Skilteteknik Brug af grafikprogrammer til print

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik Brug af grafikprogrammer til print Undervisningsministeriet. Januar Materialet er udviklet for Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Marianne Flarup, Silkeborg Tekniske Skole, Malerskolens skilteafdeling. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Skilteteknik - Brug af grafikprogrammer til print, januar 2011 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget bygge/anlæg og industri i samarbejde med Silkeborg Tekniske Skole, Malerskolens skilteafdeling..

2 Indhold Forord... 3 Målformulering... 4 Baggrund... 5 Indhold i undervisningen... 6 Forslag til undervisningsforløb Henvisninger

3 Forord Dette hæfte er udviklet til brug for Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg og industri med støtte fra Undervisningsministeriet. Materialet understøtter målene i Skilteteknik - Brug af grafikprogrammer til print. Med baggrund i deltagernes kendskab til skiltebranchens almindeligt anvendte grafikprogrammer, kan deltagerne udføre skilteopgaver, der omfatter print. Kan vurdere kvalitet og evt. behov for korrektioner af printfiler og foretage farvekorrektioner i vektor- og bitmapgrafik samt vælge hensigtsmæssige printprofiler, -kvalitet, -medier m.m. En arbejdsproces der skal sikrer, at printopgaven er i overensstemmelse med givne kundeønsker. Endelig kan deltageren vælge filformater og fremstille filerne i hensigtsmæssig opløsning (dpi), afhængig af den givne opgave. Arbejdet udføres efter gældende regler for miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø. Der er i materialet benyttet fotografier, som er stillet til rådighed af Silkeborg Tekniske Skole Vi takker branchen for ideer og konstruktiv kritik i forbindelse med udarbejdelse af materialet. 3

4 Målformulering På baggrund af kendskab til skiltebranchens almindeligt anvendte grafikprogrammer kan deltagerne udføre skilteopgaver, der omfatter print. I den forbindelse kan deltagerne vurdere kvalitet og evt. behov for korrektioner af printfiler, foretage farvekorrektioner i vektor- og bitmapgrafik samt vælge hensigtsmæssige printprofiler, -kvalitet, -medier m.m., der sikrer, at printopgaven er i overensstemmelse med givne kundeønsker. Endelig kan deltageren vælge relevante filformater og fremstille filerne i hensigtsmæssig opløsning (dpi) afhængig af den givne opgave. Arbejdet udføres efter gældende regler for miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø. Varighed: 2 dage. Målgruppen: Faglærte skiltemalere og skilteteknikere eller andre med samme erfaring på området. 4

5 Baggrund Baggrunden for at etablere et specialkursus i brug af grafikprogrammer i forbindelse med print er, at skiltebranchen oftere og oftere møder opgaver, der inkluderer print. Det er derfor vigtigt at forholde sig til opgaven, herunder den afstand som printet skal ses, da det har stor betydning for valg af billedopløsning. Der kan være specielle krav til farverne fx pantonefarvedefineringen fra reklamebureauet eller designmanualen. Hvis man er uddannet skiltemaler, indgik print, billedbehandling og teorierne bag, ikke i uddannelsen på daværende tidspunkt. Selv om nogle få virksomheder havde den slags opgaver og udstyr, var det dog ikke normalt skiltemalere, der beskæftigede sig med dette område. Det er derfor vigtigt, at få opgraderet den eventuelle manglende viden. De manglende forudsætninger blev ændret, da uddannelsen blev revideret og ændret til skiltetekniker, med en større vægtning af den grafiske del af faget. Enhver kan hurtigt lære, at starte printeren, men det er ikke nok at kunne tykke på startknappen. For at kunne levere et kvalitetsprint, må behovet hos kunden analyseres. Det er selvfølgelig nemmest, at bruge den fil kunden har leveret, uden hensyn til opløsning, farver og kvalitet, men vil man gerne levere et optimalt resultat, bør man bruge tid på, at vurdere behovet for eventuelle justeringer. Et kursus i brug af grafikprogrammer i forbindelse med print, vil derfor være en opgradering af skiltemaleruddannelsen og en mulighed for at indhente eller være på forkant med udviklingen. 5

6 Indhold i undervisningen I forbindelse med printopgaver får virksomhederne, som oftest tilsendt en fil med billeder, tekst eller begge dele der skal printes. For at være i stand til at udføre opgaven optimalt, må man kunne vælge og vurdere relevante printmedier, have viden om filformater, opnået et kendskab til farvesystemerne RGB /CMYK på begynderniveau samt forståelse for rip-indstillinger. Faktaboks RGB er et farveskema i hvilket rødt, grønt, og blåt lys kombineres på forskellige måder for at skabe andre farve. Forkortelsen R G B står for de tre farver der udgør skemaet: R = Rød G = Grøn B = Blå Man tildeler hver af de tre farver en intensitet mellem 0 og 255, hvor 0 er det mindste og 255 det højeste. Ved 0 er der ikke noget af den farve. Ved 255 bruger man hele farven. Man kan så regne sig frem til at der vil være 256 x 256 x 256 ca.= 16,7 millioner farver til rådighed. De fleste af dem, særligt de grå og blågrønne kan øjet ikke skelne, og man kan derfor vælge kun at bruge et mindre antal af dem. Resten er stadig forskellige farver i computerens "øje", men ikke for menneskets øje Faktaboks CMYK (udtales smyk) er et farvesystem som tager udgangspunkt i primærfarverne Cyan Magenta Yellow (gul) Key color (kulsort) Det mest anvendte system indenfor trykkerimaskiner og printere. Alle farver inden for CMYK-skalaen angives med procentuel mætning af farverne. F.eks. vil komplementærfarven klar rød bestå af: Cyan=0%, Magenta =100%, Yellow=100%, Key color=0%. En CMYKs gamut er mindre end menneskets øjnes gamut (det farvespektre man kan se). I modsætning til RGB, som er opbygget af lys og dermed et additivt farvesystem, er CMYK et subtraktivt farveblandingssystem. Dvs. blander man de tre primærfarver; cyan, magenta og gul på en hvid baggrund (papir) får man farven sort. Man kan således klare sig med de tre primærfarver, hvilket kaldes et CMY-farvesystem. I praksis har man dog erstattet det med en kulsort (Key color), fordi det øverste af de tre farvelag vil være tydeligere end de underliggende lag, og hvis man ikke tager hensyn til dette forhold, så får man en grå i stedet for en ren sort 6

7 Når man modtager en fil, skal der ske en definition af, hvad der er bitmap- og hvad der er vektorgrafik. Det er vigtigt for, at kunne tage stilling til eventuel skaleringsgrad, samt justeringer i øvrigt. Bitmapgrafik Opløsningen sætter grænserne for skalering Vektorgrafik Ubergænsede muligheder for skalering Med udgangspunkt i karakteristika for filformater, der kan indeholde bitmap-, vektorgrafik eller eventuelt begge dele, starter man med at analysere indholdet i forhold til opgavekravet. I photoshop er der mange muligheder for justering af filen, men der kan selvfølgelig også justeres i fx CorelDraw, Flexi, Signlab eller andre tilsvarende grafikprogrammer. Når filen er åbnet, skal den tjekkes for kvalitet, farver og størrelse. En visuel vurdering afgør om der skal foretages justeringer. Det kan være opløsning, farvejusteringer eller ændringer i opløsning en. I de tilfælde hvor den fysiske afstand mellem personen/målgruppen og printet er betragtelig, skal man vurdere hvilken opløsning der skal anvendes. Opløsning 300 dpi Opløsning 30 dpi 7

8 Faktaboks DPI betyder dots per inch og beskriver en printer eller trykmaskines opløsning. En printer har ofte en opløsning på 400 eller 600 dpi men fås også med 1200 dpi. Trykmaskiner har ofte en opløsning på 1200 eller 2400 dpi hvilket betyder at maskinen kan afsætte 1200 eller 2400 farvepunkter per tomme. Da en printer eller en trykmaskine kun har et begrænset antal farver at trykke med ofte cyan, magenta, gul og sort CMYK skal der bruges mere end en dots for at gengive forskellige nuancer af hver farve. Derfor opdeles trykfladen i et antal rastepunkter der hver består af et antal dots f.eks. 10 gange 10 dots. Hvert rastepunkt gengiver én nuance af farven. Så når der skal gengives f.eks. 10% sort afsætter trykmaskinen % sorte farveklatter dots i rastepunktet og lader resten af rastepunktet ufarvet. Da rastepunktet er meget lille blander det menneskelige øje det farvede område sammen med det ufarvede og ser farvenuancen som 10% sort. Antallet af rastepunkter beskrives som lpi (linjer per inch) eller lpc(linjer per cm). Dpi bliver ofte fejlagtigt brugt om billedsopløsning. Et billeds opløsning angives korrekt som ppi Som en tommelfingeregel kan man dele en printer eller trykmaskines opløsning med 4 for at få den maksimale billedopløsning printeren eller trykmaskine kan gengive. En printer med en opløsning på 600 dpi vil således kunne printe et billed i en kvalitet der svarer til 150 ppi 8

9 Efter eventuelle justeringer eksporteres jobbet til en printkonvertibel fil, med mindre det allerede er tilfældet. Herefter åbnes jobbet i printerens software og der vælges indstillinger som fx størrelse, placering på medie og farvestyring. Så er jobbet klar til print. Der findes mange forskellige printere på markedet, både forskellige fabrikater men også forskellige blæk og printteknikker. Man kan nævne solvent, eco-solvent, LED, UV og latex. Fælles for alle typer printere er, at indstillinger foretages manuelt, fx størrelse, hastighed, kvalitet, farvestyring og antal. Alle maskiner skal, for at kunne fungere optimalt, rutinemæssigt rengøres og efterses. Det er derfor vigtigt, at læse printerens manual, således at man overholder kravene og får det maksimale udbytte af printeren. Her tænkes både på kvalitet og økonomi samt printerens levealder. 9

10 Forslag til undervisningsforløb 1.dag Gennemgang af relevante farvesystemer, printmedier, billedopløsninger og filformater. Opgaver med vurderinger og justeringer af filer til print. Intro til printer og printerens rip-software, herunder vedligeholdelse af printeren. 2. dag Opsummering og debat omkring farvesystemer, printmedier, billedopløsning og filformater, set ud fra kvaliteten og økonomien i det færdige print. Opgaver med billedjusteringer. Testprint i forhold til farvestyring. Evaluering. 10

11 Henvisninger Internetadresser: Litteratur: Christensen Heine Lennart Billedbehandling med Photoshop CS2 Globe A/S