LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på at bruge dem via et rollespil. Desuden indeholder det mulighed for at gennemføre gentagne trivselsmålinger i klassen, så I kan måle på effekten af samværsreglerne. Materialet kan med fordel bruges inden for det obligatoriske emneområde Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab under kompetenceområdet Sundhed og trivsel. Samværsregler giver øget trivsel Det er en rigtig god idé at lave klassens egne samværsregler, for der er mindre mobning i de klasser, som har samværsregler. Samværsreglerne kan fungere som supplement til skolens antimobbestrategi og kan indeholde helt konkrete aftaler om, hvordan man omgås i klassen, og hvad lærere og elever helt konkret kan gøre, hvis aftalerne ikke bliver overholdt. Forskning viser nemlig, at elevernes trivsel øges, hvis der er klare regler for, hvordan man skal opføre sig, og hvis eleverne får konkrete eksempler på, hvad klassens samværsregler betyder, så de helt konkret ved, hvordan man er en god ven, hvordan man håndterer konflikter osv. Forskningen viser også, at det er vigtigt at arbejde systematisk med samværsregler, og at det er godt at inddrage eleverne aktivt og få en debat i klassen. Endvidere viser forskningen, at det er vigtigt, at forældrene også bliver inddraget. Læringsmål for materialet Eleverne: får viden om, hvor udbredt mobning er på deres egen skole (via en anonym trivselsundersøgelse) får konkret erfaring med at udvikle fælles regler for trivsel og benytte dem i praksis lærer, at alle har ansvar for at blande sig og sige fra lærer at tage moralsk stilling til, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd lærer, hvordan de selv kan bidrage til en positiv kultur i klassen udvikler deres handlekompetence, når deres egne eller andres grænser bliver overskredet. Ovenstående mål kan også bruges til elevernes udviklingsplaner. Materialet indeholder Et webbaseret spørgeskema, som alle elever kan udfylde, og som måler på klimaet i klassen og omfanget af eventuel mobning. Spørgeskemaet udfyldes igen efter to måneder, så I kan se, om samværsreglerne fungerer. Og herefter igen fire måneder senere. En detaljeret forløbsbeskrivelse med forslag til tilrettelæggelse af de enkelte lektioner undervejs i processen, herunder tips til at åbne dialogen mv. (angivelsen af lektioner/tidsforbrug er vejledende og vil variere meget fra klasse til klasse). MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom er en del af kampagnen af samme navn. Kampagnen er udviklet af foreningen YouGlobe med mobbefaglig bistand fra Red Barnet og støtte fra TrygFonden. Kampagnen bygger på den nyeste mobbeforskning. En kort baggrundstekst, der forklarer, hvordan mobning kan forebygges, hvorfor mobning opstår, og hvordan man bedst bekæmper mobning. Her får du desuden Red Barnets råd til, hvordan du håndterer en samtale med et barn, der føler sig mobbet. Hvis der er problemer med mobning i klassen, kan baggrundsteksten udleveres til forældrene i forbindelse med indsatsen for at stoppe mobning. 1/7

2 Opgaveark til eleverne til deres arbejde med at komme med input til samværsreglerne. Skabelon/plakat til udarbejdelsen og præsentationen af samværsreglerne. Et rollespil, hvor eleverne kan øve sig på at bruge samværsreglerne. Forløbsprocessen kan naturligvis tilpasses den enkelte klasse i forhold til det arbejde, klassen allerede har sat i værk for at forbedre trivslen. På nogle skoler og i nogle klasser vil det eksempelvis give mening at etablere et samarbejde med skolens AKT-personale eller skolepsykologen. Alt efter den enkelte klasses udfordringer og det tidligere arbejde med området kan forløbets længde variere en del, hvorfor tidsintervallerne i den detaljerede forløbsbeskrivelse er vejledende. Materialet lægger op til følgende proces: DEL 1 Opfølgning på dialogmøde. (45-90 min) DEL 2 Præsentation af trivselsmålingens resultater Udarbejdelse af samværsregler. (120 min) DEL 3 Præsentation af de renskrevne samværsregler Rollespil, hvor samværsreglerne øves. (45 min) DEL 4 Information til forældre om samværsregler (forældremøde eller forældreintra). Efter fire måneder og frem: DEL 7 Evaluering af trivslen Løbende opfølgning. Efter to måneder: DEL 5 gentages (45 min) DEL 6 Præsentation af resultater fra trivselsmålingen Dialog om klassens trivsel og samværsreglers effekt. (45 min) 2/7

3 Processen trin for trin: Du opretter klassen på Herefter får du tilsendt en mail med info om, hvordan eleverne kan udfylde spørgeskemaet om mobning og trivsel. Eleverne udfylder det webbaserede spørgeskema. Du får som lærer resultaterne tilsendt på mail, så du kan se, hvordan det står til med trivslen i klassen. Eleverne præsenteres for resultatet af trivselsundersøgelsen og introduceres til arbejdet med at lave klassens egne samværsregler. Eleverne arbejder i grupper med at formulere indhold til samværsreglerne og regler for, hvad man gør, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Eleverne præsenterer deres arbejde gruppevis. Det hele samles på tavlen, og eleverne debatterer og vælger, hvor meget der skal indgå i klassens samværsregler. Samværsreglerne bliver herefter renskrevet, rammet ind og hængt op i klassen. Der gennemføres en række rollespil, hvor eleverne øver sig på at bruge de nye samværsregler i praksis. Klassens samværsregler præsenteres sammen med skolens antimobbestrategi for forældrene enten på et forældremøde eller på forældreintra. Løbende opfølgning på samværsreglerne. Efter to måneder og igen efter fire måneder kan eleverne udfylde det webbaserede spørgeskema. Du får som lærer tilsendt resultaterne på mail. Løbende opfølgning på samværsreglerne. Klassens samværsregler supplerer skolens antimobbestrategi. Det er lovpligtigt for alle skoler at have en antimobbestrategi, men den er ikke altid tilstrækkelig fyldestgørende. Hvis det er tilfældet på din skole, kan I på mobbestop.dk finde Skabelon til antimobbestrategi - grundskoler : Forløbsbeskrivelse DEL 1 Opfølgning på dialogmøde. Anslået tidsforbrug: min. Log on-info, så eleverne kan udfylde det webbaserede spørgeskema (log-info sendes til din mail, når du opretter klassen på I den første lektion følges op på antimobbemødet, hvis I har haft besøg af det. Det kan fx ske med spørgsmål a la: Hvad synes I om mødet? Hvad har I gjort jer af tanker efter mødet? Er der nogle af jer, der har tænkt over, hvordan I synes, I har det sammen her i klassen? Herefter skal eleverne udfylde det webbaserede spørgeskema om trivsel og mobning. Du får som lærer resultaterne tilsendt på mail. 3/7

4 DEL 2 Præsentation af trivselsmålingens resultater Udarbejdelse af samværsregler. Anslået tidsforbrug: 120 min. Resultaterne fra trivselsundersøgelsen (er blevet tilsendt per mail) Skolens antimobbestrategi (hvis en sådan findes) Bulletpoints til introduktionen til arbejdet med samværsreglerne (findes herunder) Opgavearket (hentes på mobbestop.dk) Skabelon/plakat (hentes på mobbestop.dk) Klassen præsenteres for trivselsundersøgelsens resultater og herefter for skolens antimobbestrategi (hvis en sådan eksisterer). Herefter introduceres de til det kommende arbejde med at lave klassens egne samværsregler. Hovedpointerne er følgende: Vidste I, at I har ret til at gå i skole uden at blive mobbet? I noget, der hedder Børnekonventionen, som Danmark har sagt ja til at rette sig efter, står der, at børn har ret til et godt børneliv. Og et godt børneliv er blandt andet et liv uden mobning. Derfor SKAL de voksne hjælpe jer, hvis I bliver mobbet. Skolen SKAL sørge for, at alle børn har det godt her i skolen. Derfor har skolen en antimobbestrategi. Det er en plan for, hvad de voksne skal gøre for, at alle børn har det godt (skolens strategi præsenteres). Det er rigtig godt, hvis man i klassen har det, der hedder samværsregler. I de klasser, hvor man har samværsregler, er der mindre mobning. Samværsregler er nogle regler for, hvordan vi gerne vil have det med hinanden her i klassen, hvordan vi synes vi skal opføre os over for hinanden, og regler for, hvad vi skal gøre, hvis vi selv eller andre her i klassen bliver behandlet dårligt. I har nemlig også selv et ansvar for trivslen her i klassen. Vi skal lave vores egne samværsregler i klassen, og når vi er enige om, hvordan den skal være, så skriver vi reglerne på et stort stykke papir og hænger op i klassen. Vi skal også præsentere det for jeres forældre, så de kan hjælpe til med, at reglerne bliver overholdt. Om lidt bliver I delt op i grupper. Og så skal hver gruppe arbejde med at komme med forslag til samværsreglerne. I skal arbejde ud fra et opgaveark, jeg deler rundt om lidt, og når I er færdige, skal hver gruppe op og præsentere gruppens forslag for de andre. Eleverne skal nu gruppevis arbejde med at formulere regler/principper for, hvordan de synes, man skal opføre sig over for hinanden i klassen, og hvad man helt konkret skal gøre, hvis man oplever, at der er nogen, der ikke lever op til reglerne. Opgavearket udleveres, og opgaven gennemgås, hvorefter eleverne deles i grupper og påbegynder arbejdet. Eleverne præsenterer gruppevis deres arbejde. Alle gruppernes input samles på tavlen, og det besluttes, hvad der skal med i klassens egne samværsregler. Brug gerne skabelonen/plakaten som en oversigt over, hvad I skal have med i jeres samværsregler. 4/7

5 DEL 3 Præsentation af de renskrevne samværsregler Rollespil, hvor samværsreglerne øves. Anslået tidsforbrug: 45 min. De renskrevne samværsregler (brug evt. plakatskabelonen på mobbestop.dk) Bulletpoints til introduktion af rollespillet (findes herunder) Rollespillet Evt. en repræsentant fra ledelsen, der kommer ned i klassen og anerkender elevernes arbejde Evt. visning af antimobbefilmen Vis mod (se link nedenfor). De renskrevne samværsregler udleveres til eleverne, gennemgås og hænges op i klassen. Få evt. skolens ledelse til at anerkende elevernes arbejde ved fx at give kage, komme ned og give ros eller lignende. Dette er med til at tydeliggøre vigtigheden af samværsreglerne. I kan også se antimobbefilmen Vis mod fra DR Ultras antimobbekampagne. Filmen handler om at være en god kammerat og sige fra, når man ser andre blive mobbet. Filmen varer to minutter og kan ses her: Derefter tales med klassen om at huske at bruge samværsreglerne, og eleverne introduceres til rollespillet, hvor de skal øve sig i at bruge de nye samværsregler. Det kan fx ske i vendinger a la: De nye samværsregler betyder, at I måske vil komme i nogle situationer, hvor I skal gøre noget andet, end I plejer og det kan godt være svært. Men det her er jeres samværsregler, som I selv har været med til at lave. Så det er vigtigt, at alle følger de nye regler, og at alle bakker hinanden op i, at reglerne skal følges. Nu skal vi lave et rollespil, hvor vi skal øve os på at bruge de her regler. Så finder vi også ud af, om vi allesammen har forstået reglerne på nogenlunde samme måde. DEL 4 Informere forældre om samværsregler (forældremøde eller forældreintra). Det er vigtigt at præsentere forældrene for samværsreglerne, så de kender dem og kan bakke op om dem. Dette kan fx gøres til et forældrearrangement, hvor samværsreglerne gennemgås, eller hvor eleverne gruppevis fremlægger dem. Alternativt kan samværsreglerne lægges på forældreintra med besked om, hvorfor de er vigtige for forældrene at kende til og bakke op om. 5/7

6 Efter to måneder: DEL 5 gentages. Anslået tidsforbrug: 45 min. Log on til eleverne (fås ved at du logger ind på mobbestopsurvey.dk) Vi anbefaler, at I måler på trivslen i klassen igen efter to måneder og igen efter fire måneder, ved at eleverne udfylder det samme spørgeskema igen. Du vil modtage en mail, der husker dig på dette. DEL 6 Præsentation af resultater fra trivselsmålingen Dialog om klassens trivsel og samværsreglernes effekt. Anslået tidsforbrug: 45 min. Resultaterne fra de to trivselsmålinger (for at se om der er sket fremskridt med trivslen) Evt. spørgeguide (findes herunder). Resultaterne fra trivselsmålingen præsenteres for eleverne, herunder om trivslen er blevet forbedret siden første trivselsmåling. Herefter tages en dialog i plenum om samværsreglernes effekt. Snakken kan tage udgangspunkt i denne spørgeguide: Kan I huske, hvad der står i samværsreglerne? Hvordan går det med at overholde samværsreglerne? Synes I, at samværsreglerne har hjulpet? Er det blevet nemmere at blande sig og sige fra, hvis nogle bliver mobbet? Er det blevet nemmere at tage fat i en voksen? Synes I, at I selv og jeres kammerater lever op til samværsreglerne? Synes I, at de voksne lever op til samværsreglerne? Hvis der fortsat er mobning eller problemer med trivslen, er det vigtigt at gøre en ny indsats. Måske skal der kobles en AKT-lærer eller skolepsykolog på. En del kommuner har også et eller flere tilbud, man kan bruge. Børns Vilkårs Skoletjeneste har også antimobbekonsulenter, og Red Barnet anbefaler flere forskellige på blandt andet sikkerchat.dk. 6/7

7 Efter fire måneder og fremefter: DEL 7 Evaluering af trivslen Løbende opfølgning For at samværsreglerne får en effekt, er det vigtigt løbende at tale om dem og henvise til dem, når der opstår situationer, der gør det relevant. Men det er også vigtigt helt systematisk at afsætte tid til at tale med klassen om dem. Det anbefales at tage denne snak, efter den første måned er gået og derefter rutinemæssigt hver tredje måned. 7/7

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård

Det var ikke mig  Om mobning Til børn og voksne på Maglegård "Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek. Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen

Læs mere

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Trivselsplan (Antimobbestrategi) Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig

Læs mere

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere