T&N 2015 NYT TEMA: NYE DIGITALE AFTALER ÅRETS UDBETALING SKOLELEDEREN OG DEN DIGITALE FREMTID

Transkript

1 COPYDAN TEKST & NODE, JANUAR 2015 T&N 2015 NYT ÅRETS UDBETALING side 5 TEMA: NYE DIGITALE AFTALER SKOLELEDEREN OG DEN DIGITALE FREMTID side 10 KUN ANTALLET AF COMPUTERE SÆTTER GRÆNSER FOR DEN DIGITALE UNDERVISNING side 12 Fotograf: Stefan Eland Kristensen DEN DIGITALE ELEV side 13

2 UDGIVER: Copydan Tekst & Node, 2015 REDAKTION OG TEKST: Martin Klitgaard Nielsen Dorthe Marie Adler Gertsen GRAFIK SIDE 5-6: Lisa Grut Rekling LAYOUT OG PRODUKTION: TRYK: Digitalhuset Vejle OPLAG: 500

3 EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING Af Anders Kristian Rasch, direktør for Copydan Tekst & Node NYE DIGITALE AFTALER BESTÅR PRØVEN Uddannelsesområdet 2014 var året, hvor de nye aftaler på uddannelsesområdet skulle bestå deres prøve. Med de nye digitale muligheder er aftalerne blevet mere teknologineutrale og up to date. Samtidig sikres rettighedshaverne penge for den kopiering, som sker i uddannelsessektoren. Vi har spurgt brugerne på uddannelsesinstitutionerne, hvordan de oplever hverdagen med de nye aftaler. Det kan du læse meget mere om her i T&N Nyt Vi har i øvrigt også gennemført en egentlig brugerundersøgelse, ligesom vi gjorde i 2010 og Resultaterne er positive. Kendskabet til, hvad vi laver og indholdet af vores aftaler, er blevet væsentligt forøget. Erhvervsområdet Vi kan nu tilbyde en ny type aftaler på erhvervsområdet, der også omfatter digital kopiering. Selvom kopiering af aviser ikke er omfattet af de nye aftaler, håber vi på, at virksomhederne finder vores nye aftaleprodukt attraktivt. Adgang til digitalt avismateriale kan virksomhederne i øvrigt skaffe sig via avisabonnementer og medieovervågningstjenester. Vi forventer at gennemføre et markedsføringsfremstød over for offentlige og private virksomheder i starten af det nye år. Allerede nu ved vi, at de nye muligheder for digital kopiering er det, der gør, at vi kan fastholde vores aftaler med en række af de eksisterende kunder og forhåbentlig kommer der nye til. Digitaliseringsprojekter Vi får stadigvæk mange henvendelser fra folk med spændende digitaliseringsprojekter. Hovedvægten ligger på kulturarvsprojekter af forskellig art, men der er også flere og flere eksempler på udgivere, som ønsker at klarere rettigheder til at digitalisere ældre udgaver af materialer fra deres bagkatalog. Du kan læse mere om disse projekter i denne udgave af T&N Nyt. Internationalt Fristen for implementeringen af Direktivet om Kollektiv Forvaltning ligger noget ud i fremtiden (april 2016). Alligevel har vi Fortsættes side 4 3

4 EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING Fortsat fra side 3 så småt taget fat på at dechifrere, hvad direktivet vil komme til at betyde for os som forvaltningsorganisation. Det skyldes ikke mindst den detaljeringsgrad, som ligger i direktivet. Vi prøver på, via en tæt dialog med vores kollegaer her i landet, i vores søsterorganisationer rundt omkring i Europa og ikke mindst med Kulturministeriet, som er ansvarlig for implementeringen af direktivet, at få det bedst mulige resultat. Den meget omtalte EU-høring Public Consultation on the Copyright Rules førte til mere end høringssvar og en række uofficielle udkast til en hvidbog og Impact Assessment. Imidlertid er der både kommet intern uenighed i kommissionen og valget af en helt ny kommission på tværs af arbejdet. Den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har imidlertid taget nogle initiativer, som kan få stor betydning for ophavsretten. For det første har Juncker ændret på det organisatoriske i kommissionen, sådan at ophavsretten nu sorterer under Kommisæren for Digital Økonomi (IT og telekommunikation). For det andet har kommissionen annonceret, at der er EU-lovgivning på vej på ophavsretsområdet, som vil medføre en langt højere grad af harmonisering. Vi må se hvad der sker. I WIPO (World Intellectual Property Organisation) er undtagelser og indskrænkninger af ophavsretlig eneret på undervisnings- og biblioteksområdet desværre stadig på dagsordenen, men forskellige politiske agendaer blokerer foreløbig for egentlige fremskridt i forhandlingerne. Vi ser frem til 2015, som byder på mange spændende udfordringer. Anders Kristian Rasch Direktør for Copydan Tekst & Node Anders Kristian Rasch Fotograf: Kresten Hillerup 4

5 EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING ÅRETS UDBETALING AF KOPIVEDERLAG Skoler, virksomheder, offentlige og private institutioner betaler til Copydan Tekst & Node for at kopiere. Pengene sender vi videre til rettighedshaverne, dvs. dem, der har skrevet, udarbejdet og udgivet det kopierede materiale danske og udenlandske forfattere, komponister, illustratorer og udgivere får i januar 2015 del i de 307,7 mio. kr., der fordeles for den kopiering, der er foretaget på skoler og andre uddannelsesinstitutioner og i forbindelse med sognekirkernes aktiviteter. Opgørelse og udbetaling af kopivederlag fra private virksomheder, stat og kommuner sker i maj Øvrig undervisning 3,5 mio. kr. Sogne 4 mio. kr. Korte og mellemlange videregående uddannelser 35,2 mio. kr. Lange videregående uddannelser 40,5 mio. kr. Forberedende erhvervsog ungdomsuddannelser 68,5 mio. kr. Grunduddannelser 156 mio. kr I alt udbetales der i januar ,7 mio.kr. til rettighedshaverne for den kopiering, der er foretaget på landets undervisningsinstitutioner og i sognekirker i I ALT: 307,7 MIO. KR. 5

6 EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING FAGLITTERATUR KOPIERES STADIG MEST men andelen af prints fra internettet kan nu for første gang måles i procent. Årets indsamling af stikprøver i landets uddannelsesinstitutioner viser en lille forskydning i de respektive materialetypers andel af kopieringsforbruget, men som noget nyt er materiale fra internettet nu med i opgørelsen over de seks mest brugte materialetyper. Det bliver interessant at følge udviklingen i brugen af internetbaseret materiale i de kommende år. Baggrunden for tallene er baseret på over 50 mio. indsamlede kopier. FAGLITTERATUR Faglitteratur 60% Noder, sange og lyrik 29% Skønlitteratur 5% Aviser 1% Periodica 4% Prints 1% NODER OG LYRIK SKØNLITTERATUR PERIODICA AVISER Diagrammet viser, hvilke typer værker der kopieres i undervisningssektoren. For første gang er andelen af prints fra internettet omkring 1 % af det samlede forbrug PRINTS 6

7 EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING TEKST & NODE BYDER VELKOMMEN TIL NYT MEDLEM BFU - Brancheforeningen for Undervisningsmidler - er ny medlemsforening i Tekst & Node. Vi byder velkommen med tre skarpe spørgsmål til sekretariatsleder Thomas Bødker Wilckens. Hvem er BFU, og hvad er jeres kerneområder? "BFU er en forening for forlag og leverandører af undervisningsmaterialer med 39 medlemsfirmaer. Vi varetager interesser i den politiske debat, forhandler med organisationerne for aftagergruppen og servicerer med information om f.eks. Fælles Mål og kriterier for tilskudsberettigede IT-materialer. Vi yder også juridisk bistand, hvis materialer bliver kopieret eller på anden måde krænkede." Hvorfor blev I medlem af Tekst & Node? "Vi har fælles fagområde og interesse. Vores medlemmer modtager i vid udstrækning vederlag fra Tekst & Node, og en stor del af indberetningerne til fordeling af midler kommer fra netop undervisningssektoren. Så er der også det faktum, at vi repræsenterer en række digitale udgivere og ønsker ekstra fokus på dette område, og her håber vi at drage nytte af Tekst & Nodes samarbejde med udenlandske organisationer." Hvad kan I bidrage med til Tekst & Node? "BFU kommer med øget viden om undervisningssektoren, og det betyder viden om digitalisering, herunder nye undervisningsmedier og materialer, teknik og didaktik. Den viden kan bruges aktivt til at forhandle aftaler, forstå kopieringsvaner og arbejdsgange og potentielt optimere processer for f.eks. indberetning. Vi ser frem til at samarbejde om at sikre både udvikling og optimering på det digitale område. Sekretariatsleder i BFU Thomas Bødker Wilckens Foto: Viggo Moesmann 7

8 TEMA: NYE DIGITALE AFTALER De nye aftaler sørger for, at rettighedshaverne bliver sikret vederlag, når deres materiale bliver digitalt kopieret, og i løbet af 2014 er de blevet implementeret på skoler og uddannelsesinstitutioner. Undervisere, administrativt personale og elever har skulle sætte sig ind i de nye, udvidede muligheder for kopiering. Vi rejste ud i landet for at spørge, hvordan de oplever at arbejde med de nye aftaler og regler. Vores tids børn og unge er født ind i en digital verden, og vores undervisning og materialer skal være på forkant med den udvikling. Derfor er jeg glad for de nye aftaler mellem Copydan og landets undervisningsinstitutioner. De gør det nemmere at dele og kopiere materialet digitalt. Både nye og ældre tekster og noder bliver nemmere tilgængelig og kan bruges bredt i undervisningen, så de kan være med til at skabe inspiration og nye møder om kunsten for eleverne. Samtidig sikrer aftalerne kunstnernes vederlag, så der fortsat kan skabes nye værker. Samarbejdet mellem rettighedshaverne og undervisningsinstitutionerne er vigtigt, og her spiller Copydan Tekst & Node en stor rolle. Kulturminister Marianne Jelved Fotograf: Nicolas Tobias Følsgaard. Citat: Kulturminister Marianne Jelved 8

9 Interview af Martin Klitgaard Nielsen DE DIGITALE AFTALER HAR RYKKET RIGTIG MEGET Tove Schmidt Rødgaard, bibliotekschef på University College Lillebælt og ansvarlig for indgåelse af aftalerne med Copydan Tekst & Node, er glad for de nye aftaler, men har stadig ønsker for fremtiden. Det har været fantastisk at få de nye aftaler i hus, og jeg vil faktisk sige, at det var på tide! Ud over det åbenlyse i, at selve kopieringen er blevet enklere, er det også blevet langt lettere at arbejde med hele digitaliseringsprocessen, fortæller hun. På University College Lillebælt går udviklingen som alle andre steder i retning af at blive langt mere digital. Vi ønsker faktisk, at dele af vores undervisning har rent digitale undervisningslister, og i forbindelse med vores repositorier (arkiver. red) arbejder vi med en model for at gemme det materiale, der er blevet lavet én gang, uddyber hun. Stadig et stort formidlingsarbejde På trods af de nye muligheder kan det stadig være svært at administrere og formidle indholdet af kopieringsaftalen. Alle vores undervisere er klar over, at der er begrænsninger, når de kopierer, og de har en grundlæggende forståelse for, at det er vigtigt at overholde og respektere andres rettigheder, når de kopierer. Men det kan være vanskeligt at arbejde med 20 %-reglen, for man skal hele tiden forholde sig til, at der kan ligge andre dele af en bog, en anden underviser har givet de studerende. Modulopdelt undervisning gør det svært at styre, hvad der er blevet kopieret. Det bliver mere og mere kompliceret, men det er en klar forbedring, at vi nu må kopiere op til 30 sider. Ønsker for fremtiden Da samtalen falder på, hvad der kunne gøre det nemmere for University College Lillebælt i fremtiden, falder svaret hurtigt: Hvis jeg skulle have ønsker for fremtiden, kunne det være en fælles base. En base, hvor man kunne tilkøbe artikler og drage fordel af, at materialet rent faktisk er digitalt og dermed nemt at tilgå. En form for mikrobetaling. Men generelt er det blevet langt lettere at holde sig på dydens smalle sti med de nye aftaler, slutter Tove Schmidt Rødgaard. Bibliotekschef Tove Schmidt Rødgaard Fotograf: Ole Risbjerg 9

10 TEMA: NYE DIGITALE AFTALER Interview af Dorthe Marie Adler Gertsen SKOLELEDEREN OG DEN DIGITALE FREMTID Morten Budde er forstander på Thorsgaard Efterskole i Hobro - en almen efterskole, som favner bredt udi boglige, musiske og idrætslige fag. Skolen favner også bredt i sine undervisningsmetoder, og hverdagen på skolen ved Mariager Fjord er både analog og digital. Morten Budde betegner dog selv skolen som rimelig old school, og som en skole, som ikke er decideret på forkant med det digitale. Hvad har den digitale udvikling og de nye kopiaftaler på det digitale område så betydet for undervisningen på Thorsgaard? Alligevel en hel del, når det kommer til stykket. De digitale aftaler har ramt plet På Thorsgaard er digital undervisning altså ikke ligefrem en førsteprioritet, men alligevel er man glad for de digitale aftaler, og der har været udelukkende positive reaktioner blandt lærergruppen. Vi har slet ikke oplevet problemer med implementeringen af de nye regler på området, og de nye muligheder for digital kopiering gør, at vi nu faktisk bruger digitale hjælpemidler og digitalt materiale meget mere i undervisningen, fortæller Morten. På Thorsgaard findes der ikke én blandt de ca. 80 elever, som ikke har en bærbar, og eleverne færdes hjemmevant på alle digitale platforme, så for dem er den digitale undervisning en selvfølge. Morten fortsætter: De digitale aftaler har generelt betydet en lettere hverdag, både fordi digital kopiering ikke længere er lig med tvivlsspørgsmål, og ikke mindst fordi aftalerne imødekommer både lærernes og elevernes virkelighed. Undervisningen før, nu og fremover Og virkeligheden på Thorsgaard bliver da også mere og mere digital. Computere og projektorer fylder meget mere i undervisningen i dag end for bare 5 år siden, og der er maskiner og medier og undervisningsmaterialer til rådighed, som jo gør det hele lidt sjovere og mere kreativt men pensum er stadig principielt det samme, fastslår Morten. Men han tilføjer også, at det nok er på vej til at ændre sig, idet undervisningen er ved at skifte fokus og få et andet indhold. Et indhold som Morten måske ikke er helt enig i, men som han ser som uundgåeligt. I skole og samfund handler det mere og 10

11 mere om at tage udgangspunkt i konkrete kompetencer, om at kende sin fremtid allerede i de små klasser. Fag som innovation og iværksætteri bliver mere og mere dominerende, og man nedbryder de traditionelle grænser fagene imellem, og det hænger helt sikkert sammen med, at det digitale fylder mere i skoledagen og har givet muligheder for udfoldelse af denne tendens. Digitale potentialer og perspektiver Morten Budde anerkender fuldt ud, at det digitale gavner undervisningen og eleverne, men han fremhæver også, at elever kan bruge de nye medier uhensigtsmæssigt og f.eks. være på Facebook i timerne. Så selvom han er rigtig glad for de digitale kopiaftaler og mener, at de følger med udviklingen og stemmer fint overens med de aktuelle behov og krav i undervisningen, så surfer han ikke blåøjet med på den digitale bølge: Det digitale er en uundgåelig og selvfølgelig også nødvendig del af undervisningens fremtid, men jeg tror f.eks. ikke, at læringspotentialet ændrer sig ved digital undervisning. Det hjælper jo ikke så meget, hvis man har en dårlig lærer og umotiverede elever så kan man have nok så meget digitalt med, uden at det gør en forskel! Læringsprocessen er heller ikke forandret, slår Morten fast. Det kan være, at man kan tale om det 20 år fra nu, men det er alt for tidligt at sige noget om. Old shool? Ja måske, men der er blik for både udfordringer og udviklingsperspektiver i det digitale. Forstander Morten Budde Fotograf: Søren Jensen 11

12 TEMA: NYE DIGITALE AFTALER Interview af Martin Klitgaard Nielsen KUN ANTALLET AF COMPUTERE SÆTTER GRÆNSER FOR DEN DIGITALE UNDERVISNING Den digitale udvikling inden for undervisningen i grundskolerne er ikke overraskende gået stærkt de seneste år. Faktisk mener Anna Schram, lærer på Dragør Skole, at den største forhindring ligger i, at ikke alle elever har egen computer før efter konfirmationsalderen. Gennem de seneste år er undervisningsmaterialet for en stor del flyttet fra bog til portal, og dermed er de nye digitale aftaler med Copydan Tekst & Node meget vigtige, fordi det er blevet meget lettere for os lærere at administrere og bruge digitalt materiale i undervisningen, forklarer Anna, der til dagligt underviser i dansk, biologi og idræt i udskolingen på Dragør Skole. Da samtalen falder på reglerne for kopiering, vurderer Anna, at alle lærere kender reglen om, at man højst må kopiere 20 % eller maksimalt 20 sider af et værk. Når man står ved kopimaskinen eller skal printe fra digitalt materiale, er det den regel, man bruger som udgangspunkt. Samtidig bliver eventuelle ændringer i reglerne taget op til vores onsdagsmøder, og vores IT-vejleder sørger for, at plakater og informationer på intranet er opdaterede. Ikke papirløs undervisning i den nærmeste fremtid De digitale tiltag gør meget af undervisningen nemmere, men Anna mener ikke, at skolerne arbejder bevidst henimod papirløs undervisning. Det vil ikke være et umiddelbart mål, selvom det nok er en mulighed. Vores skole kunne godt blive papirløs, men det kræver, at der er adgang til pc i hver dansktime for alle elever, hvilket ikke er en realitet i øjeblikket og i den nærmeste fremtid, slutter hun. Lærer Anna Schram Fotograf: Lars Jensen 12

13 DEN DIGITALE ELEV Elias Eland Kristensen er 16 år og går i 10. klasse på Faarevejle Efterskole, en skole hvor al undervisning foregår digitalt

14 TEMA: NYE DIGITALE AFTALER Interview af Dorthe Marie Adler Gertsen Elias Eland Kristensen er 16 år og går i 10. klasse på Faarevejle Efterskole. En skole, hvor al undervisning foregår digitalt. Før han tog hul på livet som efterskoleelev, gik han på en skole, hvor hverdagen bestod af kopiark, bøger og hæfter, og hvor han bevægede sig gennem pensum bevæbnet med papir og blyant. Nu er alt det skiftet ud med en ipad, som er blevet fast inventar under armen, uanset hvor Elias går, står og ikke mindst lærer. Alt er kun et klik væk, og spørger man ham, så er den digitale undervisning vejen frem. Papirløst og praktisk For Elias har skiftet fra analog til digital undervisning været en rigtig positiv oplevelse. Selvom forskellen er stor, har overgangen været let og naturlig, og savnet efter den mere traditionelle skoledag er ikke stort overhovedet. Det er begejstringen for den nye til gengæld. Det er bare så fedt, at det hele foregår på digitale platforme. Det er meget mere praktisk, fortæller Elias. Nu er der ikke alle de der kopiark mere, for alt foregår bare på ipaden. Og man mister heller ikke sine ting så let, og man mangler aldrig noget information eller nogle papirer alt, hvad man skal bruge, er lige ved hånden og hurtigt tilgængeligt. Og så er det også bare væsentligt sjovere at arbejde på ipad end med papiropgaver. Både undervisningen og lektierne er blevet meget nemmere at gå til og er generelt sjovere, for nu kan man lave de her store projekter til alle slags fag. Øget kreativitet og højere krav Elias er glad for de ændringer, som den nye undervisningsform og de nye undervisningsmaterialer har medført og det har ændret både undervisningssituationen, produkterne og opgaverne, som han afleverer, og graden af selvstændighed, kreativitet og kompleksitet i læringsprocessen. Det er blevet mere kreativt at gå i skole, og det digitale giver større mulighed for grafisk design og layout. Det hele er bare mere frit, og man tænker selv lidt mere, fortæller Elias. Men for en 16-årig dreng, som også gerne vil nyde efterskoleåret, er der også en lille bagside af digitaliseringsmedaljen. Det digitale har helt sikkert givet mig flere muligheder, men på samme tid også flere udfordringer, idet der forventes mere. Opgaverne er mere krævende nu, og der kræves mere fra lærernes side. Der forventes helt klart mere, fordi man som elev har mulighederne for at lave et fedt og gennemarbejdet produkt, hver gang man laver lektier. Man skal generelt gøre sig lidt mere umage, og det kan jo godt være lidt irriterende nogle gange, griner Elias. 14

15 Koncentrationen i en klikkultur Med moderne medier som Ipads som en fast del af klasseundervisningen, så er elevens og teenagerens verdener pludselig smeltet sammen. Medievaner møder læringsvaner. Men når alt kun er et klik væk, hvad så med koncentrationen, når det kommer til surfing, sociale medier og spil? Elias har ikke rigtig tænkt over det og bekymrer sig heller ikke rigtig om det. Det er selvfølgelig lidt lokkende, at mine spil og Facebookprofil kun er et par klik væk, men før skulle man jo bare række ud efter sin telefon, og så var det samme situation. Man kan godt koncentrere sig og tage sig sammen. På trods af de øgede forventninger og krav og den nemme adgang til overspringshandlinger, så savner Elias ikke noget fra den tidligere måde at modtage undervisning på. Det vigtige for ham er tilgængeligheden af det materiale og af de værktøjer, som han skal bruge i timerne og til at lave sine lektier og når han skal fortælle, hvilken undervisningsform han foretrækker, så lyder det prompte og uden tøven: Den digitale!. Efterskoleelev Elias Eland Kristensen Fotograf: Stefan Eland Kristensen 15

16 EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING VIND EN FORFATTER NU MED FLERE PRÆMIER Tekst & Nodes konkurrence Vind en forfatter er blevet så populær, at den nu udvides, så der i 2015 vil være mange flere skoler, der kan vinde. Og hvordan vinder man så en forfatter? Man vinder for den bedste indberetning af kopier, og hvis man ikke er til tekst, men mere til noder, så kan man også vinde en musiker. Hvert år udvælger Tekst & Node og Kommunernes Landsforening ca. 130 skoler, der skal oplyse om, hvilket og hvor meget materiale de kopierer på et helt skoleår. Som tak for deres store arbejde med at indberette, men også for at gøre dem opmærksomme på, hvor vigtige de er, for at vi kan udbetale korrekte vederlag til rettighedshaverne, deltager de alle i konkurrencen om at vinde spændende workshops, oplæg eller koncerter fra en række populære forfattere og musikere. I 2014 har blandt andre forfatterne Daniel Zimakoff og Merlin P. Mann været ude på skolerne og underholdt og undervist elever og lærere i kunsten at fortælle og skrue en god historie sammen. Vi ser frem til en ny, spændende runde i Merlin P. Mann vækker begejstring på Danehof skole Fotograf: Kresten Hillerup 16

17 EFTERLYSNING KENDER DU EN FORFATTER, JOURNALIST, FOTOGRAF eller lignende, der ikke har fået vederlag fra Tekst & Node? Måske har han eller hun penge til gode. Vi bruger meget tid på at finde frem til de rettighedshavere, der skal have vederlag for kopiering af deres tekster. Og selvom vi finder langt de fleste, er der hvert år nogle, vi ikke kan komme i kontakt med. Så kender du en forfatter, journalist, fotograf eller lignende, der kunne have penge til gode hos Tekst & Node, så fortæl dem, at de kan tilmelde sig på eller skrive en mail til tekstognode@copydan.dk. Så kan vi nemlig udbetale vederlag til endnu flere rettighedshavere, hvis deres materiale er blandt de kopier, vi får indberetninger om. Bidrager du til digitale læremidler? Når vi modtager indberetning om kopiering fra et digitalt læremiddel, kan det nogle gange være vanskeligt at identificere de enkelte bidragydere. Fx kan oplysninger om bidragyderne være gemt bag log-in, ikke fremgå af kopien eller optræde på en samlet liste, så vi ikke kan se, hvem der har skrevet hvad. Derfor: Bidrager du til digitale læremidler, så vær opmærksom på, at du bliver krediteret for dit bidrag. På den måde kan vi nemlig udbetale vederlag til de enkelte rettighedshavere for kopiering af netop deres bidrag. Foto:Getty Images, Dorling Kindersley

18 KORT NYT EU HAR VEDTAGET REGULERING OM KOLLEKTIV FORVALTNING AF OPHAVS- RETTIGHEDER EU har vedtaget et direktiv, der sørger for, at alle europæiske forvaltningsorganisationer skal varetage deres medlemmers ophavsrettigheder på samme måde. Det betyder blandt andet, at der skal skabes større gennemsigtighed om vederlagsudbetaling, demokratiske processer og hvem der kan tegne licenser. Konkret betyder det, at Tekst & Node i endnu højere grad vil informere om forvaltningen af ophavsrettigheder. Rettighedshavere og andre interesserede vil også kunne læse en årlig gennemsigtighedsrapport, som omhandler Tekst & Nodes forvaltning det forgangne år. Direktivet skal være implementeret i dansk lov senest i april BILATERALE AFTALER på at indgå sådanne bilaterale aftaler, så vi i Danmark kan være med til at styrke det internationale ophavsretlige kredsløb og sikre, at også udenlandske rettighedshavere får betaling for brugen af deres værker i Danmark. NY DIGITAL ERHVERVSAFTALE Indtil nu har kopiaftalen til danske erhvervsvirksomheder kun indeholdt mulighed for at fotokopiere, printe og skanne ophavsretligt beskyttet materiale. Efter løbende dialog med vores kunder har vi imødekommet deres behov for at kunne kopiere materiale i digital form. Vi er derfor gået i gang med at revidere den eksisterende aftale, så virksomhederne også vil kunne få mulighed for at dele kopier med hinanden på deres respektive intranet og sende digitale kopier til kollegaer og eksterne samarbejdspartnere med . Eneste område, vi ikke dækker, er digital kopiering af aviser. I starten af 2015 håber vi på at kunne tilbyde eksisterende og nye kunder i erhvervslivet en kopiaftale, der også giver dem mulighed for digital kopiering. Dermed sikrer vi fortsat penge til rettighedshaverne, også for den digitale kopiering vi ved, der forekommer i virksomhederne. En aftale med Tekst & Node giver som bekendt adgang til kopiering af alverdens tekster, og når der på de danske undervisningsinstitutioner og i de danske erhvervsvirksomheder kopieres udenlandsk materiale, så sørger vi i Tekst & Node for at sende betaling for de kopier til vores udenlandske søsterorganisationer. De viderefordeler så vederlaget til deres rettighedshavere. Tekst & Node arbejder løbende NYT PROJEKT: DIGITALISERING AF TIDSSKRIFTET INGENIØREN Tekst & Node samarbejder med Mediehuset Ingeniøren om et spændende projekt, der skal digitalisere og tilgængeliggøre ca sider af den danske, tekniske kulturarv. 18

19 Det drejer sig om samtlige tidsskrifter udgivet af Mediehuset Ingeniøren i perioden Mediehuset har selv alle udgiverrettigheder til værkerne, men det samme gør sig ikke gældende for autorrettighederne, og det er med klareringen af disse, at Tekst & Node kommer ind i billedet. Projektet skal give gratis onlineadgang til udgivelserne: det oprindelige Ingeniøren , Ingeniør & Bygningsvæsen , Forskning , Året rundt , Ingeniørens Ugeblad , Ingeniøren og Job & Tekniker - et tillæg til Ingeniøren Kan din indre ingeniør ikke vente på, at projektet bliver en realitet, så har Mediehuset Ingeniøren allerede digitaliseret og tilgængeliggjort en del ældre tidsskrifter, hvor ophavsretten er udløbet. UDBETALING AF VEDERLAG PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET I forbindelse med årets udbetaling ændrer vi den periode, der udbetales for på universitetsområdet. Fremover udbetaler vi pr. skoleår, modsat tidligere hvor udbetalingen har dækket indberetninger af materiale i et kalenderår. Det betyder, at udbetalingen i januar 2015 kun dækker indberetninger for første halvår af Indberetninger, vi har modtaget for august/september 2014, vil indgå i fordelingen i januar 2016 sammen med materialet for januar/februar Ændringen sker for at sikre, at vi har den nødvendige tid til at registrere materialet. Indberetningerne foretages ved semesterstart, hhv. forår og efterår, og vi modtager de sidste materialer i løbet af oktober/november. Deadline for registreringer er primo december, så indtil nu har vi haft en meget kort periode at registrere indberetningerne i. TEKST & NODES ENGAGEMENT I IFRRO IFRRO - the International Federation of Reproduction Rights Organisations - er den internationale samleorganisation for ca. 80 forvaltningsorganisationer verden over, der forvalter reproduktionsrettigheder til tekster og noder. IFRRO arbejder for at sikre gode forudsætninger for forvaltningen af ophavsrettigheder i både internationalt og europæisk regi og har blandt andet fokuseret på lovlig brug af ophavsretligt beskyttede tekst- og nodeværker i forbindelse med europæisk ophavsretlig regulering. For nyligt oplyste EUkommissionen, at netop ophavsrettens område er et af de 10 områder, kommissionen vil fokusere på i 2015, hvor de ønsker at revidere den eksisterende, ophavsretlige lovgivning. IFRRO har i den sammenhæng en vigtig rolle som vores internationale talerør. 19

20 EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING TEKST & NODE BESØGER DE TO STORE MESSER FOR UDDANNELSES- SEKTOREN I 2015 På messerne vil Tekst & Node fortælle om nyheder og svare på spørgsmål om kopieringens hvemhvad-hvor. Samtidig er messerne en vigtig platform for Tekst & Node til at få viden om tendenser og udvikling på uddannelsesområdet. I 2015 står Tekst og Node endvidere bag foredraget: Fiktion med friktion, hvor forfatteren Daniel Zimakoff fortæller om sine bøger og giver ideer og gode råd til undervisning i fiktion for mellemtrin og udskoling. Daniel Zimakoff har bl.a. fået Kulturministeriets børnebogspris 2004 for: En dødssyg ven. Gyldendal. Oplev Daniel Zimakoff København, Bella Center tirsdag den 3. marts kl Århus, Scandinavian Congress Center onsdag den 22. april. kl MØD OS: På stand 80 på Læringsfestivalen i Bella Centret, tirsdag den 3. og onsdag den 4. marts 2015 På stand 52 på Skolemessen, Scandinavian Congress Center, onsdag den 22. og torsdag den 23. april 20

21 EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING Af Martin Klitgaard Nielsen ØGET KENDSKAB TIL COPYDAN TEKST & NODE BLANDT LÆRERE En undersøgelse foretaget af analysebureauet Inzights viser, at kendskabet til Copydan Tekst & Node blandt lærere i grundskolerne er i en positiv udvikling. I 2012 og 2013 blev nye uddannelsesaftaler for bl.a. grundskolerne forhandlet på plads. Aftalerne blev fulgt op af en informationskampagne, der både skulle oplyse om indholdet af aftalen og om, hvilke kopiregler lærerne skal følge. Samtidig var det også en mulighed for at give lærere og undervisere mere kendskab til Tekst & Node og om ophavsret generelt. Undersøgelsen bliver foretaget hvert andet år for at vise, om vores informationsmateriale bliver modtaget og forstået af de brugere, vi henvender os til. Basis for undersøgelsen er et panel bestående af 200 lærere fra grundskolen, der bliver stillet en række spørgsmål om f.eks. adgang til informationer om kopireglerne. fra 67 % i Men mere interessant er den markante udvikling i andelen, der kender Tekst & Node meget godt her er andelen gået fra 15 % i 2012 til 24 % i Derudover kan nævnes, at 100 % af alle lærere ved, at der er regler for kopiering og 66 % ved, at deres skole har en aftale med Copydan Tekst & Node. Der blev også spurgt ind til, hvilket informationsmateriale om kopiregler og Tekst & Node lærerne kunne erindre at have set samt om de følte, det var relevant. Igen var stigningen markant fra 16 % i 2012 til 27 % i KOPIERINGENS HVEM HVAD HVOR GÆLDER BÅDE UNDERVISERE OG ELEVER, DER KOPIERER TIL KLASSEN HVEM ER VI? HVAD MÅ DU KOPIERE? HVOR FOREGÅR DET? Kommunikationsindsats giver resultater Da det er tredje gang inden for seks år, undersøgelsen bliver foretaget, begynder der nu at tegne sig et billede af, at Tekst & Nodes kommunikationsindsats giver de ønskede resultater. De vigtigste tal i undersøgelsen viser, at 70 % af lærerne kender Copydan rimeligt/meget godt det er en stigning Copydan Tekst & Node Fra hvert materiale må du højst kopiere Hvor og hvordan du kopierer, bestemmer du selv. Det kan være er bindeled mellem på fotokopimaskine, printer, pc eller andre digitale enheder. dem, der vil kopiere Du skal bare altid huske på de 20 % max. 20 sider. max. tekster og noder, og dem, der lever af at skrive og pr. elev pr. skoleår. Kopiering er: udgive publikationer. Dog altid 4 sider uanset materialets længde. Fotokopiering Fra papir til papir Vi indgår aftaler om kopiering med skoler, så Alle typer tekstudgivelser: Skan og Print lærere ikke behøver bede bøger, noder, sangtekster, tidsskrifter osv. Fra papir til digital fil forfattere og udgivere Fra internettet o.a. digitale medier til udprint Både digitale og trykte medier: om lov, hver gang de på papir bøger, hjemmesider, e-bøger osv. kopierer som man ellers Digital kopiering skal if. ophavsretsloven. Både danske og udenlandske udgivelser Fra et digitalt format til et andet digitalt format. Du må copypaste, downloade eller på anden måde digitalkopiere fra digitale medier og filer, som HVAD MÅ DU IKKE? hjemmesider, e-bøger, cd-rom er og pdf-filer. Læs mere om kopieringens Engangsmaterialer må ikke kopieres Sådan deler du digitale kopier med eleverne: HVEM-HVAD-HVOR Skolens passwordbeskyttede intranet på Aviser må fotokopieres og printes er det eneste sted, digitale kopier må gemmes/ kopitilundervisning.dk ikke skannes eller digitalkopieres uploades. De må ikke mailes, deles på Facebook eller andre steder. Interaktive tavler Kopierne må vises på Smartboard, ipads o.lign. Plakater var et vigtigt element i informationskampagnen 21