er der behov for et stående sundhedsberedskab, der hurtigt kan indsættes. Da hverken tid, sted eller øvrige forhold normalt vil være kendt på forhånd. Der er derfor behov for en sundhedsberedskabsplanlægning af generel karakter. Over for varslede hændelser kan det stående sundhedsberedskab suppleres med et sundhedsberedskab med en noget længere klargøringstid. I disse situationer har sundhedsberedskabsplanlægningen en anden karakter end ved de uvarslede hændelser. Der er på forhånd behov for planer med henblik på generel aktivering af sundhedsberedskabet, og i den konkrete situation kan planlægningen rettes direkte mod den varslede hændelse. Kommunens opgaver Det er kommunens opgave at medvirke til at begrænse de direkte skader samt afledte hændelser som er en følge af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Opgaverne kan opdeles i: Daglige opgaver: De opgaver, som skal sikre, at de nødvendige daglige rutiner videreføres så længe som muligt, og at ingen borgere bringes i fare på liv eller førlighed, som følge af de foretagne prioriteringer i en ekstraordinær situation. Vitale opgaver: Når de tilgængelige ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal der gennemføres en nedtrapning af daglige opgaver til fordel for vitale opgaver, for at udføre opgaverne i sundhedsberedskabet. Ekstraordinære opgaver: Ved katastrofer skal der varetages ekstraordinære opgaver som følge af forstyrrelser i samfundets funktioner. Sådanne opgaver koordineres og meddeles kommunen via regionens AMK og/eller det civile beredskab. Det skal iagttages, at det ikke kun handler om at passe de syge og tilskadekomne i f.eks. ekstraordinært oprettede pladser, men også at sørge for mad, vandforsyning, medicin, varme m.v. Ansvar og kompetence Den politiske og administrative organisationsplan har været gældende siden 1. januar Den til enhver tid gældende organisationsplan fremgår af Nordfyns Kommunes hjemmeside og intranettet. Den normale politiske og administrative organisation søges fastholdt længst muligt i en ekstraordinær situation, hvor sundhedsberedskabet aktiveres. Det kan blive nødvendigt at indsnævre beslutningsprocessen, såvel politisk som administrativt. Lov om kommunernes styrelse åbner mulighed herfor i 69, hvor kommunalbestyrelsens, økonomiudvalgets og borgmesterens ansvar og kompetence er angivet i en krise-/krigsorganisation. For så vidt angår ændrede ledelseskompetencer i den administrative organisation vil dette blive konkret meddelt i det omfang, at ansvar og kompetence ikke fremgår af sundhedsberedskabsplanen. I en situation, hvor det civile beredskab er repræsenteret på et ulykkessted ved f.eks. brandvæsen, lægeambulance og/eller redningsmandskab skal personalet i sundhedsberedskabet uophørligt følge de anvisninger, som indsatsleder, læge eller den/de 8

10 bemyndigede under indsatsen giver. AMK har det overordnede ansvar for koordineringen af sundhedsberedskabet. Se herom på side 5. De enkelte forvaltninger er forpligtiget til at kende opbygning og indhold således, at kommunen og de ansatte kan yde en maksimal indsats i en beredskabssituation, der overstiger kommunens daglige formåen. I en sundhedsberedskabssituation skal kommunens organisation omstilles til at løse de vigtigste normale opgaver samt de ekstraordinære opgaver der uvægerligt vil opstå. Denne omstilling af den kommunale organisation kan indebære, at normale kompetenceforhold ændres i et vist omfang, og at opgavernes løsning må finde sted under ændrede vilkår. Alle kommunens ansatte er forpligtet til at gøre deres yderste for at medvirke til, at kommunen kan løse sine opgaver i en ekstraordinær situation, mens sundhedspersonalet og ledere ansat i sundheds- og ældreafdeling er særligt forpligtet til at give møde på opfordring eller uopfordret. 9

11 5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer. Nedenfor er udvalgt nogle hændelser, hvor der er udarbejdet specifikke anvisninger for handlinger i sundhedsberedskabet. for hver hændelse er beskrevet hvem der (normalt) alarmerer sundhedsberedskabet erfaringer med risiko for at den givne hændelse opstår og under hvilke omstændigheder generelt om hændelsen henvisning til sundhedsberedskabets action cards : 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet 5.2. Modtagelse og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus 5.4. Forholdsregler i forbindelse med epidemier 5.7. Brand på plejecenter 5.8. Voldsomt snefald/isslag 5.9. Orkan og stormflod Strømsvigt på plejecenter/hos hjælpeløse i eget hjem Hedebølge 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet. Alarmering af sundhedsberedskabet sker på beredskabstelefonen, som er hos en af kommunens sygeplejersker døgnet rundt. Alle relevante telefonnumre er kodet ind i telefonen. Centrale personer i sundhedsberedskabet: Social- og arbejdsmarkedschefen er overordnet ansvarlig på det strategiske niveau og kontakt til det politiske system og øvrige forvaltninger. Sundhedschefen og ældrechefen er overordnet ansvarlige på det taktiske niveau. Leder arbejdet i sundhedsberedskabet. Myndighedschefen, som medvirker i koordineringen af arbejdet på det strategiske og taktiske niveau. Beredskabschefen er central figur i Nordfyns Kommunes samlede civile beredskab, men ikke direkte medlem af sundhedsberedskabets ledelse. Den ledende sygeplejerske, leder af aktivitet og træning samt områdeleder for frit-valg er ansvarlige for den daglige opgaveløsning på det operationelle plan og de opgaver i sundhedsberedskabet, som de bliver bedt om at løse. Alle ansatte med sundhedsfaglig baggrund har pligt til at give møde, hvis/når det overhovedet er dem muligt, når sundhedsberedskabet er alarmeret. Den røde telefon Kommunens beredskabstelefon ( den røde telefon, mobil ) er omdrejningspunktet for sundhedsberedskabsplanen. Telefonen er alarmcentralens, AMK s, vagtlægecentralens og det civile beredskabs vej til kontakt til kommunen i en alarmsituation. Telefonen er bemandet døgnet rundt, idet den befinder sig hos sygeplejerskerne i Søndersø, hvorfra døgnberedskabet i hjemmeplejen udgår. Den røde telefon må ikke bruges til andet end som beredskabstelefon. Der udarbejdes instruks for medbringen, opladning og afprøvning af telefonen, ligesom der foreligger klar instruks for, hvad dén sygeplejerske, der tager telefonen, skal gøre. 10

12 5.2. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus Sundhedsberedskabet alarmeres via AMK. Indsatsen er varslet, men forberedelsen af indsatsen er kompleks og tiden vil normalt være/føles at være knap. Region Syddanmark skønner, at Nordfyns Kommunes andel af førudskrevne i en katastrofesituation næppe vil overstige 10 patienter. Bilag 3 viser, hvor mange førudskrevne, der kan rummes ekstraordinært på det enkelte plejecenter, idet der er tænkt på fællesarealer, træningsfaciliteter og mødelokaler, hvor patienter kan modtages uden at fortrænge de faste beboere fra deres hjem. Vi har valgt at medtage skønnet over alle muligheder for ekstraordinær indkvartering af plejekrævende patienter/borgere, idet vi medtænker den situation, som ingen har imødeset, eller hvor et helt plejecenter må evakueres og beboerne herfra genhuses lokalt. I forbindelse med ekstraordinær udskrivelse opdeler sygehusene patienterne i 3 grupper: 1. Patienter, der kan udskrives til eget hjem med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler, men uden hjemmepleje. 2. Patienter, der kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje/hjemmesygepleje. 3. Patienter, der kan udskrives til plejeinstitution. Kommunen er udover at modtage ekstraordinært udskrevne pligtig til at medvirke til at så få som muligt indlægges, mens sygehusberedskabets indsats foregår. Vi må endvidere være forberedt på at der vil være borgere hvis behandling udskydes og som i givet fald kan have brug for en mere intensiv indsats end planlagt. Disse borgere vil evt. få behov for midlertidigt ophold på en plejeinstitution i kommunen. I daglig praksis har kommunen ikke lager af lægemidler på sygeplejedepoterne, hvorfor samarbejdet med apotekerne skal beskrives snarest. Vi har et mindre depot af forbindsstoffer og sygeplejeartikler, men vi skal snarest have beskrevet grænsedragningen mellem det civile beredskabs ydeevne og forpligelse. Evt. behov for særlige aftaler med Kirudan (forbindsstoffer m.v.) og Zealand Care (plejesenge og hjælpemidler) om levering af større mængder utensilier med kort varsel, skal ligeledes være på plads. Planlægningen for modtagelse af ekstraordinært udskrevne er beskrevet i action card Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser. CBRN-hændelser (= hændelser forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale) i sundhedsvæsenet er den del af sundhedsberedskabet, der skal kunne begrænse og afhjælpe hændelser med kemikalier, biologiske agentia, radiologisk og nukleart materiale. Det vil altid være AMK, der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRN-hændelser. Sådanne hændelser kan forekomme ved større ulykker, naturlige epedimier, eller være pludseligt opståede uforklarlige sygdomsudbrud og/eller terrorangreb. Der kan være tale om situationer, hvor der er et konkret skadested, eller ved terror, et gerningssted og situationer, hvor der ikke er noget skadested/gerningssted. Se Action Card 5.3. Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Desuden er der en vis sandsynlighed for, at de praktiserende læger og evt. hjemmesygeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRN-disponering. Der skal opsættes skilte med adgang forbudt ved indgangsdøre til administrationsbygninger og plejecentre, såfremt selvhenvendere ville udgøre en trussel mod ansatte og beboere i en given situation. 11

13 Kommunens ansatte skal forholde sig i ro og borte fra skadesstedet, indtil der formelt rettes henvendelse til beredskabstelefonen fra AMK, eller det civile beredskab med besked om, hvad vi skal gøre. Der er ikke udarbejdet action card for CBRN-hændelser, idet action card 5.1. suppleret med de konkrete anvisninger, der gives i den givne situation, formentlig er dækkende. Derudover er jævnlig obligatorisk undervisning i håndhygiejne suppleret med daglig kollegial agtpågivenhed et vigtigt instrument i den forebyggende indsats. Arbejdsgruppen bemærker, at der i kommunen findes flere virksomheder, som i en uheldig situation kan give anledning til en CBRN-hændelse, hvorfor sundhedsberedskabet når den overordnede beredskabsplan foreligger bør opdateres Pandemisk influenza og noro-virus Alarmering af sundhedsberedskabet sker fra AMK. Planlægningen af sundhedsberedskabet på CBRN-området omfatter planlægning af sundhedsberedskabets håndtering af udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme. Sundhedsstyrelsen har specifikt udsendt vejledning vedrørende pandemisk influenza. Engelske skøn omsat til danske forhold indebærer for Nordfyns kommune, at der i de to uger, hvor influenzaen er på sit højeste ca. vil være knap 310 kontakter til de praktiserende læger på Nordfyn (1.000 pr borgere). Den særlige udfordring for sundhedsafdelingen og ældreafdelingen, er at personalet i denne periode også i et eller andet omfang vil være syge det er dog en situation, vi kender og er vant til at håndtere. I den mindre målestok har vi 2006 haft et mere generelt udbrud af noro-virus på et af vore plejecentre og vi støder med jævne mellemrum på borgere, som vi er, eller har, været i kontakt med og som viser sig at være inficeret. I det omfang, vi er uvidende, kan vi som plejepersonale meget let komme til at starte en epidemi. Arbejdsgruppen har derfor fundet det relevant at beskrive forholdsregler vedrørende hygiejne, desinfektion, rengøring og affald i action card 5.4. Arbejdsgruppen bemærker i øvrigt, at i fald regionen i forbindelse med en CBRN-hændelse, eller i fald en større epidemi internt i kommunen, tilsiger samling af de inficerede borgere så ville Fredensbo plejecenter i Særslev være en mulighed for at indrette en akut karantænefacilitet. Der henvises i øvrigt til bilag 31.5 i Bilag til håndbog om sundhedsberedskabsplanlægning, der indeholder Vejledning til kommunernes sundhedspersonale om håndtering af pandemisk influenza. Se action card Det kriseterapeutiske beredskab Det er en del af regionens forpligtelse at stille et kriseterapeutisk beredskab til rådighed for mennesker, der har været udsat for en voldsom hændelse. Reaktionerne kan vare i timer, dage eller uger, men uden støtte kan de hos nogle mennesker vare længere, bryde ud efter kortere eller længere tid og i værste fald blive invaliderende og livstruende. 12

14 Hjælpen kan bestå i omsorg, støtte, aflastning eller egentlig professionel intervention eller sågar terapi. Nedenfor gengives tekst fra Håndbog for sundhedsberedskabsplanlægning ud fra den betragtning, at uanset om sundhedsberedskabet er alarmeret eller ej, kan kommunens sundhedspersonale komme i situationer, hvor brandvæsen, politi eller andre myndigheder er i aktion i kommunen i forbindelse med ulykker. Der er en forventning om, at vi hjælper, hvor vi kan. Indsatslederen afgør om der er behov for hjælp udover det, der allerede er sat i værk. Omsorg består blandt andet i at hjælpe den berørte væk fra skadestedet og placere vedkommende i et sikkert, roligt område samt tilbyde tæppe, mad og drikke. Støtte ydes ved venligt og tålmodigt at lytte til den berørte, der ofte har brug for at gentage hændelsesforløbet mange gange. Hjælperen skal ikke være belærende, omklamrende, bebrejdende, bagatelliserende eller give urealistiske løfter, men lytte og indgive håb, samt løbende give korte beskeder om, hvad der faktuelt er sket, ex. huset er brændt og ambulancen er på vej. Aflastning ydes ved at give praktisk hjælp til den berørte f.eks. ved at hjælpe vedkommende med at komme hjem. Der kan være behov for at kontakte et familiemedlem eller en ven, som kan hjælpe den berørte hjem og efterfølgende aflaste denne ved at bistå med praktiske gøremål i hjemmet. Pårørende og/eller venner anbefales, alt efter behovet hos den berørte, at fortsætte krisestøtten i hjemmet. Det kan være hensigtsmæssigt at udlevere skriftligt informationsmateriale om forventelige reaktioner, eksempelvis søvnløshed og mareridt samt om hvilke reaktioner, der bør medføre henvendelse til egen læge, eller til regionens krisestøtte, f.eks. en psykiatrisk skadestue Brand i bymæssig bebyggelse Brandvæsenet alarmeres og tager stilling til, om kommunens sundhedsberedskab skal inddrages. Det sidste eksempel på en større brand i kommunen var 2007, da Købmandsgården i Bogense brændte. Sundheds- og ældreafdelingen blev ikke involveret dengang. Men vi har i alle 3 købstæder gamle kvarterer, hvor husene er sammenbygget, eller ligger meget tæt, og hvor en ukontrollabel brand ville kunne involvere rigtig mange mennesker. Brandvæsenet er den primære aktør ved brande store såvel som små. Ved større brande kan sundhedsberedskabet alarmeres, f.eks. om hjælp i ledelsen af sundhedsberedskabetet, til førstehjælp eller med henblik på at finde husly til evakuerede/genhusning. Det sidste vil som regel være en opgave for de sociale myndigheder i kommunen Brand på plejecenter Branden vil typisk opdages af det tjenstgørende personale, der alarmerer brandvæsenet. Brand på et af vore 7 ældre-centre/leve-bo-miljøer er et muligt scenarium. I og med at disse enheder er beboet af hjælpeløse, eller delvist hjælpeløse mennesker, må beredskabet være i orden, da vi har ansvaret for at disse mennesker ikke kommer til skade eller mister livet. Hvert enkelt plejecenter og ældrevenlige boliger grupperet omkring ældrecentre, skal have en skriftlig evakueringsplan samt plan for alarmering af eksterne og interne aktører. Normalt vil en brand ikke aktivere sundhedsberedskabet udover det personale, som er i vagt/ansat på plejecentret. Det er derfor nærmeste leder eller hvis denne ikke kan træffes den ansvarshavende sygeplejerske, der sammen med brandvæsen og evt. politi - leder indsatsen i den akutte situation. 13

15 Efterfølgende kan sundhedsberedskabet blive involveret m.h.p. genhusning af beboere fra den ramte institution. Dette vil normalt ske på andre institutioner i kommunen. Sundhedsberedskabsledelsen træffer beslutningen. Den vigtigste indsats for sundhedsberedskabet i forebyggende øjemed, er at sørge for, at personalet jævnligt deltager i brandøvelser/undervisning i, hvordan en brand håndteres. Se action card Voldsomt snefald/isslag. Voldsomme vejrlig er i dagens Danmark en varslet hændelse i det omfang, der er nogen, der lytter til de hyppige underretninger i pressen om vejret. Den ledende sygeplejerske, områdeleder for frit-valg samt myndighedsafdelingen, er tilmeldt beredskabsstyrelsens SMS-tjeneste, som advarer med besked om, hvor og hvornår samt hvorfor en ekstraordinær indsats kan være påkrævet. I Danmark drejer det sig som regel kun om en enkelt nat/et enkelt døgn, inden de offentlige veje er farbare igen. Arbejdsgruppen kan huske en enkelt uge 8 for ca. 10 år siden, hvor det tog længere tid. Hidtil har voldsomt snefald været håndteret af den enkelte leder i samarbejde med personalet og kommunens vejvæsen, hvor vagthavendes telefonnumre hvert år meldes ud, når vinteren nærmer sig. Fodtøj indgår ikke i kommunens uniforms-pakke, men den enkelte medarbejder bør tilrådes at medbringe gode støvler og evt. ekstra varmt tøj i bilen i vintermånederne, når det er frost. Det er ekstra vigtigt, at bilen er fyldt op med diesel ved vagtens start, og der er selvsagt vinterdæk på bilen. Kommunen kan derudover bidrage med, at der findes et varmt tæppe, en skovl og sække til at lægge under et fastkørt hjul i bilerne. Så vidt personalet. Vi har dog borgere, der bor langt fra offentlig vej, og som ikke har andet håb, end at der er en behjertet nabo med en traktor, der vil rydde privatvejen, eller at vente på, at tøvejr sætter ind og smelter sneen. Og vi har borgere, for hvem det vil være fatalt at undvære hjælp blot et enkelt døgn, eller endda få timer. Action card 5.8. omhandler disse borgere 5.9. Orkan/stormflod Voldsomme vejrlig er i dagens Danmark en varslet hændelse i det omfang, der er nogen, der lytter til de hyppige underretninger i pressen om vejret. Således også orkan og stormflod. Den ledende sygeplejerske, områdeleder for frit-valg samt myndighedsafdelingen, er tilmeldt beredskabsstyrelsens SMS-tjeneste, som advarer med besked om, hvor og hvornår samt hvorfor en ekstraordinær indsats kan være påkrævet. Ved stormen i 1999 kunne meteorologerne helt fra morgenstunden sige ret præcist, at der kom en storm, at den ville blive med stor styrke, hvornår den kom samt hvornår den løjede af. Nordfyns Kommune har lange kyststrækninger med mange sommerhuse, som kan være udsatte over for stormflod. Desuden er der havnen i Bogense, hvor en stormflod også kan føre til voldsomme hændelser og tilskadekomst. Handlemuligheder og pligter vil være som under snestorm, d.v.s. overvej om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan klare at komme væk fra faren, 14

16 og/eller fordi de vil være i risiko, hvis personalet forhindres i at gennemføre sædvanlig pleje, omsorg og praktisk bistand. Er der tale om sommerhusgæster vil første trin i nødplanen være at opfordre dem til at tage hjem. Ved en større stormflod eller oversvømmelse vil politi, falck og det lokale beredskab være på stedet og sundhedsberedskabet alarmeres formentlig først i det øjeblik, der er behov for hjælp til førstehjælp, kriseterapeutisk indsats eller midlertidigt ophold for evakuerede. Se action card Strømsvigt på plejecenter eller i eget hjem Strømsvigt sker jævnligt, herunder også strømsvigt på ældrecentre, og i boligområder, hvor borgere afhængig af medicinsk, strømforbrugende udstyr har ophold. Normalt er strømsvigt kortvarige, men det er dog vigtigt, at sundhedsberedskabet gør sig overvejelser om, hvordan situationen gribes an. På det enkelte plejecenter, skal det beskrives om der findes nødgeneratorer, og hvordan de i givet fald startes. Ligeså skal det for hver enkelt borger, der betjener sig af elektrisk, medicinsk udstyr være beskrevet, om, og i givet fald hvor længe, apparatet kan køre på nødstrøm. Der bør være en batteridrevent transistor på plejecentrene, så det er muligt at modtage offentlig information under et længerevarende strømsvigt. Et strømsvigt vil have konsekvenser for Elektrisk medicinsk udstyr, f.eks. respiratorer, dialyseapparater, trykaflastende madrasser Elevatorer og lifte Lys TV, radioer og computere Kaffe/te og evt. madforsyning Se action card Hedebølge Den danske meteorologiske definition på en hedebølge er, når gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28ºC. Varmt vejr og hedebølge kan give ubehag, og i værste fald hedeslag. Hedeslag kan komme langsomt. For nogle er det svært at opdage i tide, at de er ved at nå en kritisk overophedning. Hedeslag er en livsfarlig tilstand. Mange af de borgere, som kommunens sundhedspersonale er i kontakt med, er udsatte: Særligt udsatte er borgere over 65 år. Borgere med en kronisk sygdom, der gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. Borgere, der bruger medicin, der gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. Borgere, der bruger medicin, der ikke tåler temperaturer over 25ºC. Borgere, der vælger at drikke alkohol i varmen. Borgere, der har en kronisk sygdom, hvor luftforurening og høje lufttemperaturer kan forværre deres symptomer. 15

17 Hvis der er temperaturer højere end sædvanligt både dag og nat, er det særligt kritisk, fordi det kan være vanskeligt at blive kølet ned om natten. Luftfugtigheden har en betydning for, hvor belastende varmen er. Jo højere luftfugtigheden er i kombination med høje lufttemperaturer, jo sværere bliver det for kroppen at komme af med varmen. Borgere, der under normale temperaturforhold klarer sig selv, kan også have brug for ekstra opmærksomhed samt omsorg i varmt vejr og hedebølge. Det er f.eks. ældre, der bor alene, demente eller psykisk ustabile personer. Symptomer som uklarhed, konfusion, dehydrering og svag puls, er faresignaler. Se action card Stort færdselsuheld Politi, Falck og evt. det lokale beredskab vil være på stedet, og sundhedsberedskabet alarmeres først, hvor der måtte opstå behov for assistance til førstehjælp, omsorg til kriseramte, eller midlertidigt ophold til tilskadekomne/evakuerede. Procedurerne følger således de afsnit i beredskabsplanen, der beskriver disse indsatser. 16

18 6. Samarbejdsparter regionalt Politimesteren (Fyns Politi) Politiets fredsmæssige beredskabsplan omhandler politiets ansvarsområde, og har været et udgangspunkt for kommunens beredskabsplan. Politiet og AMK koordinerer den samlede indsats ved større skader. Region Syddanmark Regionen varetager den primære planlægning af sygehusberedskabet. Som et af de vigtigste områder kan nævnes sundhedsberedskabet inden for den primære sundhedstjeneste, som omfatter alt sundhedspersonale uden for sygehusene. Her er det forudsat, at Region Syddanmark varetager den overordnede planlægning, og kommuner, og herunder Nordfyns Kommune navnlig, skal planlægge for, hvordan patienter, der ekstraordinært udskrives fra sygehusene, kan blive passet af det sundhedspersonale, som kommunen har til rådighed. Atomberedskabet Varsling af befolkningen sker ved anvendelse af sirenesignalet, der betyder Vigtig meddelelse", gå inden døre og lyt til Danmarks Radio. Signalet afgives med beredskabsstyrelsens sirener i de(t) truede område(r). 17

19 7. Uddannelse af personalet i sundhedsberedskabet Én af hovedkonklusionerne i den nationale Sårbarhedsudredning fra 2004 er, at øvelsesvirksomheden indenfor sundhedsvæsnet bør intensiveres og kvalificeres, og at sundhedsberedskabet i højere grad skal betragtes, som en integreret del af sundhedsvæsenets virke. Det fremgår også, at den primære sundhedstjeneste, så vidt muligt, bør inddrages i øvelsesaktiviteten. Det anbefales således, at der i højere grad finder systematisk øvelsesaktivitet sted på tværs af sektorerne, herunder øvelser, som omfatter større og/eller flere samtidige hændelser. Uddannelse og øvelser, er samtidig et vigtigt led i kvalitetssikring og evaluering/kvalitetsforbedring af Nordfyns Kommunes sundhedsberedskab. Uddannelse 1. Kursus i førstehjælp udbydes jævnligt for kommunens ansatte, herunder de ansatte i kommunens sundheds- og ældreafdeling. Målet er, at alle ansatte i sundhedsberedskabet skal have opdateret, udvidet kursus i førstehjælp. 2. Undervisning i håndhygiejne/hygiejne udbydes jævnligt til alle ansatte i kommunens sundheds- og ældreafdeling. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. 3. Brandøvelser afholdes jævnligt, og mindst 1 gang hvert andet år, på kommunens plejecentre. Sygeplejersker, der i en given situation kan komme til at optræde som ansvarshavende. inviteres til at deltage. Målet er, at alle ansatte på plejecentre samt de ansvarshavende sygeplejersker, er fortrolige med de korrekte handlinger under en brand. 4. Kursus i kriseterapeutisk beredskab afholdes af regionen. Nøglepersoner specielt blandt udekørende personale får tilbuddet. Afventer region Syddanmarks beredskabsplan. 5. Grundkursus i sundhedsberedskab for alt personale i den primære sektor. Kurset er beskrevet som lokalt og kan evt. udbydes i samarbejde med nabokommuner. Afventer region Syddanmarks beredskabsplan. 6. Grundkursus i sundhedsberedskab for praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale. Lokalt evt. i samarbejde med nabokommuner. Afventer region Syddanmarks beredskabsplan. Øvelser Planlægningen af øvelsesaktivitet anbefales at være langsigtet, evt. gældende for en 5-årig periode, og skal koordineres med planerne for uddannelse af de øvrige personalegrupper, der indgår i det samlede sundhedsberedskab. En øvelse kan vare få timer, eller strække sig over længere tid, og kan tage mange forskellige former. Som eksempel nævnes (Håndbog i sundhedsberedskab) papirøvelser, kommunikationsøvelser, stabsøvelser, planspiløvelser og fuldskalaøvelser. Regionale øvelser (med kommunal deltagelse): 1. Tværsektorielle øvelser: Fuldskalaøvelser (f.eks. skadestedsøvelser, som fortsætter på sygehus), simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning), seminarer, workshops, planspil (f.eks. regionale samarbejdsøvelser). Kommunale øvelser: 1. Sektorøvelser: Alarmeringsøvelser, kommunikationsøvelser, planspil/dilemmaøvelser, simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning). 2. Tværsektorielle øvelser: Alarmeringsøvelser, kommunikationsøvelser, simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning) planspil, seminarer, workshops (f.eks. regionale samarbejdsøvelser) og fuldskalaøvelser (f.eks. skadestedsøvelser). 18

20 En øvelse bør altid følges op af en evaluering. Evalueringen holdes op mod de mål og delmål, der er sat for øvelsen. Erfaringerne kan både bruges til at planlægge fremtidige øvelser og i forhold til kvalitetssikring af eksisterende (sundheds)beredskabsplaner. 8. Implementeringsplan Behandling i social- og sundhedsudvalget. Oktober 2008 Høring i nabokommuner, region, sundhedsstyrelsen og lægemiddelstyrelsen. Kommunen afgiver høringssvar på modtagede sundhedsberedskabsplaner (svarfrist 30. oktober) November 2008 Møde i arbejdsgruppe og styregruppe. Høring i Område-MED-udvalg socialog sundhed samt sundheds- MEDudvalg og sikkerhedsorganisation. December 2008 Behandling i social- og sundhedsudvalget. Januar 2009 Behandling i kommunalbestyrelsen. Beredskabstelefon tages i brug. Februar 2009 Sendes til samtlige funktionsledere i kommunen Sundhedsberedskabsplanen implementeres i den overordnede beredskabsplan, når denne foreligger. RK,

21 Organisation og Telefontavle Sundhedsberedskabsledelsen Social og arbejdsmarkedschef Ulla Andersen Sundhedschef Flemming Lassen Myndighedschef Bjarne Rasmussen Navn Adresse Telefon privat/ arbejde/ mobil Social- og arbejdsmarkedschef Ulla Andersen Sundhedschef Flemming Lassen Ældrechef Lis Kjelstrup-Hansen Ældrechef Lis Kjelstrup- Mosevangen 2, 5270 Odense N Lunde Bygade 153, 5450 Otterup Myndighedschef Bjarne Rasmussen Xxxx xxxx Funktionsledere Ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg Indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet Temmeshave 5, 5560 Årup Leder af træning Marina Lem Områdeleder Elin Dalsgaard Møllegyde n 103, Hårslev, 5471 Søndersø Opgaver Leder af sundhedsberedskab et. Holder det politiske system underrettet Indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet Indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet Leder for sygeplejersker Leder for fysioterapeuter og ergoterapeuter Leder for udekørende sosu-personale Antal minutter fra Søndersø ca Beredskabschef Johnny Lagoni døgntelefon

22 Bilag 2 Telefontavle Sygeplejersker, sundhedsplejersker og træningspersnale Sygeplejersker ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg tlf Bogense-gruppen tlf Otterup-gruppen tlf Søndersø-gruppen tlf Aftensygeplejerske Øst tlf Aftensygeplejerske Vest tlf Natsygeplejerske tlf Sundhedsplejersker tlf. leder Gunner Andersen tlf Træning (fysioterapeuter og ergoterapeuter) tlf. leder Marina Lem tlf Telefontavle Udekørende grupper Gruppens navn Gruppeleder privat tlf./mobil Otterup Nord Bente Henriksen Otterup Syd Käte Sindholm Fredensbo Jeanette Ringnér Morud-Veflinge Marianne Gram H Søndersø Sonja Rasmussen Bogense Øst Heidi Kirkegaard Bogense Vest Helle Nielsen Telefon kontor Vagt-mobil xx Telefonnumre plejecentre se bilag 3 21

23 Bilag 3 Oversigt over plejecentre Kapacitet og materiel. Institutionens navn og adresse Solgården, Skovvej 1, 5400 Bogense Søbo, Rolighedsvej 16, 5400 Bogense Kærgården, Ved Kæret 2, 5450 Otterup Bryggergården, Bryggerivej 20, 5450 Otterup Vesterbo Plejecenter, Vesterbænget 21, 5471 Søndersø Fredensbocentret, Vestergade 59, 5471 Søndersø Gambo, Farsbøllevej 18, 5471 Søndersø Kapacitet Personale i vagt Tlf. + mobiler 43 beboere, heraf 17 hverdag, 10 Tlf week-end, 7 aften, 8750 aflastningspladser 2 nat 30 beboere 10 hverdag, 8 week-end, 6 aften, 2 nat 8 huse á 10 beboere, heraf 2 skærmede enheder 26 beboere + 6 aflastningspladser + 4 overfor. 2 x x beboere 4 aflastningspladser samt dagcenter 10 beboere, tilknyttet 12 beskyttede boliger 26 hverdag, 18 week-end, 18/16 aften, heraf som oftest x sosuassistent, nat 4 sosuhjælpere/ufaglærte 9 hverdag, 8 week-end, 6 aften, 2 nat 16 hverdag, 11 week-end, 10 i vagt aften, 3 nat Bemærkninger Storkøkken Træningslokale i nærheden af vagtstue Hus A-B-C- D /8567, Hus E-F-G- H /8583 Kan modtage på fællesarealer 4 på gange 12 på gange + 10 i indgansparti 18 i hus A, B, C, D, E, F, H + 10 i gl. adm.bygning + 10 i ny adm.bygning Storkøkken 12 + xx i aktivitet/træning Træningslokal væk fra vagtstue 2 aften, 1 nat Gode faciliteter udover beboer-stuer, velegnet til karantæne ell. midlertidigt ophold for evakuerede. Ville skulle bemandes. 3 hverdag, 2 week-end, 2 aften, 1 nat ingen i boenheder, i træning/adm. bygning Max. 20 på selve centret (4 stuer + fællesarealer) 22

24 Action card 5.1. Generel plan for alarmering. 1. Ved alarmen sikrer sygeplejersken sig viden om hvad, hvor, hvor mange, hvornår. Beredskabsmapper findes på sygeplejerskernes kontorer samt på Søndersø Rådhus. Mapperne skal indeholde relevante (opdaterede) telefonnumre på ledelsen samt på alle funktionsledere i Sundhedsafdelingen og på ældreområdet. 2. I dagtiden gives besked til myndighedsafdelingen, der kontakter ledergruppen (bilag 1). Udenfor dagarbejdstid ringes til ledelsen privat (telefonnumre er indkodet i beredskabstelefonen). Evt. træffes aftale med den første leder, der opnås kontakt med, at vedkommende ringer videre til øvrige. Husk præcis besked om hvad, hvor, hvor mange, hvornår samt aftale om mødested. 3. Hvis det drejer sig om en varslet hændelse mødes ledergruppen på Søndersø Rådhus snarest efter opkaldet. Hvis det drejer sig om en uvarslet hændelse mødes ledergruppen på det sted, der er udpeget som epicentrum for sundhedsberedskabets indsats. 4. Den /de ledere, der først ankommer til det aftalte mødested tager stilling til hvem og hvor mange, der skal bruges i nødberedskabet, og giver besked til de respektive ledere eller tjenstgørende personale, om at sætte det nødvendige i værk for at få mandskabet kaldt ind. Det er den enkelte leders ansvar at se til at telefon-lister er synligt tilstede og opdateret. 5. Ved uvarslede hændelser kontakter den sygeplejerske, der modtog alarmen øvrige tjenstgørende sygeplejersker og foranlediger at daglige opgaver i den pågældende vagt prioriteres samt at der om muligt gives besked til de borgere, som ikke vil modtage det ventede besøg. Straks derpå begiver alt frigjort personale sig til sundhedsberedskabets epicentrum, eller til Søndersø Rådhus, for at modtage nærmere instruks fra ledergruppen. 6. Når ledelsen er samlet skal den røde telefon overgives til dem. 7. Ved varslede hændelser, er det Myndighedsafdelingens opgave forud at give besked til borgerne om, at sundhedsberedskabet er alarmeret, og at sædvanlig kommunal service ændres som følge deraf, d.v.s. kun de allermest påtrængende opgaver vil blive løst. 8. Det normale beredskab til de daglige opgaver er normalt en bemanding svarende til weekend-bemanding, mens resten af de fremmødte umiddelbart kan overgå til sundhedsberedskabet. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at tilkalde personale, som normalt ikke skulle være på arbejde den pågældende dag/de pågældende dage. 9. Sundhedschefen og ældrechefen leder arbejdet i sundhedsberedskabet, mens funktionslederne tager sig af den daglige opgavevaretagelse hos de borgere, som fortsat betjenes samt er ansvarlige for at ingen lider overlast ved den prioritering, der er foretaget. Desuden løser funktionslederne de opgaver, som de i øvrigt bliver sat til af ledelsen 10. Arbejdet omkring de vitale og ekstraordinære opgaver koordineres af ledelsen 11. Personalet fordeles i mindre grupper under ledelse af en sygeplejerske eller en anden med en sundhedsfaglig uddannelse. Disse teams arbejder med reference til ledelsen i sundhedsberedskabet og følger de anvisninger, som gives af indsatslederne i det civile beredskab. 23

25 Action card 5.2 Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuse 1. Processen forudsættes at være varslet med kortere eller længere frist, hvorfor planlægning som udgangspunkt sker i dagtiden. 2. Alarmering sker via beredskabstelefonen, hvis indehaver straks giver besked til ledlesne af sundhedsberedskabet bestående af sundhedschef, ældrechef og myndighedschefen. 3. Ledelsen af sundhedsberedskabet aktiverer de respektive funktionsledere, som måtte blive berørt og beder dem holde sig i beredskab. 4. Myndighedsafdelingen træffer aftale med sygehuset om udskrivningsprocedure, herunder forventet antal patienter, disses identitet, tilstand, epikrise, medicinsk udstyr (tilstræbe at der medgives medicin til mindst 48 timer) m.v. 5. Myndighedsafdelingen kontakter det civile beredskab, apotekerne, Zealand Care og Kirudan m.v. med henblik på at sikre tilstrækkelige leverancer af senge, forbindsmaterialer og medicin. 6. Myndighedsafdelingen kan evt. bede om forstærkning fra sygeplejersker eller træningspersonale til disse opgaver. 7. Ledelsen af sundhedsberedskabet træffer beslutning om, hvorledes patienterne fordeles på de respektive plejecentre og giver besked til hjemmepleje og sygepleje om de borgere, som udskrives til eget hjem. 8. Ledelsen af sundhedsberedskabet kontakter praksiskoordinator med henblik på at aktivere de praktiserende lægers beredskab. 9. Personalekapacitet (hvem skal være hvor og hvornår) tilrettelægges af de respektive gruppeledere og af ledende sygeplejerske, så snart antallet af patienter og disses kategori er kendt. 10. Såfremt der udskrives patienter til plejecentre stationeres et passende antal sygeplejersker på stedet med det formål at medvirke til at modtage patienterne, og sammen med den stedlige leder/personale/egen læge lægge plan for pleje og behandling. 11. Plan for bistand til patienter udskrevet til eget hjem lægges straks ved ankomsten til hjemmet, på baggrund af den medfølgende epikrise. Egen læge orienteres. 12. Plan for pleje af de udskrevne til eget hjem lægges af sygeplejerskerne i området i samarbejde med praktiserende læger og hjemmeplejen, på baggrund af den medfølgende epikrise/plejeplan. 13. Plan for pleje og behandling af patienter udskrevet til plejecentre, lægges af de respektive ledere i samarbejde med sygeplejerske og egen læge. 24

26 Action card 5.3 CBRN-hændelser CBRN-hændelser (= hændelser forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale) i sundhedsvæsenet er den del af sundhedsberedskabet, der skal kunne begrænse og afhjælpe hændelser med kemikalier, biologiske agentia, radiologisk og nukleart materiale. Det vil altid være AMK, der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRN-hændelser. Beredskabet vil typisk afspærre det område, som er inficeret ved en CBNR-hændelse. Der opsættes telte til afrensning af de mennesker, som er ramt. Det, vi skal tænke på: 1. Sæt skiltning ved indgange til kontorer og plejecentre, så inficerede ikke går ind, men vejledes til at gå til beredskabets hjælp. 2. Er der borgere i det afspærrede område, som beredskabet skal have særlig opmærksomhed på, fordi de er afhængige af andres hjælp for at klare sig. 3. Vi skal holde os væk og passe vore sædvanlige arbejde, indtil vi får besked på andet af AMK eller beredskabet. 25

27 Action card 5.4. Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje. De borgere, som er smittet, skal være isoleret på deres stue/i deres hjem i 2 døgn efter det sidste symptom. De personaler, som er smittet, skal blive hjemme i 2 døgn efter sidste symptom. Personalet deler sig i 2 hold. Det ene hold plejer ikke-smittede borgere og gør rent i rene hjem, mens det andet plejer de smittede borgere og gør rent i inficerede hjem. Personalet, som yder service overfor smittede borgere og i inficerede hjem, skal anvende overtrækskitler og mundbind på stuerne og i hjemmene. Kitlerne må bruges flere gange, og skal hænge på stuen/i hjemmet. Mundbindet er engangs. Lad være med at arbejde på kryds og tværs af rene og inficerede stuer/hjem. Hold en meget grundig håndhygiejne: Grundig vask med vand og sæbe helt op til albuerne, og herefter afslut med håndsprit af hænder og arme. Vasketøj: Vask af inficeret tøj og linned på normal vis kør derefter en tom maskine ved 90 grader, inden der evt. vaskes ikke inficeret tøj i den samme maskine. Kom ikke for meget tøj i maskinen ad gangen. Til aftørring af dørhåndtag og telefoner samt hvis der kommer f.eks.afføring og opkast på gulve eller lignende, anvendes et specielt desinfektionsmiddel: Virkons. Midlet er blandet det er lyserødt og kan holde sig i 8 dage, eller indtil farven er gået af det. Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epedimier. 1.Håndhygiejne Er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje. Anvend et ethanolbaseret hånddesinfektionsmiddel tilsat glycerol. Såfremt hænderne er våde, og/eller synligt forurenede, foretages der håndvask forud for hånddesinfektion. Udfør håndhygiejne før og efter patientkontakt før rene opgaver efter urene opgaver efter brug af handsker (og andre værnemidler) Smykker og fingerringe er bandlyst! 2. Rengøring og desinfektion Er vigtige elementer til at begrænse smittespredning Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg producentens anbefalinger hvad angår koncentration, virkningstid og forholdsregler i øvrigt Tør straks spild af blod, sekret, ekskret og pus op, så al synlig forurening fjernes; brug handsker. Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod eller andre vævsvædsker. Rengøringspersonale anvender samme værnemidler som plejepersonale. Rengøring foretages jf. ovenstående. Kontaktpunkter, f.eks. sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, klokkesnor/alarmer, foruden gulve og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet rengøringsmiddel. 26

28 3. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter Δ Stikkende og skærende affald Δ Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæsker, som vil dryppe ved sammenpresning. 4. Tøj og linned Tøj og linned håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Snavsetøj håndteres så lidt som muligt Tøj, der er stærkt forurenet med f.eks. sekreter eller ekskrementer, lægges i en smeltepose inden de sendes til vaskeriet eller vaskes i borgerens egen vaskemaskine. Af hensyn til den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende, at der er fri for skarpe og spidse genstande. Dette af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed. Anvend almindeligt anvendte sæber, og følg producentens anbefaling for dosering af sæbe i forhold til det lokale vands hårdhed. 5. Bestik og service Håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Anvend almindeligt bestik og service. Varmedesinficer bestik og service i opvaskemaskine, eller returnér det til centralkøkkenet efter aftale. Bortskaf madaffald med dagrenovation. 6. Udstyr Udstyr håndteres jf. de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Vask straks i opvaskemaskine eller dekontaminator, sædvanligvis uden forudgående afskylning eller desinfektion. Anvend, så vidt muligt, varmedesinfektion i opvaskemaskine. Anvend et egnet kemisk desinfektionsmiddel, hvis varmedesinfektion ikke er mulig. Vigtigste forebyggelse er jævnlige obligatorisk undervisning i håndhygiejne og daglig, kollegial feed back. 27

29 Action card 5.7. Brandinstruks plejecenter. VED BRAND: 1. Alarmér brandvæsnet ved tryk på alarmen tryk brandalarm, hvis anlægget ikke allerede er gået i alarm. Såfremt der ringes 112 husk da at opgive nøjagtig adresse og mest hensigtsmæssige indkørsel til stedet. 2. Forsøg straks at få eventuelle beboere m.fl. ud af rummet hvor det brænder. Hvis det ikke er muligt: Begræns branden ved at lukke vinduer og døre. 3. Evakuer truede beboere til: 4. Såfremt forsøg på selv at slukke ilden må opgives, lukkes døre og vinduer til det brændende rum. Beboerne evakueres om nødvendigt (og muligt) ud i det fri eller til nærmeste hus. 5. Sørg for, at brandvæsenet ved ankomsten straks underrettes om evt. personer, der ikke er kommet i sikkerhed samt om hvor det brænder og om brandens omfang. 6. Undgå panik optræd myndigt og sørg for, at beboerne beroliges. Spørgsmålet om, hvorvidt nærmeste leder skal kontaktes midt om natten, hvis situationen i øvrigt er bragt under kontrol, er op til den enkelte leder det enkelte sted. Normalt bør lederen eller den ansvarshavende sygeplejerske tilkaldes m.h.p. debriefing af de involverede personale, kriseforebyggelse, og/eller behandling. Lederen, eller dennes stedfortræder, bør altid komme til stede straks ved næste dags begyndelse m.h.p. orientering af Sundhedsberedskabsledelsen, pårørende til beboerne, pressekontakt samt evt. stillingtagen til genhusning af beboerne m.v. Vigtigste forebyggelse af, at en brand-ulykke bliver til en brand-katastrofe, er at personalet jævnligt gennemgår brandøvelser og undervisning i hensigtsmæssig adfærd ved brand. 28

30 Action card 5.8. Voldsomt snefald/isslag Ved varsel om voldsomt snefald gennemgår gruppelederen borgerne i området og overvejer: 1. Borgere, som vil kunne klare sig uden besøg i den tid vejen bliver ufarbar disse underrettes om muligheden, for at de ikke får besøg. 2. Borgere, som vil kunne klare sig ved naboers eller andres hjælp det sikres, at denne potentielle hjælp er til rådighed og borgeren/personalet underrettes. 3. Borgere, som ikke vil kunne klare sig uden hjælp disse tilbydes ophold på et plejecenter i kommunen i den tid, vejen må formodes at være ufarbar. 4. Gæsteborgere opfordres til at tage hjem. 5. Biler checkes for så vidt angår udstyr (tæppe, baghjuls-sække og skovl samt fuld dieseltank). 6. Vejvæsenet orienteres om, hvis det vurderes, at der kan blive behov for ledsagelse af vagter i den givne periode. 7. Evt. ekstra personale kaldes ind, så alle biler er bemandet med 2 personer. 8. Plejecentre, som er afhængige af udekørendes besøg til f.eks. forflytning, advares om, at det ikke vil blive prioriteret i den givne periode. Hvor uvejr, ex. isslag, gør vejene ufarbare uden varsel prioriteres besøg, således at der ikke køres unødigt. 9. Borgere, som ikke vil kunne klare sig uden besøg, sikres hjælp efter den sunde fornufts princip, d.v.s. man kører 2 i bilen, vejvæsenet anmodes om hjælp, Falck rekvireres. Kontakt evt. beredskabschefen. 10. Hvis der bor personale/er personale i vagt i nærheden af den/de konkrete borgere, anmodes disse om at foretage det fornødne for at sikre, at borgeren ikke lider overlast i den givne situation. 11. De dispositioner, som er foretaget, dokumenteres og ledelsen underrettes straks næste morgen. 12. Borgere, som skulle have haft besøg, men ikke fik det, tilses snarest muligt den efterfølgende dag. 29

31 Orkan/stormflod. Action card 5.9. Ved varsel om orkan/stormflod gennemgår gruppelederen borgerne i området og overvejer: 1. Borgere, som vil kunne klare sig uden besøg i den tid vejen bliver ufarbar disse underrettes om muligheden, for at de ikke får besøg. 2. Borgere, som vil kunne klare sig ved naboers eller andres hjælp det sikres at denne potentielle hjælp er til rådighed og borgeren/personalet underrettes om de aftaler, der er indgået. 3. Borgere, som ikke vil kunne klare sig uden hjælp disse tilbydes ophold på et plejecenter i kommunen i den tid, vejene må formodes at være ufarbare. 4. Gæsteborgere opfordres til at tage hjem, hvis det er muligt. 5. Biler checkes for så vidt angår udstyr (tæppe samt fuld dieseltank). personalet anbefales at medbringe varmt tøj, gummistøvler og regntøj. 6. Vejvæsenet orienteres om, hvis det vurderes, at der kan blive behov for ledsagelse af vagter i den givne periode. 7. Evt. ekstra personale kaldes ind, så alle biler er bemandet med 2 personer. 8. Plejecentre, som er afhængige af udekørendes besøg til f.eks forflytning, advares om, at det ikke vil blive prioriteret i den givne periode. Hvor uvejret gør vejene ufarbare uden varsel prioriteres besøg, således at der ikke køres unødigt. 9. Borgere, som ikke vil kunne klare sig uden besøg, sikres hjælp efter den sunde fornufts princip, d.v.s. man kører 2 i bilen, vejvæsenet anmodes om hjælp, Falck rekvireres Hvis der bor personale/er personale i vagt i nærheden af den/de konkrete borgere, anmodes disse om at foretage det fornødne for at sikre, at borgeren ikke lider overlast i den givne situation. 11. De dispositioner, som er foretaget i løbet af aften- og nattevagt, dokumenteres og ledelsen underrettes straks næste morgen. 12. Borgere, som skulle have haft besøg, men ikke fik det, tilses snarest muligt den efterfølgende dag. 30

32 Action card Strømsvigt på plejecenter og i eget hjem. 1. Bevar roen! 2. Find lommelygter frem til personalet (bør være på et kendt og centralt sted). 3. Alarmer el-forsyningen (tlf. xxxx xxxx) og evt. beredskabet (tlf ). 4. Giv udekørende grupper besked, så de kan tage vare om borgere, som befinder sig i eget hjem og er afhængige af elektrisk medicinsk udstyr. 5. Skab overblik over, hvor beboerne befinder sig, og opsøg dem med besked om, at hjælpen er på vej. 6. Saml de beboere, der kan flyttes, i opholdsstuen, og skab en hyggestund med dem med levende lys etc. Et personalemedlem bliver her sammen med beboerne. 7. Vær opmærksom på, at stearinlys som lyskilde kun må anvendes under personalets opsyn. 8. Øvrige personaler fordeler sig i huset med beboere, hvis iltapparat er gået i stå som højprioritet disse må evt. indlægges akut, hvis det ikke er muligt at erstatte ilttilførslen med en mobil iltbombe. (Obs! Denne ikke må befinde sig i samme rum som åben ild). 9. Beboere, som er fast sengeliggende på elektriske trykaflastende madrasser, lejres, så de undgår tryksår og vendes ofte under strømafbrydelsen. 10. Vær ekstra opmærksom på risici for brand (f.eks. beboere, som ryger på stuen), hvis du befinder dig på en etage på et plejecenter, der ikke kan evakueres uden elevator. 11. Fremskaf kold mad og kolde drikke til erstatning for måltider/kaffetider, der ikke kan tilberedes som vanligt. 31

33 Action card Anbefalede handlinger ved hedebølge. Forebyggende tiltag: Sørg for at borgeren drikker rigeligt, selvom han/hun ikke føler tørst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker 1½ gang så meget, som man plejer pr. dag i stærk varme. Drikkevarerne bør være kolde. Let påklædning, skygge og kolde klude ell.lign. på håndledenes underside (pulssiden), svale fodbade. Særlig opmærksomhed: Mange kroniske sygdomme giver dårligere evne til at svede, og dermed dårligere evne til at sænke kropstemperaturen naturligt. Sygdommene kan også give ringere følsomhed for tørst. Det betyder, at borgeren kan blive alt for varm uden advarsel. Medicin, der gør det vanskeligt for borgeren at svede: Noget af den medicin, man tager fast, kan forringe evnen til at svede eller føle tørst. Det gælder både receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og naturmedicin. Læs derfor indlægssedlen i pakningen grundigt personalet kan evt. rådføre sig med "Sol, varme og medicin" på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Medicin, der ikke tåler temperaturer over 25 C: Medicins holdbarhed er ofte afhængig af, at det opbevares ved maksimalt 25 C. Kontroller derfor om noget af borgerens medicin skal opbevares i køleskab i den varmeste periode - se "Sol, varme og medicin". Alkohol og varme: Alkohol virker både vanddrivende og bedøvende. Vær forsigtig med alkohol i varmen og sørg for, at du også drikker rigeligt med vand og får noget at spise. Kontakt til hjemløse: Prøv at få den hjemløse til at søge mest mulig skygge og være lettere påklædt i varmen - og tilbyd eventuelt opbevaring af overskydende garderobe. Kronisk sygdom, hvor luftforurening og høje lufttemperaturer forværrer borgeren symptomer: Mennesker med astma og/eller en anden kronisk luftvejslidelse, kan være mere udsat for symptomer, når lufttemperaturen er høj i en længere periode. Det er derfor vigtigt, at personalet er opmærksomt på, om medicindosis skal reguleres, og at borgeren i videst muligt omfang prøver at undgå de steder med højest forureningsniveau. (Kilde: Sundhedsstyrelsen) 32