Familier klasse

Transkript

1 Familier GRUNDMATERIALE klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere

2 INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum... 7 Emne 2: hav det godt!... EMne 3: krop og grænser Emne 4. følelser Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien og Lone Smidt Sangtekst side 53: Energy (Sarah) Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Piotr Bromblik Layout: Marianne & Robin Grundmateriale klasse 2

3 Forord Du sidder nu med grundmaterialet, der indeholder ideer til seksualundervisningen på klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds og TrygFondens kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som resten af skoleåret. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de temamaterialer, der hvert år udgives til Uge Sex-kampagnen og sammen med den nye hjemmeside til klasse, der findes på (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Om Sex & Samfund Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex. Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om Uge Sex Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Grundmateriale klasse 3

4 Hvad indeholder materialet? Materialet består af konkrete øvelser inden for fire centrale emner for seksualundervisningen i indskolingen. Emnerne er: Det trygge rum Hav det godt! Krop og grænser Følelser I afsnittet Det trygge rum findes eksempler på øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet med at skabe trygge rammer for eleverne i seksualundervisningen. Hvert emne indledes med en introducerende tekst, der begrunder dets relevans samt sætter fokus på enkelte pædagogiske og didaktiske overvejelser, for eksempel vedrørende relevante klassetrin, trinmål og temaets tværfaglige muligheder. Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. Øvelser Under hvert emne finder du en række øvelser, der alle er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. Dansk Øvelser og målgruppe Alle øvelserne i materialet kan i princippet bruges på både 2. og 3. klassetrin. Det er imidlertid op til dig som underviser at vurdere, hvordan øvelserne passer til de konkrete elever i din klasse. Måske vil du opleve, at du får brug for at lave mindre tilpasninger. I mange af øvelserne kan du finde forslag til, hvad disse kunne være. Natur/teknik It- og mediekompetencer Billedkunst Musik Idræt Grundmateriale klasse 4

5 hvad indeholder materialet? Øvelse og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser De korte (< ½ time) De lidt længere (½-1 time) Grundmateriale klasse 5

6 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at deltage aktivt i seksualundervisningen. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet størrelse. I dette materiale tænkes særligt på elever, der går på en skole for børn med ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som beskrives som værende normaltbegavede, eller børn med særlige behov, der er inkluderet i folkeskolen. Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne, end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan eleverne have vanskeligt ved at arbejde selvstændigt individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen imod, at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at være anderledes, kan være noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er nogen særlige ting på spil i klassen i forhold til dette? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Piktogrammer Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Det trygge rum Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra afsnittet om det trygge rum med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Grundmateriale klasse 6

7 Emne 1: det trygge rum Elevernes trivsel og et trygt socialt miljø er en vigtig forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. I den sammenhæng peger international forskning da også på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne¹. I dette afsnit af materialet har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet med at skabe trygge rammer for eleverne i seksualundervisningen. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse. For elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen let føles som en utryg eller usikker situation. I de yngste klasser kan utrygheden for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden også kan handle om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om, eller det, de siger. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i undervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser, gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. Kilder: 1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. trinmål Når du bruger øvelserne i dette emne, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : Samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer Opstilling af ideer til en sund klasse og en sund skole Opstilling af ideer til et godt socialt miljø i klassen Drøftelse af egne og andres behov for støtte og hjælp For at støtte eleverne i at være opmærksomme og lytte til hinanden i samtalerne omkring et godt fællesskab i klassen, kan underviseren introducere klassens samtalebold. Samtalebolden er en lille bold, som underviseren kaster eller triller til de elever, der gerne vil sige noget. Sex & Samfund anbefaler Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eleverne i indskolingen kan det for eksempel gøres ud fra følgende principper: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til etnicitet, familiebaggrund, hvordan man ser ud, hvad man mener, hvordan man er dreng og pige med videre). Ord og udsagn, der diskriminerer eller siger noget dårligt om andre, accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Inddragelse af underviserens eller elevernes personlige oplevelser må ikke blive grænseoverskridende for nogen. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres i øvelse 1.1 og 1.2 i dette afsnit. Grundmateriale klasse 7

8 emne 1: det trygge rum Bedreseksualundervisning.dk Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere Seksualundervisning i den utrygge klasse I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med det trygge rum i forbindelse med seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse, hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser, når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan ligeledes være vigtige. Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper. I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af øvelserne, som foreslås i materialerne, med det formål at tage højde for utrygheden mellem eleverne. Øvelser af typen icebreakere, der findes i dette afsnit, er særligt anvendelige i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med seksualundervisningen. Mangfoldighed i klasserummet Man kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever, herunder ved at inkludere samfundets og elevernes forskelligheder som en helt almindelig del af seksualundervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du bibeholder mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den læring hos eleverne, som de er tiltænkt. Det er også vigtigt, at du som underviser overvejer, hvad du i din kommunikation med eleverne kan gøre for, at alle føler sig inkluderet. Eksempelvis er det vigtigt ikke at signalere, at familier ser ud på en bestemt måde, at drenge og piger er på en bestemt måde, eller at man skal være to forskellige køn for at være kærester. at sige til og fra Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde udvalgte elementer i indskolingens seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra med. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, som de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om elevernes alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder, udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever, der ikke har mulighed for at tale om undervisningens emner med andre. Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. Grundmateriale klasse 8

9 emne 1: det trygge rum Sprog Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel køn, seksualitet og familie på, kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette. Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt begrunde, hvorfor disse ikke er okay. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke bør accepteres. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Læs mere om hvordan dette kan gøres i øvelse 1.2. Grundmateriale klasse 9

10 1.1 fælles aftaler gruppearbejde Mål At eleverne bliver enige om fælles aftaler, der gør klassen til et rart sted at være. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. Målgruppe klasse. Forberedelse Arbejdsark med Kroppeloppen og teksten kan eventuelt kopieres til eleverne. Underviseren kan læse teksten igennem på forhånd for at øve sig på rimene. Arbejdsark med tegning af Kroppeloppen kopieres og vises på projektor. Beskrivelse Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at klassen nu skal møde Kroppeloppen. I dag er Kroppeloppen nemlig kommet på besøg i klassen for at få at vide, hvilke aftaler der er gode af have, hvis det skal være trygt og rart for alle at være i klassen. Kroppeloppen har skrevet en tekst til eleverne, som underviseren læser op. Brug gerne projektor eller smartboard til at vise Kroppeloppen med for eleverne, mens teksten læses højt. Afhængig af elevernes niveau kan teksten også kopieres og uddeles til eleverne, så de selv kan læse med, mens underviseren læser højt. Herefter taler underviseren med eleverne om, hvad der står i teksten. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er det, Kroppeloppen gerne vil vide? Hvorfor kan det være godt at have nogle aftaler for, hvordan man skal være i en klasse, hvis alle skal have det rart? Hvilke eksempler på aftaler nævner Kroppeloppen? Hvad tænker I om de eksempler? Hvad betyder det, at man kan være, præcis som man er? Hvad kan man gøre for at give plads til, at alle kan være, præcis som man er, i en klasse? Tid og materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Papir og pen til hver gruppe. Eventuelt et smartboard eller en projektor. Eventuelt farver til at farvelægge Kroppeloppen med. Tips til underviseren Kroppeloppen er en figur, som eleverne også kan møde i undervisningsmaterialet på nettet, Øvelsen kan eventuelt tilrettelægges sammen med øvelse 1.5, hvor Kroppeloppen også indgår. Denne øvelse kan bruges til at arbejde med fællesskabet i klassen. Aftalerne kan løbende tages op til revision. Aftalerne kan også bruges som afsæt til, at klassen eksempelvis kommer med gode eksempler på, at aftalerne er blevet overholdt. På den måde sættes fokus på de positive historier om klassens fællesskab. Fortsættes på næste side... Grundmateriale klasse 10

11 1.1 fælles aftaler. gruppearbejde... Fortsat fra forrige side Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á 2-3 personer og fortæller eleverne, at hver gruppe skal svare på Kroppeloppens spørgsmål om, hvilken aftale der er særligt smart, hvis alle i klassen skal have det rart. Man må gerne bruge de aftaler, klassen allerede har talt om, eller nogle af de aftaler, som Kroppeloppen nævner, men eleverne må også gerne finde helt nye eksempler. Afhængig af elevernes niveau, kan de få til opgave enten at skrive deres aftale ned eller at forberede sig på at fortælle om aftalen. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sin aftale og forklarer, hvorfor den aftale er den smarteste, hvis alle skal have det rart. Underviseren skriver aftalerne op på tavlen eller på smartboardet. Når en gruppe har præsenteret en aftale, må de andre grupper stille spørgsmål til aftalen, inden en ny gruppe fortæller om deres aftale. Underviseren må også gerne stille uddybende spørgsmål til gruppen, eksempelvis: Tips til underviseren Hvis grupperne har svært ved at komme med forslag til aftaler i grupperne, kan underviseren henvise til Kroppeloppens forslag til aftaler og spørge gruppen, hvilken af de aftaler, som Kroppeloppen nævner, der er særligt vigtige. Teksten kan bruges i musikundervisningen, hvor eleverne kan rappe den og udvikle rytmer til den. Hvis man synger morgensang på årgangen eller fælles på trinnet, kan klassen fremføre rappen for de andre elever. Hvorfor er denne aftale særlig vigtig? Hvordan kan den aftale sikre, at alle har det rart i klassen? Hvad kan man gøre, hvis nogen ikke overholder denne aftale? Til slut læser underviseren alle aftalerne højt og spørger klassen, hvordan de kan hjælpe hinanden med at overholde disse aftaler. Underviseren fortæller eleverne, at aftalerne hænges op i klassen, så de kan huske dem, og så Kroppeloppen kan se aftalerne, hvis den pludselig kigger forbi. Herefter kan der i undervisningen løbende henvises til disse aftaler. Afslut eventuelt med at uddele arbejdsarket med tegninger af Kroppeloppen, som eleverne kan farvelægge og hænge op i klassen. Grundmateriale klasse 11

12 1.1 fælles aftaler. gruppearbejde arbejdsark fælles aftaler Halløj siger Kroppeloppen Kan I mig mon lære Hvordan er en klasse hvor alle kan være Være som de er og ha det godt Hvor alle kan få hjælp med stort og småt Og nu kære klasse så spørger jeg jer Jeg spørger både alle og hver især Fortæl om en aftale der er særlig smart Hvis alle i klassen Ska ha det rart Er det sandt man skal lytte til hvad andre siger? Er det sandt at alle er lige både drenge og piger? Er det sandt man taler pænt og ik siger grimme ord? Er det sandt det lige fedt om man er lille eller stor? Er det sandt det rart at være i den klasse især: Hvor der er plads til at være præcis som man er? Grundmateriale klasse 12

13 1.1 fælles aftaler. gruppearbejde arbejdsark fælles aftaler Grundmateriale klasse 13

14 1.2 Ord, der gør ondt Klassesamtale Mål At eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt. At eleverne kan give forslag til, hvad man i klassen kan gøre for, at ingen kaldes noget, de ikke kan lide. Målgruppe klasse. Tid og materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Papir eller post-it sedler. Forberedelse Ingen. Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen, ved at underviseren fortæller, at de fleste har det sådan, at der nogle ord, som man ikke kan lide, at andre bruger eller kalder én. Måske bliver man ked af det, når man hører det, eller sur eller irriteret. Man kan sige, at det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt eller at høre på. Underviseren opfordrer alle elever til at lukke øjnene og tænke på et ord eller et øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt. Understreg over for eleverne, at de ikke skal fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn, de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal prøve at mærke efter, hvordan det føles at blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst til at fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt igen at understrege over for eleverne, at de kun skal fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide, og ikke hvad man ikke kan lide at blive kaldt. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at blive kaldt noget, man ikke bryder sig om? Hvad er forskellen på et øgenavn og et kælenavn? Hvem bestemmer, om et navn er et øgenavn eller et kælenavn? Hvordan ved man, om andre synes det gør ondt at blive kaldt noget bestemt? Er der forskel på, hvor ondt det gør at blive kaldt bestemte ord eller øgenavne afhængig af, hvem det er der, siger ordene? (Gør det for eksempel mere ondt, hvis det er én i klassen, der siger det? Eller hvis det er én uden for klassen?) Hvad kan man gøre, hvis man bliver kaldt ord, man ikke bryder sig om? I forbindelse med opsamlingen inddrager underviseren en pointe om, at man kan have forskellige grænser for, hvilke ord man kan lide at blive kaldt, eller hvilke ord man ikke har lyst til at høre blive brugt. Fortæl i den forbindelse, at voksne også har grænser for, hvilke ord de vil høre på skolen. Understreg over for eleverne, at ord som bøsse, luder, fede, perker og spasser er eksempler på ord, man som voksen på skolen ikke vil acceptere bliver brugt, fordi det er ord, der kan gøre ondt, når de bliver brugt nedsættende og negativt. Som afslutning på øvelsen skal eleverne i mindre grupper komme med forslag til, hvordan man undgår, at nogen elever i klassen bliver kaldt ord, der gør ondt. Grupperne kan svare på følgende spørgsmål: Hvilke aftaler kan klassen lave? Hvilke ord skal det være forbudt at bruge i klassen? Hvad skal man gøre, hvis man hører, at nogen alligevel bruger de ord, klassen har aftalt, man ikke bruger? Tips til underviseren På mange skoler er det udbredt, at eleverne bruger ord som bøsse, homo, luder, perker, fede og spasser på negativ vis. Denne sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de ord, som de hører de ældre elever bruge. Det er vigtigt, at man som underviser gør en indsats i forhold til at forebygge elevernes brug af disse ord, da de bidrager til et klima på skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet, krop og funktionsnedsættelser. Hvis der er andre ord, der er en del af den nedsættende jargon på skolen eller i klassen, kan man som underviser inddrage disse ord i øvelsen som supplement eller erstatning for de ord, der er nævnt i øvelsen. Hvis eleverne virker engagerede i forhold til øvelsens fokus på forslag til, hvad man i klassen kan gøre for at forhindre brugen af ord og sprog, der gør ondt, kan underviseren bruge dette engagement til at støtte eleverne i også at udvikle ideer til forandringer på skolen generelt. Eleverne kan opfordres til at tage problemstillingen op i elevrådet, hos skoleledelsen, lærere, pædagogerne, forældrene med videre, alt efter hvilke ideer de selv har. Grundmateriale klasse 14

15 1.3 Tre ting til fælles Icebreaker Mål At eleverne lærer noget nyt om hinanden. At eleverne finder frem til, hvad de har til fælles. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 15 minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne står i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller eleverne, at de nu i grupper skal finde frem til tre ting, de har tilfælles med dem, de er i gruppe med. Måden, de gør det på, er ved at fortælle noget om sig selv og ved at stille spørgsmål til de andre. Eksempler på noget, man kan undersøge, om man har tilfælles, er eksempelvis hvilke lande eller byer i Danmark har man besøgt, hvad kan man godt lide at lave i sin fritid, hvad har man spist til morgenmad, hvilken farve kan man godt lide, hvor mange søskende har man og så videre. Eleverne instrueres i, at de ting, de finder frem til, skal være noget, der er særligt for dem. De må for eksempel ikke vælge noget, som de fleste mennesker har tilfælles (for eksempel to øjne, en mund eller to ben). Elevernes skal også have at vide, at de ikke behøver fortælle noget om sig selv, som de ikke har lyst til at fortælle. Eleverne inddeles herefter i grupper á 3-4 elever, og øvelsen sættes i gang. Grupperne har tre minutter til at finde tre ting, de har tilfælles. Når de tre minutter er gået, fortæller hver gruppe, hvad de har tilfælles. Herefter inddeles eleverne i nye grupper, og øvelsen laves igen, så mange gange som underviseren finder det relevant. Tips til underviseren I stedet for at lave nye grupper á 3-4 elever efter første runde, kan øvelsen gentages ved at slå to grupper sammen, så de nu bliver 6-8 elever i hver gruppe, der skal finde 2-3 ting, de har tilfælles. Sådan kan øvelsen forsættes, så det til sidst er hele klassen, der skal forsøge at finde 2-3 ting, de har tilfælles. Som opsamling på øvelsen kan underviseren eventuelt spørge: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Var det let eller svært at finde frem til noget, I havde tilfælles? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? Grundmateriale klasse 15

16 1.4 jeg kan godt li Icebreaker Mål At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 20 minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der er et eksempel på noget, personen godt kan lide. Det kan være noget, personen kan lide at gøre, lide at spise, lide at se i fjernsynet eller det kan være en farve, en situation eller et fag i skolen, som vedkommende kan lide. Kun fantasien sætter grænser. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man et skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre det vil sige, hvis de andre kan lide det samme som den person, der har ordet træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger den næste i cirklen noget, som personen godt kan lide, og sådan fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. Øvelsen kan eventuelt fortsætte en runde mere, hvor man fortæller nye ting om, hvad man godt kan lide. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Tips til underviseren Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Er der meget generte eller tilbageholdende elever i klassen, kan underviseren eventuelt hjælpe disse elever ved at stille spørgsmål om konkrete ting, de kan lide. Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at fortælle om noget, man godt kunne lide? Hvordan var det at opdage, at der var nogen, der kan lide det samme som en selv? Har I lært noget nyt om, hvad hinanden kan lide? Grundmateriale klasse 16

17 1.5 kroppeloppen siger Icebreaker Mål At eleverne kan give og lytte til fælles beskeder. At eleverne bevæger sig og har det sjovt sammen. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 10 minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Alle står i en cirkel på gulvet. Underviseren udpeger én af eleverne, der skal være Kroppeloppen. Kroppeloppen bestemmer over de andre. Kroppeloppen skal bestemme, hvilken bevægelse eller udtryk de andre skal lave ved at sige: Kroppeloppen siger efterfulgt af en kommando eksempelvis dans/grin/sid ned/vink/hop/vær sur og så videre. Kroppeloppen kan også bestemme, at de andre skal være stille og ikke bevæge sig ved at sige: Kroppeloppen siger stille, hvorefter alle skal være helt stille, indtil Kroppeloppen giver en ny kommando. Tips til underviseren Øvelsen kan bruges som opstart på et undervisningsforløb og gentages, når man i forløbet trænger til at få en pause og få rørt kroppen efter øvelser, hvor der har været talt meget. Afhængig af hvor lang tid, man har til øvelsen, kan flere elever på skift være Kroppeloppen. Man kan også lade Kroppelop-rollen gå på omgang, så hver elev får lov til at give et par kommandoer, hvorefter en ny tager over. Grundmateriale klasse 17

18 Emne 2: hav det godt Øvelserne om emnet Hav det godt i dette materiale sætter fokus på elevernes egne erfaringer med, og tanker om, trivsel og sundhed. En række af øvelserne sætter fokus på at bidrage til udviklingen af en spirende forståelse hos eleverne i forhold til det brede og positive sundhedsbegreb. Gennem øvelserne kan eleverne lære, at sundhed ikke bare er sund kost og masser af motion, men også handler om have det godt i sin familie, med sine venner og i klassen. Det er også en vigtig pointe, at man gennem sine egne handlinger kan være med til at fremme sin egen og andres sundhed, blandt andet ved at behandle sine kammerater i klassen godt. Et væsentligt budskab inden for dette emne er, at mennesker er forskellige og har forskellige oplevelser af, hvad der er godt, rart og sundt for dem selv. Hvad én person synes er godt, er ikke nødvendigvis det samme, som en anden person synes. Denne mangfoldighed findes også hos børn i indskolingen og skal anerkendes gennem undervisningen om disse emner. Underviserens rolle er derfor at støtte eleverne i at sætte ord på deres egne erfaringer og refleksioner og bakke op om et fællesskab i klassen, der inkluderer elevernes forskelligheder. To af øvelserne inden for emnet handler om henholdsvis køn og familier. Begge øvelser har fokus på at skabe rummelighed i klassen i forhold til elever, der på forskellig vis adskiller sig fra normerne. Det kan være piger og drenge, der har andre interesser, styrker eller udseende, end de andre fra det samme biologiske køn. Eller børn, der vokser op i familier, der på forskellig viser adskiller sig fra de traditionelle normer om, hvordan en familie skal være eller se ud. Erfaringer viser, at netop det, at adskille sig fra klassekammerater i forhold til køn og familier, på forskellig vis kan sætte én i en udsat position, hvor man måske oplever drillerier eller at blive holdt udenfor. Gennem emnets øvelser er det i denne sammenhæng hensigten at bidrage til udviklingen af et rummeligt klassefællesskab, som alle kan føle sig som en del af. trinmål Når du bruger øvelserne i dette emne, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der: fortæller om sundhed som et bredt og positivt begreb, for eksempel gode venner, familie, velvære og sund mad. fortæller om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. fortæller om drenge- og pigeroller. opstiller ideer til et godt socialt miljø i klassen. Kroppelop.dk Kroppelop.dk er et nyt undervisningsmateriale på nettet, der særligt er udviklet til seksualundervisningen i indskolingen. På siden kan klassen med brug af film og spil for eksempel arbejde med andre perspektiver på emnet familier. Det brede og positive sundhedsbegreb I Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab beskrives det, hvordan undervisningen skal baseres på et positivt og bredt sundhedssyn. Inden for dette sundhedssyn handler sundhed både om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og socialt velvære og om det forhold, at såvel livsstil som levevilkår spiller en betydningsfuld rolle for sundheden. Grundmateriale klasse 18

19 2.1 hvad gør mig glad? prioriteringsøvelse Mål At eleverne kan sætte ord på, hvad der gør dem glade. At eleverne kan fortælle om sundhed som noget, der handler om mange forskellige ting. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket til alle elever. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer En lille bold. Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller står op i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal arbejde med nogle øvelser, der handler om at finde frem til, og fortælle om, hvilke ting i ens liv, der gør én glad. Underviseren har en lille bold i hånden, som eleverne nu skal kaste eller trille rundt i cirklen mellem hinanden. Når man griber bolden, skal man sige, hvad der gør én glad. Det kan for eksempel være, når man leger med sine gode venner, når man laver noget rart med sin familie, eller når man går tur med sin hund. Bolden kastes eller trilles mellem eleverne, til alle elever har sagt noget mindst én gang, men gerne flere. Eleverne skal have at vide, at de gerne må bruge tid til at tænke sig om, hvad de vil svare, og at de skal lytte til hinanden. Man må gerne sige nogle af de samme ting, som andre har sagt, hvis man synes, det også gælder for én selv. Herefter sætter eleverne sig på deres pladser i klassen, og underviseren udleverer et eksemplar af arbejdsarket til øvelsen til alle. På arbejdsarket er en illustration af en opslagstavle, hvor der blandt andet findes tre tomme sedler. Elevernes opgave er nu individuelt at udfylde de tre sedler med tre konkrete situationer, hvor de kan huske, at de har været rigtig glade. Eleverne kan skrive og/eller tegne de situationer, de tænker på, alt efter deres individuelle kompetencer. De skal opfordres til at tænke sig godt om og udvælge situationer, som de virkelig husker som glade/rare/lykkelige eller lignende. De må gerne tale med deres sidemakker om det, og underviseren må også gerne gå rundt og støtte eleverne med at løse opgaven. Elever, der bliver tidligt færdige, kan bruge tiden på at farvelægge opslagstavlen og tegne andre elementer på denne, hvis de har lyst. Når alle elever er færdige med at udfylde arbejdsarket, kan øvelsen rundes af på flere måder, alt efter hvad underviseren vurderer passer bedst: Underviseren kan spørge eleverne, om der er nogen, der har lyst til at fortælle om én af de ting, som de skrev på arbejdsarket. Alle de elever, der har lyst, får lov til at fortælle. Underviseren beder eleverne om at sidde parvis eller i mindre grupper (hvis de for eksempel i forvejen sidder ved gruppeborde) og fortælle om én eller flere af de situationer, de har nævnt. Som afslutning kan underviseren samle op på øvelsen ved at tydeliggøre for eleverne, at der kan være mange ting, der gør én glad, og at det kan være forskellige ting, alt efter hvem man er. Her kan nævnes, at både familie, venner, skolen, fritid, motion, mad, oplevelser og meget andet kan gøre én glad.tal med eleverne om spørgsmål som: Hvordan kan man mærke i kroppen, at man oplever noget, der gør én glad? Hvad betyder det for én, at man oplever noget, der gør én glad? Kan I nævne nogen situationer, hvor man i særlig grad har brug for, at andre siger Tips til underviseren Det er vigtigt, at ingen elever føler sig pressede til at tale foran de andre i klassen. Som opstart på øvelsen kan der derfor lægges op til, at man kan sende bolden videre til en ny, hvis man modtager bolden og ikke har lyst til at sige noget. For at give alle elever mulighed for at kunne sige noget første gang, de modtager bolden, kan øvelsen indledes med, at alle elever lukker øjnene og tænker på nogle situationer, der gør dem glade. Det kan være med til, at øvelsen kommer godt i gang, og alle føler sig trygge ved at modtage bolden. Hvis klassen arbejder med portfolio i forhold til sundheds- og seksualundervisningen, kan elevernes opslagstavler senere hen indgå i denne. eller gør noget, der gør én glad? Hvorfor er det særligt vigtigt i disse situationer? På den måde skabes mulighed for, at eleverne kan sætte ord på, hvad det betyder, at man oplever at have noget i sit liv, der gør én glad. Herigennem kan eleverne få en spirende forståelse af det brede og positive sundhedssyn gennem eksempler fra deres egne liv. Når arbejdet med øvelsen er færdigt, hænger eleverne deres opslagstavler op i klassen. Grundmateriale klasse 19

20 2.1 hvad gør mig glad? prioriteringsøvelse Arbejdsark Hvad gør mig glad? Grundmateriale klasse 20

21 2.2 Hav det godt! individuel øvelse Mål At eleverne kan give eksempler på, hvornår de synes, at de har det godt. At eleverne kan fortælle om sundhed som noget, der handler om mange forskellige ting. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket (eventuelt i A3). Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne får udleveret et eksemplar af arbejdsarket. Hvis dette er kopieret i A3-format, er der god plads til at kunne tegne eller skrive i felterne. Underviseren gennemgår arbejdsarket for eleverne, eventuelt ved at vise det på et smartboard eller lignende. Eleverne skal arbejde individuelt med øvelsen. I hvert af de fem forskellige felter på arbejdsarket skal de tegne eller skrive et eksempel (eventuelt flere) på, hvornår de har det godt. Det vil sige: Hvornår de har det godt, mens de er i skolen, mens de er sammen med deres venner, mens de er sammen med deres familie, når de er alene og i forhold til deres krop. Eleverne må gerne tale med deres sidemakker, mens de laver øvelsen, og underviseren bør gå rundt og hjælpe de elever, der har brug for det. Når eleverne er færdige med arbejdsarket, laves en fælles opsamling i klassen. Her kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Kan I give nogle eksempler på, hvornår I selv synes, at I har det godt i skolen/med vennerne/i familien/alene/med kroppen? Hvad vil det sige at være sund? Er det at være sund det samme som at have det godt? Hvem bestemmer, om man er sund? Er det én selv, ens forældre, skolen, venner? Hvem har ansvaret for, at man er sund/har det godt? Er det én selv, ens forældre, skolen, ens venner? Hvad kan man selv gøre for at have det godt/være sund? Hvad kan man gøre, for at andre har det godt/er sunde? Hvem kan man tale med, hvis man ikke har det godt/ikke føler sig sund og gerne vil have det skal være anderledes? ( I den forbindelse kan eleverne informeres om muligheden for at tale med skolens sundhedsplejerske eller ringe til Børnetelefonen). Tips til underviseren Hvis det kan være svært for nogle eller alle eleverne at forholde sig til alle fem aspekter, som vises på arbejdsarket (skolen, venner, familie, alene, kroppen), så kan øvelsen gøres mere enkel ved at fokusere på 1-2 af disse. Eventuelt kan øvelsen indgå som en del af et forløb, hvor man over længere tid beskæftiger sig enkeltvist med alle fem aspekter for herefter til sidst at se dem i en helhed. Eleverne kan eventuelt få arbejdsarket med hjem for at udfylde det (eller få ideer til det) sammen med deres familie. Dette kan skabe en mulighed for dialog mellem elever og forældre. Forældrene bør dog være informerede om, hvordan de kan tale med deres barn om arket, og hvordan de kan hjælpe med at udfylde det, så det bliver en god oplevelse for eleven. Grundmateriale klasse 21

22 2.2 HAV DET GODT. INDIVIDUEL ØVELSE Arbejdsark HAV DET GODT hav det godt! Hvornår har du det godt: i skolen, med dine venner, med din krop, med din familie, når du er alene? i skolen med dine venner med din familie mig med din krop alene Grundmateriale klasse 22

23 2.3 Hvem er vi? Fra stol til stol Mål At eleverne kan tale om, hvordan de som personer både har ting tilfælles og er forskellige i klassen. At eleverne kan give eksempler på, hvad der er godt ved, at man er forskellige og har forskellige ting, man er gode til i en klasse. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne synes, at udsagnet passer på dem selv, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også rejser sig. Hvis de ikke synes, at udsagnet passer på dem selv, bliver de siddende på stolen. De må ikke gå tilbage til den stol, de kommer fra. Hvis der kun er én elev, der rejser sig, bytter denne plads med underviseren. Efter at alle udsagn er læst højt, kan underviseren benytte følgende spørgsmål i samtalen med klassen: Var der nogen ting, alle i klassen havde tilfælles? Hvorfor kan det være godt at vide, at man har noget tilfælles med nogen andre i klassen? Var der nogen ting, hvor vi var meget forskellige? Hvad er det gode ved, at der er nogen ting, hvor vi i klassen er forskellige? Var der nogen ting, I blev overraskede over at få at vide om klassen? Var der nogen ting, der gjorde jer nysgerrige efter at få mere at vide om hinanden? Hvad er det gode ved at finde ud af nye ting, man ikke vidste om hinanden i forvejen? Samtalen om de enkelte spørgsmål kan uddybes ved, at underviseren stiller åbne og nysgerrige spørgsmål til det, eleverne bringer frem. Vær opmærksom på, at samtalen holdes på et generaliserende plan med fokus på det positive ved at være forskellige og nysgerrighed efter at opdage nye forskelle og ligheder hos hinanden i klassen. Der er en vigtig pointe i, at øvelsen ikke kommer til at handle om, hvordan enkelte elever skiller sig ud fra flertallet. Udsagn til øvelsen: Jeg går i 2.A (indsæt klassens eget navn) Jeg har bukser på. Jeg har noget rødt på. Jeg har kort hår. Jeg har sort hår. Jeg kan godt lide matematik. Jeg kan sige godmorgen på engelsk. Jeg spiser havregryn til morgenmad. Jeg har mit eget værelse. Jeg har søskende. Jeg kan godt lide te. Jeg elsker regnvejr. Jeg har et kæledyr. Jeg har hjulpet nogen med noget i dag. Jeg kan tælle til 10 på to sprog. Jeg kan godt lide at fortælle historier. Jeg har engang været på hospitalet. Jeg var træt, da jeg kom i skole i morges. Jeg kan tale mere end ét sprog. Jeg cykler til skole. Jeg har forældre, der ikke bor sammen. Jeg går til sport i min fritid. Jeg kan godt lide at synge. Jeg har prøvet at rejse til et andet land end Danmark. Jeg har været uvenner med nogen i denne uge. Tips til underviseren Øvelsen er et eksempel på den øvelsestype, der hedder vurderingsøvelser. Når eleverne bliver ældre, er disse øvelser meget brugbare til at bidrage til udviklingen af elevernes evne til at tage stilling og til at lytte til og undersøge andres standpunkter. Da det imidlertid er vigtigt, at eleverne er fortrolige med øvelsesformen, for at den bliver en positiv og udbytterig oplevelse for dem, er denne øvelse udviklet til de yngre elever, for at de kan gøre sig erfaringer med denne tilgang til dialog i klassen. Det er væsentligt, at der skabes et trygt og tillidsfuldt rum mellem eleverne og underviseren, for at øvelsen skal fungere. For at gøre dette kan underviseren begynde øvelsen med at fortælle, at der gælder nogle simple regler: 1) Man må ikke grine af, eller kommentere på, at nogen rejser sig, eller at nogen bliver siddende og 2) Når vi skal tale om øvelsen, skal man lytte godt efter, hvad den, der har ordet, siger, uden at kommentere eller grine. Grundmateriale klasse 23

24 2.4 Mig og min familie Individuel øvelse Mål At eleverne kan fortælle om, hvad de godt kan lide ved deres egen familie. At eleverne kan give eksempler på, hvordan familier kan være ens og forskellige. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket til øvelsen. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Sakse og lim. Papir eller karton i forskellige farver. Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller på stole. Underviseren sidder sammen med eleverne og fortæller, at de i dag skal tale om familier, og hvilken betydning familier har for, hvordan man har det. I forbindelse med introduktionen kan underviseren spørge: Kan I give eksempler på, hvad der gør jeg glade i jeres familie? Sker det nogen gange, at man kan være ked af det, på grund af noget, der sker i ens familie? Hvornår kunne det for eksempel være? Herefter får eleverne at vide, at de nu skal lave et billede, der viser deres familie. Familier kan se ud på mange forskellige måder: Nogle børn bor sammen med én forælder, nogen med to forældre, nogen bor skiftevis hos den ene og den anden forælder og så videre. Eleverne skal klippe de figurer ud, som findes på arbejdsarket, og som de har brug for, når de skal vise, hvem der er deres familie. Figurerne limes på et stykke papir og karton, hvor eleverne også skal skrive, hvem de forskellige personer er. Det er vigtigt, at elevernes individuelle familier anerkendes, så de må lave præcis den illustration af deres familie, som de finder rigtig. Hvis de gerne vil have en bedsteforælder eller en bonus-far med, også selv om de ikke bor i samme hus som denne person, så skal de have lov til det. Når eleverne er færdige med at lave billedet med deres familie, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter, hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1) Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra det billede, de har lavet. Hvem er personerne på billedet? Eleverne kan eventuelt fortælle lidt om hver person: Hvad kan de gode lide at lave? Hvad arbejder de eventuelt med? Hvad laver de i deres fritid? Og så videre. 2) Eleverne skal fortælle en historie til én eller flere af eleverne i klassen. Historien skal handle om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. 3) Eleverne skal skrive en historie, hvor de fortæller om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. Kravene til dette skriftlige arbejde kan afhænge af den konkrete elevs skrivefærdigheder. Efter denne del af øvelsen hænges elevernes billeder op i klassen. Eleverne opfordres til at gå rundt og se på, hvordan de andres familier ser ud. Herefter samles eleverne igen i en cirkel på gulvet eller på stole, og underviseren kan tale med eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan var det at lave billedet af jeres familie? Hvordan var det at høre om de andres familier? Lærte I noget nyt om hinandens familier? På hvilke måder er jeres familier ens her i klassen? Tips til underviseren Samtalen om elevernes familier kan være sårbar, særligt hvis der er børn i klassen, der skiller sig ud på grund af deres familie, eller som har det svært i familien. Det er omvendt væsentligt, at man ikke er berøringsangst i forhold til disse forhold, da de konkrete børn måske netop har brug for, at emnet tages op i klassen for at forebygge for eksempel drillerier eller udelukkelse. Hvis man som underviser skønner det relevant, kan man imidlertid tilpasse øvelsen, så den sidste del, hvor man fortæller om sin familie, laves individuelt. Denne øvelse kan eventuelt laves i samarbejde med billedkunst, hvor der lægges vægt på elevernes fremstilling af billedet af deres familie ud fra relevante faglige krav. På hvilke måder er jeres familier forskellige her i klassen? Tror I, at der findes andre slags familier, end dem vi har her i klassen? Hvad, synes I, er godt ved at have en familie? Grundmateriale klasse 24

25 2.4 MIG OG MIN FAMILIE. INDIVIDUEL ØVELSE Arbejdsark MIG OG MIN FAMILIE Grundmateriale klasse 25

26 2.5 Den smukke Prins Peter Sangleg Mål At eleverne kan give eksempler på kønsroller i eventyr. At eleverne kan sætte ord på, hvordan man kan være dreng og pige på mange forskellige måder. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket. Underviseren kan forberede sig ved at læse eventyret og sangteksten igennem. Tid og materialer Tidsforbrug Cirka 45 minutter. Materialer Eventyret om Den smukke Prins Peter. Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne sidder på stole, der er placeret i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal høre et eventyr om Den smukke Prins Peter.Eventyret læses højt for eleverne, og derefter fortæller underviseren, at de nu skal synge en sang, der handler om Prins Peter og Prinsesse Liv. Uddel arbejdsarket med sangen, eller vis den til alle ved hjælp af en projektor eller et smartboard, så alle kan læse sangteksten i fællesskab. Syng sangen igennem et par gange sammen med eleverne, så de lærer den at kende.stolene skubbes herefter ud til siden, og eleverne stiller sig i en rundkreds. Forklar eleverne, at de skal dramatisere sangen, mens de synger den.instruer dem i, at de skal gå rundt i ring og synge sangen. Mens de synger, skal de med tydelige bevægelser udtrykke det, de synger: At Prins Peter er kærlig, at trolden er ond, at rosenbusken er stor, at Prinsesse Liv er stærk og sej og så videre. Eleverne sætter sig igen på stole i en cirkel, og øvelsen afrundes ved, at underviseren taler med eleverne om eventyret og sangen og de personer, der optræder i dem. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke personer er med i eventyret? Hvordan ligner personerne de konger, dronninger, prinser og prinsesser, I kender fra andre eventyr? Hvordan viste I, at I var Prins Peter? Hvad, synes I, er sejt ved Prins Peter? Hvordan viste I, at I var Prinsesse Liv? Hvad, synes I, er sejt ved Prinsesse Liv? Hvis Prinsesse Liv var en pige, der gik i vores klasse, hvad ville I så gøre, for at hun kan gøre de ting, hun er god til, sammen med jer? Hvis Prins Peter var en dreng, der gik i vores klasse, hvad ville I så gøre, for at han kan lave de ting han godt kan lide at lave, sammen med jer? Hvad ville I gøre for at Prinsesse Liv og Prins Peter kunne få det godt i klassen? Tips til underviseren Øvelsen sætter fokus på, hvordan man kan være dreng og pige på mange måder. Vær opmærksom på, at det kan være sårbart at arbejde med øvelsen, hvis der i klassen er konkrete elever, som eksempelvis har andre interesser eller et kønsudtryk, der skiller sig ud fra en eventuel norm for det pågældende køn i klassen. Det kan anbefales, at disse elever ikke inddrages som eksempler, hverken af elever eller undervisere. Fasthold i stedet øvelsens centrale pointe om, at man har ret til at være pige og dreng på mange måder. Sangteksten og eventyret kan begge bruges som læsetekster i en danskfaglig sammenhæng afhængig af elevernes faglige niveau. I den forbindelse kan eleverne illustrere historien og tegne tegninger af personerne eller udvalgte situationer fra eventyret. I materialet Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup, Informations Forlag (2006), findes flere ideer til, hvordan der i faget dansk kan arbejdes med fremstillingen køn og kønsroller i eventyr, tegneserier og historier for børn. Grundmateriale klasse 26

27 2.5 den smukke prins peter. sangleg Arbejdsark den smukke prins peter Eventyret om den smukke Prins Peter Der var en gang en konge og en dronning, der så brændende ønskede sig et barn. En dag, da dronningen var på jagt, gik kongen en tur i haven for at plukke blomster. Pludselig kom en frø hoppende hen til ham og sagde: Jeres ønske skal blive opfyldt. Inden et år skal din dronning føde en søn. Det gik, som frøen havde sagt. Dronningen fødte en søn, som de kaldte Prins Peter. Han var så smuk og sød og nuttet, at kongen og dronningen blev ude af sig selv af glæde, og de besluttede at fejre det med en stor fest. De indbød alle deres venner og slægtninge. De inviterede også de tre trolde, for at de skulle holde deres hånd over barnet og give det gode egenskaber med på vejen. Der var egentlig fire trolde, men da kongen og dronningen kun havde tre guldtallerkner, måtte den ene trold blive hjemme. Fødslen blev fejret, og troldene gav Prins Peter vuggegaver. Den første gav ham godhed og skønhed, og den anden gav ham blidhed og klogskab. Da de to første trolde havde givet deres gaver, trådte den fjerde trold ind i rummet. Han ville hævne sig, fordi han ikke var inviteret med, og han gik lige hen til vuggen og sagde: Når prinsen er blevet 15 år, vil han skære sig på en køkkenkniv og dø. Alle blev forfærdeligt bange. Kongen gav sig til at græde højlydt, mens dronningen forsøgte at holde hovedet koldt og berolige sin mand. Så trådte den tredje trold frem. Ophæve den onde spådom kunne han ikke, men han sagde: Prinsen skal ikke dø. Han falder blot i en dyb søvn, og den vil vare i 100 år. Dronningen, der gerne ville frelse sit barn, besluttede at holde Prins Peter helt væk fra alle køkkener fra det år, hvor han fyldte 14, for at undgå, at han skulle komme i nærheden af nogen former for køkkenknive. Kongen var meget bekymret og gik hele tiden og holdt øje med sin søn. Prins Peter voksede op og blev smuk, blid og god, som troldene havde sagt, og alle, der så ham, kom til at holde så meget af ham, fordi han var så yndig og blid. Han elskede at gå rundt i haven og snuse til blomsterne, og han holdt af at strikke tøj og hjælpe til i køkkenet. Da Prins Peter fyldte 14 år, fik han at vide af sin mor og far, at han ikke længere måtte hjælpe til i køkkenet, og at han fremover slet ikke måtte komme i nærheden af slottets køkken. Den dag, Prins Peter fyldte 15 år, var kongen og dronningen tilfældigvis ikke hjemme. De var taget til byen, hvor dronningen skulle deltage i en stor konkurrence om at være bedst til at skyde med bue og pil. Prinsen gik derfor alene rundt på slottet og så sig om. Pludselig befandt han sig oppe i et gammelt tårn. Han gik op af den snævre trappe, og helt oppe fandt han en lille dør med en rusten nøgle. Han drejede nøglen rundt og kom ind i et lille køkken, hvor der stod en ældgammel herre og snittede grønsager. Prins Peter, der elskede at snitte grønsager og lave mad glemte helt, at hans forældre havde forbudt ham at lave mad og være i et køkken. Han spurgte den ældre herre, om han ikke skulle hjælpe og rakte ud efter kniven. Men straks gik spådommen i opfyldelse, og Prins Peter skar sig i fingeren. Fortsættes på næste side... Grundmateriale klasse 27

28 2.5 den smukke prins peter. sangleg... Fortsat fra forrige side I samme nu sank han om og faldt i søvn på en seng, der stod ved siden af ham. Søvnen bredte sig til resten af slottet. Kongen og dronningen, der lige var kommet hjem, faldt straks i søvn, og det samme gjorde alle andre på slottet også slottets heste, hunde og andre dyr. Vinden lagde sig også. Der var ikke et blad, der rørte sig. Rundt om på slottet begyndte en rosenbusk med spidse torne at vokse op, og for hvert år, der gik, blev den større og større. Til sidst var den så høj, at man ikke kunne se slottet. Ude i landet gik historien om den smukke Prins Peter fra mund til mund. Indimellem kom der modige prinsesser, der prøvede at trænge igennem rosenbusken, men de spidse torne hev fat i dem, så de måtte opgive. Mange, mange år efter kom en høj, stærk og tapper prinsesse fra et fremmed land rejsende dertil. Prinsesse Liv hed hun. Hun var den hurtigste og bedste rytter i sit land, og hun var kendt for at have slået flere farlige bjørne ihjel med sine bare hænder. Derudover var hun god til at klatre og til at skyde med bue og pil. Mange i prinsessens land, ville gerne være som hun, men nu havde hun forladt sit land for at opleve noget nyt. En gammel kone fortalte Prinsesse Liv om den fortryllede prins, der sov bag rosenbusken med sin far og mor og hele hoffet. Hun fortalte også, hvordan mange stærke og modige prinsesser havde måttet opgive at komme igennem tjørnehækken. Prinsessen, der elskede udfordringer og var vant til at klare forhindringer, besluttede sig straks for, at hun måtte kæmpe sig igennem den rosenhæk og komme ind til prinsen. Netop denne dag var de hundrede år forbi, og da prinsesse Liv kom til rosenbusken, var der ingen torne, men store duftende blomster, der bøjede sig til side og lukkede sig bag hende igen. Prinsesse Liv blev enormt skuffet over, at det var så nemt at komme ind. Hun ville gerne have kæmpet sig igennem rosenbusken. I stedet plukkede hun en stor buket roser fra busken, som hun tog med ind på slottet. Overalt på slottet lå der folk og sov. Til sidst kom hun op i den del af slottet, hvor Prins Peter lå og sov. Han var så dejlig og yndig, at Liv bare måtte bøje sig ned, løfte ham op i sine arme og kysse ham. I det samme slog han øjnene op. Prins Peter blev helt fortryllet af den høje, stærke prinsesse, og han smilede sit smukkeste smil til prinsessen, som rakte ham den store buket roser. Prinsesse Liv og Prins Peter tog hinanden i hånden og gik ned i salen. Da vågnede kongen og dronningen og resten af slottet. Fortryllelsen var ophævet, og nu skulle der holdes fest. Prinsesse Liv og Prins Peter blev gift, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Grundmateriale klasse 28

29 2.5 den smukke prins peter. sangleg Arbejdsark den smukke prins peter sangen om prins peter Melodi: Tornerose Prins Peter var en kærlig prins kærlig prins, kærlig prins Prins Peter var en kærlig prins Kærlig prins Han var så yndig, blid og rar Blid og rar, blid og rar Han var så yndig, blid og rar, Blid og rar At strikke holdt han meget af Meget af, meget af At strikke holdt han meget af Meget af Han boede på et kongeslot Kongeslot, kongeslot Han boede på et kongeslot Kongeslot Så kom den onde trold derind Trold derind, trold derind Så kom den unge trold derind Trold derind Nu skal du sov i hundred år Hundred år, hundred år Nu skal du sov i hundred år Hundred år Så voksed op en rosenbusk Rosenbusk, rosenbusk Så voksed op en rosenbusk Rosenbusk Og rosenbusken blev så stor Blev så stor, blev så stor Og rosenbusken blev så stor Blev så stor Så kom Prinsesse Liv forbi Liv forbi, Liv forbi Så kom Prinsesse Liv forbi Liv forbi Og hun var både stærk og sej Stærk og sej, stærk og sej Og hun var både stærk og sej Stærk og sej Nu skal du ikke sove mer Sove mer, Sove mer Nu skal du ikke sove mer Sove mer Så blev der holdt en kæmpe fest Kæmpe fest, kæmpe fest Så blev der holdt en kæmpe fest Kæmpe fest Grundmateriale klasse 29

30 Emne 3: Krop og grænser Børn i dag vokser op i en tid, hvor de på den ene side konfronteres med mere eller mindre nøgne kroppe gennem medierne, men på den anden side også kan opleve, at kroppe og nøgenhed ikke er noget, der tales om i familien. Skolens seksualundervisning er derfor et oplagt forum til at sætte elevernes viden om, og spørgsmål om, kroppen i spil i en sammenhæng, hvor underviseren tager ansvaret for gennemførelsen af god og alderssvarende undervisning. Øvelserne i emnet Krop og grænser handler om at bidrage til udviklingen af elevernes viden om kroppen og om børns ret og handlemuligheder i forhold til at bestemme over deres egen krop. Gennem øvelserne kan eleverne lære om, hvordan kroppe ser ud uden tøj på, hvilke ord man bruger for kroppens dele, og hvordan kroppe udvikler sig igennem hele livet. Dette er vigtigt viden for at kunne forstå sin krops reaktioner og for at kunne tale om den. trinmål Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i dette trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der fortæller om at: lytte til egen krop og dens reaktioner fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser Der tages desuden fat i et væsentligt perspektiv i seksualundervisningen, der desværre ofte prioriteres lavt i skolens undervisning. Dette handler om forebyggelse af kropslige og seksuelle krænkelser af og blandt børn og unge. I denne sammenhæng er det væsentligt, at eleverne udvikler ord, erkendelser og viden om handlemuligheder i relation til deres egen krop. De skal lære at mærke efter deres egne grænser, hvad der føles rart, og hvad der ikke gør, men også at kunne genkende signaler fra andre om, hvor deres grænser er. De skal også vide, at hvis de har haft eller får oplevelser, hvor nogen gør noget ved dem, som de ikke synes er rart, så kan de komme til de lærere, sundhedsplejersker og andre voksne, som de kender. Denne viden kan være afgørende for det enkelte barn, der udsættes for krænkelser af andre børn eller voksne. Kroppelop.dk Kroppelop.dk er et nyt undervisningsmateriale på nettet, der er særligt udviklet til seksualundervisningen i indskolingen. På siden kan klassen arbejde videre med emnet krop og grænser og for eksempel lave en lille tegneserie, der handler om, hvordan man viser andre, hvor ens grænser er, eller hvem man kan tale med, hvis man har haft en oplevelse, der ikke var rar. Grundmateriale klasse 30

31 3.1 Kroppens udvikling fra barn voksen Gruppearbejde Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan kroppe udvikler sig, fra man er barn, til man bliver voksen. At eleverne kan tale om kroppen sammen med deres klassekammerater. Målgruppe klasse. Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Forberedelse Kopiér arbejdsarkene. Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal undersøge, hvordan kroppen udvikler sig, fra man er barn, til man bliver voksen. I denne introduktion kan underviseren for eksempel tale med eleverne om: Hvorfor tror I, at vi skal lære om, hvordan kroppen udvikler sig? Ved I allerede noget om, hvordan kroppen udvikler sig? Kan I give nogle eksempler? Om lidt skal vi se nogle tegninger af kroppen uden tøj på. Hvad tænker I om det? Herefter inddeler underviseren eleverne i grupper à 3-4 personer. Grupperne skal bestå af både drenge og piger. Hver gruppe får udleveret kopier af arbejdsarkene. Halvdelen af grupperne får arkene med piger/kvinder, og den anden halvdel arkene med drenge/mænd. Ud fra illustrationerne på arkene skal eleverne tale om spørgsmålet: Hvilke forskelle kan I se på børnekroppe og voksenkroppe?. Eleverne kan markere med cirkler eller farver på arkene, hvor de kan se forskelle. De kan også skrive forskellene ned på et andet stykke papir. Når grupperne er færdige, tilrettelægger underviseren en fælles opsamling, hvor der tales om de forskelle mellem børne- og voksenkroppe, som eleverne er kommet frem til. Illustrationerne kan med fordel vises i stort format på et smartboard eller lignende således, at underviseren kan pege på eller markere de ændringer, som eleverne nævner. Under opsamlingen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke forskelle fra barn til voksen kan I se hos drengene/mændene? Hvilke forskelle fra barn til voksen kan I se hos pigerne/kvinderne? Hvilke ting er ens på børne- og voksenkroppe? Er der noget, I ikke vidste om, hvordan kroppe udvikler sig, men som I ved nu? Er der noget, der undrer jer, når I ser på tegningerne af, hvordan kroppe udvikler sig? Hvor ser man egentlig mennesker uden tøj henne? Kan I give nogle eksempler. Hvordan kan det føles at være nøgen, når man er alene og sammen med andre? Kan man blive genert, er man ligeglad, tænker man over det, kan man ikke lide det? Hvorfor tror I, at det kan føles forskelligt fra person til person? Tips til underviseren For de fleste elever i denne aldersgruppe vil det være helt uproblematisk at tale om kroppe og nøgenhed. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at for nogle elever vil dette være uvant eller utrygt, og som underviser kan man ikke på forhånd vide, hvilke elever dette vil gælde for. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på elevernes reaktioner i såvel gruppearbejdet som i de fælles samtaler. Hvis nogle elever/grupper virker utrygge ved at tale om emnet sammen, bør underviseren give dem ekstra opmærksomhed, således at øvelsen bliver en god oplevelse for alle. Det kan være et alternativ, at lade nogle elever arbejde individuelt med øvelsen og derefter lave opsamlingen i fællesskab. Hvis eleverne sætter ord på noget, der undrer dem i forbindelse med arbejdet med tegningerne, kan dette skrives ned som undre-spørgsmål og danne afsæt for et undersøgende arbejde, hvor eleverne selv er med til at finde svar på de ting, der undrer dem. Grundmateriale klasse 31

32 3.1 kroppens udvikling fra barn til voksen. gruppearbejde Arbejdsark kroppens udvikling fra barn til voksen Grundmateriale klasse 32

33 3.1 kroppens udvikling fra barn til voksen. gruppearbejde Arbejdsark kroppens udvikling fra barn til voksen Grundmateriale klasse 33

34 3.2 Det er din krop Klassesamtale Mål At eleverne har kendskab til ord for de mandlige og kvindelige kønsdele. At eleverne kan give eksempler på, hvordan de kan bestemme over deres egen krop. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarkene. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Tips til underviseren Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal tale om, hvad forskellige dele af kroppen hedder. Underviseren spørger eleverne, hvilke ord for dele af kroppe, som de kender. Ordene skrives på tavlen, eventuelt med hjælp fra eleverne til stavning. Når eleverne ikke kan komme i tanker om flere ord, fortæller underviseren, at de nu skal se på nogle tegninger af drenge- og pigekroppe uden tøj på. Arbejdsarket til øvelsen uddeles til alle eleverne. Underviseren forklarer, at tegningerne viser, hvordan drenge og piger kan se ud udenpå og indeni, og læser herefter de ord højt, der står på arket. Eleverne skal nu sætte streger fra ordene til de korrekte steder på drenge- og pigekroppene. De kan arbejde enkeltvist eller i par, som det passer bedst. Eleverne kan eventuelt skrive nogle af de andre ord for kropsdele på arket, som de nævnte i øvelsens indledning. Når eleverne er færdige, taler klassen i fællesskab om arbejdsarket. Dette kan eventuelt vises i stort format på et smartboard eller lignende. Under den fælles samtale kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle ord, som I havde hørt før? Var der nogle ord, som var nye for jer? Kender I andre ord for tissemand og tissekone? Kan I give nogle eksempler. Vidste I, at der er forskel på, hvordan drenge og piger ser ud inden i kroppen? I den sidste del af øvelsen fortæller underviseren, at det er vigtigt at vide, at kroppen er vores egen, og at vi selv bestemmer, hvem der må røre den. Der kan være forskel på, hvem vi vil have, at der rører os på kroppens forskellige dele. Nogle dele af kroppen er private, men det betyder ikke, at der er noget slemt/pinligt/skamfuldt ved dem blot at de er vores egne. Vi har lov til at sige til andre, hvis de rører os på en måde, som vi ikke kan lide. I denne samtale med eleverne kan underviseren for eksempel tage udgangspunkt i følgende: Hvordan bestemmer vi over vores egen krop? Hvilke eksempler kan I give? Er der nogle situationer, hvor vi ikke bestemmer over vores krop (hvor det for eksempel er ens forældre, der bestemmer)? På tavlen skriver underviseren: 1) én selv, 2) ens forældre, 3) ens venner og 4) andre. Underviseren spørger efterfølgende ind til elevernes overvejelser om, hvor det typisk er okay (rart) og ikke okay (ikke rart), at disse personer rører én (NB! Det er bevidst, at formuleringerne ikke er mig selv, mine forældre med videre, da dette kan gå for tæt på de konkrete elever). Hvad kan man gøre, hvis der er én, der rører ved et sted på ens krop, som man ikke vil have? Hvordan kan man sige det? Hvordan kan man vise det med sit kropssprog? Hvilke andre kan man fortælle det til (forældre, søskende, venner, lærer, sundhedsplejerske, nabo, andre)? Gennem arbejdet med denne øvelse udvikler eleverne deres ordforråd, erkendelser og viden om handlemuligheder i relation til egen krop og deres ret til at bestemme over den. Det er væsentligt, at man som underviser er opmærksom på elevernes signaler undervejs og efterfølgende. Der kan være elever i klassen, der har været udsat for grænseoverskridende oplevelser i relation til deres egen krop, som vil reagere på arbejdet med øvelsen. Derfor er det meget væsentligt at inkludere det element, der handler om, hvem man kan tale med, hvis man har været udsat for noget, som man ikke brød sig om. I denne sammenhæng kan det anbefales at nævne muligheden for at kontakte BørneTelefonen (fra Børns Vilkår) på eller telefon Hvis man som underviseren får fornemmelsen af, at der kunne være behov for at tale mere med eleverne om emnerne, der berøres i denne ø- velse, kan man for eksempel anvende bogen Det kilder! af Janne Hejgaard (Frydenlund 2010). Bogen kan læses op i fællesskab eller mindre grupper og være udgangspunkt for en samtale med eleverne om kroppen, kønsorganer, hvordan man får børn, egne og andres grænser samt relaterede emner. I bogen findes også et kort afsnit til voksne om at tale med børn om krop, køn og sex. Grundmateriale klasse 34

35 3.2 det er din krop. klassesamtale Arbejdsark det er din krop Sæt streger til tegningerne Brystvorter Tissemand Tissekone Pung Testikler (inden i kroppen) Skede (inden i kroppen) Livmoder (inden i kroppen) Grundmateriale klasse 35

36 3.3 grænser fysisk øvelse Mål At eleverne får en fornemmelse af, hvor deres egne og andres fysiske grænser er. At eleverne kan diskutere vigtigheden af at respektere hinandens grænser. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne stilles i to rækker med front mod hinanden to og to. Der er cirka 5-10 meter mellem de to rækker. Hvis der er et ulige antal elever i klassen, træder underviseren til og stiller sig i den ene række. Underviseren fortæller, at række 1 skal begynde med at stå stille, mens række 2 skal bevæge sig hen imod række 1, når underviseren siger nu. Række 1 skal sige stop, når de ikke vil have række 2 tættere på, hvorefter række 2 stopper. Husk at gøre opmærksom på, at række 2 skal stoppe, inden eleverne rører hinanden, uanset om række 1 har sagt stop eller ej. Når række 1 har sagt stop, er det tilladt for eleverne at korrigere afstanden, således at både række 1 og række 2 må rykke tættere på eller træde et skridt tilbage, så afstanden føles behagelig for alle. Øvelsen gentages herefter, hvor række 2 står stille og række 1 bevæger sig. Efter dette samles eleverne, for eksempel på stole i en cirkel, hvor alle kan se hinanden. Underviseren taler nu med eleverne om oplevelsen med at lave øvelsen. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan var det at gå hen imod den anden? Hvordan var det, at den anden gik hen imod en? Hvordan vidste man, hvornår man skulle sige stop? Hvordan føltes det, da den anden sagde stop? Hvilke situationer kender I, hvor man kommer meget tæt på andre, uden at man måske selv kan bestemme det (tog, bus, elevator, i biografen med mere)? Hvordan føles det? Hvordan kan man mærke i kroppen, at andre er for tæt på én? På hvilke forskellige måder, kan man vise uden at bruge ord, at man gerne vil have, at den anden stopper? Hvad kan man gøre, hvis den anden ikke stopper, selv om man gerne vil have det? Hvordan kan man se på andre, at man selv er ved at komme for tæt på dem? Hvad kan vi gøre i vores klasse for at blive gode til ikke at overskride hinandens grænser? Tips til underviseren Der er forskellige vigtige pointer, som er oplagte at få frem i dialogen om denne øvelse. For eksempel at vi alle har forskellige måder at sige og vise stop på, og hvis man er i tvivl, så kan man spørge. Eleverne kan også have glæde af at vide, at det er helt almindeligt, at vi har forskellige grænser, samt at man ofte har forskellige grænser i forhold til forskellige mennesker. Sidstnævnte kan lede til en snak, eller eventuelt en individuel refleksion, om, hvem man typisk gerne vil have fysisk tæt på én, og hvem man helst ikke vil. I den forbindelse er pointen om, at man har ret til at bestemme over sin egen krop, væsentlig. Nogle elever kan reagere med ubehag på denne øvelse. Det kan være, fordi de har oplevelser med i bagagen, hvor deres grænser er blevet overskredet. Eller måske fordi deres relation til de andre i klassen gør dem særligt udsatte i forbindelse med øvelsen. Vær derfor opmærksom på de enkelte elevernes reaktioner, og tal eventuelt med dem om det på tomandshånd bagefter. Grundmateriale klasse 36

37 3.4 Rart/ikke rart tag stilling Mål At eleverne kan give eksempler på, hvad de synes, der er rart og ikke rart. At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis der sker noget med én, som ikke er rart. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 20 minutter. Materialer Ark med teksten Rart, Ikke rart og Ved ikke. Eventuelt kridt eller snor. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal lave en øvelse, der handler om at mærke efter, hvordan det føles, når der sker noget for én, som er rart eller ikke så rart. I introduktion kan underviseren for eksempel tale kort med eleverne om: Kan I komme i tanker om en ting, som I virkelig godt kan lide at lave, og som gør jer glade? Kan I komme i tanker om en ting, som I ikke kan lide at lave, og som måske gør jer kede af det? Herefter ryddes gulvet, så der er god plads i klassen. Underviseren markerer en linje på gulvet med et stykke kridt eller en snor. I den ene ende af linjen lægges et papir, hvorpå der står Rart, og i den anden ende af linjen lægges et papir med teksten Ikke rart. Papiret med teksten Ved ikke lægges ved siden af linjen, eventuelt i et af hjørnerne i klassen. Underviseren læser en række udsagn højt. Ved hvert udsagn skal eleverne tænke over, om de synes, det er noget, der er rart eller ikke rart. De skal stille sig derhen på linjen, som passer til, hvordan de har det. Hvis de ikke ved, hvad de skal svare, så stiller de sig hen til arket med Ved ikke. Det er vigtigt at fortælle eleverne, at de ikke må kommentere eller grine af, hvad hinanden gør eller siger undervejs. Der skal være plads til, at man har forskellige meninger eller oplevelser. Efter hvert 3. eller 4. udsagn er læst højt, spørger underviseren: Var der noget af det, jeg sagde, som I var i tvivl om, hvorvidt I syntes var rart?. De elever, der har lyst til at svare på dette, får mulighed for det. Underviseren spørger ind til elevernes svar med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl?, Kan du give et eksempel på, at det kan være rart eller ikke rart? Øvelsen kan afsluttes med en fælles snak om det at mærke efter, hvad der er rart eller ikke rart. Her kan for eksempel bruges følgende spørgsmål: Hvordan føles det i kroppen, når man oplever noget, der er rart? Hvordan føles det i kroppen, når man oplever noget, der ikke er rart? Hvordan kan man se på andre, at der er noget de ikke kan lide? Hvordan kan man se på andre, at der noget de godt kan lide? Hvordan kan man mærke på sig selv, om det er noget, man kan lide (rart) eller ikke lide (ikke rart)? Hvordan kan man se på andre, om det er noget, de kan lide eller ikke lide? Hvad kan man gøre, hvis man skal noget, som man ikke synes er rart (for eksempel være alene hjemme eller give et kram til en person, man ikke kender så godt)? Fortsættes på næste side... Tips til underviseren I nogle sammenhænge giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette i samtale med klassen. Det er vigtigt, at eleverne ikke presses til at deltage i samtalen om udsagnene. Det er hel okay kun at lytte til, hvad de andre siger. Det er væsentligt for øvelsens succes, at eleverne oplever en stemning i klassen, hvor man kan have tillid til hinanden og ikke føler sig utryg over at melde ud, hvad man mener/føler. Er klassen præget af et utrygt miljø med for eksempel drillerier, bør man overveje, om det er en god ide at lave øvelsen i fællesskab. Et alternativ til dette kan være, at øvelsen gennemføres individuelt, hvor eleverne får udleveret et ark med de forskellige udsagn, som de skriver + (rart) eller - (ikke rart) ud for. Den fælles opsamling kan herefter gennemføres som beskrevet i øvelsen. Grundmateriale klasse 37

38 3.4 rart/ikke rart. tag stilling... Fortsat fra forrige side Hvad kan man gøre, hvis nogen gør noget ved én, som man ikke kan lide (for eksempel driller eller kysser én)? Hvem kan man tale med, og hvordan kan man sige det? Hvordan kan man vise andre, at man godt kan lide det, de gør eller siger til én? Udsagn til øvelsen: At grine. At få skæld ud. At spise is. At være uvenner. At være alene hjemme. At blive kysset af sine forældre. At lege med et kæledyr. At blive slået på. At have fødselsdag. At have glemt at lave lektier. At have en hemmelighed. At have idræt. At få massage på ryggen. At blive kildet af en fra klassen. At se en uhyggelig film. At være på besøg hos nogen, man ikke kender så godt. At holde andre i hånden. At være i biografen. At være udenfor i mørke. At være forelsket. At være sammen med en god ven. At spise sin livret. At være i svømmehallen. At besøge sine bedsteforældre. At have ferie. Grundmateriale klasse 38

39 3.5 kroppelop-løb fysisk øvelse Mål At eleverne bruger kroppen på forskellige måder. At eleverne undersøger eksempler på, hvad kroppen kan. Målgruppe klasse. Forberedelse De forskellige materialer findes frem. Underviseren sætter sig godt ind i opgaverne på arbejdsarket. Arbejdsark kopieres og klippes ud i seks kort. Eleverne inddeles i seks grupper. Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Øvelsen bør laves udenfor eller i et rum, hvor der er god plads. Arbejdsark til øvelsen. Projektor eller smartboard til at vise kroppelop-tegningerne. 7 kegler. Målebånd, kridt og stopur. Papir og blyanter. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal gennemføre et Kroppelop-løb, som Kroppeloppen har arrangeret for dem. Kroppeloppen er meget nysgerrig efter at finde ud af, hvad kroppen egentlig kan, og det vil den gerne have eleverne til at hjælpe den med at undersøge. Kroppelop-løbet går derfor ud på, at eleverne i grupper skal vise og undersøge forskellige ting om kroppen. Seks kegler placeres i en stjerne på gulvet med en kegle midt i stjernen. Under hver kegle ligger en Kroppelop-opgave. Underviseren fortæller eleverne, at der er i alt seks opgaver, og at de vil blive inddelt i seks grupper, som alle skal løse alle seks opgaver. Inden løbet sættes i gang, gennemgår underviseren de seks opgaver ved at læse opgavebeskrivelsen højt, som fremgår af arbejdsarket, mens den tilhørende tegning vises på et smartboard eller en projektor. Det understreges, at eleverne skal lægge godt mærke til tegningerne og lytte godt efter, hvad opgaven går ud på, så de kan huske opgaven, når de skal løse den. Det er tegningerne, der udgør opgavebeskrivelsen ved hver kegle. Eleverne inddeles i seks grupper med numre fra 1-6, hvorefter løbet sættes i gang. Alle grupper starter inde i midten af stjernen. Gruppe 1 løber ud til kegle 1, gruppe 2 løber ud til kegle 2 og så videre. Hver gruppe har fire minutter til at løse opgaven, der ligger under hver kegle. Hvis en gruppe bliver færdig, før tiden er gået, bliver de stående ved keglen. Underviseren holder øje med tiden, og hvornår der skal skiftes. Når de fire minutter er gået, råber underviseren: Kroppeloppen siger skift, og hver gruppe løber ind til keglen i midten og ud til den næste kegle (gruppe 1 løber til kegle 2, gruppe 2 løber til kegle 3 og så videre). Når alle har gennemført hele Kroppelob-løbet, samles grupperne, og på skift viser de deres Kroppelop-hop og deres statue for de andre grupper. Afslutningsvis samler underviseren op på øvelsen ved at tale med eleverne om, hvilke nye ting de eventuelt fandt ud af om deres krop. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad synes I om Kroppelop-løbet? Var der nogen, der fandt ud af noget nyt om kroppen? Hvilken opgave, synes I, var den sværeste? Hvorfor? Hvilken opgave, synes I, var sjovest? Hvorfor? Synes I, det var nemmest at holde balancen med eller uden bind for øjnene? Hvorfor tror I, at det er sådan? Var der nogen. der fik det ligesom Kroppeloppen, at de blev mere nysgerrige på, hvad kroppen kan? Hvad kunne I godt tænke jer at undersøge nærmere om kroppen? Tips til underviseren Kroppeloppen er en figur, som eleverne også kan møde på undervisningsmaterialet på nettet, Hvis eleverne har fundet frem til nye ting, de gerne vil undersøge omkring kroppen, anbefales det, at der arbejdes videre med disse ting enten som opfølgning eller senere. Hvis der ikke er tid til at gennemføre hele Kroppelop-løbet på én gang, kan der vælges 1-2 opgaver, som alle elever løser i mindre grupper på samme tid, hvorefter alle grupper præsenterer deres arbejde. Opgaven med Kroppelop-hoppet er oplagt at bruge som icebreaker i andre sammenhænge, hvor der er brug for at eleverne får en pause og får gang i kroppen. Eleverne står i en rundkreds, og på skift kan de vise et Kroppelop-hop, som resten af klassen skal udføre, inden en ny elev får opgaven med at vise et Kroppelophop. Grundmateriale klasse 39

40 3.5 kroppelop-løb. fysisk øvelse Arbejdsark kroppelop-løb beskrivelse af opgaver 1 Bevægelse og koordination Kroppeloppen kan bevæge sig på alle mulige mærkelige måder. Han vil gerne have, at I laver et Kroppeloppe-hop, hvor alle i gruppen hopper på samme måde på én gang. Hele kroppen skal være i bevægelse. Når løbet er færdigt, skal I vise jeres Kroppelop-hop for resten af klassen. 2 Sæt mål på fødderne Materialer: målebånd, papir, pen Kroppeloppen synes, det er sjovt at måle forskellige kropsdele. I dag har han fundet på, at han vil måle sine fødder. Han vil gerne have jer til at gøre det samme. Alle i gruppen skal måle, hvor lange deres fødder er. 3 Balance Materialer: Snor og tørklæder til at binde om øjnene Kroppeloppen har længe øvet sig i at holde balancen ved at gå på line på en snor. Kroppeloppen synes det er svært, så nu er den begyndt at overveje, om det mon er lettere med bind for øjnene. Det vil Kroppeloppen gerne have jer til at undersøge. Alle i gruppen skal prøve at gå hen ad en snor med og uden bind for øjnene. Når I har bind for øjnene, skal I få hjælp til at komme hen til snoren af én, der ikke har bind for øjnene, men I må ikke holde ved hinanden, mens I går på snoren. Når man har bind for øjnene, skal man øve sig i at mærke efter, hvor snoren er. Hvornår synes I, det er nemmest at holde balancen? 4 Kropsbevidsthed Materialer: målebånd, papir, pen Kroppeloppen har hørt, at det er godt at tage en dyb indånding og puste luften helt ud. Derfor vil Kroppeloppen gerne have jer til at undersøge, hvor meget luft man kan have i lungerne. Brug et målebånd til at måle, hvor langt der er rundt om brystkassen, når lungerne er helt fulde af luft, og når lungerne er tomme for luft. Alle i gruppen skal måles, så I skal hjælpe hinanden med at måle. 5 Styrke Materialer: snor, kridt Kroppeloppen synes, det er sjovt at udfordre sin krop. Derfor har Kroppeloppen øvet sig i at sidde på sine knæ og strække sig så langt frem, den kan, for at tegne en kridtstreg. Kroppeloppen synes, det er lidt hårdt, men det er også ret sjovt. I skal lave en linje med en snor og sætte jer på en række bag ved snoren. I skal alle have et stykke kridt i hånden. Prøv nu at se, hvor langt I kan strække jer ud, og sæt en streg der, hvor I når til. 6 Statuer Kroppeloppen synes, det er sjovt at forme sin krop til alle mulige sjove figurer, men det er sjovest, når man gør det sammen med andre. Derfor vil han gerne have jer til at lave en statue med kroppen, hvor alle I gruppen er med. Man skal kunne se, at I hænger sammen. I må helt selv bestemme, hvordan I løser den. I skal vise jeres statue for de andre grupper, når løbet er færdigt. Grundmateriale klasse 40

41 3.5 kroppelop-løb. fysisk øvelse Arbejdsark kroppelop-løb Grundmateriale klasse 41

42 Emne 4: FØLELSER Seksualundervisningen i indskolingen er et oplagt forum, hvor der sammen med skolens øvrige trivselsindsatser kan sættes fokus på følelsernes betydning i forhold til udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer. Det er vigtigt, at eleverne arbejder med at kunne genkende, aflæse og reagere på følelser hos sig selv og andre. Undervisningen kan således støtte eleverne i undersøgelsen og italesættelsen af følelser, som mange af dem har mærket i deres egen krop, eller som de kan genkende hos andre børn eller voksne. Med udgangspunkt i den form for handlingsorienteret undervisning, som præsenteres i øvelserne i dette emne, kan eleverne ligeledes individuelt og i fællesskab sætte ord på de udfordringer, som følelser kan være en del af, og undersøge forskellige handlemuligheder i forhold til disse. trinmål Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i dette trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der: fortæller om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. Gennem arbejdet med emnets øvelser kan eleverne lære at give eksempler på følelser, og hvordan de mærkes i kroppen, samt lære om sammenhænge mellem følelser og kropssprog. Øvelserne lægger op til en legende tilgang til læringen om følelser, blandt andet gennem et brug af et brætspil og ved at dramatisere følelser med ansigt og krop. Nyt undervisningsmateriale på nettet Kroppelop.dk er et nyt undervisningsmateriale på nettet, der særligt er udviklet til seksualundervisningen i indskolingen. På siden kan klassen arbejde videre med emnet Følelser og for eksempel lave en lille tegneserie, der handler om, hvordan man kan handle i forhold til forskellige følelser. Dette kan for eksempel gøres med udgangspunkt i historierne i øvelse 4.5. Grundmateriale klasse 42

43 4.1 Hvilke følelser kender vi? Brainstorm Mål At eleverne kan give eksempler på følelser. At eleverne kan fortælle om, hvordan følelser mærkes i kroppen. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 15 minutter. Materialer Papir og pen. Eventuelt en lille bold. Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller på stole. Underviseren sidder sammen med eleverne og fortæller, at de nu skal tale om det, der hedder følelser. Følelser kan betyde, at man mærker en bestemt fornemmelse i kroppen, for eksempel at man er glad. Underviseren spørger eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan føles det, når man er glad? Kan I give nogle eksempler, hvor I selv har følt jer glade? Hvilke andre følelser kender I? Kan I fortælle om nogle situationer eller oplevelser, I har haft, hvor I selv har følt sådan (eller I tænker, at andre har følt det)? Er det noget, der føles rart i kroppen eller ikke rart? Kan I beskrive, hvordan det føles i kroppen? (Spørg eventuelt eleverne, om de kender udtryk som at have sommerfugle i maven, være blød i knæene eller være svimmel af lykke ). Kender I for eksempel følelsen (her nævnes følelser, som eleverne ikke selv kommer ind på, men som underviseren tænker, at der er relevant at tale om). Undervejs skriver underviseren de følelser, som eleverne nævner, ned på papir. Som afslutning på øvelsen opsummerer underviseren, hvilke følelser de har talt om. Papiret hænges efterfølgende op i klassen. Tips til underviseren I forbindelse med samtalen, kan underviseren have en lille bold i hånden, som man kaster eller triller til de elever, der gerne vil sige noget. Dette kan støtte eleverne i at være opmærksomme under samtalen og lytte til hinanden. Underviseren kan opfordre eleverne og deres forældre til at tale sammen hjemme om ord for og vendinger for følelser i den periode, hvor der arbejdes med emnet i klassen. Eleverne kan sige de ord i klassen, som de har talt om hjemme. Ordene kan hænges op på væggen, og eleverne kan fortælle deres klassekammerater om, hvad de betyder og komme med eksempler på, hvornår man kan føle dem. Dette kan eventuelt gøres til en form for konkurrence (for eksempel med parallelklassen), hvor man ser, hvor mange ord der kan findes i alt. Grundmateriale klasse 43

44 4.2 Følelser og kropssprog Quiz og byt Mål At eleverne kan give eksempler på følelser. At eleverne kan fortælle om og vise, hvordan følelser kan vises med kroppen. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Gulvet i klassen ryddes, og alle elever står i en cirkel sammen med underviseren. Hver elev får ét af kortene fra arbejdsarket, hvor der er en illustration af et ansigt, der viser en følelse. Kortene viser følelserne: Glad, sur, bange, vred, flov, trist, overrasket, irriteret, nervøs, forvirret, stolt og begejstret. Eleverne skal ikke på forhånd vide, hvilke følelser der er tale om. Underviseren kan eventuelt udvælge færre følelser, hvis man finder det relevant. Det kan anbefales, at ansigterne vises på et smartboard eller lignende, mens øvelsen laves. Underviseren beder eleverne om at stille sig i grupper sammen med andre, der har det samme ansigt på kortet. Når de har fundet sammen, skal de tale om, hvilken følelse de synes, at ansigtet viser. Herefter beder underviseren én af grupperne fortælle, hvilken følelse de har. De skal forklare, hvorfor de kommer til at tænke på den følelse, når de ser ansigtet. Hvis der er grupper, der er i tvivl, kan underviseren bede elever fra andre grupper om at komme med forslag til følelsen. Underviseren kan også selv hjælpe, hvis ingen elever har forslag. Underviseren skriver følelsen på tavlen eller smartboardet (ved siden af ansigtet). Nu beder underviseren alle elever (også dem i de andre grupper) om at vise med deres ansigt og krop, hvordan man ser ud, når man har den pågældende følelse. Det er i denne forbindelse en vigtig pointe, at man kan vise den samme følelse på mange forskellige måder. Når alle har vist følelsen, skal en ny gruppe fortælle om deres ansigt og følelse, og således fortsætter øvelsen, indtil man har været igennem alle grupper. I næste del af øvelsen skal eleverne gå rundt mellem hinanden i klassen. De skal have hver deres kort med ansigtet i hånden. Når de møder en person, stopper de op. Først hilser den ene på den anden med den følelse, der vises på elevens kort. Den anden skal forsøge at gætte, hvilken følelse det er. Man må gætte tre gange. Bagefter er det den anden elev, der skal hilse med sin følelse. Når begge elever har hilst, bytter de kort og går videre rundt i klassen, indtil de møder en ny person at hilse på. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at hilse på så mange forskellige måder som muligt. Man kan godt hilse med den samme følelse flere gange til forskellige klassekammerater. Underviseren stopper øvelsen, når det vurderes, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Som opsamling kan underviseren tale med eleverne om følgende: Hvordan var det at lave øvelsen (både den del med at gætte følelsen og med at hilse)? Var der nogle følelser, der var lette at gætte, når I hilste på hinanden? Var der nogle følelser, der var sværere at gætte? Kan I give nogle eksempler på gode ting ved, at vi mennesker viser vores følelser på forskellige måder? Tips til underviseren Denne øvelse er god at lave i sammenhæng med øvelse 4.1, Hvilke følelser kender vi?. Efter arbejdet med øvelsen kan eleverne individuelt lave illustrationer af ansigter, der viser nogle af de forskellige følelser. Dette kan eventuelt laves i et samarbejde med billedkunst. Her kan der lægges vægt på at arbejde med billedfremstilling på baggrund af følelser, på at arbejde med særlige tegneteknikker eller på at arbejde med farvers virkemidler til at skabe stemning og kontrast. Hvis klassen har adgang til et digitalkamera, kan det være både sjovt og lærerigt at tage billeder af hinanden, mens man udtrykker forskellige følelser med sit ansigt og kropssprog. Billederne kan hænges op i klassen og bruges i det videre arbejde med følelser. Der kan eventuelt arbejdes med billederne i et simpelt billedbehandlingsprogram. Kan I give eksempler på dårlige ting ved det? Hvad kan man gøre, hvis man er i tvivl om, hvilken følelse andre personer viser eller har? Har I nogen spørgsmål om det med følelser, og hvordan man viser følelser med kroppen? Grundmateriale klasse 44

45 4.2 følelser og kropssprog. quiz og byt Arbejdsark følelser og kropssprog Grundmateriale klasse 45

46 4.3 Følelser på spil Brætspil Mål At eleverne kan udtrykke og aflæse følelser. At eleverne kan fortælle om konkrete situationer, der kan fremkalde en bestemt følelse. Målgruppe klasse. Forberedelse Inddel eleverne i grupper bestående af 2-3 par. Kopiér arbejdsarkene. Det anbefales, at spillepladen kopieres i størrelse A3. Klip eventuelt dramakortene ud på forhånd, så eleverne ikke ser kortene, før spillet starter. Alternativt kan eleverne selv klippe kortene ud, før spillet begynder. Tid og materialer Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen. En terning og et stopur/timeglas til hver gruppe. En spillebrik til hvert par (eksempelvis perler, knapper, viskelæder, små sten). Beskrivelse Hver gruppe får udleveret en spilleplade og forskellige dramakort. Underviseren instruerer eleverne i spillets gang. Dramakortene lægges i en bunke med teksten nedad. På spillepladen er der en række dramafelter og følelsesfelter. Spillebrikken sættes på start, og parrene slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved, at det par, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter frem, som terningen viser. Lander et par på et dramafelt, skal en af eleverne trække et dramakort, uden at makkeren ser, hvad der står på kortet. Eleven har nu 30 sekunder til at vise den følelse, der står på kortet på en måde, så makkeren gætter, hvad det er for en følelse, der vises. Eleven, der viser følelsen, må kun bruge bevægelse og lyde. Der må altså ikke bruges ord. Makkeren må gætte lige så mange gange, han/hun vil inden for de 30 sekunder. Hvis det lykkes parret at vise og gætte den rigtige følelse, må parret rykke deres brik tre felter frem. Hvis det ikke lykkes, må de andre par i gruppen efter tur gætte én gang. Hvis et af de andre par gætter den rigtige følelse, må parret rykke tre felter frem. Lander et par på et følelsesfelt, skal alle tale sammen i et minut om eksempler på situationer, der kan fremkalde den følelse, der er vist på feltet. Eleverne skal så konkret som muligt fortælle, hvad der eksempelvis kan gøre nogen kede af det, triste, glade og så videre. Det par, der først når i mål, har vundet spillet. Som afslutning på øvelsen kan underviseren tale med eleverne om deres oplevelser med spillet. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle følelser, som var svære at vise? Hvorfor? Kan I nævne et eksempel på, hvad der kan gøre nogen ked af det/irriteret/vred/ bange, som I talte om i gruppen? Hvem kan man tale med om sine følelser i den slags situationer? Kan I nævne et eksempel på, hvad der kan gøre nogen glade, som I talte om i gruppen? Hvordan kan man vise andre, hvad der gør én glad? Tips til underviseren Som forberedelse til øvelsen anbefales det at arbejde med øvelse 4.1 Hvilke følelser kender vi? for at øge elevernes kendskab til, hvad følelser er, og hvilke forskellige former for følelser der findes. Hvis underviseren skønner det relevant, kan man gennemgå teksten på dramakortene, inden spillet sættes i gang. Underviseren kan også hjælpe eleverne med at læse teksten på kortene undervejs. Hvis nogle ord er for svære at læse for eleverne, kan disse eventuelt sorteres fra. Når eleverne er fortrolige med spillet og de følelser, der står på dramakortene, kan eleverne selv udvikle nye dramakort med andre følelser, som kan bruges til at spille spillet igen. Hvis opgaven med at tale om konkrete situationer er for svær for eleverne, kan alle elever i gruppen i stedet vise den konkrete følelse, når et par lander på et følelsesfelt. Alternativt kan denne del udelades. Grundmateriale klasse 46

47 4.3 følelser på spil. brætspil Arbejdsark følelser på spil dramakort GLAD sur bange vred flov trist Fortsættes på næste side... Grundmateriale klasse 47

48 4.3 følelser på spil. brætspil... Fortsat fra forrige side overrasket irriteret nervøs forvirret stolt begejstret Fortsættes på næste side... Grundmateriale klasse 48

49 4.3 følelser på spil. brætspil... Fortsat fra forrige side lettet bekymret misundelig usikker forelsket Grundmateriale klasse 49

50 4.3 følelser på spil. brætspil mål ked af det forbavset 22 Slå et ekstra slag bange 17 Slå et ekstra slag irriteret stolt 8 glad Slå et ekstra slag 3 2 Drama- kort Træk et drama-kort uden at vise det til din makker. Vis den følelse, der står på kortet. Din makker har 30 sekunder til at gætte følelsen. Lykkes det, må I rykke tre felter frem. 1 vred STarT 8 glad Følelses-fe lt Alle i gruppen giver eksempler på, hvornår man kan få den følelse, der er på feltet. I har et minut. Grundmateriale klasse 50

51 4.4 Forelskelse og kærlighed Gruppearbejde Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan kærlighed og forelskelse kan føles. At eleverne kan lytte til hinandens overvejelser om følelser og kærlighed. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér eventuelt de to arbejdsark til øvelsen. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Mulighed for at høre sangen via nettet eller cd. Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at én af de følelser, man kan have, er følelsen af at være forelsket eller at føle kærlighed. Det er en følelse, der er lavet mange film og skrevet mange bøger, digte og sange om. Det er en følelse, man kan have både som barn og som voksen, selv om man måske oplever den på forskellige måder. Det er også forskelligt fra person til person, hvordan man oplever følelsen. Herefter vises teksten til sangen Jeg bli r ved på et smartboard eller andet, så alle elever kan se den. Eleverne kan også hver især få udleveret en kopi af teksten. Det kan anbefales at spille sangen for eleverne, mens de kan se teksten. Sangen findes på cd (MGP 2012) eller kan afspilles via nettet på DR s hjemmeside ( eller Youtube ( Når klassen har hørt sangen, beder underviseren eleverne om at tale sammen med deres sidemand om tre spørgsmål (de kan eventuelt få ét spørgsmål ad gangen): 1) Hvad tænker I, at sangen handler om? 2) Hvorfor tror I, at sangen hedder Jeg bli r ved? 3) Hvad fortæller sangen om følelser og kærlighed? Underviseren hører efterfølgende grupperne om deres svar på spørgsmålene. Underviserens rolle er her at spørge ind til elevernes tanker om sangen på en åben og undersøgende måde. Det kan være en god ide at bruge linjer eller elementer fra teksten, som man beder eleverne forklare, hvad, de tror, de betyder. Samtalen om sangen skal munde ud i overvejelser om det at føle forelskelse og kærlighed. Her kan for eksempel anvendes følgende spørgsmål: Hvordan tror I, at det kan føles at være forelsket? Hvordan tror I, at man kan mærke, at man er forelsket? Når man føler kærlighed, siger man også, at man elsker nogen. Hvem kan man for eksempel elske? Hvordan kan man vise andre, at man er forelsket i dem eller at man elsker dem? I underviserens møde med eleverne om teksten er der en række pointer, der er vigtige: Man skal anerkende elevernes overvejelser om det at føle forelskelse og kærlighed ud fra deres virkelighed og erfaringsgrundlag (og ikke fra en voksens perspektiv). Fortsættes på næste side... Tips til underviseren Sangen Jeg bli r ved vandt MGP Sangen er skrevet af Sarah på 10 år. Der kan findes akkorder til sangen på hjemmesiden Det er ikke meningen, at eleverne skal bruge deres egne erfaringer med at være forelsket i forbindelse med gennemgange af sangteksten. Det kan føles ubehageligt for dem at skulle fortælle om dette foran de andre i klassen. Brug derfor sangens fortællerperson i samtalen om følelserne ( Hvordan tror I, at hende, der synger sangen, føler det?. Hvis hun var en dreng, tror I så, at hun ville føle det anderledes?. Hvordan tror I, at børn på jeres alder/ældre børn/voksne føler det? ). I den sidste del af øvelsen, hvor eleverne skal tegne, sætter de imidlertid sig selv i spil personligt, og man skal som undervisere være opmærksom på, om der er elever, der er utrygge ved dette. Da de ikke skal præsentere deres tegning for de andre i klassen, vil de fleste elever dog ikke opleve problemer ved dette. Grundmateriale klasse 51

52 4.4 forelskelse og kærlighed. gruppearbejde... Fortsat fra forrige side Det er vigtigt at inkludere en pointe om, at det er forskelligt, hvordan man oplever disse følelser, og at det ikke er alle, der har prøvet at føle sådan. Man skal være opmærksom på, at man som underviser ikke gør det til en pige-sang, der handler om drenge. Drenge i denne aldersgruppe kan også være forelskede, ligesom det er muligt at tiltrækningen kan være mod barnets eget køn. Øvelsen sluttes af med, at eleverne individuelt laver en tegning, der viser eksempler på dem, som eleverne selv elsker. Det kan for eksempel være nogen fra deres familie eller et kæledyr. Underviseren kan eventuelt vælge at gøre dette ved at anvende arbejdsarket med hjertet til denne øvelse. Tegningerne kan hænges op i klassen eller tages med hjem. Grundmateriale klasse 52

53 4.4 forelskelse og kærlighed. gruppearbejde Arbejdsark forelskelse og kærlighed Jeg bli r ved Af: Energy (Sarah), 2012 Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Du ved jeg har følelser for dig Jeg ved du nok ik har føl ser for mig Jeg tror, at du hader mig Så måske sku jeg gå min vej Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Uh-uh-uh-uh Jeg bliver ved med at spørge Der er ingenting du kan gøre Jeg tror på det her det er kærlighed Så jeg bliver bare ved Det skete i en hemmelighed Og pludselig blev du bare led Du flirter med alle piger bag mig Kom tag og lyt til mig Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Uh-uh-uh-uh Tag nu, tag nu, tag nu og lyt til mig Jeg har noget, jeg gerne vil sig til dig Det her, det her, det her er kærlighed Jeg taler sandt, mm jeg taler sandt Kæreste eller ej, jeg elsker skam stadig dig Jeg er ligeglad, om du bare vil gå din vej Jeg vil altid bli hos dig Lyt til det her Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Uh-uh-uh-uh Jeg bliver ved med at spørge Der er ingenting du kan gøre Jeg tror på det her det er kærlighed Så jeg bliver bare ved Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Uh-uh-uh-uh Jeg bliver ved med at spørge Der er ingenting du kan gøre Jeg tror på det her det er kærlighed Så jeg bliver bare ved Jeg bliver ved med at spørge Der er ingenting du kan gøre Jeg tror på det her det er kærlighed Så jeg bliver bare ved Grundmateriale klasse 53

54 4.4 forelskelse og kærlighed. gruppearbejde Arbejdsark forelskelse og kærlighed Grundmateriale klasse 54

55 4.5 Små historier om følelser Tag stilling Mål At eleverne kan tage stilling til, hvordan man kan handle i forhold til forskellige følelser. At eleverne kan formulere overvejelser over forskellige handlemuligheders konsekvenser. Målgruppe klasse. Forberedelse Underviseren kan læse situationerne om følelser igennem og prioritere, hvilke af historierne, der skal arbejdes med. Tid og materialer Tidsforbrug Cirka 10 minutter per historie. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Eventuelt tre stykker papir med angivelse af henholdsvis A, B, C til at markere tre felter med. Beskrivelse Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særligt vigtigt, hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med denne øvelsestype. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige, men at undersøge forskellige muligheder, man kan handle på, når man skal vise følelser. At man ikke må kommentere hinandens valg. Underviseren præsenterer eleverne for en situation, hvor en person bliver ramt af en bestemt følelse. Eleverne skal tage stilling til, hvordan personen kan handle i den pågældende situation. Underviseren markerer tre områder i klassen A, B og C. Hvert område repræsenterer en handlemulighed, som underviseren læser op for eleverne. Når en handlemulighed læses op, stiller underviseren sig i det område, der repræsenterer den konkrete handling. Herefter stiller eleverne sig i det område, som de synes beskriver den bedste handlemulighed. Området Bestem selv er for de elever, der ikke synes, at de andre to muligheder er gode, men selv har et forslag til en bedre måde at handle på. Når alle elever har placeret sig i et felt, interviewer underviseren eleverne i de forskellige grupper om deres valg. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvorfor synes I, at den handlemulighed er den bedste? Hvad tror I, der sker, hvis man vælger denne handlemulighed? Er der noget, der ikke er så godt ved denne handlemulighed? Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogen af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, skal de have lov til at flytte sig til et andet felt og eventuelt fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Herefter kan øvelsen fortsætte med én eller flere af de andre situationer. Tips til underviseren Hvis et felt står helt tomt, kan underviseren tale med eleverne om, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af felterne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. I Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Faghæfte 21) beskrives det, hvordan undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for at kunne tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Denne øvelse støtter eleverne i at kunne overveje forskellige handlemuligheder og træffe valg, når man står i et dilemma, der kan have betydning for ens sundhed og velvære. Øvelsen hænger derfor tæt sammen med den del af seksualundervisningens formål, der handler om udvikling af handlekompetence. Grundmateriale klasse 55

56 4.5 små historier om følelser. tag stilling Arbejdsark små historier om følelser historie 1 En af Karims klassekammerater fortæller Karim, at hans nye trøje er pæn. Karim bliver glad. Hvad synes I, det vil være bedst, at Karim gør? A. Karim skal sige tak til klassekammeraten. B. Karim skal give klassekammeraten et knus. C. Bestem selv, hvad Karim gør. historie 2 En pige fra klassen siger til Peter, at hans sko er grimme. Peter bliver ked af det. Hvad synes I, det vil være bedst, at Peter gør? A. Peter siger til pigen, at han er ked af det. B. Peter fortæller det til en voksen. C. Bestem selv, hvad Peter gør. historie 3 Sarah har drillet en pige fra klassen. Nu er hun flov over det. Hvad synes I, det vil være bedst, at Sarah gør? A. Sarah skal sige undskyld til pigen. B. Sarah skal fortælle pigen, at hun er flov. C. Bestem selv, hvad Sarah gør. historie 4 Bilal har hørt sine forældre skændes. Nu er han bange for, at de skal skilles. Hvad synes I, det vil være bedst, at Bilal gør? A. Bilal skal fortælle sine forældre, at han er bange for, at de skal skilles. B. Bilal skal tale med en god ven om, at han er bange for, at forældrene skal skilles. C. Bestem selv, hvad Bilal gør. Fortsættes på næste side... Grundmateriale klasse 56

57 4.5 små historier om følelser. tag stilling... Fortsat fra forrige side historie 5 Antons gode ven fra klassen er flyttet, og Anton føler sig ensom og trist. Hvad synes I, at Anton skal gøre? A. Anton skal invitere nogen fra klassen med hjem, så han kan få nye venner. B. Anton skal tale med sine forældre om, at han er trist, fordi hans ven er flyttet. C. Bestem selv, hvad Anton gør. historie 6 I frikvarteret er der en gruppe piger, der klapper Frederik i numsen. Frederik er irriteret. Hvad synes I, det vil være bedst, at Frederik gør? A. Frederik skal fortælle pigerne, at han er irriteret over, at de klapper ham i numsen, og at de derfor skal holde op. B. Frederik skal tale med sin klasselærer om, at han bliver irriteret, når pigerne klapper ham i numsen. C. Bestem selv, hvad Frederik skal gøre. historie 7 Hadil har spurgt Mette, om de to skal lege sammen i weekenden hjemme hos Mette. Det har Mette sagt ja til. Men i frikvarteret hører hun Annika fortælle, at hun skal hjem og besøge Hadil i weekenden. Det gør Mette forvirret. Hvad synes I, at Mette skal gøre: A. Mette skal fortælle Hadil, at hun er forvirret, fordi hun har hørt, at Hadil skal med Annika hjem i weekenden. B. Mette skal lave en legeaftale med en anden. C. Bestem selv, hvad Mette gør. historie 8 Fatimah har fået at vide, at en pige fra klassen har sagt noget dårligt om hende. Det gør hende vred. Hvad synes I, det vil være bedst, at Fatimah gør? A. Fatimah skal spørge pigen, hvorfor hun har talt dårligt om hende. B. Fatimah skal tale med sin lærer om, hvad hun skal gøre. C. Bestem selv, hvad Fatimah gør. Grundmateriale klasse 57