Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnet for Veterinærmedicin M Ø D E R E F E R A T 4. JULI 2014 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt: Mandag den 23. juni 2014 møde nr. 109 STUDERENDE Sted: Referent: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl Louise Berntsen BLEGDAMSVEJ 3 B 2200 KØBENHAVN N TLF DIR Til stede: Peter Holm, Charlotte Bjørnvad, Maria Vang Johansen og Stine Jacobsen Bonnie Edahl Hoelstad og Johannes Fogh Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Therese Christoffersen (veterinær studievejleder) Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LOB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Afbud: Linea Falk Theut og Svend Erik Garbus

2 Dagsorden SIDE 2 AF Dagsorden for mødet ca. kl Bemærkninger til referat fra møde nr. 108 den 27. maj 2014 (bilag) ca. kl Studiefremdrift godkendelse af svar (bilag) ca. kl Kommissorium til arbejdsgrupperne (bilag) ca. kl Forslag til kommende ændringer i Veterinærmedicin studieordningerne v Peter Holm ca. kl Veterinær farmakologi og toksikologi (nyt kursus) (bilag) - Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab - Præcisering af kursusattester (forsøgsdyrsdelen skal have egen entydig kode). Eksamen skal på Peter Bangs Vej - Kursusattester - Forsøgsdyrskurserne der er forankret i Studienævnet for Veterinærmedicin v Axel Kornerup Hansen s (bilag) 6. Bemærkninger til eksamensplanen blok 1 og 2 efteråret 2014 ca. kl A. Drøftelse af om der skal udbydes en reeksamen i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi efter blok 1 og 2, f.eks. i mellemugen efter blok 3, da kurset fra blok bliver uden hjælpemidler. Hvis ja, skal Studieservice spørges om ressourceforbrug. B. Thomas Mark ønsker at udskyde aflevering af karakterer en måned efter afholdelse af eksamen i Husdyravl. Han mener ikke, det er muligt at overholde SUND fristen, da der er intern censur. C. Veterinær retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering SVEK I palen står der auditorieeksamen det er det ikke. Det er en eksamen der afvikles via Absalon. 7. Tekst til KU net vedr. differentieringerne (bilag) ca. kl Fortroligt punkt ca. kl A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 108 den 27. maj 2014 (bilag) B. Behandling af dispensationsansøgninger (bilag) C. Orientering på mødet om kontrol for aktivitetskrav: 1. årsprøver, maksimal indskrivning og aktivitetskrav v Louise Berntsen

3 9. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. ca. kl Studieleder: - Planer om indkaldelse af kursusansvarlige til møde om faglige emner f.eks. kursusattester - Ny beskikkelse af veterinærvidenskabeligt censorkorps (for veterinær og husdyr-uddannelserne i evt. indkalde undervisere til orientering om proces og beskikkelser 10. Orientering fra Uddannelsesråd (bilag) ca. kl Meddelelse ca. kl A. Kommende møder i efteråret 2014 Onsdag den 20. august Fredag den 19. september Mandag den 20. oktober Tirsdag den 18. november Torsdag den 11. december B. Status vedr. Animal Science SIDE 3 AF Evt. ca. kl Ad. 1. Dagsorden for mødet Studienævnet skulle have drøftet bedømmelsesformen for Medicin, kirurgi og reproduktion mindre og store husdyr MKR. Dette skal sættes på en dagsorden ved et kommende møde. På dette møde bør der også drøftes, om der skal udbydes en reeksamen i august for kurserne. Antal studerende der har været til eksamen, og antal der ikke bestod, skal indgå som grundlag for drøftelsen. I forbindelse med arbejdet med nye bedømmelsesformer skal det undersøges, hvordan forholdene vedr. problemer vedr. oprettelse af multible choice eksamen på Peter Bangs Vej kan gøres mere tilgængeligt. Lige nu er det en meget møjsommelig proces. Det blev understreget, at oplæg vedr. ændring af eksaminerne skal sendes til studienævnet i god tid, så studienævnets medlemmer har god tid til at forberede sig.

4 Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 108 den 27. maj 2014 Bonnie Edahl Hoelstad havde bemærkninger til punkt 3. vedr. studiefremdrift reformen. Disse bemærkninger vil blive indarbejdet i svaret til Bitta Nielsen og Hans Henrik Saxild (se nedenstående punkt 3. vedr. Studiefremdrift godkendelse af svar). SIDE 4 AF 27 Ad. 3. Studiefremdrift godkendelse af svar Prodekan for uddannelse og uddannelseschefen har ønsket svar på følgende indrapporteringspunkter: Ad. 1. Studerende på fuld tid Studienævnets planer for at sikre at studerende har optimale betingelser for fuldtidsstudium: Studienævnet for Veterinærmedicin ønsker med ikrafttrædelse i studieåret 2014/2015: Introforløb fokus på: o Fuldtidsstudium og aktuel studiebyrde o Studieteknik (etablering af læsegrupper) o Rustur. Der skal være sikkerhed for, at de forhold (studieordning og fælles regler) der præsenteres for de studerende, er de rigtige. Der skal være fokus på, at det er en start på en fuldtidsuddannelse. Det skal overvejes, hvilke faktuelle oplysninger (f.eks. studieteknik) der kan informeres om efter rusturen, hvor der er et praktisk og socialt fokus. Allokering af ressourcer til et system som automatisk optager/streamer forelæsninger, der foregår i de 2 store auditorier på Frederiksberg Campus, hvor alle fællesforelæsningerne for BSc-studerende (alle år) og kandidatstuderende (År 1,blok 1 og 2) foregår. Et sådant system findes ifølge vores oplysninger allerede på Panum. Denne mulighed er meget højt prioriteret af studenævnet og VMF som et tiltag, der vil bidrage til større studiefleksibilitet samt understøtte selvstudie og læring. Indførelse af en 3. reeksamen på bacheloruddannelsen År 3, blok 1, 2 og 3 kurser i sommerugen / august, såfremt dette viser sig nødvendigt for at understøtte den studerendes mulighed for at færdiggøre bacheloruddannelsen til tiden, vil sikre studieprogression for samlet bachelor- og kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen skal det overvejes at indføre en 3. reeksamen for kurserne i Medicin, kirurgi og reproduktion mindre og store husdyr i sommerugen / august, såfremt dette viser sig nødvendigt for at understøtte studieprogression og opfylde indtegningsbetingelserne for at tage differentiering. Studienævnet for Veterinærmedicin ønsker med ikrafttrædelse i studieåret 2015/2016:

5 Friholdelse af blokuge 8 for skemalagt undervisning på alle bachelorkurser med eksamen i efterfølgende blokuge 9 for at sikre bedre tid til at forberede sig til eksaminer. Dette har fuld opbakning fra alle medlemmer af studienævnet og fra VMF. SIDE 5 AF 27 Studienævnet for Veterinærmedicins ønsker med ikrafttrædelse i studieåret 2016/2017 (evt. 2015/2016, hvis det er muligt i årshjulet på SUND): Gennemgribende omlægning af enkelt kurser (høje dumpeprocenter og/eller uhensigtsmæssige øvelsesforløb) med henblik på at øge sammenhæng mellem læringsmål, eksamen, undervisningsform og ECTS. o Gennemarbejdning af Anatomi og Fysiologi 1 (15 ECTS, År 1, blok 2-3) og Anatomi og Fysiologi 2 (15 ECTS, År 1, blok 4) (se også nedenfor under Omlægning/reduktion af støttefag ) o Basal farmakologi, toksikologi og farmaci (7,5 ECTS) og Speciel Farmakologi (7,5 ECTS). Oprettelse af et nyt fag Veterinær farmakologi og toksikologi (15 ECTS) på baggrund af de to gamle kurser. o Speciel Patologi og Fjerkræsygdomme (15 ECTS) med henblik på bedre udnyttelse af tilgængelige obduktionsmaterialer, samt øge studerendes læring i relation til praktiske sektionsøvelser. I forbindelse med eventuel spredning af Specielpatologi og fjerkræsygdomme udover 3 eller 4 blokke på År 3 af BScuddannelsen, skal der ske en vurdering af den studiebelastning af øvrige kurser i blokkene (jf. studerendes estimat af studiebelastning i timer) og mulig efterfølgende justering af kursernes ECTS-normering. o Spredning og integrering af kursusforløbene for Infektionsmikrobiologi (15 ECTS, År 2, blok 1) og Almen patologi, immunologi og patofysiologi (15 ECTS, År 2, blok 2) over blok 1-2, År 2 (3. semester). o Kurser, der strækker sig over to blokke, skal kunne udnytte de reeksamensfri mellemuger (mellem blok 1-2 / blok 2-3) til undervisning. Dette ønskes for at skabe mere tid til selvstudie forud for eksaminerne. Omlægning/reduktion af støttefag: o Reduktion af omfanget af biofysik, som pt. fylder 3 ECTS (aftale med SCIENCE i forbindelse med fusion). o Omlægning herunder mulig reduktion af øvelsesforløbet i Veterinær Kemi og biokemi (7,5 ECTS, År 1, blok 1), så øvelserne har direkte relevans for veterinært laboratoriearbejde og ikke er gentagelser af gymnasiale øvelser. Ad. 2. Introduktionsforløb for både bachelor- og kandidatstuderende Studienævnets overvejelser vedr. introduktion til hhv. bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen:

6 Studienævnet mener, at introduktionsforløbene skal være afviklede, før de studerende starter på uddannelsen. I blokstrukturen vil det være fagligt krævende at tage en uge ud af f.eks. bachelorundervisningen for at introducere de studerende. Generel introduktion kan ske på rusture samt ved arrangementer fra studievejledningen. Den fagligt didaktiske introduktion skal ske på kurserne. SIDE 6 AF 27 Ad. 3. Mere strukturerede uddannelsesforløb Studienævnets planer for fremtidig struktur for uddannelsesforløb og evt. støtte til de studerende i planlægning af deres uddannelse: Veterinæruddannelsen er allerede meget struktureret med ca skemalagte timer ud af ca timer til rådighed (= 330 ECTS). Uddannelsen er meget tilrettelagt, og der er efter studienævnets mening ikke behov for yderligere struktur. Ad. 4. Vurdering af kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægt Studienævnets planer for vurdering af arbejdsbelastning og fordeling af ECTS-vægt: Ønskede tiltag er beskrevet under punktet Studerende på fuld tid, hvor det beskrives, hvilke kurser studienævnet specifikt ønsker at arbejde med bl.a. grundet høje dumpeprocenter. I forbindelse med mulig omfordeling af kurser på bacheloruddannelsen, på grund af ændring af undervisningsomlægning i Speciel patologi og fjerkræsygdomme, vil der blive set på, hvad de studerende har angivet af arbejdsbelastning. Disse angivelser kan blive et af de parametre, der benyttes til at beslutte, hvilke kurser der skal have reduceret ECTS-belastning. Ad. 5. Mobilitetsvinduer Studienævnets planer for etablering af mobilitetsvinduer på uddannelsen: Bacheloruddannelsen: Et mobilitetsvindue på bacheloruddannelsen, baseret på valgfag inklusiv bachelorprojekt, er ikke muligt på professionsuddannelsen i veterinærmedicin, da uddannelsen ikke levner plads til både 10 ECTS reelle valgfag og et (minimum) 10 ECTS bachelorprojekt, hvis den skal anerkendes internationalt og leve op til EAEVE s og AVMA s faglige krav. Etablering af internationale udvekslingsaftaler med akkrediterede udenlandske veterinærskoler angående et specifikt bachelor-udvekslingssemester er en ideel og ønskelig, men langsigtet, løsning. Det vil dels kræve, at veterinæruddannelsen på SUND bliver AVMA-akkrediteret for, at de anerkendte

7 engelsksprogede veterinærskoler vil engagere sig i et sådant projekt. Dels kræves en længerevarende målrettet satsning fra SUND for at skabe de nødvendige administrative og undervisningsmæssige rammer og incitamenter, som kan motivere undervisere, som skal omlægge undervisning fra dansk til engelsk. SIDE 7 AF 27 Kandidatuddannelsen: Mobilitetsvindue eksisterer allerede på kandidatuddannelsens sidste år, hvor studerende kan vælge alternativ differentiering (26,5 ECTS) gennem udenlandske kurser på EAEVE-godkendte og/eller AVMA-akkrediterede veterinæruddannelser. Dette studieforløb kan frit placeres i det sidste studieår før, efter eller samtidig med udarbejdelsen af specialet (30 ECTS). Det obligatoriske kursus Veterinær Retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering, som er placeret i blok 4, År 2 og blok 1, År 3, udbydes som e-læringskursus og kan gennemføres uafhængigt af sted. Øget fleksibilitet på uddannelserne generelt: Øget fleksibilitet mht. til bachelorprojekt /specialestørrelse vil give større fleksibilitet på uddannelsen og dermed mere plads til, at studerende kan rejse udenlands. Dette vil kræve, at SUND ansøger ministeriet om dispensation for specialekravene på veterinæruddannelsen i lighed med de regler, som gælder for SUNDs øvrige medicinske professionsuddannelser. Merit og mobilitet: Veterinæruddannelsen har allerede faste rutiner for forhåndsmerit fx i forbindelse med Alternativ differentiering (valgfag på kandidatuddannelsen): Automatisk forhåndsmerit for veterinære kandidatkurser, som gennemføres på AVMA-akkrediterede / EAEVE-godkendte uddannelser. Forhåndsmerit for Erhvervsprojekter (7,5 eller 15 ECTS; extramural praktik) i ind- eller udland. Den velfungerende faste rutine for forhåndsmerit på kandidatuddannelsen vil også kunne anvendes i forbindelse med udveksling på bacheloruddannelsen, men da der pt. ikke findes et naturligt mobilitetsvindue på bacheloruddannelsen, har dette hidtil ikke været aktuelt. Ad. 6. Vejledende sagsbehandlingstider Kun relevant hvis studienævnet har konkrete forslag og initiativer til, hvordan den samlede sagsbehandlingstid kan minimeres: Studienævnet havde ingen bemærkninger. Ad. 7. Bedre og mere fremadrettede kursusbeskrivelser

8 Studienævnets planer for kvalitetssikring af kursusbeskrivelser og anvendelse af kursusbasen. SIDE 8 AF 27 Studienævnet havde ingen bemærkninger. Ad. 8. Bedre udbud af og flere sommerkurser/sommerskoler Studienævnets overvejelse af hvorledes sommerperioden kan anvendes hensigtsmæssigt. Der er ingen reelle valgfag på bacheloruddannelsen, derfor er det ikke relevant med sommerskoler, der kan benyttes til valgfrie point. På kandidatuddannelsen kan sommerskoler indgå i alternativ differentiering. Der udbydes i øjeblikket fire sommerskoler: Summer School Companion Animal, Summer School Large Animals, One Health og Nordic Zoo, Wildlife and Conservation Medicine. Sommerkurser der er en gentagelse af obligatoriske kurser, er ikke en mulighed med den nuværende økonomiske situation. Ad. 9. Bedre vidensdeling mellem studerende og undervisere Studienævnets forslag og overvejelser til hvordan rammerne for videndeling mellem studerende og undervisere forbedres. På uddannelserne er der meget øvelses- og klinikundervisning, hvilket bevirker, at de studerende er i tæt kontakt med underviserne. Der er også et tæt samarbejde mellem de studerende og deres vejledere i forbindelse med bachelorprojekt og specialeskrivning særligt i projekter, hvor der er eksperimentelt arbejde. Institutterne kunne afholde temadage, hvor forskningen formidles af underviserne til de studerende. Dette er afholdt på IPH, men stor succes. Ad. 10. Mere fokus på studie- og karrierevejledning Studienævnets forslag til hvordan karrierevejledningen kan forbedres. Birgit Nørrung, Skoleleder for School of Veterinary Medicine and Animal Science og de veterinærstuderendes organisation (VMF) er meget opmærksomme på dette emne. VMF har i mange år, med DDD og øvrige erhverv, haft karrieredage, hvor der er sat fokus på erhvervsmuligheder. SUND bør støtte VMFs aktiviteter.

9 Studienævnet ønskede udover de ovennævnte punkter at fremhæve øvrige forhold af betydning for studiefremdriftsreformen og veterinæruddannelserne: SIDE 9 AF 27 Generelle bemærkninger til implementeringen: Studienævnet for Veterinærmedicin mener umiddelbart ikke, at der er behov for store studieordningsændringer i relation til opfyldelse af målkravene for studietidsreduktion. Den nødvendige reduktion af den gennemsnitlige studietid kan opnås alene ved følgende tiltag: Opstramning af kravene til overholdelse af studieordningernes placering af bachelorprojektet (År 3, blok 4) og kandidatspecialet (enten År 2, blok 3-4, eller År 3, blok 1-2). Denne opstramning er allerede iværksat med start 1. september 2013 og har medført, at langt hovedparten af projekter/specialer afsluttes (i.e. eksamen bliver afholdt) indenfor normeret studietid. Administrativt check af studieprogression hvert semester. Herunder særligt fokus på at få afsluttet de studerende der er optaget før 1. september 2005 på enhedsuddannelsen (studieordning 2001) i Veterinærvidenskab og efterfølgende få lukket denne uddannelse. Derudover ønsker studienævnet at gennemføre en række studieordningsændringer med henblik på at forbedre uddannelsen og studieforløbet og dermed yderligere bidrage til opfyldelse af forslag i 12-mandsudvalgets rapport og fremdriftsinitiativer. Nogle af disse tiltag er en del af Den Veterinære Uddannelsesstrategi (jf. Rapport om strategisk udvikling af veterinærområdet ved KU_LIFE og Udviklingsplan for School of Veterinary Medicine and Animal Science ), andre er nye tiltag fremkommet på baggrund af nylige forslag til forbedringer fra kursusansvarlige og studerende. Studienævnet bemærker i denne forbindelse, at større ændringer af studieordningen ikke kan forventes implementeret før begyndelsen af studieåret september 2016/2017. For at sikre at større faglige og pædagogiske ændringer skal kunne implementeres succesfuldt med deltagelse af studerende, kursusledere og undervisere, er det nødvendigt at inddrage disse grupper i arbejdet, fx i relation til ændring af undervisnings- og eksamensformer og indhold på relevante kurser. Et sådant arbejde kan ikke færdiggøres inden sommerferien 2014 i en form, som lever op til SUNDs administrative årshjul. Studienævnet mener heller ikke, at dette er nødvendigt, da veterinæruddannelsen allerede opfylder studiereformens krav til studietid, og at de forbedringer mht. studieforløbet, som disse ændringer vil give, derfor kan vente til 2016/2017.

10 Studienævnets specifikke forslag og bemærkninger til ændringer af studieordningerne og andre uddannelsestiltag er flg.: SIDE 10 AF 27 Obligatorisk tilmelding til fag og prøver Gennemførelse af obligatorisk tilmelding til fag og prøver kan gennemføres umiddelbart på bacheloruddannelsen uden ændringer af studieordningen, da Bachelorstudieordningen 2009 ikke har bundne forudsætninger: På Kandidatstudieordningen 2009 er der af etiske og faglige årsager krav til rækkefølgen af kurser, hvorfor automatisk tilmelding ikke kan ske i de tilfælde, hvor studerende ikke har opnået de nødvendige forudsætninger. Studienævnet ønsker ikke at fravige flg. bundne forudsætninger: o Bestået kursusattest. vedr. propadeutiske øvelser på År 1, blok 1-2, inden selvstændig klinisk arbejde og klientkontakt på efterfølgende rotationskurser o Beståede kursusattester for de obligatoriske rotationsfag (År 1, blok 3-4 År 2, blok 1-2) og bestået eksamen for År 1, blok 1-2 kurserne, inden specialisering på differentieringerne. Såfremt det viser sig, at progressionskravene udgør et væsentligt problem i relation til studiefremdriftsreformen, vil studienævnet vurdere sagen på ny. Mulighed for at indføre studiestartsprøver på bacheloruddannelsen Der er ingen planer om studiestartsprøver. Studienævnet afventer resultaterne af Kvote 2 undersøgelserne. En ændring af Kvote 2 optagelsesproceduren vil blive gennemført, såfremt det kan føre til bedre match mellem studerende og de fremtidige krav til uddannelsen og gennemførelse af studiet. Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser. Bachelorstuderende skal ikke automatisk kunne tage kandidatfag. Det er ikke muligt inden for en ramme på 15 ECTS at gennemføre de obligatoriske forudsætningsfag i blok 1-2. Dette anses af studienævnet som et ufravigeligt fagligt og etisk krav for at kunne deltage i rotationskurserne med direkte selvstændig klient og patientkontakt. Derfor ønskes at den nuværende praksis fortsætter, dvs. studienævnet foretager individuelle vurderinger. Mulighed for at indføre vinteroptag Studienævnet ønsker ikke vinteroptag på kandidatuddannelsen under de nuværende økonomiske rammer. Vinteroptagelse vil kræve, at de propædeutiske kurser, Medicin, kirurgi og reproduktion, store husdyr/familiedyr (År 1,

11 blok 1-2) kan udbydes to gange årligt. Dette er der hverken økonomisk eller personalemæssigt grundlag for i øjeblikket. SIDE 11 AF 27 Forenkling af studieordningerne Studienævnet bifalder harmoniseringen og forenklingen af studieordningerne. I den forbindelse vil studienævnet gerne fremhæve, at studieordningen er det vigtigste uddannelsesfaglige dokument, som skal kunne læses og forstås entydigt af uddannelsens væsentligste interessenter: Studerende samt videnskabeligt-, teknisk- og administrativt personale, som dagligt har med uddannelsen at gøre. Studienævnet tolker sætningen om at Fakulteterne bør derudover være opmærksomme på, at studieordningerne alene bør indeholde de regler, som ifølge uddannelsesbekendtgørelserne skal fremgå af studieordningerne således, at den veterinære studieordning indenfor bekendtgørelsens ramme alene skal indeholde det, der er nødvendigt for at forstå rammen omkring veterinæruddannelsen. Eksempelvis: Relevante elementer der er nødvendige for at forstå blokstrukturen og ikke andre unødvendige elementer som fx semesterbetegnelser, der ikke giver mening for veterinæruddannelsen, som den ser ud nu. Oversigt over kurser og eksaminer på en måde så det entydigt forklarer veterinæruddannelsens kursusstruktur og ikke indeholder elementer, som er nødvendige for andre uddannelser fx mht. kursusrotationer eller sammenhæng mellem kurser og eksaminer, eller eksaminer der dækker flere kurser. Ad. 4. Kommissorium til arbejdsgrupperne Peter Holm havde gennemarbejdet kommissoriet på baggrund af studienævnets bemærkninger ved det forrige møde. Peter Holm sagde, at de kursusansvarlige skal have en tidsplan med kommissoriet, så de er helt opdaterede med, hvornår studienævnet forventer hvilke leverancer. Projekterne vedr. arbejdet med enkelte kurser sættes i gang i september 2014, og arbejdsgrupperne skal give en status i januar 2015 og indsende en endelig ansøgning, der kan behandles på studienævnets møde i juni De kursusansvarlige vil blive indkaldt til et kick off arrangement i uge 46 (10. til 14. november 2014, dog ikke onsdag den 12., da der er SHARE arrangement). Forslag er fredag den 14. november Forslag til emner:

12 - Brug af ABSALON til aflevering af opgaver - Eksaminer på Peter Bangs Vej tekniske rammer og muligheder - Kursusattester - Hvad er et godt læringsmål? - Bachelor og specialer samt rammer for disse SIDE 12 AF 27 Indholdet til seminariet besluttes på et studienævnsmøde i august eller september. Datoen meldes ud før sommerferien af Peter Holm. Der skal indgå studerende i arbejdsgrupperne, og næstformanden vil sende disse navne til studienævnet/studielederen i august. Kommissorium for faglige grupper, der arbejder på ændringer af BSckurser i relation til VSN-beslutninger i foråret Formål med ændring af kursusforløb Det overordnede formål med ændring af kurserne skal være at højne kvaliteten og/eller effektiviteten, herunder at én eller flere af følgende målsætninger bliver understøttet: At de studerendes læring øges inden for rammerne af de eksisterende studieordninger (se nedenfor vedr. fremtidig brug af mellemuger til undervisning) at den nuværende kursusøkonomi bibeholdes eller forbedres at kurset kan gennemføres med de nuværende ressourcer til lærerkræfter, herunder antal studenter instruktører, D-VIP mv. Kursusændringerne skal ske i overensstemmelse med VSN-vedtagelserne i foråret 2014 (jf. Studienævnsreferat , nr.108), som omfatter tiltag i relation til 12-mandsudvalgets rapport vedr. fremdriftsinitiativer til sikring studiefremdriften. Deltagere i en arbejdsgruppe: Kursusansvarlige for kurset / kurserne o kursusansvarlige for nye kursusleder arbejdsgruppen 1-2 undervisere fra kurset udpeges af undervisningsudvalget i samarbejde med kursusansvarlige VIP-repræsentanter fra aftagerkurser (behøver kun at deltage i møder der fastsætter læringsmål) 1 studerende fra undervisningsudvalget udpeges af undervisningsudvalget

13 1 årgangsrepræsentant / studienævnsstudenterrepræsentant med kendskab til kurset udpeges af VSN Studieordningsramme for kursusforløb Kursets læringsmål skal være omfattet af og have sammenhæng med uddannelsens brede læringsmål (jf. studieordningen), herunder fagrelevante, specifikke Dag-1 færdigheder / kompetencer, som kræves af EAEVE og AVMA. Læringsmålene skal definere kursets pensum og være baseret på SUNDs retningslinjer for målbeskrivelser for kurser og bedømmelseskriterier for kursuseksamen (se nedenfor) For kurser der løber over flere blokke, skal studerende have mulighed for feedback på deres læringsniveau under kursusforløbet. Løbende feedback og/eller afsluttende eksamen skal bedømme / teste de studerendes viden og færdigheder i relation til alle opstillede videns- og færdighedsmål. o Der bør normalt ikke være læringsmål, som ikke evalueres via løbende feedback / afsluttende eksamen. Kursets undervisningsform, herunder selvstændige opgaver, som vejledes via underviser eller skriftlige anvisninger, samt Absalon baserede undervisningsforløb og tests skal understøtte læringsmålene. Kurser, der forløber i én blok, skal udvikles indenfor for eksisterende blokstruktur dog således, at den specifikke blok-undervisningsplan, som er vedtaget af VSN, følges: o Ugen inden afsluttende eksamen (blokuge 8) skal være reserveret til eksamenslæsning (og evt. eksamensspørgetime), hvilket betyder, at al skemalagt undervisning afvikles over blokkens 7 første uger. Undtaget er eventuelle praktiske øvelser, som af logistiske årsager er nødsaget til at ligge i blokuge 8. o Kurser, der løber over blok 1-2 eller blok 2-3, kan anvende blokuge 8 i første blok samt mellemugen mellem blokkene til undervisning Hvis de studerende ikke får løbende formaliseret feedback gennem kurset, skal de sidste 2 uger inden afsluttende eksamen være fri for skemalagt undervisning (friholdt til eksamenslæsning) Kursusbudgettet må ikke stige. o Såfremt dette skønnes nødvendigt, skal kursusansvarlige og instituttets undervisningsudvalg kunne anvise tilsvarende besparelser indenfor instituttets øvrige kursusbudgetter / mulighed for øget kursusindtjening. SIDE 13 AF 27 Link til vejledning til kursusbeskrivelser på SUND:

14 Sider/default.aspx SIDE 14 AF 27 Didaktiske / pædagogiske krav til kursusudvikling og -sammenhæng. 1. Kursets læringsmål: Læringsmålene skal klarlægges som første trin i kursusudviklingen, og efterfølgende danne grundlag for bedømmelsesformer, kursusindhold og undervisningsformer. Læringsmålene skal være så specifikke som muligt og udfærdiges iht. Blooms taxonomi (se SUND s Vejledning til udarbejdelse af målbeskrivelser og kriterier for bedømmelse, og UFM s Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser) Læringsmålende skal opdeles i: a. Viden (fx at kunne udenad, herunder forståelse og genkendelse) b. Færdigheder (at kunne udføre en specifikt defineret handling med eller uden supervision, herunder at kunne beregne og analysere og ræsonnere) c. Kompetencer (at kunne anvende kursets viden og færdigheder i en veterinær- og studiefaglig sammenhæng som kan ligge uden for kursets rammer dette behøver ikke være en del af læringsmålene ved de basale BSc-kurser) 2. Bedømmelse af studerendes indlæring: Bedømmelsesform skal klarlægges som andet trin i kursusudviklingen og som udgangspunkt teste alle læringsmålene (kompetencer kan være undtaget) Bedømmelsesformen kan omfatte: a. Formative bedømmelser (dvs. bedømmelser hvor studerende får feedback på deres nivieau (som minimum godkendt / ikke godkendt), fx i form af løbende obligatoriske selvtests, opgaver i forbindelse med øvelser, gruppearbejde /fremlæggelser, hvor studerende kan bedømme hinandens præstation ud fra givne retningslinjer. Formativ bedømmelse vil typisk indgå som en (del af) kursusattest. b. Summativ bedømmelse, dvs. afsluttende eksamen med karakter (7-trin eller bestået/ikke-bestået). Eksamen kan have mange former, og skal som udgangspunkt teste alle læringsmål. Eventuelle løbende (formative) bedømmelser, herunder selvtests, skal afspejle den afsluttende eksamen. Der bør ikke være opgaveformer til den afsluttende eksamen, som den studerende ikke har kunnet forberede sig på / fået feedback på i løbet af kurset, enten i forbindelse med formative bedømmelser eller praktiske øvelser.

15 3. Undervisningsformen Undervisningsformen skal afspejle de læringsmål, som er sat, således at den enkelte studerende kan tilegne sig den nødvendige viden og færdigheder samt få feedback på sit niveau i løbet af kurset. SIDE 15 AF 27 Hjælp til udvikling af kurset: For hjælp og input til kursusudviklingsprocessen, herunder vejledning til mål- og bedømmelsesbeskrivelse: o Kontakt studielederen eller Frederik Voetman Christiansen (frederik.christiansen@sund.ku.dk), Ph.D., lektor og didaktisk konsulent v/ Inst. for Farmaci o Se Kursusbeskrivelsesvejledning til målbeskrivelser og bedømmelseskriterier (link, se ovenfor) For hjælp og input til udvikling af blended-learning, tests, diskussionsgrupper og andre e-læringsforløb på Absalon, kontakt E- læringsenheden ved SUND ved: o Peter Kindt Fridorff-Jens (peterjens@sund.ku.dk), Fuldmægtig og e-læringskonsulent o Maria Thorell (maria.thorell@sund.ku.dk), e-læringskonsulent o Ulla Blomhøj (ulla.blomhoj@sund.ku.dk), e-læringskonsulent For hjælp til kursusbeskrivelse iht. SUNDs kvalitets- og procedurekrav (link se ovenfor). o Intro til kursusdatabasen o Intro til Vejledning til kursusbeskrivelser o Vejledning til udfyldelse af kursusbeskrivelsesskabelon o Vejledning til målbeskrivelser og bedømmelseskriterier o Kontakt evt. studielederen For hjælp til beskrivelse af kursusbudget: o Vejledning ( px) o Kontakt instituttets undervisningsudvalgsformand Krav til gruppernes afrapportering til studienævnet: Forklaring af hvordan de enkelte punkter under Ny studieordnings ramme for kurser er blevet tilpasset til det nye kursus Et færdigt udkast til kursusbeskrivelse af det nye kursus Færdigt udkast til kursusbudget med uddybende forklaring, såfremt budgettet overskrider tidligere budgetter Beskrivelse af overgangsordning der skal sikre at studerende, der ikke har bestået tidligere kursus / kurser, som nu er indeholdt i det nye kursus, kan gennemføre BSc-uddannelsen uden yderligere forsinkelse,

16 fx fortsat afholdelse af reeksaminer for tidligere kursus/kurser. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af, hvor mange studerende der formodes, at ville få brug for en overgangsordning. SIDE 16 AF 27 Tidsplan: Kick-off seminar i ultimo september / primo oktober, hvor medlemmer fra de forskellige arbejdsgrupper forventes at deltage. Der vil blive indlæg fra studielederen og E-læringsgruppen ved SUND. Arbejdsgrupperne skal give en status til studienævnet, så det kan behandles på studienævnets møde i januar Frist den 9. januar Arbejdsgrupperne skal aflevere et endeligt oplæg, så det kan behandles på studienævnets møde juni Frist den 12. juni Bemærkninger til de enkelte kursusarbejdsgrupper. Anatomi og fysiologi 1 og Anatomi og fysiologi 2 Særligt formål: - At sikre at fagområdet biofysik integreres helt i Anatomi og Fysiologi kurserne og kun undervises i det omfang, der er nødvendig for, at de studerende opnår tilstrækkelig forståelse af biofysiske principper, der er nødvendig i relation til aftagerfagene. Den hidtidige faste vægtning på 3 ECTS er ophævet. - At tilrettelægge kurset således at de høje dumpeprocenter på kurserne reduceres væsentligt. Medlemmer i arbejdsgruppen (minimum): Dan Klærke hovedansvarlig (Anatomi og fysiologi 1) Vibeke Sødring Elbrønd hovedansvarlig (Anatomi og fysiologi 2) Studerende fra undervisningsudvalget Studerende udpeget af VSN Forslag til aftagerrepræsentanter: Repræsentanter fra patologi og de kliniske fag, inklusive Veterinary Imaging. Aftagerne behøver kun at være repræsenterer på møder, hvor der fastlægges læringsmål. Veterinær kemi og biokemi: Særligt formål: - Justering af kemidelen, således at der ikke er gentagelser af gymnasiale pensum (B-niveau), herunder kemiøvelserne.

17 - Ændring af øvelseselementer og dertilhørende rapporter, således at det samlede øvelsesforløb får større sammenhæng med efterfølgende veterinærfagligt laboratoriearbejde, herunder Good Laboratory Practice SIDE 17 AF 27 Medlemmer i arbejdsgruppen (minimum): Paul Robert Hansen hovedansvarlig Preben Dybdal Thomsen ansvarlig for biokemi Studerende fra IKHVs undervisningsudvalg Studerende udpeget af VSN Forslag til aftagerrepræsentanter: Dan Klærke (Anatomi og fysiologi 1) Lisbeth Høier Olsen og Jens Lykkesfeldt (Basal farmakologi, toksikologi og farmaci)/ (Speciel farmakologi/biomedicine) Repræsentant fra Veterinary Paraclinics Aftagerne behøver kun at være repræsenterer på møder, hvor der fastlægges læringsmål. Immunologi, almen patologi og patofysiologi og Infektionsmikrobiologi Særligt formål: - At øge de studerendes tid til indlæring idet begge fag anser, at den nuværende indlæringskurve er for stejl. - At muliggøre større synergi mellem indlæring af på den ene side værtsrespons (SVEB13002U) og på den anden side infektiøse agens (SVEB10391U) - At skaffe tid til en egentlig eksamenslæsningsperiode. Medlemmer i arbejdsgruppen (minimum): John Elmerdahl hovedansvarlig (Infektionsmikrobiologi) Birgitte Viuf kursusansvarlig (Immunologi, almen patologi og patofysiologi) Studerende for undervisningsudvalg Studerende udpeget af VSN Speciel patologi og fjerkræsygdomme Særligt formål - Øget eksponering af studerende til patologisk materiale gennem bedre fordeling af øvelsesundervisning i sektionsstuen over flere blokke på 3. år på BSc-uddannelsen.

18 - Bedre udnyttelse af patologiske præparater. - Sikre at studerende lever op til EAEVE s dag-1 færdighed mht. obduktion af dyr. SIDE 18 AF 27 Medlemmer i arbejdsgruppen (minimum): Henrik Elvang hovedansvarlig Jens Peter Christensen kursusansvarlig Peter Holm Studerende fra undervisningsudvalg Studerende udpeget af VSN Andre: Repræsentanter fra kurser, som berøres af evt. spredning af kurset over blok 3 og evt. blok 4. Disse repræsentanter behøver kun at deltage i indledende møde(r). Speciel farmakologi og Basal farmakologi, toksikologi og farmaci Udviklingen af det nye kursus er vel undervejs, og første udkast til kursusbeskrivelse forventes vedtaget i juni Særligt formål: - At tilrettelægge kurset således, at de meget høje dumpeprocenter i Speciel farmakologi reduceres væsentligt. - At sikre at studiebelastningen på de kurserne tilpasses den 15 ETCS ramme, som er fastlagt i studieordningen, og at denne belastning fordeles jævnt over de to blokke. Medlemmer i arbejdsgruppen (minimum): Lisbeth Høier Olsen hovedansvarlig (Basal farmakologi, toksikologi og farmaci) Jens Lykkesfeldt kursusansvarlig (Speciel farmakologi) Studerende Ad. 5. Forslag til kommende ændringer i Veterinærmedicin studieordningerne v Peter Holm Ad. Veterinær farmakologi og toksikologi (nyt kursus) (bilag) Studienævnet gennemgik kursusbeskrivelsen og havde følgende bemærkninger: Målbeskrivelse: Hvad dækker kendskab til toksikologiske mekanismer og testmetoder? Kompetencer:

19 Studienævnet mente ikke, at læringsmålene i tilstrækkelig grad beskriver, at de studerene skal kunne matche sygdom/dyr og det rigtige lægemiddel for at kunne behandle sygdommen, og at de studerende skal kunne formulere en recept og redegøre for reglerne for håndtering af medicin samt anvendelsen af medicinen. Læringsmålene skal afspejle uddannelsens læringsmål, herunder de specifikke dag-1 krav som EAEVE og AVMA stiller til de studerendes farmakologiske kompetencer. SIDE 19 AF 27 Undervisningsmateriale: Studienævnet mener, at veterinæruddannelsen er en kompetencebaseret professionsuddannelse, hvis indhold skal defineres af læringsmål. Derfor kan studienævnet ikke acceptere, at pensum bliver defineret af en lærebog med overspringelseslister Undervisningsformer: Skal uddybes, så der klart beskrives, hvordan undervisningsformen understøtter læringsmålene. Herunder hvilke former for (løbende) feedback de studerene tilbydes gennem kursusforløbet, fx via teoretiske øvelser og Absalon-tests. Bedømmelseskriterier for eksamen: Mangler at blive beskrevet. Studienævnet påpeger vigtigheden af, at bedømmelseskriterierne for eksamen afspejler den sammenhæng (alignment), der skal være mellem læringsmål, løbende evalueringer / feedback og afsluttende eksamensform, og at eksamen så vidt muligt tester alle læringsmål. Studienævnet vil opfordre kursusansvarlige til at tale med Peter Holm for at drøfte det faglige sigte i kurset. Studienævnet mener, at der kan indføres kursusattest på kurset, således at deltagelse i Absalon selvtests og aflevering af teoretiske øvelsesopgaver, hvor studerende i begge tilfælde modtager feedback for deres præstation, er en betingelse for at kunne gå til afsluttende eksamen. Kursusattesten i forbindelse med forsøgsdyrsøvelserne skal fremover ikke være en del af farmakologikursusattesten, men en selvstændig kursusattest der knyttes til Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab. Dorte Bratbo er ansvarlig for denne del. Arbejdsbelastning:

20 Eksamen er ikke 16 timer, men kun 4 timer da den løbende eksamen ikke tæller med. SIDE 20 AF 27 Overgangsordning reeksamensmuligheder for Basal farmakologi, toksikologi og farmaci og Speciel farmakologi. Studienævnet finder, at det er tilstrækkeligt at udbyde (re)eksaminer for disse kurser.4 gange ekstra efter august eksamen i 2015 i forbindelse med eksamen i de nye kursus. Det vil sige i blok 4 og august 2016 og Ad. Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab De to kursuselementer Retsmedicin og Forsøgsdyrskundskab skal have hver sin kursusattest. Kursusattesten vedr. forsøgsdyrskundskab knyttes til de obligatoriske forsøgsdyrsøvelser, der er placeret sammen med undervisningen i basal farmakologi År 2, blok 3. Godkendt kursusattest er en betingelse for deltagelse i deleksamen i Forsøgsdyrskundskab År 3, blok 4. Den administreres af Dorte Bratbo Sørensen. Kursusattesten for retsmedicin gøres uafhængig af deleksamen i Retsmedicin (dvs. skal IKKE indsendes til eksamenskontoret 10 dage inden eksamen, men sammen med eksamensprotokollen). Studerende kan gå til deleksamen i Retsmedicin, uanset om kursusattesten er godkendt. Deleksamen i Retsmedicin flyttes til Peter Bangs Vej. Ad. Kursusattester Der har været mange misforståelser vedr. kursusattesterne, og derfor er der et behov for, at de kursusansvarlige kommer i dialog med Sektion for studieservice for at få udredet misforståelser. Der bør afholdes møde med de kursusansvarlige, undervisningsudvalgsformænd og Sektion for studieservice. Ad. Forsøgsdyrskurserne der er forankret i Studienævnet for Veterinærmedicin Axel Kornerup Hansen havde indsendt en ansøgning om ændring af udbud af forsøgsdyrskurser til studieåret 2015/2016. Formålet er, at de forsøgsdyrskurser der udbydes under studienævn for molekylær biomedicin nedlægges, og de kurser der udbydes af studienævnet for veterinærmedicin skal udbydes til studerende på Human biologi og Molekylær biomedicin. Derfor skal deltagerantal opjusteres. I studieåret 2015/2016 skal eksamen ændres fra mundtlig eksamen til skriftlig eksamen. Laboratory Animal Science category c for the Biomedical Sciences (SVEK13099) Deltagerantal: 80

21 Laboratory Animal Science category c (SVEK14001) Deltagerantal: 60 SIDE 21 AF 27 Studienævnet besluttede at imødekomme ansøgningen om at opjustere deltagerantallet på kurserne. Ansøgning om ændring af eksamensform skal behandles samtidig med ansøgning om ændringer til kurserne 2015/2016. Ad. 6. Bemærkninger til eksamensplanen blok 1 og 2 efteråret 2014 Ad. A. Udbud af reeksamen i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi efter blok 1 og 2 i mellemugen efter blok 3 - uden hjælpemidler. Studienævnet drøftede, om der skal udbydes en reeksamen i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi efter blok 1 og 2, f.eks. i mellemugen efter blok 3, da kurset fra blok bliver uden hjælpemidler. Studienævnet mener, at der skal være en ekstra reeksamen, da der er en væsentlig ændring. Studieservice skal høres, om de kan imødekomme denne ekstra eksamen. Hvis de imødekommer dette, vil der blive udbudt en reeksamen i mellemugen efter blok 3. Ad. B. Thomas Mark ønsker at udskyde aflevering af karakterer en måned efter afholdelse af eksamen i Husdyravl. Han mener ikke, det er muligt at overholde SUND fristen, da der er intern censur. Studienævnet besluttede ikke at imødekomme ansøgningen, da de ikke mener, at der er fremført usædvanlige forhold. Da eksamensplanen udsendes i så god tid, er der mulighed for planlægning. Stine Jacobsen ønskede, at det kom til referat, at hun generelt fandt, at der på SUND var for korte frister til at rette opgaver. Tidsfristerne passer ikke til de ressourceallokeringer, der er på veterinæruddannelsen. Ad. C. Veterinær retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering SVEK I planen står der auditorieeksamen det er det ikke. Det er en eksamen der afvikles via Absalon, da kurset afvikles som e-læringskursus. Studienævnet besluttede, at denne rettelse skal fremgå af eksamensplanen. Ad. 7. Tekst til KU net vedr. Studienævnet besluttede, at følgende tekst skal fremgå af KUnet vedr. differentieringerne: 1. Tilmeldingsprocedure. a. Studerende som vil søge om et almindeligt differentieringsforløb: Den studerende ansøger via STADS selvbetjening, hvor differentieringerne skal prioriteres.

22 Fristen er 1. august 1. september. Fordelingen offentliggøres på Selvbetjeningen den 1. oktober. SIDE 22 AF 27 b. Studerende som vil søge om alternativ differentieringsforløb: Den studerende skal indsende en ansøgning om alternativ differentiering. Ved afvikling af forløbet i foråret er ansøgningsfristen 1. december). Ved afvikling af det alternative forløb i efteråret (blok 1 2) er ansøgningsfristen 1. juni. (se pkt. 4. Alternativ differentieringsforløb nedenfor). 2. Tildelingsprocedure til almindeligt differentieringsforløb. I tilfælde af overtegning på en differentiering anvendes et ECTS-vægtet karaktergennemsnit ved adgangsgivende bacheloreksamen som fordelingskriterium. Ved karakterlighed foretages lodtrækning. Fordelingsproceduren ved overtegning på differentieringer er følgende: Fordelingsrunde 1. Ansøgere fordeles efter deres første prioritet. Fordelingsrunde 2. Alle ansøgere på differentieringer, der er overtegnede efter første fordelingsrunde, listes inden for hver differentiering i henhold til deres vægtede gennemsnit, og de overtallige studerende med laveste gennemsnit overflyttes til deres 2. prioritet Fordelingsrunde 3. Ansøgere, som efter Fordelingsrunde 2 er overflyttet til en differentiering der allerede er fyldt op af 1. prioritetsansøgere, flyttes til deres 3. prioriterede differentiering. Ansøgere, der er blevet fordelt til deres 2. prioriterede differentiering, som overtegnes i forbindelse med Fordelingsrunde 2, listes efter deres vægtede gennemsnit, og de overtallige studerende overflyttes til deres 3. prioriterede differentiering efter samme princip som beskrevet under Fordelingsrunde 2 Fordelingsrunde 4. Såfremt der efter 3. fordelingsrunde stadig er overtegnede differentieringer, gentages fordelingsproceduren som tidligere beskrevet for alle ansøgere fordelt efter deres 3. prioritet. Studerende der optages direkte på kandidatuddannelsen, på baggrund af en bacheloruddannelsen uden gennemsnit, vil blive tildelt en plads, efter alle 1. prioriteter er fordelt. Når den studerende er tildelt en plads på en differentiering, er denne plads bindende. Dog tillades skift til alternativ differentiering, hvis denne gennemføres som et forløb ved udenlandske universiteter eller udenlandske veterinære organisationer. Dette skal godkendes af Studienævnet for Veterinærmedicin. 3. Bonusordning i forbindelse med fordeling på de almindelige differentieringsforløb. Det er muligt at forhøje karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloreksamen, såfremt punkt 1 og 2 opfyldes: 1. Den samlede studietid for den adgangsgivende bacheloruddannelse ikke overstiger 3 år.

23 2. Den studerende må ikke mangle point for at afslutte bacheloruddannelsen. SIDE 23 AF 27 Bonuspoint skal optjenes før fristen for fordeling på differentieringerne. Såfremt ovenstående er opfyldt, kan karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloruddannelse ganges med faktoren FAKT. FAKT beregnes som 1 + summen af følgende: A. 0,03 for studieophold på anden veterinær uddannelsesinstitution B. 0,03 for 3 ugers ophold i klinisk praksis 3 ugers sammenhængende periode C. 0,03 for 1 års studenterpolitisk arbejde * D. 0,06 for 3 ugers ophold i klinisk praksis, hvor mere end 75 % af tiden er anvendt i produktionsdyrspraksis 3 ugers sammenhængende periode E. 0,06 for 3 ugers ophold i fødevarekontrol, diagnostisk laboratorium eller biomedicinske faciliteter 3 ugers sammenhængende periode F. 0,03 for deltagelse i offentligt iværksatte veterinære bekæmpelsesprogrammer svarende til 100 timer * Følgende aktiviteter er godkendt som studenterpolitisk arbejde: En post i VMF s- sekretariat En post i Studienævnet for Veterinærmedicin Årgangsrepræsentant FAKT kan maksimalt andrage 1,15, dvs. at karakteren ved den adgangsgivende bacheloruddannelse maksimalt kan ganges med 1,15. Studieophold skal være en 3 ugers sammenhængende periode, dvs. minimum en uge samme praktiksted inden for samme fagområde (f.eks. klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrol). Der gives ikke point for lønnet praktik. Hvis der er ferie (på praktikstedet), tæller 1 uge før ferien og 2 uger efter, fortsat, som 3 samlede uger. Den studerende kan opnå point for flere 3- ugers ophold i klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrollen. Dvs. man kan godt gennemføre en aktivitet flere gange og få point, dog maximalt 1,15 point. Der kan ikke optjenes point til bonusordningen ved ophold i klinisk praksis, fødevarekontrol eller diagnostisk laboratorium i undervisningsperioderne. Studerende kan heller ikke få point, hvis opholdet har været i en orlovsperiode. Ansøgning om Bonusordning i forbindelse med tildeling af differentiering vil kun blive behandlet, såfremt den studerende har anvendt og indsendt korrekt udfyldt Bonusblanket, som findes på KUnet sammen med dokumentationen for bonusgivende studieaktivitet (praksisophold, studenterpolitisk arbejde mv.). Ansøgning om bonus skal indsendes samtidig med ansøgning om fordeling på en differentiering (oplysning om mailadresse på KUnet). Dokumentationen skal indeholde:

24 1. Navn og studienummer 2. Angivelse af tidsperiode og samlet tid angivet i uger 3. Beskrivelse af opholdets karakter (studieophold, klinisk praksis, overvejende produktionsdyrspraksis, mv.) 4. Underskrift og stempel fra opholdsstedet. SIDE 24 AF 27 Ufuldstændig dokumentation, for sent indleveret dokumentation mv. vil ikke blive inddraget. 4. Alternativ differentieringsforløb. Planer for alternative differentieringsforløb skal godkendes af Studienævnet for Veterinærmedicin. Et alternativt differentieringsforløb skal have et omfang svarende til 26,5 ECTS. Heraf skal minimum 80 % bestå af veterinærrelevante kandidatkurser herunder et eventuelt veterinært erhvervsprojekt, og maksimum 20 % andre relevante universitetskurser på BSc- eller MSc-niveau. Alternative differentieringsforløb kan umiddelbart godkendes uden yderligere faglig vurdering, såfremt de er sammensat af et veterinært erhvervsprojekt, der er forhåndsgodkendt af vejledende institut og/eller kurser og kliniske rotationer ved uddannelsesinstitutioner, der er EAEVE-godkendte eller AVMA-akkrediterede. Planer der indeholder kurser ved andre universiteter end de førnævnte vil blive fagligt bedømt, inden eventuel dispensation gives. Planer der indeholder et ikke-forhåndsgodkendt erhvervsprojekt vil ikke blive behandlet. Et alternativt differentieringsforløb godskrives og registreres i STADS, når der foreligger dokumentation for, at den studerende har afsluttet forløbet på fagligt acceptabelt niveau. Ansøgninger om godkendelse af alternativ differentieringsforløb, som ønskes afviklet i forårssemesteret (blok 3-4 og efterfølgende sommer) skal indsendes senest 1. december. Ansøgninger for forløb der ønskes afviklet om efteråret (blok 1-2) skal indsendes senest 1. juni. Ansøgning skal ske ved anvendelse af korrekt ansøgningsskema, der findes på KUnet, og skal indeholde følgende: Korrekt udfyldt ansøgningsskema hvoraf det fremgår, hvilke studieaktiviteter der skal udgøre den alternative differentiering. Dokumentation for akademiske niveau af differentieringsplanens kurser. Relevante kursusbeskrivelser med information om kursusomfang (ECTS, fuldtidsarbejdsdage eller eksakte timetal). Dokumentation for at den studerende har søgt optagelse på kurser eller er blevet optaget på kurser. Hvis den alternative plan indeholder et veterinært erhvervsprojekt, skal instituttets forhåndsgodkendelse vedlægges.

25 Hvis den alternative plan indeholder kursus ved andre end førnævnte godkendte eller akkrediterede institutioner, skal der vedlægges litteraturlister og information om eksamensbetingelser for disse kurser samt eventuelt en faglig udtalelse om kurset fra en adjunkt, lektor eller professor ved SUND. SIDE 25 AF 27 Ansøgninger, som ikke indeholder ovennævnte dokumentation, vil ikke blive behandlet. Yderligere information om ansøgningsfrister, blanketter, ansøgningsfrister, erhvervsprojekter mv. findes på KUnet. Hvis du inden d. 1. september har fået godkendt dit alternative differentieringsforløb, skal du undlade at tilmelde dig et almindeligt, så du ikke optager en plads for andre studerende. Hvis du planlæger et alternativt differentieringsforløb, men ikke har fået godkendt det af Studienævnet inden d. 1.september, skal du tilmelde dig et almindeligt differentieringsforløb på Selvbetjeningen. Hvis du efter den 1. september, men inden kursusstart på din tildelte almindelige differentiering, får godkendt din alternative plan, bliver du automatisk afmeldt den tildelte differentiering. Den alternative differentiering skal afvikles inden for inden for den normerede studietidsramme på sidste år af uddannelsen. 5. Faglige forudsætninger. Inden påbegyndelse af dit differentieringsforløb, skal de faglige forudsætninger være opfyldt (se Studieordningen 13). Hvis du ikke opfylder de faglige forudsætninger inden kursusstart, bliver du fjernet fra differentieringen og skal søge igen til næste år på lige vilkår med de studerende på årgangen under. 6. Ingen afmelding, eftertilmelding eller flytning af differentieringsforløb. Tilmeldingen til differentieringsforløb er bindende, dvs. at det ikke er muligt at blive afmeldt, flytte differentiering eller flytte mellem forårs- og efterårshold. Kun i tilfælde af graviditet, sygdom, meriterende udlandsophold eller aktuel studieforsinkelse kan du søge om for sen afmelding til et differentieringsforløb. Du vil i så fald miste din plads på differentieringen og skal søge igen året efter på lige vilkår med årgangen under. Hvis du har et særligt behov for at blive afmeldt, skal du kontakte studiesekretæren i StudieService og Studievejledningen. Orienteringsbrev om tilmeldingen til differentieringerne vil blive sendt ud i løbet af sommeren. Ad. 8. Fortroligt punkt Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 108 den 27. maj 2014 Ingen bemærkninger. Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger. Se det fortroligt referat.