ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

Transkript

1 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

2 INDHOLD 1. INTRODUKTION Fælles Mål ØVELSER Fælles aftaler. Gruppearbejde Ord der gør ondt. Klassesamtale Tre ting til fælles. Icebreaker Jeg kan godt li. Icebreaker Kroppeloppen siger. Icebreaker Dans en følelse. Icebreaker Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos og illustrationer : Lars Nybøll og Piotr Bromblik Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 2

3 1. INTRODUKTION Elevernes trivsel og et trygt socialt miljø er en vigtig forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. I den sammenhæng peger international forskning da også på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne 1. I dette forløb har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet med at skabe trygge rammer for elevernes læring i sundheds- og seksualundervisningen. For elever på forskellige klassetrin kan sundheds- og seksualundervisningen let føles som en utryg eller usikker situation. I de yngste klasser kan utrygheden for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden også kan handle om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de siger. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Ligeledes er det Sex & Samfunds oplevelse, at en sådan indsats bidrager til at fremme sundheds- og seksualundervisningens potentialer i forhold til at øge trivslen generelt for eleverne. Sex & Samfund opfordrer til, at man som underviser gør sig sine egne overvejelser over, hvordan man kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i sine egne klasser, så eleverne opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. I dette forløb findes en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere til dette arbejde. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes muligheder for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på Brug Kroppelop.dk Brug også undervisningsmaterialet Kroppelop.dk i sundheds- og seksualundervisningen på klassetrin. Siden er særligt udviklet til aldersgruppen og indeholder film, spil og andre undervisningsideer, der kan bruges i sammenhæng med øvelserne i dette materiale. Se mere på KILDER 1 Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erfarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 3

4 Sex & Samfund anbefaler Det er vigtigt at skabe en god og tryg ramme for sundhedsog seksualundervisningen på alle klassetrin. For eleverne i indskolingen kan det for eksempel gøres ud fra følgende principper: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til etnicitet, familiebaggrund, hvordan man ser ud, hvad man mener, hvordan man er dreng og pige med videre). Ord og udsagn, der diskriminerer eller siger noget dårligt om andre, accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Inddragelse af underviserens eller elevernes personlige oplevelser må ikke blive grænseoverskridende for nogen. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Mangfoldighed i klasserummet Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex så de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed med henblik på, at samfundets og elevernes forskelligheder inkluderes som en helt almindelig del af sundheds- og seksualundervisningen. Samtalebold For at støtte eleverne i at være opmærksomme og lytte til hinanden i samtalerne omkring et godt fællesskab i klassen, kan underviseren introducere klassens samtalebold. Samtalebolden er en lille bold, som underviseren kaster eller triller til de elever, der gerne vil sige noget. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, anbefaler Sex & Samfund, at du er opmærksom på at bibeholde mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den tiltænkte læring hos eleverne. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 4

5 Fælles mål I sammenhæng med andre øvelser og forløb fra underviserportal.dk kan øvelserne i dette forløb bidrage til arbejdet med følgende videns- og færdighedsområder fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for klasse. kompetenceområde kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel. Sundhedsfremme Eleven har viden om enkle sundheds- og trivselsfaktorer. Rettigheder Eleven kan samtale om børns rettigheder i relation til familie og skole. Sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv. Personlige grænser Eleven har viden om børns grundlæggende rettigheder. Eleven kan give udtryk for egne grænser. Eleven har viden om personlige grænser. Eleven kan beskrive følelsesmæssige reaktioner Følelser Eleven har viden om følelser. Fag og tværfag Forløbet om det trygge læringsrum er tænkt som et fundament for det faglige arbejde med andre forløb, der handler om sundheds- og seksualundervisning. Øvelserne i forløbet kan dog også indgå i det generelle arbejde med at fremme trivslen og skabe et trygt læringsrum i klassen. Øvelserne kan desuden anvendes i tværfaglige forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og andre af skolens fag og emner. I tilknytning til hver øvelse er der angivet vejledende forslag til hvilke fag og emner, det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 5

6 2. øvelser Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 6

7 Fælles aftaler Gruppearbejde Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne bliver enige om fælles aftaler, der gør klassen til et rart sted at være Eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, musik, elevens alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Personlige grænser, følelser, sundhedsfremme Tid og materialer Tid 30 minutter Materialer Arbejdsarkene til øvelsen Farver, papir og pen til hver gruppe Smartboard Beskrivelse Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at klassen nu skal møde Kroppeloppen. I dag er Kroppeloppen nemlig kommet på besøg i klassen for at få at vide, hvilke aftaler der er gode af have, hvis det skal være trygt og rart for alle at være i klassen. Kroppeloppen har skrevet en tekst til eleverne, som underviseren læser op. Brug gerne projektor eller smartboard til at vise Kroppeloppen frem for eleverne, mens teksten læses højt. Afhængig af elevernes niveau kan teksten også kopieres og uddeles til eleverne, så de selv kan læse med, mens underviseren læser højt. Herefter taler underviseren med eleverne om, hvad der står i teksten. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er det, Kroppeloppen gerne vil vide? Hvorfor kan det være godt at have nogle aftaler for, hvordan man skal være i en klasse, hvis alle skal have det rart? Hvilke eksempler på aftaler nævner Kroppeloppen? Hvad tænker I om de eksempler? Hvad betyder det, at man kan være, præcis som man er? Hvad kan man gøre for at give plads til, at alle kan være, præcis som man er, i en klasse? Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á 2-3 personer og fortæller eleverne, at hver gruppe skal svare på Kroppeloppens spørgsmål om, hvilken aftale der er særligt smart, hvis alle i klassen skal have det rart. Man må gerne bruge de aftaler, klassen allerede har talt om, eller nogle af de aftaler, som Kroppeloppen nævner, men eleverne må også gerne finde helt nye eksempler. Afhængig af elevernes niveau, kan de få til opgave enten at skrive deres aftale ned eller forberede sig på at fortælle om aftalen. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sin aftale og forklarer, hvorfor den aftale er den smarteste, hvis alle skal have det rart. Underviseren skriver aftalerne op på tavlen eller på smartboardet. Når en gruppe har præsenteret en aftale, må de andre grupper stille spørgsmål til aftalen, inden en ny gruppe fortæller om deres aftale. Underviseren må også gerne stille uddybende spørgsmål til Tips til underviseren Kroppeloppen er en figur, som eleverne også kan møde i undervisningsmaterialet på nettet, Hvis grupperne har svært ved at komme med forslag til aftaler, kan underviseren henvise til Kroppeloppens forslag til aftaler og spørge gruppen, hvilken af de aftaler, som Kroppeloppen nævner, der er særligt vigtige. Teksten kan bruges i musikundervisningen, hvor eleverne kan rappe den og udvikle rytmer til den. Hvis man synger morgensang på årgangen eller fælles på trinnet, kan klassen fremføre rappen for de andre elever. Fortsættes næste side Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 7

8 Fortsat fra forrige side gruppen, eksempelvis: Hvorfor er denne aftale særlig vigtig? Hvordan kan denne aftale sikre, at alle har det rart i klassen? Hvad kan man gøre, hvis nogen ikke overholder denne aftale? Til slut læser underviseren alle aftalerne højt og spørger klassen, hvordan de kan hjælpe hinanden med at overholde disse aftaler. Underviseren fortæller eleverne, at aftalerne hænges op i klassen, så de kan huske dem. Herefter kan der i undervisningen løbende henvises til disse aftaler. Afslut eventuelt med at uddele arbejdsarket med tegninger af Kroppeloppen, som eleverne kan farvelægge og hænge op i klassen. Efter forløbet Ved afslutning på et forløb om sundheds- og seksualundervisning er det en god ide at vende tilbage til aftalerne og tale med eleverne om, hvordan de har fungeret i klassen. Tal om, hvilke aftaler de har været gode til at overholde og hvilke, der har været svære at overholde. Lad eleverne komme med konkrete eksempler på situationer, hvor aftalerne har været i spil. Giv også eleverne mulighed for at reflektere over, hvad det har betydet for dem hver især, at I har haft aftalerne, eventuelt i samtaler to og to. Tal også om, om der eventuelt kunne have været brug for nogle andre aftaler, som I skal huske, næste gang I skal arbejde med seksualundervisningens emner. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 8

9 Arbejdsark Fælles aftaler Halløj siger Kroppeloppen. Kan I mig mon lære Hvordan er en klasse hvor alle kan være Være som de er og ha det godt Hvor alle kan få hjælp med stort og småt Og nu kære klasse så spørger jeg jer Jeg spørger både alle og hver især Fortæl om en aftale der er særlig smart Hvis alle i klassen Ska ha det rart Er det sandt man skal lytte til hvad andre siger? Er det sandt at alle er lig både drenge og piger? Er det sandt man taler pænt og ik siger grimme ord? Er det sandt det lige fedt om man er lille eller stor? Er det sandt det rart at være i den klasse især: Hvor der er plads til at være præcis som man er? Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 9

10 Arbejdsark Fælles aftaler Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 10

11 Ord, der gør ondt Klassesamtale Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt. Eleverne kan give forslag til, hvad man i klassen kan gøre for, at ingen kaldes noget, de ikke kan lide. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, elevens alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Personlige grænser, følelser, sundhedsfremme, rettigheder Tid og materialer Tid 30 minutter Materialer Papir eller post-it sedler Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen, ved at underviseren fortæller, at de fleste har det sådan, at der nogle ord, som man ikke kan lide, at andre bruger eller kalder én. Måske bliver man ked af det, når man hører det eller sur eller irriteret. Man kan sige, at det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt eller at høre på. Underviseren opfordrer alle elever til at lukke øjnene og tænke på et ord eller et øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt. Understreg over for eleverne, at de ikke skal fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn, de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal prøve at mærke efter, hvordan det føles at blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst til at fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt igen at understrege over for eleverne, at de kun skal fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide, og ikke hvad man ikke kan lide at blive kaldt. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at blive kaldt noget, man ikke bryder sig om? Hvad er forskellen på et øgenavn og et kælenavn? Hvem bestemmer, om et navn er et øgenavn eller et kælenavn? Hvordan ved man, om andre synes det gør ondt at blive kaldt noget bestemt? Er der forskel på, hvor ondt det gør at blive kaldt bestemte ord eller øgenavne afhængig af, hvem det er der, siger ordene? (Gør det for eksempel mere ondt, hvis det er én i klassen, der siger det? Eller hvis det er én uden for klassen?) Hvad kan man gøre, hvis man bliver kaldt ord, man ikke bryder sig om? I forbindelse med opsamlingen inddrager underviseren en pointe om, at man kan have forskellige grænser for, hvilke ord man kan lide at blive kaldt, eller hvilke ord man ikke har lyst til at høre blive brugt. Fortæl i den forbindelse, at voksne også har grænser for, hvilke ord de vil høre på Tips til underviseren På mange skoler er det udbredt, at eleverne bruger ord som bøsse, homo, luder, perker, fede og spasser på negativ vis. Denne sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de ord, som de hører de ældre elever bruge. Det er vigtigt, at man som underviser gør en indsats i forhold til at forebygge elevernes brug af disse ord, da de bidrager til et klima på skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet, krop og funktionsnedsættelser. Hvis der er andre ord, der er en del af den nedsættende jargon på skolen eller i klassen, kan man som underviser inddrage disse ord i øvelsen som supplement eller erstatning for de ord, der er nævnt i øvelsen. Fortsættes næste side Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 11

12 Fortsat fra forrige side skolen. Understreg over for eleverne, at ord som bøsse, luder, fede, perker og spasser er eksempler på ord, man som voksen på skolen ikke vil acceptere bliver brugt, fordi det er ord, der kan gøre ondt, når de bliver brugt nedsættende og negativt. Som afslutning på øvelsen skal eleverne i mindre grupper komme med forslag til, hvordan man undgår, at nogen elever i klassen bliver kaldt ord, der gør ondt. Grupperne kan svare på følgende spørgsmål: Hvilke aftaler kan klassen lave? Hvilke ord skal det være forbudt at bruge i klassen? Hvad skal man gøre, hvis man hører, at nogen alligevel bruger de ord, klassen har aftalt, man ikke bruger? Tips til underviseren Hvis eleverne virker engagerede i forhold til øvelsens fokus på forslag til, hvad man i klassen kan gøre for at forhindre brugen af ord og sprog, der gør ondt, kan underviseren bruge dette engagement til at støtte eleverne i også at udvikle ideer til forandringer på skolen generelt. Eleverne kan opfordres til at tage problemstillingen op i elevrådet, hos skoleledelsen, lærere, pædagogerne, forældrene med videre, alt efter hvilke ideer de selv har. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 12

13 Ting til fælles Icebreaker Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på hvordan eleverne i klassen er ens og forskellige. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevens alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme Tid og materialer Tid 15 minutter Materialer Ingen Beskrivelse Eleverne står i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller eleverne, at de nu i grupper skal finde frem til tre ting, de har tilfælles med dem, de er i gruppe med. Måden, de gør det på, er ved at fortælle noget om sig selv og ved at stille spørgsmål til de andre. Eksempler på noget, man kan undersøge, om man har tilfælles, er eksempelvis hvilke lande eller byer i Danmark man har besøgt, hvad kan man godt lide at lave i sin fritid, hvad har man spist til morgenmad, hvilken farve kan man godt lide, hvor mange søskende har man og så videre. Eleverne instrueres i, at de ting, de finder frem til, skal være noget, der er særligt for dem. De må for eksempel ikke vælge noget, som de fleste mennesker har tilfælles (for eksempel to øjne, en mund eller to ben). Elevernes skal også have at vide, at de ikke behøver fortælle noget om sig selv, som de ikke har lyst til at fortælle. Eleverne inddeles herefter i grupper á 3-4 elever, og øvelsen sættes i gang. Grupperne har tre minutter til at finde tre ting, de har tilfælles. Når de tre minutter er gået, fortæller hver gruppe, hvad de har tilfælles. Herefter inddeles eleverne i nye grupper, og øvelsen laves igen, så mange gange som underviseren finder det relevant. Som opsamling på øvelsen kan underviseren eventuelt spørge: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvad viste øvelsen om forskellighed i vores klasse? Hvad er godt ved at kende hinandens forskelle og ligheder i en klasse? Var det let eller svært at finde frem til noget, I havde tilfælles? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? Tips til underviseren I stedet for at lave nye grupper á 3-4 elever efter første runde, kan øvelsen gentages ved at slå to grupper sammen, så de nu bliver 6-8 elever i hver gruppe, der skal finde 2-3 ting, de har tilfælles. Sådan kan øvelsen forsættes, så det til sidst er hele klassen, der skal forsøge at finde 2-3 ting, de har tilfælles. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 13

14 Jeg kan godt li Icebreaker Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan samtale om, hvad de godt kan lide. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevens alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Personlige grænser, følelser, sundhedsfremme Tid og materialer Tid 20 minutter Materialer Ingen Beskrivelse Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der er et eksempel på noget, personen godt kan lide. Det kan være noget, personen kan lide at gøre, lide at spise, lide at se i fjernsynet eller det kan være en farve, en situation eller et fag i skolen, som vedkommende kan lide. Kun fantasien sætter grænser. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man et skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre - det vil sige, hvis de andre kan lide det samme som den person, der har ordet - træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger den næste i cirklen noget, som personen godt kan lide, og sådan fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. Øvelsen kan eventuelt fortsætte en runde mere, hvor man fortæller nye ting om, hvad man godt kan lide. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at fortælle om noget, man godt kunne lide? Hvordan var det at opdage, at der var nogen, der kan lide det samme som en selv? Har I lært noget nyt om, hvad hinanden kan lide? Tips til underviseren Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Er der meget generte eller tilbageholdende elever i klassen, kan underviseren eventuelt hjælpe disse elever ved at stille spørgsmål om konkrete ting, de kan lide. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 14

15 Kroppeloppen siger Icebreaker Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan samtale om betydningen af at bevæge sig og have det sjovt sammen. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, idræt, elevens alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme, følelser Tid og materialer Tid 10 minutter Materialer Ingen Beskrivelse Alle står i en cirkel på gulvet. Underviseren udpeger én af eleverne, der skal være Kroppeloppen. Kroppeloppen bestemmer over de andre. Kroppeloppen skal bestemme, hvilken bevægelse eller udtryk de andre skal lave ved at sige: Kroppeloppen siger efterfulgt af en kommando eksempelvis dans/grin/sid ned/vink/ hop/vær sur og så videre. Kroppeloppen kan også bestemme, at de andre skal være stille og ikke bevæge sig ved at sige: Kroppeloppen siger stille, hvorefter alle skal være helt stille, indtil Kroppeloppen giver en ny kommando. Afhængig af hvor lang tid, man har til øvelsen, kan flere elever på skift være Kroppeloppen. Man kan også lade Kroppelop-rollen gå på omgang, så hver elev får lov til at give et par kommandoer, hvorefter en ny tager over. Afslutningsvis faciliterer underviseren en opsamlende samtale om arbejdet med øvelsen. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvad synes I om øvelsen? Hvordan kan øvelsen være med til, at alle har det godt i klassen? Hvordan kan øvelsen være med til, at alle har det sjovt i klassen? Hvad skal man være opmærksom, hvis man vil gøre denne øvelse til en god øvelse, hvor alle har det rart/sjovt? Hvad betyder det for børn i en klasse, at man har det sjovt sammen? Tips til underviseren Øvelsen kan bruges som opstart på et undervisningsforløb og gentages, når man i forløbet trænger til at få en pause og få rørt kroppen efter øvelser, hvor der har været talt meget. Denne øvelse kan eventuelt inddrages i idrætsundervisningen i forbindelse med et forløb om kroppen og dens muligheder. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 15

16 Dans en følelse Icebreaker Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan udtrykke følelser med kropssprog. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, idræt, elevens alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme, følelser, personlige grænser Tid og materialer Tid 10 minutter Materialer Musik og afspiller Beskrivelse Denne øvelse bygger på konceptet fra legen stopdans. Eleverne står op i klassen, og der skal gerne være god plads til at danse på. Når musikken går i gang, skal eleverne danse rundt i mellem hinanden. Når musikken stopper, skal eleverne stå helt stille og vise en følelse med kroppen. Den som styrer musikken, siger næste gang musikken stopper, så skal I være GLADE/VREDE/KEDE AF DET/ FJOLLEDE eller andet. De elever, der ikke står helt stille, ryger ud af legen som i traditionel stopdans. Legen fortsættes, indtil der kun er én elev tilbage. Alternativt kan man udelade konkurrenceelementet, så eleverne ikke ryger ud af legen, men i stedet leger indtil musikstykket stopper. Tips til underviseren Øvelsen kan bruges i forbindelse med opstarten af et undervisningsforløb og gentages, når man i forløbet trænger til at få en pause og få rørt kroppen eksempelvis efter øvelser, hvor der har været talt meget. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 16